DET FORSTLIGE FORSØGSVÆSEN I DANMARK
THE DANISH FOREST EXPERIMENT STATION STATION DE RECHERCHES FORESTIÉRES DE DANEMARK
DAS FORSTLICHE VERSUCHSWESEN IN DÄNEMARK B E R E T N I N G E R U D G I V N E V E D D E N F O R S T L I G E F O R S Ø G S K O M M I S S I O N
REPORTS — RAPPORTS — RERICHTE
BIND X XX V III HÆFTE 2 ISSN 0367-2174
I N D H O L D
H . Ho l s t e n e r- Jø r g e n s e n og O. Kj e r s g å r d: Foreløbige resultater af et dræningsforsøg i ung rødgran. (Prelim inary Results of a Drainage Experim ent in Young Norway Spruce). S. 77—83. (Be
retning nr. 311).
Sø r e n An d e r s e n: Combination of Inform ation on the Volume Level of a Stand. (Sammenvægtning af inform ation om en be
voksnings niveau ved vedmassebestemmelse). S . 85—92. (Beret
ning nr. 312).
Pe t e r Ma t t h e s e n: Nogle ældre danske forsøg med kalkning i hedeplantager. (Some Early Danish Experim ents w ith Liming in Plantations on Form er H eathland). S. 93—178. (Beretning nr. 313).
H . Ho l s t e n e r- Jø r g e n s e n og Va g n Jo h a n s e n: Vanding og gødsk
ning af en Abies Nordmanniana-pyntegrøntbevoksning. (Irriga
tion and Fertilization of an Abies Nordm anniana Decoration- Greenery Stand). S. 179—185. (Beretning nr. 314).-
J . Bo La r s e n: Sammenlignende dyrkningsforsøg med afkom af
kårede, danske sitkagranbevoksninger. (Trials w ith Offspring of Different Selected Danish Seed Stands of Sitka Spruce (Picea Sitchensis Bong. C arr.)). S. 187—205. (Beretning nr. 315).
K Ø B E N H A V N
T R Y K T I KANDRUPS BOGTH YK KER I
1982
MED K A L K N I N G I H E D E P L A N T A G E R
S O ME E A R L Y D A N I S H E X P E R I M E N T S W I T H L I M I N G I N P L A N T A T I O N S ON F O R M E R H E A T H L A N D
A F
P E T E R M A T T H E S E N
INDHOLDSFORTEGNELSE
Side
I Indledning ... 97
Kalkningsforsøgenes historiske baggrund ... 98
II Forsøgene ... 101
Kalkning ved 1.-generations kulturanlæg ... 101
D-forsøg nr. 4, Gludsted plantage afd. 32, Palsgård statsskovdi strikt, og parallelforsøget i Sevel plantage afd. 78, Feldborg stats skovdistrikt ... 101
(H) :C-forsøg nr. 2, Plantagen Dalgas afd. 27, 30 og 31, Hedeselska bets 3. distrikt ... 102
(H ): C-forsøg nr. 3, Grindsted plantage afd. 26, Hedeselskabets 6. distrikt ... 121
(H):B-forsøg nr. 3, Skovsende plantage ... 128
Kalkning ved 2,-generations kulturanlæg ... 130
(H ): C-forsøg nr. 6, Gludsted plantage afd. 192 og 193, Palsgård statsskovdistrikt ... 130
(H ): C-forsøg nr. 9, Annalund plantage afd. 7 og 10, privat plantage under Hedeselskabets 8. distrikt ... 137
(H ): C-forsøg nr. I I , Gludsted plantage afd. 192, Palsgård stats skovdistrikt ... 141
Kalkning i ældre b e v o k sn in g e r... 144
(H ): C-forsøg nr. 7, Gludsted plantage afd. 143, Palsgård statsskov distrikt ... 144
(H):C-forsøg nr. 13, Sevel plantage afd. 101, Feldborg statsskov distrikt ... 149
III Sammendrag og diskussion ... 154
Kalkens virkning på omsætningsforholdene i jordbunden ...155
Kalkens virkning på træ ernes vækst i en første, kort årrække . . 157
Kalkens virkning på træernes vækst på langt sigt ... ..158
Kalkens indflydelse på rådangrebet ... ..160
IV Konklusion ... 161
V SUMMARY ... 161
Litteratur ... ; ... 164
B ila g ... : ... 167
I. INDLEDNING
I la n d b ru g e t h a r k a lk n in g læ nge v æ ret a n se t fo r e t n ø dv end igt m idd el i sty rin g e n af de jo rd b u n d sk e m isk e p ro cesser m ed h e n b lik p å en o p tim al u d n y ttelse af tilsted e v æ ren d e og tilfø rte n æ rin g ssto ffe r. I sk ovbrug et d e r
im od, h a r k a lk n in g a f jo rd e n ald rig v u n d e t stø rre u db red else. E n væ sen tlig årsa g h e r til er u tv iv lso m t den, at m a n læ nge h a r an se t sk ov ens n æ rin g s s to f
k redsløb fo r la n g t m ere sta b ilt og g u n stig t end a g e rm a rk e n s. E n fo rrin g else af jo rd b u n d e n s ydeevne, som m a n tid lig ere h a r v æ ret b e k e n d t m ed ved k o n tin u e rt ag erb rug, h a r m a n ik k e k e n d t til i stø rre o m fan g i d a n sk skovbrug.
H e rh jem m e an v en d tes k a lk n in g i fo rb in d else m ed jo rd b e a rb e jd n in g dog til frem b rin g else af bøgeselv foryngelser i fo rrig e å rh u n d re d e . K alk n in g h a r d esu d e n v æ ret a n v e n d t i fo rb in d else m ed h e d e tilp la n tn in g e n . F o r h ed esk o v b ru g e ts v edk o m m en d e h a r d en synlige u d v ik lin g i forsøg, teo re tisk e b e tæ n k elig h ed er og en fo rm o d n in g om, a t k a lk n in g fre m m e r angreb a f F om es ann o su s, im id le rtid h id til h o ld t d en p ra k tis k e anv en delse a f k a lk p å et u b ety d elig t niveau.
I de senere å r e r k a lk n in g ssp ø rg sm å le t igen d u k k e t op, m en i en i fo r
hold til tidligere n y sam m en h æ n g : D en tiltag e n d e lu ftfo ru re n in g fo rsu re r n edbøren. Æ n d rin g e r og sk a d e r isæ r i fersk e v an d e er flere sted er k o n s ta teret. I jo rd b u n d e n vil æ n d rin g e r gå lang som m ere, m en en alvorlig fo rsu r- ning også h e ra f frygtes.
E v entuelle frem tid ig e æ n d rin g e r i sk o v d riften -— a fh ø stn in g af en stø rre del af to talp ro d u k tio n e n , k o rte re o m d rift og k u n s tig tilfø rse l af n æ rin g s
sto ffer — k a n m å sk e ligeledes igen b rin g e k a lk n in g til d ebat.
E fterfø lg en d e redegørelse fo r de æ ld re d a n sk e k a lk n in g sfo rsø g i h ed e
p la n ta g e rn e skal ses i lyset af ovenstående. Som d et vil fre m g å af d en senere gennem gang, tilfre d sstille r forsøgene d esv æ rre ik k e n u tid e n s k ra v til o p bygning og m u lig h e d fo r s ta tis tis k b e a rb ejd n in g . S vagheder som m an g el på gentagelser, o p g ø relses-tek n isk u heldige k o m b in a tio n e r af flere forsøgs- fa k to re r m . m. e r ty p isk fo r forsøgene. Set iso leret vil de en kelte forsøg d e rfo r ik k e have sto r u d sa g n sk ra ft.
N år forsøgene, tro d s de næ vnte svagheder, alligevel ønskes p u b liceret, h a r det flere grunde.
E n sam let v u rd e rin g a f de en k e lte forsøgs u sik re fo rsø g sre su lta te r k u n n e afslø re g ennem gående træ k , som k u n n e k a ste lys over sp ø rg sm ålet om k alk n in g en s berettig else in d e n fo r p lan tag esk o v b ru g et.
D et fo rs tlig e F o rsø g sv æ sen . XXXVIII. H. 2. Maj 1982.
I fo rh o ld til u d e n la n d sk e k a lk n in g sfo rsø g er flere af de d an sk e forsøg en e ståen d e i k ra ft a f den lan g e tid, h v o ri de h a r løbet.
E nd elig øn sk es flere a f forsøgene n e d la g t p å g ru n d af d eres ald er og rin g e to lk n in g ssik k erh ed .
F le re a f forsøgene ru m m e r an d re a sp e k te r en d k alk n in g , f. eks. j o r d b e a rb e jd n in g , h jæ lp e træ a n v e n d e lse m. m .. Af h e n sy n til ø n sk et om a t n e d læ gge nogle af forsøgene er det b e slu tte t ined d en n e b eretn in g sam tid ig at give en a fslu tte n d e b esk rivelse a f enkeltfo rsø g en es ud v ik lin g også p å disse p u n k te r. D e rfo r e r flere forsøg m ere d e ta lje re t b eskrevet, end alene en b e h a n d lin g a f k a lk n in g sa s p e k te t k a n b erettig e. A fsnit, som b e h a n d le r for- sø g sfa k to re r u d en b ety d n in g i k a lk n in g s-sam m en h æ n g , vil af h en sy n til det g ennem gående te m a væ re tr y k t m ed petit.
K a lkningsforsøge nes h istorisk e baggrund.
De k alk n in g sfo rsø g , som o m fattes a f d en n e b eretn in g , e r fo r nogles v ed
ko m m en d e m eget gam le. D et an ses fo r n a tu rlig t h e r gan ske k o rt a t redegøre fo r de vigtigste af de ta n k e r og teorier, som ligger bag o p re tte lse n a f dem .
O m k rin g å rh u n d re d s k ifte t b e fa n d t den d a n sk e h e d e tilp la n tn in g s-a k ti- v itet sig p å e t h ø jd e p u n k t; m e n a k tiv ite te n h av d e allerede d a læ nge e k siste re t. P å „D et 8. alm indelige d a n sk e S kov brug sm ø de“ i 1901 fa n d t m a n tid en in d e til a t re k a p itu le re de e rfa rin g e r, m a n h id til h av d e in d h ø ste t an gåen d e rø d g ra n e n s k u ltu r p å de d a n sk e h e d e jo rd er. E n af m ø dets talere v a r Dr.phil.
P. E. Müller, som blev en a f h o v ed k ræ fte rn e bag anlæ ggelsen af de tidlige gødningsforsøg.
M üller fastslo g i sit indlæ g (M üller, 1902), a t de h id tid ig e e rfa rin g e r ty dede på, a t en fu ld stæ n d ig b e a rb e jd n in g af h ed en , hvorved alen bry des og ly n g tø rv en blan d es effek tiv t m ed m in e ra l jo rd e n , havd e m u lig g jo rt en tilfre d sstille n d e k u ltu r s ta r t fo r rø d g ra n e n i hedeegnene. Im id lertid opstod d et problem , at s å s n a rt ly n g en a tte r in d v a n d re d e p å arealet, gik rø d g ra n ern e i stam p e. M üller afv iste i sk arp e v en d in g er nogle den gang fre m sa tte te o rie r om , a t d er sku lle v æ re tale om en re g u læ r „lyn gg ift“ . H an a n s å det fo r m est san d sy n lig t, a t årsa g e rn e m å tte søges i en m ang len de m ik ro biel a k tiv ite t i k u ltu ra re a le rn e s øverste jo rd la g — en m angel, som h a n m en te sku lle k u n n e sæ ttes i forb in d else m ed lyn gen s o p træ d en p å b estem te hede- jo rd s ty p e r. M egen v id en m an glede im id le rtid e n d n u p å o m råd et. M üller foreslog d e rfo r o p re tte t forsøg, hvis fo rm ål dels v a r a t k larlæ gg e å rsag ern e til stam p efæ n o m en et, dels a t find e m eto d er til a fh jæ lp n in g af dette. I denne fo rb in d else frem k o m P. E. M üller m ed et p a r k o n k re te fo rslag til m u lige m id le r: T ilfø rsel a f den m an g len d e m ik ro flo ra og -fa u n a i fo rm af p od ejo rd , o g /e lle r tilfø rsel a f m in e ra lsk e gød n in g ssto ffer — som allered e dengang a n v en d tes i H olland og B elgien — m ed d el fo rm å l a t b rin ge jo rd b u n d e n i e n tilsta n d , så d en ville frem m e den ø nsk ede m ik rob iolo gisk e ak tiv ite t.
Den appel, som lå i M üllers u d ta le lse r p å skov bru g sm ø d et, blev s tra k s ta g e t op af Johs. H elm s, som dengang v a r sk o v rid er p å F eid bo rg d is trik t.
A llerede sam m e å r (1901) anlagde h a n forsøg i B o rb jerg p la n ta g e e fte r M üllers o p sk rift. F o rsø g et blev a n la g t i en i 1890 p la n te t, og — p å tid s p u n k te t fo r forsøgets anlæ g — sygnende rø d g ra n k u ltu r. A realet v a r hede, som fo rin d e n p la n tn in g e n v a r sk ræ lp lø je t 2 gange sa m t u n d e rg ru n d sp lø je t.
D er blev i forsø g et givet tilsk u d a f k a lk (4000 p u n d b ræ n d t m e lk a lk pr.
td r. Id.), c h ilesa lp e te r og k a lk + ch ilesa lp e te r + k a in it + thom asslag ge.
I forb in d else h erm e d sam m en lig n ed es: ing en renho ldelse, fje rn e lse a f lyng, g ra v n in g m ellem ræ k k e rn e sa m t g ra v n in g m ellem ræ k k e rn e -f- tilfø rsel af p odejo rd .
H elm s re d eg jo rd e senere (H elm s, 1911) fo r forsøg et og k o m m en tere d e sam tid ig de ten d en ser, som h a n allerede da m en te a t k u n n e u d d ra g e af fo r
søget. H elm s næ v n te således, a t d e r i de fø rste å r in g en effek t spored es af k alk en , m en d erim o d af fje rn e lse n af lyng ved b o rtru s k n in g og gravning, id e t d ette gav en p o sitiv effekt. Im id le rtid v iste d e r sig sen ere en k a lk n in g s- effe k t: „K alken h a r a ltsa a v irk e t gavnlig p a a G ra n ern e s F a rv e og V æ kst, dog h a r V irk n in g en fø rst v ist sig tydelig e fte r nogle A ars F o rlø b ; til Gen
gæld synes den a t v æ re varig. K alken v irk e r stæ rk e st, h v o r J o rd e n e r be
arb ejd et, m in d re h v o r k u n L y n g en er fje rn e t, m in d s t h v o r L y ng en e r for- bleven u r ø r t; m e n selv h e r er V irk n in g en kendelig-“ .
O m k rin g 1905 trå d te en tre d ie vigtig fo rta le r fo r gødningsforsøgene in d i billed et: P ro fe sso r Fr. W e is. I T id s s k rift fo r Skovvæ sen (W e is , 1905) re d e g jo rd e W e is fo r a n d re s og egen v iden o m k rin g jo rd b u n d s fa k to re r a f v æ se n t
lig b ety d n in g fo r p lan tev æ k sten . W e is’ b ere tn in g v a r ik k e specielt m ø n te t p å sk o vbruget og in d eh o ld t b la n d t a n d e t en del e rfa rin g e r, som m a n på dav æ ren d e tid s p u n k t havde e rh v erv e t in d e n fo r lan d - og h av e b ru g ssek to re n .
I b e retn in g en frem hæ ves isæ r m ik ro fa u n a e n s sto re b ety d n in g fo r n æ rin g ssto fk re d slø b e t, og d er fre m sæ tte s te o rie r om , h v o rd a n m a n ev e n tu e lt vil k u n n e o p h jæ lp e en ø n sk e t m ik ro fa u n a og -flo ra i jo rd e r, som e r fa ttig e h e rp å . I d en n e forb in d else næ vnes k a lk n in g og g ø dsk ning som m u lige m id ler, idet disses form odede v irk n in g p å jo rd b u n d e n s k em i og s tr u k tu r i sig selv m e n te s at frem m e en m ik ro b iel ak tiv ite t.
Senere frem h æ v ed e W eis (W e is, 1920) den positive v irk n in g a f m in e ra ls k g ø d ningstilførsel, som v a r o p n å e t i de øvrige jo rd b ru g se rh v e rv , h e r
ib la n d t fo rstp la n te sk o le r. Dog gjo rd e h a n o p m æ rk so m på, a t specielle fo r
h o ld fo r sk o v b ru g et (o m d riftstid og n æ rin g ssto fk re d slø b ) bevirkede, at re s u lta te r o p n åe t i la n d b ru g e t ik k e d ire k te lod sig overføre til skoven.
Im id le rtid a n så h a n det fo r givet, at en fo rb e d re t v æ k st ville k u n n e o pn ås også i skoven, og h en v iste b la n d t a n d e t til tid lig ere fo rsøg og e rfa rin g e r:
Ulrich’ske b ø g e k u ltu re r sam t M üllers og H elm s’ p åb eg y n d te gødningsforsøg.
K alk n in g og m erg lin g blev i b e retn in g en ik k e a n se t som b e ty d n in g sfu ld i
k r a f t a f d et tilfø rte n æ rin g ssto f, calcium , m en d erim o d i k r a f t a f den po si
tive v irk n in g p å o m sæ tn in g en i jo rd b u n d e n , og blev h e rm e d tillag t b ety d n in g som in d ire k te kvæ lstofkilde.
A n d re n æ rin g ssto ffer, som fosfo r og m ag n esiu m , blev også tillag t b e ty d ning, og n avnlig frem fø rtes, a t tilfø rse l a f disse sto ffe r m åsk e k u n n e a f
h jæ lp e lan d ets skovfyrproblem , id et L o p h o d erm iu m an g reb blev fo rb u n d e t m ed fosform angel.
I 1921 d an n e d es „Dansk S k o v fo r e n in g s G ødningsforsøg“ m ed p ro fesso r W eis som forsøgsleder. I en b e re tn in g (W eis, 1921) red eg jo rd e W e is for den n y d an n e d e forsøgsvirksom hed, og d er blev o ffe n tlig g jo rt en fo rsø g s
p lan . Specielt om k a lk n in g sfo rsø g h e d d e r d et:
„A t h olde J o rd b u n d e n s R eak tio n e lle r dens n o rm ale S to fsk ifte i O rd en e r d e rfo r et m eget vigtigt S pø rgsm aal fo r S kovbrugeren, og h e rp a a a rb e jd e r h a n b ev id st eller ubev id st ved en R æ k k e fo rsk ellige K u ltu rfo ra n s ta ltn in g e r (Jo rd b u n d sb e a rb e jd n in g , R isbelæ gning, F o rk u ltu re r, O pelsk ning a f U n d e r
skov o. s .v .) , som h a n foretager. M en k u n u n d tag elsesvis, som ved M or
beh a n d lin g , e r h id til det M iddel b ra g t i A nvendelse, som L a n d b ru g e t allerede i over et A a rh u n d re d e h a r an v e n d t m ed saa s to rt H eld: M ergling eller K a lk ning. A t denne h a r givet u o m stø d elig t g u nstige R esu ltater, h v o r den a n v e n des p å M orbund, k a n allerede n u an se s fo r fa stslaa et, og a t den m u lig vis og sandsynligvis og'saa vil v irk e frem m e n d e p a a T ræ ern es V æ k st og n av nlig p a a de unge K u ltu re r p a a M uldbund, m a a d et blive de n u iv æ rk sa tte eller p lan lag te F orsøgs O pgave a t vise.“
I h je m lig fa g litte ra tu r træ d e r k a lk n in g ssp ø rg sm å le t h e re fte r in d i en stilsta n d sp e rio d e — m uligvis p å b ag g ru n d a f sk u ffe n d e fo rsø g sre su lta te r.
I u d la n d e t — og ganske sæ rlig i T y sk la n d — fo rts a tte d e n o p tim istisk e ho ld n in g til k a lk n in g ssa g e n im id lertid . D a m a n h e r m en te a t k u n n e spore positive v æ k stv irk n in g e r som følge a f k alk tilfø rsel, fik sagen a tte r en op
b lu ssen h e rh je m m e — se eksem pelvis li v i id (1957). D er blev igen an lag t k alk n in g sfo rsø g — de y n g ste a f de i den n e b e re tn in g om h and led e.
De ta n k e r, som ligger til g ru n d fo r den n ye serie k alk n in g sfo rsø g , h a r afd elin g sled er E. L ø ftin g re d e g jo rt fo r (L ø ft i n g , 1954).
D er e r ingen tvivl om, a t e rfa rin g e r fr a de til skov brug græ n sen d e jo r d bru g se rh v erv , sa m m en h o ld t m ed jo rd b u n d sv id en sk ab e lig e fo rsk n in g sre s u l
ta te r, h a r v æ ret s tæ rk t m ed v irk en d e til, a t sagen a tte r v a n d t tilhæ ng ere.
Im id le rtid fa n d t m a n i nogle af de æ ld re k a lk n in g sfo rsø g en te n d e n s til, a t k alk tilfø sel k u n n e v æ re årsa g til stæ rk e an g reb a f F om es an n o su s, h v il
k en sam m en h æ n g til en vis grad u n d e rs tø tte d e s af n y ere fo rstp ato lo g isk e un d ersø g elser. In te re sse n fo r k a lk n in g i sk o v brug et fa ld t h erm e d igen.
II. FORSØG ENE
De ia lt 10 forsøg, som u d g ø r g ru n d la g e t fo r d en n e b eretn in g , fa ld e r n a tu rlig t i følgende g ru p p e r:
K alk n in g ved 1.-g en eratio n s k u ltu ra n læ g :
D -forsøg n r. 4, G ludsted p la n ta g e og p arallelfo rsø g et i Sevel p lantage.
( H ) : C-forsøg n r. 2, P la n ta g e n D algas.
( H) : C-forsøg n r. 3, G rin d sted plan tag e.
(H ):B -fo rsø g n r. 3, Skovsende p lantage.
K alk n in g ved 2.-g en eratio n s k u ltu ra n læ g : ( H) : C-forsøg n r. 6, G ludsted p lantage.
( H ) : C-forsøg n r. 9, A n n a lu n d plan tag e.
(H ):C -fo rsø g n r. I I , G ludsted p lantage.
K alk n in g i æ ld re b ev o k sn in g er:
( H) : C-forsøg n r. 7, G ludsted plan tag e.
( H) : C-forsøg n r. 13, Sevel plan tag e.
I d et følgende vil forsøgene blive b eh a n d le t i d en n æ v n te ræ kkefølge.
KALKNING VED 1.-GENERATIONS KULTURANLÆG
D-forsøg nr. 4, Gludsted plantage af d. 32, Palsgård s ta tssk o v d istr ik t, og parallelforsøget i Sevel plantage af d. 78, Feldborg s ta tss k o v d istr ik t.
B eskrivelse a f arealerne.
I 1903/04 blev p å p ro fesso r P. E. Müllers fo ra n le d n in g anlag't disse to gødningsforsø g i rø d g ra n k u ltu re r p å heden.
A realet i G ludsted e r p å h ed e sle tte og reolpløjet, i Sevel p å b ak k eø og u n d e rg ru n d sp lø je t. Iøvrigt e r fo rsø g sp la n ern e de to sted er n æ sten id en tisk e.
A nlæ ggene e r b esk rev et h os M üller og H e lm s (1913). F o rsø g sare alern e b e s tå r begge sted er a f 4 blok ke m ed h v e r sin tilfø rsel af m in e ra lsk e gød
n in g ssto ffe r:
B lok I: K + P ( 725 k g k a in it og 362 kg th o m a sfo sfa t p r. h a )
— II: Ca (1812 k g p u lv e rise re t k a lk p r. h a )
•— III: In g e n tin g
— IV : % (K -f- P + Ca) (h alv d elen a f oven ståen d e m æ n g d er)
H ver blok e r d elt i 6 parceller, h v o ra f d er i de 3 e r sået leg um ino ser, i én u d strø e t sk o v m u ld (p o d e jo rd ), i én b je rg fy rn å le , og i én in g enting.
L eg u m in o sern es a r t og m æ n g d en a f b je rg fy rn å le e r lid t fo rsk ellig i de to forsøg.
Resultater.
Begge forsøg e r afslu tte d e og opg jorte, og re s u lta te rn e h e r f r a tid lig ere p u b liceret. P å ingen af de to fo rsø g sa rea le r ly kk edes b æ lg p la n te rn e så godt, a t d e r sid en h a r k u n n e t foretages en sam m en lig n en d e undersø gelse a f deres v irk n in g . B æ lg p lan tern es v æ k st i de fø rste å r e r b esk rev et hos Müller (1905) og M üller og H e lm s (1913). H eri k o n k lu d e re s, a t k a lk n in g ik k e d ire k te synes at have frem m e t b æ lg p la n te rn es v æ kst, m en d erim o d synes k a lk n in g a t have h a f t en po sitiv v irk n in g p å b æ lg p la n te rn es k n o ld d an n else, bed ø m t ved a n ta l k n o ld e pr. p la n te — også h v o r in g en v irk n in g sporedes p å p la n te n s o v erjo rd isk e udvikling.
G ra n ern e s v æ k st e r i Sevelforsøget k u n bely st ved to m å lin g e r — 3 og 7 å r e fte r p la n tn in g (Müller og H e lm s (1 9 1 3 )). H e ra f frem g år, a t p a rceller tilfø rt Ca i fo rh o ld til p a rc e lle r u d en m in e ra ls k gø dn in g stilfø rsel h a r h a ft en tiltag e n d e m erh ø jd e . Ved m ålin g en 7 å r e fte r p la n tn in g v a r g en n e m sn its
h ø jd e rn e h en h o ld sv is 69,4 cm og 49,0 cm. H e re fte r blev d er d esv æ rre i dele af S evelforsøget u d fø rt forskellige fo ra n s ta ltn in g e r fo r a t brin g e visse dele a f k u ltu re n i b edre væ kst. H erm ed m å tte a re a le t opgives som fo rsøg sareal.
I G ludsted er fo rsø g et d erim o d fu lg t in d til 52. v æ k stsæ so n e fte r p la n t
ning. M å leresu ltater f r a forsøget e r tid lig ere p u b liceret h o s Müller & H e lm s (1913), Müller (1922), Paludan & R a f n (1958), og Y d e-A n d e rsen (1962).
D et fre m g å r h e ra f, a t k alk en , som er u d b ra g t e fte r re o lp lø jn in g en , ik ke h a r h a f t nogen effek t p å rø d g ra n e rn e s væ kst. D erim od v iser en rådo pg ørelse e fte r 52. v æ kstsæ so n , a t p arceller tilfø rt Ca, K - J - P o g % (K -j- P + Ca) h a r 2— 3 gange så s tæ rk t et rå d a n g re b som p a rceller u d e n m in e ra lsk g ø dnin gs
tilfø rsel af nogen art.
(H ) :C-forsøg nr. 2, Plantagen Dalgas af d. 27, 30 og 31, H edeselskabets 3.
d is trik t ( n u Viborg pla n ta g ed istrikt).
B eskrivelse a f forsøgsarealet.
F orsøget, som p å p ro fesso r Fr. W e i s ’ fo ra n le d n in g e r a n la g t a f h ed e
selskabet, e r en 1.-g en eratio n s k u ltu r p å hede, og e r tid lig ere o m ta lt af L ø ft i n g (1939) og Y de-A nde rsen (1962).
I 1922 beskrives te rra in e t som fu ld k o m m en t flad t, og jo rd b u n d e n som en e n sa rte t, „alm in d elig H ededannelse m ed B ly san d og et ty n d t A hllag, d e ru n d e r Sand m ed nogen In d b lan d in g af G rus og S tø rre S ten“ .
D et sam lede forsøg b e s tå r a f to delforsøg p la n te t h en h o ld sv is 1924 (afd.
3 0 /3 1 ) og 1930 (afd. 27). F orsøgets re t k om p licered e opbygning vil frem g å a f fig. 1 og tab el 1, sam m en h o ld t m ed n ed e n stå en d e b eskriv elser.
F i g u r 1. (II) :C-forsøg nr. 2. Arealskitse.
F i g . Y.. ( H) : C-experiment no. 2. Sketch of the area.
Af d. 3 0 /31:
A n læ g sd ata fo r den n e æ ld ste del af forsøget e r følgende: S k ræ lp lø jn in g a f hele a re a le t fø rste gang 1917, an d e n gang 1920. K alk tilfø rse l til h alv delen af k a lk p a rc e lle rn e i 1922. S k ræ lp lø jn in g og k n iv h a rv n in g a f hele a re a le t i 1923. K alk tilfø rse l til den re ste re n d e del a f k a lk p a rc e lle rn e i 1923. O k to ber 1923 u d fø rte s u n d e rg ru n d s p lø jn in g i afd. 30 m ed sto r u n d e rg ru n d sp lo v (u n d ta g e n i p arcel 2 ), og i afd. 31 re o lp lø jn in g m ed h a n n o v e ra n sk reolplov (u n d ta g e n i p arcel 28). H vor reo lp lø jn in g er u d fø rt, e r den n e e fte rfu lg t af en furelæ g n in g . T ilp la n tn in g fa n d t sted a p ril-m a j 1924. H v er p arcel deltes i 8 (p a rce llern e 1, 2, 27 og 28 dog i 12) su b p arceller, h v o ra f de 4 (6) til
p la n te d e s m ed to skovfy rp ro v en ien ser, og de re ste re n d e 4 (6) su b p arceller
K alk ty p e
L i m e ty p e
Ingen
W i t h o u t li m i n g
CaO CaC03
T a b e l 1. (Fl) : C-forsøg nr. 2. Behandlingernes fordeling til parcelnum re, jævnfør fig. 1.
T a b l e 1. (H):C-experimenl no. 2. The distribution of the treatments on sample plot numbers, cp. Fig. 1.
Dose kg/ha
L i m e dose Jtg/ha
A fd. 30 Ik k e
d y b - p lø je t
No deep g ro u n d
p r e p a rat ion
U n d e rg ru n d s p lø je t u k a lk e t k a lk f ø r k a lk e fte r
sid s te sid s te s k r æ l- s k ræ l- p lø jn in g p lø jn in g S u b s o i l e d
u n l l m e d l i m e lim e b ef o re ■ a f t e r
latest latest
s h a l l o w s h a l l o w p l o u g h - p l o u g h -
ing ing
Ik k e d y b - p lø je t
A fd. 31 R e o lp lø je t
u k a lk e t k a lk fø r k a lk e fte r s id s te sid s te s k r æ l- s k r æ l
p lø jn in g p lø jn in g No dee p T re n c h -p lo u g h e d
g r o u n d p r e p a ration
u n l i m e d li m e lim e
bef o re a f t e r
latest latest
s h a l l o w s h a l l o w p l o u g h - p lo u g h
ing ing
A fd. 27 Ik k e
d y b - p lø je t
No dee p gro u n d
p r e p a ra tion
R eo lp lø jet
u k a lk e t k a lk fø r k a lk e fte r
-f- re o l- reo l-
f ræ s n in g p lø jn in g p lø jn in g T re n c h -p lo u g h e d
u n l i m c d roto- v a tion
lim e before trench- plo u g h - ing
lim e a f t e r t re n c h - plo u g h - ing
28 27
1680 3 9 15 21 6 12
3360 4 10 16 22 5 I I
5040 5 II 17 23 4 10
3000 6 12 18 24 9 15
6000 7 13 19 25 8 14
9000 8 14 20 26 7 13
m ed rø d g ran . F o r både sk o v fy r og rø d g ra n gæ lder, a t d e r i h alv d ele n af su b p arcellern e e r a n v e n d t b je rg fy r som h jæ lp e træ e r. K u n fo rh o ld e n e i su b p arceller m ed rø d g ra n , m ed og u d e n b je rg fy rin d b la n d in g , vil blive o m ta lt og b eh a n d le t i d e t følgende.
P la n te a fsta n d 1.0 X 1.4 m. Ia lt 168 p la n te r p r. sub parcel. I su b p arceller m ed b je rg fy r blev y d erlig ere p la n te t 84 b jerg fy r. S u b p arc ellern e i p arcel 1, 2, 27 og 28 e r lid t m in d re og in d eh o ld er d e rfo r lid t fæ rre p la n te r.
E fte r p la n tn in g e n e r følgende p le je fo ra n s ta ltn in g e r g en n e m fø rt:
E fte rb e d rin g 1925 og 1926 i begge afdeling er.
R enholdelse m ed h a rv e 1926 (a fd . 31), sa m t 1927 og 28 (begge afd e lin g e r). 1929 e r d e r p lø je t til ræ k k e rn e i afd. 30.
Sabling a f b je rg fy r 1934, 1936 og 1945 i begge afdelin ger.
T y n d in g sh u g ste r i rø d g ra n 1952/53 (afd . 31), 1954/55 (a fd . 30), 1955/
56, 1958/59 og e fte rå re t 1961 (begge a fd e lin g e r).
Af d. 27:
A n læ g sd ata fo r d en yngste del af forsøget er følgende: S k ræ lp lø jn in g a f hele a re a le t i 1929. K n iv h arv n in g i 1930. T ilfø rsel a f k a lk til h alvd elen a f k a lk p a rc e lle rn e fø r reo lp lø jn in g . D en re ste re n d e del a f k a lk p a rc e lle rn e er tilfø rt k a lk e fte r re o lp lø jn in g en , som u d fø rte s i 1930. I p a rc e l 1 e r ik k e reolplø jet, m e n d erim o d gravet p la n te h u lle r e fte r k n iv h a rv n in g e n . I reol- p lø jed e p arceller e r u d fø rt furelæ g n in g . I p a rc e l 2 sk u lle e fte r p la n e n y d e r
ligere væ ret u d fø r t fræ sn in g ; m e n d a d e r in te tste d s i b esk riv e lse rn e fre m g å r noget om fræ sn in g en , e r d et u sik k e rt, om d en e r u d fø rt. P la n tn in g i 1930.
O gså h e r e r h v e r p a rc e l d elt i 8 su b p arceller. H ver a f a r te rn e rø d g ran , sitk a, skovfyr og læ rk u d g ø r 2 su b p arceller, h v o ra f d en ene e r tilp la n te t m ed b je rg fy r som h jæ lp e træ . K u n fo rh o ld e n e i su b p a rc e lle r m ed rø d g ra n og sitk a, m ed eller u d en b je rg fy rin d b la n d in g , vil blive o m ta lt og b eh a n d le t i d et følgende.
I afd. 27 er fo retag et følgende p le je fo ra n s ta ltn in g e r:
R enholdelse m ed h a rv e og h å n d k r a f t 1930, h a rv n in g 1931, h a k n in g (p a rce l 1) og h a rv n in g (øvrige p a rc e lle r) 1932, h a rv n in g 1933— 37 (begge å r in c l.).
Sabling af b je rg fy r 1937, 1942 og 1945.
T y n d in g sh u g ste r i rø d g ra n og s itk a 1954/55, 1957/58 og 1960/61.
Forsøgsresultater.
K alk n in g en s in d fly d else p å jo rd b u n d s -, v æ k st- og su n d h e d sfo rh o ld en e er søgt belyst gennem re g istre rin g a f pH , h ø jd ev æ k st og rå d fre k v e n s.
I a fs n it s a t m ed p e tit er endvidere a n d re fo rsø g sfak to rers ind flyd else p å h ø jd eu d v ik lin g e n og rå d fre k v e n se n beskrevet.
V u rd e rin g e n af fo rsø g sre su lta te rn e sk er m ed fo rbeh old o verfo r forsøgets uheld ige o pbygning: S y ste m atisk p lace rin g a f b eh a n d lin g e r, ig en egentlige gentagelser, s a m t få og en sid ig t p lacerede O-parceller.
De to delforsøg (a fd . 30/31 og afd. 27) vil i det efterfø lg en d e blive b eh a n d le t h v e r fo r sig.
Af d . 30/31.
K a lk n in g e n s in dfly delse p å jo rd b u n d e n s pH.
I afd. 30/31 e r d e r i 1924 fo retag et en bestem m else a f jo rd e n s pH . K al
k en h a r p å p rø v e u d ta g n in g stid s p u n k te t v irk e t i h en h o ld sv is 2 å r (k a lk fø r sid ste s k ræ lp lø jn in g ), og 1 å r (k a lk e fte r sid ste s k ræ lp lø jn in g ). D er er in g en o p lysning om p rø v e u d tag n in g sd y b d e e lle r bestem m elsesm eto de for pH. R e su lta te t af m ålin g en ses i tab el 2.
T ag e t fo r påly d en d e v ise r tallen e, a t k a lk n in g gennem gåend e h a r m ed fø rt en b esk e d en h æ v n in g a f jo rd b u n d e n s pH i de fø rste å r e fte r u d b rin g n ingen. H æ vningen h a r o vervejende v æ ret s tø rre fo r C aC 0 3 en d fo r CaO, og stø rre i u n d e rg ru n d sp lø je d e en d i reo lp lø jed e parceller, h v o r p lø jn in g e n m å sk e h a r p lace ret en væ sentlig del af k a lk e n u n d e r p rø v eu d tag n in g s- d ybden. N o rm a lt vil C aC 0 3 k u n h av e h a lv t så sto r v irk n in g p å jo rd e n s re a k tio n sta l som CaO — æ kvivalente C a-m æ n gd er b e tra g te t. D er synes a t v æ re tag et h e n sy n h e rtil ved doseringen. Im id le rtid k a n Ca++ i C aC 03 p å s tæ r k t sure jo rd e r u n d e rtid e n u d n y tte s fu ld tu d . M uligheden k a n ev en tu elt foreligge h er.
B edst sam m en h æ n g m ellem do serin g og p H -hæ vn in g synes a t væ re op
n å e t p å u n d e rg ru n d s p lø je t bun d, h v o r dobbelt og tred o b b e lt dose gennem gående h a r givet stø rre p H -hæ v ning en d en keltdo se. D e r ses d erim o d ik k e a t v æ re en ty d ig eller s tø rre fo rsk el p å v irk n in g e n af de to s tø rste doser.
O m k a lk e n e r tilfø rt fø r eller e fte r sid ste sk ræ lp lø jn in g in d e n u n d e r
g ru n d s- og reo lp lø jn in g en , synes ik k e a t h av e p å v irk e t re a k tio n sta lle t e n ty d ig t.
H ø jd e v æ k ste n .
D e r e r i afd. 30/31 fo retag et h ø jd e m å lin g e r i åren e 1929, 1935, 1943 og 1978. D er e r d esu d e n i 1961 fo retag et en p a rtie l h ø jd em ålin g m ed h en b lik p å sam m en lig n in g m ellem rø d g ra n og rø d g ra n + b je rg fy r (Y de-A ndersen, 1962). D a m å lin g e n ik k e o m fa tte r sam tlige en h ed er i k alk n in g ssam m en - h æ n g , e r d en ik k e a n v e n d t i d et følgende. D e an v e n d te m å le re s u lta te r ses i bilag 1. Alle h ø jd e r e r a ritm e tisk e m id d elh ø jd e r. M ålingen i 1929 e r ikk e specifiseret til su b p a rc e lle r m ed og u d en in d b lan d in g a f b je rg fy r. I de øvrige
T a b e l 2. (H ): C-forsøg nr. 2, afd. 30/31. pH-bestemmelse 1 år (kalk efter sidste skrælpløjning) og 2 år (kalk før sidste skrælpløjning) efter kalkning.
T a b l e 2. (H):C-experiment no. 2, Compt. 30/31. pH-determination 1 year (lime after latest shallow ploughing) and 2 years ( lime before latest shallow ploughing)
after liming.
Jo rd b e a rb e jd n in g e fte r sk ræ lp lø jn in g og k n iv h a rv n in g
Gro Ii n d p r e para t ion a f t e r s h a l l o w p lou ghi ng a n d h a rr o w i n g
K a lk n in g P a rc e l
n r.
S a m p l e p lo t
N o.
pH
p H i fo rh o ld
t il sk ræ l- p lø jn in g
k a lk - ty p e L i m i n g
k a lk - dose k g /h a
before o r a fte r sh a llo w p lo ug hin g
lim e type
lim e dose k g / h a
Undergrundspløjning f ø r CaO 1680 3 4.8
S a b s o i l i n g before 3360 4 5.0
5040 5 5.5
CaCO. 3000 6 4.9
6000 7 5.9
9000 8 5.8
e f t e r CaO 1680 9 4.5
af te r 3360 10 5.3
5040 I I 4.8
CaCO, 3000 12 4.8
6000 13 5.8
9000 14 5.9
i n g e n _ _ 1 4.0
u n l i m e d
Reolpløjning før CaO 1680 15 4.9
Tren c h -p lo u g h in g befor e 3360 16 4.8
5040 17 5.3
CaCO 3000 18 4.9
6000 19 4.5
9000 20 5.4
efter CaO 1680 21 4.8
a f t e r 3360 22 4.6
5040 23 4.8
CaCO. 3000 24 4.9
6000 25 4.8
9000 26 4.9
ingen __ . 27 4.4
u n l i m e d
I n g e n i n g e n _ ___ 2 4.7
No deep gro u n d pr e p a ra tio n u n l i m e d ---- 28 4.2
å r e r de a n fø rte h ø jd e r fo r h en h o ld sv is -|- og •— b je rg fy rin d b la n d in g gen n e m sn it af de to i den n e h en seen d e ens su b p a rc e lle r i h v e r parcel. B lan d t k alk ed e p arceller h a r m a n i 1943 k u n m å lt de, som h a r få e t tilf ø rt 2 dele k alk . Som tid lig ere an fø rt, vil k u n m ålin g e rn e a f rø d g ran , m ed og u d en b je rg fy rin d b la n d in g , blive behandlet.
T a b e l 3. (H):C-forsøg nr. 2, afd. 30/31. Gennemsnitshøjder for rødgran i alle kalkede parceller, opdelt efter jordbearbejdning og kalkningstidspunkt.
I 1943 kun gennemsnit af parceller tilført mellemste kalkdose.
T a b l e 3. ( H) : C-experiment no. 2, Compt. 30/31. Mean heights for Norway spruce in all limed sample plots, distributed on ground preparation groups and
times of liming.
For 19i3 only mean of sample plots supplied with the medium lime dose.
Jo rd b e a rb e jd n in g K alk u d b ra g t M åleår
e fte r sk ræ lp lø jn in g i fo rh o ld til Year
s k ræ lp lø jn in g
192!) 193f) 1943 1978
G ro u n d p re par at io n L i m i n g befor e a f t e r s h a l l o w or a f t e r s h a l l o w
plo u g h in g ploughi ng m m m m
Undergrundspløjning Før 0.64 1.20 2.11 14.20
S u b so ilin g Before
Efter 0.62 1.20 2.57 14.26
A f t e r
Reolpløjning Før 0.70 1.64 3.52 14.19
Tren cl i-p lo ug h ing Before
Efter 0.68 1.62 3.56 14.08
A f t e r
K a lk n in g s tid s p u n k t e t s indflydelse på h ø jd e v æ k ste n .
I tab el 3 e r v ist h ø jd eu d v ik lin g e n fo r p a rc e lle r tilfø rt k a lk hen ho ld sv is fø r og e fte r sid ste sk ræ lp lø jn in g in d e n u n d e rg ru n d s - og reolpløjning en.
T allen e er g en n e m sn it af de i bilag 1 a n fø rte h ø jd e r — u d elu k k en d e opdelt e fte r jo rd b e a rb e jd n in g og k a lk n in g stid s p u n k t.
Som det fre m g å r a f tabellen, synes fo rsk e lle n i k a lk n in g s tid s p u n k t ikke a t have m ed fø rt stø rre eller entydige h ø jd efo rsk elle. E n y derlig ere opdeling a f m a te ria le t e fte r k a lk ty p e r æ n d re r ik k e d e tte fo rho ld.
I de følgende sa m m e n stillin g e r er m a te ria le fr a p arceller, d e r k u n ad sk ille r sig i h en seen d e til k a lk n in g stid s p u n k t, slået sam m en.
K a l k t y p e n s indflydelse på h ø jd e v æ k ste n .
I tab el 4 er v ist h ø jd eu d v ik lin g e n fo r p a rc e lle r tilfø rt h en h o ld sv is CaO og C aC 0 3. T allene e r m id d e lh ø jd e r b a se re t p å m a te ria le t i bilag 1, g ru p p e ret alene e fte r jo rd b e a rb e jd n in g s- og k alk ty p e.
D et bem æ rkes, a t h ø jd efo rsk ellen e m ellem de to k a lk ty p e r i 1943 og 1978 h a r m o d sa t fo rte g n i de to jo rd b e a rb e jd n in g sg ru p p e r. F o rsø g ets opbygning gør d et dog tvivlsom t, om fo rh o ld e t k a n tillæ gges nogen vægt.
K alkdosestørrelsens indflydelse på h ø jd e v æ k ste n .
T abel 5 v iser h ø jd eu d v ik lin g e n i p arceller tilfø rt 0, 1, 2 og 3 d o se r kalk, såvel p å re o lp lø jet som p å u n d e r g ru n d sp lø jet b u n d . T allene e r m iddel-
T a b e l 4. (H):C-forsøg nr. 2, afd. 30/31; Gennemsnitshøjder for rødgran i alle kalkparceller, opdelt efter jordbearbejdning og kalktype.
I 1943 kun gennemsnit af parceller tilført mellemste kalkdose.
T a b l e 4. (H):C-experiment no. 2, Conipt. 30/31. Mean heights for Norway spruce in all limed sample plots, distributed on ground preparation groups and
types of lime.
For 1943 only mean of sample plots supplied with the medium lime dose.
J o rd b e a rb e jd n in g e fte r sk ræ lp lø jn in g
K a lk ty p e M å leår
Y ea r
G ro u n d pre pa ration a f t e r s h a l l o w plo ughi ng
L i m e type
1929
m
1935
m
1943
m
1978
m
Undergrundspløjning CaO 0.65 1.19 2.18 14.10
CaC03 0.60 1.21 2.49 14.37
Reolpløjning
T r e n c h -p lo u g h in g CaO
CaC03
0.69 0.69
1.62 1.63
3.56 3.50
14.40 13.85 h ø jd e r b a se re t p å g ru n d m a te ria le t i bilag 1, g ru p p e re t efte r jo rd b e h a n d lin g , k a lk ty p e og dosestørrelse.
E t g ennem gående træ k ved tab ellen s ta l synes a t væ re, a t p a rc e lle r m ed 1 dose k a lk ved de to seneste m å lin g e r g en n em sn itlig e r h ø je re en d ik k e k a lk e d e parceller, u a n se t k a lk ty p e og jo rd b e a rb e jd n in g . I b e tra g tn in g af de to O-parcellers p lace rin g fo r e n d e rn e a f fo rsø g sa rea le t (p a rc e l 1, u n d e r
g ru n d sp lø jn in g og p arcel 27, re o lp lø jn in g , se fig. 1) m å fo rh o ld e t tillæ gges m eget b eg ræ n se t bety d n in g . M an k a n dog notere, a t n a b o p a rc e lle r m ed 1 dose k a lk (h e n h o ld sv is p arcel 3 og 24) også e r h ø je re end de tilg ræ n se n d e O-parceller.
T a b e l 5. (H):C-forsøg nr. 2, afd. 30/31. Gennemsnitshøjder for rødgran, opdelt efter jordbearbejdning, kalktype og -dose.
T a b l e 5. (H):C-experiment no. 2, Compt. 30/31. Mean heights for Norway spruce, distributed on ground preparation groups, lime types and lime doses.
K a lk ty p e Dose M åleår Y ea r
L i m e type L im e dose k g /h a
U n d e rg ru n d s p lø jn in g Siibsoiling
1929 1935 1978
m m m
R e o lp lø jn in g T re n c h -p lo u g h in g
1929 1935 1978
m m m
— 0 0.69 1.13 14.40 0.70 1.49 13.50
CaO 1680
3360 5040
0.66 0.69 0.61
1.20 1.21 1.17
14.59 14.25 13.45
0.68 0.68 0.70
1.70 1.611.55
14.56 14.55 14.08
CaCO, 3000
6000 9000
0.59 0.590.62
1.22 1.25 1.16
15.38 14.68 13.06
0.69 0.70 0.67
1.65 1.721.52
13.88 14.25 13.43
D et fo rstlig e F o rsø g sv æ sen . XXXVIII. H . 2. Maj 1982. 3
o
A f a n d re gennem gående tr æ k ved de to sidste m å lin g e r k a n n æ vnes, a t m id d e lh ø jd e r fo r p a rc e lle r m ed 3 d o ser k a lk o v eralt e r la v e re en d p a rc e lle r m ed 1 og 2 doser. H ø jd efo rsk ellen e er stø rs t p å u n d e rg ru n d sp lø je t b u n d (80— 232 c m ), m in d re (45— 82 cm ) i reo lp lø jed e p arceller.
Med a lt m u lig forbeh old overfor even tuelle jo rd b u n d s v a ria tio n e r ty d e r tallen e i tab el 5 a lts å p å en besk ed en p o sitiv effek t af k a lk n in g m ed 1680 kg CaO eller 3000 k g CaCO,. Ved y d erlig e re k a lk tilfø rs e l fa ld e r e ffek ten på læ ngere sigt, fo r m åsk e endog a t blive n eg ativ ved 3-dobbelte doser.
Den dybgående jordbearbejdnings indflydelse på højdevæksten.
Den tydeligste effekt i m aterialet er effekten af jordbearbejdningen. I tabel 6 er de enkelte års målinger sammenstillet ud fra bilag 1, h e r alene opdelt efter jordbearbejdning og + / — kalk. Sammenholdes højdeudviklingen for de to ukal- kede parceller, som er henholdsvis undergrunds- og reolpløjet, med højdeudvik
lingen i de to parceller, som kun er bearbejdet ved de indledende skrælpløjninger, bemærkes: Såvel den undergrunds- som den reolpløjede parcel h ar haft en bety
delig bedre højdeudvikling end de ikke dybdebearbejdede parceller. F o r reol
pløjningens vedkommende synes der dog al være kommet et kraftigt tilbageslag i årene efter 1943-målingen.
T a b e l 6. (H ): C-forsøg nr. 2, afd. 30/31. Gennemsnitshøjder for rødgran i under
grunds- og reolpløjede parceller samt parceller uden dyb jordbearbejdning, med og uden kalktilførsel.
T a b l e 6. (H):C-experiment no. 2. Compt. 30/31. Mean heights for Norway spruce in subsoiled and trench-ploughed sample plots and in sample plots with
no deep ground preparation, with and without liming.
Jo rd b e a rb e jd n in g e fte r sk ræ lp lø jn in g
+ /— ' k a lk
P a rc e l n r.
M å leår Y ear
G round p re pa ra tion a fte r s h a l l o w plo u g h in g
+ /—
L i m e
Sa m p le plot
No.
1929
m
1935
m
1943
m
1978
in Ingen
N o dee p g r o u n d pre p a ra tio n
Undergrundspløjning
S u b so i l i n g
— 2
1
0.49 0.69
0.56 1.13
1.04 1.97
10.80 14.40 Ingen
No dee p g r o u n d pre p a ra tio n
Reolpløjning
Tren ch -p lo u g h ing
— 28
27
0.40 0.70
0.73 1.49
1.50 3.49
14.40 13.50 Undergrundspløjning
S u b so i l i n g
Reolpløjning
Tre n c h -p lo u g h in g
+ +
3—14 15—26
0.62 .. 0.69
1.20 1.63
2.34*) 3.53**)
14.24 14.13
*): m id d e l a f m e lle m ste k a lk d o s c (p arc el 4, 7, 10 og 13)
m e a n o f sa m p le p lo ts s u p p l i e d w i t h the m e d i u m l i m e do se (No. 4, 7, 10, 13)
**): m id d e l a f m e lle m ste k a lk d o s e (p arc el 16, 19, 22 og 25)
m e a n o f s a m p le p l o t s s u p p l i e d w i t h the m e d i u m lim e dose (No. 16, 19, 22, 25)
a
I forhold til ovenstående sammenligning er parcelgrundlaget ved en sammen
ligning mellem undergrundspløjning og reolpløjning langt større, om man vælger at sammenligne de kalkede parceller. Dette er gjort i tabel 6. Det bemærkes i tabellen, at de reolpløjede parceller indtil 1943-målingen h ar haft en langt gun
stigere højdeudvikling end de undergrundspløjede parceller. De reolpløjede, kal
kede parceller er i 1943 ca. 50 % højere end de undergrundspløjede, kalkede p ar
celler. Ved målingen i 1978 derimod, er gennemsnitshøjden i henholdsvis under
grunds- og reolpløjede parceller praktisk talt ens.
Om årsagerne til reolpløjningens langsigtede problem er kan der kun gisnes.
Et relativt højt m ineraliserings- og udvaskningsniveau i årene indtil kulturens slutning kunne være een mulighed, kraftige angreb af Fomes annosus en anden.
Som det senere vil blive omtalt, h ar der netop i de reolpløjede parceller udviklet sig et kraftigere rådangreb end i andre parceller.
E rfaringer synes im idlertid at vise, at Fomes annosus h a r ringe eller ingen indflydelse på rødgranens højdevækst. En undersøgelse af sammenhængen mellem højdevæksten i perioden 1935—78 og rådangrebet i dette forsøg, udført på hver af jordbearbejdningsgrupperne, synes at bekræfte, at der ikke er nogen sammen
hæng mellem rådfrekvens og højde vækst.
Bjergfyrindblandingens indflydelse på højdevæksten.
I den første beretning over forsøget i 1939 (Løfting, 1939) nævnes, at ind
blanding af bjergfyr på daværende tidspunkt h ar resulteret i en bedre højdevækst hos rødgranerne. I en publikation fra 1962 (Yde-Andersen, 1962) vises, at højde
forskellen mellem rødgransubparceller plantet med og uden bjergfyr da næsten er forsvundet. De sidste bjergfyr synes at være fjernet i 1945. Højdemålingen i 1978 viser, at gennemsnitshøjden for samtlige subparceller anlagt henholdsvis med og uden bjergfyr nu er helt den samme (14.0 m).
Superfosfats indflydelse på højdevæksten.'
Indenfor hver af de to typer dyberegående jordbearbejdning er der i halv
delen af tre parceller, som er tilført CaO før sidste skrælpløjning, yderligere til
ført 900 kg/ha 18 % superfosfat i 1929. Det drejer sig om parcellerne 3, 4 og 5 i afd. 30, samt 15, 16 og 17 i afd. 31.
Der synes ud fra højden 1978 at være en meget svag positiv effekt af super
fosfat. Gennemsnitlig for de nævnte to jordbehandlinger er højderne i 1978 så
ledes:
Undergrundspløjning: + superfosfat 14.1 m, -f- superfosfat 13.8 m.
Reolpløjning : -f superfosfat 14.9 m, -f- superfosfat 14.3 m.
Kun et sted er den superfosfattilførte parcelhalvdel lavere (0.1 m) end halvdelen uden superfosfat. Superfosfaten synes ikke at have æ ndret på forholdet mellem kalkdoseringerne.
R å d frekv ensen.
I 1976 e r d e r i fo rb in d else m ed h u g st fo retag et en rå d re g is tre rin g e fte r forsøgsvæ senets s k a la (se bilag 7) p å stø d på hele arealet. R e su lta te rn e af u n dersøgelsen e r a n fø rt i bilag 2. F o r afd. 30/31 ligger d e r g en n em sn itlig
24 stød (sp re d n in g : 12— 38) bag de i bilag 2 a n fø rte frek v en ser. I e fte r
følgende ta b e lle r e r rå d a n g re b e t u d try k t som p ro c en ten a f stød, d er ifølge b ilag 2 b e fin d e r sig i rå d g ra d e rn e 2, 3 og 4. S kalaen s rå d g ra d 1 er ik k e m e d re g n et, id e t h e n fø re lse r h e rtil e r u sik re i re la tio n til rå d an g re b .
K a l k n i n g s ti d s p u n k t e ts indflydelse på rå d frekv en sen .
I afd. 30/31 e r k a lk e n i h alv d ele n a f k a lk p a rc e lle rn e tilf ø rt før, i h a lv delen e fte r den sid ste sk ræ lp lø jn in g fø r u n d e rg ru n d s - og reo lp lø jn in g en . T abel 7 v ise r en o p stillin g over rå d a n g re b e t, fo rd elt til de to jo rd b e a rb e jd - n in g sty p e r og k a lk n in g stid sp u n k te r.
T a b e l 7. (H) :C-forsøg nr. 2, afd. 30/31. Rådangrebet i kalkede rødgranparceller opdelt efter jordbearbejdning og kalkningstidspunkt. (Rådgrader — se bilag 7).
T a b l e 7. (H):C-experiment no. 2, Compt. 30/31. The butt rot attack in limed Norway spruce plots, distributed on ground preparation groups and times of
liming. (Butt rot grades — see Appendix 7).
Jo rd b e a rb e jd n in g efter sk ræ lp lø jn in g
R å d a n g re b , rå d g ra d 2-f-3 + 4 B u t t rot atta ck , grade S -fS -M G ro u n d pre pa ration a fte r
s h a l l o w pl o u g h in g
K a lk fø r s k ræ lp lø jn in g L i m i n g befor e sh a l l o w plo ug hin g
%
K alk efter sk ræ lp lø jn in g
L i m i n g a fte r s h a l l o w p lo ug hi ng
% Undergrundspløjning
S u b so ilin g 40.2 45.6
Reolpløjning 81.5 84.7
T r e n c h -p lo u g h in g -
V ed b eregning a f m id d elfre k v en ser e r m a te ria le t i bilag 2 slået sam m en p å tv æ rs a f fo rsk e lle i b je rg fy rin d b la n d in g , k a lk ty p e og -dosering.
Som d et ses a f tabellen, h a r k a lk n in g e fte r sk ræ lp lø jn in g , m en ind en d y b d eb e arb e jd n in g e n , tilsy n e la d en d e øget rå d fre k v e n se n en sm ule i fo rh o ld til k a lk n in g fø r sk ræ lp lø jn in g en . F o rsk e lle n e e r im id le rtid så sm å, a t de n æ ppe b ø r tillæ gges stø rre væ gt.
K a l k ty p e n s og doseringens indflydelse på rådfrekv ensen.
I tab el 8 er v ist rå d fre k v e n se n s v a ria tio n m ed k a lk ty p e og dosering. Ved beregning af m id d elfre k v en sern e e r m a te ria le t i bilag 2 slået sam m en på tv æ rs a f fo rsk elle i k a lk n in g s tid s p u n k t og i h jæ lp e træ a n v en d else.
Som d et fre m g å r a f tabellen, synes k u n k a lk n in g m ed C aC 03 a t have m e d fø rt s tø rre æ n d rin g e r i rå d n iv e a u e t i de to ty p e r jo rd b e a rb e jd n in g , og k u n ved h ø jeste dosering. T en d en sen til øget rå d ved h ø je s te dosering h a r dog k u n h a f t en b etydende stø rre lse so rd en p å u n d e rg ru n d s p lø je t b u n d .
T a b e l 8. (H):C-forsøg nr. 2, afd. 30/31. Kådangrebet i rødgranparceller, opdelt efter jordbearbejdning, kalktype og -dose. (Rådgrader — se bilag 7).
T a b l e 8. ( H) : C-experiment no. 2, Compt. 30/31. The butt rot attack in Norway spruce plots, distributed on ground preparation groups, lime types and lime doses.
(Butt rot grades — see Appendix 7).
Kalktype Dose Gennemsnit Rådangreb, rådgrad 2 + 3 + 4
af antal B u t t ro t at ta ck, grade 2 + 3 + 4 parceller
Undergrunds Reolpløjning
L i m e L i m e Mean o f pløjning
type dose n u m b e r o f S u b s o i l i n g T r e n c h -p lo u g h in g
kg/ha s a m p le plots % %
.— 0 1 4 2 .5 79.2
CaO 16 8 0 2 3 4 .3 82.1
33 6 0 2 3 6 .5 80.3
50 4 0 2 3 9 .2 83.7
CaCO 30 0 0 2 44.1 79.0
60 0 0 2 3 9 .8 83.2
9 0 0 0 2 6 3 .6 90.4
Den dybgående jordbearbejdnings indflydelse på rådfrekvensen.
Tabel 9 viser rådfrekvensens variation med jordbearbejdningen på kalket og ikke-kalket bund. Middelfrekvenserne for de to dybdebearbejdninger på kalket bund er beregnet på grundlag af m aterialet i bilag 2, slået sammen på tværs af kalktype, dosering og kalkningstidspunkt.
Sammenlignes naboparceller på ikke-kalket bund i hver sin ende af forsøgs- arealet, viser tabel 9 øverst, at dyberegående jordbearbejdning efter skrælpløj
ningen gennemgående h ar givet en højere rådfrekvens, end hvor skrælpløjningen h a r været den afsluttende jordbearbejdning.
På kalket bund viser tabel 9, at rådfrekvensen i reolpløjede parceller i gen
nemsnit h ar været næsten dobbelt så stor som i undergrundspløjede parceller.
Bjergfyrindblandingens indflydelse på rådfrekvensen.
Sammenligner man middelfrekvenserne for subparceller med og uden bjerg
fyrindblanding i tabel 9, ses det, at der på henholdsvis skrælpløjet og under- grundspløjet bund h ar været højere rådfrekvens i subparceller med bjergfyrind
blanding, end i subparceller uden. På reolpløjet bund er forskellene ubetydelige.
Sammenholdes dette med højdeudviklingen i forsøget, som den fremgår af tabel 6, vil det ses, at de negative udslag på rådfrekvensen af bjergfyrindblandin
gen forekommer i parceller eller parcelgrupper med relativ svag ungdomsvækst.
I disse h ar der formentlig været behov for re t aktive hugstindgreb i bjergfyrren.
I de hurtigere voksende parceller derimod, kunne man tænke sig, at rødgranen på et ret. tidligt tidspunkt h a r overvokset en væsentlig del af bjergfyrren og der
med reduceret behovet for hugstindgreb. Registrerede forskelle i antallet af større og tydelige bjergfyrrester med spor efter hugst støtter denne antagelse om jord
bearbejdnings-afhængige forskelle i hugstintensitet på forsøgsarealet.
Når bjergfyrindblanding på reolpløjet bund ikke har givet anledning til for
øget rådfrekvens, kunne det altså hænge sammen med, at antallet af bjergfyrstød h er h a r været beskedent (sml. Yde-Andersen, 1962).
T a b e l 9. (H ): C-forsøg nr. 2, afd. 30/31. Rådangrebet for rødgran i subparceller med og uden oprindelig bjergfyrindblanding, i de forskellige jordbearbejdnings-
grupper. (Rådgrader — se bilag 7).
T a b l e 9. ( H): C-experimcnt no. 2, Compt. 30/31. The butt rot attack for Norway spruce in sub-plots with or without original admixture of Mountain pine, in the
various ground preparation groups. (Butt rot grades — see Appendix 7).
K a lk ty p e A fd elin g J o rd b e a rb e jd n in g e fter P a rc e l R å d a n g re b , rå d g ra d 2 - f 3 + 4
n r . s k ræ lp lø jn in g n r. B u t t ro t attac k, grade 2 + 3-f-4
S u b p a rc e lle r M iddel
S u b - p l o ts Mean
u d e n m ed
b je r g fy r b je rg fy r L i m e C o m p a r t G r o u n d pre p a ra tio n a fte r S a m p l e w i t h o u t w ith
type m e n t sh a l l o w p lo ug hin g p lo t M ovn tain Moun tain
N o. No. p in e pine
% % %
Ingen 30 Ingen 2 23.9 41.1 32.5
U m i m ed No dee p pl o u g h in g
Undergrundspløjning 1 25.9 59.1 42.5
S u b so i l i n g
31 IngenNo dee p pl o u g h in g 28 44.0 55.6 49.8
Reolpløjning 27 81.8 76.5 79.2
T r e n c h -p lo u g h in g
CaO og 30 Undergrundspløjning 3—14 40.5 45.3 42.9
CaC03 S n b so ilin g
31 Reolpløjning 15—26 86.5 79.7 83.1
T r e n c h -p lo u g h in g
Af d. 27.
H ø jd e v æ k s te n .
I afd. 27 e r fo retag et h ø jd e m å lin g e r i å re n e 1934, 1943 og 1978. Som i afd. 30/31 e r d e r tillige fo retag et en p a rtie l m ålin g i 1961 (Y d e -A n d e rse n , 1962), som ik k e b en y ttes i den n e sam m en h æ n g . M åleresu ltatern e e r sam m e n stille t i bilag 3. Alle h ø jd e r e r a ritm e tis k e m id d elh ø jd er.
K a l k n i n g s ti d s p u n k t e ts indflydelse på h ø jd e v æ k ste n .
I den n e del af forsøg et e r k a lk n in g fo retag et h en h o ld sv is fø r og efte r re o lp lø jn in g en , og m a n k a n d e rfo r forven te stø rre fo rsk el i n ed b rin g n in g s- d y b d e end i afd. 30/31, ligesom d er m å h av e v æ ret stø rre forsk elle i de jo rd la g , d e r er blevet p å v irk e t ved de to u d b rin g n in g sm åd er.
I tabel 10 e r h ø jd eu d v ik lin g e n vist fo r parceller, h v o r k a lk e n e r u d b ra g t h en h o ld sv is fø r og e fte r reo lp lø jn in g en . T ab ellen er b a se re t p å g ru n d m a te ria le t i bilag 3, alene o pdelt e fte r træ a rt og u d b rin g n in g s tid s p u n k t.
D e r synes fo r begge a rte r a t væ re en ten d en s til, a t p arceller tilfø rt k a lk fø r re o lp lø jn in g isæ r p å la n g t sigt h a r h a f t en lid t k ra ftig e re h ø jd ev æ k st en d p a rceller tilfø rt k a lk efte r reo lp lø jn in g . Som det b em æ rkes, er de abso
lu tte forsk elle dog sm å.
T a b e l 10. (H):C-forsøg nr. 2, afd. 27. Gennemsnitshøjder for rødgran og siika i alle kalkparceller, opdelt efter kalkningstidspunkt i forhold til reolpløjning.
T a b l e 10. (H) :C-experiment no. 2, Compt. 27. Mean heights for Norway spruce and Sitka spruce in all limed sample plots, distributed on times of liming in rela
tion to trench-ploughing.
T ræ a rt K a lk u d b r a g t i
fo rh o ld t il
M åleår Year Tree
species
re o lp lø jn in g L i m i n g befor e
or a f t e r T re n c h -p lo u g h in g
1934 m
1943 m
1978 m
Rødgran
N o r w a y sp ru ce Før Before
Efter After 0.74
0 .6 8
2.13
2.15 15.95
15.54 Sitka
S i t k a sp ru ce Før Before
Efter After 1.13
0.98 2.26
2.13 17.71
16.17 K a l k t y p e n s indflydelse på h ø jd e v æ k ste n .
I afd. 27 e r a n v e n d t de sam m e k a lk ty p e r og d o se stø rre lse r som i afd.
30/31. I tab el I I ses rø d g ra n e n s og s itk a ’ens gen nem snitlige h ø jd eu d v ik lin g i p a rc e lle r k a lk e t m ed h en h o ld sv is CaO og C aC 0 3. T ab ellen s m id d elh ø jd e r e r b a se re t p å g ru n d m a te ria le t i bilag 3 g ru p p e re t alene e fte r træ a rt og k alk ty p e.
D et bem æ rkes, a t fo r begge a r te r h a r p a rc e lle r tilfø rt CaO ved s lu t
op gørelsen o p n åe t en stø rre h ø jd e en d p a rc e lle r tilf ø rt C aC 0 3. E n lignende, m e n m eget svagere tend en s, fa n d te s i re o lp lø jn in g e n i afd. 30/31, jæ v n fø r tab el 4.
T a b e l I I . (H):C-forsøg nr. 2, afd. 27. Gennemsnitshøjder for rødgran og sitka i alle kalkparceller, opdelt efter kalktype.
T a b l e I I . ( H ) : C-experiment no. 2, Compt. 27. Mean heights for Norway spruce and Sitka spruce in all limed sample plots, distributed on types of lime.
T ræ a rt K alk ty p e M å leår
Y e a r
Tree species L i m e typ e 1934
in
1943 m
1978 m
Rødgran
N o r w a y sp ru ce CaO
CaC03 0.69
0.73 2.16
2.12 16.39
15.09 Sitka
S i t k a sp ru ce CaO
CaC03 1.05
1.06 2.16
2.23 17.48
16.40
K alkdosestørrelsens indflydelse på h ø jd e v æ k ste n .
E n sam m en stillin g af m id d e lh ø jd e r fo r reo lp lø jed e p a rc e lle r tilfø rt 0, 1, 2 og 3 d oser k a lk e r v ist i tabel 12. S am m en stillin g en e r b a se re t p å h ø jd e rn e i bilag 3, g ru p p e re t alene e fte r træ a rt, k a lk ty p e og d osestø rrelse.
