DET FORSTLIGE FORSØGSVÆSEN I DANMARK
THE DANISH FOREST EXPERIM ENT STATION STATION DE RECHERCHES FORESTIÉRES DE DANEMARK
DAS FORSTLICHE VERSUCHSWESEN IN DÄNEMARK
B E R E T N I N G E R U D G I V N E V E D D E N F O R S T L I G E F O R S Ø G S K O M M I S S I O N
REPORTS — RAPPORTS - BERICHTE
I N D H O L D
Me t t e M . Ha n d l e r
og
Be n t Ja k o b s e n:Nyere danske plante- afstandsforsøg med rødgran. (Recent Danish Spacing Experi
ments with Norway Spruce). S. 359—442. (Beretning nr. 347).
Fortegnelse over indholdet af bind XXXI—XXXX. S. 443—456.
BIND XXXX
H Æ FTE 4 ISSN 0367-2174K Ø B E N H A V N
TRYKT I KANDRUPS BOGTRYKKERI 1986
i T o tterup skov. (D er B uchen-D urchforstungsversuch im W ald
o rt T o tte ru p ). S. 1. — H. 2 : Nr. 311. H. H o ls te n e r-J ø rg e n s e n og O. K je r s g å r d : Foreløbige resu lta ter af et dræ ningsforsøg i ung rødgran. (P relim in ary Results of a D rainage Experim ent in Young Norway Spruce). S. 77. — Nr. 312. S ø re n A n d e rsen : Com bination of Inform ation on the Volume Level of a Stand.
(Sam m envægtning af in form ation om en bevoksnings niveau ved vedm assebestem m else). S. 85. — Nr. 313. P e t e r M a tth e se n : Nogle ældre danske forsøg m ed k alkning i hedeplantager. (Some E arly D anish E xperim ents w ith Lim ing in P lan tatio n s on F o rm er H eath lan d). S. 93. — Nr. 314. H. H o ls te n e r -J ø r g e n s e n og Vagn Jo h a n se n : V anding og gødskning af en Abies Nord- m an n ian a pyntegrøntbevoksning. (Irrigatio n and Fertilization of an Abies N ordm anniana Decoration-Greenery S tand ). S. 179.
— Nr. 315. J. Bo L a r s e n : Sam m enlignende dyrkningsforsøg m ed afkom af kårede, danske sitkagranbevoksninger. (T rials w ith O ffspring of D ifferent Selected D anish Seed Stands of Sitka Spruce (Picea sitchensis Bong. C a rr.)). S. 187. — H. 3 : Nr. 316. A Y de-A ndersen: Urea som m iddel m od rodfordæ rver
angreb. (Stum p Protection w ith U rea against Fom es annosus in Norway Spruce). S. 207. — Nr. 317. H. H o ls te n e r - J ø r g e n
s e n :
Gødningsforsøg i bevoksninger af Abies N ordm anniana benyttet til grøntproduktion. (F ertilization E xperim ents in Stands of Abies N ordm anniana Used for Greenery P roduction).
S. 219. — Nr. 318. J. Bo L a rs e n og C h r. N ø r g å rd N ie lse n : Proveniensforsøg m ed co n tortafyr (P inus contorta Dougl.) i D anm ark. (Provenance E xperim ents w ith P inus contorta in D enm ark). S. 239. — Nr. 319. S ø re n A n dersen , S ø re n F l . Mad
sen and M ats Rudemo: Exam ination and Com parison of Tree- Volume F unctions by Cross-Validation. (Undersøgelse og sam m enligning af vedm assefunktioner ved hjæ lp af krydsvalide
rin g ). S. 273. — Nr. 320. H. H o ls te n e r-J ø rg e n s e n , H. Bryndum og O. K je rs g å r d : Gødningsforsøg i ældre rødgran. (Fertilizer Experim ents in R ather Old Norway Spruce). S. 287. — Nr. 321.
O. K
jersgård: Gødskning i en Cham aecyparis Law soniana be
voksning. (Fertilization in a Cham aecyparis Law soniana Stand).
S. 331. — H. 4: Nr. 322. H. H o ls te n e r-J ø rg e n s e n og H. B ryn- dum: O verfladeafvandings indflydelse på tilvæ ksten hos ung ær.
(The Influence of Surface D rainage on the Increm ent in a Young Sycamore S tand). S. 337. — Nr. 323. J. Bo L a rs e n og H. K. K rom ann: Provenienser af douglasgran (Pseudotsuga m enziesii M irk. Franco) i D anm ark. (Douglas F ir — Provenan
ces in D enm ark ). S. 347. — Nr. 324. H. H o ls te n e r -J ø r g e n s e n og H. Bryndum : V arigheden a f reaktionen på fosforgødskning i hedegran. (T he D uration of the Reaction on Phosphatic F e rti
lization in H eathland Spruce). S. 377. — Nr. 325. O. K je rs g å r d : Gødskning i en Abies nobilis bevoksning på Boller statsskov
d istrik t. S. 383. — Nr. 326. H. H o ls te n e r -J ø r g e n s e n og P a u l
Ch r i s t e n s e n:
E t forsøg m ed sprø jtnin g mod m angan- eller jern -
MED RØDGRAN
RECENT DA N ISH SPA CIN G EX PER IM EN TS W ITH NORWAY SPRU CE
af
M ETTE M. H A N D LER & BENT JAKOBSEN
Side
F O R O R D ... 363
1. FO R SØ G EN ES A N L Æ G ... 365
1.1 K v ad ratfo rb an d tfo rsø g en e... 365
1.2 R æ kkeafstandsforsøgene... 368
1.3 Anlæg og k u ltu rp le je ... 368
1.4 Beskrivelse a f forsøgsarealerne ... 369
2. L IT T E R A T U R O V E R S IG T ... 382
2.1 Planteafgang i k u ltu r s ta d ie t... 382
2.2 N aturlig afgang indtil 1. ty n d in g ... ... 382
2.3 H ø jd e ... 383
2.4 D ia m e te r ... 384
2.5 G ru n d fla d e p ro d u k tio n ... 386
2.6 F o r m t a l ... ... 386
2.7 V o lu m e n p ro d u k tio n ... 386
2.8 Stabilitet m od storm fald og s n e t r y k ... 388
2.9 Råd ... '. ... 389
2.10 B u lh ø jd e ... 389
2.11 G rentykkelse o g - a n t a l ... 389
2.11.1 A ntal grene i g re n k ra n s e n ... 390
2.11.2 G re n ty k k e lse ... 390
2.12 Stam m eform ... 394
2.13 R um tæ thed og tø rs to fp ro d u k tio n ... 394
3. M Å L E M E TO D IK ... 395
3.1 P roduktionsm åling ... ' ... 396
3.2 G rentykkelsesm åling ... 396
3.2.1 U dtagning a f prøvetræ er ... 396
3.2.2 D iam eter ... 396
3.2.3 G re n ty k k e ls e ... 397
3.3 Bulhøjde ... 397
D e l fo rstlig e F o rsø g sv æ se n . X X X X . H . 4 . 2 . s e p te m b e r 19 86.
4. R E S U L T A T E R ... 398
4.1 H ø jd e ... 401
4.2 D ia m e te r ... 403
4.3 G ru n d f la d e ... 405
4.4 V o lu m e n ... 405
4.5 B u lh ø jd e ... 411
4.6 A ntal grene i grenkransen ... 412
4.7 G rentykkelse ... 413
4.7.1 G rentykkelse i og m ellem ræ kker ... 413
4.7.2 G rentykkelse 1.3 m. o. j ... 413
4.7.3 G rentykkelse 2.5 m. o. j ... 416
4.7.4 G rentykkelse 5.0 m. o. j ... 419
4.7.5 B rysthøjdediam eter og grentykkelse ... 419
4.8 S ta m m e flæ k ... 426
4.9 Stam m eform ... 428
5. D IS K U S S IO N ... 429
5.1 Proveniens ... 429
5.2 L o k a l ite t... 429
5.3 Sam m enligning med andre u n d e rs ø g e ls e r... 429
6. R E S U L T A T E R N E S B E T Y D N IN G FO R VA LG A F F O R B A N D T ... 431
6.1 Produktion a f cellulosetræ o. lign... 432
6.2 Produktion a f k v a lite ts tø m m e r... 432
7. S A M M E N D R A G ... 436
8. SU M M A R Y ... ... 438
L IT T E R A T U R ... 440
I perioden 1964 til 1981 blev der a f forsøgsvæsenet anlagt en større serie planteafstandsfor- søg. Disses anlæg beskrives i det første afsnit af følgende afhandling af Bent Jakobsen, som også - bistået i et vist om fang af M ette H andler - har indsamlet de m åleresultater, der behand
les i den efterfølgende del.
Mette H andler har foretaget litteraturgennem gangen og bearbejdet målingerne fra de 4 lo
kaliteter, hvor der først blev anlagt forsøg. H un har tillige sat resultaterne i relation til oplys
ninger fra tidligere publicerede planteafstandsforsøg.
Løvenholm Fonden takkes for støtte til M ette Handlers andel af det foreliggende arbejde.
1. FORSØGENES AN LÆ G 1.1 Kvadratforbandtforsøgene
Den i det følgende om talte serie planteafstandsforsøg er planlagt i 1963 af J. Sjolte-Jørgensen, som året før havde udført en litteraturundersøgelse over planteafstandens indflydelse på nåle
træ ers vækst og økonom i (Sjolte-Jørgensen 1963 og 1967). H an havde under disse studier fun- . det en række mangler ved de hidtil publicerede forsøg. De vigtigste af disse mangler var:
a. Der var anvendt for få planteafstande, og der manglede gentagelser.
b. Der var kun ganske få forsøg, som var undersøgt fra kulturtidspunktet, hvilket van
skeliggør økonomiske beregninger.
c. En del a f forsøgene, særlig de tyske, var sam m enblandet med forsøg indeholdende helt andre formål.
P å denne baggrund foreslog Sjolte-Jørgensen, at forsøgsvæsenet anlagde en serie planteaf
standsforsøg, hvor man tog hensyn til disse mangler.
Form ålet med denne serie har Sjolte-Jørgensen beskrevet i anlæ gsrapporterne til de 4 først anlagte forsøgsarealer i serien. De kan sam m enfattes således:
a. Den prim æ re hensigt er at finde planteafstandens indflydelse på rødgranens masse
produktion.
b. A t undersøge sam m enhæng mellem vedkvalitet og planteafstand.
c. A t undersøge om sundheden forbedres med stigende planteaf stand.
d. At undersøge det endelige økonom iske resultats afhængighed a f planteafstanden.
Som mønster for denne forsøgsserie valgte Sjolte-Jørgensen at anvende Lattice-kvadrater (Cochran og Cox 1957), idet han fandt denne form bedst egnet til at korrigere for spredningen inden for forsøgene. Forsøgene skulle om fatte 12 arealer, som er parvis sam hørende. H vert areal skulle om fatte følgende 9 planteafstande:
1. 1.25 x 1.25 meter 2. 1.50x 1.50 - 3. 1.75x1.75 - 4. 2.00 x 2.00 - 5. 2.2 5 x 2 .2 5 - 6. 2 .5 0 x 2 .5 0 - 7. 2.7 5 x 2 .7 5 - 8. 3 .0 0 x 3 .0 0 - 9. 3.25x3.25 -
Plantningen udførtes, så planterne kom til at stå i ræ kker, som gik vinkelret på hinanden og med planterne i linjernes skæringspunkter, kvadratforbandt.
Figur 1. Planteafstandsforsøgenes geografiske placering.
1018 Esrum 1193 Harreskov plantage 1019 København 1240 Christianssæde
1020 W illestrup 1241 Corselitze 1021 Løvenholm 1302 Vallø 1022 Løvenholm 1303 Sorø 1173 Gråsten
De ni planteafstande blev placeret i følgende faste m ønstre på de to sammenhørende arealer:
7 9 4 2 5 4
1 2 6 7 6 8
5 8 3 3 9 1
Ved de to sidst anlagte forsøgsarealer, Sorø og Vallø skete der dog en afvigelse fra det faste mønster, idet planteafstandene fordeltes i Lattice-kvadraterne ved lodtræ kning.
Anlægget af forsøgsarealerne blev påbegyndt i foråret 1964, og Sjolte-Jørgensen nåede at få anlagt de 4 første arealer, før han døde. Det videre arbejde med anlæg af de resterende 8 area
ler lå derefter stille i nogle år, men blev atter genoptaget ved B. Jakobsen i foråret 1971.
Ved genoptagelsen af anlæggene besluttedes det, at de resterende 8 arealer (4 par) skulle pla
ceres således, at de sammen med de først anlagte arealer kunne dæ kke såvel den geografiske som den vækstmæssige spredning for rødgran i D anm ark. De 4 først anlagte forsøgsarealer (2 par) skønnedes at dæ kke bonitet ca. 1.5 og 2.5, og da de lå i henholdsvis N ordøstsjæ lland og i Nordjylland, besluttedes det at fordele de resterende 8 arealer (4 par) således:
4 arealer i hedeplantagerne.
2 arealer på Lolland-Falster.
2 arealer på lokaliteter bedre end bon 1.
Da de laveste boniteter har den længste om drift, blev de 4 arealer i hedeplantagerne anlagt først, nemlig i 1971 og 1972. A nlægget af de sidste 4 arealer blev derefter udskudt i nogle år, og begrundelsen herfor var, at rødgranens om driftsalder på Lolland-Falster og på bonitet 1 loka
liteter antagelig ville ligge på 40-50 år. Da de først anlagte arealer i henholdsvis N ordsjæ lland
T a b e l 1. P lanteafstandsforsøg i rødgran anlagt 1964-82.
T able 1. Spacing experiments with Norway spruce, established 1964-82.
Forsøg nr.
E xpt.
N o .
S kovdistrikt
F o r e s t d istric t
A fd elin g
C o m p a r t
m en t
A n la gt år
E s ta b lis h e d y e a r
P ro ven ien s
P r o v e n a n c e
A realets tidligere b en yttelse F o rm e r u se o f la n d
B em æ rk ninger
1018 Esrum 468 1964 F Gråsten bøg
1019 København 174 1964 F do bøg
1020 W illestrup 139 1965 F W illestrup ager
1021 Løvenholm M arielund 1065 F Rycerka ager
1173 G råsten, Frøslev 538 1971 F N ødebo rødgran
1174 Gråsten, Bommerlund 431 1971 F do rødgran . nedlagt
1192 Feldborg 186 1972 E N ødebo rødgran nedlagt
1193 Hedeselskabets 5.
Harreskov 47 1972 E Toplita rødgran
1240 Christianssæde 448 1976 F Zelina rødgran
1241 Corselitze 415 1976 E N ødebo bøg
1302 Vallø 167 1982 F N ødebo bøg
1303 Sorø 219 1981 F do bøg
og Nordjylland skønnedes at få en om driftsalder på 60-70 år, ville man opnå at 8 arealer kom til afslutning på om trent samme tidspunkt. De 4 arealer i hedeplantagerne m åtte så opgøres se
nere.
En oversigt over arealerne findes i tabel 1. Som det kan ses af denne, er 2 a f arealerne i hede
plantagerne senere blevet opgivet, fordi plantebestanden var blevet alt for hullet og uens- aldrende til at kunne benyttes til planteafstandsforsøg. Det drejer sig om forsøg nr. 1074, Bommerlund plantage og forsøg nr. 1192, Feldborg.
1.2 Ræ kkeafstandsforsøgene
Disse forsøg er ligesom kvadratforbandtforsøgene inspireret af Sjolté-Jørgensens litteratu
rundersøgelser over planteafstandsforsøg. Om form ålet med forsøg nr. 1022 Løvenholm, skri
ver han i anlægsrapporten: »A fstanden mellem ræ kkerne og afstanden mellem planterne i ræ kkerne har ved tidligere, utilstrækkelige forsøg vist sig at have indflydelse på m asseproduk
tionen. Den for m asseproduktionen optim ale ræ kkeafstand synes ved sammenligning af oven
nævnte forsøg at være stigende med faldende bonitet.« H erudover angiver han, at også ved
kvalitet, sundhedstilstand sam t økonomi bør undersøges.
Selve forsøget er anlagt i 3 blokke hver bestående a f 4 parceller. Hver parcel i disse blokke har en fast planteafstand, nemlig henholdsvis 1.0 m, 1.2m , 1 .4 m o g 1.6m . R æ kkeafstanden i parcellen varierer også i et fast m ønster (se principskitse heraf på figur 13). Den begynder med
1.0 meter mellem de 2 første ræ kker og stiger derefter med 0.2 meter for hver ræ kke for at ende med 3.6 meter mellem de 2 sidste ræ kker i parcellen. Der er således tale om et tilnærm et split- plotforsøg (tilnærm et fordi ræ kkerne er systematisk placeret).
Foruden dette større forsøg anlagde Sjolte-Jørgensen 2 mindre ræ kkeafstandsforsøg ved si
den a f kvadratforbandtforsøgene nr. 1018, Esrum og nr. 1019, København. Disse mindre fo r
søg består begge steder af 3 parceller. I hver af disse parceller er den faste planteafstand i ræ k kerne henholdsvis 0.75 m, 1.25 m og 1.75 m. Ræ kkeafstanden varierer her i 25 cm spring, og den går fra 0.75 m til 3.25 m.
Ved de senere plantede kvadratforbandtforsøg er disse 3-parcel ræ kkeafstandsforsøg også plantet, hvor der har været plads til det p å de arealer, som var stillet til rådighed. Foruden de 2 tidligere nævnte arealer findes de ved forsøg nr. 1173, Frøslev plantage, forsøg nr. 1193, H a r
reskov plantage, forsøg nr. 1302, Vallø og forsøg nr. 1303, Sorø.
1.3 A nlæ g og kulturpleje
De enkelte arealer har såvidt muligt væ ret fulgt fra anlægstidspunktet. Ved selve anlægget har en m edarbejder fra forsøgsvæsenet været tilstede under plantningsarbejdet dels for at a f
sæ tte parcelgrænser og dels for at være behjælpelig med at afsæ tte planteafstandene på arealet samt kontrollere disses overholdelse ved plantningsarbejdet.
Arealerne har jæ vnligt været inspiceret isæ r i de første år efter anlægget, herfra er dog und
taget de fire først plantede arealer, som vistnok ikke er tilset fra anlægstidspunktet og til 1970.
De manglende oplysninger fra disse år er dog siden søgt indsamlet.
Oplysningerne om forsøgsarealernes udvikling på kulturstadiet er samlet i en tidligere publi
kation (Jakobsen 1979), hvorfor der henvises til denne, men der skal her gives et kort sam m en
drag. P å to om råder har der kunnet gives oplysninger om kulturplejens variation med plan- teafstanden. Det viste sig, at det procentiske plantetab (efterbedrings-behovet) var uafhæ ngigt af planteafstanden, ligesom det viste sig, at der med stigende planteafstand - og dermed senere slutning af kulturen - blev et længere tidsrum , hvor der m å fjernes opvækst a f andre træ arter.
Variationen i anlægsudgifternes størrelse samt forskelle i slåning kunne derim od ikke gives.
For anlægsudgifternes vedkommende fordi der var tale om forsøgsarealer, hvor arbejdet blev udført på timeløn. For slåningens vedkommende fordi det ikke var forlangt, at arbejderne skulle holde regnskab med tiden på de enkelte parceller, men kun for det samlede areal.
1.4 Beskrivelse a f forsøgsarealerne 1018. Esrum, Harager Hegn, afd. 468.
Jordbunden er ret leret, og den varierer ikke af betydning på arealet. Der blev før plantnin
gen gravet en grøft for at afvande et lille forsum pet areal i det sydøstlige hjørne a f parcel 9 F o r s ø g n r 1 0 1 8
E s r u m , H a r a g e r H e g n , a f d . 4 6 8
Figur 2. 1018 Esrum
(3.25 m). Den tidligere bevoksning var 120-140 årig bøg, som var blevet afdrevet i vinteren før plantningen. Nabobevoksningerne var i 1964 syd, vest og nord for arealet gammel bøg m od øst yngre bøg. Den gamle bøg er efter forsøgets anlæg blevet afdrevet og erstattet af rødgran mod syd og mod vest sam t af en pyntegrøntkultur m od nord.
De anvendte planter var 2 /2 rødgran af proveniens G råsten, 334. De blev leveret fra di
striktets planteskole. Plantningen foretoges i tiden 30/4 til 6/5-1964 under tilsyn af J. Sjolte- Jørgensen.
I efteråret 1970 blev der foretaget en opgørelse af plantebestanden i de enkelte parceller. A n
tallet af døde eller beskadigede træ er og deres placering på arealet blev noteret. Parcel 1 havde lidt en del af honningsvam pangreb. Naboparcellen, nr. 7, havde lidt såvel a f honningsvamp som a f snetryk, så næsten 30% a f plantebestanden var gået til. De øvrige parcellers plantetab varierede mellem 2 og 13%. P å sporene og i parcellerne 6-9 var der birkeopvæ kst, som blev fjernet i den følgende vinter. I efteråret 1975 blev der foretaget en opgørelse over tvegedannel
ser og andre topskudsskader i parcellerne 6-9, og i den følgende vinter blev der foretaget en overhøjdemåling på alle 9 parceller. Der er senere, vistnok i vinteren 1978, atter ryddet bir
keopvækst på de samme parceller.
1019. København, H areskoven, afd. 174.
Jordbunden består af ler og terræ net er ret kuperet. De højeste punkter findes på parcel 2 og 7 og de laveste nord og øst for parcel 4. Parcellerne synes ikke at ville blive påvirket h eraf sene
re. Arealet var tidligere bevokset med 120-150 årig bøg. Nabobevoksningerne var i 1964: Mod nord yngre rødgran, mod nordøst ældre bøg, m od sydøst yngre bøg og m od sydvest 120-150 årig bøg, som senere er afdrevet og erstattet af rødgran.
Del 'ev anvendt 2 /2 planter af proveniensen Gråsten, 334. Plantningen skete ved alm inde
lig skripning, og den blev foretaget i tiden 8.-16. maj 1964 under tilsyn a f J. Sjolte-Jørgensen.
Parcellerne er efterbedret i 1965 og 1966, og der er slået med le i 1965 og 1966. Desuden er der fjernet birkeopvækst i alle parceller i 1972 og i 1977 i parcellerne med planteafstand på 2.25 m og større.
I efteråret 1970 blev der foretaget en opgørelse over plantebestanden i de enkelte parceller.
A ntallet af døde og beskadigede træ er og deres placering på arealet blev noteret. I efteråret 1975 er der foretaget en opgørelse over tvegedannelse og andre topskudsskader i parceller 7-9, og der blev målt overhøjde i alle parceller.
F o r s ø g n r 1 0 1 9
K ø b e n h a v n , H a r e s k o v , a f d . 174
1020. Willestrup, afd. 139b.
Jordbunden består a f let sandm uld. T erræ net er ret jæ v n t, men falder svagt mod vest og sydvest. Der er en mindre lavning i nordkanten af arealet på parcel 3 og 7. Nabobevoksningen mod nord og øst var æ ldre gran, som senere er afdrevet og erstattet a f grankulturer, mod syd er det træ artsforsøg nr. 1015 og m od vest er det en vildtager. Mellem vildtageren og forsøgsarea- let er senere blevet plantet et par ræ kker gran. Arealet var tidligere ager. Da skovdistriktet i ef
tersommeren 1964 overtog arealet efter en forpagter, var det meget ukrudtsfyldt, og det blev da sprøjtet med Atrizol. Senere blev det vinterpløjet og jæ vnet med en harve.
Planterne blev skrippet ned i dagene 28.-29. april 1965 under tilsyn a f J. Sjolte-Jørgensen.
Det var 2 /2 rødgran tiltrukket i distriktets planteskole, og proveniensen var Willestrup afd.
218.
F o r s ø g n r 1 0 2 0
Wi l I e s t r u p, af d. 1 3 9 b
0 5p m
Figur 4. 1020 Willestrup
Der har ikke været efterbedret, og der har ikke været foretaget kulturrensning i nogen af parcellerne. I august 1972 blev der foretaget en opgørelse af plantebestanden i alle parceller.
Udgåede og beskadigede planters placering på arealet blev indført på skitser i målebogen. Ved denne besigtigelse blev det tillige noteret, at der - bedøm t u dfra bundvegetationens og p lanter
nes udvikling - syntes at være en del variation i jordens bonitet. Navnlig parcel 4, størstedelen af parcel 8 samt de tilstødende dele a f parcel 5 og 6 skønnedes at være af ringere bonitet end den øvrige del af arealet.
Det blev også noteret, at der på parcellerne med planteafstande over 2.25 meter havde været kronvildtbid på 10-20% a f planterne, idet de havde den karakteristiske buskede kegle på ca. 1 meters højde og oven over denne kraftig vækst med gode topskud.
Der var opvækst af læ rk navnlig i parcellerne langs nordkanten, men disse blev fjernet umiddelbart efter, ligesom der blev foretaget oprisning af træ er, som trykkede planterne langs nord- og østkanten.
I februar 1976 blev der foretaget en opgørelse over topskudsskader i parceller med planteaf- stand fra 2 m og op, og der blev samtidig målt overhøjde på alle parceller.
1021. Løvenholm, Marielund.
Jordbunden er sandet, og det angives, at der stedvis findes al i en dybde på 40 cm. Jo rd bundsforholdene synes dog at være regelmæssige, og terræ net er ret jæ vnt.
F o r s ø g n r 1021
L ø v e n h o l m , M a r i e l u n d
9 2 8
3 ,2 5 m 1. 50 m 3 ,0 0 m
7 1 5
2. 75 m 1,25 m 2.2 5 m
0 5 0 m
1 . . . . . ■ i Figur 5. 1021 Løvenholm
Arealet har været anvendt til landbrug til og med 1964. Jorden blev pløjet i løbet a f vinteren, og i foråret'1965 blev såvel forsøgsarealet som de omgivende arealer tilplantet. Forsøgsarealet blev tilplantet den 25. april 1965. Der anvendtes 2 /2 planter fra distriktets planteskole, og planterne blev leveret samme dag, som de blev plantet. Deres proveniens var Rycerka.
Dette forsøg har 2 parceller mere end de øvrige arealer, idet der her findes en parcel med 0 .75x0.75 meter og en med 1.00 x 1.00 meter planteafstand.
Ved Landbohøjskolens sommerøvelser for de skovbrugsstuderende i sommeren 1973 blev der både foretaget højdem åling (100 træ er på hver parcel) og en opgørelse over topskudsska- der i årene 1971 og 1972 på de målte træer.
I februar 1976 er der foretaget en opgørelse over plantebestanden på de enkelte parceller.
Antallet a f døde og beskadigede træ e r er indtegnet på skitser i målebogen med angivelser a f de
res placering på arealet. Der blev samtidig m ålt overhøjder.
1173. Gråsten, Frøslev plantage, afd. 538.
Jordbunden består a f sand og grus med et meget lille indhold a f sten. T erræ net er overvejen
de fladt, men i parcel 3 sam t i den fjerdedel af parcel 8, som støder op til denne, består terræ net overvejende a f gamle indlandsklitter, der er op til 1.5 meter høje.
I parcel 7 sam t i halvdelen a f parcel 2 er terræ net svagt kuperet a f indlandsklitter, der er la
vere end ovennævnte.
Den tidligere bevoksning var 75 årig rødgran, som væltede i stormene i 1967 (bonitet 4.2 ef
ter C.M .M .). Alle stødene samt resterne a f kvaset var i foråret 1970 blevet samlet i parallelle ranker, som lå med en afstand på 18-20 meter. I foråret 1971 blev arealet harvet 3 gange med Lindenborg tallerkenharve. Harvningen om fattede hele arealet med undtagelse af ganske en
kelte pletter på klitterne, og den har på jæ vnt terræ n været fortrinlig.
F o r s ø g nr 11 7 3
G r å s t e n , F r ø s l e v p l a n t a g e , afd. 5 3 8
N
r æ k k e r æ k k e r æ k k e
1.75 m 1,25 m 0.75 m
3 8 5
1,75 m 3.0 0 m 2 , 2 5 m
6 2 1
2 . 5 0 m 1,50 m 1.25 m
4 9 7
2,0 Om 3.2 5 m 2,75 m
0 50 m
1 ■ i . ■ i
Figur 6. 1173 Gråsten
Plantningen blev foretaget med SFI hakke, og den fandt sted i dagene mellem den 20. og 28.
april 1971 under tilsyn af B. Jakobsen. Vejret var de fleste dage tørt og blæsende. Der anvend
tes 2 /2 rødgran leveret fra Statsskovenes planteavisstation. Proveniensen var Nødebo, afd. 58.
Der blev foretaget efterbedring i de første 2 år, og der har i sommeren 1971 og 1972 været kørt med Lindenborg harve i de parceller, hvor det har været muligt. Der blev noteret vildtbid på 20% af planterne i 1972 og på næ sten alle planter i 1974.
Arealet h ar fra sommeren 1976 indgået i et om råde med kreaturgræsningsforsøg. Ved et ef
tersyn i foråret 1977 blev der ikke noteret skader på grund heraf. Derimod var der sket en plan- teafgang på ca. 10% på grund a f tørke i de to foregående somre.
1193. H arreskov plantage, afd. 47.
Jordbunden består af groft sand med et ret stort indhold a f m indre sten. Den var d æ kket af et ca. 10 cm tykt lag af m or og nåle. T erræ net er svagt faldende mod syd. Den tidligere bevoks-
F o r s ø g n r 1 1 9 3
Figur 7. 1193 H arreskov plantage
D e t forstlig e F o rsø g sv æ se n . X X X X . H . 4 . 2 . s ep te m b er 1 9 8 6 . 2
ning består a f rødgran plantet 1878 (bonitet 7.2 efter G .W .N .). H ovedparten af denne var sko
vet i vinteren 1971/72. Ved en supplerende hugst i sommeren 1972 fjernedes overstanderne i hveranden a f de oprindelige ræ kker. Efter denne hugst var der en overstandermasse på ca. 70 m V ha tilbage bestående fortrinsvis af de mindste træ er.
Kvaset var samlet i en 3-4 meter bred ranke i de parcelgrænser, som går vinkelret på vejen.
Der blev ikke foretaget nogen jordbearbejdning før plantningen, men udslæbning og kvas
rydning havde i beskeden grad virket som sådan ved enkelte steder at blande mos- og nålelaget med m ineraljorden.
Plantningen udførtes med plantebor af svensk type, og den blev foretaget i dagene omkring 1. september 1972 under tilsyn a f B. Jakobsen. Der anvendtes 2 /2 rødgran, og deres prove- niens var Toplita U .P . IV u.a. 21-24.
Der er blevet efterbedret i de første 3 år. I de to tørkesom re 1975 og 1976 er der sket nogen udgang. Den skønnes at være under 10% i alle parceller. Slåning har ikke været nødvendig.
Enkelte overstandere faldt i vinteren 1974, og i foråret 1979 er ca. 40 m 3 a f overstandermassen blevet afviklet. Der har været nogen opvækst a f selvsåede rødgraner.
1240. Christianssæde, afd. 448.
Jordbunden består a f stiv ler. T erræ net er nogenlunde fladt. Der er en svag forhøjning i p ar
cel 1 og en ubetydelig lavning, hvori der går en grøft, i parcel 3 og 6.
A realet var tidligere bevokset med rødgran, som blev afdrevet i vinteren 1975/76. Der var kun svage angreb a f rodfordæ rver i den af drevne bevoksning. Bedømt u dfra udseendet a f ny- skovede stød skønnedes det, at ca. 5*% a f træ erne var angrebet.
Der blev ikke foretaget jordbearbejdning før plantningen, men arealet blev ryddet for kvas.
Plantningen, som blev udført ved skripning med spade, blev foretaget i de sidste dage a f april 1976 under tilsyn a f B. Jakobsen. P å grund a f tørken gik ca. 90% af planterne ud i løbet af sommeren. Der blev efterbedret i foråret 1977 og atter i 1979. Provenienserne var i 1976 Zeli- na, Czekoslovakiet, ved efterbedringen i 1977 Thüringen, Meiningen og ved efterbedringen i 1979 Nødebo. Plantebestanden er (1982) langtfra kom plet. Der mangler fra 10-22% i de 5 stør
ste planteafstande.
Arealet har ikke været hegnet, men planterne er blevet tjæ ret m od vildtbid.
Der udvikledes ret hurtigt en kraftig vegetation på arealet. De to første somre blev der slået med le, men ellers er ukrudtsbekæ m pelse sket ved sprøjtning (Atrazin).
Der er kommet en del birkeopvæ kst på arealet.
N F o r s ø g nr
C h r i s t i a n s 2 4 0
s æ d e , a f d . 4 4 8
4 6 3
2,0 0 m 2 . 5 0 m 1,7 5 m
g 2 8
3,2 5m 1.50 m 3,0 0 m
7 1 5
2.75 m 1,25 m ' 2 . 2 5 m
Figur 8. 1240 Christianssæ de
1241. Corselitze, afd. 415.
Jordbunden består a f ret stiv ler. Terræ net er nogenlunde fladt, men skråner svagt imod nordøst.
Arealet var tidligere bevokset med bøg (alder 168 år, bonitet 1,8 efter C .M .M .). Bøgene blev afdrevet i efteråret 1976, og arealet blev ryddet for kvas før plantning. Der blev ikke udført jordbearbejdning før plantningen. Plantningen, som blev udført ved skripning med spade, blev foretaget i de første dage af november 1976 under tilsyn a f B. Jakobsen. Planternes prove- niens var Nødebo, F 71.
Forsøget har ikke været hegnet. I vinteren efter plantningen blev en del planter bidt a f rå
vildt, men derefter blev topskuddene tjæ ret, indtil planterne nåede over bidhøjde. Der har væ ret en meget lille planteafgang på arealet (under 2% efter 1. vækstsæson), og der blev foretaget en efterbedring af denne afgang i 1978.
Det første år var der meget lidt generende vegetation, og den blev bekæ m pet ved pletvis slå
ning med le. I årene 1978-81 (begge incl.) er bekæmpelsen sket ved årlig sprøjtning med enten A trazin eller Velpar. Pletter med hindbæ r er slået med le.
F o r s ø g n r 1 2 4 1 — "
C o r s e I i t z e , a f d . 4 1 5
1 9 3
1,25 m 3,25 m 1,75m
8 6 7
3. 00 m 2. 5 0 m 2 . 7 5 m
4 5 2
2 . 0 0 m 2,25 m 1.50 m
0
L.. ____ L.. • ± I 5 0 m Figur 9. 1241 Corselitze
Der har ikke væ ret birkeopvæ kst a f betydning, men der findes enkelte bøgeplanter spredt over arealet. Kun få a f disse er over 1 meter høje (i 1983).
1302. Vallø, afd. 167.
Terræ net er nogenlunde fladt, det skråner svagt mod vest og syd. Overgrunden er en ret stiv lerjord i god muldtilstand.
Den tidligere bevoksning var bøg fra 1857 (bon. ca. 2.0 efter C .M .M .). Den var blevet afdre
vet i vinteren 1981/82.
Der blev ikke foretaget nogen jordbearbejdning af arealet, men dette blev ryddet for kvas før plantningen. Selve plantningen fandt sted i dagene 19. til 22. april 1982 under tilsyn a f B.
Jakobsen. Vejret var tø rt med en del sol i dagtimerne, og der var nattefrost i 3 af disse døgn.
Planternes proveniens var Nødebo F 71.
Der er foretaget efterbedring med samme proveniens i foråret 1983. Opgørelse over plan- teafgangen i de enkelte parceller findes i målebogen.
F o r s ø g n r 1 3 0 2
5 0 m
— i--- 1____ I Figur 10. 1302Vallø
Arealet er ikke hegnet, men planterne har væ ret tjæ re t mod vildtbid. Det har været slået med le i alle parceller i sommeren 1982 og 1983.
1303. Sorø, afd. 219.
Terræ net er nogenlunde fladt, det skråner svagt imod øst. Overgrunden er en ret stiv lerjord i m uldtilstand.
Den tidligere bevoksning var bøg fra 1881 (bon. 1.6 efter C .M .M .). Den var blevet afdrevet i vinteren 1980/81.
Der blev ikke foretaget nogen jordbehandling af arealet, men det blev ryddet for kvas før plantning. Selve plantningen fandt sted i dagene 22. til 27. april 1981 under tilsyn a f B. Jak o b sen. Vejret var koldt og blæsende, men med solskin i ca. 1/3 af tiden.
Planternes proveniens var Nødebo.
F o r s ø g n r 1 3 0 3
0 50 m
_____1 I_i_______ i_______ !_______ !
Figur I I . 1303 Sorø
Der er foretaget efterbedring i forsøget både i foråret 1982,1983 og 1984 med samme prove- niens. Planterne er tjæ ret m od vildtbid om vinteren, og der har været slået med le i alle parcel
ler såvel i sommeren 1981, 1982 som i 1983.
1022. Løvenholm , M arielund. - Ræ kkeafstandsforsøg.
Jordbunden er sandet, og den synes at være ensartet over hele arealet. T erræ net er nogen
lunde jæ vnt. Arealet har tidligere væ ret anvendt til landbrug men det ophørte i 1964.
Arealet blev pløjet og harvet i foråret 1965, og det blev tilplantet samme forår. Der anvend
tes 2 /2 rødgranplanter leveret fra distriktets planteskole, proveniens Rycerka.
I sommeren 1973 blev der i forbindelse med Landbohøjskolens sommerøvelser for de skov
brugsstuderende foretaget en undersøgelse af højdeudviklingen ved de forskellige ræ kkeaf
stande samt en registrering a f topskudsskader på de målte træ er. Forsøgsvæsenets første egentlige målinger i dette forsøg skete først i foråret 1984.
F o r s ø g n r 1 0 2 2
L ø v e n h o l m , M a r i e l u n d
Figur 12. 1022 Løvenholm , ræ kkeafstandsforsøget
p a rc e l , I 1,2
Række:
Nr 11
-a fs ta n d , m
p a r c e l , I 1,6
10
O O O O O o o o o o o o o o O O o o O O o o o o o o o o O O O o O o o O O O O O O o o o o o o o o o o o o o o o
6 5 4 3 2 1 0
C'J o CQ CO ^ cm O CM* CM T - T-* T -' >-■ 1-*
Figur 13. Skitse a f ræ kkeafstandsforsøgets opbygning
2. LITTERATUROVERSIG T
Det følgende er en gennemgang af hovedsagelig nyere litteratur vedrørende forbandtets be
tydning for vedproduktionens kvantitet og kvalitet. Den æ ldre litteratur er sam m enfattet af Sjolte-Jørgensen (1963) og Hefting (1982), hvorfor der for dennes vedkom m ende er henvist til disse.
I litteraturgennemgangen er medtaget forhold, som ikke er analyseret i de danske planteaf- standsforsøg. Det skyldes, at gennemgangen ud over at give et sammenligningsgrundlag for denne undersøgelses resultater også skal give en mulighed for helhedsvurdering af forbandtets indflydelse på en bevoksnings kvantitative og kvalitative udvikling. Hvor intet andet er næ vnt gælder de om talte undersøgelser rødgran.
Der er mange faktorer, som vanskeliggør en sammenligning og fortolkning af forskellige forsøg således f.eks. forskelle i proveniens, lokalitet, bonitet, behandling, hvilke træ er der er udtaget til kvalitetsmålinger (m iddeltræer, hovedtræ er), og om grentykkelsesmålinger er på el
ler under bark. Hvor intet andet er næ vnt, er grendiam eter m ålt på bark. Det kan endvidere være vanskeligt at adskille virkningen a f henholdsvis planteafstand og en senere hugstbehand
ling. Disse forhold m å m an have in m ente ved læsningen af det følgende.
2.1 Planteafgang i kulturstadiet
Planteafgangens størrelse i kulturstadiet er bestemmende for nødvendigheden og om fanget af den for kulturetableringen stæ rkt fordyrende efterbedring.
I en serie planteafstandsforsøg med forskellige nåletræ arter anlagt i 1935-36 over hele Stor
britannien var planteafgangen før slutning i procent af kulturplantetallet uafhæ ngig a f plan- teafstanden (Ham ilton & Christie 1974). Low (1974) mener dog, at hvor tabene skyldes vildt
bid og frost, synes disse at øges med øget planteafstand.
Et tysk forsøg på F orstam t Braunlage viser i overensstemmelse med ovennæ vnte, at plan
teafgangen er uafhængig a f forbandtets størrelse og form (Kramer & Spellmann 1980). Irske forsøg med sitkagran sam t et tysk forsøg med skovfyr giver samme resultat (Low 1974, Dippel 1982).
Planteafgangens størrelse i procent a f kulturplantetallet synes således at væ re uafhængig af forbandtet. K ulturplantetallet må da vælges under hensyntagen til det ønskede stam tal og de aktuelle forhold, d.v.s. den forventede afgang under de pågældende klim atiske betingelser, jordbundsm æssige betingelser m .v. og ved den anvendte kulturteknik.
2.2 Naturlig afgang indtil 1. tynding
Den naturlige afgang indtil 1. tynding må betragtes som spild, medmindre de tørre træ er har haft afgørende indflydelse på tidspunktet for slutning og dermed den periode, hvor kulturpleje eventuelt er nødvendig, eller hvis de har haft afgørende betydning for blivende bestands kvali
tative udvikling. De tørre træ er vil endvidere have medvirket til en forsinkelse af diameterudviklingen.
I et østrigsk forsøg (Pollanschütz 1974) in d tra f slutning for forbandt 1.0 m x 1.0 m ca. 9 år efter plantning og for forbandt 2.0 m x 2 .0 m 13-14 år efter plantning. I forsøget indgår fo r
bandt 1.0 m x 2.0 m, og her in d tra f slutning i ræ kken 7 år efter plantning og mellem ræ kker 11 år efter plantning. Resultaterne stemmer meget godt overens med de tidligere næ vnte britiske forsøg (Low 1974).
I en undersøgelse a f den naturlige afgang indtil 1. tynding har Heding (1969) »ikke fundet holdepunkter for«, at den magre bund kan bæ re fæ rre træ er end den bedre. Afgangen skulle således være uafhængig af boniteten, når den ses i relation til bevoksningshøjden.
Ifølge en ræ kke undersøgelser synes den procentuelle afgang at aftage med øget forbandt, dog er der i flere a f forsøgene ikke afgørende forskelle for forbandt videre end 1.5 m x 1.5 m (Ham ilton & Christie 1974, Haveraaen 1981, Heding 1969, Kramer & Spellmann 1980, P ol
lanschütz 1974 og Kilpatrick et al. 1981 (sitkagran)). Resultaterne betyder imidlertid, at der er store forskelle i den absolutte afgang. En afgang p å3 5 % fo rfo rb a n d t 1.0 m x 1.0 m svarer til 3500 træ er, en afgang på 20% for forbandt 1.25 m x 1.25 m svarer til 1300 træ er, mens en af
gang på 10% for forbandt 2.0 m x 2.0 m svarer til 250 træ er.
Ved en bedømmelse a f om det bedre kan betale sig at plante f.eks. på 1.25 m x 1.25 m frem for på 2.0 m x 2.0 m , m å man skønne, om prisen for plantning af de (1300-250) = 1050 træ er ekstra, som alligevel går tabt, opvejes af en besparelse i kulturpleje p .g r.a. tidligere slutning samt a f en bedre kvalitet på blivende bestand. Endvidere m å forsinkelsen i diameterudvikling ved det større planteantal tages i betragtning.
Tabet af træ er kan reduceres ved en tidlig stam talsreduktion. Forudsæ tninger, for at et så
dant indgreb er hensigtsmæssigt, er im idlertid, at det ikke foretages så tidligt og er så stæ rkt, at virkningen på kvaliteten bliver den samme, som hvis m an oprindelig havde plantet på stor af
stand, og at det økonom iske udbytte bliver større, end hvis m an havde u ndladt at foretage ind
grebet..
2.3 H øjde
Det bedste udtryk for højden ved sammenligning a f forskellige forbandt er overhøjden, da denne ikke er påvirket a f de tæ tte forbandts undertrykte træ er.
I et ældre dansk planteafstandsforsøg i Gludsted plantage er kun opgivet tal for m iddelhøj
de (forbandt 0.5 m x 0.5 m - 2.25 m x 2.25 m). Denne tiltager, som man m å forvente, med øget planteafstand - i dette tilfæ lde indtil forbandt 1.5 m x 1.5 m (Kjersgård 1971). H erefter afta ger højden, men årsager hertil kan være, at de vide forbandt har væ ret hæm m et a f vildtbid samt trykket af overstandere.
I et andet ældre dansk planteafstandsforsøg beliggende i C hristianssæde skov, er der før første tynding ikke forskel i overhøjden mellem forbandt. O verhøjden var d a 7-8 m. Efter tyn
ding 1972 (overhøjde 18-21 m) synes overhøjden at tiltage med stigende planteafstand specielt fra forbandt 0.5 m x 0.5 m til 1.5 m x 1.5 m (Moltesen et al. 1985). Forsøgsanlægget lider imid
lertid af adskillige mangler (manglende gentagelsesparceller og storm skader); forskellene kan således skyldes disse.
Ifølge undersøgelser a f Abetz & U nfried (1983), Braastad (1970), Haveraaen (1981), Kramer
& Spellmann (1980), Kenk (1981) (douglasgran) samt Lynch (1980) og Kilpatrick et al. (1981) (sitkagran) er overhøjden kun lidet påvirket a f planteafstanden.
I Haveraaens opgørelse af et norsk planteafstandsforsøg i Ås kan der ikke påvises sikre sam menhænge mellem forbandt og højde uanset om alle træ er, de 1000 største træ er pr. ha eller blot de 500 største træ er pr. ha indgår i udtrykket for bevoksningshøjden. Dette antages at skyldes, at konkurrencen indenfor parcellerne stadig er beskeden (middelhøjden er 8.4 m , og forbandtet varierer mellem 1.5 m x 1.5 m og 3.75 m x 3.75 m). Imidlertid synes højden for de 500 og 1000 største træ er pr. ha at være størst for de tæ tteste plantninger. En sandsynlig fo r
klaring herpå angives at være en udvalgseffekt (Haveraaen 1981).
I et andet norsk forsøg, Spikkestadforsøget, kan der ikke påvises nogen positiv udvalgsef
fekt ved forbandt mellem 1.25 m x 1.25 m og 2.25 m x 2.25 m (bevoksningshøjde 8.9 m) (Braa- stad 1970). Det er vel sandsynligt, at en udvalgseffekt kun kan konstateres, når planteafstan
den antager ekstreme værdier.
I de britiske forsøg stiger overhøjden med aftagende planteafstand, hvilket måske kan skyl
des, at de tæ tte plantninger bedre undertrykker konkurrerende vegetation. Forskellen er eta
bleret ved overhøjden 6-8 m og synes at holde sig konstant. Forskellen imellem forbandt 0.9 m x 0.9 m og forbandt 2.4 m x 2.4 m andrager ca. 0.4 m (Ham ilton & Christie 1974).
Braastad (1979) finder i et tredje norsk planteafstandsforsøg, H urdalforsøget, at overhøj
den for forbandt 1.2 m x 1.2 m er signifikant mindre end overhøjden for forbandtene 1.8 m x 1.8 m, 2.4 m x 2 . 4 m og 3.0 m x 3 . 0 m. Forskellen er ca. 0.5 m ved en overhøjde på ca.
10 m.
Unge planteafstandsforsøg med douglasgran anlagt p å lokaliteter med forskellig bonitet vi
ser, at på høj bonitet tiltager højden for de 30% største træ er pr. ha med aftagende planteaf
stand. Det om vendte forhold gør sig gældende på lav bonitet (Kenk & Weise 1983). De vide forbandts overlegenhed på lav bonitet tillægges den mindre konkurrence om vand og næ ring.
F orfatterne henviser til Kramer (1960), som i planteafstandsforsøg med rødgran fandt, at de vide forbandt også i højere aldre var overlegne på lav bonitet, mens der ikke var sikre forskelle mellem forbandt på god bonitet. Et tysk forsøg med skovfyr anlagt på mager sandjord er i overensstemmelse hermed, idet overhøjden tiltager med stigende planteafstand (Thren 1985).
E t planteafstandsforsøg i Gedhus plantage på K arupfladen viser i lighed med ovennævnte, at den største højdevækst forekom m er ved stor planteafstand (Oksbjerg et al. 1969).
I almindelighed kan m an nok regne med, at planteafstanden ikke har væsentlig indflydelse på højdevæksten. En undtagelse herfor udgør måske de magre lokaliteter.
2.4 Diameter
Planteafstandsforsøg viser samstemmende, at diameteren øges med stigende planteafstand.
Hvilken indflydelse dette har på den samlede volum enproduktion og dennes dimensionsforde- ling afhænger af den senere hugstbehandling.
I det tidligere nævnte forsøg i As er der kun signifikant forskel på middeldiameteren,' når al
le træ er medregnes (Haveraaen 1981). Som tidligere næ vnt er konkurrencen på dette tidspunkt da også stadig beskeden. I rektangelforbandtet 1.5 m x 3.0 m er diameteren klart m indre end i
forbandt 2.0 m x 2.0 m, endskønt arealet pr. træ er om trent det samme. H averaaen m ener, at det kan skyldes, at den indbyrdes konkurrence sæ tter tidligere ind ved rektangelforbandt end ved kvadratforbandt.
I forsøget på Forstam t Braunlage kan Kramer & Spellmann (1980) ikke påvise signifikante forskelle mellem forbandt ved bevoksningshøjde 6.2 m. Dette begrundes med, at der endnu ik
ke er stæ rk konkurrence mellem træ erne, selv ikke i forbandt 1.5 m x 1.5 m. Der er im idlertid en helt klar tendens til, at større planteafstand fører til større m iddeldiameter. Der er ikke for
skel mellem forbandt 1 . 0 m x 3 . 0 m og forbandt 1.5 m x 2.Om, hvor arealet pr. træ er det sam me.
De britiske afstandsforsøg har været underlagt forskellige hugstbehandlinger. I utyndede parceller stiger den absolutte forskel i diameter mellem forbandt med stigende bevoksnings
højde. I tyndede parceller, hvor hugststyrken har været stæ rkest i de vide forbandt, er billedet det samme som ovenfor, blot er forskellene større. I bevoksninger, som er tyndet til samme stam tal, er forskellene konstante eller reducerede (Ham ilton & Christie 1974). Et sydfinsk for
søg viser i overensstemmelse hermed, at diameterforskellene selv efter 3. hugstindgreb ved overhøjden 17-22 m er nogenlunde konstante (Hannelius 1978).
Diameter efter tynding ved alder 17, 21 og 25 år for de forskellige forbandt i Christianssæde- forsøget viser også, at forskellen mellem forbandt ved første hugstindgreb synes at holde sig konstant ved de senere indgreb. Forskellen er 3-4 cm mellem forbandt 1.0 m x 1.0 m og 2.0 m x 2 . 0 m (Kjersgård 1964). Forløbet a f diam eter i forhold til planteafstand efter 1. tynding (ved alder 32 år) i Gludstedforsøget svarer til forløbet efter 1. tynding (ved alder 17 år) i Chri- stianssædeforsøget (Kjersgård 1971).
I H urdalforsøget er diameterforskellen mellem forbandt 1.2 m x 1.2 m og 2.4 m x 2.4 m ca.
3 cm ved bevoksningshøjden 8.9 m (Braastad 1979).
I en stor undersøgelse udført af Kramer et al. (1971) over kvaliteten i rødgranbevoksninger plantet på stor afstand, kunne man for de 71 undersøgte bevoksninger i aldre fra 31 til 124 år ikke påvise nogen sikker forbindelse mellem diam eterudvikling og udgangsforbandt, angive
ligt fordi den senere behandling har skjult en oprindelig sam m enhæng. Dog kunne fastslås en tydelig tendens til udvikling af større diam eter ved større ræ kkeafstand.
Kramer & Spellmann (1980) har undersøgt diam etertilvæksten i to utyndede bevoksninger plantet på henholdsvis 1.5 m x 1.5 m og 3.0 m x 3.0 m. Det tæ tte forbandt sluttede i 14 års alde
ren, mens dette først skete ca. 20 år senere for det vide forbandt. Diam etertilvæksten for de 800 største træ er pr. ha var størst i det vide forbandt i denne 20 års periode, mens tilvæksten både før og efter var den samme for de to forbandt. Dette resultat er helt i overensstemmelse med de refererede undersøgelser, hvor forskellene netop synes at grundlægges på et tidligt tids
punkt for dernæ st at holde sig konstante. Sjolte-Jørgensen (1963) kommer til samme resultat og angiver, at m iddeldiameteren stiger med ca. 2 cm for hver halve meter planteafstanden for
øges.
Ved et tidligt hugstindgreb netop når bevoksningen slutter, vil man kunne forhindre, a t de tæ tte forbandt taber i diam etertilvækst. Som næ vnt i afsnit 2.2 forudsæ tter dette dog, at ind
grebet kan betale sig rent økonom isk, hvilket betyder, at en eventuel kvalitetsforringelse også må tages i betragtning.
2.5 G rundfladeproduktion
Planteafstandsforsøg viser samstemmende, at grundfladeproduktionen falder med stigende planteafstand.
Det svenske Ombergforsøg er tyndet 1. gang ved overhøjden 8.3 m. E fter 3. hugstindgreb ved overhøjden ca. 14 m er forskelle i grundflade pr. ha mellem de forskellige forbandt udjæ v- net (Wiksten 1965). Forsøget viser, at størsteparten af forskellene i samlet grundfladeproduk
tion ved overhøjden 21-22 m hidrører fra perioden indtil 1. tynding. Forskellen mellem for
bandt 1.0 m x 1.0 m og forbandtene 1.75 m x 1.75 m og 2.0 m x 2.0 m er ca. 22 m V ha.
I de britiske forsøg opnås den maksimale forskel i samlet grundfladeproduktion mellem for
bandt ved overhøjden 12-15 m for derefter at holde sig konstant. Forskellen mellem forbandt 0.9 m x 0.9 m og 2.4 m x 2.4 m er for rødgran og sitkagran 16-18 m 2/h a . Udelades træ e r med brysthøjdediam eter mindre end 7 cm er forskellen mindre (Ham ilton & Christie 1974).
Christianssæde- og G ludstedforsøget viser i overensstemmelse med ovennævnte forsøg, at forskellene i grundfladeproduktion opstår på et tidligt tidspunkt. Ved bevoksningshøjde ca. 7 m er forskellen i grundflade pr. ham ellem forbandt 1 .0 m x 1.0 m og 2.0 m x 2.Om 5.9 m V ha.
Denne forskel udjævnes im idlertid ved den senere hugst behandling.
I det nordirske planteafstandsforsøg med sitkagran, hvor der ikke er foretaget tynding, sy
nes forskellen mellem forbandt 1.9 m x 1.9 m og 3.7 m x 3.7 m at holde sig konstant fra over
højden 9.3 m, med en tendens til et fald ved overhøjden 18.5 m (Kilpatrick et al. 1981). I et irsk forsøg med sitkagran (Lynch 1980) er forskellen mellem forbandt 1.2 m x 1.2 m og forbandt 3.6 m x 3.6 m ved alder 15 år 20 m 2/h a , og det antages, at det maksimale tab i grundfladepro
duktion over en om løbstid vil ligge mellem 20 og 30 m 2/h a .
Størsteparten a f forskellene i den samlede grundfladeproduktion synes at opstå i ungdom men, og størrelsen er afhængig af, hvornår tynding påbegyndes og med hvilken styrke. G rund
fladeproduktionen senere i bevoksningens liv er stæ rkt afhængig a f hugst behandlingen.
2.6 Form tal
Med stigende planteafstand falder form tallet.
Ved formtalsmålinger på »såvidt muligt bestandstypiske træ er« i Christianssædeforsøget er der påvist en forskel mellem forbandt 1.25 m x 1.25 m og 2.0 m x 2.0 m på 5<>7o af værdien for forbandt 1.25 m x 1.25 m (Kjersgård 1964).
I det nordirske forsøg med sitkagran er der indtil overhøjden 11 m ingen forskelle i form tal.
Ved overhøjden 18.5 m er forskellen mellem forbandt 1.9 m x 1 .9 m og 3.7 m x 3 .7 m 6% (Kil
patrick et al. 1981).
Forskelle i form tal synes at væ re relativt sm å, af større interesse er im idlertid afsmalningens størrelse - denne behandles i afsnit 2.12.
2.7 Volum enproduktion
Den samlede volum enproduktion falder med stigende planteafstand. Planteafstandens ind
flydelse på dimensionsfordelingen er im idlertid ofte a f større betydning.
Som for grundfladeproduktionen opstår forskelle i volum enproduktion på et tidligt tids
punkt for derefter at holde sig nogenlunde konstant. I Om bergforsøget kan over halvdelen af forskellene i total volum enproduktion ved overhøjden 21-22 m således føres tilbage til tids
rummet inden 1. tynding. Forskellen mellem forbandt 1.0 m x 1.0 m, som dog har en noget hø
jere bonitet end de øvrige, og forbandt 2.0 m x 2.0 m er omkring 120 m 3/h a (Wiksten 1965).
I de britiske forsøg nås de maksimale forskelle ved overhøjden 12-15 m. Forskellen mellem forbandt 0.9 m x 0.9 m og 2.4 m x 2.4 m er ved 1. tynding (overhøjde 10-12 m) for rødgran og sitkagran 40-55 m V ha (Ham ilton & Christie 1974).
I H urdalforsøget er forskellen mellem forbandt 1.2 m x 1.2 m og 2.4 m x 2.4 m 41 m V ha ved overhøjden 10.2 m (bevoksningshøjde 8.9 m). Den relative forskel vil antagelig aftage stæ rkt med alderen, men det er muligt, at den absolutte forskel vil øge noget i de nærm este år (Braa- stad 1979).
Med henblik på lønsom heden a f 1. hugstindgreb er det a f interesse at få klarlagt, hvilken be
tydning denne m erproduktion i de tæ tte forbandt har for dimensionsfordelingen ved tids
punktet for 1. tynding. En opgørelse a f totalproduktionen fordelt på diameterklasser for Chri- stianssæde- og Spikkestadforsøget ved bevoksningshøjde henholdsvis 10.0 m og 8.7 m viser, at dimensionsfordelingen bliver gunstigere med stigende planteafstand, og at m erproduktionen i de tæ tte forbandt udgøres a f småtdim ensioneret træ . T ræ med brysthøjdediam eter mindre end 12 cm udgør i Christianssædeforsøget 79% af totalproduktionen for forbandt 1.25 m x l . 2 5 m men kun 39% for forbandt 2.0 m x 2 . 0 m. Spikkestadforsøget er helt i over
ensstemmelse hermed. Forskellen i totalproduktion mellem forbandt 1.25 m x 1.25 m og 2.0 m x 2.0 m i Christianssædeforsøget er 13 m V ha og i Spikkestadforsøget 36 m V ha mellem for
bandt 1.25 m x 1.25 m og 2.25 m x 2.25 m. Det skal bem ærkes, at Christianssædeforsøget har været tyndet én gang, men svagt. Om bergforsøget underbygger disse resultater, idet næ sten hele m erproduktionen i forbandt 1.0 m x 1.0 m er ikke-salgbar masse, dersom grænsen er 10 cm i brysthøjde.
Ifølge Møller (1973) er nedgangen i udnyttelig massetilvækst i absolut mål ved anvendelse af videre forbandt end 1.25 m x 1.25 m næ sten uafhængig af bonitet, hvilket støttes a f Hefting (1982).
Hugstmetoden (manuel, maskinel, selvskovere, flishugning), afsætningsm ulighederne og hensynet til blivende bestand vil være afgørende for, om det er lønsom t at udnytte de mindste dimensioner og dermed m erproduktionen i de tæ tte plantninger.
Ved sammenligning a f totalproduktion og dimensionsfordeling senere i en bevoksnings liv må m an være opm æ rksom på, at ikke alene planteafstanden, men i afgørende grad også hugst
styrken, har indflydelse herpå.
Forsøgsvæsenet foretog i foråret 1982 en engangsundersøgelse (upubliceret) i to ca. 50 årige rødgranbevoksninger i Rø plantage, Bornholms statsskovdistrikt. Disse var oprindelig plantet på henholdsvis 1.25 m x 1.25 m og 2.50 m x 2.50 m og henholdsvis behandlet »norm alt« og al
drig tyndet. Bevoksningerne havde på opgørelsestidspunktet en m iddelhøjde på 21 m, et stam- tal for forbandt 1.25 m x 1.25 m på 942 s tk ./h a og for forbandt 2.50 m x 2 .5 0 m på 1156 stk ./h a og endelig en grundflade på henholdsvis 38 m 2/h a og 55 m V ha. Den totale m erpro
duktion i det tæ tte forbandt andrager 54 m V ha, som udgøres af træ med brysthøjdediam eter
mindre end 15 cm. For forbandt 1.25 m x 1.25 m udgør vedmassen med diam eter mindre end 15 cm 12% af totalproduktionen og vedmassen med diam eter større end 25 cm 22% a f to ta l
produktionen. De tilsvarende værdier for forbandt 2.50 m x 2.50 m er 3% og 61% .
I Spikkestadforsøget er i tre af parcellerne (kvadratforbandt 1.25 m , 1.75 m og 2.25 m) ført en stæ rkt egaliserende hugst således, at stam tal, grundflade og volumen er det samme efter 3.
hugstindgreb ved bevoksningshøjden ca. 13 m. Ved bevoksningshøjden ca. 17 m er der ingen forskel i salgbar masse (brysthøjdediameter større end 12 cm), og dimensionsfordelingen er nogenlunde den samme (Braastad 1970).
Ved en opgørelse a f Ombergforsøget ved overhøjden 21-22 m er produktionen af salgbar masse størst i forbandt 1.5 m x 1.5 m. Dersom mindste brysthøj dediameter for tømm er er 20 cm, udgør cellulosetræ 65% a f den totale produktion for forbandt l . Om x 1.0 m , 56% for fo r
bandt 1.5 m x 1.5 m, 45% for forbandt 1.75 m x 1.75 m og 39% for forbandt 2.0 m x 2.0 m u n der forudsæ tning af, at der ikke forekom m er nedklassificering af tøm m er til cellulosetræ (Wiksten 1965).
I det sydfinske forsøg er tøm m erprocenten ved overhøjde 17-22 m 80% for forbandt 2.7 m x 2.8 m og 2.25 m x 2.25 m men 40-50% for forbandt 1.3 m x 1.5 m (Hannelius 1978).
I det nordirske forsøg med sitkagran, som ikke er tyndet, findes henholdsvis 20% og 10% af totalproduktionen for forbandt 1.9 m x 1.9 m og 2.6 m x 2.6 m i diameterklassen 7-14 cm ved overhøjden 18.5 m. De videre forbandt har kun en ubetydelig del af totalproduktionen i denne klasse. 40% a f produktionen for forbandt 1.9 m x 1.9 m har en mindste topdiam eter på 20 cm, mens dette gælder 49% af produktionen for forbandt 2.6 m x 2.6 m og 90% a f produktionen for de videre forbandt (Kilpatrick et al. 1981).
Det fremgår a f ovenstående, at hugstbehandlingen har afgørende indflydelse på dim en
sionsfordelingen, og at indflydelsen fra planteafstanden helt kan udviskes ved en tidlig, kraftig hugst.
2.8 Stabilitet m o d storm fald og snetryk
A f betydning for en bevoksnings storm fasthed er bl.a. rodsystemets udvikling og hyppighe
den og styrken af hugstindgreb. Disse faktorer synes um iddelbart at tale for plantning på stor afstand - dels fordi træ er på stor afstand må formodes at udvikle større rodsystemer, dels for
di vide plantninger har et mindre tyndingsbehov.
H efting (1982) refererer en undersøgelse af Fraser (1967), som tydeligt viser, at rodkagens diameter øges med stigende planteafstand i en utyndet sitkagranbevoksning. Det fremgår end
videre, at reaktionen på tynding er ret langsom, idet tæ tte plantninger 8 år efter tynding stadig har mindre roddiam eter end de utyndede vide plantninger med nogenlunde samme træ a f
stand.
Stormen i november 1981 anrettede betydelig skade i den førom talte bevoksning i Rø plan
tage plantet på 1.25 m x 1.25 m og behandlet »norm alt«, mens den utyndede bevoksning plan
tet på 2.50 m x 2.50 m var helt uskadt. ' .
Hvilken betydning forbandtets form har for rodudvikling og storm fasthed er uvist. Møller (1970) mener, at plantning på 1.5 m x 2 .5 m vil give et langt rektangulæ rt rodrum , som under
forudsæ tning af »nogenlunde norm al udhugning« vil resultere i træ er, »der måske nok er storm faste, hvis storm en går vinkelret på ræ kkerne, men svage, hvis den går på langs ad dem«
(Møller 1970, p. 56).
I flere undersøgelser (bl.a. B raastad (1970, 1979), Kramer & Spellmann (1980), Pollan- schütz (1974) og Ehrentreich (1983) (skovfyr)) påvises en snæver sam m enhæng mellem diam e
ter og skadefrekvens som følge af snetryk. Således er skaderne mest om fattende i tæ tte p lan t
ninger og størst for de laveste diam eterklasser. Jo større forholdet højde/brysthøjdediam eter (h/d) er, desto større er faren for skader. O fte nævnes h /d = 80 som en kritisk grænse.
H urdalforsøget blev ved bevoksningshøjden 8.9 m ram t a f et kraftigt snefald med våd sne, som førte til om fattende skader. H /d -fo rh o ld et var mindre end 80 for de to videste forbandt (2.4 m x 2.4 m og 3.0 m x 3.0 m), og skadefrekvensen var betydeligt m indre end i de tæ ttere forbandt (Braastad 1979).
I forsøget på Forstam t Braunlage udviste rektangelforbandt større stabilitet end kvadrat
forbandt. Dette forklares med, at rektangelforbandt slutter senere, og derved bliver krone- længden større, hvilket skulle betyde større sikkerhed mod snebrud (Kramer & Spellmann 1980).
Stor planteafstand har gunstig indflydelse på stabiliteten både mod storm fald og m od sne
tryk.
2.9 R åd
Hefting (1982) konkluderer på grundlag af litteraturstudier, at de refererede undersøgelser viser en mulighed for m indre rådangreb med stigende planteafstand. I vide plantninger går der dels længere tid før der sker rodsam m envoksninger og før der tyndes, end i tæ tte plantninger, dels vil der være fæ rre stød og dermed fæ rre muligheder for stødinfektioner.
2.10 Bulhøjde
Bulhøjden ved tidspunktet for 1. tynding er afgørende for, hvilken indflydelse tyndingen får på vedkvaliteten m .h .t. grentykkelse.
I de tre norske forsøg aftager bulhøjden fra 1.9 m til 0.5 m, når m an går fra forbandt 1.2 m x 1.2 m til forbandt 2.5 m x 2.5 m ved bevoksningshøjden 8.4 - 8.9 m. I de videre forbandt har planteafstanden endnu ikke indvirket på bulhøjden (Braastad 1970, 1979 og H averaaen 1981).
I et tysk forsøg med douglasgran svarede »bulhøjden« i og mellem ræ kker for forbandt 2.5 m x 5 . 0 m til bulhøjden i kvadratforbandtparceller med planteafstand henholdsvis 2.5 m og 5.0 m (Kenk 1981).
2.11 G rentykkelse og -antal
Veddets værdi er stæ rkt afhængig a f størrelsen og m ængden af knaster, der nedsætter ved
dets styrkeegenskaber såvel som udbyttet og kvaliteten a f cellulosemassen (Madsen et al.
1978).
2 .1 1 .1 A n ta l grene i g re n kra n se n
I Christianssædeforsøget er antal grene pr. grenkrans ca. 5 uanset planteafstand og højde over jorden (Moltesen et al. 1985). Dette stemmer godt overens med andre undersøgelser (Ny- linder 1959, Laidly & Barse 1979 (Pinus resinosa), Kennel 1976 (skovfyr)). I et forsøg med ung skovfyr (12 år) har Dippel (1982) fundet, at grenantallet stiger med stigende areal pr. træ indtil et areal på 1.6 m2, derefter er grenantallet konstant. Forbandtets form har ingen betydning.
Lignende resultat også for skovfyr er fundet a f Thren (1985). Løvengreen (1935) og M adsen et al. (1978) har undersøgt hugststyrkens indflydelse på bl.a. grenantal og fundet, at denne heller ikke har indflydelse herpå.
2 .1 1 .2 G r e n ty k k e ls e
Én stor knast nedsæ tter veddets styrke mere end flere små knaster med tilsam men samme areal (Madsen et al. 1978). De fleste undersøgelser over planteafstandens og hugststyrkens ind
flydelse på gren tykkelsen koncentrerer sig da også om største gren i en grenkrans.
Kramer et al. (1971) fandt ved undersøgelse af knaststørrelse i tøm m er kvalitetssorteret a f praktikere, at en gennemsnitlig m aksimal knaststørrelse på 20 mm u.b. 5 m .o .j. (meter over jorden) synes at være en god grænse mellem tysk B- og C-kvalitet (A-kvalitet er knastfri). H ef
ting (1982) har foretaget en sammenligning af de danske og de tyske klassificeringsregler og fundet, at der er god overensstemmelse. 20 mm-grænsen skulle derfor også være anvendelig under danske forhold.
Grentykkelsens størrelse ved tidspunktet for 1. tynding har særlig interesse, da det i tyndede bevoksninger som næ vnt er vanskeligt at adskille indflydelsen fra henholdsvis planteafstand og hugstbehandling.
I H urdalforsøget har man m ålt grendiam eter på bark 2 cm fra stammen på den største gren i grenkransene fra 1.5 m .o .j. til 5.0 m .o .j. for de 15 største træ er pr. parcel (der er 4 parceller pr.
forbandt). Grendiam eteren (gennemsnit af alle højder) stiger retlinet fra 14.8 mm for forbandt 1.2 m x 1.2 m til 20.3 mm for forbandt 3.0 m x 3.0 m (Braastad 1979).
I forsøget i Ås er der m ålt største grentykkelse i forskellige niveauer op til 2.5 m .o .j. på 25-35 træ er pr. parcel (der er 2 parceller pr. forbandt). Grentykkelsen øger med højden over jorden indtil 2 m .o .j. og med forbandtet indtil forbandt 3.0 m x 3.0 m. I højden 1.1 - 1.5 m .o .j. stiger grentykkelsen således fra ca. 12.5 mm for forbandt 1.5 m x 1.5 m til ca. 20.5 mm for forbandt 3.0 m x 3.0 m. Over 2.0 m.o.'j. stiger grentykkelsen fra ca. 14.0 mm til ca. 21.5 mm. M aterialet tyder endvidere på, at grendiameteren øges noget med stigende træ størrelse indenfor samme forbandt. Forskelle mellem forbandt m .h .t. diameter, bulhøjde og grentykkelse kan dog være noget udvisket, fordi et manglende træ i denne tidlige fase påvirker udviklingen a f træ erne i de tæ tte forbandt og først senere og totalt stæ rkest i de vide forbandt (Haveraaen 1981).
I forsøget på Forstam t Braunlage har man m ålt grentykkelser på de største grene 1.3 m .o.j.
på 30-35 træ er pr. parcel fordelt over hele diam eterspektret (der er 3 parceller pr. forbandt).
Grendiameteren er formentlig målt under bark. Den gennemsnitlige diameter for de tykkeste grene stiger fra 14.3 mm for forbandt 1.5 m x 1.5 m til 2 0 .0 mm for forbandt 3 . 0 m x 3 .0 m. Da grendiameteren stiger med højden over jorden giver forbandt 3.Om x 3.0 m et uacceptabelt re
