SIGNATURFORKLARING:
Legend:
o S tatio n 0
* S tatio n 1
* S tatio n 2
* S tatio n 3
* S tatio n 4 kr
Year
kr Year
F i g u r 52. Udviklingen fra 1973/76/77 til 1981 i den procentiske andel af det totale antal bit-besøg pr. år, der finder sted på dag'e med (A ) spidsbe
lastning og (B ) minimumsbelastning, for de fem tællestationer.
K IL D E : Program U097 og E097.
ANM.: Dagene med (A) s pid sb e lastn in g/{&) m inim um sbclastning er her defineret som de 5 % (18) a f samtlige dage fo r hvert år med det (A) s tø rs te /(B) m indste an tal bil-besøg pr.
dag for hver tæ llestation for sig. Eksklusive år med færre end 120 m ålte døgn pr. station.
F i g u r e 5 2. The trend over the gears 1973/76/77— 1981 in the percentage of the totalnumber of car visits per year which occur on (A) peak days and
(B ) off-peak days, for the five counting stations.
NOTE: Peak days/off-peak days are here defined as the top/bottom 5 p.c. (18) of all days per year, i.e. those days w ith the largest/smallest num ber of car visits per day, for each counting station separately. Exclusive of years with less than 120 measured days per station.
7.7 Den totale anvendelse af udvalgte skovområder
I afsnit 7.7 og 7.8 præsenteres resultaterne af de manuelle registreringer af samtlige besøgende på udvalgte skovområder, jfr. oversigten over de enkelte delundersøgelser i figur I I på s. 169. Flere af resultaterne i afsnit 7.7 er af metodisk karakter, idet de har til formål at kontrollere nogle af de i II. del udførte beregninger. Der erindres desuden om, at resultaterne for Ärhusskovene generelt ikke er umiddelbart sammenlignelige med de øvrige resultater (jfr. s. 146 og 149), hvilket til dels også gælder resultaterne for Gammelkjøgegaard, idet indsamlingen af disse kun har strakt sig over en periode på 5 måneder og ikke et helt år (jfr. s. 146).
An t a l s k o v b e s ø g o g s k o v b e s ø g s-t i m e r p r. å r
Ud fra tabel B.13 og B.21 ka-n følgende hovedresultater sammenstilles l'or de undersøgte skovområder:
Antal skov Antal
skovbesøgs-besøg pr. år timer pr. år
I alt Pr. I alt Pr.
i lOOO’er ha i lOOO’er ha
Jægersborg Dyrehave*) 1934 2021 2911 3042
Store Dyrehave 105 96 175 160
Åtte Bjerge 17 416 21 526
Gammelkjøgegaard, i alt 150 247 122 201
Heraf: Åsen 142 864 116 702
Åshøj m. v. 8 17 6 14
Hvorledes de ovennævnte tal er beregnede fremgår af afsnit 6.3 og' appen
diks A.6, idet dctailresultaternc er sammenstillet i tabel B.13. For Århus- skovene kan tilsvarende størrelser ikke beregnes på objektiv vis på grund
lag af de foreliggende registreringer (jfr. s. 165).
Resultaterne kan sammenlignes med lignende resultater i II. del fra 446 danske skovområder og fra flere udenlandske undersøgelser (jfr. Koch 1980, s. 170— 178 og 181— 187). Størst interesse har det naturligvis at kontrollere, om resultaterne for Jægersborg Dyrehave, Store Dyrehave og Åtte Bjerge stemmer overens med de nogenlunde sammenlignelige resultater, der med en noget mere ekstensiv målemetode blev konstateret for de nogenlunde samme skovområder i II. del. — Det er tilfældet. I II. del er publiceret nedenstående resultater:
Antal skov- Antal skovbesøgs-besøg pr. år timer pr. år I alt
i lOOO’er Pr.ha I alt
i lOOO’er Pr.ha Jægersborg Dyrehave
og Hegn m. v. (KBH-3) *) 2972 1748 5595 3291
St. Dyrehave og Tokkekøb
Hegn m. v. (FRB-28) 179 95 237 127
Åtte Bjerge (RIB-17) 18 442 26 660
K IL D E : Kocli (1980, s. 271, 274 og :!07).
Ved sammenligningen af resultaterne fra II. del med resultaterne i nær
værende beretning bør følgende forhold bemærkes:
1) For Jægersborg Dyrehave og for Store Dyrehave cr de i III. del betragtede skovområder en hel del mindre, end det var tilfældet i II. del, jfr. s. 150.
Kun resultaterne pr. ha er derfor nogenlunde sammenlignelige for disse to områder, idet det for Jægersborg Dyrehave og Hegn m. v. gør sig gæl
dende, at det hér undersøgte område, Jægersborg Dyrehave, må anses for mere intensivt anvendt til friluftsliv (jfr. Koch 1980, s. 176 f).
*) Eksklusive natlige besøg på Dyrehavsbakken, jfr . s. 326 og 819 samt Koch (1980, s. 126).
2) For Åtte Bjerge er undersøgelsesområdets afgrænsning den samme ved de to forskellige undersøgelser; men der haves en mistanke om, at registre
ringen i III. del ikke er fuldstændig geografisk dækkende (jfr. s. 323 og 255).
3) I II. del er dataindsamlingsperioden den 1/4 1976— 1/6 1977 og reference
perioden den 1/8 1976— 1/10 1979 (jfr. Koch 1980, s. 110 og 129); mens dataindsamlingsperioden hér for de pågældende skovområder har været fra den 1/4 1977 til den 31/3 1978 og referenceperioden 1976/77— 1981 (jfr. figur I I og s. 166). Da udviklingen i antallet af besøg tilsyneladende har været ret jævn i de pågældende år (jfr. figur 42 og s. 237 f), betyder disse forskelle næppe meget.
4) Større betydning har det, at referenceperioden i II. del kun omfatter dag
timerne (jfr. Koch 1980, s. 110); mens samtlige timer er medtaget hér (jfr.
s. 326), hvilket alt andet lige må forventes at medføre resultater, der er ca. 10 % større (jfr. figur 27 og Koch 1980, s. 126).
5) I modsat retning — men formodentlig af mindre betydning — virker, at besøg, der kun havde et rent erhvervsmæssigt formål, ikke er medtaget hér (jfr. s. 327). Disse besøg var det modsætningsvis ikke muligt at udskille på en veldefineret måde i II. del (jfr. Koch 1980, s. 181).
6) Endelig bemærkes det, at den primære — og dermed sikrest bestemte — analyseenhed/tælleenhed har været forskellig i de to undersøgelser: antal besøgstimer i II. del og hér antal besøg (jfr. s. 144 ff).
På dette grundlag konkluderes det, at der for de tre områder er en acceptabel overensstemmelse mellem resultaterne opnået ved de to vidt for
skellige undersøgelsesmetoder. De konstaterede afvigelser er ved de mulige sammenligninger mindre end ca. 20 %, og deres retning og til dels størrelse kan i de fleste tilfælde forklares ud fra de forannævnte seks punkter. Afvi
gelserne er således en hel del mindre, end den formodede maksimale usik
kerhed på resultaterne i II. del kunne give anledning til at forvente (jfr.
Koch 1980, s. 181).
Anvendelsen af Gammelkjøgegaard Skovdistrikt er ikke direkte under
søgt i II. del. Skovdistriktet er heller ikke medtaget ved den mere usikre indirekte bestemmelse af anvendelsesintensiteten, da distriktet ikke er vel
afgrænset, men støder op til Vallø Skovbrug (jfr. Koch 1980, s. 191 ff og 195). P å opfordring fra skovdistriktets administration blev distriktets an
vendelse bestemt indirekte efter de samme principper som i II. del (Koch 1980, s. 191— 195). Følgende resultater blev videregivet med store forbehold (jfr. Koch 1981):
Antal skov- Antal
skovbesøgs-besøgpr.år timer pr. år
I alt Pr. I alt Pr.
i 1000’er ha i 1000’er ha
i alt 145 241 222 368
Overensstemmelsen med de resultater, der er opnået ved den i denne beretning omtalte undersøgelse, er acceptabel (jfr. s. 246). Afvigelserne er
betydeligt mindre, end den skønnede usikkerhed på den indirekte bestem
melse af anvendelsen i II. del kunne give anledning til at forvente (jfr. Koch 1980, s. 195).
Sammenfattende bemærkes det, at der således for disse få skovområder og for de to forskellige beregningsmetoder til bestemmelse af anvendelsen i II. del konstateres acceptable overensstemmelser med de resultater, der ved mere intensive målinger indhentes her i III. del. Denne konstatering kan og bør imidlertid ikke generaliseres ukritisk. Årsagen hertil er navnlig, at der ved opregningen i II. del fra bil-besøget til den totale anvendelse kan gøre sig særlige usikkerhedsmomenter gældende for det enkelte skovområde (jfr.
Koch 1980, s. 126— 128 og 180). Enkelte af disse usikkerhedsmomenter ved
rører også nogle af de skovområder, der er udvalgt til den mere intensive manuelle registrering, som er omtalt i nærværende beretning (jfr. s. 150 og 254). Det konkluderes derfor, at den udførte kontrol ikke har svækket til
liden til de pågældende resultater i II. del.
For Åtte Bjerge kan de manuelle registreringer desuden sammenholdes med registreringerne på tællestation nr. 4. Der er her konstateret et gennem
snitligt antal bil-besøg pr. år på 5 995 (jfr. s. 227) med en gennemsnitlig be
søgsvarighed på 0.87 timer (jfr. anmærkningerne til figur 17). Endvidere er det ved de manuelle registreringer iagttaget, at langt de fleste af områdets besøgende kommer i bil, jfr. tabel B.16. En direkte sammenligning vanske
liggøres imidlertid af, at der kun kan beregnes ret generelle og usikre inter- view-resultater for den gennemsnitlige gruppestørrelse og besøgsvarighed pr. bil-besøg (jfr. tabel B .l5). Disse resultater afspejler næppe områdets ret store andel af sene bil-besøg, der tilsyneladende gennemgående er relativt langvarige og måske med en lille gruppestørrelse (jfr. fig'ur 25 og 26). Med disse betydelige forbehold konkluderes det, at de to registreringer leder til besøgstal, der er af samme størrelsesorden.
Omfanget af det organiserede friluftslivs anvendelse af Gammelkjøgegaard Skovdistrikt er kortlagt af Svendsen (1983, s. 40 ff), idet hun definerer det orga
niserede friluftsliv som den del af friluftslivet, der har søgt om og fået tilladelse til afholdelse af et arrangement. Ved en udsendelse af spørgeskemaer til disse organisationer opgøres den samlede organiserede anvendelse af Gammelkjøgegaard Skovdistrikt i 1982 til 12 000 skovbesøg (Svendsen 1983, s. 43), hvilket svarer til 8 % af det totale antal skovbesøg (jfr. s. 246). Denne andel er relativ stor i for
hold til, hvad der er fundet ved andre undersøgelser (jfr. Koch 1978, s. 327 og 1980, s. 185 f). Andelen ville endda være noget større, såfremt opgørelsesenheden var besøgs-timer (jfr. Svendsen 1983, s. 42 f). En medvirkende årsag hertil kan være, at spørgeskema-interviewingen har medført en vis overdrivelse (jfr. Koch 1980, s. 182 f).
Us i k k e r h e d: Det er beskrevet på s. 327, hvorledes usikkerheden på det totale antal besøgpr. år er beregnet. Her skal resumeres, at beregningen er sket blandt andet uden hensyn til (1) variationen mellem forskellige år, (2) usikkerheden ved estimeringen af manglende registreringer på tællestationerne, (3) en eventuel
korrelation mellem tællestederne samt (4) uden hensyn til eventuelle systematiske fejl ved benyttelsen af den valgte regressionsmodel og ved at udvide de beregnede sammenhænges gyldighed ud over registreringsperioderne (jfr. appendiks A.6).
Selv med disse forbehold er usikkerheden — d.v.s. skønnet for spredningen — relativ stor, navnlig for områder med et lille antal besøg og/eller med svage sam
menhænge med tællestationerne: For Jægersborg Dyrehave: 13.8 %, Store Dyre
have: 71.7 %, Åtte Bjerge: 45.5 % og Gammelkjøgegaard: 21.7 %, jfr. tabel B.13.
Ved beregningen af det årlige antal skovbesøg og skovbesøgs-timer vil fejl på bestemmelsen af den såkaldte reduktionsfaktor og på den gennemsnitlige besøgs
varighed pr. besøg øge usikkerheden yderligere, men i et ukendt omfang (jfr. s.
327 f og tabel B.13). Specielt for Gammelkjøgegaard forventes det desuden, at ud
videlsen af de beregnede sammenhænges gyldighed ud over registreringsperioden medfører en overestimering af det totale antal besøg (jfr. s. 326 f). Endelig tilføjes det, at registreringerne ikke er fuldstændig geografisk dækkende. For Jægersborg Dyrehave og Gammelkjøgegaardskønnes det således, at henholdsvis ca. 6 % og ca.
3 % af besøget ikke er blevet registreret (jfr. s. 323). Denne andel kan være større for Store Dyrehave og Åtte Bjerge (jfr. s. 323 og 255).
An v e n d e l s e n s f o r d e l i n g p å o b s e r v e r e t k a t e g o r i
I forbindelse nied tællingerne og interviewene blev skovgæsterne klassi
ficeret i forskellige kategorier efter observeret hovedaktivitet ved tællingen/
interviewet, jfr. bilag I. Resultaterne af disse observationer er sammen
stillet i tabel B.14. Det ses af tabellen, at der er store forskelle i skovgæster
nes fordeling efter observeret kategori fra skovområde til skovområde i overensstemmelse med erfaringerne fra II. del (jfr. Koch 1980, s. 161).
Cyklister og motionister er f. eks. navnlig dominerende på Gammelkjøge
gaard-, ryttere forekommer relativt hyppigt i Jægersborg Dyrehave og i Ärhusskovene; mens en relativ stor andel (2.2 % ) af de interviewede i Ärhusskovene var knallertkørere — formodentlig blandt andet på grund af færre restriktioner over for motorkørsel på skovvejene i dette område (jfr.
s. 137). Generelt er aktiviteterne ridning, jagt, fiskeri og knallertkørsel im id lertid k un registreret i et meget ringe omfang, således som det også er kon
stateret på landsplan ved interviewing af en repræsentativ stikprøve af be
folkningen (jfr. Koch 1978, s. 326 f).
Der erindres om, at undersøgelserne ikke for alle områders vedkommende omfatter den samine periode, jfr. figur I I . Del forhold, at resultaterne for Gammelkjøgegaard kun vedrører perioden 1/5— 30/9 1982 og ikke et helt år, kan således medvirke til at forklare den større andel cyklister og motio
nister. Mens selve registreringsmetoden i Ärhusskovene kan medføre en vis overrepræsentation af de mere mobile skovgæster — blandt andet knallert
kørere (jfr. s. 145 f). Observationerne er desuden underkastet en vis sub
jektivitet, som der er nærmere redegjort for i det efterfølgende afsnit.
Us i k k e r h e d: Til trods for forsøg på at definere de enkelte kategorier nærmere i instruksen for udførelsen af arbejdet (jfr. bilag II.3) må det påregnes, at klassi
ficeringen afhænger noget af den enkelte observatør. Navnlig for Åtte Bjerge gør det sig desuden gældende, at det nærmere valg af tællested kan påvirke registre
ringen (der for Åtte Bjerges vedkommende er blevet meget udifferentieret, fordi skovgæsternes kategori fejlagtigt er blevet registreret på selve parkeringspladsen/
kan udledes af tabellen, og som er omtalt på s. 324.
Om f a n g e t a f f æ r d s e l m e d (l ø s) h u n d: For interview-personerne er det desuden observeret, 0111 de var ledsaget af én eller flere hunde, og om én eller flere af disse var løse (jfr. bilag 1.3, nr. 14). Resultaterne er sammen
stillet i tabel B.15, linje 64 og 65, hvoraf det ses, at mellem 16 og 29 % af skovgæsterne i de fem områder er ledsaget af én eller flere hunde. Samt at hundeluftning synes mere hyppigt forekommende i de bynære skovområder, bortset fra Jægersborg Dyrehave.
Mere bemærkelsesværdigt er det nok, at andelen med løs hund — ud
trykt som procent af de, der var ledsaget af én eller flere hunde — varierer betydeligt fra skovområde til skovområde: Fra 5 % på Gammelkjøgegaard over I I % og 17 % i henholdsvis Store Dyrehave og Jægersborg Dyrehave til I I % i Århusskovene og 82 % i Åtte Bjerge, jfr. tabel B.15. — Mon ikke forskellene til dels kan tilskrives forskellig administrativ praksis og deraf følgende lokale vaner?
Us i k k e r h e d: De ovenfor omtalte registreringer er ikke underkastet de samme subjektive fejlkilder som observationerne af skovgæsternes kategori (jfr. s. 249), idet der her er tale om selvstændige og veldefinerede registreringer (jfr. bilag 1.3, nr. 14). Andelen med løs hund kan derimod generelt være noget underestimeret, fordi registreringerne har fundet sted ved udgangene, hvor flere måske har taget deres hund i snor. Ved undersøgelsen i Århusskovene fandt registreringerne dog sted inde i skoven og for dette emnes vedkommende kun om foråret og om som
meren (jfr. tabel B.15 og A.4.1), hvilket kan medvirke til at forklare det store omfang af løse hunde i området. Det fremhæves endelig, at procentdelen af skov
gæsterne med hund, der færdedes med løs hund, er beregnet på grundlag af små stikprøvestørrelser, og disse procenttal må derfor — navnlig for Store Dyrehave, Åtte Bjerge og Gammelkjøgegaard — anses for at være behæftet med stor usikker
hed.Omfanget af færdsel med løs hund har ikke været belyst ved de tidligere mere geografisk omfattende undersøgelser (Koch 1978 og 1980), idet der efter forf.’s opfattelse næppe kan indhentes pålidelige resultater om dette forhold ved en interviewing.
Be s k r i v e l s e a f d e n t o t a l e a n v e n d e l s e
I tabel B.15 er beskrevet visse karakteristika for den totale anvendelse af hver af de fem undersøgte skovområder samt for henholdsvis bilister og ikke-bilister inden for hvert område. Tabellens resultater er først og frem
mest baseret på de udførte interviews og i enkelle tilfælde på observationer (jfr. bilag 1.2 og 1.3).
Hovedformålet med tabellen er af metodisk karakter, nemlig at belyse forskellen i bilisters og ikke-bilisters skovanvendelse på de enkelte områder.
Når dette forhold analyseres nærmere, skyldes det, at der i II. del er frem
lagt et grundlag for en beregning af et skøn over samtlige skovgæsters ad
færd ud fra kendskab til bilisternes adfærd (jfr. Koch 1980, s. 181 og 260).
Denne opregning kan foretages på basis af et generelt kendskab til forskelle og ligheder mellem bilisters og ikke-bilisters adfærd ved skovbesøg på lands
plan (jfr. Koch 1978, s. 344— 347). Tabel B .l5 udg'ør et mere områdespeci
fikt vurderingsgrundlag, såfremt man ønsker at foretage en sådan generali
sering.
Tabellen opfylder imidlertid ikke sit hovedformål fuldstændigt, idet der på tre af skovområderne er opnået færre interviews end forventet ved plan
lægningen af undersøgelserne (jfr. Koch 1977b, s. 15), hvilket gør sammen
ligningen mellem bilister og ikke-bilister usikker og delvis um ulig for disse områder, jfr. tabel B.15. Generelt kan der for de enkelte skovområder iagt
tages de samme forskelle og ligheder mellem bilisters og ikke-bilisters ad
færd, som de der er konstateret på landsplan (sammenlign tabel B.15 med Koch 1978, s. 345 f og 1980, s. 260). Der forekommer dog også afvigelser fra det generelle mønster. Af de mere bemærkelsesværdige kan nævnes følgende:
— Besøgsvarigheden er størst for ikke-bilister i Jægersborg Dyrehave. (Måske på grund af dag-udflugter med S-tog til området.)
— Andelen, der kørte en tur, er for alle områderne uventet høj blandt ikke- bilister, mens det modsatte gør sig gældende for andelen, der gik en tur.
(Formodentlig skyldes det interview-stedets placering (såvel tidsmæssigt som geografisk) samt en relativ stor andel cyklister i de undersøgte om
råder.)
— For Store Dyrehave er andelen, der luftede hund eller var ude at ride, størst blandt bilister. (Måske som følge af områdets beliggenhed i forhold til København, jfr. bilisternes transportafstands-fordeling.)
På dette noget ufuldstændige grundlag konkluderes det, at den i II. del beskrevne metode til at beregne et skøn for samtlige skovgæsters adfærd ud fra kendskabet til bilisternes adfærd generelt kan anses for acceptabel. De foranstående resultater viser imidlertid, som det også er påpeget i II. del (Koch 1980, s. 261), at beregningen kan være misvisende. Den bør derfor underkastes en vurdering på grundlag af et vist lokalkendskab samt med støtte i resultaterne i tabel B.15.
Ud fra tabel B.15 kan der også foretages en sammenligning af variatio
nen i anvendelsens karakteristika mellem de fem skovområder. Det bør her erindres, at resultaterne for Århusskovene og Gammelkjøgegaard ikke er umiddelbart sammenlignelige med de øvrige områders resultater (jfr. s. 149, figur I I samt bilag 1.2 og 1.3).
Et enkelt forhold skal illustreres: Skovområdernes transportafstands- fordelinger. Som det ses af figur 53, varierer disse fordelinger betydeligt fra område til område og i forhold til den på landsplan fundne fordeling (jfr.
Koch 1978, s. 340). Variationen kan, som påpeget af blandt andet Smith (1983, s. 29 ff), forklares ud fra variationen i (1) villigheden til at rejse
%
Transportafstand ud til skoven, km Travelling distance to the forest, km
F i g u r 5 3. Tr a n s p o r t a f s t a n d e n u d t i l s k o v e n: Den procentiske andel af skovgæsterne, der tilbagelagde mere end et givet antal km ud til de ud
valgte skovområder (opgjort pr. skovbesøg).
K IL D E : Program P085 og EP08f>.
ANM.: Tilsvarende resultater liaves ikke for Århusskovene, jfr . bilag 1.2. Por Gammelkjøgegaard vedrører resultaterne ikke et helt år, men kun perioden 1/5— 30/9 1982, jfr . fig ur i l .
F i g u r e 5 3. Distance decay curves (cf. Smith (1983, p. 29 f f) ) for four forest areas: Percentage of the forest visitors who travelled more than a cer
tain number of km ’s to the selected forest areas.
NOTE: S im ila r results are not recorded fo r the forest area “ Århusskovene” , cf. enclosure 1.2.
F or the forest area “ Gam m elkjøgegaard” , the results refer to the period !/&•— 30/9 19X2 only, and not to a year, cf. figure I I in section 9.
langt og (2) nødvendigheden af at rejse langt for at opnå det pågældende gode. Eller med andre ord: En langsomt faldende kurve er udtryk for, at det betragtede skovområde har en stor tiltrækningskraft og/eller, at om
rådet er beliggende i en egn, hvor det er nødvendigt at rejse langt for at komme i skoven. For Jægersborg Dyrehave falder kurven relativt langsomt, idet ca. 30 % af de besøgende tilbagelægger mere end 14 km blot for at komme til området. For Store Dyrehave kommer im idlertid ikke mindre end ca. 45 % af de besøgende i en afstand på mellem 27 og 40 km fra om
rådet (afstanden til Storkøbenhavn). Åtte Bjerge er karakteriseret ved, at langt de fleste af de besøgende bor mellem 5 og. 10 km fra området, og kun en mindre del kommer langvejs fra; mens Gammelkjøgegaard næsten ude
lukkende besøges af indbyggere i Køge (jfr. figur 7 og Svendsen 1983, s. 23).
Christensen har i sin Ph.D.-afhandling benyttet resultaterne fra II. del om bilisternes startsteder og transportafstande ved besøg i de nordsjællandske skove til dels en klassificering af skovene (efter national, regional og lokal interesse), og dels en vurdering af den økonomiske værdi af skovenes anvendelse til frilufts
liv (Christensen 1983, s. 108— 150 og 1983/84).
Bortset fra de forannævnte sammenligninger vil variationen i anvendel
sens karakteristika mellem de fem skovområder ikke blive kommenteret nærmere eller sammenlignet med resultaterne fra andre undersøgelser, idet sådanne analyser er foretaget udførligt og på grundlag af et geografisk mere omfattende datamateriale i I. og II. del (jfr. Koch 1978, s. 317— 344 og 1980, s. 147— 170).
Us i k k e r h e d: Da de ovenfor omtalte resultater hovedsageligt er baseret på interviews, er der risiko for målefejl. Samtlige data i tabel B.15 er imidlertid rela
tivt hårde og kvantitative, hvorfor risikoen generelt betragtes som begrænset (jfr.
Koch 1977a, s. 37 f). For undersøgelsen i Ärhusskovene gør der sig dog det forhold gældende, at en række spørgsmål — blandt andet den vigtige klassificering efter transportmiddel — er behæftet med en generaliseringsfejl (jfr. s. 149). For Gam
melkjøgegaard erindres om, at undersøgelsen kun vedrører perioden 1/5— 30/9 1982 og ikke et helt år. Dette vil dog næppe ændre ved de konstaterede meget små transportafstande til Gammelkjøgegaard, idet transportafstanden generelt er størst i disse fem måneder (jfr. Koch 1978, tabel *7.5.56 og 1980, s. 313). Endelig gen
melkjøgegaard erindres om, at undersøgelsen kun vedrører perioden 1/5— 30/9 1982 og ikke et helt år. Dette vil dog næppe ændre ved de konstaterede meget små transportafstande til Gammelkjøgegaard, idet transportafstanden generelt er størst i disse fem måneder (jfr. Koch 1978, tabel *7.5.56 og 1980, s. 313). Endelig gen