DET FORSTLIGE FORSØGSVÆSEN I DANMARK
: THE DANISH FOREST EXPERIMENT STATION STATION DE RECHERCHES FORESTIÉRES DE DANEMARK
DAS FORSTLICHE VERSUCHSWESEN IN DÄNEMARK B E R E T N I N G E R U D G I V N E V E D D E N F O R S T L I G E F O R S Ø G S K O M M I S S I O N
REPORTS — RAPPORTS - BERICHTE
BIND XXXVII HÆ FTE 1 ISSN 0367-2174
I N D H O L D
Ca r l Ba n g: G røntudbyttet ved forskellige klippem etoder og -intensiteter i Nobilis. (Various Lopping Methods and Intensities for the Production of D ecoration Greenery of Abies Procera). S. 1—22. (Beretning nr. 307).
Sø r e n Fl. Ma d s e n:E t 10-årigt forsøg m ed særlige hugstm etoder og jord- fræsning i gammel gran i Gludsted plantage. (A 10-Year E xperim ent w ith Special Thinning Methods and T reatm ent by R otary Soil C ultivator in Old Norway Spruce in the Gludsted Plantation). S. 23—72. (Beretning nr. 308).
K Ø B E N H A V N
TRYKT I KANDRUP & WUNSCH’S BOGTRYKKERI
1979
ET 10-ÅRIGT FORSØG MED
SÆRLIGE HUGSTMETODER OG JORD- FRÆSNING I GAMMEL GRAN
I GLUDSTED PLANTAGE
A 10-Y EA R E X P E R I M E N T W IT H S P E C IA L T H I N N IN G M E T H O D S A N D T R E A T M E N T BY R O T A R Y
S O IL C U L T IV A T O R IN O L D N O R W A Y S P R U C E IN T H E G L U D S T E D P L A N T A T IO N
A F
S ØREN FL. MADS EN
25
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
1. I n d le d n in g ... 27
2. F o rs ø g s p la n ... 28
3. Lokalitet ... 29
4. Bevoksning ... 30
4.1. E tablering og udvikling ... 30
4.2. Ved forsøgets begyndelse ... 31
5. Forsøgets u d f ø r e ls e ... 31
5.1. P arcellernes indlæggelse ... 31
5.2. B e h a n d lin g e rn e ... 32
6. T ilv æ k s t... 38
6.1. H ø jd e ... 38
6.2. D ia m e te r ... 39
6.3. G r u n d f la d e ... 40
6.4. Vedmasse ... 42
7. Hugst ... 46
7.1. F o rd elin g til d2 ^-klasser ... 46
7.2. F o rd elin g til sortim e n ter ... 48
8. Storm fald ... 49
9. S u n d h e d ... 51
9.1. T ø rk e s k a d e r... 51
9.2. K æ rneråd ... 52
10. L ysstilling ... 55
11. Økonomi ... ... 56
11.1. S ortim enternes dæ kningsbidrag ... 56
11.2. H ugsternes d æ k n in g s b id r a g ... 57
11.3. Skovdriftens økonom i ... 61
12. S a m m e n d ra g ... 65
S u m m a r y... 67
13. L i t t e r a t u r ... 68
14. Bilag (T abellerne 24— 27) ... 69
D et fo rs tlig e F o rsø g sv æ sen . XXXVII. H . l . 31. d ecem b er 1979. 3
27
1. INDLEDNING
Ideen til forsøget blev fø rste gang fre m fø rt i F o rsø g sv æ sen ets h ed e
udvalg u n d e r det o rd in æ re, h alv årlig e m øde i ap ril 1965. I m ø d et deltog k litd ire k tø r P. Thaarup, d e r v a r u d v alg ets fo rm a n d , afd elin g sled er B. Steen- s t r u p og sk o v rid ern e S. A . Christensen, V. H alskov H ansen og A. H v iid fo r
u d e n m e d a rb e jd e re ved F orsøgsv æ senet, og m an foreslog h e r a t iv æ rk sæ tte en forsø g sræ k k e, som skulle belyse m u lig h e d ern e fo r ved specielle h u g st- og jo rd b e a rb e jd n in g sm e to d e r eller k o m b in a tio n e r af disse a t stim u le re til
v æ k ste n i m id a ld re n d e og æ ldre rø d g ran b ev o k sn in g er, som tro d s deres a ld e r e n d n u k u n havde o p n åe t ringe d im en sio n er.
Som eksem pel foreslog m an følgende b e h a n d lin g e r in d d ra g e t i forsø g et:
1. alm indelig u d h u g n in g (n u l-p a rce l) 2. h v er an d en ræ k k e hugges
3. h ver a n d e n ræ k k e hugges, og d er fræ ses.
A f m ø d ere feratet fre m g å r ik k e nogen n æ rm e re d isk u ssio n af eller b e
g ru n d e lse fo r disse forslag. Im id lertid synes de u d elu k k en d e a t sigte m od en forøgelse a f h u g s tu d b y tte t f r a de ek sistere n d e æ ld re b evoksninger. Men allerede dagen e fte r m ø d et — u n d e r ud valgets e k sk u rsio n til K litv æ sen ets p la n ta g e r i T h iste d a m t — blev fo ry n g elsessp ø rg sm ålet in d d ra g e t i o ver
v ejelsern e. S. A. C hristensen foreslog h er, a t m a n sk u lle forsøge a t k la r lægge de forhold, d e r b etin g er d en overo rd en tlig sto re v irk n in g p å u d v ik lingen af såvel de gam le træ e r som a f foryn g elsern e, som m a n o p n å r gen
nem sk æ rm stillin g i forbin d else m ed jo rd b e a rb e jd n in g og u n d e rp la n tn in g . U ndersøgelserne skulle bl. a. også o m fa tte m ik ro k lim a tisk e ob serv atio n er, jo rd e n s fu g tig h ed sfo rh o ld , den k em isk e o m sæ tn in g m . v.
F orslagene, ik k e m in d st det sid stn æ v n te som m an fa n d t p ra k tis k uigen
nem førligt, v a n d t i fø rste om gang ik k e m egen g en k lan g i fo rsø gsko m m is- sionen. Man h en v iste dels til, at d e r allerede v a r in d h ø ste t e rfa rin g e r m ed h en sy n til v irk n in g en af s tæ rk h u g st, bl. a. i det gam le h u g stfo rsø g i Glud- sted p lantage, dels v ar m a n af sta b ilite tsh e n sy n m eget betæ nk elig e ved indgreb af den sty rk e, som h e r v a r foreslået. H edeudvalget afv iste im id le r
tid disse ind vendinger. P å k o m m issio n sm ø d et i m aj 1965 u d ta lte P. T haa
rup således, a t ingen a f h ed eu d v alg ets m ed lem m er h av d e v æ ret bange for s to rm fa ld ved h u g st af h v e r an d en ræ k k e. H an h en v iste til S. A . C hristen
sens ly sstillin g er, ganske v ist e fte r h u g st fr a to ppen, h e r v ar ing en s to rm fald in d tru ffe t. Og p å fæ llesm ødet m ellem hed eu dv alg og forsø gsk om m is-
28
sionen i sep tem b er 1965 u d ta lte A. Hviid, a t y d erlig e re forsøg v a r nødven
dige, id et specielle h u g stm e to d e r i æ ldre b ev o k sn in g er hav de givet afgø
re n d e u d slag m ed h e n sy n til d en senere tilv æ k st, bl. a. havd e S. A. Chri
sten sen s sk æ rm stillin g e r gennem h u g st fra to pp en i de gam le b ev o k sn in ger givet v æ rd ifu ld e p ra k tis k e re su lta te r.
P å b a g g ru n d af den n e d isk u ssio n vedtog m a n a t lade en forsø g sp lan .iidarb e jd e o g a t finde en p asse n d e lo k a lite t til forsøget.
'2. F O R S Ø G S P L A N '
Deri endelige forsø g sp lan blev tiltrå d t a f såvel hed eu d v alg som forsøgs- k o m m issio n p å m ø d er i fo rå re t 1966. F o rsø g ets fo r m å l sk u lle h e re fte r væ re, — a t belyse forskellige h u g st- og jo rd b e a rb e jd n in g sm e to d e rs évne til, a t stim u le re tilv æ k sten i æ ld re rø d g ra n p å heden, og den n æ rm ere u d fo r m n in g b eslu tted es således:
— - Forsøget anlæ gges, i. gam m el gran (70— 80 å r ) og planlæ gges at løbe over 10 år.
— H ver b eh a n d lin g gentages 3 gange (blev sid en ud v id et til 4 g ang e), og d e r anvendes tilfæ ld ig parcelfo rd elin g . ,
— F o rsø g et o m fa tte r 4 b eh a n d lin g e r:
1. h u g s t n e d e fra ved arilæ g og e fté r 5 år.
2. h u g s t fr a to p p en ved anlæ g og e fte r 5 å r m ed h e n b lik på lys- 1 • : stilling:
*" • 3. ræ jk k e h u g s t'a f h ver 4. ræ k k e ved anlæ g og den m id te rste af de re ste re n d e 3 ræ k k e r e f t e r -5 år.
‘ 4. ræ k k e h u g st som næ vnt, og d esu d e n fræ se s d er ved anlæ g og e fte r 5 år.
—; U n d e rp la n tn in g m å ikke fin d e sted. ‘
— U dvisningen fo retag es a f F orsøgsvæ senet.
T il p la n e n k a n bem æ rkes, a t b eh a n d lin g n r. 1 v a r tæ n k t som en s ta n d a rd b e h a n d lin g , d er sku lle m uliggøre , sam m en lig n in g er m ed alm indelig h u g stp ra k s is og an d re forsøg. S å fre m t forsøget k u n n e anlæ gges i G ludsted p ia n ta g e ,.;v a r d é r specielt tæ n k t p å m u lig h ed en fo r sam m en lig n in g m ed det gam le h u g stfo rsø g i afdeling 139, den så k a ld te p rø veflade IS (B r y n- d u m , 1969). B eh an d lin g n r. 2 sv a re r til S. A. C hristensens oplæg, d er tog sigte; p å en, fo ry n g elsessitu a tio n m ed sk æ rm stillin g og u n d e rp la n tn in g , dog n u m ed d en væ sentlige in d sk ræ n k n in g , a t d er alene blev tale om at u n dersøge sk æ rm en s re a k tio n . B eh an d lin g n r. 3 og 4 sv a re r til h edeudv algets op rindelige oplæ g, d er havde ét re n t p ro d u k tip n sm æ ssig t sigte, m en m ed den forskel, a t ræ k k e h u g ste rn e skulle u d fø res i 2 om gange m ed e fte rfø l
gende stab ilise rin g sp erio d er p å 5 år-
2 9 D a u n d e rp la n tn in g ifølge p la n e n ik k e m å tte fin de sted, vil1 forsøget fø rst og fre m m e st k u n n e belyse d et h u g stm æ ssig e u d b y tte a f dén e k siste re n d e gam le bevoksning ved de fo rsk ellige b eh a n d lin g e r. D ette vil også væ re fyldestgørende, så fre m t m a n b e tra g te r fo rsø get som: et re n t h u g s t
forsøg, om end en læ ngere b eh a n d lin g sp e rio d e ville have v æ ret ønskelig.
In d d ra g e r m a n d esu d e n sp ø rg sm ålet om b evok sning ens foryngelse védn n - d e rp la n tn in g , giver forsøget e k sp e rim e n te lt k u n m u lig h ed fo r a t ,v u rd e re sk æ rm en s re a k tio n p å b eh a n d lin g e rn e, og d e tte en d d a k u n så fre m t m an tø r se b o rt fr a u n d e rp la n tn in g e n s eventuelle in d v irk n in g p å sk æ rm en s væ kst. S p ørgsm ålet om fo ryngelsens udv ik lin g m å d a søges b esv a ret ved h jæ lp a f a n d re k ild er, h v o ra f d er isæ r k a n h env ises til det fo ra n om talte, an d e t gam le h u g stfo rsø g i G ludsted plan tag e, som i en vis u d s træ k n in g er u n d e rp la n te t, og h v o rfra e rfa rin g e r p å o m rå d e t allered e foreligger b e sk re vet (H e n r ik s e n , 1971).
3. L O K A L IT E T
I som m eren 1966 stillede S ta tssk o v b ru g et et c irk a 9 h a s to rt are a l be
v okset m ed rø d g ra n til rå d ig h e d fo r forsøget. A realet e r beliggende i G lud
sted p la n ta g e afd elin g 43 u n d e r P a lsg å rd sk o v d istrik t, k u n c irk a 2 km n o rd fo r d et ovennæ vnte gam le h u g stfo rsø g i p la n ta g e n s afd elin g 139.
T e rræ n e t er n æ ste n fu ld stæ n d ig flad t, id et d et k u n stig er m eget svagt op m od afd elin g en s n o rd ø stre h jø rn e . D er e r ik k e fo retag et sæ rlige jo r d b u n d su n d ersø g e lser i forb in d else m ed forsøget, m en d e r e r in gen g ru n d til a t antage, a t jo rd b u n d sfo rh o ld e n e skulle afvige fr a de alm in d elig t fo re
kom m ende i p lan tag en .
T a b e l 1. G ennem snitlig n ed b ø r for h v er af m ånederne maj, juni og juli i p e
rio d ern e 1967— 1971, 1972— 1976, og 1967— 1976, m m /år.
T a b l e 1. Mean precipitation for each of the months Mat/, June and July in the periods 1967— 1971, 1972— 1976 and 1967— 1976, mm/year.
P erio d e å r Peri od years
m aj May
N e d b ø r, m m /å r ju n i
Prec ip ita tio n , m m / y e a r J u n e...
j u l i
Jalg ... -
1 9 6 7 — 1971 62 55 82
1 9 7 2 — 19 7 6 53 39 . 73
19 6 7 — 1976 58 4 7 • . 78
K lim aet p å lo k a lite te n er i tab el 1 belyst ved m åned sv ise n ed b ø rstal i v æ k stp e rio d en m a j— ju li. T allen e sta m m e r fr a den m eteo rolo giske s ta tio n K olpensig beliggende 78 m over h a v e t c irk a 2 k m sy dø st fo r forsøgs- a re a le t (M eteorologisk In s titu t, 1972— 1977 og 1977). T ab ellen v ise r fo r
30
h v er af de næ vnte m å n e d e r stø rre gen n em sn itlig e n ed b ø rsta l i p erio den 1967— 1971 énd i p erio d en 1972— 1976. De n æ v n te å r d æ k k e r tilsa m m e n den 10-årige forsøgsperiode. Med h e n sy n til afvigelser i de en kelte å r k a n det tilføjes, a t 1968 og 1972 h a r v æ ret specielt n edb ørsrige, inen s d et m o d
sa tte h a r v æ ret tilfæ ld et i å re n e 1975 og 1976. I de to sid stn æ v n te å r v a r isæ r ju n i m ån ed p ræ g et af tø rk e, idet d e r k u n fa ld t h en ho ld svis 16 og I I m m nedbør.
4. BEVOKSNING
4.1. E tablering og udvikling.
A fdeling 43 blev sam m en m ed den u m id d e lb a rt syd fo r beliggende afd e
ling 44, i a lt c irk a 41 tø n d e r land, k u ltiv e re t i slu tn in g e n af 1800-tallet.
E fte r sk ræ lp lø jn in g af ly n g h ed en i f. 1889 blev arealet i f. 1894 reolp lø jet, og h e re fte r u d p lan ted e s i san u n e fo rå r rø d g ra n og b je rg fy r på 4 X 2% fods a fsta n d , således a t d e r fo r h v er 3 rø d g ra n e r sa tte s 1 b je rg fy r som h jæ lp e træ . T il besk y ttelse a f bev oksningen blev d er m od vest og n o rd a n la g t et læ bæ lte af in d e rst b je rg fy r i b lan d in g m ed h v id g ran , æ d elg ran og b a lsa m g ra n og y d e rst a f eg.
Med u n d tag else a f egene, som blev sået, ly kk edes k u ltu re n fo rho ldsvis godt. 1 1907 v a r d e r ifølge d rifts p la n e n in d tru ffe t slu tn in g over stø rsted elen af afd elin g 43, og rø d g ra n e rn e v a r i fæ rd m ed a t overvinde stam p ep erio d en . B o rtset f r a læ b æ ltet blev den la n g t overvejend e del af b je rg fy rm a sse n b o rt
hu g g et i 1920/21, og den fø rste ty n d in g i g ra n e rn e g en n em fø rtes i 1929/30.
Ifølge d riftsp la n e n af 1937, d a g ra n ern e v a r 47 å r fra frø, o m fatted e afd e
ling 43 n u en 9.1 h a sto r og 7.9 m høj rød g ran b ev o k sn in g , d er blev k a ra k - T a b e l 2. Hugsten af sand salgbar masse i afdeling 43 fordelt til so rtim en ter
og i alt før forsøgets begyndelse i e. 1966, m 3/h a .
T a b l e 2. The thinning yield of marketable solid volume in Compt. 43 distri
buted on assortments and as a whole before the start of the experiment in autumn 1966, m 3/ha.
, S o rtim en t H u g st, m 3/h a
A s s o r t m e n t Y ie ld , m*/ha
bjergfyr, bræ nde
m o u n t a i n p i n e, f u e l w o o d
37 gran, læ gter
sp ruce , poles
32 gran, stager
sp ruce , st ak es
6 gran, bræ nde
sp ruce , fu e l w o o d
64 gran, snitgavn
sp ruce , b o x wood
13 i alt
total
152
31 te rise re t som su n d og i god væ kst, fo ru d e n 1.8 h a m ed b jerg fy r, h v id g ran og æ d elg ran (læ b æ ltet) af de re sp ek tiv e h ø jd e r 6.3, 7.0 og 7.0 m.
In d til forsøgets begyndelse i e. 1966 er afdeling 43 blevet genn em hug get gentagne gange, sen est i 1961/62. I tab el 2 e r d e r givet en so rtim en tsv is opgørelse a f den to tale h u g st af san d salg b ar m asse i afdeling en fø r fo r
søgets iv æ rk sæ ttelse. O pgørelsen er b a se re t p å d is trik te ts afdélingsvise b eh o ld n in g sreg n sk a b , og d e r er ifølge d rifts p la n e n a f 1937 re g n et m ed et d e rtil sv aren d e areal p å 10.9 h a in k lu siv e læ bæ ltet, h v o rfra h u g ste n ik k e k a n u d sk illes. A f tab ellen frem g år, a t d er fø r e. 1966 i a lt e r blevet u d h u g g et 152 m 3 p r. ha, overvejende som bræ n d e, og a t d er e n d n u ik k e v a r aflag t nogen betydelig m æ ngde tøm m er.
b.2. Ved forsøgets begyndelse.
Ved forsøg ets begyndelse i e. 1966 v a r g ra n e rn e 77 å r fra frø, og rø d g ra n b ev o k sn in g en blev besk rev et som m eget e n sa rte t og vel slu tte t. S u n d h e d s tilsta n d e n v u rd e re t efte r k ro n e u d seen d e syn tes a t væ re g an sk e god.
D er fa n d te s dog en del træ e r m ed sygeligt udseende, og stødene e fte r den seneste h u g s t viste, a t d er v a r m eget rå d i stam m ern e . S k ræ lle sk ad er fa n d tes, m en ik k e i sto rt om fang. S to rm fald v a r fo rek o m m et, m en k u n sp red t, og egentlige b ev o k sn in g sh u ller fa n d te s ikke. H ø jd en v a r c irk a 15— 16 m, svarende til en C. M. M øller b o n itet p å o m k rin g 5% . N øjere p arcelvise op
ly sn in g er e r givet i a fs n it 5.1.
Med h e n sy n til om givelser v a r afdeling 43 i e. 1966 m od syd, vest og n o rd om givet af gam m el rø d g ran , m od syd a f sam m e a ld e r som forsøgs- bevo ksningen, m od v est og n o rd c irk a 10 å r yn gre. Mod øst fa n d te s en n y k u ltu r m ed 2 /2 rø d g ran . In d en fo r afdeling 43 stødte rø d g ran b ev o k sn in g en m od vest og n o rd op til det tid lig ere o m talte læ bæ lte, n u beståen d e in d e rs t a f jæ vrihøj æ d elg ran og y d e rst a f c irk a 10 m høj eg af m eget sp re d t fo re
k o m st og m ed sp re d t u n d e rv æ k st af rø d g ran . 5. FORSØ G ETS U D FØ R ELSE 5.1. Parcellernes indlæggelse.
I e. 1966 blev p arcellern e in d la g t i bevoksn in gen . D et fre m g å r a f fig u r 1, a t forsøget anlagdes i 4 blokke m ed tilfæ ld ig b eh a n d lin g sfo rd elin g in d en fo r blokken e, og det giver som såd a n gode m u lig h e d er fo r s ta tis tis k an alyse af re su lta te rn e . N ederst i h ø jre h jø rn e e r d e r a n fø rt nogle fo rk o rted e bog
stav b eteg n elser for b eh a n d lin g e rn e, som vil blive b e n y tte t i det følgende.
D er bruges således betegnelsen N fo r h u g st f r a neden, T fo r h u g st fr a to p pen, R for ræ k k e h u g st og R F fo r ræ k k e h u g s t m ed fræ sn in g , alt i o v eren s
stem m else m ed den frem lag te forsø gsplan. F o rsø g et blev tild e lt litra b e te g nelsen KT.
32
F i g u r 1. Forsøgsarealet.
F i g u r e 1. The experimental area.
T abel 3, som giver o p ly sn in g om en ræ k k e v ed m asse fak to re r ved fo r
søgets begyndelse, gør in d try k a f en sæ rdeles hom ogen, bevoksning. Som g en n e m sn it a f sam tlige p a rc e lle r fin d e r m a n fø r h u g st i e. 1966 et sta m ta l p å 1339 s tk ./h a , en h ø jd e p å 15.4 m , en d ia m e te r p å 16.9 cm , en g ru n d fla d e p å 29.80 m 2/ h a og en vedm asse, d.v.s. to tal stam m em asse p å rod, p å 257.0 m 3/h a . De parcelvise afvig elser h e r f r a lig'ger i de fleste tilfæ ld e in d en for
± 5 %, dog m ed enkelte stø rre udsving ib lan d t, ik k e m in d st p å p arcel 4 i blok III.
5.2. Behandlingerne.
B eh an d lin g ern e p åb e g y n d te s,i e. 1966 og blev efte r p lan en gen tag et 5 å r senere i e. 1971.
F ræ sningen v a r ved d en 1. b eh a n d lin g i e. 1966 m eget dyb og grundig, h v a d fig u r 2 giver et u m id d e lb a rt in d try k af. D a fræ se re n h e r ik k e hav de nogen slæ besko p å m o n te re t, blev m os, h u m u s og m in e ra ljo rd b la n d e t n ed til c irk a 20 cm dybde, og g ru n d ig h ed e n forøgedes ved, a t d e r blev a rb e jd e t
33 T a b e l 3. V edm assefaktorer i bestand før. ty n d in g v e d forsøgets begyndelse i
e. 1966, svarende til bevoksningsalderen 77 år.
T a b l e 3. Volume factors'of the stand before thinning at the start of the experi
ment in autumn 1966, corresponding to stand age 77 years.
B e h an d lin g Blok P a rc e l N
h l Der ‘ G V
s tk ./h a m C 111 m'-'/ha m 3/h a
Trea tm e n t B lo c k Plot .V “l °g G V
nos'./ha m cm ■ m - / h a m z/ h a
N I 9 . 1422 14.7. 16.1 28.84 236.2
N II 3 1470 14.8 15.9 29.17 248.1
N III 2 1308 15.5 17.2 30.24 260.9
N IV 3 1435 14.8 16.1 29.37 239.3
N Gns. 1409 15.0 16.3 29.41 246.1
T I 3 1378 15.0 16.7 30.00 260.5
T II 4 1255 15.7 17.4 30.00 267.1
T III 4 1064 17.3 19.4 31.46 301.8
T IV 1 1348 15.4 . 16.7 29.62 253.1
T Gns. 1261 15.9 17.6 30.27 270.6
R I 1 1309 14.8 16.7 28.72 239.5
R II 2 1416 15.1 16.7 31.04 266.1
R III 1 . 1237 15.4 17.1 28.51 248.4
R IV 4 ' 1412 14.8 16.2 28.98 251.0
R Gns. 1344 15.0 16.7 29.31 251.3
RF I 4 1320 15.5 17.0 29.92 257.1
RF II 1 1368 15.0 16.7 29.87 249.8
RF III 3 1434 15.7 16.5 30.78 265.0
RF IV 2 1241.. 15.8 17.6 30.17 268.2
RF Gns. 1341 15.5 17.0 30.19 260.0
Gns. = Mean
i to træ k . I e. 1971 v a r jo rd b e a rb e jd n in g e n d erim o d lettere. Slæ besko v ar d a p åm o n teret, og d er biev k u n a rb e jd e t i et træ k .
Med h e n sy n til h u g s tm å d e e r b eh a n d lin g e n h u g st fra n ed en u d fø rt som en tra d itio n e l d a n s k h u g st, d.v.s. at d er fo rtrin sv is er u d ty n d e t m in d re træ e r, m en ib la n d t dog også s tø rre træ e r, hvor træ e rn e s fo rd elin g over arealet, k v alitet rii. v. h a r g jo rt d et ø nskeligt. Ved h u g st fra to p p en er d er om vendt fo rtrin sv is u d ty n d e t s tø rre træ e r, m en a f fo rd elin g sh e n sy n m . v.
dog også en del m in d re, og d er e r således ik k e tale om nogen egen tlig sorti- m en tsh u g st, hvorved d e r u d elu k k en d e eller fo rtrin sv is u d ty n d e s træ e r af bestem te d im en sioner.
34
F i g u r 2. F ræ sn in g udført i blok II, p arcel 1 fø r ty n d in g i e. 1966.
F i g u r e 2. Treatment by rotary soil cultivator carried out in Block II, Plot 1 before thinning in autumn 1966.
T ab el 4 viser, a t d e r e fte r det fø rste in d g reb i e. 1966 i g en n em sn it stod 75— 82 % tilbage a f b eg y n d elsesstam tallet, og a t d e r e fte r det an d e t in d greb i e. 1971 stod 48— 63 % tilbage. E fte r 5 å rs forløb v ar d e r a ltså ud- T a b e l 4. Stam tal efter ty n d in g i e. 1966 og e. 1971, svarende til bevoksnings- alderen 77 og 82 år, u d try k t i p ro cen t af stam tallet fø r ty n d in g ved forsøgets begyndelse i e. 1966. H vert stam tal re p ræ se n te re r gennem snittet af 4 p arceller.
T a b l e 4. Stem numbers after thinnings in autumn 1966 and autumn 1971, corresponding to stand ages 77 and 82 years, expressed in percentages of the stem number before thinning at the start of the experiment in autumn 1966. Each
stem number represents the mean of 4 plots.
B e h an d lin g T re a tm e n t
B lok P arcel
Bloc k Plot
S tam tal e fte r ty n d in g , %
e. 1966 e. 1971
S t e m n u m b e r a f t e r th in n in g , % a u t u m n 1966 a u t u m n 1971
N gns. 82 63
T m e a n 80 56
R — 75 51
RF — 75 48
35 ty n d e t 52— 37 % a f stam m ern e , h e ra f flest ved ræ k k e h u g s te rn e og fæ rre s t ved h u g st f r a neden. D a d e r m ed disse ta l ik k e e r ta g e t h e n sy n til ud h u g - n in g stræ e rn e s m eget v a rie re n d e stø rrelse, giver de im id le rtid k u n m ådelige in d try k a f b e h a n d lin g e rn es in d b y rd es forsk elle i h u g s ts iy r k e .
T a b e l 5. M iddelgrundflader i p e rio d e rn e e. 1966— e. 1971, e. 1971— f. 1977 og e. 19G6— f. 1977, svarende til bevoksningsaldrene 77— 82, 82— 87 og 77— 87 år, u d try k t i m 2/h a og relativ t i forhold til en antaget m aksim al grundflade på 42 m 2/h a = 100. H vert griindfladetal re p ræ se n te re r gennem snittet af 4 parceller.
T a b l e 5. Mean basal areas in the periods autumn 1966— autumn 1971, autumn 1971— spring 1977, and autumn 1966— spring 1977, corresponding to stand ages 77—82, 82— 87 and 77— 87 years, expressed in m 2/ha and relatively in relation to an assumed maximum basal area of 42 m 2/ha = 100. Each basal area figure
represents the mean of 4 plots.
B e h a n d lin g B lok ■ P arcel M id d e lg ru n d fla d e r i p e rio d e rn e
e. 1966-—e. 1971 e. 1971—■f. 1977 e. 1966-—f . ,1977
' m 2/h a re la tiv m 2/h a re la tiv m 2/h a re la tiv
T re a tm e n t B lo c k Plot Mean basal areas in the p er io ds
e. 1966-—.e. 1971 ' e. 1971— 1911 e. 1966-- f . 1977
m - / h a rela tiv e m - / h a relative m 2/ h a relative
N gns. 27.78 66 25.33 60 26.55 63
T m e a n 22.53 54 17.15 41 19.84 47
R _ 23.44 56 18.41 44 20.92 50
RF — 22.99 55 17.98 43 20.48 49
e. = a u t u m n f. = sp rin g
H u g ststy rk e fo rh o ld e t belyses la n g t bedre ,a f m id d elg ru n d flad e rn e' i tab el 5, som viser, at d er ved h u g ste n fra ned en e r p ra k tis e re t en bety deligt svagere h u g st en d ved de øvrige, sæ rlige b eh a n d lin g e r. F o r fo rsø gsp eriod en som helh ed h a r den gennem snitlige g ru n d fla d e ved h u g st fra neden væ ret 26.55 m 2/h a , m en s den ved de øvrige b eh a n d lin g e r h a r v æ re t 19.84— 20.92 m 2/ h a , d.v.s. p ra k tis k ta g e t sam m e h u g s tsty rk e ved ræ k k e h u g st, ræ k k e h u g s t m ed fræ sn in g og h u g st fra toppen. Ved de sæ rlige h u g stb e h a n d lin g e r h a r g ru n d fla d e n i den an d e n 5-års p eriode v æ ret v æ sen tlig t lavere m ed 17.15— 18.41 m 2/ h a end i den fø rste 5-års periode m ed 22.53— 23.44 m 2/h a . O gså ved h u g st fra n eden e r g ru n d fla d e n m in d st i den a n d e n 5-års periode, om end fo rsk e lle n h e r e r betydeligt m in d re.
H u g ststy rk e n ved b eh a n d lin g e n h u g s t fra ned en e r s ty re t in d e fte r C -graden i d et o vennæ vnte æ ldre h u g stfo rsø g i G ludsted p la n ta g e (p rø v e
flade IS ), og den skulle som såd a n re p ræ se n te re en a f d is trik te t p ra k tis e re t h u g ststy rk e . Den synes ligeledes a t ligge i n a tu rlig fo rlæ ng else af h u g ste n i afdeling 43 fø r forsøgets begyndelse i e. 1966 (jv f. tab el 3 ), og den sv a re r d e rfo r også som såd a n til d is trik te ts p ra k sis, dog m ed ten d en s til en noget s tæ rk e re h u g st isæ r i den sidste 5-års periode.
Hugst fra neden, parcel 3.
a. Low thinning, Plot 3. Hugst fra toppen, parcel 4.
b. High thinning, Plot 4.
c. Rækkehugst, parcel 2. d. Rækkehugst med fræsning, parcel,1.
c. Row thinning, Plot 2. d. Row thinning together w ith' treat-
• m ent'by rotary soil cultivator, Plot 1.
F i g u r 3. Prøveflade KT. Blok II efter det andet tyndingsindgreb i e. 1971 ved bevoksningsalderen 82 år. E. Hansen foto f. 1972.
F i g u r e 3. Samplé plot KT. Block I I after the second thinning operation in autumn 1971 at stand age 82 years. (Photographed by E. Hansen, spring 1972).
38
Med støtte i det andet ældre hugstforsøg i plantagen (prøveflade IS) kan der på prøveflade KT i forsøgsperioden antages en maksimal grund
flade på 42 m 2/ha. Under denne forudsætning viser tabel 5, at der for de særlige hugstbehandlinger er tale om ekstremt lave relative grundflader i den anden 5-års periode, med kun 41— 44 % af den maksimale grundflade på lokaliteten.
Figur 3 a— d giver et umiddelbart indtryk af bevoksningen efter det andet hugstindgreb i e. 1971, og i afsnit 14 er der meddelt detaljer fra træ
målingen på de enkelte parceller.
6. TILVÆ KST 6.1. Højde.
T a b e l 6. Gennemsnitlig årlig tilvækst på bestandshøjden H l i perioden e. 1966
— f. 1977, svarende til bevoksningsalderen 77— 87 år, cm/år. Der er dels beregnet den uægte tilvækst Ah> dels blivende bestands ægte tilvækst itø. Hver højdetilvækst
repræsenterer gennemsnittet af 4 parceller.
T a b l e 6. Mean annual increment on stand height H h during the period autumn 1966— spring 1977, corresponding to stand age 77— 87 years, cm/year. The cal
culations comprise the net increase Ah and the gross increment of the remaining stand iij. Each height increment represents the mean of 4 plots.
Behandling Blok Parcel H øjdetilvæ kst, cm /år Treatment Block P lot Height increment, cm/year
An *H
N gns. 23 17
T mean 8 18
R — 21 19
RF — 17 16
Behandlings- og blokeffekt.
To-sidig variansanalyse af behandlingerne N, T; R, RF og blokkene I, II, III, IV.
Treatment and block effect.
Two-way analysis of variance of the treatments N, T, R, RF and the blocks I, II, III, IV. '
Højdetilvæ kst Varianskvotient *
Behandling Blok
Height increment Variance quotient
Treatment Block
Ah 60.96*** 3.40
IH 1.98 2.17
Den ægte tilvækst på bestandshøjden H L har i den 10-årige forsøgs
periode været gennemsnitlig 16— 19 cm/år, og uden at der kan konstateres nogen sikker behandlingseffekt. Derimod viser den uægte højdetilvækst i
39 perioden højt signifikante udslag for behandlingerne. Af tabel 6 fremgår det, at især hugst fra toppen er afvigende med gennemsnitlig kun 8 cm /år i uægte højdetilvækst, mens der ved de øvrige behandlinger tilsvarende er m ålt 17— 23 cm /år.
6.2. Diameter.
T a b e l 7. Gennemsnitlig årlig tilvækst på bestandsdiameteren Dg i perioden e. 1966—f. 1977, svarende til bevoksningsalderen 77— 87 år, mm/år. Der er dels beregnet den uægte tilvækst Ad, dels blivende bestands ægte tilvækst ip. Hver
diametertilvækst repræsenterer gennemsnittet af 4 parceller.
T a b l e 7. Mean annual increment on stand diameter Dg during the period autumn 1966— spring 1977, corresponding to stand age 77— 87 years, mm/year.
The calculations comprise the net increase A d and the gross increment of the remaining stand iD. Each diameter increment represents the mean of 4 plots.
Behandling Treatment
Blok Parcel Block Plot
Diametertilvækst, Diameter increment,
Ad
m m /å r m m /year
*D
N gns. 3.1 1.6
T mean 1.0 3.1
R — 2.6 2.6
RF — 2.8 2.8
Behandlings- og blokeffekt.
To-sidig variansanalyse af behandlingerne N, T, R, RF og blokkene I, II, III, IV.
Treatment and block effect.
Two-way analysis of variance of the treatments N, T, R, RF and the blocks I, II, III, IV.
Diametertilvækst V arianskvotient
Behandling Blok
Diameter increment Variance quotient
Treatment Block
AD 65.78* * * 0.31
*D 44.66* * * 0.50
Med hensyn til såvel den ægte som den uægte tilvækst på bestands
diameteren Dg har der været højt signifikante behandlingsudslag i 10-års perioden (tabel 7). Den ægte tilvækst har været størst ved hugst fra top
pen med gennemsnitlig 3.1 m m /å r og lavest ved hugst fra neden med kun 1.6 m m /år, mens forholdet er omvendt for den uægte tilvækst. Det er bemærkelsesværdigt, at der selv ved hugst fra toppen er opm ålt en positiv uægte tilvækst, således at bestandsdiameteren ved denne behandling er 1.0 cm større ved forsøgets afslutning end ved dets begyndelse.
40
F i g u r 4. Diamétertilvæksten 2id77—87 i perioden e. 1966— f. 1977; svarende til bevoksningsalderen 77— 87 år, som funktion af diameteren d i e. 1966. Beregnin
gen er baseret på 40 træer pr. behandling, som har gennemlevet hele 10-års perio
den. De lodrette linjer svarer til ± 2 x standardafvigelsen.
Af figur 4 fremgår, at den større ægte diametertilvækst ved de særlige hugstbehandlinger gør sig gældende over det meste af diameterspektret, dog således at forskellen i forhold til hugst fra nedén er gennemsnitlig størst for store træer. En nærmere analyse har vist, at hældningerne på figuren er signifikant forskellige, svarende til behandlingsvis sikre forskelle i mertilvækst ved stigende diameter.
6.3. Grundflade.
Også med hensyn til grundfladetilvækst (tabel 8) har behandlings- udslagene været hø jt signifikante (variansanalysen). I forsøgsperioden som helhed har den gennemsnitlige årlige tilvækst været mindst ved hugst fra neden med 0.48 m 2/ha, størst ved hugst fra'toppen med 0.67 m 2/ha, mens rækkehugsterne (R og RF) med 0.60 m 2/h a indtager et mellemstandpunkt.
I begge de '5-årige delperioder genfindes lignende forhold.
Tabel 8 viser således med hensyn til forholdet mellem rækkehugst og rækkehugst nied fræsning, at der ikke har været nogen som helst forskel i gennemsnitlig' grundfladetilvækst i forsøgsperioden som helhed, og i dé
T a b e l 8. Gennemsnitlig årlig grundfladetilvækst i perioderne e. 1966— e. 1971, e. 1971—-f. 1977 og e. 1966— f. 1977, svarende til bevoksningsaldrene 77— 82, 82— 87 og 77— 87 år, m2/ha-år. Hver grundfladetilvækst repræsenterer gennemsnittet af
4 parceller.
T a b l e 8. Mean annual basal area increment during the periods autumn 1966-—
autumn 1971, autumn 1971— spring 1977, and autumn 1966— spring 1977, corre
sponding to stand ages 77— 82, 82— 87 and 77— 87 years, m 2/ha-year. Each basal area increment figure represents the mean of 4 plots.
Behandling Blok Parcel Grundfladetilvæ kst i perioden, m2/ha-år e. 1966— e. 1971 e. 1971— f. 1977 e. 1966— f. 1977 Treatment Block ■ Plot Basal area increment in the period, m^/ha-year
e. 1966— e. 1971 e. 1971— f. 1977 e. 1966— f. 1977
N gns. 0.59 0.37 0.48
T mean 0.73 0.61 0.67
R — 0.67 0.52 0.60
RF — 0.65 0.54 0.60
Behandlings- og blokeffekt.
To-sidig variansanalyse af behandlingerne N, T, R, RF og blokkene I, II, III, IV.
Treatment and block effect.
Two-way analysis of variance of the treatments N, T, R, RF and the blocks I, II, HI, IV.
Periode - ' Varianskvotient
Behandling Blok
Period Variance quotient
Treatment Block
e: 1966— e. 1971 35.91*** 0.32
e. 1971— f. 1977 64.83*’ * 1.32
e. 1966— f. 1977 54.39*** 0.61
t-test af parvise forskelle imellem de særlige hugstbehandlinger.
t-test of differences between any two of the special thinning treatments.
Periode
Period
T /R
T/R.
t-værdi T /R F l-value
T /RF
R /R F
R /R F
e. 1966— e. 1971 3.82** 5.82*** 2.00
e. 1971—f. 1977 4.95*** 3.71** 1.24
e. 1966—f. 1977 4.75** 4.91*** 0.16
e. = autum n f. = spring
to delperioder har forskellene kun været små og modsat rettede. Den stati
stiske analyse (t-test) viser da heller ingen sikre udslag i disse tilfælde.
Da grundfladerne ved de to behandlinger har været praktisk taget ens, m å det konkluderes, at den supplerende jordbearbejdning, således som den
Det forstlige Forsøgsvæsen. X X X V II. H. 1. 31. december 1979. 4
42
her er gennemført, ikke har haft nogen tydelig indflydelse på grundflade- tilvæksten pr. ha.
A f tabellen fremgår yderligere, at der ved hugst fra toppen er opnået en sikker større grundfiadetilvækst end ved rækkehugsterne. De små for
skelle i disse behandlingers hugststyrke (tabel 5) synes ikke alene at kunne bevirke så tydelige tilvækstudslag. Forskellen i grundfladetilvækst er derfor i dette tilfælde måske nærmere et resultat af forskellen i hugstmåde. Da den større grundfladetilvækst ved hugst fra toppen skal ses i sammenhæng med en lidt lavere bestandshøjde foruden med den lidt lavere grundflade ved denne behandling, er det dog ikke på forhånd givet, at der også vil kunne påvises en større vedmassetilvækst.
6.4. Vedmasse.
6.4.1. B e r e g n i n g .
Vedmassen, d.v.s. total stammemasse på rod, er beregnet diameterklasse- vis. Hertil er for de respektive parceller og målinger benyttet grundfladen opgjort i 1 cm d-klasser, en h/d-regression, en specielt udarbejdet vedmasse- funktion med indgang for h og d samt endelig en niveaukorrektion.
Med henblik på at opnå den bedst mulige vedmasse- og niveaubestemmelse er der som nævnt indledningsvis beregnet en vedmassefunktion specielt gældende for dette forsøgsanlæg, altså prøveflade KT. Funktionen er baseret på i alt 200 bestandstræer fordelt til 5 grupper å 40 træer, nemlig een gruppe (rækkehugster) fra e. 1966 og fire grupper (N-, T-, R- og RF-behandling) fra f. 1977. Da grupperne er meget langt fra at udvise sikre forskelle med hensyn til regressionskoefficien- ter, er der beregnet en funktion med koefficienter fælles for alle grupper samt ansat et gennemsnitligt niveau. Funktionen kaldes i det følgende KT-massefladen:
logiov = — 4.1898 + 1.1402 • log10h + 1.7336 • log10d.
Restspredningen på log1Qv er 0.0226 svarende til 5.4 % på vedmassen v.
Det ses af tabel 9, at prøvetræerne udtaget ved de forskellige behandlinger og målinger i forsøgsperioden kun udviser små gennemsnitlige niveauafvigelser fra KT-massefladen. Ved målingerne i e. 1966 og f. 1977 er der da heller ingen sikre behandlingsvise niveauforskelle. Sådanne er derimod konstateret ved m ålin
gen i e. 1971, men hænger her sammen med en mærkværdig (tilfældig?) lille rest
spredning, der også giver sig udslag i sikre blokforskelle.
Med hensyn til en fastsættelse af blivende bestands niveau i e. 1966, så fore
ligger der ikke noget direkte målemæssigt grundlag herfor. For så vidt angår rækkehugsterne (R- og RF-behandling) kan tyndingstræernes niveau i e. 1966 imidlertid uden vanskelighed betragtes som repræsentative også for blivende be
stand. Det samme gælder ikke ubetinget for behandlingerne hugst fra neden og hugst fra toppen, men netop fordi KT-massefladen er specielt tilpasset bevoks
ningen over hele diameterspektret, er det fundet rimeligt også her at overføre tyndingstræernes niveau på blivende bestand i e. 1966. Endelig er bestandens niveau i e. 1971 parcelvis sat lig middel af bestandsniveauet i e. 66 og f. 77.
43 T a b e l 9. Niveauafvigelser i forhold til KT-massefladen ved måling af prøve
træer i e. 1966, e. 1971 og f. 1977, svarende til bevoksningsaldrene 77, 82 og 87 år, %. Hver niveauafvigelse repræsenterer gennemsnittet af 4 parceller.
T a b l e 9. Deviations in level in relation to the KT-volume surface, assessed by sample-tree measurings in autumn 1966, autumn 1971 and spring 1977, corre
sponding to stand ages 77, 82 and 87 years, %. Each level-deviation figure repre
sents the mean of 4 plots.
Behandling
Treatment
B lok Parcel
Block Plot
e. 1966 5 tyndingstræ er
pr. parcel au tu m n 1966
5 trees from thinnings
per plot
Niveauafvigelser, % e. 1971 15 tyndingstræer
pr. parcel Deviation in level, %
a utum n 1971 15 trees from
thinnings per plot
f. 1977 10 bestandstræer
pr. parcel spring 1977 10 rem aining
crop trees per plot
N gns. — 0.7 —1.1 — 0.6
T mean 1.1 1.2 — 0.4
R ____ 1.5 0.9 0.3
RF — — 1.2 0.6 0.4
Behandlings- og blokeffekt.
To-sidig variansanalyse af behandlingerne N, T, R, RF og blokkene I, II, III, IV.
Treatment and block effect.
Two-way analysis of variance of the treatments N, T, Ft, R F and the blocks I, II, III, IV.
Prøvetræ måling
Sample-tree measuring
Varianskvotient
B ehandling Blok
Variance quotient
Treatment Block -
e. 1966 2.18 0.29
e. 1971 4.13* 7.69**
f. 1977 0.16 1.21
c. rr autum n f. = spring
6.4.2. T i l v æ k s t .
Vedmassetilvæksten har som gennemsnit for hele forsøgsperioden været mindst ved hugst fra neden med 6.7 m 3/ha ■ år, størst ved hugst fra toppen med 7.3 V ha • år, mens rækkehugst og rækkehugst med fræsning indtager et mellemstandpunkt med henholdsvis 7.0 og 7.1 m 3/h a • år (tabel 10). Det er herved bemærkelsesværdigt, at T-, R- og RF-parcellerne — til trods for den langt stærkere hugst ved disse behandlinger — i gennemsnit har kunnet holde mindst samme tilvækst og endda vist tendens til større tilvækst end moderat hugst fra neden. De gennemsnitlige tilvækstforskelle er imidlertid mindre end 10 %, og behandlingsudslagene er ikke statistisk sikre (varians- analysen). Tilvækstforskellene imellem de særlige, stærke hugstbehandlin
ger indbyrdes er endnu mindre, og hverken hugst fra toppen eller række-
44
T a b e l 10. Gennemsnitlig årlig vedmassetilvækst i perioderne e. 1966— e. 1971, e. 1971— f. 1977 og e. 1966— f. 1977, svarende til bevoksningsaldrene 77— 82, 82— 87 og 77— 87 år, m3/h a -år. Hver vedmassetilvækst repræsenterer gennemsnittet af
4 parceller.
T a b l e 1 0. Mean annual volume increment during the periods autumn 1966—
autumn 1971, autumn 1971— spring 1977, and autumn 1966— spring 1977, corre
sponding to stand ages 77— 82, 82— 87 and 77— 87 years, m'/ha-year. Each volume increment figure represents the mean of 4 plots.
Behandling Blok Parcel Vedmassetilvækst, m 3/ha år
e. 1966— e. 1971 e. 1971— f. 1977 e. 1966— f. 1977
Treatment Block Plot Volume increment, m?/ha\year
e. 1966— e. 1971 e. 1971— f, 1977 e. 1966~f. 1977
N gns. 8.5 4.8 6.7
T mean 8.6 6.0 7.3
R _ 8.3 5.7 7.0
RF — 7.9 6.3 7.1
Behandlings- og blokeffekt.
To-sidig variansanalyse af behandlingerne N, T, R, RF og blokkene I, II, III, IV.
Treatment and block effect.
Two-way analysis of variance of the treatments N, T, R, RF and the blocks I, II, III, IV.
Periode
Period
V arianskvotient
Behandling Blok
Variance quotient
Treatment Block
e. 1966—-e. 1971 2.18 4.51*
e. 1971—-f. 1977 2.25 0.44
e. 1966--f. 1977 0.95 0.93
t-test af parvise forskelle imellem de særlige hugstbehandlinger.
t-test of differences between any two of the special thinning treatments.
Periode t-værdi
T /R T /R F R /R F
Period t-value
T/R T /R F R /R F
e. 1966—-e. 1971 0.95 2.38- 1.43
e. 1971—-f. 1977 0.49 0.45 0.93
e. 1966--f. 1977 0.74 0.55 0.18
e. = autum n f. = spring
hugst med fræsning adskiller sig herved statistisk sikkert fra rækkehugst (t-test). Også med hensyn til massetilvækst m å det derfor konstateres, at den supplerende fræsning i forbindelse med stærk rækkehugst ikke har haft nogen påviselig sikker nettoeffekt.
Med hensyn til delperioderne bemærkes især de relativt lave tilvækster
45 T a b e l I I . Hugstens fordeling til d i‘.3-klasser og i alt i perioden e. 1966— f. 1977, svarende til bevoksningsalderen 77— 87 år, idet der forudsættes afdrift ved perio
dens afslutning, m3/ha. Hver hugstmasse repræsenterer gennemsnittet af 4 par
celler.
T a b l e I I . The yield from thinnings distributed on di.3-classes and as a whole during the period autumn 1966— spring 1977, corresponding to stand age 77— 87 years, clear-cutting at the end of the period being assumed, m3/ha. Each thinning
volume figure represents the mean of 4 plots.
Behand Blok P ar Hugstens fordeling til dj 3-klasser og i alt, m 3/ha
ling cel
stager lægter b å n d spær
< 7 cm 7— 12 12— 15 15— 20
bjæ lker 20— 25
bjæ lker i alt
> 25 cm Treat Block Plot The yield distributed on d^^-classes and as a whole, m 3/ha ment
stakes poles poles sawlogs
< 7 cm 7— 12 12— 15 15— '20
sawlogs 20— 25
sawlogs total
> 25 cm
N gns. 0 8 35 150 103 17 313
T mean 0 2 14 147 162 18 343
R — . 0 3 31 144 113 30 321
RF — 0 4 25 146 125 30 330
Behandlings-, blok- og begyndelseseffekt.
To-sidig kovariansanalyse af behandlingerne N, T, R, RF og blokkene I, II, III, IV med vedmasserne v'e.19661) og v”e.i9662) ved forsøgets begyndelse som ledsagende variable.
Treatment, block and initial effect.
Two-way analysis of covariance of the treatments N, T, Ii, RF and the blocks I, II, III, IV with the volumes V'e.i966') and V"e.i9662) at the start of the experiment as covariables.
dj 3-klasse
d13-class
Behandling
Treatment
V arianskvotient
Blok V'e.lt«ß
Variance quotient
Block v’e,1966
v"e.l%6 v"e.196 6
lægter 7—12 cm
poles 7— 12 cm . 7.44* 0.21 33.68*** . -
bånd 12—15 cm
poles 12— 15 cm 11.64** 0.30 3.43 0.89
spær 15—20 cm
sawlogs 15— 20 cm 4.83* . 2.89 32.70*** 56.13***
bjælker 20— 25 cm
sawlogs 20— 25 cm
1.22 0.70 21.62** ' 0.03
bjælker > 25 cm
sawlogs >2 5 cm 25.81*** ■ 7.09* 0.11 > ; 38.94***
i alt
total 1.57 1.69 27.69***
*) Vedmasse fø r hugst i e. 1966 i sannne d13-klasse.
Volume before thinning in au tum n 1966 in the same diU-class.
2) Vedmasse fø r hugst i e. 1966 i nærmest lavere d, 3-klasse.
Volume before thinning in autum n 1966 in the nearest’lo w e r d^-clåss;
46
i dén sidste 5-års periode ved alle behandlinger. Der er her en tendens til særlig lav tilvækst ved hugst fra neden, men heller ikke i delperioderne er der statistisk sikre behandlingsudslag. Den lavere tilvækst i 2. delperiode er utvivlsomt klimatisk betinget (jvf. tabel 1), og når den er særlig udtalt ved den relativt svage hugst fra neden, skyldes det antagelig, at vandm an
gelen her har været særlig følelig. En størré nedbør i den sidste 5-års periode ville derfor muligvis have stillet behandlingen hugst fra neden noget gun
stigere i forhold til de særlige, stærke hugstbehandlinger.
7. HUGST 7.1. Fordeling til d13-klasser.
Hugsten — svarende til total stammemasse på rod — er i tabel I I op
gjort for forsøgsperioden som helhed og herved dels fordelt til brysthøjde- diameterklasser dels opgjort i alt for alle klasser, idet der forudsættes af
drift ved periodens afslutning. Kovariansanalyser af hugsten i hver dia- meterklasse og i alt viser i næsten alle tilfælde højt signifikante udslag for den stående vedmasse ved forsøgets begyndelse i e. 1966 i den samme eller nærmest lavere diameterklasse. Således kan f. eks. hugsten af spær i 10-års perioden i høj grad forklares som et resultat af den stående vedmasse af spær og bånd ved forsøgets begyndelse. Kovariansanalyserne viser i de fleste diameterklasser tillige sikre behandlingsudslag, sikrest for bjælker
> 25 cm og for-bånd, men derimod ikke for bjælker 20— 25 cm eller for hugsten i alt.
P å grundlag af regressionsligningerne, som er beregnet ved kovarians
analyserne, er hugstens fordeling til diameterklasser og i alt beregnet igen i tabel 12, men her under forudsætning af en og samme vedmassefordeling på alle parceller ved forsøgets begyndelse i e. 1966. Hugstmasserne i tabel 12 er således rensede for forskelle i parcellernes begyndelsessituation og giver dermed et umiddelbart bedre indtryk af behandlingsudslagenes absolutte størrelse end tallene i tabel I I . Det ses nu let, at især hugst fra toppen skiller sig ud med en mindre hugst af yderdimensionerne bånd og bjælker
> 25 cm, samt en større hugst af mellemdimensionerne spær 15— 20 cm og bjælker 20— 25 cm. Samlet er der således i mellemdimensionerne 15— 25 cm hugget gennemsnitlig 300 m 3/h a ved hugst fra toppen, men kun 260— 266 m 3/h a ved de øvrige (N, R, R F) behandlinger. I forhold til hugst fra neden bemærkes ved rækkehugsterne k un en svag tendens til større hugst i dia
meterklasserne over 15 cm, idet der såvel ved R- som RF-behandlingerne i gennemsnit er hugget 6 m 3/h a mere i disse klasser.
At udslagene for rækkehugsterne i forhold til hugst fra neden ikke har været større, til trods for de statistisk sikre forskelle i diametertilvækst, skyldes især to forhold. Med hensyn til blivende bestands træer har den
47 T a b e l 12. Som tabel I I , men her forudsat samme vedmassefordeling1) ved
forsøgets begyndelse på alle parceller.
T a b l e 12. As Table I I , but here assuming an equal volume distribution1) in all plots at the start of the experiment.
Behänd- B lok Par-
ling cel
Hugstens fordeling til d 1>3-klasser og i alt, m 9/ha
Treat
ment
Block Plot
stager lægter b å n d spær
< 7 cm 7— 12 12— 15 15— 20
The yield distributed on ^-classes and as a whole, m*/ha.
bjæ lker bjæ lker i alt 20— 25 > 25 cm
stakes poles
< 7 cm 7— 12
poles sawlogs sawlogs sawlogs total 12— 15 15— 20 20— 25 > 25 cm
N gns. 0 6 31 142 122 24 325
T mean 0 3 17 162 138 9 329
R — 0 3 30 139 121 34 327
RF —■ 0 4 26 147 119 28 324
Forudsat vedmassefordeling før hugst ved forsøgets begyndelse i e. 1966, mo 3/ha.
Assumed volume distribution before thinning at the start of the experiment in autumn 1966, ms/ha.
Behand
ling
Treat
Blok Par
cel
Plot
Vedmassens fordeling til dj 3-■klasser og ii alt, m 3/ha
Block
stager
< 7 cm The
lægter 7— 12 volume
b å n d 12— 15 distributed(r
spær bjæ lker 15— 20 20— 25 on dj 3-classes and as
bjæ lker i alt
> 25 cm a whole, m*/ha ment
stakes
< 7 cm poles 7— 12
poles 12— 15
sawlogs 15— 20
sawlogs 20— 25
sawlogs
> 25 cm
total
a lle
all a lle
all alle
all 0 7 41 142 62 5 257
relativt korte forsøgsperiode og bevoksningens lave bonitet for det første sat effektive grænser for diameterændringernes størrelse. For bestandstræer af middeldimension har den ægte mertilvækst ved rækkehugsterne således kun været 1.0— 1.2 cm i alt over 10 år (tabel 7), dog 1.0— 1.8 cm for de største træer (figur 4). Denne beskedne fordel for rækkehugsterne, som er en følge af den stærkere hugst disse repræsenterer, reduceres imidlertid af en anden effekt af stærk hugst, som stammer fra tyndingstræerne. Da disse træers diametertilvækst ved fældningen afbrydes brat, følger umiddel
bart af det større antal tyndingstræer i rækkehugsterne, at et større antal træer her unddrages diametertilvækst overhovedet. Effekten heraf på det samlede dimensionsudfald forstærkes med stigende hugststyrke og spiller i det her omhandlede forsøg en ikke ubetydelig rolle.
48
7.2. F ordeling til Sortimenter.
Med hensyn til udhugningerne i e. 1966 og e. 1971 samt stormfaldene i f. 1967, e. 1973 og f. 1975 (se afsnit 8) foreligger der fuldstændige parcel- vise opgørelser af den handelsopmålte masse fordelt til sortimenter. Han- delsopmålingerne er i det væsentlige udført af distriktets personale, og er i princippet uafhængige af Forsøgsvæsenets opm åling af den totale stamme- masse. Med hensyn til bestanden i f. 1977 er sortimentsfordelingen imidler
tid bestemt på anden vis.
Ved forsøgets afslutning i f. 1977 blev bevoksningen ikke afdrevet, og en fuldstændig liandelsopmåling foreligger derfor ikke herfra. Derimod blev der pr.
parcel udhugget 10 prøvetræer repræsenterende blivende bestand, og disse træer blev dels sektionsvis opmålt, dels blev rådgrad og fraskårne triller til henholdsvis kassetræ og brænde noteret. På grundlag heraf er der først beregnet et gennem
snitligt sortimentsudfald pr. m3 totalmasse for hver behandling og brysthøjde- diameterklasse. Dernæst er der på grundlag af toltalmassens parcelvise fordeling til brysthøjdediameterklasser beregnet et sortimentsudfald svarende til blivende bestand i f. 1977. For at skaffe forbindelse med sortimentsopgørelserne i de øvrige måleår er der også i f. 1977 benyttet inddelingen af tømmer i midtdiameterklas- serne 14— 17 cm, 18— 24 cm o.s.v., som Statsskovbruget i øvrigt forlod i 1975.
T a b e l 13. Hugsten fordelt til handelssortimenter, enheder/ha, og i alt fast
masse, m3/ha og %, i perioden e. 1966— f. 1977, svarende til bevoksningsalderen 77— 87 år. Der forudsættes afdrift ved periodens afslutning. Hver hugstmasse
repræsenterer gennemsnittet af 4 parceller.
Be- B lok Par- Hugsten fordelt til handelssortim enter, enheder/ha Fastmasse hand- c e l ---—---
ling sta- lægter kassetræ bræn- spån- uafkortet tøm mer master sand udnyt- ger gruppe diam ., cm de pl. m idtdiam eter, cm to pdiam .,cm salgb. telse b kr.i II
bkr. I b kr. <hi
rm >10
rm rm rm 11-13
m3 14-17m3 18-24m3 13-15nr* 16-18
m3 m 3/ha %
N gns. 1 3 8 37 40 i 68 112 26 289 92
T — 0 53 38 i 41 134 48 3 10 319 93
R — 0 7 0 43 30 i 58 109 51 3 2 299 93
RF — 0 6 0 44 28 i 47 120 58 4 3 306 93
I tabel 13 er den samlede hugst i forsøgsperioden, inklusive den stipu
lerede afdrift i f. 1977, fordelt til handelssortimenter samt opgjort i alt i fastmasse. Den meget konstante udnyttelse på 92— 93 % i forhold til total stammemasse på rod viser,, at handelsopmålingen er foretaget med stor præcision. Hovedsortimentet er ved alle behandlinger uafkortet tømmer med 14— 17 cm midtdiameter, men der er også aflagt ganske store mæng
der kassetræ, brænde og tømmer af de øvrige, diameterklasser.
Med henblik på en behandlingsvis sammenligning rummer tabel 13 visse mindi'e skævheder som følge af. ændringer i aflægningspraksis i forsøgs
perioden. Således blev der kun udsprteret master ved den første gennem-
49 hugning' i e. 1966, og hvis denne aflægnigspraksis var blevet fortsat, ville der siden også være blevet aflagt master ved hugst fra neden. Tabellen afslører tilsyneladende en noget mindre hugst af de større tømmerdimen
sioner ved hugst fra neden, men der er afstået fra en nøjere sammenligning af behandlingsresultaterne, ikke mindst fordi tabellen ikke er korrigeret for de allerede eksisterende forskelle i bestandens sortimentsfordeling før forsøgets begyndelse i e. 1966.
8i STORMFALD
A f det samlede stormfald i forsøgsperioden faldt hovedparten af træerne, cirka 58 %, i stormen den 23.2. 1967, mens der ved stormene den 20.11.
1973 og 25.1. 1975 faldt henholdsvis 12 % og I I %, og resten cirka 19 %, er faldet på forskellige andre tidspunkter. Selv om stormfaldet i højere grad var koncentreret til nogle behandlinger end til andre, medførte det dog ikke store bevoksningshuller på nogen af parcellerne.
A f tabel 14 fremgår, at stormfaldet i forsøgsperioden som helhed har været størst på parcellerne behandlet med hugst fra toppen og rækkehugst med fræsning med henholdsvis 14 og 13 m 3/ha, mens det har været mindst på parcellerne med hugst fra neden med kun 1 m 3/ha, og endelig indtager parcellerne med rækkehugst en mellemstilling med 6 m 3/ha. Behandlings- udslagene er her højt signifikante (variansanalysen). Samme tendens gen
findes i de to 5-års perioder, om end behandlingsudslagene i den anden delperiode ikke er statistisk sikre. Fra den første delperiode kan det spe
cielt fremhæves, at der overhovedet ingen træer blev stormfældet på par
celler med moderat hugst fra neden.
Den nærliggende antagelse, at lysstilling ved hugst fra toppen indebærer en relativt god stabilitet sammenlignet med andre lysstillingsmetoder, fordi der herved fjernes de største og mest stormudsatte træer, har ikke kunnet bekræftes. En sammenligning i tabel 14 af behandlingen hugst fra toppen med behandlingen rækkehugst; soin er af tilsvarende hligststyrke, falder nemlig i alle perioder ud til rækkehugstens fordel, og bortset fra anden delperiode er forskellen tilmed statistisk sikker (t-test). Mindre over
raskende er det, at behandlingen rækkehugst med fræsning, som har løsnet jorden og beskadiget rodnettet, har medført en gennemsnitlig ringere stabi
litet end behandlingen rækkehugst, og også i ‘ dette tilfælde er forskellen statistisk sikker bortset fra den anden delperiode.
Er behandlingsudslagene således tydelige, så'har stormfaldet som nævnt i alle tilfælde været af begrænset omfang. F. eks. udgør de 14 m 3/ha, som gennemsnitlig er faldet ved hugst fra toppen, kun 9 % af den samlede ud- hugningsmasse i e. 1966 og e. 1971, og' stormfaldet har i hvert fald delvis kunnet udlignes ved en svagere gennemhugning i e. 1971.
