DET FORSTLIGE FORSØGSVÆSEN I DANMARK
THE DANISH FOREST EXPERIMENT STATION STATION DE RECHERCHES FORESTIÉRES DE DANEMARK
DAS FORSTLICHE VERSUCHSWESEN IN DÄNEMARK
B E R E T N I N G E R U D G I V N E V E D D E N F O R S T L I G E F O R S Ø G S K O M M I S S I O N
REPORTS — RAPPORTS - RERICHTE
BIND XXXVIII
HÆFTE 1 ISSN 0367-2174
I N D H O L D
H. Br y n d u m: Bøgehugstforsøget i Totterup skov. (Der Buchen- Durchforstungsversuch im Waldort Totterup). S. 1—76. (Beretning nr. 310).
K Ø B E N H A V N
TRYKT I KANDRUPS BOGTRYKKERI
1980
Bd. X X X IV , H. 1: Nr. 273. H. Bryndum: Rødgranhugstfor- søget på Ravnholt. (A Thinning Experiment in Norway Spruce at Ravnholt Forest Estate). S. 1. — H. 2 s Nr. 274. Søren F l.
Madsen: Et forsøg med nåletræer på Giesegaard skovdistrikt.
(A Trial of Conifer Species at the Giesegaard Estate). S. 161. — H. 3 : Nr. 275. H. H olstener-Jørgensen and E. Holmsgaard:
Fertilization and Irrigation of Young Norway Spruce on Sandy Soil. (Gødskning og vanding af ung rødgran på sandjord). S.
263. — Nr. 276. H. H olstener-Jørgensen og H. Bryndum: Pre- liminære resultater af gødningsforsøg i ældre rødgran på mo
rænelokaliteter. (Preliminary Results o f Fertilizing Experiments in Old Norway Spruce Stands on Morainic Soils). S. 271. — Nr. 277. H. H olstener-Jørgensen og H. Kromann: Nabovirk- ningen i gødningsforsøg i 77-årig rødgran i Gludsted plantage og i 83-årig rødgran i Borbjerg plantage. (The Neighbour E f
fect in Fertilizing Experiments with 77-Year-Old Norway Spruce in Gludsted Plantation and with 83-Year-Old Norway Spruce in Borbjerg Plantation). S. 279. — Nr. 278. H. H olsten er-J ørgen - s e n : Gødningsforsøg i 7 kulturer af Abies Nobilis. Udslag på højdevæksten. (Fertilizing Experiments in 7 Plantations of Abies Nobilis. Effects on the Height Growth). S. 293. — Nr. 279. H.
H olstener-Jørgensen og V. Johansen: Vanding af Nobilis- klippebevoksninger. (Irrigation of Decoration-Greenery Stands of Abies Nobilis). S. 307. H. 4 : Nr. 280. Bent Jakobsen: Hy- bridasp (Popnlns tremula L. x Popolus tremuloides Michx.). (H y
brid Aspen (Populas tremula L. x Populus tremuloides Michx.).
S. 317. — Nr. 281. P. O. O lesen : The Interrelation Between Basic Density and Ring W idth of Norway Spruce. (Sammen
hængen mellem rumtæthed og årringsbredde hos gran.) S. 339.
— Nr. 282. H. C. O lsen : Vedmassetabel for rødgran i Dan
mark. (Volume Table for Norway Spruce in Denmark) S. 361.
Bd. X X X V , H. 1: Nr. 283. Sø r e n Fl. Ma d s e n: Egene ved Bremerhus. (An Old Permanent Sample Plot in Oak). S. 1. — Nr. 284. H . Ho l s t e n e r- Jø r g e n s e n and E. Ho l m s g a a r d: The De
pendence o f the Increment on the Water Supply in a Young Nor
way Spruce Stand. (Tilvækstens afhængighed af vandforsyningen i en ung rødgranbevoksning). S . II — Nr. 285. B. Ov e r g a a r d Ni e l s e n: Seasonal and Annual Variation in Litter Fall in a Beech Stand 1967— 75. (Sæson- og årsvariation i løvfaldet i en bøge
bevoksning 1967— 75). S. 15. — Nr. 286. A. Yde-Andersen: An
greb af Fomes annosus i granbevoksninger i relation til plante
metode samt kalk- og fosfattilskud. (Attacks by Fomes annosus in Spruce Stands in Relation to Planting Methods and Fertiliza
tion with Lime and Phosphate). S. 39. — Nr. 287. A . Yd e- An d e r-
BØGEHUGSTFORSØGET I TOTTERUP SKOV
DER B U C H E N - D U R C H F O R STUNGSV ER S UC H IM WA L DO R T T O T T E R U P
AF
H. B R Y N D U M
INDHOLDSFORTEGNELSE
side
In d led n in g... 5
1. Beskrivelse af forsøgsarealet ... 5
A. Lokalitet ... 5
B. Bevoksningshistorie ... 7
C. F orsøgsplan ... 10
2. Resultaterne af træmålingen ... 13
A. Metodik ... 13
B. De talmæssige resultater ... 17
C. Sammenhængen mellem hugststyrke og tilvækst ... 29
3. Produktionens kvalitet ... 37
A. D im en sion sfordelin g... 37
B. Andre kvalitetsegenskaber ... 40
4. Andre iagttagelser i forsøget ... 54
5. Økonomisk analyse ... 56
A. Materiale ... 50
B. Resultater ... 58
6. D isk u ssion ... 63
7. Sam m endrag... 69
Zusammenfassung ... 7£
Litteratur... 75
5
INDLEDNING
I foråret 1938 anlagdes det.første egentlige danske hugstforsøg i bøg. Det er beliggende i den lille Totterup skov, ca. 3 km vestnordvest for Karise, under Bregentved skovdistrikt.
Forsøgsplanen er udarbejdet af C. H. Bornebusch, som også forestod anlægget i den til rådighed stillede 3.8 ha store 19-årige bøgebevoksning i afd. 8; forsøget fik betegnelsen prøveflade DP.
Resultaterne fra forsøgets første 13 år er offentliggjort af Henriksen (1 9 5 1 c) tillige med en kort beskrivelse af forsøget og en på grundlag af stammeanalyser foretagen detaljanalyse af periodens tilvækstforløb.
Der foreligger nu måleresultater fra yderligere 24 år, h vorfor det er skønnet rimeligt at foretage en nybearbejdning og fremlægge de hidtil ind
vundne resultater i lidt mere udførlig form .
1. BESKRIVELSE AF FORSØGSAREALET A. Lokalitet
Totterup skov, der er 32 ha stor, ligger på den sydøstsjællandske m o
ræneflade; afd. 8 er beliggende i skovens sydvesthjørne. H øjden over havet er ca. 20 m.
Klimaet i området kan karakteriseres ved hjælp af oplysningerne i „D an
marks Klima“ (D et Danske M eteorologiske Institut, 1933) fo r stationen Fakse, som ligger 7 km sydsydvest fo r forsøget, men 50 m over havet. I perioden 1886— 1925 var middelværdien for nedbør 598 mm årligt og 152 m m i månederne m aj-juli, for temperaturen 7.2 C° for året og 13.8 C° i m a j
juli.
Terrænet på forsøgsarealet er næsten helt fladt, dog med enkelte små sænkninger. Et net af grøfter gennemskærer bevoksningen.
I forbindelse med forsøgets anlæg har Bornebusch i foråret 1938 givet følgende beskrivelse af bundtilstanden:
Jordbunden er overalt muldet og skør og bevokset med anemone, ofte meget rigeligt og frodigt; på nogle tætte steder er der dog lidt overfladisk humus, og anemonen er sparsommere og spinkel.
Det forstlige Forsøgsvæ sen. XXXVIII. H. 1. Decem ber 1980. 1
6
Floraen er noget frodigere på de lave steder end på de højeste, niveau
forskellen er dog ringe, terrænet jævnt.
Indblandet er alm indeligt: vorterod og kodriver samt barsvælg, lungeurt og stedvis bingelurt. Typisk god og frisk, frugtbar bøgeskovsmuld. Oxalis bemærkes ikke, men noget asperula.
På sporene mosebunke, stedvis nælde i kanten af disse.
Den 23. 5. 1979 er floraen i forsøgsbevoksningen af denne beretnings for
fatter beskrevet således:
Helt dominerende er hvid anemone, som dækker bunden i alle parceller med et næsten sammenhængende tæppe; indblandet findes overalt skov
mærke, bingelurt, barsvælg samt spredt kodriver og lungeurt — bingelurt navnlig i sænkningerne, som væsentligst findes i den østlige del med par
cellerne 1— 5.
Det er ikke muligt at konstatere nogen forskel mellem parcellerne med hensyn til bundflora.
Jordbunden på forsøgsarealet blev den 1.6. 1979 undersøgt af H. H ol- steh er-J ørg en sen , som foretog profilbeskrivelse og udtog jordprøver til labo
ratorieundersøgelse på grundlag af 3 repræsentativt placerede, godt 1 m dybe jordbundshuller gravet dagen før.
Resultatet af profilbeskrivelsen er i skem aform oplyst i tabel 1, tillige med med m iddelprofilen og dennes horisonttykkelse.
T a b e l 1. Profilbeskrivelser udført foråret 1979.
T a b e l l e 1. Im Frühjahr 1979 ausgeführte Profilbeschreibiingen.
Parcel
P arzelle
R egnorm e- m uld
cm Rege'nwurm-
miill
H um øs til meget humøs
ov erjord
cm H u m oser bis seh r hu m oser
Oberboden
Aftagende humøs ov erjord
cm A bnehm ender
hum oser O berboden
G ley; ox y da tion s- fæ nom ener størst øverst, stigende redu ktion sfæ nom e- ner n ed a d ; k on k re
tioner hyppigst forov en
cm G le y ; O xyd ation ser
scheinungen oben am grössten , zunehm ende R ed u ktion sersch ei
nungen nach u n ten ; K on kretion en oben
am häufigsten
Grund- vandstand
1.06.1979
cm Grund
wasser
stand i.06.79
3/4 0— 3 3— 13 13— 30 30— (100) 90
6/7 0— 6 6— 11 11— 30 30— (120) 115
9/10 0— 5 5— 23 23— 44 . 44— (115) 120
Middel
profil
M ittel
p ro fil
Horisont- tykkelse
H orizon t
m ächtigkeit
0— 4.7
4.7
4.7— 15.7
11.0
15.7— 34.7
19.0
34.7— (111.7) 108.3
7 Der blev udtaget jordprøver fra de tre dybder 10, 40 og 70 cm til m eka
nisk analyse og pH-bestemmelse i Forsøgsvæsenets jordbundslaboratorium . Resultaterne heraf er i sammendrag meddelt i tabel 2.
T a b e l 2. Resultaterne af de i laboratoriet udførte mekaniske analyser og pH- bestemmelser i gennemsnit fo r de 3 dybder.
T a b e l l e 2. Ergebnisse der im Labor ausgeführten Körnungsanalysen und pH- Bestimmungen im Durchschnitt für die 3 Tiefen.
D ybde cm T iefe cm
Antal p røver Anzahl P rob en
L erin d h old pH ■ h 2o pH • KCl
pet. variation
Tongehalt pH
variation
■ H-0
variation pH • KCl
P rozen t Streuungsb. Streuungsb. Streuungsb.
10 40 70
3 3 3
1 6 .7 + 2 .1 8 1 7 .4 ± 4 .9 9 2 1 .2 + 6 .7 8
14.9— 19.1 13.0— 22.8 13.4— 25.2
4.5 5.6 6.9
3.9— 5.0 4.7— 7.1 6.0— 8.1
3.6 4.7 5.5
3.3— 3.8 3.8— 6.4 4.4— 7.0
B. Bevoksningshistorie
Bevoksningens vestlige halvdel er frembragt ved rillesåning med bog af lokal herkomst i foråret 1919. Rækkeafstanden var 1.25 m, og der var tale om en „m eget tæt såning“ . Samme år anlagdes i afdelingens østlige halvdel en flyvende planteskole på 475 m2, hvor der blev sået olden af form entlig det samme frøparti.
Bevoksningens østlige halvdel blev etableret som en plantningskultur i foråret 1920. Der anvendtes „blokke“ optaget i den flyvende planteskole samt til supplering „buske“ opgravet i såningskulturen i den vestlige halv
del. Rækkeafstanden var også her 1.25 m, og afstanden i rækkerne mellem
„blokke“ og „buske“ var 63 cm .*)
Den anvendte olden var ifølge distriktets opgivelse, indhentet ved fo r
søgets anlæg, samlet i Sprettingeholt d. v. s. Grevindeskoven afd. 87-88-89 og i Bregnemo ved Bregentved slot.
Det detaljerede kulturregnskab, som det fremgår af regnskabsbøgerne m. m., ser således ud:
Regnskabsperiode Arbejdets art Pris, kr.
Jordbearbejdning, såning, plantning, efterbedring vestlige halvdel, 1.90 ha (pel. 6— I I )
11/3 —• 6/5 1919 Gravet og jævnet 9.108 m rille 683.10
Såning og dækning af bøgeolden 90.54
Udgift til olden (sk ø n ):
465 kg bog å 0.75 348.75
I alt: 1122.39
*) Blokplantning og buskplantning findes beskrevet hos Hauch & Oppermann (1898— 1902) s. 199— 202.
8
Regnskabsperiode Arbejdets art Pris, kr.
østlige halvdel, 1.91 ha (pel. 1— 5)
11/3 — 6/5 1919 Anlæg af 475 m2 flyvende planteskole
(skøn incl. udgift til 120 kg bog) 351.25
6/5 — 3/6 Dækket frøbede med granris: 15.00
Rejst skyggeris 12.00
9/3 — 4/5 1920 Gravet og jævnet 9.201 m rille 828.09
Kørt planter 6 dage 90.00
Plantet 12.500 „blok k e“ 312.50
4/5 — 1/6 Plantet 2.092 „buske“ 52.30
Planteudgift:
Optagning af 12.500 „blok k e“ 156.25
Optagning af 2.092 „buske“ 26.15
I alt: 1843.54
vestlige og østlige halvdel (efterplantninig)
12/4 — 10/5 1921 Optaget bøgeplanter 17.32
9/5 •—■ 6/6 1922 Hakket huller og plantet ved stødhuller 27.00
I alt: 44.32
Kulturetablering i alt: 3010.25
Slåning, lugning m .m .
vestlige halvdel (9.108 m ), 1.90 ha
23/9 — 21/10 1919 Slået og luget 196.72
4/5 — 29/6' 1920 Slået og luget < 565.53
29/6 — 28/9 Slået og luget 334.88
10/5 — 7/6 1921 Hakket og hyppet el. luget 57.81
I alt: 1154.94
østlige halvdel (9.201 m ), 1.91 ha
1/6 — 29/6 1920 Hakket og hyppet 139.55
28/9 — 23/11 Slået og luget 294.34
12/4 — 7/6 1921 Luget 216.19
7/6 — 5/7 Slået mellem planter 50.00
I alt: 700.08
vestlige og østlige halvdel
12/4 —10/5 1921 1225 stk. musekasser renset og repareret samt båret ud 23.54
4 /7 — 31/7 1922 Slåning 45.00
3/7 — 31/7 1923 Slåning respekt, slået mellem planter 58.50
23/10— 20/11 Afskåret blødtræ 6.40
1/7 — 26/8 1924 Slånin-g 17.50
30/6 — 28/7 1925 Slåning 15.30
I alt: 166.24
Renholdelse m .m . ialt: 2021.26
Samlede kulturudgifter: 5031.51
9 Dette giver for hele bevoksningen en kulturudgift på 1320 kr. pr. ha, excl. udrensninger. Da timelønnen på anlægstidspunktet var ca. 0.75 kr., bli- ved kulturudgiften omregnet til det nutidige prisniveau omtrent 50 gange så høj, hvilket vil sige ca. 66.000 kr. pr. h a.*)
Den tidligere generation bestod af 115-årig bøg iblandet ca. 200 år gamle ege. Denne bevoksning blev lysstillet i vinteren 1918— 19 og afviklet på nogle få træer nær i perioden 1924— 30.
Yed planlægningen i 1923 stod der på arealet 89 m3 bøg og 17 m3 eg pr. ha.
I perioden 1924— 30 blev der fjernet 460 m3 overstandere svarende til 121 m3/h a ; i 1937 huggedes de sidste 6 m3 overstandere.
F ør hugstforsøget blev anlagt i foråret 1938, var der foretaget 3 udrens
ninger, den første i efteråret 1932 ved alder 14 år. Der foreligger ingen op
lysninger om eventuelt aflagte effekter fra disse hiigster, men det kan næppe have været store mængder.
Omkostningerne ved udrensningerne samt hugst af blødtræ fremgår imidlertid af distriktets regnskaber:
1. Udrensning
13/9 — 8/11 1932 Gennemhugning af 19.200 m bøgekultur 109.44 kr.
2. Udrensning
27/2 — 24/4 1934 Gennemhugning af bøgekultur, 114 tim. 72.96 - __26/32 1935 I GennemhuSninS af bøgekultur, 337 tim. 215.68 - 3. Udrensning
9/2 — 6/4 1937 Gennemhugning af 13.430 m bøgekultur 114.16 - Hugst af blødtræ på spor
9/3 — 6/4 1937 30 timer 21.00 -
I alt: 533.24 kr.
Udrensningsomkostningerne har altså for den 3.8 ha store kultur an
draget 140 kr. pr. ha, hvilket med nugældende prisniveau svarer til ca.
7.000 kr. pr. ha.
Tilsammen har udgift til kultur og første 3 udrensninger andraget 1.460 k r./h a, der omregnet til aktuelt prisniveau giver 73.000 k r./ha. Til sammen
ligning kan oplyses, at tilsvarende udgifter til en kunstig bøgekultur pr. 1.
april 1978 på Sorø Akademis skovdistrikt udgør 25.500 k r./h a (S kovtekn.
Institut, 1978).
*) Der skal dog her erindres om, at en skovarbejders realløn var meget lav på anlægstidspunktet, og lønnen var også lav i forhold til træpriserne. Hvis der i dag var de samme relationer mellem arbejdspriser og priserne på bøgegavntræ, ville det ikke forekomme helt så meningsforladt at investere så stort et beløb i kultur
anlæg.
10
C. Forsøgsplan
I bevoksningen blev under hensyntagen til det eksisterende sporsystem indlagt II parceller med en gennemsnitsstørrelse på 0.15 ha (variation 0.10— 0.19 h a).
Ud m od sporene er parcellerne omgivet af ca. 5 m brede isolationsbælter, mens der imellem parceller kun er isolationsbælte, hvor store behandlings- forskelle grænser op til hinanden, i så fald af en bredde på 10— 12 m.
. . ________________ ,
Totterup skov afd.
830 40 50 lOOm _
Bregentved d is tr ik t
, , . . . .. .Udhugningsforsøg i bøg
F i g u r 1. Kort over forsøgsarealet.
A b b . 1. Anordnung der Versuchsparzellen.
I I Ifølge den af Bornebusch udarbejdede forsøgsplan skulle der føres hugst af forskellig styrke og art, i styrke spændende fra ingen tynding til en eks
trem stærk tyndingsgrad, hvor grundfladen efter hugst fastholdes på 6 m2/h a .
Hugstbehandlingerne er definerede ved forud fastlagte .grundfladeforløb,
„projekteret grundfladegang (efter tyn din g)“ , udtrykt i absolut mål og ikke, som mere almindeligt i hugstforsøg, i relative værdier, styret ind efter A- graden.
Bornebusch har desuden givet efterfølgende, her let m odificerede, beskri
velse af de i forsøget praktiserede hugstbehandlinger. Deres fordeling til parceller frem går af kortet, figur 1.
Hugst- Parcel Beskrivelse grad
A 10 Lades fuldstændig urørt. Det forventes, at grundfladen stiger til 45— 50 m2/ha.
B Meget svag hugst, føres aktiv eller passiv.
II Passiv B-hugst: Der føres en meget svag hugst, hvor der foreløbig kun tages undertrykte træer eller sådanne, der er ved at blive det.
Dog vil man undgå, at træerne bliver til piskere, og i piskergrup
per vil man fjerne de tyndeste. Man overlader til den naturlige konkurrence at bestemme, hvilke træer der skal falde bort. Det forventes, at grundfladen vil stige til ca. 35— 40 m2/ha.
3 Aktiv B-hugst: Der føres en lige så svag hugst som ved den passive B-hugst, idet man tynder de udprægede piskergrupper, men ikke fordi det er absolut nødvendigt at undgå piskning. Der er den for
skel fra den passive B-hugst, at man tillige tager hensyn til kvali
teten, og dette kan medføre, at man fjerner de dårligste typer uden hensyn til størrelsen, og der kan også være tale om at tage træer, som er herskende i kronetaget, hvis de truer med at ødelægge et træ af fin og god type, men det gøres ikke, før det er absolut nødvendigt. Der tilstræbes den tættest mulige stilling med højest mulig oprensning, uden at der dog sker skade ved alvorlig pisk
ning eller ødelæggelse af de bedste træer. Der forventes en grund
flade stigende til ca. 35 m2/ha.
B—»C 5 Ravnholt-hugst; behandles i ungdommen med aktiv B-hugst, der senere, når den fornødne oprensning er nået, skal gå over til stærk hugst (som C).
C Almindelig stærk dansk udhugning, udføres i 3 varianter.
1 Der tyndes udelukkende for de mærkede „h oved træ er“ .
9 Frederiksgave-hugst; underetagen plejes med tynding, så den ikke oprenser sig, men bevarer grene så langt ned som muligt.
4 Underetagen fjernes helt, og træer, der bliver undertrykt senere, fjernes også, så snart dette er ved at ske.
D 8 Meget stærk dansk tynding (Frijsenborg-hugst), med grundflade på kun ca. 14 m2/ha.
12
Hugst- Parcel Beskrivelse grad
D -»E 2 I ungdommen hugst af D-styrke, senere E-hugst;*) tynding ude
lukkende for mærkede „hovedtræ er“ .
E 6 Tynding endnu stærkere end D-grad, med grundflade på kun 9 m2/ha.
F 7 Det forsøges, om det er muligt at føre grundfladen helt ned til 6 m2/ha, samtidig med at man vil iagttage, hvilken indflydelse det vil få på den totale massetilvækst.
Bornebusch giver følgende motivering for det valgte hugstprogram : „Ved at praktisere de forskellige grader fra ingen hugst indtil kun at levne 6 m2 pr. ha søger man at få materiale til en kurve, som skal vise grundfladens (hugstgradens) indflydelse på den løbende tilvækst“ .
På alle parceller er ved forsøgets anlæg udvalgt og nummereret såkaldte
„hovedtræer“ d. v. s. træer jævnt fordelt over arealet og af en sådan størrelse og kvalitet, at de må anses for frem tidsem ner; i gennemsnit for alle II par
celler er mærket 551 træer pr. ha (variation 459— 726 stk ./h a ).
I parcellerne 1 og 2, hvor der tyndes udelukkende for de mærkede „h o
vedtræer“ , vil man undersøge, om det kan lette bestandsplejearbejdet at mærke et bestemt antal træer pr. ha — her ca. 4 gange så mange, som man vil regne med i slutbestanden — og så nøjes med at tynde for disse.
Det konstateres dog allerede i 1946, at adskillige nummertræer ikke kan beholdes, enten fordi de undertrykkes, eller fordi der viser sig naboer af betydeligt bedre kvalitet, hvilket først kom m er frem urider udviklingen.
Man får således også en kontrol på rimeligheden i (tidlig) hovedtræmærk- ning.
De nummererede træer vil dog på parcellerne 1 og 2 have særlig gode udsigter til at klare sig, da der hugges specielt for dem. I de øvrige parceller må der ikke tages hensyn til nummertræerne, og mange af dem vil derfor falde bort ved tyndingerne.
Hugstbehandlingen på parcellerne 1 og 2 svarer nærmest til tysk „starke Hochdurchforstung“ , som netop forudsætter mærkning af fremtidstræer og hugst til gunst for disse, men tillige udvikling af en anden etage. Skønt det ikke har været tilstræbt ved béhandlingen, har der på de to parceller udviklet sig en langt bedre underetage end på pel. 9 behandlet med „Frederiksgave-hugst“ . Når det ikke er lykkedes at bevare en god underetage på pel. 9, kunne det tænkes at skyl
des en forfejlet behandling af denne; man har koncentreret sig om at pleje den underetage, der fandtes ved forsøgets påbégyndelse eller som udvikledes i de første år, men den har ikke været levedygtig. Træer fra den oprindelige over- og mellem
*) Dette svarer ikke til Bornebusch’s beskrivelse, men er i overensstemmelse med det forud fastlagte grund'fladeforløb. Også i . pel. 1 skulle grundfladen i de første år have ligget noget højere end i de 2 andre C-hugst parceller, forskellen blev dog i praksis ikke særlig markant.
13 etage, som senere har været på vej til at blive undertrykte, er alle systematisk blevet fjernet i udhugningerne, og blandt disse skulle formentlig den fremtidige underetages træer have været rekrutteret. Det allerbedste for underetagens trivsel ville nok have været en kraftig tynding i mellemetagen på et meget tidligt tids
punkt.
2. RESULTATERNE AF TRÆMÅLINGEN A. M etodik
Grundfladebestemmelsen er fra forsøgets start baseret på totalklupning i alle parceller, men i de første år uden individualkontrol og uden påmaling af målestedsmærker. Kun de ca. 80 „hovedtræer“ pr. parcel fik fra starten påmalet nummer og målemærke og blev kluppet korsvis. I foråret 1949 blev underetagen udskilt, og overetagetræerne blev forsynet med målestedsmærke samt herefter kluppet korsvis; i de stærkest tyndede parceller 6, 7 og 8 blev træerne nummererede. I efteråret 1950 blev der nummereret også i parcel
lerne 1, 2, 4, 9 og II, og endelig indførtes i efteråret 1954 måling med indi
vidualkontrol i de resterende parceller 3, 5 og 10, idet samtidig adskillelsen i over- og underetage blev revideret. I A-graden, parcel 10, var en sådan revi
sion påkrævet igen i efteråret 1970, og der er også på de fleste andre par
celler i forsøgsperioden foretaget mindre justeringer, som det fremgår af tabel 7 (side 26).
I årene indtil f. 1949 var der meget store stamtalsuoverensstemmelser fra må
ling til måling, først på grund af indvoksning af træer, senere som følge af ukon
trolleret afgang af småtræer. Kun i pel. 4, hvor underetagen blev helt fjernet i de første indgreb, er der ret god overensstemmelse. På grund af denne usikkerhed er målingerne af blivende bestand i åren« f. 1941, f. 1943 og f. 1945 udeladt i denne beretning, som de også til dels blev det af Henriksen (1951 c ).
H øjdebestem m elsen. Ved forsøgets påbegyndelse f. 1938 måltes højden (og bulhøjden m. m .) på de ca. 80 nummererede træer pr. parcel. Næste højdebestemmelse udførtes i f. 1947, dog kun på tyndingstræer i et antal af ca. 20 pr. parcel. I f. 1949 måltes igen højde (og bulhøjde m. m .) på num mertræerne, hvoraf resterede 60— 90 pr. parcel; der måltes tillige højde på 15— 20 stående underetagetræer pr. parcel. Fra e. 1950 er der ved hver revi
sion målt h øjde på 30 træer af blivende bestands overetage i hver parcel og 5— 10 højder på underetagen.
H øjden på fældede tyndingstræer er desuden målt f. 1945 i tilknytning til udførte formtalsmålinger, dog kun i parcellerne 4 og 8, og på ny i e. 1950 i et antal af 15— 20 på alle parceller. Fra e. 1952 er der målt h øjder på til
fældigt udtagne træer i tilknytning til hver tynding; der er målt enten 15 træer pr. parcel eller samtlige tyndingstræer.
Overetagens m iddelhøjder er fo r såvel blivende bestand som tynding udregnet med vægt efter grundflade, og de er anvendt uden aldersudjæv-
14
ning. De anvendte højder for tynding i f. 1941, f. 1943 og f. 1945 er de af H enriksen (1951 c) ved interpolation fundne.
I forsøgets første år er der kun udført få bestemmelser af form tal. I f. 1945 måltes i parcellerne 4 og 8 henholdsvis 21 og 30 form tal efter relativ
metoden, og i e. 1950 måltes efter samme metode 10 form tal i hver af par
cellerne 3, 7, 8 og 9, og desuden blev udsnit af alle tyndinger sektionsmålt.
Fra e. 1952 er ved hver hugst udført bestemmelse af tyndingens form tal ved metersektionering af enten 15 tilfældigt udtagne træer eller hele tyndings- massen. I alt er der målt 91 træer efter relativmetoden, mens 1010 træer er blevet metersektioneret.
T a b e l 3. De for blivende bestand udregnede niveauer i forliold til Fog og Jensen tabel 7 (Fog & Jensen, 1953) gældende perioden e. 1950— 74 (32— 56 år), i hvilken
der er udført formtalsmåling på tyndingstræer.
T a b e l l e 3. Die für den verbleibenden Bestand errechneten Niveaus im Verhält
nis zu Fog und Jensen Tabelle 7 (Fog & Jensen, 1953) gültig für die Periode Herbst 1950-74- (32— 56 Jahre), während der Formzahlmessungen an Durchforstungs
bäumen ausgeführt wurde.
Hugst- grad
B f.- Grad
P ar
cel
P ar
zelle
Niveau i fo r h o ld til F og & Jensen tab. 7, pet.
32 v ed ald er, å r:
34 36 38 40 42 44 48 52
Niveau im Verhältnis zu F og & Jensen Tabelle 7, P rozen t 56
32 3U 36 38
im A lter , Jahre
UO 42 44 4 S 52 56
A 10 0.3 — 3.8 — 5.0 — 2.6 — 6.2 — 5.6 — 4.8
B I i
3 5
0.3 0.3 0.3
— 2.0
— 2.7
— 2.3
— 1.9
— 3.3
— 2.6
1.6 1.1 2.2
— 3.3
— 3.2
— 2.4
— 3.3
— 2.8
— 3.0
— 2.5 gnsn.
D urch- schn.
0.3 — 2.3 — 2.6 1.6 — 3.0 — 3.0 — 2.7
B—»C 5 — 2.0 — 1.7
C 1
4 9
0.1 0.1 0.1
1.82.2 2.1
— 0.4 0 1.4
— 0.4
— 0.2 1.0
0.8 1.2 2.3
1.8 2.0 3.4
9.8 7.7 9.5
2.5 0.9 2.2
2.9 1.1 2.4
1.5 0.2 1.1 gnsn.
D urch- schn.
0.1 2.0 0.3 0.1 1.4 2.4 9.0 1.9 2.1 0.9
D 8
2
— 0.2 0
5.2 6.1 5.9 9.8 10.9 18.2 6.9 7.3 4.8
gnsn.
D urch- schn.
— 0.1
D—>E 2 3.2 2.7 2.1 3.6 4.2 16.1 5.9 6.5 4.2
E 6 — 0.2 6.4 9.1 9.9 14.9 16.9 25.6 11.5 13.4 9.8
F 7 — 0.2 8.5 13.6 12.7 19.0 20.0 28.7 9.9 11.9 10.0
15 På grundlag af disse målinger er for hver tyndet parcel udregnet niveauet i forhold til den generelle masseflade fo r bøg i Danmark (Fog & Jensen, 1953 tabel 7). Da der allerede e. 1952 ses at være en sammenhæng mellem hugststyrke og niveau, idet niveauet stiger med tiltagende hugststyrke, er der i hvert måleår udregnet en lineær dG/niveau-regression. Denne er be
nyttet til bestemmelse af niveauet for blivende bestand samt fo r „tynding“
i A-graden. De på denne måde udregnede niveauer for den blivende bestand på de enkelte parceller i perioden e. 1950 til e. 1974 findes gengivet ! tabel 3, og de er tillige, sammendraget til 5 behandlingsgrupper, grafisk gengivet i figur 2.
F i g u r 2. Aldersudviklingen af det på grundlag af direkte måling udregnede niveau for blivende bestand i forhold til Fog & Jensen (1953) tabel 7, sammen
draget til 5 behandlingsgrupper.
Ab . b . 2. Altersentwicklung des aufgrund der direkten Messung errechneten Ni
veaus für den verbleibenden Bestand im Verhältnis zu Fog & Jensen (1953) Ta
belle 7, in 5 Behandlungsgruppen zusammengefaßt.
Den ne indvirkning af hugststyrken på formtalsniveauet lod sig ikke påvise af Henriksen (1951 c) efter 13 års hugstbehandling i forsøget; hans formtalsmateriale var også beskedent. I et senere arbejde af Henriksen (1953) amtydes dog, at en sådan sammenhæng eksisterer hos bøg og eg, og at den måske er tiltagende med alderen.
Hvorvidt det ejendommelige toppunkt i niveauforløbene ved 44 år er reelt, eller det kun er en følge af usikkerheden på bestemmelsen af niveauregressioner
nes hældning, lader sig ikke afgøre; både ved 42 og 44 år. var imidlertid det i F- graden direkte bestemte niveau usædvanligt højt.
De u d førte form ta lsm å lin ger er også benyttet til udregn ing a f den salg
bare m asses andel a f totalm assen i den enkelte tynding, idet der er regnet m ed, at fæ ldningstabet u d g ø r 4 % % af totalm assen. O gså salgsm assepro- centen er fra e. 1952 tydeligt influeret a f hugst styrken, idet den er aftagende
16
T a b e l 4. Den salgbare masses andel af totalmassen i blivende bestand gældende perioden e. 1950— 74 (32— 56 år), hvor der er foretaget direkte bestemmelse.
T a b e l l e 4. Derbholzanteil am Baumholz-Volumen im verbleibenden Bestand gültig für die Periode Herbst 1950— 74 (32— 56 Jahre), während der eine direkte
Bestimmung durchgeführt wurde.
Hugst
grad
o f.- Grad
Par
cel
P ar
zelle
Salgbar masse > 5 cm i pct. a f totalm assen
32 34 36
D erbholz >
38 5 cm
v ed alder, å r :
40 42
in P rozen t des
44 48 52
B a um holz-V olum ens
56
32 34 36 38
im A lter , Jahre
40 42 44 4 S 52 56
A 10 74.3 75.8 81.1 77.4 81.1 84.0 84.8
B II
3 5
74.1 74.2 74.1
75.0 75.3 75.1
79.2 80.1 79.6
76.3 76.4 76.1
80.0 79.9 79,6
82.5 82.1 83.7
83.4 gnsn.
D urch- schn.
74.1 75.1 79.6 76.3 79.8 82.3 83.6
B—»C 5 81.5 83.0
C 1
4 9
73.8 73.7 73.7
73.7 73.3 73.4
74.3 74.1 73.5
73.9 73.9 73.4
77.6 77.4 76.7
74.2 74.1 73.9
74.0 74.6 74.1
77.6 78.2 77.7
78.1 79.4 78.4
81.0 81.8 81.2 gnsn.
D u rch- schn.
73.7 73.5 74.0 73.7 77.2 74.1 74.2 77.8 78.6 81.3
D 8
2
72.9
73.5 71.0 71.4 71.7 72.2 72.7 71.7 75.7 75.0 78.9 gnsn.
D u rch- schn.
73.2
D —>E 2 72.6 72.9 73.0 75.9 73.8 72.3 76.2 75.5 79.3
E 6 72.9 70.1 70.0 70.3 69.2 71.8 69.7 73.9 70.6 75.8
F 7 72.9 68.5 68.1 69.3 66.8 71.3 68.8 74.5 71.7 75.7
med tiltagende hugststyrke; der er derfor i hvert måleår udregnet en lineær dG/salgsm assepct.-regréssion. Denne er benyttet til bestemmelse af den blivende bestands salgsmasseprocenter, som de findes oplyst i tabel 4 fo r perioden e. 1950— e. 1974, ligesom også salgsmasseprocenten for „tyn
ding“ i A-graden er udregnet ved hjælp heraf.
Vedmassen i overetagen i såvel blivende bestand som tynding er udregnet diameterklassevis i 1-cm diameterklasser under anvendelse af den generelle masseflade fo r bøg ( Fog & Jensen, 1953) og de før omtalte for hver parcel bestemte niveaukorrektioner, dog for tyndingens vedkommende afstemt efter den direkte ved metersektionering bestemte masse. Underetagens ved-
17 masse er udregnet efter middeltræmetoden, idet form tallet er aflæst i tabel XI hos Henriksen (1953).
Ved udregningen af overetagens salgbare masse > 5 cm er benyttet de før nævnte på grundlag a f metersektionering bestemte salgsmasseprocenter for blivende bestand og tynding. F or underetagen er i princippet ingen salg
bar masse udregnet.
For perioden f. 1938— 49 (19— 30 år) er der dog en del afvigelser fra oven
stående, idet der ikke foreligger direkte bestemmelse af niveau og salgsmassepro- cent, og højdemåling i flere af måleårene mangler.
I måleårene f. 1938, f. 1947 og f. 1949 er de af Henriksen (1951 c) udregnede vedmasser for blivende bestand benyttet uændrede, mens de salgbare masser er baseret på fig, 6 lios Henriksen (1951 a) og et ansat fældningstab på iVz °Jo.
Tyndingsmasserne i årene f. 1938, f. 1941, f. 1943 og f. 1945 er ved den dia- meterklassevise udregning bragt til overensstemmelse med de af Henriksen (l.c.) udregnede. I årene e. 1947 og e. 1949 er der udført en ny diameterklassevis masse
beregning under anvendelse af den generelle masseflade for bøg og en niveaukor
rektion svarende til det sandsynlige niveau if. tabel X hos Henriksen (1953).
Tyndingernes salgbare masser i alle måleårene i perioden f. 1938— 49 er ud
regnet som den blivende bestands, dog har der ofte måttet ekstrapoleres i den anvendte figur.
Det er i øvrigt af ikke uvæsentlig betydning for tolkningen af forsøgs
resultaterne, at der ved nybearbejdningen er anvendt den stratificerede (diameterklassevise) vedmasseberegning og ikke den enklere middeltræ- metode. Ved anvendelse af middeltræmetoden indføres nemlig ved de højere aldre en ensidig fejl på vedmassebestemmclsen til ugunst for svag eller slet ingen udhugning.
En sammenligning af de to beregningsmetoder på den seneste måling e. 1974 (alder 50 år) giver for blivende bestand følgende resultat, idet ved
massen bestemt ved middeltræmetoden er udtrykt i pct. af den klassevis udregnede, i rækkefølgen A /B pass , Bakt./B ->C , C, D /D ^ E , E /F : 96.6, 97.4, 98.3, 99.9 og 103.8, og spredningen inden for grupperne er overordentlig ringe.
B. De talmæssige resultater
Til belysning af udgangsgrundlaget er i tabel 5 givet en oversigt over vedmassefaktorerne på anlægstidspunktet f. 1938; i tabel 10 (side 35) er oplyst den gennemsnitlige højde og diameter på de ved forsøgets anlæg nummererede „hovedtræer“ , der kan betragtes som en slags overhøjdetræer.
Der er betydelig variation på stamtal, vedmasse og grundflade, hvilket vel i nogen grad kan skyldes, at der er foretaget flere udrensninger før fo r søgets start; også de øvrige bestandsfaktorer varierer en del fra parcel til parcel, mindst dog overhøjden. En opdeling af forsøget i behandlingsgrupper
Det forstlig e F orsøgsvæ sen. X X X V III. H. 1. D ecem ber 1980.
18
T a b e l 5. Oversigt over vedmassefaktorerne på de enkelte parceller på anlægs- tidspunktet f. 1938 ved alder 19 år; der er tidligere foretaget 3 udrensninger.
T a b e l l e 5. Übersicht über die Holzmassenkriterien auf den einzelnen Parzellen zum Zeitpunkt der Versuchsanlage Frühjahr 1938 im Alter 19; es waren vorher
3 Säuberungen durchgeführt worden.
Hugst
grad
D f •- Grad
P a r
cel
P a r- ze lle
F ør tyn din g f. 1938, 19 år N
stk /h a h l °g G V b
m cm m 2/h a m 3/h a
V or D u rchforstun g F rü h ja h r 1938, 19 Jahre
m 3/h aV 5b
N
S t./ha h lm ° 9
cm
G
m 2/ha m 3/ha V5b
m z/ha
A 10 6013 5.9 4.2 8.23 43.7 26.5
B p assiv II 6087 6.0 4.1 8.15 44.0 26.3
B aktiv 3 8182 5.8 4.0 10.28 53.7 32.5
B —> C 0 6997 6.1 4.4 10.84 59.5 36.0
C 1 7094 5.7 3.9 8.33 42.8 25.1
4 5438 6.0 4.4 8.25 44.5 26.9
9 5493 6.0 4.4 8.41 45.5 27.5
D 8 5324 6.5 4.8 9.65 56.7 35.0
D—»E 2 6658 5.9 4.3 9.74 51.8 31.4
E 6 5981 6.5 4.5 9.66 56.3 34.5
F 7 6622 6.3 4.6 11.06 63.2 38.6
Gennemsn.
D urchschnitt
6354 6.1 4.3 9.33 51.1 30.9
Vb = Totalm asse. = Salgbar m asse ov er 5 cm.
f. eks. parcellerne fordelt til ingen eller svag, middelstærk og meget stærk hugst afslører dog ingen „behandlingsforskelle“ før første planmæssige hugst. Det samme gælder en sammenligning af de østligt og vestligt belig
gende parceller, der jo har noget forskellig kulturhistorie, dog spores der en tendens til større stamtal i den østlige parcelgruppe.
Højdeboniteten er if. de bonitetsvise tilvækstoversigter ( Møller, 1933) på anlægstidspunktet i gennemsnit 1.7; dette skulle, samme vækstmæssige udvikling forudsat, indebære, at der i de 3 udrensninger er hugget en total
masse på gennemsnitlig ca. 30 m 3/h a , men ingen salgbar masse.
De vigtigste resultater af træmålingen er sammenstillet i tabel 6 a-g.
Tabel 6 a-d indeholder for hver parcel samt i gennemsnit fo r C-hugsten resultaterne af bestandsmålingerne og de periodiske årlige grundflade- og massetilvækster; i tabel 6 e-g er givet oplysning om diameter, grundflade og vedmasse i samtlige tyndinger og i iagttagelsesperioden i alt.
Som en slags supplement til tabel 6 er i tabel 7 givet en sammenstilling over grundflade og vedmasse af de i forsøgsperioden til underetage over
førte, samt fra underetagen tilbageførte, træer.
Hugstbehandlingen er anskueliggjort ved hjælp af figurerne 3 og 4, der viser stamtalsafviklingen i overetagen i perioden 30— 56 år ved de 8 behand
linger, og figurerne 5 og 6, som gengiver grundfladeforløbene i hele forsøgs-
T a b e l 6 a . Træm ålingsresultater.*) T a b e l l e 6 a. H olzm essergebn isse. * )
19
H ugst- P ar
cel
E f t e r t y n d i n g L øben d e tilvæ kst
u. et.
N h l Dg G v b V 5h Vb h Ivb K'fjb
stk /h a m cm m 2/h a m 3/h a m 3/h a m 3/h a m 2/h a m 3/h a m :!/h a
D f.- P ar V erbleiben d er Bestand L au fen d er Zuwachs
Grad zelle
Unters!.
iV b l D 9 G y b V5b n I9 Ivb hu)b
St./ha m cm m 2/ha m z/ha m 3/ha m 3/ha m 2/ha m 3/ha m 3/ha
M åling f. 19 38 , aid er 19 år A u fn ah m e F rü h ja h r 1938, A lter 19 Jahre
A 10 6013 5.9 4.2 8.23 43.7 26.5
Bpassiv I I 6087 6.0 4.1 8.15 44.0 26.3
Baktiv 3 8171 5.8 4.0 10.25 53.5 32.4
B —>C 5 6997 6.1 4.4 10.84 59.5 36.0
C 1 6702 5.7 3.9 7.82 40.1 23.5
4 5138 6.0 4.4 7.86 42.4 25.7
9 5213 6.0 4.4 7.97 43.1 26.0
gnsn. 5684 5.9 4.2 7.88 41.9 25.1
D 8 4947 6.5 4.8 8.84 51.8 31.9
D —»E 2 5544 5.9 4.3 8.03 42.6 25.8
E 6 5043 6.5 4.6 8.34 48.8 30.0
F 7 5234 6.3 4.5 8.42 47.8 28.9
M ålin g f. 19 47 , aid er 28 år f. 19 38 -4 7, 19-28 år
A ufn ah m e F rü hjahr 19b7, A lter 28 Jahre F rh j. 1938-47,19-28 Jahre
A 10 6950 10.6 6.8 25.40 179.2 121.0 1.95 15.3 10.7
Bpassiv I I 5565 11.2 7.3 23.05 170.7 116.9 1.87 15.6 1 1 . 0
Baktiv 3 6445 9.9 6.5 21.64 148.3 98.6 1.70 13.4 9.3
B —»C 5 5540 10.2 7.0 21.07 147.6 99.6 1.59 13.0 9.2
C 1 6000 9.9 6.2 17.92 123.1 80.6 1.89 14.4 9.9
4 2172 10.3 9.1 14.20 100.0 72.5 1.82 13.8 10.1
9 4433 9.9 6.9 16.45 113.8 76.8 2.04 14.8 10.3
gnsn. 4202 10.0 7.4 16.19 112.3 76.6 1.92 14.3 10.1
D 8 3905 10.8 7.0 15.14 112.4 75.9 2.14 16.3 11.5
D -> E 2 5540 9.5 6.1 16.14 109.1 71.5 1.97 14.1 9.6
E 6 4278 10.0 6.0 11.99 86.1 56.4 1.99 14.6 10.2
F 7 2715 10.5 7.0 10.36 76.4 51.6 1.90 14.2 10.2
M åling f. 1949, aider 30 år f. 19 47 -4 9, 28 -3 0 år
A ufn ah m e F rü hja hr 1949, A lter 30 Jahre F rh j. 1947-49, 28-30 Jahre
A 10 4960 11.3 8.2 26.36 196.7 13 8.7 2.3 0.77 10.6 9.9
Bpassiv I I 3952 11.9 8.8 24.04 186.0 133.0 1.7 0.64 8.5 8.5
Baktiv 3 3533 10.6 8.8 21.57 154.3 11 0.3 12.4 1.02 9.2 9.5
B —>C 5 3407 11.4 9.1 22.00 166.7 12 0.9 8.3 1.18 13.7 13.1
C 1 1873 10.4 9.8 14.18 101.5 74.6 24.2 1.46 10.0 10.1
4 1662 11.4 10.7 15.09 114.8 85.5 2 .4 1.47 15.0 11.8
9 1642 11.3 10.7 14.69 111.7 83.2 7.5 1.25 14.1 13.4
gnsn. 1726 1 1 . 0 10.4 14.65 109.3 81.1 11.4 1.39 13.0 11.8
D 8 844 12.3 1 3 .5 12.10 99.8 77.3 11.9 1.58 16.6 16.3
D —»E 2 1384 11.3 10.9 12.97 99.4 74.1 19.8 1.47 15.3 14.1
E 6 591 11.8 13.3 8.26 66.5 50.9 15.3 1.53 14.7 13.9
F 7 468 11.8 13.1 6.32 51.4 39.3 8.5 1.56 14.2 12.7
gnsn. = Durchschn.
*) A d skillelse i ov er- og underetage foretaget v ed m ålingen f. 1949. Tilvæ ksten i p eriod en f . 1938/49 er incl. u n d ersk ov ; fr a f . 1949 gæ lder vedm assefaktorer og tilvæ ksttal kun overctagen.
A ufglied eru ng in Oberstand und U nterstand erfolg te bei d er A ufn ah m e im F rü h ja h r 1949. D er Zuwachs in der P eriod e F rü hja hr 1938/U9 sch liesst den Unterstand e in ; ab F rü h ja h r 19U9 b e
ziehen sich die H olzm a ssen kriterien und die Z u w a ch sziffern lediglich a u f den Oberstand.
20
T a b e l 6 b. Træmålingsresultater.
T a b e l l e 6 b. H olzm essergebn isse.
Hugst- P ar- E f t e r t y n d i n g Løbende tilvæ kst
u. et.
N hi. D„ G v 5b vb Icr ly b *v5b
stk /h a in cm m Vha m 3/h a m Vh a mVha in2/h a m 3/h a m Vha
D f - P ar- V erbleiben d er Bestand L au fend er Zuwachs
Unterst.
N Hr, D9 G Vb v 5b yb !g Ivb 1v5b
St./ha m cm m-/ha m 3/ha m 2/ha m 3/Iia m 2/ha m 2/ha m^/ha
Måling f. 1951, alder 32 år f. 1949-51, 30-32 år
A ufnahm e F rü hja hr 1951, A lter 32 Jahre F rlij. 1949-51, 30-32 Jahre
A 10 4553 12.8 9.1 29.54 246.0 182.8 1.7 1.63 24.9 22.2
II 3164 13.7 10.1 25.59 225.0 166.7 1.3 1.72 26.8 22.4
3 2866 12.4 9.8 21.58 176.6 131.1 11.5 1.80 24.7 20.5
B—>C 5 2977 12.7 10.0 23.52 195.5 144.9 8.1 1.42 19.2 15.6
G 1 1481 12.0 11.4 15.01 120.1 88.6 22.9 1.53 17.7 13.2
4 1486 12.4 12.0 16.75 137.8 101.6 1.7 1.73 18.8 13.5
9 1427 12.6 12.0 16.09 134.7 99.2 11.9 1.71 19.8 14.1
gnsn. 1465 12.3 11.8 15.95 130.9 96.5 12.2 1.66 18.8 13.6
D 8 672 13.8 15.2 12.25 110.2 80.3 8.8 1.63 19.0 11.6
I)->E 2 979 12.5 12.9 12.72 106.0 77.9 17.6 1.59 16.9 12.0
E 6 457 13.2 15.4 8.46 74.2 54.1 15.6 1.28 13.9 9.0
F 7 357 13.1 15.4 6.61 57.6 42.0 8.5 1.15 11.8 7.7
Måling f. 1953, alder 34 år f. 1951-53, 32-34 år
A ufn ah m e F rü hja hr 1953, A lter 34 Jahre F rh j. 1951-53, 32-34 Jahre
C 1 1315 13.1 12.6 16.43 143.6 105.8 20.1 1.43 18.0 13.1
4 1289 13.7 13.1 17.37 157.7 115.6 1.5 1.44 19.8 14.5
9 1246 13.8 13.0 16.42 150.6 110.5 9.4 1.43 19.0 13.8
gnsn. 1283 13.5 12.9 16.74 150.6 110.6 10.3 1.43 18.9 13.8
D 8 532 14.2 16.9 11.92 116.5 82.7 14.4 1.31 17.3 11.3
D—»E 2 760 13.3 14.4 12.37 112.4 81.6 16.7 1.32 16.3 11.3
E 6 339 14.1 18.4 8.97 89.0 62.4 24.3 1.12 15.1 9.6
F 7 190 14.1 21.0 6.62 66.9 45.8 21.6 0.92 13.0 7.7
Måling f. 1955, alder 36 år f. 1951-55, 32-36 år
A ufn ah m e F rü hjahr 1955, A lter 36 Jahre F rh j. 1951-55, 32-36 Jahre
A 10 2990 15.3 11.3 29.99 278.4 211.0 19.8 0.87 13.0 10.9
II 2000 15.2 12.6 24.85 234.7 176.1 4.6 1.19 12.9 10.3
3 1960 14.3 12.1 22.38 200.1 150.7 16.9 1.44 15.9 12.7
B— 5 1918 15.0 12.4 23.18 216.6 162.6 18.3 1.35 17.1 13.4
G 1 1171 14.1 13.8 17.60 160.5 119.2 18.5 1.48 17.3 13.0
4 1153 14.fi 14.1 18.07 169.2 125.4 1.1 1.42 17.8 13.5
9 926 14.6 15.1 16.62 158.9 116.8 12.4 1.46 17.7 13.0
gnsn. 1083 14.4 14.3 17.43 162.9 120.5 10.7 1.45 17.6 13.2
D 8 491 15.3 18.5 13.20 138.2 98.7 15.9 1.29 17.5 12.1
D—>E 2 631 14.3 16.0 12.65 121.5 88.6 15.6 1.29 15.6 11.2
E 6 276 15.1 20.7 9.28 99.7 69.8 27.3 1.05 14.4 9.5
F 7 159 15.2 23.9 7.13 80.9 55.1 24.8 0.88 13.1 8.3
Måling f. 1957, alder 38 år f. 1955-57, 36-38 år
A u fn ah m e F rü h ja h r 1957, A lter 38 Jahre F rh j. 1955-57, 36-38 Jahre
c 1 967 15.fi 15.4 17.99 178.5 131.9 16.9 1.51 20.9 15.3
4 933 15.8 15.6 17.74 177.5 131.2 1.8 1.40 18.0 13.5
9 775 15.6 16.6 16.79 169.2 124.2 11.2 1.43 18.3 13.5
gnsn. 892 15.7 15.9 17.51 175.1 129.1 10.0 1.45 19.1 14.1
D 8 409 16.4 20.6 .13.60 151.4 108.5 17.2 1.33 18.0 13.3
D—»E 2 496 15.8 17.5 12.00 124.2 90.7 16.4 1.30 17.8 12.7
E 6 213 15.9 23.9 9.54 108.6 76.4 25.8 1.12 14.8 10.5
F 7 135 15.6 26.2 7.27 84.3 58.4 28.5 0.77 10.1 7.5
gnsn. = Durchschn.
21
T a b e l 6 c. Træmålingsresultater.
T a b e l l e 6 c . H olzm essergebnisse.
Hugst- P ar- E f t e r t y n d i n g L øbend e tilvæ kst
u. et.
N hT, Dg G v b ' 7ob v b *g Ivb K'.öb
stk /h a m cm m 2/h a m 3/h a m 3/h a m 3/h a m 2/h a m 3/h a m 3/h a
D f.- P ar- V erbleiben d er Bestand L au fen d er Zuwachs
Unterst.
X Hr. ° g G y b v 5b Vb Ivb Iv5b
St./ha m cm m-/ha m3/ha m z/ha m*/ha m-/ha m 3/ha m '/ t a
Målinff f. 1959, alder 40 år f. 1955-59, 36-40 år
A ufnahm e F rü hja hr 1959, A lter 40 Jahre F rh j. 1955-59, 36-40 Jahre
A 10 2943 16.5 12.3 34.71 338.1 274.2 9.6 1.23 15.3 16.2
Bpassiv I I 1538 17.3 14.5 25.38 266.5 211.1 1.9 1.19 17.9 17.0
Baktiv 3 1744 15.8 13.5 24.95 239.9 192.2 13.4 1.35 16.9 15.9
B—>C 5 1583 16.5 14.0 24.31 244.4 194.5 15.0 1.26 16.1 15.4
C 1 762 15.4 16.4 16.11 161.2 125.1 16.5 1.37 17.2 14.5
4 735 16.0 16.7 16.01 165.5 128.0 1.9 1.26 15.6 13.5
9 617 16.5 17.5 14.90 159.1 122.0 11.8 1.34 18.4 15.1
gnsn. 705 16.0 16.9 15.67 161.9 125.0 10.1 1.32 17.1 14.4
D 8 303 17.1 22.8 12.36 147.9 106.8 18.4 1.22 17.8 13.2
D->E 2 393 15.7 18.4 10.50 110.8 84.0 14.5 1.15 14.9 11.5
E 6 158 16.4 26.4 8.62 105.6 73.1 26.6 1 . 0 0 14.8 10.3
F 7 87 16.6 29.3 5.89 76.1 50.8 33.0 0.68 10.5 7.1
Måling f. 1961, alder 42 år f. 1959-61, 40-42 år
A ufnahm e F rü hjahr 1961, A lter 42 Jahre F rh j. 1959-61, 40-42 Jahre
C 1 702 16.8 17.9 17.66 191.4 142.0 17.6 1.18 19.0 11.5
4 707 17.4 18.0 17.92 199.0 147.4 1.9 1.12 18.2 10.8
9 594 17.5 19.1 17.02 193.4 142.9 12.2 1.18 18.2 11.2
gnsn. 668 17.2 18.3 17.53 194.6 144.1 10.6 1.16 18.5 11.2
D 8 254 18.2 24.7 12.15 154.5 112.4 17.1 0.88 14.1 11.1
D -Æ 2 328 16.8 19.7 9.98 111.8 82.5 18.2 0.84 12.7 8.3
E 6 126 17.4 29.2 8.45 111.3 79.9 32.7 0.82 13.6 11.7
F 7 79 17.7 31.6 6.22 85.2 60.7 39.7 0.49 9.1 7.9
Måling f. 1963, alder 44 år f. 1959-63. 40-44 år
Aufnahm e F rü hja hr 1963, A lter 44 Jahre F rh j. 1959-63, 40-44 Jahre
A 10 2719 17.9 13.4 38.51 410.4 317.7 5.1 1.23 20.5 12.8
Bpassiv I I 1394 18.3 16.2 28.83 329.4 251.3 — 1.21 19.2 12.8
B a k tiv 3 1436 17.3 15.9 28.41 310.0 236.9 11.6 1.42 22.5 15.1
B—>C 5 1279 17.6 16.6 27.67 308.3 234.6 12.1 1.39 20.6 13.8
G 1 503 17.2 21.7 18.59 224.2 165.9 16.7 1.30 22.2 15.1
4 582 17.5 20.3 18.88 223.8 166.9 1.0 1.24 19.6 13.6
9 513 18.4 21.5 18.61 234.5 173.8 7.9 1.26 22.1 15.4
gnsn. 533 17.7 21.2 18.69 227.5 168.9 8.5 1.27 21.3 14.7
D 8 221 18.3 27.3 12.94 176.8 126.8 17.0 0.99 16.6 12.2
D—»E 2 187 17.6 25.9 9.81 127.9 92.5 18.1 0.86 15.7 10.3
E 6 102 17.7 32.2 8.33 119.8 83.5 34.8 0.79 14.5 10.6
F 7 63 18.4 34.3 5.86 89.2 61.4 41.3 0.49 10.5 7.6
gnsn. = Durchschn.
T a b e l 6 d. Træmålingsresultater.
T a b e l l e 6 d. H olzm essergebnisse.
Hugst- Par
cel E f t e r t y n d i n g Løbende tilvæ kst
u. et.
N h t, Dg G v b v 5b v b I« Ivb ^v5b
stk /h a m cm m 2/h a m 3/h a m 3/h a m 3/h a m !/h a m 3/h a m 3/h a
D f.- Par V erbleiben d er Bestand L au fen d er Zuwachs
Grad zelle
Un terst.
N h t. D9 G y b V5b y b Ivb *v5b
SI./ha m cm m 2/ha m 3//m m 3//ia m 3/ha m'-fha m 3/ha m z/ha
Måling f. 1967, alder 48 år f. 1963-67, 44-48 år
A ufn ah m e F rü hjahr 1967, A lter 48 Jahre F rh j. 1963-67, 44-48 Jahre
A 10 2544 20.3 14.4 41.17 469.2 380.5 1.7 0.92 17.2 17.8
Bpassiv II 1192 20.5 18.0 30.41 363.7 291.0 __ 1.02 14.6 15.0
Baktiv 3 1174 19.6 18.2 30.48 353.2 282.2 10.4 1.17 17.0 16.3
B -> C 5 886 20.2 19.2 25.79 308.7 245.7 9.1 1.09 17.4 17.2
C 1 387 20.0 25.2 19.27 244.5 189.7 16.5 1.16 16.3 14.9
4 458 19.9 23.3 19.51 241.3 188.7 1.2 1.13 15.4 14.2
9 396 20.1 24.9 19.22 244.4 189.9 8.7 1.16 14.8 13.9
gnsn. 414 20.0 24.5 19.33 243.4 189.4 8.8 1.15 15.5 14.3
D 8 180 20.3 30.8 13.44 182.1 137.9 22.9 0.90 10.5 9.7
D -»E 2 148 19.2 29.5 10.10 129.4 98.6 25.4 0.72 8.6 7.5
E 6 87 20.0 36.5 9.05 128.6 95.0 35.2 0.72 9.3 8.1
F 7 63 19.4 34.5 5.93 80.5 59.9 54.6 0.45 4.4 4.6
Måling f. 1971, alder 52 år f. 1967-71, 48-52 år
Aufnahm e F rü hja hr 1971, A lter 52 Jahre F rh j. 1967-71, 48-52 Jahre
A 10 1826 22.1 16.6 39.55 487.6 409.6 23.7 0.87 18.3 19.3
Bpassiv II 1038 22.3 19.7 31.75 407.0 335.8 — . 1 . 0 0 18.0 17.3
Baktiv 3 929 21.2 20.4 30.26 376.5 309.1 7.7 1.17 19.5 18.3
B —>C 5 634 21.9 21.6 23.14 297.5 242.5 7.5 1.08 18.0 16.6
C 1 304 21.5 28.3 19.08 258.2 201.7 16.3 1.05 17.3 14.2
4 362 21.6 25.8' 18.96 251.7 199.9 1.3 0.97 16.1 13.8
9 315 21.8 27.6 18.85 256.7 201.2 7.6 0.97 17.3 14.1
gnsn. 327 21.6 27.2 18.96 255.5 200.9 8.4 1 . 0 0 16.9 14.0
I ) 8 147 21.8 34.4 13.70 198.0 148.6 20.1 0.73 13.1 9.6
D—»E 2 116 20.5 33.3 10.11 138.1 104.2 25.9 0.64 10.4 7.6
E 6 63 20.6 42.9 9.13 135.9 95.9 36.4 0.63 9.6 6.2
F 7 47 21.3 40.9 6.25 94.1 67.4 63.2 0.36 7.4 4.9
Måling f. 1975, alder 56 år f. 1971- 75, 52-56 år
A ufn ah m e F rü hja hr 1975, A lter 56 Jahre F rh j. 1971-75, 52-56 Jahre
A 10 1746 23.4 17.8 43.26 564.3 478.5 8.1 1.14 21.4 19.2
Bpassiv II 923 23.5 21.7 34.03 458.3 383.6 — 1.09 18.8 17.2
Baktiv 3 792 22.9 22.7 32.08 426.6 355.7 5.6 1.18 21.4 19.1
B —»C 5 493 23.1 24.3 22.85 309.4 256.8 7.0 1.19 18.6 16.7
c
1 260 22.8 31.2 19.87 279.9 226.7 14.0 1.01 16.7 15.44 305 22.8 28.4 19.31 266.3 217.9 1.4 0.84 13.4 12.5
9 268 23.7 30.3 19.28 278.3 226.0 7.3 0.96 17.8 16.2
gnsn. 278 23.1 30.0 19.49 274.8 223.5 7.6 0.94 16.0 14.7
D 8 123 22.6 38.3 14.13 206.1 162.6 23.7 0.76 11.2 10.7
d->e 2 90 22.1 37.0 9.69 137.9 109.4 30.1 0.58 9.7 8.8
E 6 47 22.8 48.9 8.88 139.0 105.4 44.5 0.48 7.8 8.0
F 7 32 22.5 49.3 6.07 94.4 71.5 64.5 0.35 5.7 5.5
gnsn. = D urchschn.
