Det her fremlagte arbejde er udført med støtte fra og i samarbejde med:
Pr o j e k t e t s s t y r i n g s g r u p p e bestående af forskningsassistent, cand. jur. Inger Koch-Nielsen (Socialforskningsinstituttet), forstander, dr. agro. E. Ho l m s g a a r d
(Statens forstlige Forsøgsvæsen) (f o r m a n d) og afdelingsleder, dr. agro. H. Hol- stener-Jørgensen (Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd).
Medlemmerne af p r o j e k t e t s k o n t a k t u d v a l g: hofjægermester, forstkandidat Gustav Berner (Dansk Skovforening), lektor, lie. agro. Finn Helles (Skovbrugs
instituttet), kontorchef, arkitekt m.a.a. H. H. Ilolden Jensen (Fredningsstyrelsen), statsskovrider E. Laiimann Jørgensen (Københavns statsskovdistrikt) og land-
skabskonsulent, forstkandidat Jesper Refn (Danmarks Naturfredningsforening).
Med velvilje fra afdelingsleder K. Kiær-Andersen (Vejdirektoratet) og med teknisk bistand fra II. Chr. Veinmelund (Vejdirektoratet) blev tællestation nr. 0 oprettet i august 1973. Vejdirektoratet har overtaget driften af denne tællestation fra den 1/4-1976, idet tilsyn foretages af Amtsvejvæsenet i Århus Amtskommune ved civilingeniør Gert Olsen.
Daværende direktør for Vejdatalaboratoriet, dr. teclin. Jens Rørbech og lede
ren af Danmarks Tekniske Højskoles Trafikforskningsgruppe, civilingeniør Jørgen Sterner rådgav i forbindelse med valg' af tælleapparat til tællestation nr. 1, 2>, 3 og 4. Udviklingen, oprettelsen og vedligeholdelsen af disse tællestationer er sket i samarbejde med leverandøren: Dansk Signal Industri A/S ved afdelingsleder, ingeniør Bent Zierau, ingeniør Carl Erik Gøttske og E. Meedom. Det månedlige båndskift og tilsyn med tællestationerne er foretaget af skovløber Jørgen Olsen (nr. 1), skovfoged Svend Warming, Kirsten Elers Koeh og Hans Elers Koch (nr. 2 og 3) samt sygeplejer Regnar Birkelund (nr. 4). Kassettebåndene fra tællestatio
nerne er blevet konverteret til hulstrimler hos fabrikanten af tælleapparatet, T.E.C. b v, de Meern, Holland.
Dataindsamlingen i forbindelse med de 1364 manuelle tællinger og de 1033 interviews er udført af daværende stud. scient. Lars Thiim, civilingeniør Leif Poulsen, stud. silv. Ditte Svendsen, Ulrik Dantzer, stud. scient. Anders Mosbech, stud. agro. Peter Hansen, interviewer Margit Saks og undertegnede (jfr. tabel A.4.1 og A.4.3).
Elever fra 2. real på N. Kochs skole (1972/73) og fra 2. real X på Skibby skole (1976/77) bistod ved manuelle tællinger henholdsvis i Århusskovene og i Jægers
borg Dyrehave. Ingeniør Hein Toet (Stadsingeniørens kontor i Århus) og K. Erik
sen (Århus Amtskommunes Amtsvejvæsen) var behjælpelig med visse maskinelle tællinger på adgangsvejene til Århusskovene.
Støtte, hjælp og/eller rådgivning er desuden modtaget fra 'administratorerne af de undersøgte skovområder: skovrider, dr. agro. K. Ladefoged (Århus Kommu
nes Skovdistrikt), statsskovrider, hofjægermester H. E. Lassen (Frederiksborg Statsskovdistrikt), landinspektør J. H. Præstholm (sekretariatsleder for det da
værende fredningsplanudvalg for Ribe amt), Eli Olsen (formand for Frednings- foreningen Åtte Bjerge), statsskovrider Steffen Jørgensen (Randbøl Statsskov
distrikt), statsskovrider A. H. B. Tage-Jensen (Jægersborg Statsskovdistrikt) og direktør, civilingeniør P. F. Collet (Gammelkjøgegaard Skovdistrikt).
Jægersborg Statsskovdistrikt og Carlsen-Langes Legatstiftelse har delvis finan
sieret delundersøgelserne i henholdsvis Jægersborg Dyrehave og på Gammelkjøge
gaard Skovdistrikt.
Økonomisk-statistisk afdeling i Vejdirektoratet ved civilingeniør Klaus Bach Andersen har stillet supplerende og delvis upubliceret datamateriale til rådighed og har i øvrigt været behjælpelig med kritik og rådgivning.
Ophulningen af de indsamlede data er udført på Optræningsinstituttet ved Rigshospitalet ved Marianne Jørgensen samt ved C.P.S. i Lyngby.
Det relativt omfattende edb-arbejde med at tilrettelægge, fejlsøge og fejlrense data fra tællestation nr. 1, 2, 3 og 4 er udført af daværende stud. silv. Jesper Stahl Madsen, idet udviklingen af den statistiske teori bag udjævningen af tællefejlene er foretaget af cand. stat. Søren Andersen og professor, tekn. dr. Mats Rudemo — finansieret af Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd — og dokumenteret for sig i (Andersen & Rudemo 1982) og (Andersen et al. 1982).
Råd og vejledning med hensyn til materialets statistiske behandling er desuden indhentet fra forsøgsstatistiker II. C. Olsen (Forsøgsvæsenet) og lektor, civilinge
niør Henrik Spliid (DTH).
Af personalet ved NEUCC skal for bistand med denne opgave navnlig frem
hæves: Niels Strandgaard, Knud Thomsen, Arne Lund, Keld Helbig Hansen, C.
Smith-Nielsen, Agnar Höskuldsson og Finn Kirstein. Opgaven har været vanskelig
gjort betydeligt på grund af NEUCC’s begrænsede ressourcer og kapacitet samt driftsændringer i dataanalyse-perioden.
Stud. silv. Uitte Svendsen har udarbejdet en opgave på skovbrugsstudiets 3.
del på grundlag af blandt andet de manuelle tællinger og interviews på Gammel
kjøgegaard Skovdistrikt (Svendsen 1983).
Teknisk, administrativ indsats i forbindelse med dataindsamlingen, kodnin
gen, maskinskrivningen og7 det hele taget er ydet af sekretærerne Kate Plambeck, Helene Jacobsen, Kirsten Sperling og Vibeke Unmack (Forsøgsvæsenet) samt af de civile værnepligtige stud. mag. Jørgen Mønster Pedersen, Ulrik Dantzer, stud.
agro. Peter Hansen, stud. jur. Peter von Sydow, civiløkonom Sven Revall Jensen, ingeniør Klavs Thor Olesen og Jeppe Axelsen.
Manuskriptet har for størstedelens vedkommende været sendt til udtalelse hos projektets styringsgruppe samt Søren Andersen, Klaus Bach Andersen, Dansk Signal Industri A/S ved Bent Zierau og C. E. Gøttske, Inge Elers Koch, Jesper Stahl Madsen og Mats Rudemo.
Forsidevignetten er udført af maleren Henry Heerup, mens kortene i beret
ningen er tegnet af kartograf Villy Breino. Oversættelsesarbejdet er sket med støtte fra cand. mag. Malene Djursaa (Ph.D.), mens Lisbeth Thomsen og Inge Elers Koch har hjulpet med korrekturlæsningen.
Omkostningerne til forsidevignet og særligt omslag på særtryk er afholdt af private midler.
Som nævnt i forordet er arbejdet i øvrigt finansieret af Statens Jord brugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd, et seniorstipendium fra Skovbrugsinstituttet ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole samt m id ler fra Landbrugsministeriet og Miljøministeriet.
Endelig ønsker jeg at rette en særlig tak til Erik Holmsgaard samt til mine øvrige omgivelser for udvist overbærenhed.
Springforbi, den 27. januar 1983.
N. Elers Koch
(cand. silv.)
I I . CITERET LITTERATUR
Efter hver reference er i kantet parentes angivet de sider, publikationen er omtalt på. Det bemærkes desuden, at undersøgelsernes metodiske littera
turstudier er publiceret for sig (Koch 1975, 1976a, 1976b, 1977a og 1977b).
Figures in square brackets refer to those pages, where the publication has been mentioned. Please also note that the methodological studies haue been published separately ("Koch 1975, 1976a, 1976b, 1977a, and 1977b).
Andersen, Søren and Mats Rudemo, 1982: Filtering Counts of Cars Entering and Leaving a Parking Place. 111. — J. Appl. Prob., Israel, 19 (1982): 64— 71.
[128, 156, 157, 283, 286, 300, 301, 302, 305, 330]
Andersen, Søren, Jesper Stahl Madsen og Mats Rudemo, 1982: Dokumentation af program til udjævning af tællefejl på Projekt Skov og Folks faste prøve
flader. — Inst. f. Mat. og Stat., Vet.- Landbohøjsk., København, nr. 83-1, 1983. 76 pp. (forsk, pag.), ill.
[128, 156, 157, 286, 300— 303, 305]
Arbejdsgruppen Vedrørende Trafiktællinger, 1973: Maskinelle trafiktællinger. Et forslag til trafiktællesystem i Danmark. — Vejdatalaboratoriet, rapport 12, 1973. 38 pp., ill.
[135, 140, 148, 154]
Atkinson, N. H. and J. C. Hetherington, 1972: Recreation Site Pressures and their variation with Site Location. 111. — Forestry, London, 45 (1972): 223— 230.
[198, 209, 212, 353, 356]
Bach Andersen, Klaus, 1982/83: Personlig kommunikation med civilingeniør Klaus Bach Andersen, Vejdirektoratets Økonomiske-statistiske afdeling, Køben
havn, 1982/83.
[154, 161, 226, 308]
Bakker, J. G., 1981: Verkeersverlop in een aantal boswachterijen. Periode 1964 tot 1979. Uitkomsten van onderzoek. — Staatsbosbeheer, afd. Sociologisch Onderzoek t.b.v. de recreatie, Utrecht, rapport 81-24/mededeling nr. 14, 1981. xii + 58 pp. + 3 bilag, ill.
[188, 189, 193, 216, 219, 227, 239, 243, 245, 331, 353, 356, 358]
Bakker, J. G., 1982: Forse groei autoverkeer in boswachterijen. 111. — Recreatie- voorzieningen, Holland, 1982, nr. 5: 241— 244. (English Summary).
[188, 219, 239, 243, 353]
Bijkerk, C., 1975: Recreation Values of Forests and Parks. 111. — Phil. Trans.
Royal Soc., London, B 2-71 (1975): 179— 198.
[184]
Boswell, R. C., A. J. Grayson and R. Q. Oakes, 1975: Analysis of Traffic Counter Records. — Rep. Forest Res. For. Comm., London, 1975: 51— 52.
[209, 353, 356]
Bureau of Outdoor Recreation (edit.), 1975: A Glossary of Terms Used by the Bureau of Outdoor Recreation. — U. S. Dept. Int. Bureau of Outdoor Recrea
tion, Washington, D.C., 1975. 32 pp.
[283]
Christensen, Jens Bjerregaard, 1983: An Economic Approach to Assessing the Value of Recreation with special Reference to Forest Areas. —Ph.D. thesis, Univ.
of Wales, Bangor, 1983. 162 pp., ill. (upubl.).
[253]
Christensen, Jens Bjerregaard, 1983/84: Recreation Economics: Some Results from a Danish Study. 111. — I: Saastamoinen et al. 1983/84.
[253, 281]
Cochran, William G., 1977 : Sampling Techniques. 3. udg. — John Wiley & Sons, Inc., New York, 1977. xvi -f 428 pp., ill.
[320]
Collings, P. S. and A. J. Grayson, 1977: Monitoring Day Visitor Use of Recreational Areas. — For. Rec. For. Comm., London, nr. 112, 1977. 23 pp., ill.
[188, 189, 209, 210, 219, 223, 227, 353, 357]
Danmarks Statistik (edit.), 1982: Statistisk Årbog 1982. — Danmarks Statistik, København, bd. 86, 1982. xxvi + 669 pp.
[226] '
Danmarks Turistråd/AIM (editt.), 1980: Undersøgelse af udenlandske turisters adfærdsmønster 1979 udarbejdet af Lene Hansen og J. J. Eriksen. — Køben
havn, 1980. Kommentarrapport 65 pp., ill. Tabelrapport 233 pp.
[219, 353, 358]
DeLand, L. F., 1976: Development of the Forest Service Trail Traffic Counter. — Equipment Development and Test Report, U.S. For. Serv. Equipment Devel
opment Center, Missoula, Mont., nr. 7700-10, 1976. 19 pp., ill.
Erickson, D. L., C. J. Liu and H. K. Cordell, 1980: Automatic, Time-Initerval Traffic Counts for Recreation Area Management Planning. 111. — I: La Page 1980, Commission, Edinburgh. Brev af 13/8-1981 med bilaget: “Graphs Illustrating Changes in Use of Various Recreation Sites”. 4 pp., ill.
[227]
Gustavsen, Kurt Preben, 1982/83: Personlig kommunikation med Kurt Preben Gu
stavsen, medlem af „Lurendrejerlauget i Brørup“, Brørup, 1982/83.
[144]
Haakenstad, Helge, 1972: Skogbehandling i et utfartsoniråde. En opinionsunder- søkelse om Oslomarka. 111. —; Meldinger fra Norges Landbrukshøgskole, Ås, 51 (1972) 16: 1— 79. (English Summary).
[267, 270, 353]
Haakenstad, Helge, 1975: Skogskjøtsel i rekreasjonsområder. Skog og friluftsliv i to modellområder i Oslomarka. — Institutt for Skogskjøtsel, Norges Land
brukshøgskole, Ås, 1975. 174 pp., ill. (English Summary).
Heglebäck, Tage, 1978: Rörligt friluftsliv i tre rekreationsområden i Stockholms
trakten: Nackareservatet, Järvafältet och Lovön. — Avd. f. Landskapsvård, Sveriges Lantbruksuniv., rapp. nr. 10, 1978. 84 pp. + 6 bilag, ill.
Hilden, Jørgen, 1977: Kongeligt lukøjeri. — Ugeskr. Læg'., København, 139 (1977):
1301— 1303.
Jacsman, Janos, 1971: Zur Planung von stadtnahen Erholungswäldern. — Schrif
tenreihe zur Orts-, Regional- und Landesplanung, Zürich, nr. 8, 1971. ix + Jeppesen, Jens, 1974: Statistisk Induktion. 2. udg. — Akademisk Forlag, Aarhus,
1975. 200 pp., ill.
[223, 308]
Jespersen, Claus, 1982: Analyse af Naturformidlingsbegrebet anvendt på Jægers
borg Statsskovdistrikt. 139 pp. + 5 bilag, ill. (upubl.).
[152]
Karameris, Athanassios, 1982: Analyse und Prognose der Erholungsnachfrage in Wäldern als forstlicher Beitrag zur Raumplanung. — Forstliche Forschungs
berichte München, nr. 50, 1982. iv + 252 pp. + bilag, ill. (English Sum
mary) .
[145, 195, 204, 210, 219, 221, 262, 267, 354]
Kardell, Lars, 1972: Bogesundslandet som rekreationskälla. En studie av ett skogs- områdes utnyttjande til rörligt friluftsliv. — Forskningsstif.telsen Skogs- arbeten, redogörelse nr. 4, Stockholm, 1972. 40 pp., ill. (English Summary).
[210, 216, 219, 221, 262, 270, 354, 357, 358]
Kardell, Lars, 1982: Hur Linköpingsborna utnyttjar sina stadsnara skogar. — Avd.
f. Landskapsvård, Sveriges Lantbruksuniv., rapp. nr. 23, 1982. 86 pp. + 2 bilag, ill.
[195, 209, 216, 219, 262, 267, 354, 357, 358]
Kettler, Dietrich, 1970: Die Erholungsnachfrage in stadtnahen Wäldern. — Mitt.
d. Bad.-Wiirtt. Forsti. Versuchs- u. Forschungsanstalt, Freiburg, nr. 27, 1970.
Ca. 336 pp. (forsk, pag.), ill. (Diss.) (English Summary).
[195, 204, 207, 210, 262, 354]
Koch, N. Elers, 1974: Århusskovenes friluftsfunktion. Undersøgelser over publi
kums anvendelse af og krav til Århus Kommunes Skovdistrikt. 135 pp. + 2 appendiks, ill. (upubl.).
[135— 137, 144, 145, 148— 150, 165, 319]
Koch, N. Elers, 1975: Skovenes friluftsfunktion. Problemanalyse. — Projekt Skov og Folk. Arbejdsnotat nr. 1. — Statens forstlige Forsøgsvæsen, København, 1975. 45 pp., ill. (dupl.).
[130, 131, 280, 281, 288]
Koch, N. Elers, 1976a: Skovenes friluftsfunktion. Måling af skovenes anvendelse.
Tidligere benyttede metoder. — Projekt Skov og Folk. Arbejdsnotat nr. 2.
— Statens forstlige Forsøgsvæsen, København, 1976. 65 pp., ill (dupl.).
[130— 135, 137, 144, 145, 147, 167, 168, 280, 281, 288, 352]
Koch, N. Elers, 1976b: Skovenes friluftsfunktion. Måling af skovenes anvendelse.
Forslag til ny metode. — Projekt Skov og Folk. Arbejdsnotat nr. 3. — Sta
tens forstlige Forsøgsvæsen, København, 1976. 40 pp., ill. (dupl.).
[130, 137, 138, 146, 154, 281, 288]
Koch, N. Elers, 1976c: PSoF-Anvendelsesmåling og -Præferencemåling på Jægers
borg Statsskovdistrikt fra 1/8-1976 til og med 1/8-1977. — Projekt Skov og Folk. Anlægsrapport nr. 6. — Statens forstlige Forsøgsvæsen, København, 1976. 6 pp., ill. + 3 bilag (dupl.).
[146]
Koch, N. Elers, 1977a: Skovenes friluftsfunktion. Præferencemåling. Tidligere an
vendte metoder. — Projekt Skov og Folk. Arbejdsnotat nr. 4. — Statens forstlige Forsøgsvæsen, København, 1977. 134 pp., ill.
[130, 144, 145, 147— 149, 168, 185, 196, 197, 253, 281, 288, 352]
Koch, N. Elers, 1977b: Skovenes friluftsfunktion. Præferencemåling. Metodefor
slag. — Projekt Skov og Folk. Arbejdsnotat nr. 5. — Statens forstlige For
Koch, N. Elers, 1980: Skovenes friluftsfunktion i Danmark. II. del. Anvendelsen af skovene, regionalt betragtet. (Forest Recreation in Denmark. Part II: The Use of the Forests Considered Regionally.) 111. — Forsti. Forsøgsv. Danm., København, 37 (1980): 73—383.
[...]
Koch, N. Elers, 1981: Publikumsbesøget på Gammelkjøgegaard Skovdistrikt. — Notat til distriktets administration. Statens forstlige Forsøgsvæsen, Køben
havn, den 14/8-1981. 2 pp. (upubl.).
[247]
Koch, N. Elers, 1982a: Skov og Folk. Samspillet mellem skovbrug og friluftsliv. 111.
— Foredrag på plenum den XV. Nordiske Skovkongres, Dansk Skovforening, København, 1982: 3— II. friluftslivet. — Kan man måle behovet for friluftsliv/rekreation? — Seminar om forskning vedrørende friluftsliv og rekreation, Lysebu, 31/10—2/11 1983.
Køge Turistbiireau (edit.), 1971: Vandreture Køge Ås, Gammelkjøgegaard. — Køge Turistbureau, Køge, 1971. (Illustreret folder). (English Summary. Deutsche Zusammenfassung).
[152, 261, 266, 331]
Ladefoged, K., 1983: Personlig kommunikation med skovrider, dr. agro. K. Lade
foged, Århus Kommunes Skovdistrikt, 1983.
[226]
LaPage, Willbnr F. (red.), 1980: Proceedings 1980 National Outdoor Recreation Trends Symposium. — U.S. For. Serv. Gen. Tech. Rep. Ntheast. For. Exp.
Sta., nr. NE-57, 1980. Vol. 1: n + 249 pp., ill. Vol. 2: iv + 223 pp., ill.
[289]
Lier, H. N. van, 1973: Determination of Planning Capacity and Layout Criteria of Preferences in Nine Wilderness and other Roadless Areas. — U.S. For. Serv.
Res. Pap. Intermt. For. Range Exp. Sta., nr. INT-253, 1980. 89 pp., ill.
[168, 210, 219, 259, 262, 267, 270, 355]
Lund, Arne og Keld Helbig Hansen, 1982: Ea s y p l o t. Version 3. — N E U C C , Danm.
Tekn. Højsk., 1982. 21 pp., ill.
[155]
Madsen, Jesper Stahl, 1983: Personlig kommunikation med kandidatstipendiat, forstkandidat Jesper Stahl Madsen, Viborg, 1983.
Ministeriet for offentlige arbejder, Danmarks Statistik og Energiministeriet (editt.), 1982: TU-81. Trafikundersøgelse 1981. — Ministeriet for offentlige arbejder, København, 1982. 84 pp. + 4 bilag, ill.
[238, 355]
Ministeriet for offentlige arbejder, DSB og Energiministeriet (editt.), 1983: Person
trafik i 1975 og 1981 — en sammenlignende undersøgelse. — Ministeriet for offentlige arbejder, København, 1983. 94 pp., ill.
[232, 233, 238]
fisk Databehandling ved RUNIT, Trondheim-NTH, Tapir, Trondheim, 1980.
Forsk, pag., ill.
[155]
Olsen, Eli, 1982: Personlig kommunikation med Eli Olsen, formand for „Frednings- foreningen Åtte Bjerge“, Åtte pr. Brørup, efteråret 1982.
[143]
Ribe Amtsråd (edit.), 1979: Nogle spadsereture i naturområder i Ribe Amt. — Ribe Amtsråd, 1979 (1. oplag trykt af Fredningsplanudvalget i 1974). 16 pp., ill.
[142]
Roeder, Axel, 1973: Wie schön ist der Wald? — Mathematisch-statistische Aspekte der forstlichen Meinungsforschung. 111. — Der Forst- und Holzwirt, Hannover, 28 (1973): 26—29.
[145, 168]
Rose, Dietmar W., 1975: Messung der Erholungsintensität in entwickelten Ge
bieten. — Forst- u. Holzw., Hannover, 30 (1975): 28— 31.
[145]
Rozsnyay, Z., 1972: Ergebnisse eines Jahrzehnts forstlicher Meinungsumfragen.
Sammelreferat. (English Summary). — Forstarchiv, Hannover, 43 (1972):
149— 159.
[168, 352]
Saastamoinen, Olli, 1979: Valaistun hiihtoreitin käytön ajallinen vaihtelu. (Time Patterns in the Use of an Urban Skiing Route.) 111. — Silva Fennica, Fin
land, 13 (1979): 101— 106.
[204, 205, 209, 211, 219, 355, 357, 358]
Saastamoinen, Olli, 1983: Personlig kommunikation med dr. Olli Saastamoinen, The Finnish Forest Research Institute, 1983.
[205, 355]
Saastamoinen, Olli ja Tuija Sievänen, 1981: Keravan ja Rovaniemen lähimetsien ulkoilukäytön ajallinen vaihtelu. (Time Patterns of Recreation in Urban Forests in two Finnish Towns.) 111. — Folia Forestalia, Helsinki, nr. 473, 1981. 21 pp., ill.
[204, 207, 216, 219, 355, 357, 358]
Saastamoinen, 0., S.-G. Hultman, N. Elers Koch and L. Mattsson (editt.), 1983/84:
Multiple-Use Forestry in the Scandinavian Countries. Proceedings of the Scandinavian Symposium held in Rovaniemi and Saariselkä, Finland, Sep
tember 13.— 17., 1982. — Communicationes Instituti Forestalis Fenniae, Hel
sinki, 1983/84. (In press).
SAS Institute Inc. (edit.), 1982: SAS/GRAPH Enhancements and Updates for 82.2 Release. — SAS Institute Inc., Cary, N. Carolina, Tech. Rep. P-121, 1982.
Siegel, Sidney, 1956: Nonparametric Statistics: For the Behavioral Sciences. — McGraw-Hill Kogakusha, Ltd., Tokyo, xvn + 312 pp., ill.
[317]
Sievänen, Tuija, 1983: Personlig kommunikation med Tuija Sievänen, The Finnish Forest Research Institute, 1983.
Smith, Stephen L. J., 1983: Recreation Geography. — Themes in Resource Manage
ment. Longman, New York, 1983. xvi + 220 pp., ill.
[184, 186, 187, 196, 251, 252, 268]
Snedecor, George W. and William G. Cochran, 1967: Statistical Methods. 6. udg., 8. oplag. — The Iowa State University Press, Ames, Iowa, 1976. xiv + 593 pp., ill.
[314, 327, 329]
Socialforskningsinstituttet (edit.), [1975]: Vejledning for interviewere ved Social
forskningsinstituttet. — Teknisk Afdeling, Socialforskningsinstituttet, Kø
benhavn, udateret. 16 pp.
[148]
Statsskovbruget (edit.), 1970: Rågårds Mose, Hillerød. — Vandreture i statsskovene, nr. 18, Statsskovbruget, 1970. (Illustreret folder).
[142]
Statsskovbruget (edit.), 1973: Jægersborg Dyrehave. — Vandreture i statsskovene, nr. 22, Statsskovbruget, 1973. (Illustreret folder). (Translated into English).
[152]
Strandgaard, Helmuth, 1981: Vort forbrug af naturen truer dyrenes levesteder. III.
— Dansk Vildtforskning 1981. Medd. nr. 174 fra Vildtbiologisk Station, Rønde, 1981: 3— 7.
[238, 258]
Svendsen, Ditte, 1983: Planlægning for friluftsliv på Gammel Kjøgegaard Skov
distrikt. v + 84 pp. + div. bilag, ill. (upubl.).
[150, 152, 248, 252, 262, 266, 267, 270, 287, 355]
Sverdrup, Erling, 1973: Lov og tilfeldighet. Den praktiske statistikks metode og teknikk. Bind I, 2. udg. — Universitetsforlaget, Oslo, 1973. xvi + 387 pp., ill.[227]
Trafikforskningsgruppen (edit.), 1976: TU-75. Trafikundersøgelse 1975. — Trafik- forskningsgruppen-ATV, Lyngby, 1976. 33 pp., ill. + 4 bilag + resumé:
Tyre, Gary L. and Chrystos D. Siderelis, 1979: Instant-Count Sampling: A Tech
nique for Estimating Recreation Use in Municipal Settings. — Leisure Sciences, U.S.A., 2 (1979): 173— 179.
[145]
Vejdatalaboratoriet (edit.), 1974: Trafikplanlægning. Maskinelle trafiktællinger.
Programsystem T330. — Vejdatalaboratoriet, Herlev, 1974. 68 pp., ill.
[153]
Vejdirektoratet (edit.), 1974: Vejdirektoratets trafikrapport for 1973. — Vejdirek
toratet, København, 1974. Forsk, pag., ill.
[313]
Vejdirektoratet (edit.), 1975: Vejdirektoratets trafikrapport for 1974. — Vejdirek
toratet, København, 1975. Forsk, pag., ill.
[193, 313]
Vejdirektoratet (edit.), 1976: Trafikrapport 1975. — Vejdirektoratet, København, 1976. vi + 256 pp., ill.
[163, 189, 205, 209]
Vejdirektoratet (edit.), 1977: Trafikrapport 1976. — Vejdirektoratet, København, 1977. x + 354 pp., ill.
[184, 189, 205, 209, 313]
Vejdirektoratet (edit.), 1978: Trafikrapport 1977. — Vejdirektoratet, København, 1978. vi + 220 pp., ill.
[313]
Vejdirektoratet (edit.), 1980: Trafikrapport 1979. — Vejdirektoratet, København, 1980. xiv + 260 pp., ill.
[227]
Vejdirektoratet (edit.), 1982a: Trafikrapport 1981. — Vejdirektoratet, København, 1982. xii + 280 pp., ill.
[135, 137, 163, 184, 189, 193, 205, 212, 216, 219]
Vejdirektoratet (edit.), 1982b: Biltrafikkens udvikling 1975— 81. — Vejdirektora
tet, København, 1982. iv + 16 pp., ill.
[226, 232, 233, 237]
Vejdirektoratet (edit.), 1982c: Trafikøkonomiske enhedspriser pr. 1. juli 1981. — Vejdirektoratet, København, 1982. 25 pp. + 2 bilag, ill.
[231, 232]
Vejdirektoratet (edit.), 1982d: Kvartalstrafikrapport. Januar— marts 1982. — Vej
direktoratet, København, 1982. 6 pp. + 1 bilag, ill.
[226, 232]
Vejdirektoratet (edit.), 1983a: Trafikrapport 1982. — Vejdirektoratet, København, 1983. xii + 282 pp., ill.
[223, 226, 232, 233, 356]
Vejdirektoratet (edit.), 1983b: Vejledning i manuelle trafiktællinger. — Arbejds
gruppen om manuelle trafiktællinger, Vejdirektoratet, København, 1983.
27 pp. + div. bilag, ill.
[205, 219, 238, 358]
Vejdirektoratets Økonomiske-statistiske afdeling (edit.), 1982: Forskelligt upubli- ceret materiale fra afdelingen. — Vejdirektoratet, København.
[226, 313]
Vos, J, W. E., 1964: Sampling in Space and Time. — Review of the International Statistical Institute, 32 (1964): 3: 226— 241.
[331]
Wagar, J. Alan, 1974: Recreational Carrying Capacity Reconsidered. 111. — J. For., Washington D. C„ 72 (1974): 274— 278.
[196]
Wagar, J. Alan and Joel F. Thalheimer, 1969: Trial Results of Net Count Proce
dures for Estimating Visitor Use at Developed Recreation Sites. — U. S. For.
Serv. Res. Note Intermt. For. Range Exp. Sta., nr. INT-105, 1969. 8 pp., ill.
[138, 278, 283, 305, 356]
APPENDIKS A:
UDDYBENDE M ETODISKE RE D EG Ø RELSER
Indholdet af dette appendiks er refereret i beretningens hovedafsnit (5., 6. og 7.)- I appendiks A .l analyseres tællenøjagtigheden ved de tællestatio
ner, der er oprettet af Projekt Skov og Folk i 1976. Hvorledes der er korrige
ret for tællefejl og manglende tællinger på disse tællestationer er beskrevet i appendiks A.2 og A.3. Mens der i appendiks A.4, A.5 og A.6 er redegjort nærmere for visse metodiske forhold ved de stikprøvevise, manuelle registre
ringer: Dels om udvælgelsen af registreringsperioder og -steder (A.4), dels om bortfaldet (A.5), og endelig om hvorledes der er generaliseret ud fra de stikprøvevise registreringer (A.6). Som afslutning på appendikset er det forsøgt at skitsere visse forbedringer i de benyttede undersøgelsesmetoder til brug for eventuelle fremtidige undersøgelser (A.7), og endelig er der i appendiks A.8 givet en oversigt over de anvendte symboler.
A.1 Tællenøjagtighed ved tællestation nr. 1, 2, 3 og 4
St a r t v a n s k e l i g h e d e r
Blandt andet fordi tælleapparatet ikke var tilstrækkeligt afprøvet af fabrikanten (T.E.C. b v i Holland), opstod der en række startvanskeligheder.
Samtidig var der opstillet ret strenge krav til tællesystemet i øvrigt (jfr. s.
138), hvilket også medførte problemer. Disse vanskeligheder er nu så vidt m uligt afhjulpet ved en relativ stor arbejdsindsats bl. a. fra leverandøren (Dansk Signal Industri A /S). Startvanskelighederne er kort omtalt i dette afsnit, da de dels har betydning for en bedømmelse af tællenøjagtigheden navnlig i det første år, dels rummer nogle erfaringer, der kan være værdi
fulde ved en eventuel oprettelse af nye tællestationer.
Selve tælleapparatet har medført bl. a. følgende indkøringsvanskelig
heder :
1) Fejl i det elektroniske ur.
2) Upræcis og oftest for lang fremføring af kassettebåndet ved registrering.
3) Vanskeligheder med konverteringsudstyret i Holland (jfr. s. 154).
De to førstnævnte problemer er blevet tilskrevet bl. a. fugt (afhjulpet ved lakering af kredsløb og opsætning af varmeapparater under trafiktæl
lerne) samt upålidelige og/eller forkerte integrerede kredsløb, transistorer og modstande. Disse mangler og fejl blev udbedret på alle tællestationerne
inden den 1/4-1977, mens der fortsat kan optræde vanskeligheder i forbin
delse med konverteringsudstyret i Holland.
Den øvrige del af tællesystemei har været udsat for følgende problemer:
1) Ingen registrering på den ene kanal på tællestation nr. 2 på grund af en uheldig afstand (ca. 1/4 bølgelængde) mellem spole og detektorskab.
(Afhjulpet ved faseforskydning i juni 1976.)
2) Detektorernes spoler havde for stor følsomhed. Blev dæmpet i december 1976, så risikoen for at registrere knallerter o. lign. derefter er stærkt be
grænset.
3) Retningskoblingsudstyret adskilte ikke to biler, der kørte tæt op ad hin
anden (med en afstand mindre end ca. 3 m). Samtlige retningskoblere blev derfor udskiftet i foråret 1977, så to biler med en indbyrdes afstand på néd til ca. 1/2 m defekteres særskilt.
4) Den dobbelte afstribning på tællestation nr. 3 var overasfalteret i perioden fra ca. 1/5 til 1/7-1978, hvilket må formodes at have medført en mindre præcis adskillelse af den til- og frakørende trafik i denne periode.
5) Ved tællestation nr. 2 blev vejen fra parkeringspladsen og in.d i skoven (til Bødker- og Teglhuset) lukket med en aflåst bom ved stationens opret
telse (jfr. detailkort i bilag II.l). Samtidig blev der etableret en ny og ligeså praktisk adgangsvej til de to huse. I foråret 1978 blev det konstateret, at bommen stod åben, og vejen blev derfor yderligere afspærret med store kampesten. Det kan ikke udelukkes, at en vis fejlregistrering af antallet af bil-besøgstimer har fundet sted på tællestation nr. 2 frem til ca. 1/5-1978, såfremt vejen har været benyttet. Fejlen skønnes dos ikke at være betyde
lig (jfr. afsnit 6.1).
6) Strømmen til toiletbygningen, hvor tælleapparatet m. v. til tællestation nr.
2 og 3 er opstillet, blev fejlagtigt afbrudt i perioden fra den 21/9 til den 20/11-1979.
7) Kassettebåndene er undertiden blevet slettet mangelfuldt eller vendt for
kert ved båndskift, hvilket i begge tilfælde har medført tab af en måneds registreringer.
Som det fremgår af ovenstående, blev alle betydningsfulde fejl og van
skeligheder, der vedrører tællesystemets nøjagtighed, udbedret inden den 1/4-1977. De fleste registreringer før dette tidspunkt er kasseret, bortset fra registreringer på tællestation nr. 1 og enkelte fra tællestation nr. 3, der skønnes acceptable. Efter den 1/4-1977 har tællestationerne fungeret med en forventet konstant nøjagtighed (se dog punkt 4) og 5) ovenfor), idet den justering af detektorernes spoler, der foregår mindst én gang om året, dog periodevis kan tænkes at forbedre nøjagtigheden noget.
Tæ l l e n ø j a g t i g h e d e n
De fire tællestationers nøjagtighed er blevet kontrolleret ved hjæ lp af manuelle observationer i ca. 20 dage og ved opstilling af andre tælleappa
rater ved siden af tællestationerne (jfr. bilag 11.10 og III.3). Begge kontrol
metoder har imidlertid været behæftet med en større fejl end tællestatio
nerne, og de kan derfor ikke benyttes til udsagn om de fire tællestationers nøjagtighed. I forbindelse med udbedringen af startvanskelighederne og fejludjævningen har disse kontroller ikke desto mindre været gavnlige (jfr.
s. 297 f og s. 302).
For hver tællestation foregår der imidlertid en uafhængig optælling af
For hver tællestation foregår der imidlertid en uafhængig optælling af