Å R S T ID S V A R IA T IO N E N I A N T A L LET AF B IL - B E S Ø G
Det gennemsnitlige antal bil-besøg pr. dag for hver uge og for hver m å
ned fremgår af henholdsvis figur 34 og 35. De fleste af resultaterne i disse figurer er relativt selvfølgelige: Generelt for alle fem stationer er bil^besøget særligt stort i m aj måned med en udpræget top i uge 20 og 21 (omkring den 10.— 23. m a j). I disse to uger ligger antallet af bil-besøg pr. dag i gennem
snit fra 37— 151 % over det totale gennemsnitlige antal bil-besøg pr. dag (program U07). J u li måned udgør også et toppunkt for tællestation nr. 0, 2 og 3, hvilket kan forklares med disse områders tilknytning til badestrand
Week No.
F i g u r 34. A ntal bil-besøg pr. dag pr. uge, for hver af de fem tællesta
tioner. (Gennemsnit for 1973/76/77— 1981.)
K IL D E : Program U07 og E07.
ANM.: Indeks 100 = Det gennemsnitlige antal bil-besøg pr. dag i 1973/76/77— 1981 for hver tæ lle
station for sig. For tæ llestation nr. 0: indeks 100 = 2000.6 bil-besøg; nr. 1: 100 = 16.9;
nr. 2: 100 = 32.4; n r. 3: 100 = 531.9; nr. 4: 100 = 16.6.
Inklusive mærke- og helligdage. Ugenumre efter Maylands kalendere 1973— 1981.
Der sælges juletræ er m . v. fra station nr. 1 i december.
F i g u r e 34. The number of car visits per day; by iveek-number, for each of the five counting stations. (Average for 1973/76/77— 1981.)
NOTE: Index 100 = The mean num ber of car visits per day in the period 1913/16/17— 1981, for each counting station. F o r counting station No. 0: index 100 = 2000.6 car visits; No. 1:
100 = 16.9; No. 2: 100 = 32.U; No. 3: 100 = 531.9; No. 4: 100 = 16.6.
Inclusive of special days and holidays.
Christmas trees etc. are sold from station No. 1 in the month of December.
(jfr. figur 2). For tællestation nr. 1 fremtræder ju li derimod som et lokalt m inim um , — måske på grund af myg fra Rågårds Mose? Det relativt høje niveau i januar og februar for tællestation nr. 4 skyldes formodentlig, at dette område er velegnet til vintersportsaktiviteter; mens det lokale maksi
m um for tællestation nr. 2 i oktober måned måske kan forklares ved dette områdes fremtrædende høstfarver set i forhold til de fire andre områder.
De to figurer — og variationsmønsteret for tællestation nr. 1 — er i øvrigt domineret af juletræssalget fra dette område, der, som det ses af figur 34, topper i uge 51.
Sammenfattende synes det m uligt at konkludere, at årstidsvariationen i antallet af bil-besøg afhænger en del af det enkelte områdes karakteristika;
men med det fællespræg at besøget generelt er stort i maj måned.
Sa m m e n l i g n i n g m e d a n d r e u n d e r s ø g e l s e r: I tabel C.3 i appendiks C er sam
menlignet årstidsvariationen i antallet af besøg fundet ved undersøgelseri Holland, Norge, Sverige, Finland og Danmark. Tabellen giver anledning til følgende kon
klusioner og kommentarer:
1) For skovområder, hvor forholdene er gunstige for snesportsaktiviteter, kan årstidsvariationen i antallet af besøg afvige betydeligt fra resultaterne i figur 34 og 35. Februar og marts måned vil i sådanne tilfælde være blandt
Uåned Month
F i g u r 35. Antal bil-besøg pr. dag pr. måned, for hver af de fem tælle
stationer. (Gennemsnit for 1973/76/77— 1981.)
K IL D E : Program U07 og E07.
ANM.: Samme indeks som i fig ur 34.
Der sælges juletræer m . v. fra station nr. 1 i december.
F i g u r e 35. The number of car visits per day; by month, for each of the five counting stations. ( Average for 1973/76/77— 1981.)
XO T E: Same index as in figure 3't.
Christmas trees etc. are sold from station So. 1 in the month of December.
de mest besøgte måneder, mens maj måned vil være blandt de mindst be
søgte samtidig med, at variationsbredden er relativ stor (jfr. Haakenstad 1975, s. 67 og 71, Saastamoinen 1979, s. 103 og Saastamoinen & Sievånen 1981, s. 18). At længden af perioden med et godt skiføre påvirker årstids
variationen i antallet af besøg i disse områder, er ret selvfølgeligt, og fremgår tydeligt af Saastamoinen & Sievånens undersøgelse (1981, s. 18), idet de har undersøgt årstidsvariationen i skovområder dels i det nordlige Finland (omkring Rovaniemi), og dels i det sydlige Finland (omkring Kerava) (jfr. tabel C.3).
2) Af den forannævnte undersøgelse ses det imidlertid også, at det er muligt at påvirke årstidsvariationen betydeligt: En kunstigt oplyst skiløjpe i skovene omkring Rovaniemi medfører, at årstidsvariationen i besøget på onsdage mellem kl. 18 og 19 stort set følger områdets årstidsvariation for besøg er mere jævnt fordelt på måneder, jo tættere skovområdet ligger ved beboelsesområder (jfr. Bakker 1981, s. 33 og 1982, s. 242; f, Karameris 1982, s. 167 f, Kardell 1972, s. 14, Kardell 1982, s. 49 samt Saastamoinen &
Sievånen 1981, s. 20). Navnlig Bakker fremhæver dette resultat (1981, s.
33), men tendensen er ikke éntydig hverken hos Saastamoinen & Sievänen (1981, s. 20) eller i nærværende undersøgelse. Collings & Grayson finder
(Findes også i følgende undersøgelser, hvis resultater ikke umiddelbart kan inddrages i tabel C.3: Collings & Grayson 1977, s. 16, Karameris 1982, s. 167 f og Lucas 1980, s. 28 f.) En medvirkende forklaring er formodentlig, at turistbesøget kulminerer i disse måneder (jfr. tabel C.3: Danmarks Tu
ristråd/ AIM 1980, s. 20 f og Koch 1980, s. 142— 144). Maj måned har des
uden et stort besøg i skovområder, hvor denne måned er en udpræget forårs-/løvspringsmåned (jfr. Bakker 1981, s. 30 ff, Kardell 1982, s. 49 og nærværende undersøgelse). Mens bærplukningen i efteråret ikke medfører udprægede toppunkter i de nordskandinaviske undersøgelser, i modsæt
ning til jagtsæsonen i visse amerikanske wilderness-områder (jfr. Lucas 1980, s. 28 f).
5) Resultaterne for den almindelige bil-trafik i Danmark er også medtaget i tabel C.3 (på grundlag af Vejdirektoratet 1983b, s. 21). Det ses heraf, at årstidsvariationen i den almindelige bil-trafik er betydelig jævnere og med noget større relative værdier i efterårs- og vintermånederne, end det er tilfældet for bil-trafikken i forbindelse med skovbesøg (sammenlign også figur 39 og 40). Enkelte af Vejdirektoratets permanente tællestationer be
liggende ved udflugts- og feriemål (f. eks. de fire på s. 189 nævnte) kan dog have indekstal for den enkelte uge på over 200 i juli/august, men aldrig i maj. Indekstal for den enkelte uge på under 50 forekommer lige
ledes meget sjældent (f. eks. Vejdirektoratet 1982a).
Å R S T ID S V A R IA T IO N E N I DEN G E N N E M S N IT L IG E B E S Ø G S V A R IG H E D P R . B IL - B E S Ø G
Meget forenklet kan resultaterne i figur 36 og 37 sammenfattes således:
Den gennemsnitlige besøgsvarighed pr. bil-besøg ligger gennemgående over årsgennemsnittet i sommerhalvåret og under i vinterhalvåret.
Som det ses af figur 36, er billedet imidlertid noget mere komplekst med relativt store variationer fra uge til uge — navnlig for tællestation nr. 1.
Disse variationer kan måske til dels skyldes vejrets indflydelse og/eller de forskydelige mærke- og helligdage. Derudover bemærkes følgende:
— Besøgsvarigheden er relativ høj i januar og februar på tællestation
Ugenumre efter M aylands kalendere 1976— 1981.
F i g u r e 36. The mean length of stay per car visit; by week-number, for
— Hele vinterhalvåret er besøgsvarigheden derimod lav på tællestation nr. 3, hvor det på dette område kan være særligt blæsende og koldt på denne årstid.
— For tællestation nr. 1 når besøgsvarigheden et m inim um i uge 51 og 52 i forbindelse med salget af juletræer m. v.
Sa m m e n l i g n i n g m e d a n d r e u n d e r s ø g e l s e r: Der foreligger — forf. bekendt ■— kun ret få andre undersøgelser, hvor årstidsvariationen i den gennemsnitlige be
søgsvarighed er kortlagt. I disse undersøgelser er der tale om ret grove registre
ringer, og der nås til den samme hovedkonklusion, nemlig, at den gennemsnitlige besøgsvarighed er størst om sommeren (jfr. Haakenstad 1975, s. 88, Karameris 1982, s. 145, Kardell 1972, s. 19 og Koch 1980, s. 154 f og s. 313, linje 25) (se også appendiks C).
Måned Month
F i g u r 37. Den gennemsnitlige besøgsvarighed pr. bil-besøg pr. måned, for tællestation nr. 1, 2, 3 og 4. (Gennemsnit for 1976/77— 1981.)
K IL D E : Program U07 og E07.
ANM.: Samme indeks som i fig ur 36.
F i g u r e 3 7. The mean length of stay per car visit; by month, for count
ing stations Nos. 1, 2, 3, and A. (Average for 1976/77— 1981.)
MOTE: Same index as in figure 36.
Å R S T ID S V A R IA T IO N E N I A N T A LLET AF B IL - H E S Ø G S T IM E R
I figur 38 er vist det relative antal bil-besøgstimer for de fire årstider, der er defineret, så de hver for sig omfatter 3 måneder, jfr. tabel A.4.2. Den store forskel mellem de fire stationer — afspejlende de fire områders karak
teristika for friluftslivet — er iøjnefaldende: Sommerens dominans på sta
tion nr. 3 (badestrand). Forårets og efterårets relativt store betydning på tællestation nr. 2 (den bynære løvskov). Den nogenlunde ligelige fordeling
Det forstlige Forsøgsvæsen. X X X IX . H. 2. 31. m arts 1984. 7
mellem årstiderne på station 1 (bynært, blandet Iøv-/nåleskovsområde med salg af juletræer), og den forholdsvis store anvendelse sommer og vinter på tællestation nr. 4 (udflugtsområde med mulighed for vintersportsaktivi
teter).
Det gælder dog generelt for alle fire tællestationer, at sommeren er den årstid, hvor der gennemsnitligt er flest tilstedeværende biler, så følger for
året og dernæst — med undtagelse af station nr. 4 — efteråret.
F i g u r 3 8. Det totale antal bil-besøgstimer i 1976/77— 1981 fordelt på årstider for tællestation nr. 1, 2, 3 og 4.
K IL D E : Program U08.
ANM.: Samme absolutte tal for iV = 100 % som i fig u r 31.
Årstiderne er defineret i tabel A.4.2.
F i g u r e 3 8. The total number of car visitor hours over the years 1976/
77— 1981, distributed by season, for counting stations Nos. 1, 2, 3, and 4.
N OTE: Same absolute figures fo r N — 100 p.c. as in figure lit.
T RANSLATION: F o rår: S p ring ; Sommer: Sum m er; E fterår: A u tu m n ; V inter: W inter. (The seasons are defined in table A A.2.)