I forbindelse med analyser af friluftsliv i relation til begrebet bæreevne har man indført betegnelsen den sociale bæreevne (“ perceptual carrying capacity”/ “ social carrying capacity” ) . (For litteraturreferencer og en over
sigtlig introduktion til emneområdet henvises til Koch (1977, s. 8 f).) Ved den sociale bæreevne for de besøgende forstås den maksimale an
vendelse af et område til friluftsliv, der kan finde sted uden en uacceptabel nedgang i kvaliteten af de besøgendes friluftsoplevelse.*) Denne definition er både upræcis og værdiladet (jfr. Koch 1977, s. 9). Her skal det imidlertid kun analyseres, om skovgæsternes adfærd afspejler tilstedeværelsen af en social grænseværdi for anvendelsens størrelse blandt de besøgende (“ use lim it”, jfr. W agar 1974).
Der blev således opstillet den hypotese, at mange besøgende ville medføre et mindre udbytte af det enkelte besøg og derfor — alt andet lige — en m in dre gennemsnitlig besøgsvarighed. Med andre ord: at der skulle eksistere en negativ sammenhæng mellem antal bil-besøg pr. dag og den gennemsnitlige besøgsvarighed pr. bil-besøg pr. dag.
Hypotesen måtte forkastes, når samtlige dage blev analyseret under ét, idet der tværtimod kunne konstateres en positiv sammenhæng imellem de to variable (program U14). Denne positive sammenhæng kunne imidlertid skyldes effekten af et stort besøg på fridage, hvor skovgæsterne samtidig har bedre tid til langvarige besøg. Hypotesen måtte ikke desto mindre også forkastes, når de enkelte typer af dage blev betragtet for sig. Der kunne tværtimod igen konstateres en sikker positiv sammenhæng mellem antal bil-besøg pr. dag og den gennemsnitlige besøgsvarighed pr. bil-besøg pr. dag, og dette resultat kunne genfindes for samtlige typer af dage og for alle de fire tællestationer, jfr. figur 24 og tabel B.4.
For tællestation nr. 1 gælder konklusionen dog kun, når der ses bort fra december måned med de mange kortvarige besøg formodentlig på grund af salget af juletræer (jfr. figur 24 og tabel B.4).
‘ ) Man kan endvidere tale om lokalsamfundets/de fastboendes sociale bæreevne overfor tilrejsende besøgende/turister. Dette begreb behandles ikke nærmere her, idet der henvises til Smith (1983, s. 174 ff).
V •©220 _ 200 Seo J 'S 160
I **
* fe 140
jo
3 ©‘ 120 I 100
i
STATION NR. 2. LØRDAGE Station tfo. 2. Saturdays
** ** ♦♦ *
♦♦
♦ **♦ * ♦
Gas. besøgsvarighed pr. dag. timer lie a n length of stay per day, hours
0 .0 0 .2 0 .4 0 .6 0 .8 1.0 1.2 1 .4 1.6 1.8 2 .0 2 .2
Gas. besøgsvarighed pr. dag, lim er Mean length of stay per day, hours
F i g u r 24. To eksempler på sammenhængen mellem antal bil-besøg pr.
dag og den gennemsnitlige besøgsvarighed pr. bil-besøg pr. dag. (Se også tabel B.4.)
K IL D E : Program U14 og E14.
F i g u r e 2 4. Two examples of the relationship between the number of car visits per day and the mean length of stay per car visit per day. (See also
table B.4.)
NOTE: For station No. 1, December has been charted separately due to the selling of Christmas trees from this forest area (cf. also figures 34 an d 35). The word “ Skovfest” is explained in the translations to table A.3.2, No. 2h.
Den konstaterede positive sammenhæng mellem de to faktorer kan m å
ske skyldes, at når det er godt vejr — eller på andre måder attraktivt at være udendørs, så kommer der mange, der gennemgående bliver længe.
Sammenhængen er således stærkest på tællestation nr. 3, hvor badning fin der sted.
På denne baggrund konkluderes det, at det ikke er lykkedes at konsta
tere en reaktion i skovgæsternes adfærd i form af nedsat gennemsnitlig besøgsvarighed, når der er mange besøgende. Til trods for, at udprægede spidsbelastninger har fundet sted (jfr. afsnit 7.1). Såfremt den sociale bære
evne for de besøgende er et i praksis forekommende problem, kan oven
stående konklusion lede til den hypotese, at denne bæreevne måske snarere afhænger af:
— anvendelsens art (f. eks. knallertkørsel/ridning),
— anvendelsens geografiske og tidsmæssige fordeling samt
— omfanget af skadelig adfærd (jfr. Koch 1977, s. 9),
mens selve anvendelsens absolutte størrelse tilsyneladende har mindre be
tydning.
7.3 A n v e n d e lse n s fordeling over d ø g n e ts tim er
Dø g n v a r i a t i o n e n i d e t t i l s t e d e v æ r e n d e a n t a l b i l e r
Det gennemsnitlige relative tilstedeværende antal biler på de fire tælle
stationer hvert 15. m inut fremgår af figur 25, idet de enkelte typer af dage er betragtet for sig. Figuren giver anledning til følgende kommentarer:
— Variationsmønsteret udviser en betydelig variationsbredde samtidig med, at det er uventet ensartet for de fire stationer til trods for de store forskelle i de fire områders karakteristika, jfr. afsnit 5.3.
— For tællestation nr. 1 og 4 optræder der dog en iøjnefaldende afvigelse fra det ensartede mønster i form af et relativt stort antal tilstede
værende biler henholdsvis tidligt på dagen og sent på dagen, — navn
lig på hverdage (se også figur 27).
— Mellem de enkelte typer af dage er der store forskelle i fordelingernes form. Der er imidlertid en tendens til, at der — uanset dagtype — forekommer fire toppe (lokale m aksim a) i det tilstedeværende antal biler: I perioderne kl. 7— 9, kl. 10— 12, kl. 14— 16:30 og kl. 19— 21.
På lørdage er de to første toppe relativt små, måske som en indirekte følg'e af forretningernes åbnings- og' lukketider.
— Navnlig på søndage og mærke- og helligdage er det udpræget, at den samme variation i det tilstedeværende antal biler gentages med % — 1 times forsinkelse på de enkelte stationer. Denne „faseforskydning“
afspejler til dels bilisternes transportafstand til de enkelte områder, jfr. afsnit 5.3 og tabel B.15.
Sa m m e n l i g n i n g m e d a n d r e u n d e r s ø g e l s e r: Det er muligt at sammenligne de foranstående resultater med resultaterne fra to andre undersøgelser: Atkinson &
Hetherington (1972) og More (1980) (jfr. appendiks C). Atkinson & Hetherington har ved manuel observation registreret det tilstedeværende antal biler på fire skovlokaliteter i Storbritannien hver halve time fra kl. 10:30 til kl. 18:00 på 17 tilfældigt udvalgte dage i perioden 1/5— 2/10 1971. For to af områderne finder de (1972, s. 225 f), at for alle typer af dage er der det største tilstedeværende antal biler omkring kl. 15:30— 16:30, idet maksimummet er mest udpræget for søndage.
For de to andre områder, der mere besøges af turister på ferierejse, indtræffer det maksimale tilstedeværende antal biler for alle typer af dage omkring kl. 13—
14, idet den mest udprægede topbelastning registreres for hverdage. Det sidst
nævnte mønster i døgnvariationen i det tilstedeværende antal biler er ikke kon
stateret på Projekt Skov og Folks tællestationer (se også s. 209).
Mores resultater vedrører antallet af tilstedeværende personer i to byparker i U.S.A. i perioden 1/7— 4/9 1978 (jfr. appendiks C). Tidsintervallerne mellem hans registreringer er ret store: fra 1 ¥2 til 3 timer i perioden fra kl. 5:00 til kl. 20:00 (jfr. More 1980, s. 15 og s. 35 ff), hvilket vanskeliggør sammenligningen. I overens
stemmelse med resultaterne i nærværende beretning kan det konstateres, at More finder (1) en meget ensartet døgnvariation for de to byparker og en stor varia
tionsbredde i det gennemsnitlige tilstedeværende antal besøgende på forskellige tidspunkter (fra ca. 2 til ca. 300 besøgende); (2) næsten ingen besøgende mellem
kl. 24:00 og kl. 7:00; og (3) variationsmønstre der for liver dagtype for sig i grove træk kan minde om de mønstre, som er vist i figur 25 (More 1980, s. 35 ff). I del
vis modsætning til resultaterne, der fremgår af figur 25, finder han imidlertid en top i det tilstedeværende antal besøgende på hverdage omkring kl. I I — 14. Da More desuden meget grundigt har analyseret døgnvariationen i anvendelsens karakter (1980, s. 37— 76), kan det konstateres, at dette maksimum skyldes, at de to byparker i et stort omfang benyttes til frokostspisning på hverdage om somme
ren. Denne aktivitet kan ikke forventes at finde sted i samme udstrækning på Projekt Skov og Folks tællestationer, hvilket kan forklare den beskrevne forskel i døgnvariationen.
Me t o d i s k e b e t r a g t n i n g e r/ Us i k k e r h e d : Trafiktællerens nr cr et elektronisk nr med en relativ stor præcision. Det kontrolleres hver måned og stilles, såfremt det går mere end ét kvarter forkert. Større præcision end ±15 minutter må således ikke forventes i forbindelse med registreringen af tidspunktet. Indførelsen af sommertid i 1980 nødvendiggjorde udarbejdelsen af et edb-program, „s o m m e r“ ,
der transformerer den registrerede normaltid til sommertid, jfr. bilag II.4.
Data om spredningen i antallet af tilstedeværende biler pr. time kan have be
tydning for planlægning af fremtidige undersøgelser af enkelte områders frilufts
liv, jfr. afsnit 6.3 og appendiks A.4. Disse resultater fremgår for et helt år af tabel B.5 i appendiks B samt med specifikation til årstider og typer af dage af det sekun
dære bilag 11.14 (tabel 11.14.1).
Dø g n v a r i a t i o n e n i a n t a l l e t a f i n d- o g u d k ø r s l e k
Figur 26 viser den gennemsnitlige døgnvariation i de primært registre
rede data, der ved simpel subtraktion og opsummering' kan sammenfattes som vist i figur 25. Flere af kommentarerne til figur 25 vedrører derfor også figur 26. Specielt for figur 26 bemærkes: (1) hvorledes ind- og udkørslerne er spredt over et større tidsrum navnlig på hverdage, men til dels også på lørdage. (2) De tidligt besøgende på tællestation nr. 1 ankommer meget regelmæssigt om kring kl. 7 :45, og det m å formodes, at det er disse besøgen
de, der forlader området sædvanligvis omkring kl. 8:15. (3) På mærke- og helligdage er der en betydelig mindre regelmæssig variation i ind- og ud
kørslerne, end det er tilfældet for de andre typer af dage. Årsagen hertil kan være, at denne gruppe af dage er dels mere heterogen og dels repræsenteret ved færre dage, jfr. tabel A.3.2.
Me t o d i s k e b e t r a g t n i n g e r: Data om spredningen i antallet af udkørsler pr.
time kan have betydning for planlægning af fremtidige undersøgelser af enkelte områders friluftsliv, jfr. afsnit 6.3 og appendiks A.4. Disse resultater fremgår for et helt år af tabel B.6 i appendiks B samt med specifikation til årstider og typer af dage af det sekundære bilag 11.14 (tabel II.14.2), der desuden indeholder tilsva
rende resultater for antallet af indkørsler pr. time (tabel II.14.3).
Sa m m e n l i g n i n g m e d a n d r e u n d e r s ø g e l s e r: De fleste andre undersøgelser, der har søgt at kortlægge anvendelsens døgn variation, er baseret på registreringer af antal besøg pr. tidsenhed, — d. v. s. antal passager ind i eller ud af området (jfr.
definitionen på s. 138), — og dermed registreringer, der er sammenlignelige med resultaterne i figur 26. Målet har sædvanligvis været at kunne drage konklusioner om døgnvariationen i det tilstedeværende antal skovgæster, jfr. resultaterne i figur 25. I de tilfælde, hvor samtlige forbipasserende skovgæster registreres på
Tid på dagen Time of the day
Tid p å dagen Time of the day F i g u r 25. Døgnvariationerne i det tilstedeværende antal biler hvert 15.
m inut på tællestation nr. 1, 2, 3 og 4 for hverdage, lørdage, søndage og mærke- og helligdage. (Gennemsnit for 1976/77— 1981.)
K IL D E : Program U01 og E01.
ANM.: Indeks 100 = Det gennemsnitlige tilstedeværende antal biler i perioden 1976/77— 1981 for hver tæ llestation og hver dagtype for sig. De absolutte tal fremgår a f program U01 (bilag 11.12 og I I I .5).
Mærke- og helligdage er defineret i tabel A.3.2.
Tid på dagen Time of the day
Tid på dagen Time of the day F i g u r e 2 5. The fluctuations every fifteen minutes in the number of cars present at counting stations Nos. 1, 2, 3, and -4 for weekdays, Saturdays, Sundays, and for special days and holidays. (Average for 1976/77— 1981.)
XO T E: Index 100 =r The mean num ber af cars present in the period 1916/71— 1981 per counting station per type of day. ( For the absolute level: cf. figure 15.)
Special days and holidays are defined in table A.3.Q.
1 700 -3
F i g u r e 2 6. The fluctuations every fifteen minutes in the number of car arrivals and departures at counting stations Nos. 1, 2, 3, and 4 for week
days, Saturdays, Sundays, and for special days and holidays. (Average for 1976/77— 1981.)
NOTE: Index 100 = The mean num ber of car arrivals/departures every fifteen m inutes in the period 1976/77— 1981 per counting station per type of day. (F or the absolute level: cf.
figures 13 and JO.!
tællesteder inde i området, (således som det f. eks. er tilfældet hos Kettler 1970 og Saastamoinen 1979), er tælleenheden ikke veldefineret. Man kan forvente, at den registrerede døgnvariation i disse tilfælde vil være meget lig døgnvariationen i det tilstedeværende antal skovgæster; men områdets størrelse, og hvor langt inde i området tællestedet er placeret, må påvirke resultaterne af sådanne registrerin
ger (se evt. også s. 145). Derfor er de to nævnte undersøgelser (Kettler 1970 og Saastamoinen 1979) medtaget i de her foretagne sammenligninger og ikke i sam
menligningerne på s. 198 f.
Resultater, der er umiddelbart sammenlignelige med resultaterne i figur 26, er publiceret af Erickson et al. (1980). Deres registreringer er baseret på separate
ske (Karameris 1982 og til dels Kettler 1970). Karameris har registreret antal per
soner på vej ind i og ud af Forstenrieder-Park på ca. 2 000 ha nær München, idet de manuelle tællinger har fundet sted på tilfældigt udvalgte dage ved de 15 forskellige låger i hegnet omkring skovområdet (jfr. appendiks C). Han finder en mindre top i antallet af ankommende skovgæster omkring kl. 10— I I , en bølgedal omkring kl. I I — 12 og et udpræget maksimum mellem kl. 14 og 16, mens det samme mønster gentager sig forsinket ca. 1 time for gæster på vej ud af området (Karameris 1982, s. 75ff). Kettler (1970) iagttager det sainme variationsmønster ved registreringer af antallet af forbipasserende skovgæster på en række tællesteder i 6 bynære vestty
ske skovområder på få ikke tilfældigt udvalgte dage (jfr. bemærkningerne oven
for). For de mest bynære skovområder mener han desuden at kunne konstatere, at det lokale minim um midt på dagen ikke indtræffer på hverdage, hvilket han forklarer ved frokostspisning i disse områder (Kettler 1970, s. 76, jfr. også More 1980, s. 35 ff refereret på s. 198 f).
Fra Finland kan delvis sammenlignelige resultater findes hos Saastamoinen &
Sievånen 1981 (se evt. også Sievånen 1983/84a og 1983/84b). Deres registreringer er baseret på manuelle tællinger af antal personer på vej ind i området ad hoved- adgangsvejen til 7 forskellige skovområder omkring to finske byer (jfr. appen
diks C). Registreringerne har fundet sted på 30 ikke tilfældigt udvalgte dage (når
sinkelse på % — 1 time i mønsteret for døgnvariationen med stigende transport
afstand til det enkelte skovområde (1981, s. 12 f og Sievänen 1983, pers. medd.).
Bortset fra dette sidste resultat, må det konkluderes, at der er ret store forskelle mellem de finske og de danske resultater. Forskellene kan delvis tilskrives den oplyste skiløjpe, delvis den manglende tidsmæssige repræsentativitet i de finske resultater, men nok også til dels kulturelt betingede forskelle imellem de to lande i døgnvariationen i skovenes anvendelse til friluftsliv.
Saastamoinen har desuden i en mindre undersøgelse kortlagt døgnvariationen i antallet af forbipasserende personer på en oplyst skiløjpe i et skovområde ved Rovaniemi (1979). Registreringerne er baseret på manuelle tællinger på fem søn
dage i marts og april 1978 fra kl. 6:00 til kl. 22:00 (Saastamoinen 1979 og Saasta
moinen 1983, pers. medd.). Han finder på denne måde en døgnvariation, der i grove træk ligner den, der er vist for indkørsler på søndage i figur 26, idet spids
belastningen om eftermiddagen dog indtræffer noget tidligere (kl. 13— 14) i den finske undersøgelse (Saastamoinen 1979, s. 104). Forskellen kan skyldes den mang
lende sammenlignelighed som følge af den upræcist definerede tælleenhed i Saa- stamoinens undersøgelse (jfr. s. 204).
Døgnvariationen i den almindelige bil-trafik er beskrevet i forskellige publi
kationer fra Vejdirektoratet (Vejdirektoratet 1976, 1977 og 1983b). For Vejdirek
toratets permanente tællestationer er timetrafikkens fordeling over døgnet vist for hver af ugens fire sidste dage som et gennemsnit af ugerne i juli og i september for henholdsvis 1975 og 1976 (jfr. Vejdirektoratet 1976, s. v og 1977, s. vu). Des
uden kan mere generelle resultater om hverdagstrafikkens døgnvariation udledes af appendiks 1 i Vejdirektoratet (1983b), der er baseret på 660 manuelle tællinger, fortrinsvis i det åbne land. På dette grundlag kan det konstateres, at den alminde
lige bil-trafik på hverdage kulminerer kl. 16— 17 (den såkaldte „hverdagsspids- timetrafik“, jfr. Vejdirektoratet 1982a, s. 1), og i øvrigt med de største trafiktime
tal placeret mellem kl. 14 og kl. 19. Der er således stor forskel imellem døgnvaria
tionen på hverdage for henholdsvis den almindelige bil-trafik og for trafikken i forbindelse med skovbesøg, jfr. figur 26. For lørdage og søndage forekommer variationsmønsteret at være betydeligt mere ens; men sammenligningen vanske
liggøres af, at der ikke er publiceret sammenfattende tal for et helt år for den almindelige bil-trafik (jfr. Vejdirektoratet 1976 og 1977).
Dø g n v a r i a t i o n e n i b e s ø g s v a r i g h e d e n
Besøgsvarigheden for hver bil for sig registreres ikke på tællestationerne, når der samtidigt er flere biler tilstede. Det er da kun m uligt at beregne den gennemsnitlige besøgsvarighed pr. bil-besøg for mindst ét døgn ad gangen.
Ved manuelle registreringer er der indsamlet data om fordelingen af besøgs
varigheden over døgnet for i alt k un 8 dage på tællestation nr. 1, 2, 3 og 4 (jfr. bilag II.10A). Resultaterne er sammenfattet i figur 11.13.5 i det sekun
dære bilag 11.13, idet hovedformålet med observationerne har været at danne et grundlag for udjævningen af tællefejl (jfr. appendiks A.2). Selv om materialet er meget lille, synes det m uligt at drage følgende konklusio
ner:
— Der er en stor variation i besøgsvarigheden for den enkelte bil (jfr.
også Koch 1978, s. 317 ff).
Det forstlige Forsøgsvæsen. X X X IX . H. 2. ;U. m arts 1984. 6
Tid på dagen Time of the day
TLd på dagen Time of the day
*ø / * v> y >
J « ► ‘ r tf ' ,
’/-> c v, VV^r VV*'> VVV*/
V*'*
V»* '>•>
Tid på dagen Time of the day
Tid på dagen 7Hm€ of the day
Hverdage Weekdays
SIGNATURFORKLARING:
Legend:
[] Lørdage Saturdays
j Søn- og helligdage Sxmdays and holidays
F i g u r 27. Det tilstedeværende antal biler hver time på tællestation nr. 1, 2, 3 4 for hverdage, lørdage og søn- og helligdage. (Gennemsnit for
1976/77— 1981.)
K IL D E : Program U03 og E03.
ANM.: Indeks 100 = Det gennemsnitlige totale antal bil-besøgstimer pr. dag for hver tællestation og hver dagtype for sig.
Mærkedagene (jfr . tabel A.3.2) er ikke u d sk ilt for sig.
F i g u r e 2 7. The number of cars present every hour at counting stations Nos. 1, 2, 3, and 4 for weekdays, Saturdays, and for Sundays and holidays.
(Average for 1976/77— 1981.)
NOTE: Index 100 = The mean total num ber o f ear visitor hours per day fo r each counting station and type o f day, separately.
Special days (cf. table A.3.2) are not kept separately.
— Tælleslation nr. 3 adskiller sig fra de andre stationer ved at have mange bil-besøg' af yderst kort varighed (området benyttes bl. a. som et vendepunkt i forbindelse med udflugtskørsel).
— Ikke uventet kan der konstateres en tendens til, at besøgende, der kommer først på eftermiddagen, bliver længere, end besøgende der kommer efter kl. 15. Materialet er for spinkelt til at afsløre en even
tuel forskel mellem besøgsvarigheden om formiddagen og om efter
middagen.
— Ganske få af de observerede besøgende bliver i området i hele tids
rummet mellem kl. 12 og 13.
Dø g n v a r i a t i o n e n s f o r d e l i n g o v e r u g e d a g e
I figur 27 er sammenfattet de enkelte timers procentiske andel af det totale antal bil-besøgstimer pr. dag for hverdage, lørdage og søn- og hellig
dage. Figuren medfører til dels en gentagelse af den information, der er videregivet i figur 25. I figur 27 er det imidlertid forsøgt at lette en direkte sammenligning mellem de enkelte dagtypers variationsmønstre for hver tællestation for sig. Det fremgår blandt andet af figuren, at morgen- og aftentimerne har den største andel tilstedeværende biler på hverdage. Gene
relt indtræffer det største besøg mellem kl. 14— 15, men dette gælder ikke for hverdage på station 1 og 4.
E n nærmere analyse viser, at de sent besøgende (kl. 19— 21) på tælle
station nr. 4 forekommer i signifikant størst omfang på onsdage og i signi
fikant mindst omfang på fredage og lørdage (program U03).
S am m e n lig n in g med a n d r e u n d e r s ø g e ls e r : Der henvises til de p å s. 198 f og til dels også til de p å s. 204 f foretagne sam m e n lig n in g e r.
Dø g n v a r i a t i o n e n s f o r d e l i n g o v e r å r s t i d e r
Man kunne forestille sig, at det beskrevne mønster i variationen i det tilstedeværende antal biler over døgnets timer ændrede sig betydeligt fra måned til måned eller fra årstid til årstid. Det fremgår imidlertid af figur 28, at døgnvariationen i det tilstedeværende antal biler er relativt konstant fra måned til måned. Den eneste iøjnefaldende undtagelse er de besøgende i perioden kl. 19— 21 på tællestation nr. 4, som navnlig dominerer i måne
derne fra maj til august. De tidligt besøgende (kl. 7— 9) på station 1 optræ
der derimod nogenlunde konstant hele året igennem.
Sa m m e n l i g n i n g m e d a n d r e u n d e r s ø g e l s e r: Kettler mener at kunne konstatere (1970, s. 76), at det udprægede maksimum i antallet af forbipasserende skovgæ
ster indtræffer lidt før om vinteren (omkring kl. 15) end om sommeren (omkring kl. 16) (jfr. appendiks C og s. 204). Mens Saastamoinen & Sievänen, som det del
vis er omtalt på s. 204 f, har fundet mere udprægede spidsbelastninger i døgn
variationen om vinteren end om sommeren samt et større omfang af sene besøg
Måned Month
Måned Month
Måned Month
Måned Month
SIGNATURFORKLARING:
Legend:
---Station 1 Station 2
— -Station 3 -- Station 4
Måned Month
F i g u r 2 8. Antal bil-besøgstimer i udvalgte perioder af dagen i procent af det totale antal bil-besøgstimer pr. døgn i de enkelte måneder for tælle
station nr. 1, 2, 3 og 4. (Gennemsnit for 1976/77— 1981.)
K IL D E : Program U02 og E02.
F i g u r e 2 8. The number of car visitor hours for selected periods of the day, expressed as percentage of the total number of car visitor hours per day; by month, for counting stations Nos. 1, 2, 3, and 4. (Average for
1!)76/77— 1981.)
T RANSLATION: 1(1.: Hours.
(kl. 17— 19) om vinteren i området med den oplyste skiløjpe (1981, s. 10 ff). Bort
set herfra er der i disse to undersøgelser iagttaget et relativt ensartet mønster i døgnvariationen om sommeren og om vinteren, analogt med de viste resultater i figur 28. Det samme synes gennemgående at gøre sig gældende for Vejdirektora
tets permanente tællestationer for døgnvariationen i henholdsvis juli og september måned (jfr. Vejdirektoratet 1976 og 1977).