DET FORSTLIGE FORSØGSVÆSEN I DANMARK
T H E D A N IS H F O R ES T E X P E R IM E N T S T A T IO N ST A T IO N D E R E C H E R C H E S FO R E S T IÉ R E S D E D A N E M A R K
DA S F O R S T L IC H E V ER SU C H SW ESEN IN D Ä N E M A R K
B E R E T N I N G E R U D G I V N E VE D D E N F O RS T LI G E F O R S Ø G S K O M M I S S I O N
R E P O R T S - R A P P O R T S - B E R I C H T E
B IN D XLI
H Æ F T E 3 IS S N 0 3 6 7 - 2 1 7 4
I N D H O L D
N i e l s E l e r s K o c h og F r a n k S ø n d e r g a a r d J e n s e n : Skovenes friluftsfunktion i D anm ark. IV. del. Befolkningens ø nsker til skovenes og det åbne lands udform ning. (Forest R ecreation in D enm ark. P art IV: T h e Preferences o f the P opulation). S . 2 4 3 -5 1 6 . (B eretning nr. 351).
K Ø B E N H A V N TRYKT 1 KANDRUPS BOGTRYKKERI
1988
(Der Buchen-Durchforstungsversuch im Waldort Totterup). S. 1. - H . 2: Nr. 311.
H. Holstener-Jørgensen og O. Kjersgård: Foreløbige resultater a f et dræningsfor- søg i ung rødgran. (Preliminary Results o f a Drainage Experiment in Young N or
way Spruce). S. 77. - Nr. 312. Søren Andersen: Combination o f Information on the Volume Level o f a Stand. (Sammenvægtning af information om en bevoksnings niveau ved vedmassebestemmelse). S. 85. - Nr. 313. Peter Matthesen: Nogle ældre danske forsøg med kalkning i hedeplantager. (Some Early Danish Experi
ments with Liming in Plantations on Former Heathland). S. 93. - Nr. 314. H. Hol stener-Jørgensen og Vagn Johansen: Vanding og gødskning af en Abies Nordman- niana pyntegrøntbevoksning. (Irrigation and Fertilization o f an Abies Nordman- niana Decoration-Greenery Stand). S. 179. - Nr. 315. J. Bo Larsen: Sammen
lignende dyrkningsforsøg med afkom a f kårede, danske sitkagranbevoksninger.
(Trials with Offspring o f Different Selected Danish Seed Stands o f Sitka Spruce (Picea sitchensis Bong. Carr.)). S. 187. - H . 3: Nr. 316. A. Yde-Andersen: Urea som middel mod rodfordærverangreb. (Stump Protection with Urea Against Fomes annosus in Norway Spruce). S. 207. - Nr. 317. H. Holstener-Jørgensen: Gød- ningsforsøg i bevoksninger af Abies Nordmanniana benyttet til grøntproduktion.
(Fertilization Experiments in Stands o f Abies Nordmanniana Used for Greenery Production). S. 219. - Nr. 318. J. Bo Larsen og Chr. Nørgård Nielsen: Proveni- ensforsøg med contortafyr (P inus contorta Dougl.) i Danmark. (Provenance Expe
riments with Pinus contorta in Denmark). S. 239. - Nr. 319. Søren Andersen, Søren Fl. Madsen and Mats Rudemo: Examination and Comparison o f Tree- Volume Functions by Cross-Validation. (Undersøgelse og sammenligning af ved- massefunktioner ved hjælp a f krydsvalidering). S. 273. - Nr. 320. H. Holstener- Jørgensen, H. Bryndum og O. K j e r s g A r d : Gødningsforsøg i ældre rødgran. (Fertili
zer Experiments in Rather Old Norway Spruce). S. 287. - Nr. 321. O. K j e r s g å r d :
Gødskning i en Chamaecyparis Lawsoniana bevoksning. (Fertilization in a Cha- maecyparis L aw soniana Stand). S. 331. - H . 4: Nr. 322. H . Holstener-Jørgensen og H. Bryndum: Overfladeafvandings indflydelse på tilvæksten hos ung ær. (The Influence o f Surface D rainage on the Increment in a Young Sycamore Stand). S.
337. - Nr. 323. J. Bo L a r s e n og H. K . K r o m a n n : Provenienser a f douglasgran (Pseudotsuga m en ziesii M irk. Franco) i D anm ark. (Douglas Fir - P rovenances in Denmark). S. 347. - Nr. 324. H. Holstener-Jørgensen og H. Bryndum: Varigheden a f reaktionen på fosforgødskning i hedegran. (The D u ratio n o f the R eaction on P hosphatic Fertilization in H eathland Spruce). S. 377. - Nr. 325. O. K j e r s g å r d :
Gødskning i en Abies nobilis bevoksning på Boller statsskovdistrikt. S. 383. - Nr.
326. H. Holstener-Jørgensen og Paul Christensen: Et forsøg med sprøjtning mod m angan- eller jem m angel hos Abies nord m an n ian a på Knuthenborg. (An Experi
ment in Spraying to Compensate for Manganese or Iron Deficiencies in Abies N o rd m an n ia n a at Knuthenborg). S. 389.
I DANMARK
IV. DEL
BEFOLKNINGENS ØNSKER TIL
SKOVENES OG DET ÅBNE LANDS UDFORMNING
FORES T RECREA TION I N D E N M A R K
P A R T I V T H E P R E F E R E N C E S O F T H E P O P U L A T I O N
A F
NIELS ELERS KOCH
O G
FRANK SØNDERGAARD JEN SEN
er u d g iv e t:
I. del
Befolkningens anvendelse a f landets skove.
- F o rsti. F o rsø g sv . D a n m . 35 (1 9 7 8 ): 285-451.
II. del
Anvendelsen a f skovene, regionalt betragtet.
- F o rsti. F o rsø g sv . D a n m . 37 (1 9 8 0 ): 73-383.
III. del
Anvendelsen af skovene, lokalt betragtet.
- F o rs ti. F o rsø g s v . D an m . 39 (1984) : 121-362.
IV. del
Befolkningens ønsker til skovenes og det åbne lands udform ning.
- F o rsti. F o rsø g sv . D a n m . 41 (1988) : 243-516.
D e su d e n er fø lg e n d e p u b lik a tio n e r p la n la g t:
V. del
Lokale ønsker og forskellige interessegruppers ønsker til skovenes udform ning.
VI. del
Trends, modeller og prognoser for befolkningens anvendelse af skovene og for befolkningens ønsker til deres udform ning.
VII. del
Økonom iske betragtninger.
Pr o j e k t » Sk o v o g Fo l k«
Statens forstlige Forsøgsvæsen Skovbrynet 16, DK-2800 Lyngby
Tlf.: 02 93 12 00
K o c h , N i e l s E l e r s og F r a n k S ø n d e r g a a r d J e n s e n , 1 9 8 8 : Skovenes friluftsfunktion i D anm ark. IV. del. Befolkningens ønsker til skovenes og det åbne lands udform ning.
(Forest Recreation in D enm ark. Part IV : The Preferences o f the P opulation.) 111. - Forsti. Forsøgsv. D anm ., København, 41 (1 9 8 8 ) : 2 4 3 - 5 1 6 .
[Da, en, 72 fig s ., 33 tabs., 197 refs.]
Results based on two investigations o f the forest and landscape preferences o f the p opula
tion, and o f different segm ents o f the population, are given. A p o sta l questionnaire survey o f 2,826 individuals (response-percentage 89.4% ) and personal interviews o f 216 individu
als at their hom es (response-percentage 87.9% ) were carried o ut in the period fr o m A p ril 1977 to N ovem ber 1978, on the basis o f a representative sam ple o f the Danish population (16-77 years old). For the p o sta l questionnaire survey the Experimental M ethod was used to measure the preferences o f the population: 52 black and white photos and 100 verbal stimu
li which were pairwise or groupwise alike except f o r one fa c to r - the topic under investiga
tion - were used to represent the fo re st landscape. Each respondent had to rank 7 random ly sam pled p h o to s and 7 random ly sam pled verbal stim uli. For the personal interviews a m o dification o f the Scenic Beauty Estim ation M ethod was used. The m ethod involved each re
spondent assessing 80 colour slides during the interview. The places where the colour slides were taken were random ly sam pled so the slides w ould represent f o u r types o f landscape in Denm ark: broadleaved fo rest, coniferous forest, the countryside, and facilities f o r fo re st recreation. Furthermore, the effect o fp ro m o tio n on the preferences f o r broadleaved/coni
fero u s fo re st was tested. Preference estim ations in general are discussed, as well as the sour
ces o f error in this k in d o f investigation.
The results are grouped according to the character o f the landscape m anagem ent actions which m ight influence the quality o f an outdoor recreation experience, i.e. especially ac
tions in connection with the silvicultural system, the choice o f tree species, regeneration and tending o f stands, recreation facilities and influences related to recreational use. A s main results it is fo u n d t h a t»Silence« and seeing a roe-deer are ranked extremely high by the p o pulation; broadleaved fo r e s t ranks in general higher in preference than coniferous forest, and beech fo re st higher than all other broadleaved forest.
Un i v e r s a l De c i m a l Cl a s s i f i c. No.: 630*907.2.
Ox f o r d De c i m a l Cl a s s i f i c. No.: 907.2(489) (079.5) (083.4).
Ke yw o r d s: Forest recreation, preference estimations, fo re st preferences, SBE, visual m a nagement, questionnaire, personal interviewing.
Det forstlige Forsøgsvæsen. XLI. H. 3. 31. august 1988.
2. FORORD Hvilken type skov foretræ kker skovgæsten?
Det er dét spørgsmål, der søges besvaret i denne beretning. Spørgsmålet er imidlertid mere kompliceret, end det um iddelbart lyder. Dels fordi der er mange typer skove - og skovgæster.
Dels fordi målem etoderne er usikre og i nogen grad subjektive.
Beretningen indeholder derfor ikke et præcist og endnu mindre et endeligt svar på spørgs
målet. Men forhåbentlig kan den bidrage til at kaste mere lys over problemstillingen.
De resultater, der præsenteres i beretningen, er baseret på relativt om fattende undersøgel
ser, som der ikke tidligere er redegjort for.
Undersøgelserne er u dført ved Pr o j e k t » Sk o vo g Fo l k« , der blev oprettet i august 1975 ved Statens forstlige Forsøgsvæsen med det form ål at søge at tilvejebringe et så objektivt vejled- ningsgrundlag som muligt for politiske beslutninger og adm inistrative handlinger i forbindelse med udform ningen a f de danske skoves friluftsfunktion. I perioden fra 1975 til 1980 blev p ro jektet finansieret a f Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd som et så
kaldt forskningsrådsinitiativ (bevilling 523/15). Siden 1980 har den økonom iske støtte til pro jektet bestået af et seniorstipendium fra Skovbrugsinstituttet ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole samt midler fra Landbrugsministeriet og M iljøministeriet.
LÆ SEV EJLEDNIN G
I sammendraget på s. 353-364 kan man på ca. en halv time få et referat a f de re
sultater, der er publiceret i denne beretning. Samtidig anbefales det at studere fi
gurerne og tabellerne i afsnit 7 samt resultat-sammenstillingerne i appendiks B på s. 416-496.
Selve beretningens tekst (afsnit 1-11) kan læses på en aften. I disse afsnit er desu
den refereret indholdet i de to appendiks og i bilagsmaterialet, således at man ud fra tekstafsnittene kan udvælge eventuelle emner og metodiske problem er af
særlig interesse.
3. INDHOLDSFORTEGNELSE
1. A B S T R A C T... 245
2. FORORD ... 246
3. INDH O LDSFO RTEG NELSE ... 247
4. IND LED NING ... 251
5. GENERELT OM P R Æ F E R E N C E M Å L IN G E R ... 254
5.1 H vad er p ræ ferencem ålinger?... 254
5.2 Er der behov fo r præferencemålinger? ... 257
Diskussion (s. 257) Tidligere undersøgelser (s. 259) K onklusion (s. 259) 5.3 Måleskalaer og m åleen h ed er... 260
M åleskalaer (s. 260) M åleenheder (s. 260) 5.4 Krav til en m å le m e to d e ... ... 261
R epræ sentativitet (statistisk sikkerhed) og b ortfald (s. 261) Pålidelighed (reliabilitet) (s. 262) Gyldighed (validitet) (s. 262) Præ cision (s. 263) Sensitivitet (s. 263) Samspillet mellem de forskellige krav til en måling (s. 264) 5.5 Oversigt over målem etoder og deres fordele og u le m p e r... 264
D ataindsam lings-teknikker/erkendelsesveje (s. 264) Oversigt over m etoder til måling a f præ ferencer (s. 265) Fordele og ulemper ved m etoder baseret p å sekundæ re d ata (s. 266) Fordele og ulemper ved m etoder baseret på observering (s. 267) Fordele og ulemper ved m etoder baseret på interviewning (s. 268) Fordele og ulemper ved forskellige præ sentations-form er (s. 271) K onklusion (s. 274) 6. UNDERSØGELSESM ETODIK ... 275
Tidligere undersøgelser ved P ro jek t »Skov og Folk« (s. 275) 6.1 Udvælgelsen af interview -personer... 275
Definition a f population (s. 276) Udvælgelseslisten og udvalgsenheden (s. 276) Udvælgelsen (s. 276) Er stikprøven »repræ sentativ«? (s. 276) Stikprøvens ajo u rfø rin g (s. 277) Stikprøvens fordeling til de to delundersøgelser (s. 277) 6.2 Indsamlingen af svar ved post-spørgeskemaer (eksperimental metoden) ... 277
Oversigt over m etoden (s. 277) Fordelingen a f udspørgningen over ét år (s. 278) Post-spørgeskem aet (s. 279) Generelt om udvælgelsen a f undersøgelsesem ner (s. 279) De so rt/h v id e fotografier (s. 279) De verbale påvirkninger (s. 280) Rangordningen (s. 281) Hvilket vurderingskriterium har svarpersonerne benyttet? (s. 281) Rykkerskrivelserne (s. 282) 6.3 Indsamlingen af svar ved personlige interviews (SBe-metoden) .... 282
Oversigt over m etoden (s. 282)
Fordelingen a f interviewningen til som m er og vinter (s. 283) Interview-skemaet (s. 283)
Lysbillederne (s. 283)
Forevisningen a f lysbillederne og interviewningen (s. 284) Point-skalaen (s. 285)
O pinions-stabiliteten (s. 285)
6.5 D atabehandlingen og -a n a ly se n ... 287
D atabehandlingen (s. 287)
A nalysen a f data fra eksperim ental-m etoden (s. 288) Analysen a f data fra SBe-metoden (s. 288)
6.6 Fejlkilder ... 289
Repræsentationsfejlen (s. 289) B ortfaldet (s. 290) M ålemetoden (s. 291)
D atabehandlingen og analysem etodikken (s. 293) U ndersøgelsernes totale fejlniveau (s. 294)
6.7 Oversigt over de udførte præ ferencem ålinger... 294 6.8 Er undersøgelserne foræ ldede? ... 294 RESULTATER ... 297
Påvirkningernes relative placering i befolkningens bevidsthed (»saliency«) (s. 298)
7.1 B aggrunds-påvirkninger... 299 7.2 Landskabs- og b ioelem enterne... 300
Det åbne land (s. 300) A gerlandet (s. 302) O verdrev, k rat og hede (s. 303) M ose, eng, vandløb og sø (s. 303) S trand og hav (s. 305) P lanter (s. 305) Dyr (s. 305)
7.3 Skovopbygningen og d riftsfo rm e n ... 307
A ntal træ a rter i bevoksningen (s. 308) A ntal ald re/etag er i bevoksningen (s. 309) Bevoksningsstørrelsen (s. 309)
A fviklingstidsrummet (renafdrift k o n tra selvforyngelse) (s. 311) A fviklingshastigheden/O m driftsalderen (s. 313)
Fordelingen mellem løv- og nåletræ sbevoksninger (s. 315) Fordelingen mellem skov- og ikke-skovbevoksede arealer (s. 316) U rsk o v /n atu rsk o v (s. 317)
7.4 Træ artsvalget ... 318
Løvtræ k o n tra n åletræ (s. 318)
Kan præ ferencerne for løvskov/nåleskov påvirkes ved agitation? (s. 321) Bøg k o n tra andet løvtræ (s. 322)
Bøg ko n tra rødgran (s. 324) Eg og birk (s. 326)
7.5 K ulturarbejdet og bevoksningsplejen... 326
F ork u ltu r (s. 327)
Plantningen og planteafstanden (s. 327) K ulturrenholdelse, -hegning og gødskning (s. 328) M ekaniseringsgraden (s. 330)
H ugstm åden (s. 331) Hugststyrken (s. 332)
Skovningseffekter og kvas p å skovbunden (s. 333) Udgåede træ er (s. 333)
T ræ form en (s. 334) Pyntegrøntshøst (s. 334) Skovningseffekter ved vej (s. 335)
7.6 Publikum sfaciliteter og n atu rv ejled n in g ... 336
Generelt (s. 336) Parkeringspladser (s. 338) Stianlæ g (s. 338)
A ndre anlæ g for de besøgende (s. 340) N aturvejledning (s. 341)
7.7 Vildt- og ja g tp le je n ... ... 343 7.8 S kovforbedringsarbejder... 343 7.9 Friluftsliv-betingede p åv irk n in g er... 343
O m fanget a f skovgæster (s. 344) Typen a f skovgæ ster (s. 346) F orstyrrende/skadelig ad fæ rd (s. 348)
8. SAMM ENDRAG ... 353
Undersøgelsernes form ål, baggrund og m etodik (s. 353) Resultater (s. 355) Resultaternes usikkerhed (s. 363) 9. IN T R O D U C T O R Y S U M M A R Y... 365
The background and p u rp o se o f the investigations (p. 365) M ethods o f the various investigations (p. 365) Results (p. 369) 10. EFTERSKRIFT A C K N O W L E D G M E N T S... 371
11. CITERET L IT T E R A T U R ... 373
A PPEND IKS A: UDDYBENDE METODISKE R E D E G Ø R E L S E R ... 385
A .l Oversigt over og definition af de vigtigste v a ria b le ... 385
Overview and definition o f the m ost im portant variables A .2 Analysen af data fra eksperim ental-m etoden... 395
Beregningen a f point og m anglende væ rdier (s. 395) Vægtningen (s. 395) Param etriske og non-param etriske analyser (s. 396) A .3 Statistical Analysis o f S B e-ra tin g s... 398
B y Søren Andersen and M ats Rudemo Form ulation o f the statistical m o d el (p. 399) Results (p. 400) Discussion o f th e m o d el used (p. 402) Planning o ffu tu r e experim ents (p. 403) A .4 Betragtninger om kring undersøgelsernes pålidelighed (reliabilitet) og gyldighed (v alid itet)... 405
A .5 Nogle yderligere undersøgelser af antallet af sk o v b esø g... 409
A .6 Indhøstede erfaringer til brug ved fremtidige undersøgelser... 413
Experience gained f o r use in fu tu r e investigations A .7 Symbolfortegnelse Explanation o f s y m b o ls... 414
A PPEND IKS B: RESULTAT-SAM M ENSTILLINGER R E S U L T S... 415
B .l De sort/hvide fotografier rangordnet efter befolkningens gennemsnitlige v u rd e rin g ... 416
The black and white p h o to s ranked according to the mean assessment o f the general population B.2 De sort/hvide fotografier og befolkningens gennemsnitlige vurdering af disse ordnet e m n e v is... 418
The black a nd white p h o to s and the general population ’s mean assessment o f these, grouped according to topic B.3 Forskellige befolkningsgruppers vurdering af de sort/hvide fo to g ra f ie r ... 445
The assessment o f the black and white p h o to s by different segments o f the population B.4 De verbale påvirkninger og befolkningens gennemsnitlige vurdering af d is s e ... 459
The verbal stim uli and the general population ’s mean assessment o f these B.5 Forskellige befolkningsgruppers vurdering af de verbale påvirkninger ... 463
The assessment o f the verbal stim uli by different segments o f the population B.6 Forskellige befolkningsgruppers vurdering af farvelysbilledeme (SBe-metoden) ... 480 The assessment o f the colour slides by different segments o f the population (the SBe M ethod)
BILAG I: PR IM Æ R E BILAG P R IM A R Y E N C L O S U R E S... 497 1.1 Post-spørgeskem aets fø lg e b re v ... 498
L etter accompanying the postal questionnaire
1.2 Post-spørgeskem aet Postal q uestionnaire... 499 1.3 To eksempler på udform ningen af de verbale p åv irk n in g er... 503
Two examples o f the lay-out o f the verbal stim uli
1.4 Konvolutterne benyttet til de sort/hvide fotografier og de verbale påvirkninger ... 504 The envelopes used f o r the black and white ph o to s and the verbal stim uli
1.5 Interview-skemaet Interviewing f o r m... 505 1.6 Eksempler på farvelysbillederne benyttet ved S B e-m etoden... 512
Examples o f the colour slides used at the SBe M ethod BILAG II: SEKUNDÆ RE BILAG
Disse bilag er ikk e medtaget i beretningen, men kan erhverves fra Statens forstlige Forsøgsvæsen. É t eksemplar af samtlige sekundæ re bilag er desuden samlet deponeret på D anm arks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek.
II. 1 Bedømmelse a f stikprøvens »repræ sentativitet«.
11.2 Bedømmelse a f svarpersonernes »repræ sentativitet«.
11.3 D ata om de so rt/h v id e fotografier benyttet ved eksperim ental-m etoden.
11.4 Farvelysbillederne benyttet ved SBe-metoden.
11.5 D ata om og resultater for de enkelte farvelysbilleder benyttet ved SBe-metoden.
11.6 Fordelingen a f svarpersonerne ved de personlige bopæls-interviews (SBe-metoden) efter behand
ling.
11.7 Breve benyttet ved den første k ontakt med interview-personerne ved de personlige bopæ ls-inter
views (SBe-metoden).
11.8 Instruks for klargøring og kodenøgle for post-spørgeskemaeme benyttet ved eksperimental-meto- den.
11.9 Instruks fo r klargøring og kodenøgle for interview-skemaerne benyttet ved SBe-metoden.
11.10 M agnetbånd med de udviklede edb-program mer, de færdige databaser samt visse datasæ t, der ud
gør trin p å vejen til de færdige databaser.
11.11 Statistisk analyse a f præ ferencem ålinger (SBe-målinger) u d fø rt ved P ro jek t »Skov og Folk«.
A f Søren Andersen.
11.12 N otat om valg a f analysemodel i forbindelse m ed SBe-undersøgelse sam t synspunkter på ud fo rm ning a f lignende undersøgelser i frem tiden.
A f Søren A ndersen og M a ts Rudem o.
11.13 Forskellige befolkningsgruppers vurdering a f de sort/hvide fotografier (supplerende resultater til appendiks B.3).
11.14 Forskellige befolkningsgruppers vurdering a f de verbale påvirkninger (supplerende resultater til appendiks B.5).
11.15 Forskellige befolkningsgruppers vurdering a f farvelysbillederne (SBe-metoden) (supplerende re
sultater til appendiks B.6).
11.16 Præ cis definition a f eksperim ental-m etodens variable (udskrift a f program M 31).
11.17 Præ cis definition a f SBe-metodens variable (udskrift a f program M55).
11.18 Kopi a f debatten i 1984-1986 om værdien a f friluftsliv i skov sam t supplerende kom m entarer til artiklen »O m skovrekreation i D anm ark« a f C hristensen, H elles og R isva n d (1986).
BILAG III: TERTIÆ RE BILAG
Disse bilag udgør undersøgelsens arkivm ateriale, der forventes deponeret hos P r o j e k t » S k o v o g F o l k « t il 1 9 9 3 .
III. 1 Post-spørgeskem aerne fra eksperim ental-m etoden.
111.2 Interview-skemaerne fra SBe-metoden.
111.3 Edb-udskrifter.
111.4 Kort der viser, hvor farvelysbillederne benyttet ved SBe-metoden er optaget.
4. INDLEDNING
Baggrunden for de undersøgelser, der præsenteres i denne beretning, er følgende:
I arbejdsnotat nr. 1 fra Pr o j e k t » Sk o vo g Fo l k« blev der konstateret et behov for øget viden om skovenes betydning for friluftslivet i D anm ark, og der blev opstillet fire arbejdsopgaver for projektet (jf. Koch 1975 og 1986a):
1) A t klarlægge hvor meget og hvordan skovene anvendes til friluftsliv. (»Anvendelsesmå- lingen«.)
2) A t klarlægge hvilke ønsker/præ ferencer befolkningen og skovgæsterne har med hensyn til skovenes udform ning. (»Præferencem ålingen«.)
3) P å dette grundlag at søge at afdæ kke årsagsmæssige sammenhænge og opstille progno
ser for anvendelsen af skovene til friluftsliv, og for de ønsker der knytter sig til denne an
vendelse.
4) Samt endelig at udarbejde økonomiske vurderinger vedrørende skovenes betydning for friluftslivet set i relation til skovenes øvrige funktioner.
A rbejdet med opgave nr. 1) - anvendelsesmålingen - anses i dag stort set for afsluttet. De lit- teratur- og m etodestudier, som anvendelsesmålingen er baseret på, er hovedsageligt publiceret i arbejdsnotat nr. 2 og 3 (K och 1976a og 1976b); mens der i I., II. og III. del fra projektet er publiceret detaljerede resultater om, hvor meget og hvordan de danske skove anvendes til fri
luftsliv på henholdsvis landsplan, regionalt og lokalt (Koch 1978, 1980 og 1984a).
Såfrem t man ønsker at undersøge skovenes betydning for friluftslivet, kan man imidlertid ikke nøjes med en kvantitativ opgørelse af, hvor meget og hvordan skovene anvendes til fri
luftsliv. Det er nødvendigt at forsøge at vurdere kvaliteten af friluftsoplevelserne, hvilket leder til arbejdsopgave nr. 2): Præferencemålingen.
Litteratur- og m etodestudierne i forbindelse med præferencemålingen er samlet i arbejdsno
tat nr. 4 og 5 (K och 1977a og 1977b). I arbejdsnotat nr. 4 er der foretaget en gennemgang af in- terview-metoden og dens fejlkilder samt en diskussion af en ræ kke tidligere anvendte og fore
slåede m etoder til præferencem åling. To m etoder fremhæves som værende fordelagtige, men ikke uden ulemper.
P å dette grundlag er der i arbejdsnotat nr. 5 frem sat et forslag til en dansk præ ferencem å
ling, der ved en kom bination a f flere delundersøgelser og undersøgelsesmetoder, søger at bely
se problemstillingen. Arsagen til, at der anvendes flere forskellige undersøgelsesmetoder, er, at disse skal kunne supplere og/eller kontrollere hinanden (»metode-triangulering«, jf. Enderud 1984, s. 12).
A rbejdsnotat nr. 4 og 5 har bl.a. dannet grundlag for en diskussion i projektets styrings
gruppe og kontaktudvalg (jf. afsnit 10). De foreslåede undersøgelser er herefter med mindre m odifikationer bragt til udførelse og vil resultere i de opgørelser, der publiceres i IV. og V. del.
Formålet med de undersøgelser, der præsenteres her i IV. del, er af mere generel karakter, nemlig at klarlægge befolkningens og forskellige befolkningsgruppers ønsker til skovenes og det åbne lands udform ning på landsbasis og regionalt. Mens de undersøgelser, der planlægges publiceret i V. del, har til form ål mere specifikt at klarlægge den lokale variation i skovgæster
nes præferencer mellem udvalgte skovom råder, forskellige interessegruppers præferencer, samt at klarlægge landskabsforvalteres præ ferencer og form odninger om de besøgendes p ræ ferencer.
H ovedsigtet m ed den foreliggende beretning er at videregive egne undersøgelses-resultater.
Resultaterne vil kun i et meget beskedent om fang blive sammenlignet med tilsvarende resulta
ter fra andre undersøgelser. Dette skyldes, at det er vanskeligt at sammenligne resultater af præferencem ålinger indsam let med forskellig og usikker målemetodik, under andre forhold og på forskellige tidspunkter. Sammenligninger med andre undersøgelser er derfor først og fremmest ud fø rt, når disse undersøgelser kan supplere og/eller korrigere vore egne undersø
gelser.
Beretningen indeholder ikke en tilbundsgående analyse af de præsenterede resultater. Der er således kun foretaget en beskrivelse a f befolkningens ønsker til skovenes udform ning, hvor
imod det ikke er forsøgt at forklare årsagerne til disse præferencer. Det skyldes følgende:
1) M an må form ode, at en ræ kke faktorer influerer på den enkelte persons præferencer for forskellige skov- eller landskabstyper (jf. s. 255 f og Koch 1984c, s. 64).
2) Sandsynligvis er kendskabet til, hvorledes disse faktorer indvirker på individets præ fe
rencer af begrænset størrelse også for det pågældende individ.
3) Med de anvendte dataindsamlings- og analysemetoder (og de til rådighed værende res
sourcer) er det vanskeligt at afdæ kke årsagsmæssige sammenhænge (jf. s. 281 f).
Denne begrænsning er almindeligt forekom m ende i sam fundsvidenskabélige analyser, hvor man sædvanligvis m å stille sig tilfreds med en forøget problemerkendelse opnået ved deskripti
ve og kom parative undersøgelser. En egentlig forståelse for de årsagsmæssige sammenhænge, baseret på resultater fra kontrollerede eksperimenter, er vanskelig at opnå, når det er menne
sker, der er analyseobjekter (jf. Koch 1977a, s. 23 f)-
F ra naturvidenskabelig side sættes der under tiden spørgsmålstegn ved »videnskabelighe
den« i en erkendelse, der ikke er baseret på det kontrollerede og reproducerbare eksperiment.
Bortset fra, at flere naturvidenskaber (f. eks. meteorologi og astronom i) også overvejende er tvunget til at benytte sig a f deskriptive og kom parative undersøgelser, forekom m er en sådan diskussion forf. overflødig, da den m å bunde i definitionen a f begrebet »videnskab«. Diskus
sionens største værdi ligger i påpegeisen af, at samfundsvidenskaberne sædvanligvis m å arbej
de med mere usikre målem etoder og erkendelsesveje, end det er tilfæ ldet i naturvidenskaberne.
Det er tanken senere at analysere den konstaterede anvendelse af skovene til friluftsliv og de konstaterede præferencer i relation til de erkendte og tilgængelige muligheder for frilufts- og fritidsliv (projektets arbejdsopgave nr. 3). Herved kan der måske opnåes en større forståelse for, hvorledes disse faktorer påvirker hinanden (jf. Koch 1984c og 1986a).
Beretningen er opbygget p å fø lg e n d e måde: For at imødekomme den »almindelige« læser, er der brugt samme princip, som man kender fra kinesiske æsker. Det m edfører, at såfrem t man vil til bunds i et emne, er det nødvendigt at åbne flere æsker. Eller med andre ord at læse mere end sam m endraget og denne indledning, måske også afsnit sat med petit eller endda at følge en a f de mange henvisninger til forskellige appendiks, bilag og tidligere publikationer.
Flere m etodiske forhold, som udgør arbejdets fundam ent, og derfor nødvendigvis bør doku
menteres, er således behandlet i appendiks A. Desuden er en del materiale, der skønnes at have m indre generel interesse blandt læserne, ikke medtaget i beretningen, men samlet i sekundæ re bilag (bilag II.), der er publiceret for sig. Disse bilag, hvis indhold fremgår a f indholdsforteg
nelsen (s. 250), kan erhverves fra Statens forstlige Forsøgsvæsen eller lånes p åD anm arks Vete
rinær- og Jordbrugsbibliotek. Endelig henvises der enkelte steder i beretningen til tertiære bi
lag (bilag III.) - beretningens egentlige arkivmateriale, der forventes deponeret hos Pr o j e k t
» Sk o vo g Fo l k« i hvert fald frem til 1993 (jf. s. 250).
Indholdet a f de forskellige appendiks og bilag er refereret og om talt i tekstens hovedafsnit (5, 6 og 7), der yderligere indledes med korte sammendrag. I afsnit 5 foretages - hovedsageligt på grundlag a f arbejdsnotat nr. 4 (Koch 1977a) - en generel beskrivelse af præferencemålinger og en diskussion a f behovet for sådanne målinger. Mens det i afsnit 6 er beskrevet, hvorledes de aktuelle undersøgelser er udført.
De fundne resultater videregives og diskuteres i afsnit 7. Med det valgte emne og de til rådig
hed værende undersøgelsesmetoder er det imidlertid uundgåeligt, at fortolkningen a f resulta
terne bliver subjektiv. Det kan derfor måske være en fordel - frem for kun at læse afsnit 7 - at benytte mere tid på at danne sig sin egen opfattelse af resultaterne på grundlag af resultat-sam menstillingerne i appendiks B.
5. G ENERELT OM PRÆ FER EN C EM Å LIN G ER
Dette afsnit indeholder en generel beskrivelse a f præferencemålinger og en diskussion af beho
vet for sådanne målinger. A fsnittet er i hovedsagen et resumé af de litteratur- og m etodestu
dier, der er publiceret i arbejdsnotat nr. 4 fra Pr o j e k t » Sk o vo o Fo l k« (Koch 1977a). Der hen
vises til dette arbejdsnotat, der kan rekvireres fra Statens forstlige Forsøgsvæsen, for en mere udførlig behandling a f emnet og for mere om fattende referencer til litteraturen.
Der er tre årsager til, at dette afsnit er m edtaget: For det første fordi det m å forventes, at h o vedparten a f læserne har en naturvidenskabelig uddannelse. For det andet fordi de betragtede og benyttede samfundsvidenskabelige målem etoder på flere punkter kan adskille sig væ sent
ligt fra de naturvidenskabelige m ålem etoder. Og for det tredje fordi der ikke tidligere er publi
ceret så om fattende danske undersøgelser inden for dette em neområde, som det er tilfæ ldet i denne beretning.
5.1 H vad er præferencemålinger?
Præferencemålinger har generelt til fo rm å l at kvantificere forskellige personers vurderinger a f forskellige relevante påvirkninger.
Denne type m ålinger forekom m er inden for en ræ kke forskellige discipliner som f. eks.:
markedsanalyse, virksomhedsledelse, psykologi, sociologi, antropologi, økonom i og politolo
gi. Inden for skovbruget er præferencem ålinger benyttet f. eks. i forbindelse med undersøgel
ser af:
- forbrugernes præferencer for forskellige juletræ sarter og -kvaliteter (f. eks. M adsen &
Bernstorff 1985, Jacobsen 1985, Forum & Østergård 1986 og Leivsson 1987).
- m edarbejdernes præferencer for forskellige ledelsesformer (f. eks. D anske Forstkandi
daters Forening 1981/82).
- jordbrugernes præferencer for forskellige offentlige foranstaltninger i forbindelse med de såkaldte »marginale jorder« (jf- Jensen & Koch 1986).
I det aktuelle tilfæ lde drejer det sig imidlertid om at måle forskellige befolkningsgruppers vurderinger a f forskellige relevante påvirkninger i forbindelse m ed friluftsliv, der navnlig er kn y tte t til skoven.
Selve skov-begrebet er det ikke fundet nødvendigt eller ønskeligt at afgræ nse næ rm ere. Først og fremmest fordi friluftsliv knyttet til skoven ikke bør betragtes isoleret fra friluftsliv knyttet til andre landskabsele
menter. Men også fordi det hverken for jurister (f. eks. W u lff 1970, s. 12 f) eller areal-statistikere (f. eks.
Skovregistreringen 1984, s. 4) er lykkedes at opstille en enkel og alm ent akcepteret definition af skov-be- grebet (jf- Koch 1978, s. 310 og 334).
De påvirkninger, der må anses for relevante i forbindelse med friluftsliv knyttet til skoven, kan inddeles i følgende hovedgrupper:
1) Baggrunds-påvirkninger, hvorved forstås de påvirkninger, som landskabsforvalteren sædvanligvis ikke har noget herredømm e over (f. eks. flystøj og klimaet).
2) D rifts-betingede påvirkninger som valg af træ a rt, anlæg a f skovveje, opstilling af bænke og lign.
3) Friluftsliv-betingede påvirkninger, det vil sige det øvrige friluftslivs indflydelse p å kvali
teten af det enkelte individs friluftsoplevelser, idet disse påvirkninger m å form odes at af
hænge af:
- anvendelsens størrelse (friluftslivets omfang), - anvendelsens art (de udøvede friluftsaktiviteter), - anvendelsens geografiske og tidsmæssige fordeling samt - om fanget a f forstyrrende/skadelig adfæ rd.*)
Da landskabsforvalteren til dels kan regulere de friluftsliv-betingede og navnlig de drifts-be
tingede påvirkninger, er det først og fremmest disse påvirkningers indflydelse på kvaliteten af et skovbesøg, det anses for relevant at vurdere.
For den enkelte person afhæ nger kvaliteten a f friluftsoplevelserne im idlertid ikke alene af de p å v i r k n i n g e r, personen udsæ ttes for i forbindelse med sit friluftsliv. Op l e v e l s e nog v u r d e
r i n g e n a f disse påvirkninger bestemmes også a f den sam m enhæng, hvori de optræ der (stedet,
tidspunktet og vejrforholdene), sam t af den enkelte persons forventninger og erfaringer. D er
udover vil t i l f æ l d i g h e d e r ofte gøre sig gældende såvel ved oplevelsen (så m an et rådyr eller ej), som ved vurderingen (f. eks. tilfældige humørsvingninger). Sammenhængen mellem disse forskellige faktorer er vist skematisk i fig u r 1.
Det er desuden i den del a f fig u r 1, der er trykt på en grå baggrund, illustreret, at der ikke nødvendigvis er nogen um iddelbar sam m enhæng mellem resultatet a f et individs vurdering
(p r æ f e r e n c e-s c o r e n) og individets konkrete a d f æ r d.
Med udgangspunkt i figur 1 er det muligt at karakterisere nogle a f de målinger, der udføres i forbindelse med forskning om kring friluftslivet, således (se desuden K och 1986a):
1) Anvendelsesmålinger: M ålinger a f a dfæ rd.
2) Præferencemålinger: Målinger af v u r d e r i n g e n a f p å v i r k n i n g e r (p r æ f e r e n c e-s c o r e n).
3) Perceptionsmålinger: Målinger alene af o p l e v e l s e n (perceptionen) a f p å v i r k n i n g e r.
(Begrebet perception kan undertiden benyttes mere bredt og også om fatte vurderingen og adfæ rden (f. eks. Countryside Recreation Research A dvisory Group 1970).) Disse tre form er for målinger vedrører fo rbruget og behovet/efterspørgselen. M an kan des
uden tale om landskabsm ålinger/landskabsanalyser. Herved forstås vurderinger af de mulig
heder, som landskabet indeholder (»udbuddet«), - sædvanligvis baseret på eksperters o p fat
telse af forskellige landskabselementers betydning. For en nærm ere introduktion til denne
*) For en næ rm ere diskussion a f begrebet b æ r e-e v n e(»carrying capacity«) i forbindelse med friluftslivet henvises til Koch (1977a, s. 8 f), L ø jtn a n t (1983) og C anger& K och (1986, s. 32 ff).
F i g u r 1. Oversigt over faktorer, der har indflydelse på, hvorledes det enkelte individ vurde
rer kvaliteten a f et skovbesøg (p r æ f e r e n c e-s c o r e n) og p å individets a d f æ r d i forbindelse med skovbesøget.
F i g u r e 1. Factors influencing the individual’s response to the recreation environment.
NOTE: For a discussion in English o f this topic: See e.g. Peterson & Neumann 1969, p . 220f and Boster & Daniel 1972, p . 38.
form for m ålinger henvises til f. eks. Stahlschm idt (1983), D unn (1974) og Zube m. f l . (1982,
»The expert paradigm«).
Formålet med at udføre anvendelses- og præferencemålinger i forbindelse med en kortlæ g
ning a f skovenes betydning for friluftslivet er, at disse målinger skal kunne udgøre en del af grundlaget for blandt andet:
1) U dform ning a f om råder og anlæg.
2) Dimensionering a f om råder og anlæ g.
3) Dimensionering a f adm inistrations-, forvaltnings- og vedligeholdelsesintensiteten.
4) E n eventuel zonering a f forskellige arealanvendelser, herunder en zonering a f forskellige friluftsak
tiviteter.
5) Prognoser for anvendelsen og præferencerne.
6) Ø konom iske vurderinger.
For at kunne tilgodese disse form ål fuldt ud må anvendelsen og præferencerne vurderes i forhold til de påvirkninger (udbuddet/de erkendte og tilgængelige muligheder for friluftsliv), der h ar affødt dem (jf- s. 252 og Koch 1984c og 1986a).
Det er imidlertid nærliggende - før der arbejdes videre i den retning - først at diskutere det i det næ ste afsnit behandlede spørgsmål:
5.2 E r der behov fo r præferencem ålinger?
Di s k u s s i o n
Der kan fremføres mange argum enter im od forsøg på at måle befolkningens ønsker til skove
nes udform ning - eller mere generelt: befolkningens vurdering a f kvaliteten af en friluftsople
velse. Forfatteren H ans L yngby Jepsen har i en avisartikel givet udtryk for følgende mere ge
nerelle synspunkter, der form odentlig vil tiltale mange:
»Kvalitet har ikke spor at gøre med tal, kan ikke måles. Hvis m an lader et flertal bestemme, hvad der skal udstilles på vore museer, kan man lige så godt lukke dem. Hvis et flertal skal bestemme, hvad der er godt og skidt i videnskaberne, kan vi lige så godt afskaffe dem - og krabbe os tilbage til stenalderen.
. . . Med al respekt for den enkelte og helheden og for de dem okratiske ideer, er der nogle som i kraft af natur og uddannelse er bedre til at tage sig af ledelse a f visse om råder end an dre.
. . . en udbredt mistolkning a f tallenes tale betyder desværre ikke så sjæ ldent, at flertallet i dem okratiets hellige navn udøver et utåleligt og tåbeligt sm agsdiktatur.« (Jepsen 1975.) B jørkm an drager ligesom Grøn (1925, s. 86 ff) paralleller til landbruget. Førstnæ vnte frem fører, at ligesåvel som m an ikke tager hensyn til landskabsæstetiske overvejelser ved valget mellem rug og byg, ligesåvel bør man overvejende lade erhvervsøkonomiske synspunkter være rådende ved træ artsvalget (A n o n y m 1961, s. 8). - B lu d ’ovsky postulerer (1974, s. 10), at en maksimering af råstof-tilvæ ksten sædvanligvis også vil føre til en maksimering a f udbyttet af andre skov-producerede goder, herunder skovenes betydning for friluftslivet. - Oppermann (1897, s. 625), H erm ansen (1963, s. 138) og Kardell (1972, s. 233) er blandt de, der har gjort sig til talsm æ nd for at påvirke præferencerne, så publikum læ rer at sæ tte pris på det rationelle og nyttige set fra et råstof-produktionsm æ ssigt synspunkt. - Veal mener (1974, s. 22), at m an m å
ske først og fremmest burde forbedre befolkningens daglige arbejdsomgivelser, så behovet for at flygte og for kontrast bliver mindre.
For forf. at se er der følgende argum enter, der taler f o r at undersøge befolkningens og skov
gæsternes ønsker med hensyn til skovenes udform ning:
1) Samfundet er tilsyneladende indstillet p å at afholde relativt store omkostninger for at til
godese befolkningens behov for friluftsliv (jf. f. eks. Christensen 1984, s. 1264 f og 1986a, s. 4-6).
2) Flere undersøgelser har vist, at landskabsforvalternes egne præferencer - eller deres op
fattelse af de besøgendes præferencer - ikke altid stemmer overens med præferencerne hos disse (f. eks. H endee & Harris 1970, Wilthite & Sise 1974 og H ultm an 1981, jf. dis
kussionen hos K och 1977a, s. 14 ff)- Den sidstnævnte divergens med hensyn til »produ
centernes« opfattelse a f »forbrugernes« ønsker forklarer H endee & Harris således (1970, s. 762):
»... since a large share o f their work results fr o m problem users, it would be strange in
deed i f their perception o f typical users were fr e e o f bias.«
Det er i øvrigt planlagt at belyse disse forskelle nærm ere på grundlag af danske undersø
gelser i V. del fra Pr o j e k t » Sk o vo g Fo l k« (jf. fig u r 6 på s. 295).
3) Manglende viden om forskellige skovgæsters forskellige præferencer gør landskabsfor
valteren til et let bytte for, hvad Gregory har betegnet landskabsforvaltning i over
ensstemmelse med »the squeaking wheel principle«: 'D e t hjul, der hviner højest, får o lie n '. U tilfredsheden hos de mere velformulerede interessegrupper minimeres, hvilket næ ppe leder til en optim ering a f den samlede behovstilfredsstillelse, men snarere til en middelmådig kom promis-dannelse (Gregory 1972, s. 405 f).
Imidlertid bør præferencem ålinger kun udgøre en del af politikernes og adm inistratorernes beslutningsgrundlag, selv i om råder hvor friluftslivet tillægges den højeste prioritet. M an må erindre, at der gælder følgende om befolkningens og de besøgendes præferencer:
» These desires m ay be impossible, selfish and conflicting, based on fa u lty data, short sigh
ted, and changing or capable o f being changed.« (Lucas 1966, s. 121.)
Befolkningens viden om naturens dynam ik vil f. eks. selvsagt oftest være mindre end land
skabsforvalterens. Dette kan m edføre ønsker om at undgå mindre spændende faser i skovdrif
ten og skovens cyklus, uagtet at disse kan være nødvendige for at nå til ønskede faser.
H ertil kommer, at et udifferentieret »gennemsnit« a f befolkningens ønsker kun kan udgøre et dårligt beslutningsgrundlag. Såfremt man kun søger at tilgodese »gennemsnits«-mennesket, tilfredsstiller m an kun få mennesker; hvorim od et varieret udbud af muligheder, der er i har
moni med omgivelserne og de besøgendes forskellige ønsker, kan tilgodese mange flere menne
sker (jf. Canger & Koch 1986, s. 25 f). Blandt andre har Shafer begrundet dette nærm ere i en publikation med den ram m ende titel: »The Average Camper Who D oesn’t Exist« (1969). P ræ ferencerne må derfor bortset fra en sted- og tidfæstning også kunne sættes i relation til bl.a. so- cio-økonomiske data, besøgs-hyppighed, -varighed og aktivitet sam t afholdte transportom kostninger.
E fter vores opfattelse er der således et behov for viden om, hvorledes forskellige befolk
ningsgrupper vurderer forskellige friluftsgoder for at udvide beslutningsgrundlaget hos politi
kere og adm inistratorer.
Men præferencem ålinger kan ikke og bør ikke befri landskabsforvalteren for det faglige an
svar, vedkommende har, for at videreudvikle kulturlandskabets kvaliteter. Lægfolks præ fe
rencer er jo blandt andet baseret på hidtidige naturoplevelser; mens man må forudsæ tte, at landskabsforvalteren - med en let omskrivning af H ans L yngby /epsen-citatet på s. 257 - 'i kraft a f natur og uddannelse er bedre til at tage sig a f ledelse a f dette om råde end a n d re '.
»H vorfor skal Landet endeligen være skjønt? Kan en Studepranger spørge? Fordi alle M en
nesker ikke ere Studeprangere«.
Chr. Oiufsen: D anm arks Brændselsvæsen physikalt, cameralistiskt og oeconom iskt betragtet. Kjøben- havn 1811, s. 66.
T ID L IG E R E U N D ERSØ GELSER
Et behov for viden er im idlertid ikke ensbetydende med et behov for nye undersøgelser. - F ore
kommer der ikke tidligere udførte præferencem ålinger, hvis resultater kan benyttes?
P å verdensplan er der u dført et stort antal undersøgelser a f forskellige befolkningsgruppers præferencer for forskellige landskabstyper. Den mest om fattende - og alligevel ret ufuldstæ n
dige - bibliografi indeholder 2058 referencer (Goodey m. fl. 1975).
Flere undersøgelser antyder, at der kan findes mere generelle præferencer for forskellige landskabstyper på tværs a f kulturelle og sociale skel (f. eks. R ozsnyay 1972, Shafer & Tooby 1973, Brush 1974, Z ube & M ills 1976 og B u h y o ff m. f l. 1983). Disse mere generelle præ feren
cer er imidlertid endnu langtfra afdæ kket (jf- Koch 1977a, s. 17 f).
Det er derim od i flere undersøgelser påvist, at de besøgendes præferencer kan variere bety
deligt inden for selv små afstande, fra det ene kulturom råde til det andet og imellem forskellige befolkningsgrupper (f. eks. Shafer 1969, Lucas 1970, Koch 1974, Jaatinen 1976, Andersen m .fl. 1977 og Z ube & P itt 1981, jf. Koch 1977a, s. 18 f)-
Vor viden om forskellige befolkningsgruppers præferencer for forskellige landskabstyper kan derfor ikke alene baseres på resultater fra udenlandske undersøgelser.
H er i landet er forskellige befolkningsgruppers præferencer for forskellige skov- og land
skabstyper - såvidt det er forf. bekendt - tidligere undersøgt a f følgende: Schulin (1949), Dege
ner (1963), Bondo-Andersen (1973), Helles (1973), Koch (1974), Helles (1975), Bovbjerg (1976), Andersen m. f l. (1977) (resumeret af Fram ke 1980 og Jørgensen & Fram ke 1986), Je
spersen (1982), Stenhøj (1983), Friluftsrådet (1983) og Svendsen (1983).
Om disse undersøgelser gæ lder det:
Schulin, Helles (1975), Stenhøj og Friluftsrådet beskæftiger sig med udvalgte »eksperters« og interesse
gruppers præ ferencer, henholdsvis: (1) kunstnere og videnskabsm ænd, (2) forstfolk, (3) reklam efolk og kunstnere samt (4) repræ sentanter fo r udvalgte friluftsorganisationer. Disse undersøgelser kan derfor ik
ke stå alene (jf. diskussionen på s. 258).
Undersøgelserne lavet a f Degener, B ondo-Andersen og Helles (1973) er baserede på ikke-repræsentati- ve udsnit a f ikke veldefinerede populationer sam t på kritisable m ålemetoder (jf. Koch 1977a, s. 32 f og 78 f). - U ndersøgelserne, der er u d fø rt a f Bovbjerg og Andersen m .fl., bygger på en acceptabel m ålemetode;
men undersøgelserne er kun repræ sentative for henholdsvis: (1) gymnasielærere i Å rhus og Lillehammer og (2) befolkningen mellem 25 og 65 år i Å rhus by med forstæ der, idet repræ sentativiteten her dog m å be
tragtes som højst tvivlsom, da svarprocenten kun er på 24.5% af den oprindelige stikprøve (jf. Andersen m. f l . 1977, s. 26 ff og s. 182 ff).
De tre sidste danske undersøgelser (Koch, Jespersen og Svendsen) har til formål at belyse skovgæsternes ønsker i tre forskellige bynære skovom råder og kan derfor ikke danne grundlag for videregående generali
seringer. Desuden er Jespersens undersøgelse kun af foreløbig karakter, mens de a f Koch og Svendsen ud
førte undersøgelser er baseret på en acceptabel metodik.
Ko n k l u s i o n
P å dette grundlag konkluderes det, at der her i landet er behov for undersøgelser a f forskellige befolkningsgruppers vurderinger af forskellige skov- og landskabstyper, idet resultaterne skal kunne udgøre en del a f beslutningsgrundlaget hos politikere og adm inistratorer.
Men i hvilken enhed sk a l/k a n disse vurderinger måles?
Det forstlige Forsøgsvæsen. XLI. H. 3. 31. august 1988. 2
5.3 M åleskalaer og måleenheder
Må l e s k a l a e r
At måle er at knytte talmæssige kendetegn til de betragtede objekter. Dette kan gøres med for
skellig præ cision, idet det alm ent gælder for alle m åleoperationer, at de kan henføres til én af de følgende fire måleskalaer:
1) N om inal-skalaen, hvor tal knyttes til et objekt for at kunne identificere det pågældende objekt;
f. eks.: numre på afdelinger i skoven eller rygnumre på fodboldspillere.
2) O rdinal-skalaen, hvor skalavæ rdien angiver et objekts rangordning efter ét kriterium ; f. eks.: en klassifikation a f løvtræ -kæ vler, tildeling a f karakterer til elever eller prioritering af skovtyper efter egnethed til friluftsliv.
3) Interval-skalaen, der karakteriseres ved at bestå både a f et nulpunkt og en m åleenhed, men hvor begge er vilkårligt definerede; f. eks.: tem peratur målt i Celsius, Fahrenheit eller Réaum ur.
4) Ratio-skalaen, som kun adskiller sig fra interval-skalaen ved, at nulpunktet er naturligt; f. eks.: de fleste fysiske mål (meter, kilogram , sekunder) eller tem peratur målt på Kelvin-skalaen. (For refe
rencer og uddybning henvises til Koch (1977a, s. 10 f og s. 134) og Hansen (1979, s. 59 ff).) Denne opremsning kan synes overflødig. Det er im idlertid værd at bem ærke, at med de kvantitative samfundsvidenskabelige m etoder, der kan benyttes ved præferencem ålinger, er man sædvanligvis tvungen til at arbejde med nom inalt eller ordinalt skalerede data. D a disse m åleskalaer er m indre præcise, begrænses samtidig mulighederne for at benytte den traditio
nelle, såkaldte param etriske statistik (jf. diskussionen i appendiks A.2).
Må l e e n h e d e r
Ved måling af det enkelte individs præferencer må man gøre sig klart, at disse kan variere bl.a.
med hensyn til:
1) Retning: Om individet har en positiv eller en negativ præference over for en given p å
virkning, og hvor ekstrem t påvirkningen rangordnes.
2) Intensitet eller ønskværdighed: Det følelsesmæssige engagement individet lægger i ind
stillingen, dens placering i personens værdi-hierarki.
3) Foranderlighed eller opinions-stabilitet: Præferencens stabilitet over for propaganda, tidsmæssige forandringer og lign.
(Se også s. 298).
Sædvanligvis nøjes man - således som det også er tilfæ ldet ved en dem okratisk folkeafstem ning - med at måle præferencens retning. Forf. bekendt er der kun fire landskabs-præference- målinger, der har forsøgt at afdæ kke opinions-stabiliteten, om end den m å anses for at være af betydning (jf. afsnit 6.8 og Koch 1977a, s. 11 og 102). Intensiteten/ønskvæ rdigheden kan end
nu kun måles ved relativt primitive og upålidelige teknikker, der hovedsageligt er baseret på målinger af hypotetisk eller faktisk offervillighed (jf. Svalastoga 1969, s. 140 ff og K och 1977a, s. 90).
Problem et består im idlertid i, at uanset hvilken af de tre forannæ vnte egenskaber ved en præference man forsøger at måle, så ender man sædvanligvis med en point-beregning, der h ø jest kan betragtes som ordinal skaleret. I disse tilfælde er det således ik ke lykkedes at definere en enhed og danne en egentlig m etrisk skala (en interval- eller eventuelt en ratio-skala).
D ette umuliggør ikke en m åling af præferencers retning og stabilitet, men det gør en måling
af intensiteten mindre meningsfyldt. Selvsagt er m åleoperationerne samtidig mindre præcise og det statistiske apparat, der står til rådighed (de non-parametriske m etoder), mindre forfi
net. Der forskes derfor intensivt i m etoder, der direkte kan måle præferencer på en metrisk skala; i modeller, der kan transform ere de kvalitative d ata til dette niveau, og i at forbedre de non-param etriske m etoder (jf. f. eks. Koch 1977a, s. 42 ff og 93 ff, Conover & Iman 1981 og Hansen 1979). Dilemmaet kan med et citat beskrives således:
»... de nye begreber, f. eks. attituder, præferencer, dissonansgrad, m ærkeloyalitet osv. står på nøjagtigt samme stade som begrebet tem peratur for flere hundrede år siden. Begreberne er så nye, at m an ikke er nået til enighed om deres kvantificering endnu, og man har heller ikke accepteret et fælles m åleinstrum ent, et »term om eter«.« *) (H eede 1969, s. 94.) P å denne baggrund må det anses for relevant at give et overblik over tidligere benyttede
»måleinstrumenter« og deres fordele og ulemper, således som det er forsøgt i afsnit 5.5. F orin
den er det imidlertid hensigtsmæssigt at systematisere de krav, man m å stille til en målem eto
de.
5.4 Krav til en målemetode
Til enhver måling kan man stille følgende fem krav:
1) Repræsentativitet (statistisk sikkerhed).
2) Pålidelighed (reliabilitet).
3) Gyldighed (validitet).
4) Præcision.
5) Sensitivitet.
Det skal kort omtales, hvad disse krav indebærer, idet der for en mere udførlig gennemgang henvises til H ansen (1979) og R ay (1979) (jf. også referencerne hos K och 1977a, s. 24).
Re p r æ s e n t a t i v i t e t (s t a t i s t i s ks i k k e r h e d) o gb o r t f a l d
Kravet om repræsentativitet (statistisksikkerhed) er kun aktuelt, når målingen alene om fatter en delmængde a f den helhed, der ønskes viden om. Dette er imidlertid ofte tilfæ ldet. Og i givet fald kan målingens repræsentativitet kun bedømmes objektivt, såfrem t de målte elementer er udvalgt som en tilfældig stikprøve (»a random sample«) fra en veldefineret helhed/popula
tion. M an kan da beregne et mål for den statistiske usikkerhed - den såkaldte repræsentations- f e jl - der følger af, at man ikke har målt samtlige elementer.
Det forekom m er ofte, at præferencem ålinger ikke bygger på en tilfæ ldigt udvalgt stikprøve fra en veldefineret population. Dette m edfører, at resultaterne objektivt kun kan siges at re
præsentere de personer, der har afgivet svarene. Og generaliseringer på grundlag a f sådanne målinger kan føre til alvorlige fejlslutninger.
*) Det bemærkes, at der ikke eksisterer nogen entydig forskel på begreber som indstilling, holdning, opi
nion, mening, attitude og præ ference (jf. R edder m. f l . 1970, s. 86).
E t enkelt eksempel: I en dansk præferencemåling er der konstateret et relativt stort behov for camping- og lejrpladser i statsskovene; men hvor stor værdi kan man tillægge dette resul
tat, når man tager i betragtning, at ca. 65% af svarene er indhentet blandt besøgende på en camping-udstilling i København? (For en yderligere kritik af denne og andre præferencem ålin
gers udvælgelsesmetodik henvises til Koch 1977a, s. 32 ff.)
Selv om en måling oprindeligt er foretaget på en tilfæ ldigt udvalgt stikprøve fra en veldefi
neret population, kan undersøgelsens repræsentativitet blive ødelagt på grund a f bortfald, der kan forekom m e f. eks. som følge af manglende svarvillighed og/eller svarevne. Bortfald kan m edføre meget betydelige systematiske fejl, hvis retning og størrelse kun kan skønnes (jf.
Koch 1977a, s. 52 ff og Koch 1980, s. 116 ff).
Såfrem t der kan forventes en sæson-variation i de variable, der ønskes m ålt, er det endvide
re nødvendigt, at målingen er repræsentativ for de tidspunkter, man ønsker at udtale sig om.
For eksempel kan det ikke på forhånd anses for acceptabelt at generalisere ud fra en måling af præferencerne for forskellige træ arter, såfrem t målingen alene har fundet sted i bøgens ud- springstid eller med snelag på nåleskoven. Det har da også i flere tilfæ lde kunnet konstateres, at præferencerne for forskellige skov- og landskabstyper afhænger af, hvilken årstid undersø
gelsen blev u d ført på (jf- f- eks. Koch 1974, s. 97, B u h y o ff & Wellman 1979 sam t afsnit 7 i den
ne beretning).
Repræ sentationsfejlen og bortfaldet for de undersøgelser, der præsenteres i denne beret
ning, er beskrevet i afsnit 6.6.
Mens det første krav til en måling vedrører repræsentationsfejlen og bortfaldsfejlen, vedrø
rer de fire efterfølgende krav egentlige målefejl. Terminologien er navnlig inden for dette om råde - men også inden for andre om råder af teorien omkring præferencemålinger - forvirren
de, hvilket til dels m å tilskrives præferencemålingens muiti-disciplinære baggrund (jf. s. 254, Koch 1977a, s. 21, Redder m. f l. 1970, s. 159, Hansen 1979, s. 50 og R ay 1979, s. 4).
På l i d e l i g h e d (r e l i a b i l i t e t)
Ved kravet om pålidelighed (reliabilitet) forstås kravet om , at måleinstrum entet giver de sam
me resultater ved gentagne målinger under ensartede vilkår. Eller med andre ord: Kravet om at der ikke forekom m er tilfældige variationer (»støj«) i målingerne.
I forbindelse med præferencem ålinger kan tilfældige variationer i målingerne f. eks. skyldes tilfældige humørsvingninger hos svarpersonerne eller hos intervieweren eller tilfældige varia
tioner i de fysiske omgivelser, hvori målingen gennemføres.
Gy l d i g h e d (v a l i d i t e t)
Ved kravet om gyldighed (validitet) forstås kravet om , at måleinstrumentet også rent faktisk måler det, som m an ønsker at kvantificere. Eller med andre ord: Kravet om at der ikke fore
kom m er system atiske forskelle mellem målingerne og den sande værdi for den variabel, man forsøger at kvantificere.
F or at et måleinstrument skal have en vis gyldighed (validitet), er det en nødvendig betingel
se, at det har en vis pålidelighed (reliabilitet). En høj grad af pålidelighed (reliabilitet) sikrer
imidlertid ikke en høj grad a f gyldighed (validitet). Hvis man f. eks. måler et træ s diameter med en klup, hvorpå der er m ålt 11 mm af for hvert cm -m ærke, kan m an ved gentagne omhyg
gelige målinger nå til det samme resultat. M ålingen har dermed en høj grad af reliabilitet; men den mangler gyldighed (validitet).
M an kan desuden tale om en målings interne validitet: Om det, man måler, med rimelig sik
kerhed skyldes påvirkningen; og om en målings eksterne validitet: Hvorvidt konklusionerne med rimelig sikkerhed kan overføres til »den virkelige verden« (jf. også Hansen 1979, s. 49 ff).
Et laboratorieforsøg vil således sædvanligvis være karakteriseret ved større intern, men m in
dre ekstern validitet; mens det m odsatte sædvanligvis vil være tilfæ ldet ved et m arkforsøg.
I forbindelse med enhver måling er det vigtigt - men undertiden vanskeligt - at klarlægge målingens gyldighed (validitet). Inden for skovbruget kan man f. eks. diskutere, hvorvidt en måling alene af volumen-tilvæksten i et hugstforsøg uden hensyn til kvalitetsforskelle udgør den mest valide måling. Og som et andet eksempel kan nævnes konstateringen af, at de gen
nem mange år udførte nedbørsmålinger er behæ ftet med en systematisk fejl af størrelsesorde
nen minus 100 mm pr. år som følge af manglende læ omkring nedbørsmålerne sam t befugt- nings- og fordam pningstab på og fra disse (jf. Holstener-Jørgensen 1981).
Ved præferencemålinger er det vanskeligere at klarlægge målingens gyldighed (validitet).
For det første fordi m an sjæ ldent kan opstille objektive kriterier for en præferencemålings gyl
dighed (validitet). Og for det andet fordi det sædvanligvis ikke er let at efterprøve, om m ålin
gen lever op til disse kriterier.
F or de undersøgelser, der præsenteres i denne beretning, er pålideligheden (reliabiliteten) og gyldigheden (validiteten) diskuteret nærm ere i appendiks A.4.
Pr æ c i s i o n
Ved kravet om præ cision forstås kravet om, at målingen foregår på en så præcis måleskala som muligt, jf. gennemgangen a f de forskellige form er for måleskalaer og deres præcision i a f
snit 5.3.
F or eksempel kan man ved måling a f højden på træ er måle denne i meter (på en ratio-skala), eller man kan nøjes med at rangordne nogle træ er efter, om de er højere eller lavere end andre (måle på en ordinal-skala).
Se n s i t i v i t e t
Ved det sidste krav til en måling - kravet om sensitivitet - forstås kravet om , at m åleinstrum en
tets skala er tilstrækkeligt fint inddelt.
F or eksempel kan inddelingen på en klup være i centimeter, millimeter eller måske endda i 1/10 mm. Sensitivitet m å imidlertid ikke forveksles med præcision. Uanset hvor fin inddelin
gen på kluppen er, er der tale om et længdemål på en ratio-skala. P å tilsvarende vis kan man vælge at rangordne personer i tre sociale klasser, eller man kan benytte f. eks. en 9-delt skala.
Den sidste skala er mere sensitiv end den første; men i begge tilfælde er der tale om måling med en ordinal-skalaspræ cision, og kun de regne-operationer, der er tilladt med rangordnede data, kan derfor gennemføres.
