DET FORSTLIGE FORSØGSVÆSEN I DANMARK
THE DANISH FOREST EXPERIMENT STATION STATION DE RECHERCHES FORÉSTIÉRES DE DANEMARK
DAS FORSTLICHE VERSUCHSWESEN IN DÄNEMARK
B E R E T N I N G E R U D G I V N E V E D D E N F O R S T L I G E F O R S Ø G S K O M M I S S I O N
REPORTS — RAPPORTS - BERICHTE
HÆFTE 1 ISSN 0367-2174
I N D H O L D
J. Bo La r s e n: Trockenresistenz, Wasserhaushalt und Wachstum junger Douglasien (Pseudotsuga menziesii Mirb. Franco) und Küstentannen (Abies grandis Dougl. Lindley) in Abhängigkeit von der Nährstoffversorgung. (Drought Resistance, Water Rela
tions and Growth of Douglas Fir and Grand Fir in Relation to Nutrient Supply). S. 1— 82. (Beretning nr. 327).
H . Ho l s t e n e r- Jø r g e n s e n og G. La u r i t s e n: Kobbermangel hos sitkagran på Meilgaard. (Copper Deficiency in Sitka Spruce at Meilgaard). S. 83— 91. (Beretning nr. 328).
H . A. He n r i k s e n og K. Sa n o j c a: Bøgeunderskovs betydning for udvikling af vanris på stilkeg ( Quercus robur L.). (The Influence of an Understorey of Beech upon the Development of Epicormic Branches of Oak (Quercus robur L.). S. 93— 119. (Beretning nr.
329).
KØBENHAVN
TRYKT I KANDRUPS BOGTRYKKERI
1983
UDVIKLING AF VANRIS PÅ STILKEG (Quercus robur L.)
THE I N F L U E N C E OF AN U N D E R S T O R E Y OF BEECH UPON THE D E V E L O P M E N T OF E P I C O R M I C B R A N C H E S
OF O A K (Quercus robur L.)
A F
H. A. H E N R I K S E N OG K. S A N O J C A
(Dalhoff Larsen & Horneman)
K o r t resumé.
I en ca. 75-årig bevoksning af slilkeg i Stenholt Vang (Nordsjælland), hvor der findes gode sammenligningsmuligheder mellem en bevoksningsdel med en ca. 30-årig bøgeunderplantning og en anden del, der ikke er underplantet, er der udført detaillerede beskrivelser af vanrisforekomsten. Det påvises bl. a., at den foreliggende underskov af bøg er et særdeles effektivt middel mod udvikling af vanris. Hovedresultaterne er sammenfattet p. 114—117.
Abstract.
Detailed studies on the frequency of epicorm ic branches are made in a 75-year-old stand of Oak (Quercus robur L.), which provides good possibilities to make a comparison between a p a rt w hich is not underplanted and another w ith an approximately 30-year-old underplanting of Beech (Fagus sylvatica L.).
It is shown that an understorey of Beech is a very effective means against develop
ment of epicormic branches. The main results are summarized on p. 117—118.
Å r s a g e r n e t i l d a n n e l s e a f v a n r is .
V a n ris d a n n e s dels — m åsk e h y p p ig st — af p ro v e n tiv k n o p p e r, dels af ad v en tiv k n o p p er. Selv om disse to fo rm e r fo r v a n ris i h en seen d e til a n a to m isk o prindelse er h e lt forskellige, er de dog van sk elige for et u m id d e lb a rt blik a t adskille. E rk e n d elsen af d en principielle fo rsk el m ellem p ro ventiv- og ad v en tiv k n o p p e r e r im id le rtid v elk en d t og af gam m el dato (H a r t i g 1852 p. 119— 124, W a r m i n g 1895 p. 57— 58, O. G. P e t e r s e n 1920 p. 42— 43, B i is - g e n 1927 p. 70— 75, L y r , P o l s t e r , F i e d l e r 1967 p. 292, K r a m e r og K o z l o w s k i 1979 p. 61— 62).
P ro v en tiv k n o p p ern e er d a n n e t sam tid ig m ed de k n o p p er, d e r h a r u d vik let sig til træ e ts grene, m en e r forb levet i h v ile tilsta n d ( „sovende“ k n o p p e r ). O verensstem m ende m ed deres o prindelse b ev a rer de en forbin d else
— m åsk e k u n en en k e lt fib er — til træ e ts ce n trale del. Hvis de ik k e p å et sen ere tid s p u n k t k o m m er til u dvikling, vil de engang fo rsvind e ved over- voksn in g (R o u s s e l 1978 p. 191). D eres e k sisten s p å b a rk o v e rfla d e n i h v ile tils ta n d er hos nogle a r te r forh o ld sv is k o rtv a rig (bøg, b irk ), m eden s den h os an d re a rte r (avnbøg, lind, eg) k an stræ k k e sig gennem m an g e å rtie r
(.R o u s s e l 1976 p. 1 og 1978 p. 191).
A d v entiv knopperne e r m ere o v erflad isk e d an n elser, v ist altid fo rek o m m en d e i tilk n y tn in g til k allu s, d er e n ten er o p stået ved overvo ksn ing e fte r n a tu rlig g re n e a fk a stn in g eller ved såring, f. eks. ved k u n stig a fsk æ rin g af grene eller v a n ris. De h a r ingen fo rb in d e lse til træ e ts ce n trale del og in gen hvileperiode, m en fo rts æ tte r s tra k s deres udv ik lin g til kv iste — d e ra f det fra n sk e u d try k „p ro m p ts b o u rg e o n s“ (R o u s s e l 1978 p. 191).
Med h e n b lik på de y d re o m stæ n d ig h ed er, h v o ru n d e r v a n ris udvikles,
sk eln es i fra n s k term inologi m ellem „ g o u rm a n d s de lu m ié re“ („lys-van - ris “ ), „g o u rm a n d s d ’o m b re“ („ sk y g g e-v an ris“ ) og v an ris, d e r d an n es på ov ersiden af n edbøjede eller s tæ rk t h æ ldende træ e r (R o u s s e l 1978 p. 192).
L y s-v an ris o p træ d e r ty p isk i s to r m æ ngde ved stæ rk ly stilg an g til s ta m m en, m ens skygge-vanris fin des sæ rligt h y p p ig t p å u n d e rtry k te træ er.
H e rtil k o m m er v an ris, d er d an n e s ved an d re fo rm e r for beskadigelse af træ e r (afløvning, tab af to p sk u d m. v.).
Den indre — fysiologisk betingede — årsag til, at proventivknopper efter måske mange års hvile kommer til udvikling, er ikke lielt klarlagt. Meget taler im idlertid for, at „auxin-teorien“ rumm er en væsentlig del af forklaringen (.Rous
se l 1974, 1976 og 1978).
Udgangspunktet for denne teori er konstateringen af, at auxin i en vis koncen
tration virker igangsættende for knoppernes udvikling, medens det ved højere og ved lavere koncentrationer virker blokerende. Endvidere ved man, at auxinkon- centrationen påvirkes af lystilgangen, muligvis gennem et samspil mellem auxin og auxin-oxydase, hvoraf sidstnævnte indbefatter flere enzymer, der virker som katalysatorer ved den af lyset betingede auxinnedbrydning ( Greulach 1973 p. 329 og 339). Der er også andre biokemiske forklaringer på fænomenet, men hoved
sagen er, at lyset påvirker auxinkoncentrationen.
I stammens ydre levende væv skulle der — ifølge teorien — norm alt være en så høj auxinkoncentration, at den virker blokerende for udvikling af proventiv
knopper til vanris, hvorimod man ved en nedsat koncentration kommer ind i det område, hvor knoppernes udvikling sættes i gang.
Den lavere koncentration kan skyldes enten en alment nedsat fysiologisk aktivitet, som det er tilfældet hos undertrykte træ er, eller en øget lystilgang til træstam merne med en auxinnedbrydning og dermed dalende koncentration til følge. Dette skulle være tilfældet f. eks. ved fristillede træ er. For så vidt angår den hyppige forekomst af vanris på oversiden af stærkt hældende eller nedbøjede træ er, kan forklaringen muligvis ligge i en øget lystilgang på stammernes overside.
Opståen af flere af de nævnte, i fænomenologisk henseende helt forskellige, form er for vanris — lys-vanris, skygge-vanris og vanris på oversiden af nedbøjede træ er — har således muligvis den samme fysiologiske forklaring.
B e s k y g n i n g s o m m i d d e l m o d d a n n e l s e o g v i d e r e u d v i k l i n g a f v a n r is . H vad a n g å r ly s-v an ris er det næ rliggen de a t prøve a t h in d re deres d a n nelse og videre u d v ik lin g ved beskygning a f stam m en . D er e r i og fo r sig tale om to i biologisk h enseende forskellig e fæ n o m en er: Ig a n g sæ tn in g („ in itie rin g “ ) af de „sovende“ k n o p p e r og den videre u d v ik lin g til kviste.
F o ru d s a t au x in -te o rien s rig tig h ed sku lle b esk y g n in g i h v e rt fald væ re effek tiv m od igan g sæ tn in g en . D et er end videre san dsy nlig t, a t beskygning også e r effek tiv som m id del m od den videre udv ik lin g , idet b esky gn in g m å b ev irk e en n e d sa t fotosyntese.
E k sp e rim e n te lt e r det — i h v e rt fald to g'ange — efterv ist, at b esk y g n in g a f stam m edele fa k tis k h a r begge de n æ v n te v irk n in g e r (F a b r i c i u s 1932, R o u s s e l 1978 p. 197— 199). B eskygningen, d er v iste sig a t væ re over-
1981. K.S.
T h e u n d e r p la n te d a n d fe n c e d p art of the stand. I n the fo r e g r o u n d the u n d e r p la n te d but n o t f e n c e d part. T h e p h o to is ta k e n eastw ard. May 13th 1981. K.S.
o rd e n tlig effektiv, blev tilv e je b ra g t ved o m bin din g af sta m m e rn e m ed ta g p a p eller m ed so rt plastic.
Selv om m a n ik k e k a n slu tte d ire k te fr a effek ten af en k u n stig beskyg- ning til den skyggevirkning, en u n d ersk o v m å have, er det dog n æ rlig gen de a t søge at o p n å den sam m e v irk n in g ved tilvejebrin gelse af en skygge- givende u n d eretag e. D ette er da også gam m el fo rstlig p ra k sis, u d v ik let på g ru n d lag af u m id d elb are iag ttag elser — ud en k e n d sk a b til h v erk en te o rie r eller ek sp e rim e n ter. S pørgsm ålet e r vel egentlig blot, h v ilk en v irk n in g sg ra d u n d ersk o v en h a r, sa m t om den v irk e r re d u ceren d e både p å ig an g sæ tn in g e n a f k n o p p ern e og p å den videre u d v ik lin g til v an ris. H erom foreligger d er tilsy n e la d en d e ik k e m egen p ræ cis viden, fo rm en tlig fo rdi m a n h a r m an g let egnede — ek sp e rim e n te lt tilv ejeb rag te — iag ttag elseso b jek ter.
Dog bør nævnes Wiedemanns undersøgelser, der er baseret på tyske forsøgs- flader ( W ie dem an n 1942). De omhandler i hovedsagen produktionen, men — summarisk (p. 326) — også vanrishyppigheden. Som helhed får man det indtryk, at underskoven h ar haft væsentlig betydning for nedsættelse af vanrishyppig
heden. Til et lignende resultat kom S p ie c k e r (1980 p. 52).
Af et egnet objekt må man strengt taget forlange, at det skal udgøres af een, ensartet bevoksning, hvoraf en del er uden u n d e rsk o v og en anden del m e d u n d e r
skov, samt at underskoven skal være tilvejebragt m e d den h en sig t at undersøge underskovens virkning på skovtilstanden. Desuden skal bevoksningen være ret stor, idet der i reglen er en betydelig individuel variation med hensyn til vanris
hyppigheden. Endvidere må der selvsagt ikke være foretaget afskæring af vanris.
Det objekt, hvorom der berettes i det følgende, opfylder næsten disse krav.
U n d e r s ø g e l s e s o b j e k t e t .
I S tenholt V ang afd. 521 (tid lig ere afd. 21) h a r m a n m ulig h ed en fo r at undersøge b ø g e u n d e rp lan tn in g s effek t som m iddel m od v an risd a n n else.
E gebevoksningen, ifølge d rifts p la n e n 5,20 ha, s ta m m e r fra en rillesån in g fr a ca. 1907. P å en h eg n et del af a re a le t e r d er en velud viklet, 6— 7 m h ø j, ca. 30-årig u n d ersk o v af bøg, m edens den p å en ik k e h eg n et del e r h o ld t nede a f v ild tet. P å den øvrige del af a re a le t er d er ald rig fo retag et u n d e r
p lan tn in g . N a tu rlig u n d ersk o v fo rek o m m e r ikke.
E genes b o n ite t er ca. 1,7. H u g ststy rk e n s v a re r o m tre n t til den i de b onitetsvise tilv æ k sto v ersig ter angivne ( M ø l l e r 1933).
D en fo ru d g åen d e g en eratio n v a r 80— 90-årig rø d g ran , d er m å væ re p la n te t i begyndelsen a f 1800-tallet p å den tid lig ere „ S tu tte riv a n g “ , a ltså e fte r lan g tid s g ræ sn in g sb en y ttelse (S a r a u w 1831 p. 19— 32). D en overgik til fo rstv æ sen e t ved kgl. re so lu tio n a f 1799. G ran ern e væ ltede u n d e r J u le s to r
m en den 25.— 26. decem ber 1902 ( W a r m i n g 1916— 1919 p. 197— 198).
Terrainet er svagt kuperet med nogle smålavninger. Gennemgående er der et svagt fald fra syd mod nord.
Jordarten er noget vekslende mellem lerblandet sand og sandblandet ler og iøvrigt ret stenet. Humustilstanden er — m edmindre der er sluttet underskov —
nærmest en mild mor, eller „insektm uld“, vel nærmest svarende til det tyske begreb „Moder“. Hvor der er sluttet underskov, er jorden mere muldagtig. På profilet kan ses en mere eller mindre udtalt podsolering. Som helhed må jorden vurderes som velegnet til egedyrkning.
Bundfloraen domineres af et tæt dække af bølget bunke (Deschampsia flexu- osa L.). Af andre arter bemærkes bl. a. ørnebregne (Pteridium aquilinum L.
Kuhn), i kanterne blåbær (Vaccinium myrtillus L.) og lidt hedelyng (Calluna vul
garis L. Salisb.). Hvor der er sluttet bøgeunderskov, er bundfloraen dog praktisk taget forsvundet. Det påfaldende er, at floraen ikke svarer til den, man ville vente i en egebevoksning af ret god bonitet på denne jord. Formodentlig drejer det sig delvis om rester af en slags overdrevsflora, der formentlig h a r været på stedet indtil omkring 1800, samt om det tæppe af bølget bunke, der h a r udviklet sig, efter at den forudgående bevoksning af rødgran væltede i stormen i 1902.
I mellemtiden — gennem det meste af 1800-tallet — h ar floraen været trængt stærkt tilbage. I planen fra 1888 anføres således om bundfloraen blot: „Bunden med Naale og Mos“ , men i planen fra 1914: „Et tæt Tæppe af Græsser, Lyng, pletvis Ørnebregne“. Denne flora, der h ar haft gode muligheder for at udvikle sig i de år, der er forløbet fra stormfaldet i 1902, indtil arealet blev tilkultiveret med eg omkring 1907, er der endnu. 76 år med egeskov har åbenbart ikke været nok til at hidføre væsentlige floristiske ændringer. Den ret tæ tte vildtbestand har utvivlsomt været medvirkende til at fastholde tilstanden. Netop herved opstår der jo også nogen lighed med benyttelse som græsningsskov.
Årstallet for såning af eg'ene er ikke helt sikkert, idet driftsplanernes oplys
ninger ef lidt varierende. Men regner man med 1907, er det højest et p a r å r for
kert. Rækkeafstanden blev i planen fra 1914 angivet til 2 m. I virkeligheden er den i den nordlige del 1,80 m, i den sydlige 2,00 m. Mellem og i rækkerne blev der indplantet birk, som nu er forsvundet, undtagen i et p ar m indre lavninger.
Egenes herkomst er ukendt. Forekomsten af en rødeg — kun een — kunne tyde på hollandsk eg. Dette er dog næppe tilfældet. Af udseende ligner den snarere en relativt god dansk herkomst.
Boniteten ligger som nævnt mellem 1 og 2. I planen fra 1944 angaves højden ganske vist til 10,0 m (bon. 2,9), men i 1960 til 16,5 m (bon. 1,9) og i 1972 til 19,9 m (bon. 1,5). Den ret omfattende måling i efteråret 1982 (p. 103 og tab. 1) viser en højde på 21,2 m (bon. 1,7).
Underskoven af bøg stammer fra en underplantning, der blev foretaget om
kring 1953, omfattende godt og vel halvdelen af bevoksningen (den sydlige del).
Planterne blev sat — 3—4 stk. pr. løbende m eter — i de oprindelige egerækker, altså med en rækkeafstand på 1,8 eller 2,0 m. Det drejer sig således om en ganske intensiv underplantning. Bøgene udviklede sig im idlertid kun langsomt. Den 23.
oktober 1962 blev det noteret, at højden var fra 0,1—0,3 m.
F o r at konstatere, hvor stor andel råvildtet havde i denne hæm ning af udvik
lingen, var der i juni 1962 blevet etableret et hegn (Dansk Stålgærde nr. 1258 let) om ca. halvdelen af det underplantede og knap halvdelen af det ikke-underplan- tede areal.
Virkningen af hegnet viste sig hurtigt. I september 1966 (p. 106) var gennem
snitshøjden af bøgene udenfor hegnet 0,31 m, indenfor hegnet 0,61 m. I efteråret 1982 var højden indenfor hegnet 6,6 m (p. 106), medens de udenfor hegnet stadig stagnerede, bortset fra et bælte mod syd, langs Tyvekrogsvejen, hvor de er ved at slutte sig — sandsynligvis fordi vildtet helst opholder sig et stykke fra vejen.
På den del, der ikke var underplantet, skete der ingen synlige ændringer.
F i g . 2. Til højre den underplantede og indhegnede bevoksningsdel. Til venstre den indhegnede, men ikke underplantede del. Billedet er taget mod øst. Foto 13.
maj 1981. K.S.
To the righ t the u n d e rp la n ted a n d f e n c e d p a r t of the stand. To the left the f e n c e d but n o t u n d e rp la n ted part. The ph o to is taken eastw ard. May 13th 1981. K.S.
Dette gælder både den hegnede og den ikke hegnede del. En naturlig indvandring af underskov fandt ikke sted.
I 1978 blev hegnet fjernet, da det ikke kunne holde længere. Iøvrigt var det, med henblik på bøgenes udvikling, ikke længere nødvendigt.
S itu a tio n en er n u (fig. 1, 2 og 3 ), a t d e r i d en p ågæ ld en d e b evoksning fin d es flg.:
— E n del, som blev u n d e rp la n te t m ed bøg o m k rin g 1953, og som fra 1962— 1978 v a r hegnet. H er er b ø g eu ndersk ov en velu dv ik let. D ens h ø jd e e r 6— 7 m.
— E n del, som også h a r v æ ret h egn et fra 1962— 1978, m en h v o r d e r ik k e
Fi g . 3. Den hverken underplantede eller indhegnede bevoksningsdel. Billedet er taget i nordvestlig retning fra grænsen til den underplantede, men ikke indheg
nede del. Foto 13. maj 1981. K.S.
The n e ith e r u n d e rp la n ted n or fe n c e d p a r t of the stand. The ph oto is taken n orth w e s tw a r d . May 13th 1981. K.S.
h a r v æ ret u n d e rp la n te t. E n n a tu rlig u n d ersk o v h a r ik k e in d fu n d e t sig.
— E n del, som blev u n d e rp la n te t o m k rin g 1953, m en ik k e h a r v æ ret h eg net. P å en sto r del af arealet sta g n e re r bøgene en dn u.
— E n del, som h v erk en er blevet u n d e rp la n te t eller hegnet.
F o rsk ellen e i henseende til u n d ersk o v gør bevok snin gen egnet bl. a. til u nd ersøgelse a f bøgeund erskovens b ety d n in g fo r v an risd a n n elsen . A realet er desu d en re t slo rt, og d er h a r ikke v æ ret — og vil ik k e blive — a fs k å re t v an ris.
E n vis sam m en lig n in g sm u lig h ed b e stå r in d e n fo r den u n d e rp la n te d e del, id et m an k a n sam m en ligne den hegnede del — hv o r u n d ersk o v en er vel
u d v ik let — m ed den del, d er ikke e r hegnet. B edre er m ulig h ed en dog, n å r m a n sam m en lig n er den ik k e u n d e rp la n te d e del m ed den båd e u n d e rp la n - tede og hegnede del. D et er den n e m uligh ed , d er er b en y ttet.
B e s k r i v e l s e og m å l i n g e r .
A rb e jd et i skoven er u d fø rt dels i ju li/a u g u s t 1981, dels i e fte rå re t 1982.
I 1981 gen n em fø rtes en m eget d e ta ille re t un dersøg else p å to m in d re p a rc e lle r (A og B p å fig. 4 ), og i 1982 en k n a p t så d etaillere t, su p p leren d e u n dersøgelse a f de stø rre p a rc e lle r As og Bs. Med „A“ e r b eteg n et p a rceller u d en u n d e rv æ k st af bøg, m ed „B“ p a rceller m ed u n d erv æ k st, „ s“ re fe re re r til „ su p p leren d e“ undersøgelser.
Parcel A ligger indenfor den hegnede, men ikke underplantede del, parcel B indenfor den hegnede og underplantede del. De er, af hensyn til sammenlignelig
heden, anbragt således, at de grænser tæt op til hinanden. De indeholder begge et p a r m indre lavninger bevokset med birk.
Parcel As omfatter hele resten af det areal, der ikke er underplantet. Da hegningen ikke h a r haft nogen effekt, hvor der ikke var underplantet, er både den tidligere hegnede og den ikke hegnede del indbefattet.
Parcel Bs omfatter hele den underplantede og hegnede del, bortset fra den allerede i undersøgelsen inddragede parcel B.
Den underplantede, men ikke hegnede del kunne også benyttes, men er —■
som nævnt — ikke så egnet som de øvrige dele, idet den med hensyn til under
skovens udvikling er intermediær.
Ved den d etaillered e beskrivelse a f p a rcellern e A og B i 1981 blev d er u d fø rt flg.:
— V arig (m ed m alin g ) n u m m e re rin g a f træ ern e , m a rk e rin g af m ålested et 1,3 m over jo rd e n og af re tn in g e rn e NØ, SØ, SV og NV, således at van- risen e s a n ta l k u n n e fordeles p å h o v ed retn in g ern e N, 0 , S og' V.
— M åling a f d iam etre n e (m ed o m k re d sb å n d a f stål m ed d ire k te d ia m e te r
aflæ sn in g ).
— T æ lling af a n ta lle t af v a n ris fo rd elt p å h o v ed retn in g ern e N, 0 , S, V sam t p å h ø jd e se k tio n e rn e fr a 0 til 1 m , f r a 1 til 2 m , f r a 2 til 3 m og fra 3 til 4 m over jo rd e n . D er blev sk eln et m ellem levende og døde v a n ris, og d esu d en blev de h e n fø rt til ty k k e lse k la sse rn e (d iam . ved deres u d sp rin g ved sta m m e n ) 0— 2 m m (k la sse 1), 2— 5 m m (k lasse 2), 5— 10 m m (k lasse 3) og m ere end 10 m m (k lasse 4 ). D iam etren e blev ik k e m å lt p å h v e rt eneste v an ris, m en blev sk ø n n et m ed stø tte af sideløbende p røvem ålinger, så d e r ik k e k u n n e o p stå skæ vhed i skønnet.
I p arcel A (ik k e u n d e rp la n te t) v ar d e r ia lt 50 ege, i p arcel B (u n d e r
p la n te t) 52, d er alle blev m å lt og b esk rev et som ovenfor a n fø rt. *
Ved d en su p p leren d e b eskrivelse i 1982, o m fa tte n d e de stø rre p arceller As (ik k e u n d e rp la n te t) og Bs (u n d e rp la n te t), blev b esk riv elsen eksten si-
F i g . 4. Skitse over forsøgsarealet. Målestok 1: 4.000.
A og As : Ikke underplantet del.
B og Bs : Underplantet og hegnet del.
C: Underplantet, men ikke hegnet del.
Hegnet følger den stiplede linie.
A og B er de i 1981 undersøgte dele, As og Bs de i 1982 undersøgte.
S k etc h of the research area. Scale 1:4,000.
A a n d As: N o t u n d e rp la n te d part.
B a n d B s : U n d e rp la n ted a n d fe n c e d part.
C: U n d e rp la n te d bu t n o t f e n c e d part.
The fen ce runs along the dash line.
veret, m en dog således, at re s u lta te rn e k a n jæ v n fø res m ed b esk riv e lse rn e fra 1981.
Af h e n sy n til arb e jd e ts o verkom m elig hed blev således k u n h v er fem te ræ k k e b eskrevet. D iam eteren blev m å lt p å sam tlige træ e r i d isse ræ k k e r, m en v an rise n e k u n ta lt p å de tre n ed e rste sek tio n er a f overetagens træ e r.
E n d v id ere blev d er k u n ta lt de levende v an ris. De blev ik k e fo rd elt p å v e r
d e n sh jø rn e rn e og m ed h e n sy n til d ia m e te r k u n h e n fø rt til k la sse rn e 0— 2 m m (k la sse 1) og m ere en d 2 m m (k la sse rn e 2, 3 og 4 ).
D isse ek sten siv erin g er sk ete p å g ru n d la g a f en foreløbig opgørelse af re su lta te rn e af m ålin g ern e fra 1981, d er g jo rd e det m u lig t a t sk ø n n e over, hvilke iag ttag elser d er v a r de vigtigste.
E n d v id ere blev i 1982 d ia m e tre n e p å egene igen m å lt i de allerede i 1981 b eskrevne p a rc e lle r A og B for a t have sam tid ig e m å lin g e r i alle p arceller.
K ategori- betegnelse Category u f Oalis
K a ra k te ris tik C haracterization
A n tal tr æ e r b e s k re v e t m .h .t. v a n ris N u m b e r o f trees d e
sc rib e d reg a rd in g e p i
co rm ic b ra n c h es
1981 1982
A n tal A n tal
N u m b e r N u m b e r
A-l Overetage, ikke underplantet
U pper sto r e y , n o t u n d e r p la n te d
36 59
A-2 Undertrykte træ er, ikke underplantet
S u p p re ss e d trees, n o t u n d e rp la n te d
14 A Alle træer, ikke underplantet
A ll tre e s, n o t u n d e rp la n te d
50 59
B-l-u Overetage, underplantet, beskyttet af underskov af bøg til alle sider
U pper sto r e y , p ro te cted b y an u n d e rsto re y o f Beech in a ll d ire c tio n s
25 35
B-l-(u) Overetage, underplantet, underskov af bøg åben til een eller flere sider
U pper sto re y , u n d e r p la n te d , u n d e r sto re y o f Beech in co m p lete in one o r m o re d ire c tio n s
15 20
B-2-u Undertrykte træ er, underplantet, beskyttet af underskov af bøg til alle sider
S u p p re sse d trees, u n d e r p la n te d , p ro te cted b y an u n d e rsto re y o f B eech in a ll d ire c tio n s
8
B-2-(u) Undertrykte træ er, underplantet, underskov af bøg åben til een eller flere sider
S u p p re ss e d trees, u n d e r p la n te d , u n d e rsto re y o f Beech in co m p lete in one o r m o re d ire c tio n s
4
B Alle træer, underplantet
A ll trees, u n d e rp la n te d
52 55
D esuden blev d e r m å lt h ø jd e r m ed JA L -h ø jd e m å le r i alle p a rceller (10 i parcel A, 10 i p arcel B, 16 i p arcel As og 16 i p arcel Bs).
E n delig blev d er lavet en m ålin g af u n d ersk o v en i p arcel B og Bs, ik k e det hele, m en p å 5 sy ste m a tisk fo rd elte sm åflad er, h v e r o m fa tte n d e 3 ræ k k e r i en læ ngde af 10 m (p. 106). P å h v er af sm åflad e rn e blev d iam etre n e m å lt p å alle træ e r og h ø jd e n p å 5 træ er.
M an b em æ rk er, at d e r p rim æ rt e r in d d e lt efter, om d et er u d en eller m ed u n d e rp la n tn in g m ed bøg, beteg n et m ed hhv. A og B. D e refte r er d er in d d e lt e fte r sociologisk stilling, dvs. overetage eller u n d e rtry k te træ e r, b eteg net m ed hhv. 1 og 2. De u n d e rtry k te træ e r u d g ø r n æ rm e st en m ellem etage, m eden s en egentlig u n d eretag e a f eg p ra k tis k ta g e t ik k e findes.
E ndelig e r d er in d d e lt efter, om træ e rn e e r h e lt eller delvis om givet af b esk y tten d e bøge-underskov, b etegnet m e d -hhv. „ u “ eller „ ( u ) “ . „D elvis
b esk y ttelse“ skyldes i reglen u m id d e lb a rt tilg ræ n se n d e spo r eller stø rre g rø fter, h v o ro v er u n d e rp la n tn in g e n e n d n u ik k e h a r slu tte t sig. D er k an også væ re m in d re p letter, hv o r u n d e rp la n tn in g e n af en eller a n d e n g ru n d ik k e h a r slået an.
R e s u l t a t e r n e .
A r e a l - o g t r æ m å 1 i n g.
A realer og træ m å lin g sd a ta skal k u n o m tales i k o rth e d , da d et ik k e er hovedsagen ved den foreliggende undersøgelse.
Arealerne er bestemt ved almindelig liniemåling samt ved måling af række
længder og rækkeafstande. Dette er forholdsvis let, idet rækkerne forløber tværs over arealet, parallelt med Tyvekrogsvejen, med en forbavsende præcision. Dog skifter rækkeafstanden fra 2,00 m til 1,80 m ved række nr. 43, regnet fra den række, der adskiller parcellerne A og B (d.v.s. række nr. 58 regnet fra Tyvekrogs
vejen).
A realern es stø rre lse l'rem går af n ed e n stå en d e sam m en stillin g , beliggen
hed en af fig u r 4.
Parcel Areal ialt Areal med træmåling
ha ha
A 0,1584 0,1584
B 0,2514 0,2514
As 1,3901 0,2256
Bs 1,4350 0,2505
C 1,3536
A-parcellerne er som nævnt uden underplantning, B-parcellerne med under
plantning. Hvor der er tilføjet „ s “, drejer det sig om den supplerende under
søgelse fra 1982. C-parcellen er den underplantede, men ikke hegnede parcel, der ikke er nærm ere undersøgt.
Desuden er angivet det areal, hvorpå der er foretaget træmåling. På parcel
lerne A og B drejer det sig om hele arealet, på parcellerne As og Bs om hver femte række, dog undtaget nogle rækker, hvor nabovirkninger m. v. gjorde sig gældende. Dog bemærkes, at arealerne for parcellerne A og B inkluderer de nævnte lavninger med birk. De i tabel 1 anførte træm ålingsdata refererer til selve egearealet, henholdsvis 0,1397 og 0,1652 ha.
R e su lta te rn e a f træ m å lin g e n er sa m m e n fa tte t i tab el 1. Hg er a n s a t ved h jæ lp a f d en sem ilo g aritm isk e fu n k tio n ( H e n r i k s e n 1950). F o rm ta lle t sva
re n d e til Dg og H g gæ lder to ta lm a sse n (S k o v b ru g stab e lle r 1979, p. 102).
G ru ndflade, d ia m e te r og sta m ta l sv a re r no gen lu n d e til de i C. M. M øllers tilv æ k sto v ersig ter ( M ø l l e r 1933) angivne. D et d re je r sig' a ltså om en h u g s t
sty rk e, m a n n u re g n e r for at væ re „ m o d erat“ . Sidste g en n em h u g n in g blev fo retag et i 1979. B evoksningen skal gennem h ug ges i 1983/84.
T a b e l 1. Træmålingsdata, eg.
T a b l e 1. Results of tree m easurem ent, Oak.
P a rc e l P lo t
M å leår Y e a r o f m e a su re m e n t
E tage S lo re y
N s tk /h u
G
in s/h a Dg
cm Hg
m
F V
m 3/h a
A
ikke underpl. 1981 i
2
257100 18,77
1,81 30,4 15,2
n o t u n d e r p la n te d
Ialt
T o ta l
357 20,58
B underpl.
u n d e r p la n te d
1981 i
2
242
73 19,66
1,05
32,2 13,6 Ialt
T o ta l 315 20,71
A
ikke underpl. 1982 1
2
257
100 19,45
1,77 31.0
15.0 21,4
19,2 0,62
0,58 258
n o t u n d e rp la n te d 20
Ialt
T o ta l 357 21,22 278
B underpl.
u n d e r p la n te d
1982 1
2 242
73 20,48
1,05 32,9
13,6 21,8
17,7 0,62
0,60 277
II Ialt
T o ta l 315 21,53 288
ikke underpl. As
n o t u n d e rp la n te d
1982 1
2 261
328 16,44
2,74 28.3
10.3 20,6
15,4 0,61
0,62 207
26 Ialt
T o ta l
589 19,18 233
underpl.Bs
u n d e rp la n te d
1982 1
2
220
96 16,92
1,22 31,3
12,7 21,2
15,4 0,62
0,62 222
12 Ialt
T o ta l 316 18,14 234
Mellem parcellerne A og B og mellem As og Bs er der en nøje indbyrdes lighed, hvorimod A og B taget under eet har lidt større højde og grundflade end As og Bs. Medregnes birkearealet i parcellerne A og B, er bevoksningstætheden iøvrigt omtrent den samme som for det rene egeareal (i 1982 var grundfladen for totalarealet henholdsvis 21,59 og 21,56 m2/h a, mod 21,22 og 21,53 for det rene egeareal, vedmassen 279 og 282 mod 278 og 282 m 3/lia).
Iøvrigt b em æ rk er m an, a t 2. etage af eg, d e r som n æ v n t n æ rm e s t e r en m ellem etage, fo rek o m m e r m est i p arcellern e u d en u n d e rp la n tn in g . Det skyldes, at m ange a f de m in d re ege er blevet u d k o n k u rre re t af de opvok
sende bøge i de u n d e rp la n te d e parceller.
I u n d ersk o v en af bøg er d er som n æ v n t m å lt fem m in d re flad er. M eto
d ik k en er i p rin c ip p e t d en sam m e som fo r egen. F o rm ta lle t er a n sa t ved h jæ lp af H e n rik sen s fo rm ta lsta b e l fo r bøg (1952 p. 185).
Det fo rstlig e F o rsø g sv æ sen . XXXIX. H. 1. 0. se p te m b e r 1983.
T a b e l 2. Måling af underskov af bøg. E fterår 1982.
T a b l e 2. M easurement of u n d e rsto re y of Beech. Au tu m n 1982.
F la d e P lo t
N
s tk /h a Dg
cm H g
m
G m 2/h a
F V
m 3/h a
1 3.519 3,5 6 ,6 3,47 0,85 19,5
9 5.370 2,7 6 ,0 3,08 0,87 16,1
3 3.500 3,4 6,5 3,11 0,85 17,2
4 5.667 4,2 7,0 7,77 0,84 45,7
5 3.167 3,8 6 ,8 3,53 0,84 20,2
Gns.
A verage 4.245 3,5 6 ,6 4,19 0 ,8 6 23,7
R e su lta te rn e fre m g å r af tab el 2. H ø jd en ligger m ellem 6 og 7 m , h v o ra f k ro n e la g et u d g ø r ca. halvdelen. D et e r således de n ed e rste 3 m af egenes stam m er, d e r h a r d en fulde beskygning. K ro netag et er nog en lu n d e slu tte t, u n d tag en ved brede spor og g røfter.
I virkeligheden h ar bøgenes højdevækst været ganske god, når man ser bort fra den lange stagnationsperiode. Som nævnt blev bøgene plantet omkring 1953, men i 1962 var højden ikke mere end 0,1—0,3 m, i september 1966 — fire år efter hegnets etablering — 0,61 m. Sidstnævnte højdeangivelse er baseret på måling af alle planter —■ ialt 388 — i de rækker, der svarer til de nuværende nr. 3, 23, 52 og 92 regnet fra række nr. 0, der adskiller parcellerne A og B.
T a b e l 3. Vanrisenes fordeling på trækategorier og på sektioner. Undersøgelse 1981.
T a b l e 3. F r e q u e n c y of e p ic o rm ic branches on trees of d iffe re n t categories ( p.
103) and on heigh t sections (1st section unitl 1 m e te r above ground, 2 n d section fro m 1 until 2 m e ters above ground, and so on). In ve stigation 1981.
Sekt.
Sec
tion
V a n ris E p ic , b ra n ch e s*)
A n tal v a n ris p r. tr æ f o rd e lt p å træ k a te g o rie r E p ic , bra n ch es f o r d iffe r e n t tree categories.
N u m b e r p e r tree
A -l A-2 B - l- u B - l- (u ) B -2-u B -2-(u)
R e la tiv t a n ta l v a n r is f o rd e lt p å træ -k a te g o rie r E p ic , b ra n c h es fo r d iffe r e n t tree categories.
R e la tiv e ly ( A - l — 100)
A -l A-2 B -l-u B - l- (u ) B -2-u B -2-(u)
1 lev. 1 ,0 1,8 0 ,0 0,0 0,0 1,5 1 0 0 184 0 0 0 154
døde 1,9 4,5 0,0 4,1 0,2 7,0 100 235 2 216 13 365
2 lev. 4,9 9,8 0,3 3,0 0,5 7,0 1 0 0 203 6 62 10 144
døde 13,4 26,4 6,4 32,8 7,5 62,0 100 196 48 244 56 461
3 lev. 8,4 15,1 1 ,2 7,5 1,9 22,5 1 0 0 179 15 89 22 267
døde 24,7 39,4 10,6 37,6 18,1 74,2 100 160 43 152 73 301
4 lev. 7,6 18,8 3,2 8,8 6,7 25,8 1 0 0 246 42 116 88 337
døde 20,7 39,0 10,2 23,8 15,8 52,8 100 189 49 115 76 256
Talt lev. 21,9 45,5 4,7 19,3 9,1 56,8 1 0 0 208 22 88 42 259
døde 60,7 109,3 27,2 98,3 41,6 196,0 100 180 45 162 69 323
*) lev. = a live dø d e = dead
T a b e l 4. Fordeling af levende vanris på træ-kategorier. Supplerende under
søgelse, 1982.
T a b l e 4. F r e q u e n c y of alive e p i c o r m ic branches on tr ees of diffe re nt'cate gorie s (p. 103) an d on heig ht se ction s (as in table 3). In vestigation 1982.
S ekt. A ntal v a n r is p r. tr æ fo rd e lt R e la tiv t a n ta l v a n r is p r. tr æ fo r- p å træ -k a te g o rie r d e lt p å træ -k a te g o rie r S ec- E p ic , b ra n c h e s fo r d iffe r e n t tree E p ic. b ra n c h es f o r d iffe r e n t tree
tio n categories. N u m b e r p e r tree categories.R e la tiv e ly ( A - i= 100)
A-1 B -l-u B -l-(u ) A-1 B -l-u B - l- (u )
1 0,6 0,0 0,3 100 0 42
2 4,1 0,0 2,0 100 i 48
3 7,1 0,1 4,8 100 i 68
Ialt 11,8 0,1 7,1 100 i 60
U n d e r p l a n t n i n g e n s b e t y d n i n g f o r v a n r i s d a n n e l s e n .
R e su lta te rn e fre m g å r af tab ellern e 3— 8, som e r b ase ret p å a tte n m eget detaillered e tabeller, d e r k a n lån es ved h env en delse til L an d b o h ø jsk o len s S k o v b ru g sin stitu t.
T abel 3 og 4 viser v an rise n es g ennem snitlige a n ta l — både de levende og de døde — p å h v e r sektion og h ver af træ k a te g o rie rn e . F o ru d e n de ab so lu tte ta l fo r an ta l v a n ris e r ang ivet de re la tiv e tal, h v o r a n ta lle n e for g ru p p e A-1 (træ e r tilh ø ren d e o veretagen i den „ik k e u n d e rp la n te d e “ del) er an v en d t som m ålestok, d.v.s. s a t lig m ed 100. T abel 3 re fe re re r til u n d e r
søgelserne f r a 1981 (pel. A og B) og tabel 4 til u n d ersø g elsern e fra 1982 (pel. As og B s).
Hovedinteressen knytter sig til sammenligning af grupperne A-1 og B-l-u, dvs. træ er tilhørende overetagen i den „ikke underplantede“, hhv. den „under
plantede“ del, for så vidt som undersøgelsen af underplantningens effekt var det prim æ re mål. Endvidere h ar gruppen B-l-(u) nogen praktisk interesse, idet under
skoven kun sjældent vil være helt komplet, da man almindeligvis ikke kan undgå, at nogle træ er vil komme til at stå i umiddelbar nærhed af større grøfter, spor og veje.
Vanrisdannelsens hyppighed på undertrykte, eventuelt stærkt opklemte, træ er har ikke nogen um iddelbar interesse, for så vidt som de kun i ringe grad er
„væ rdiproducenter“. Tallene kan derimod sige noget af principiel interesse om vanrisdannelsens natur. Det drejer sig i den „ikke underplantede“ del om grup
pen A-2 og i den „underplantede“ del om grupperne B-2-u og B-2-(u).
T abel 5 in d eh o ld er op ly sn in g er om v an risen es o rie n te rin g m od v e rd e n s
h jø rn e rn e .
T ab e lle rn e 6 og 7 giver d a ta fo r v an risen es ford elin g p å dim ension, både de levende og de døde, fordelt p å sek tio n er og p å træ k a te g o rie r. T allen e angiver, hv o r sto r en p ro c en tisk an del af v an risen e, d er h a r en d iam eter p å m ere end 2 m m ved u d sp rin g e t fra stam m en.
T a b e l 5. Vanrisenes retningsorientering.
T a b l e 5. O rienta tio n of e p ic o r m ic branches to w a r d s p o in ts of the compass.
R e tn in g Levende v a n r is f o rd e lt p å træ -k a te g o rie r
D ire ctio n N u m b e r o f liv in g ep ic, bra n ch es on trees o f d iffe re n t'C a te g o rie s
A -l A-2 B - l- u B - l- (u ) B -2-u B -2-(u)
ab s. r e l. a b s . re l. a b s . re l. a b s . re l. a b s . re l. a b a . re l.
' N 143 100 112 100 24 100 48 100 15 100 59 100
0 196 137 171 153 31 129 73 152 21 UO 51 86
S 271 190 173 154 30 125 104 217 19 127 75 127
V 178 i n 181 162 33 137 65 135 18 120 42 71
Døde v a n r is fo rd e lt p å træ -k ateg o rier
N u m b e r o f dead epic, branches on trees o f d iffe r e n t categories
N 512 100 344 100 147 100 239 100 80 100 124 100
0 548 10 7 434 126 143 97 418 175 95 119 188 152
S 583 1 U 399 116 269 183 507 212 88 n o 298 240
V 541 106 353 103 122 S3 310 130 70 88 174 140
Hvad angår levende versus døde vanris, har de levende uden tvivl den største interesse, fordi de stærkest afspejler den aktuelle situation: Underskovens virk
ning. Antallet af døde vanris er i højere grad end antallet af levende påvirket af fortiden. De må for en større dels vedkommende være dannede, medens under
skoven var lavere og måske slét ikke havde nogen effekt, men er senere blevet så stæ rkt overskyggede, at de er døde. Nogen praktisk interesse h a r deres antal dog, idet også døde vanris afsætter spor i veddet.
T a b e l 6. Vanrisenes diameter. Undersøgelse 1981.
T a b l e 6. D ia m e te r of e p i c o r m ic branches. In ve stigation 1981.
S ekt.
S ectio n
V a n ris E pic, b ra n- ches*)
P ro c e n td e l af v a n r is m ed d ia m . o v er 2 m m fo rd e lt p å træ -k a te g o rie r Proceniage o f epic, bra n ch es w ith a d ia m e te r o f m o re th a n
2 m m fo r d iffe r e n t tree categories
A -l A-2 B -l-u B - l- (u ) B -2-u B -2-(u)
1 lev. 77 56 (67)
døde 41 41 (100) 24 (100) 36
2 lev. 79 65 (43) 56 (0) 50
døde 34 27 39 18 48 15
3 lev. 84 72 71 67 7 47
døde 29 23 46 22 50 13
4 lev. 91 82 74 80 54 73
døde 34 30 47 29 48 10
Ialt lev. 85 74 71 71 41 60
T o ta l døde 32 27 45 23 49 14
*) lev . = a liv e d ø d e = dead
Tal i parentes er baseret på mindre end 10 vanris.
Figures in bra c k ets are b a s e d upon less than 10 e p ic o rm ic branches.
T a b e l 7. Diameter far levende vanris. Supplerende undersøgelse, 1982.
T a b l e 7. D ia m e ter of livin g e p i c o r m ic branches. In vestigation 1982.
Sekt. P ro c e n td e l a f v a n ris m ed d ia m e te r o ver 2 m m f o rd e lt p å træ -k a te g o rie r
S ectio n Procentage o f epic, b ra n c h es w ith a d ia m e te r o f m o re th a n 2 m m fo r d iffe r e n t tree categories
A -l B -l-u B - l- (u )
1 17 _ (60)
2 50 (0) 55
3 53 (50) 65
Ialt 50 (33) 62
T a l i p a re n te s er b a s e re t p å m in d re e n d 10 v a n ris.
F ig u res in b ra c k e ts are b ased u p o n less th a n 10 e p ico rm ic b ra n ch es.
Tabel 8 o m h a n d le r v an rise n es h y p p ig h ed sfo rd elin g p å e n k e lttræ e r i bevoksningen.
T a b e l 8. Vanrisenes hyppighedsfordeling på enkelttræer.
T a b l e 8. The distrib u tio n of e p i c o r m ic bran ch es on the in d iv id u a l trees in the stand.
K ate- g o ri Cate
gory
V an r is E pic.
b ra n ches*)
1.— 4. se k t. 1981
2. Range %
k v a r- u d en
t il v a n ris
l - 2, k v a r
til
-3. se k t. 1981
Range %
u d e n v a n ris
l .-
2.
k v a r til
-3. sekt.
Range 1982
% u d e n v a n ris
**) 1 2 3 1 2 3 1 2 3
A-l lev.
Iev.+
døde
15,8
38,5 0—71
0—499 8,3 5,6
9,5 0—53 16,7 4,0 0—73 18,6
B-l-u lev.
lev.+
døde
4,7
19,2 0—13
0—96 20,0
4,0 1,1 0—5 40,0 0,3 0—2 94,3
*) lev. = a liv e døde = dead
**) 1 2 n d q u a rtile 2 Range 3 p et. w ith o u t e p ico rm ic branches
De vigtigste re s u lta te r frem g år af tab ellern e 3 og 4, d e r — y derlig ere sa m m e n fa tte t — viser n ed e n stå en d e h o v e d træ k hv ad a n g å r levende v a n r is :
S ektion
Secfion
A b so lu t a n ta l v a n ris N u m b e r o f
ep ico rm ic b ra n ch es
R e la tiv t a n ta l v a n r is R e la tiv e n u m b e r o f ep ic o rm ic branches
Uden u n d e r-
p la n t
n in g N o t u n d e r-
p la n te d
A-1
s tk . p r. træ n u m b e r p e r tree
U den u n d e r-
p la n t
n in g N o t u n d e r-
p la n te d
A-1
%
pct.
Med u n d e r-
p la n t
n ing U nder- p la n te d B - l- U
og B-l-(u)
% a f A-1 p ct. o f A-1
Med u n d e r-
p la n t
n in g U nder- p la n te d
B-l-u
% a f A-1 p ct. o f A-1
1 0,7 100 7,1 0,0
2 4,4 100 22,2 3,0
3 7,6 100 33,6 7,2
Ialt 12,7 100 28,1 5,4
T o ta l
I kategori A-1 er der ialt 95 træer, i kategorierne B-l-u og B -l-(u) tilsammen 95 træ er og i kategori B-l-u 60 træer.
D et frem g år, at for sam tlige træ e r i ov eretagen i den u n d e rp la n te d e d e l
er v an rise n es a n ta l re d u c e re t til ru n d t reg n et 1 /4 af a n ta lle t, h v o r d e r ik k e e r u n d e rp la n te t, og til ca. 1/20 fo r de træ er, d e r til alle sid e r e r om givet af underskov.
I ab so lu tte ta l sv arer det til, a t d e r på de tre n e d e rste sek tio n er findes 12,7 v a n ris p r. træ , h v o r d e r ik k e er u n d e rp la n te t, m en k u n 3,6 p r. træ i overetagen i de u n d e rp la n te d e p a rc e lle r og k u n 0,7 p r. træ , n å r d e tte til alle sid e r er om givet af u n d ersk o v . ;
Tabellerne 3 og 4 viser iøvrigt, at antallet af levende vanris er stærkest redu
ceret, hvor der er en til alle sider dækkende underskov, samt p å de nedre sek
tioner, der gennem længst tid har været beskygget af underskoven. Endvidere ser det ud til, at der ved undersøgelsen i 1982 er fundet den stærkeste reduktion af antallet af vanris. Medmindre det skyldes tilfældigheder, er forklaringen sand
synligvis, at underskoven i disse år — efter en lang stagnationsperiode — ud
vikler sig hurtigt, både hvad angår højde og slutningsgrad.
Endvidere bemærker man, at også hvor der ikke er foretaget underplantning (kategori A-1), er antallet af levende vanris lidt lavere i 1982 end i 1981, hen
holdsvis 11,8 og 14,2 på de nederste tre sektioner. Dette skyldes sandsynligvis den stærkere udvikling af mellemetagen i de bevoksningsdele, der blev undersøgt i
1982, idet en mellemetage af eg formentlig må udøve noget af den samme skygge- virkning som en bøge-underetage.
Noget kan muligvis også tilskrives den senere tælling i 1982 (efterår) end i 1981 (sommer), idet nogle af vanrisene formentlig dør i løbet af vækstperioden.
Trods disse m indre niveauforskelle er det — af hensyn til overskueligheden
■— forsvarligt at sammenfatte undersøgelserne fra 1981 og 1982.
H vad an g å r a n ta lle t af døde v a n ris p å træ e r i overetag en k a n d e r (tab el 3) også k o n sta te re s en væ sentlig re d u k tio n , h v o r d er e r fo retag et u n d e r
p la n tn in g . Men d a de delvis a fsp e jle r fo rtid en , e r re d u k tio n e n n a tu rlig v is ik k e så sto r som fo r de levende v a n ris. H e rtil k o m m er im id le rtid d et u m id d e lb a rt o v e rrask en d e forhold, som vi sk al k o m m e tilbage til, a t p å de træ e r, d er k u n delvis er b esk y tted e af u n d ersk o v , er a n ta lle t a f døde v a n ris ik k e fo rm in d sk et, m en s tæ r k t forøget.
P å de u n d e rtry k te træ e r er a n ta lle t af v a n ris lan g t stø rre end p å træ e r i overetagen. G ennem gående er d er tale om noget i re tn in g a f en fordobling.
D et fre m g å r ty d elig t ved sam m en lig n in g af k ateg o ri A-2 m ed A -l, B-2-u m ed B -l-u og B -2 -(u ) m ed B - l- ( u ) . F æ n o m e n et, d er er v elk en d t ( F a b r i c i u s 1932, K r a j i c e k 1932, S m i t h 1965), viser, a t v a n risd a n n e ls e ik k e alen e sk y l
des en lyseffekt, m en også årsag er, d e r h a r fo rb in d else m ed den sociologiske stillin g i træ sa m fu n d e t, jf r . den p. 96 n æ v n te skelnen m ellem ly s-v an ris og skygge-vanris.
O gså h e r viser b ø g eund erskovens skyggeeffek t sig dog ved en væ sentlig re d u k tio n a f a n ta lle t af v an ris, s å fre m t træ e rn e er h e lt om givet a f u n d e r
skov (B -2-u sam m en lig n et m ed A -2). H vis d er d erim od e r tale om u n d e r
try k te træ e r, d er k u n er delvis beskyggede af u n d e rsk o v (k a te g o ri B -2 -( u )), er a n ta lle t af levende v a n ris i h v e rt fa ld ik k e n ed sat, og a n ta lle t a f døde v a n ris s tæ r k t fo røget i sam m en lig n in g m ed u n d e rtry k te træ er, h v o r d er ik k e e r nogen u n d e rp la n tn in g (k a te g o ri A -2). D enne iag ttag else er egentlig en p a ra lle l til d en ovennæ vn te k o n sta te rin g af, a t p å de træ e r i overetagen, d e r k u n e r delvis b esk y tted e a f u n d ersk o v en , v a r g an sk e v ist a n ta lle t af levende v a n ris re d u ceret, m en a n ta lle t af døde v a n ris s tæ r k t forøget sa m m en lig n et m ed træ e r i de ik k e u n d e rp la n te d e bevoksningsdele.
Forholdet er sandsynligvis, at alle egene i den underplantede parcel — d.v.s.
alle B-kategorier — er udsat for to modsat rettede effekter m.h.t. vanrisdannelse:
Skyggeeffekten, der nedsætter antallet af vanris, og trængselseffekten, der forøger antallet. F or træ er i overetagen er beskygningseffekten — forudsat en nogenlunde velsluttet underskov — helt dominerende. F or de undertrykte ege er der også en vis beskygningseffékt, men trængselseffekten er stærkest, hvis underskoven er ukomplet (kategori B-2-(u)).
H vis den ovenfor a n fø rte to lk n in g af b esk y g n in g seffek ten er rigtig , k a n m a n m ed h en b lik p å sk o v brugets p ra k tik d rage den k o n k lu sio n , a t u n d e r
skov k a n have en stæ rk e ffe k t m ed h e n sy n til re d u k tio n af an ta lle t af v a n
ris, m en fo r at o p n å d en fu ld e e ffe k t e r d e t vigtigt, a t d en s lu tte r e n sa rte t om egene, u d en s tø rre b ru d i k ro n e ta g et.
V a n r i s e n e s h y p p i g h e d i f o r s k e l l i g e h ø j d e r o v e r j o r d e n .
Som et h e lt generelt træ k b e m æ rk e r m an , a t v an rise n es a n ta l stiger m ed stigende h ø jd e over jo rd en , i h v ert fald til og m ed 4. sek tion . Det gæ l
d e r fo r såvel overetagens som u n d e re ta g e n s træ e r og både for levende og fo r døde v an ris.
A t det gæ lder de u n d e rp la n te d e bev oksningsdele e r let fo rståelig t, m en a t det også gæ lder de bevoksningsdele, d e r ik k e e r u n d e rp la n te t, k a n m an ik k e ud en videre slu tte sig til. F o rh o ld e t er im id le rtid v elk en d t ( F a b r i c i u s 1932, S m i t h 1965, S p i e c k e r 1980).
V a n r i s e n e s r e t n i n g s o r i e n t e r i n g .
Det fremgår af tabel 5, at vanrishyppiglieden er retningsorienteret efter ver
denshjørnerne. F or alle trækategorier samt både for levende og for døde vanris, gælder det, at hyppigheden er større mod syd end mod nord. Mod øst og mod vest er den gennemsnitlige hyppighed interm ediæ r og iøvrigt om trent lige stor.
Sagen er vel ikke af større vigtighed, men er. et vidnesbyrd om lysets betyd
ning for udvikling af vanris.
Forholdet er iøvrigt ikke helt ukendt (K r a jic e k 1959), men kan dog ikke altid konstateres ( W a r d 1966).
V a n r i s e n e s d i a m e t e r .
Nogle h o v ed træ k v ed rø ren d e v an rise n es d ia m e te r fre m g å r a f tab ellern e 6 og 7, d e r re fe re re r til u n d ersø g elsern e i hhv. 1981 og 1982. T ab ellern e viser, h v o r sto r en p ro c e n tisk andel d e r find es i d ia m e te rk la sse rn e stø rre en d 2 m m . Tal, d e r e r b ase ret p å m in d re end 10 v an ris, e r s a t i p aren tes.
Som helh ed v iser tab ellern e n o genlunde o veren sstem m en de, a t d iam e
tre n e for de levende v an ris stig er m ed stig end e h ø jd esek tio n . F o r de døde v a n ris gæ lder d ette næ ppe.
E n d v id ere er d et et gennem gående træ k , at de døde v a n ris e r m in d re e n d de levende. D et k a n dels skyldes, a t de d ø r p å et re la tiv t tid lig t tid s p u n k t, dels a t d eres d iam eter m in d sk es ved u d tø rrin g e n .
U n d e rp la n tn in g e n s v irk n in g p å v an rise n es stø rre lse er ik k e entydig.
G ennem gående er v an rise n e vel n æ rm e st lidt m in d re i de u n d e rp la n te d e b evoksningsdele en d i de ik k e u n d erp la n ted e.
V a n r i s e n e s h y p p i g h e d s f o r d e l i n g p å e n k e l t t r æ e r i b e v o k s n i n g e n .
K endskab til v an rise n es ford elin g p å træ e rn e i en b evoksning h a r både te o re tisk og p ra k tis k interesse. Den teo re tisk e in tere sse ligger i, a t fo rd e
lin g sty p e n k a n væ re afgørende for, om — og h v o rd a n — eventuelle fo r
skelle la d e r sig v u rd e re e fte r den m a te m a tisk e sta tis tik s m etod er. D en p ra k tis k e in tere sse i a t k en d e ikk e alene g en n e m sn ittet, m en også fo rd e lin g sty p e n er indlysende, id e t d y rk n in g e n nav n lig er re tte t m od d et a n ta l af træ e r, d er er ud en — eller m ed k u n ganske få — v an ris.
V an risen es h y p p ig h ed sfo rd elin g v iser sig a t væ re af en m eget u sæ d vanlig type, h v erk en en „ n o rm a lfo rd e lin g “ eller an d en form fo r sy m m e
tris k fordeling. I reglen fo rek o m m e r d e r nogle få, m eget sto re v æ rd ier, d.v.s.
en k elte træ e r m ed et s to rt an ta l v a n ris, m ed en s fo rd elin gen n ed ad ifølge sagens n a tu r e r b eg ræ n set af v æ rd ien n u l. D et er s n a re re en fo rm for
„g a m m a-fo rd elin g “ ( H o e l 1971 p. 86— 91), m en h eller ik k e denn e stem m er h elt m ed den virkelige fordeling, id et d er ofte k a n k o n s ta te re s en m ere eller m in d re u d p ræ g et to-toppet fordeling, som ligger lan g t fr a — og h e lle r ik k e lad er sig tra n sfo rm e re til — en n o rm alfo rd elin g . D erm ed u d elu k k es an v e n delse a f de alm indelige s ta tistisk e „ te s ts “ , fø rst og fre m m e st „ t-te st“ .
Fordelingernes irregularitet skyldes sandsynligvis, at der egentlig er tale om forskellige vanris-fænomener — både hvad angår oprindelse og udviklingsbetin
gelser (p. 95—96) — som man dog opfatter og beskriver under eet, fordi de er vanskelige at adskille.
Med h e n b lik p å de p ra k tis k e p ro b lem stillin g er lad er disse e je n d o m m elige fo rd elin g e r sig b e d st k a ra k te ris e re ved „ k v a rtile r“ , d.v.s. d e v æ r
dier, d e r a fg ræ n se r fjerd ed ele af h y p p ig h ed ern e, sam t ved sp re d n in g sfelte t („ R a n g e “ ). I tab el 8 e r fo r k ateg o riern e A -l (overetage, in g en u n d e r
p la n tn in g ) og B -l-u (overetage, vel b esk y tten d e u n d e rp la n tn in g ) angivet 2. k v a rtil og sp re d n in g sfe lte t („ R a n g e “ ). 2. k v a rtil er den væ rdi, h v o ru n d e r h alv d elen af m a te ria le t b efin d e r sig. I tilfæ ld e a f en sy m m e trisk fo rd elin g ville d en væ re id e n tisk m ed g en n e m sn ittet og ligge m id t i sp re d n in g sfe lte t
(„ R a n g e“ ), som e r angivet ved den stø rste og den m in d ste væ rdi.
U n d e rsk o v seffek ten er tydelig, både n å r m a n ser p å 2. k v a rtil og på
„R ange“ . I den bevoksningsdel, d er ik k e er u n d e rp la n te t, h a r den halvdel af træ ern e , d e r h a r det laveste a n ta l v an ris, in d til 15,8 levende v a n r is p å 1.— 4. sektion, 38,5 v a n ris in k lu siv e de døde. F o r den u n d e rp la n te d e b ev o k s
ningsdel er de tilsv a ren d e a n ta l 4,7 og 19,2. T ilsv are n d e forsk elle fre m g å r a f ta lle n e fo r 1.— 3. sek tio n både i 1981 og i 1982.
O gså den p ro c en tisk e and el af de træ er, som v a r u d en v an ris, e r a n fø rt.
Speciel in tere sse h a r de træ e r, d e r p å 1.— 4. sek tio n h v e rk e n hav d e levende eller døde v a n ris. R u n d t re g n et ser det ud til a t d re je sig om ca. 5 % af træ e rn e , h v o r d e r ik k e er u n d e rp la n tn in g . D ette er så la v t et a n ta l, a t d et la n g t fr a er tilstræ k k e lig t til at b ase re sk o v d riften på.
At der findes enkelttræer, der ikke er tilbøjelige til at danne vanris, selv om de ydre omstændigheder måtte tale for det, er velkendt (se f. eks. Båsgen 1927 p. 76, Fabriciu s 1932, W a r d 1966). Derimod synes der ikke at foreligge meget om,
hvor stor en procentdel af træerne, det kan dreje sig om. I forbindelse med en undersøgelse af rødegens reaktion på lysningshugst angav Carvell (1969) det til 7,6 %.
K o r r e l a t i o n e n m e l l e m a n t a l l e t a f l e v e n d e o g a n t a l l e t a f d ø d e v a n r i s .
D et er et fo r p ra k s is v æ sen tlig t spørgsm ål, om det altid e r de sam m e træ er, d er f r a tid til and en d a n n e r v an ris, eller om d el s n a rt gæ lder et træ , sn a r t et an d e t. F o rm en tlig la d e r sp ø rg sm ålet sig k u n besvare ved lan gtid ig iagttagelse. D ette er en a f å rsag ern e til, at træ ern e blev m a rk e re t v arigt.
A t d e r e r nogle få træ e r — r u n d t re g n et 5 % — d er h v erk en h a r døde eller levende v an ris, ta le r m eget for, a t de h e lle r ik k e i frem tid e n vil d an n e v a n ris. M ere generelt k a n m an få et begreb om fo rh o ld e t ved at undersøge k o rre la tio n e n m ellem an ta lle t a f levende og a n ta lle t a f døde v an ris. Hvis d e r v iser sig a t væ re enten en m eget snæ ver eller slet ingen k o rrelatio n , ville sp ø rg sm ålet væ re tilstræ k k e lig t belyst. Men in gen af delene er tilfæ ldet.
N eden ståen d e er a n fø rt k o rre la tio n sk o e ffic ie n te n (r ) fo r de forskellige træ k a te g o rie r, jfr. u n dersøgelsen i 1981.
K ategori A ntal træ e r r
A -l 36 0,45
A-2 14 0,23
B -l-u 25 0,49
B -l-(u ) 15 0,78
B-2-U 8 0,68
B -2-(u) 4 0,29
F o r alle træ k a te g o rie r er d er en positiv k o rrelatio n sk o effic ie n t, d er vel ru n d t re g n et ligger o m k rin g 0,5.
Yderligere tolkning af korrelationskoefficienten skal man næppe prøve.
Ganske vist viser m aterialet en nogenlunde lineær regression mellem antallet af levende og antallet af døde vanris, men idet der — som nævnt — er tale om hyppighedsfordelinger, der afviger stærkt fra normalfordeling, h a r korrelations
koefficienten kun en meget begrænset udsagnskraft.
S a m m e n f a t n i n g o g k o n k l u s i o n .
I det foregående e r ret n ø je besk rev et v a n risfo re k o m ste n i en for D a n m a rk ty p isk egebevoksning. A lderen er ca. 75 år, b o n iteten m ellem 1 og 2, h u g s ts ty rk e n o m tre n t svarende til den i de bon itetsv ise tilv æ k sto v ersig ter (M øller. 1933) angivne. S tam m efo rm en e r g anske god, m en ik k e j u s t af to p k v alite t.
D et forh o ld , som gør b evoksningen sæ rlig t egnet til undersøg else a f
