Resultaterne af træmålingen - DET FORSTLIGE FORSØGSVÆSEN I DANMARK

C. F orsøgsplan

2. Resultaterne af træmålingen

Grundfladebestemmelsen er fra forsøgets start baseret på totalklupning i alle parceller, men i de første år uden individualkontrol og uden påmaling af målestedsmærker. Kun de ca. 80 „hovedtræer“ pr. parcel fik fra starten påmalet nummer og målemærke og blev kluppet korsvis. I foråret 1949 blev underetagen udskilt, og overetagetræerne blev forsynet med målestedsmærke samt herefter kluppet korsvis; i de stærkest tyndede parceller 6, 7 og 8 blev træerne nummererede. I efteråret 1950 blev der nummereret også i parcel

lerne 1, 2, 4, 9 og II, og endelig indførtes i efteråret 1954 måling med indi

vidualkontrol i de resterende parceller 3, 5 og 10, idet samtidig adskillelsen i over- og underetage blev revideret. I A-graden, parcel 10, var en sådan revi

sion påkrævet igen i efteråret 1970, og der er også på de fleste andre par

celler i forsøgsperioden foretaget mindre justeringer, som det fremgår af tabel 7 (side 26).

I årene indtil f. 1949 var der meget store stamtalsuoverensstemmelser fra må

ling til måling, først på grund af indvoksning af træer, senere som følge af ukon

trolleret afgang af småtræer. Kun i pel. 4, hvor underetagen blev helt fjernet i de første indgreb, er der ret god overensstemmelse. På grund af denne usikkerhed er målingerne af blivende bestand i åren« f. 1941, f. 1943 og f. 1945 udeladt i denne beretning, som de også til dels blev det af Henriksen (1951 c ).

H øjdebestem m elsen. Ved forsøgets påbegyndelse f. 1938 måltes højden (og bulhøjden m. m .) på de ca. 80 nummererede træer pr. parcel. Næste højdebestemmelse udførtes i f. 1947, dog kun på tyndingstræer i et antal af ca. 20 pr. parcel. I f. 1949 måltes igen højde (og bulhøjde m. m .) på num mertræerne, hvoraf resterede 60— 90 pr. parcel; der måltes tillige højde på 15— 20 stående underetagetræer pr. parcel. Fra e. 1950 er der ved hver revi

sion målt h øjde på 30 træer af blivende bestands overetage i hver parcel og 5— 10 højder på underetagen.

H øjden på fældede tyndingstræer er desuden målt f. 1945 i tilknytning til udførte formtalsmålinger, dog kun i parcellerne 4 og 8, og på ny i e. 1950 i et antal af 15— 20 på alle parceller. Fra e. 1952 er der målt h øjder på til

fældigt udtagne træer i tilknytning til hver tynding; der er målt enten 15 træer pr. parcel eller samtlige tyndingstræer.

Overetagens m iddelhøjder er fo r såvel blivende bestand som tynding udregnet med vægt efter grundflade, og de er anvendt uden

aldersudjæv-14

ning. De anvendte højder for tynding i f. 1941, f. 1943 og f. 1945 er de af H enriksen (1951 c) ved interpolation fundne.

I forsøgets første år er der kun udført få bestemmelser af form tal. I f. 1945 måltes i parcellerne 4 og 8 henholdsvis 21 og 30 form tal efter relativ

metoden, og i e. 1950 måltes efter samme metode 10 form tal i hver af par

cellerne 3, 7, 8 og 9, og desuden blev udsnit af alle tyndinger sektionsmålt.

Fra e. 1952 er ved hver hugst udført bestemmelse af tyndingens form tal ved metersektionering af enten 15 tilfældigt udtagne træer eller hele tyndings- massen. I alt er der målt 91 træer efter relativmetoden, mens 1010 træer er blevet metersektioneret.

T a b e l 3. De for blivende bestand udregnede niveauer i forliold til Fog og Jensen tabel 7 (Fog & Jensen, 1953) gældende perioden e. 1950— 74 (32— 56 år), i hvilken

der er udført formtalsmåling på tyndingstræer.

T a b e l l e 3. Die für den verbleibenden Bestand errechneten Niveaus im Verhält

nis zu Fog und Jensen Tabelle 7 (Fog & Jensen, 1953) gültig für die Periode Herbst 1950-74- (32— 56 Jahre), während der Formzahlmessungen an Durchforstungs

bäumen ausgeführt wurde.

15 På grundlag af disse målinger er for hver tyndet parcel udregnet niveauet i forhold til den generelle masseflade fo r bøg i Danmark (Fog & Jensen, 1953 tabel 7). Da der allerede e. 1952 ses at være en sammenhæng mellem hugststyrke og niveau, idet niveauet stiger med tiltagende hugststyrke, er der i hvert måleår udregnet en lineær dG/niveau-regression. Denne er be

nyttet til bestemmelse af niveauet for blivende bestand samt fo r „tynding“

i A-graden. De på denne måde udregnede niveauer for den blivende bestand på de enkelte parceller i perioden e. 1950 til e. 1974 findes gengivet ! tabel 3, og de er tillige, sammendraget til 5 behandlingsgrupper, grafisk gengivet i figur 2.

F i g u r 2. Aldersudviklingen af det på grundlag af direkte måling udregnede niveau for blivende bestand i forhold til Fog & Jensen (1953) tabel 7, sammen

draget til 5 behandlingsgrupper.

Ab . b . 2. Altersentwicklung des aufgrund der direkten Messung errechneten Ni

veaus für den verbleibenden Bestand im Verhältnis zu Fog & Jensen (1953) Ta

belle 7, in 5 Behandlungsgruppen zusammengefaßt.

Den ne indvirkning af hugststyrken på formtalsniveauet lod sig ikke påvise af Henriksen (1951 c) efter 13 års hugstbehandling i forsøget; hans formtalsmateriale var også beskedent. I et senere arbejde af Henriksen (1953) amtydes dog, at en sådan sammenhæng eksisterer hos bøg og eg, og at den måske er tiltagende med alderen.

Hvorvidt det ejendommelige toppunkt i niveauforløbene ved 44 år er reelt, eller det kun er en følge af usikkerheden på bestemmelsen af niveauregressioner

nes hældning, lader sig ikke afgøre; både ved 42 og 44 år. var imidlertid det i F- graden direkte bestemte niveau usædvanligt højt.

De u d førte form ta lsm å lin ger er også benyttet til udregn ing a f den salg

bare m asses andel a f totalm assen i den enkelte tynding, idet der er regnet m ed, at fæ ldningstabet u d g ø r 4 % % af totalm assen. O gså salgsm assepro- centen er fra e. 1952 tydeligt influeret a f hugst styrken, idet den er aftagende

74.1 75.1 79.6 76.3 79.8 82.3 83.6

B—»C 5 81.5 83.0

73.7 73.5 74.0 73.7 77.2 74.1 74.2 77.8 78.6 81.3

D 8

72.9

73.5 71.0 71.4 71.7 72.2 72.7 71.7 75.7 75.0 78.9 gnsn. lineær dG/salgsm assepct.-regréssion. Denne er benyttet til bestemmelse af den blivende bestands salgsmasseprocenter, som de findes oplyst i tabel 4 fo r perioden e. 1950— e. 1974, ligesom også salgsmasseprocenten for „tyn

ding“ i A-graden er udregnet ved hjælp heraf.

Vedmassen i overetagen i såvel blivende bestand som tynding er udregnet diameterklassevis i 1-cm diameterklasser under anvendelse af den generelle masseflade fo r bøg ( Fog & Jensen, 1953) og de før omtalte for hver parcel bestemte niveaukorrektioner, dog for tyndingens vedkommende afstemt efter den direkte ved metersektionering bestemte masse. Underetagens

ved-17 masse er udregnet efter middeltræmetoden, idet form tallet er aflæst i tabel XI hos Henriksen (1953).

Ved udregningen af overetagens salgbare masse > 5 cm er benyttet de før nævnte på grundlag a f metersektionering bestemte salgsmasseprocenter for blivende bestand og tynding. F or underetagen er i princippet ingen salg

bar masse udregnet.

For perioden f. 1938— 49 (19— 30 år) er der dog en del afvigelser fra oven

stående, idet der ikke foreligger direkte bestemmelse af niveau og salgsmassepro- cent, og højdemåling i flere af måleårene mangler.

I måleårene f. 1938, f. 1947 og f. 1949 er de af Henriksen (1951 c) udregnede vedmasser for blivende bestand benyttet uændrede, mens de salgbare masser er baseret på fig, 6 lios Henriksen (1951 a) og et ansat fældningstab på iVz °Jo.

Tyndingsmasserne i årene f. 1938, f. 1941, f. 1943 og f. 1945 er ved den dia- meterklassevise udregning bragt til overensstemmelse med de af Henriksen (l.c.) udregnede. I årene e. 1947 og e. 1949 er der udført en ny diameterklassevis masse

beregning under anvendelse af den generelle masseflade for bøg og en niveaukor

rektion svarende til det sandsynlige niveau if. tabel X hos Henriksen (1953).

Tyndingernes salgbare masser i alle måleårene i perioden f. 1938— 49 er ud

regnet som den blivende bestands, dog har der ofte måttet ekstrapoleres i den anvendte figur.

Det er i øvrigt af ikke uvæsentlig betydning for tolkningen af forsøgs

resultaterne, at der ved nybearbejdningen er anvendt den stratificerede (diameterklassevise) vedmasseberegning og ikke den enklere middeltræ- metode. Ved anvendelse af middeltræmetoden indføres nemlig ved de højere aldre en ensidig fejl på vedmassebestemmclsen til ugunst for svag eller slet ingen udhugning.

En sammenligning af de to beregningsmetoder på den seneste måling e. 1974 (alder 50 år) giver for blivende bestand følgende resultat, idet ved

massen bestemt ved middeltræmetoden er udtrykt i pct. af den klassevis udregnede, i rækkefølgen A /B pass , Bakt./B ->C , C, D /D ^ E , E /F : 96.6, 97.4, 98.3, 99.9 og 103.8, og spredningen inden for grupperne er overordentlig ringe.

B. De talmæssige resultater

Til belysning af udgangsgrundlaget er i tabel 5 givet en oversigt over vedmassefaktorerne på anlægstidspunktet f. 1938; i tabel 10 (side 35) er oplyst den gennemsnitlige højde og diameter på de ved forsøgets anlæg nummererede „hovedtræer“ , der kan betragtes som en slags overhøjdetræer.

Der er betydelig variation på stamtal, vedmasse og grundflade, hvilket vel i nogen grad kan skyldes, at der er foretaget flere udrensninger før fo r søgets start; også de øvrige bestandsfaktorer varierer en del fra parcel til parcel, mindst dog overhøjden. En opdeling af forsøget i behandlingsgrupper

Det forstlig e F orsøgsvæ sen. X X X V III. H. 1. D ecem ber 1980.

T a b e l 5. Oversigt over vedmassefaktorerne på de enkelte parceller på anlægs- tidspunktet f. 1938 ved alder 19 år; der er tidligere foretaget 3 udrensninger.

T a b e l l e 5. Übersicht über die Holzmassenkriterien auf den einzelnen Parzellen zum Zeitpunkt der Versuchsanlage Frühjahr 1938 im Alter 19; es waren vorher

3 Säuberungen durchgeführt worden.

Hugst hugst afslører dog ingen „behandlingsforskelle“ før første planmæssige hugst. Det samme gælder en sammenligning af de østligt og vestligt belig

gende parceller, der jo har noget forskellig kulturhistorie, dog spores der en tendens til større stamtal i den østlige parcelgruppe.

Højdeboniteten er if. de bonitetsvise tilvækstoversigter ( Møller, 1933) på anlægstidspunktet i gennemsnit 1.7; dette skulle, samme vækstmæssige udvikling forudsat, indebære, at der i de 3 udrensninger er hugget en total

masse på gennemsnitlig ca. 30 m 3/h a , men ingen salgbar masse.

De vigtigste resultater af træmålingen er sammenstillet i tabel 6 a-g.

Tabel 6 a-d indeholder for hver parcel samt i gennemsnit fo r C-hugsten resultaterne af bestandsmålingerne og de periodiske årlige grundflade- og massetilvækster; i tabel 6 e-g er givet oplysning om diameter, grundflade og vedmasse i samtlige tyndinger og i iagttagelsesperioden i alt.

Som en slags supplement til tabel 6 er i tabel 7 givet en sammenstilling over grundflade og vedmasse af de i forsøgsperioden til underetage over

førte, samt fra underetagen tilbageførte, træer.

Hugstbehandlingen er anskueliggjort ved hjælp af figurerne 3 og 4, der viser stamtalsafviklingen i overetagen i perioden 30— 56 år ved de 8 behand

linger, og figurerne 5 og 6, som gengiver grundfladeforløbene i hele

forsøgs-T a b e l 6 a . forsøgs-Træm ålingsresultater.*)

Baktiv 3 8171 5.8 4.0 10.25 53.5 32.4

B —>C 5 6997 6.1 4.4 10.84 59.5 36.0

C 1 6702 5.7 3.9 7.82 40.1 23.5

4 5138 6.0 4.4 7.86 42.4 25.7

9 5213 6.0 4.4 7.97 43.1 26.0

gnsn. 5684 5.9 4.2 7.88 41.9 25.1

D 8 4947 6.5 4.8 8.84 51.8 31.9

A 10 6950 10.6 6.8 25.40 179.2 121.0 1.95 15.3 10.7

Bpassiv I I 5565 11.2 7.3 23.05 170.7 116.9 1.87 15.6 1 1 . 0

Baktiv 3 6445 9.9 6.5 21.64 148.3 98.6 1.70 13.4 9.3

B —»C 5 5540 10.2 7.0 21.07 147.6 99.6 1.59 13.0 9.2

C 1 6000 9.9 6.2 17.92 123.1 80.6 1.89 14.4 9.9

4 2172 10.3 9.1 14.20 100.0 72.5 1.82 13.8 10.1

9 4433 9.9 6.9 16.45 113.8 76.8 2.04 14.8 10.3

gnsn. 4202 10.0 7.4 16.19 112.3 76.6 1.92 14.3 10.1

D 8 3905 10.8 7.0 15.14 112.4 75.9 2.14 16.3 11.5

Bpassiv ^{I I} 3952 11.9 8.8 24.04 186.0 133.0 1.7 0.64 8.5 8.5

Baktiv 3 3533 10.6 8.8 21.57 154.3 11 0.3 12.4 1.02 9.2 9.5

B —>C 5 3407 11.4 9.1 22.00 166.7 12 0.9 8.3 1.18 13.7 13.1

C 1 1873 10.4 9.8 14.18 101.5 74.6 24.2 1.46 10.0 10.1

4 1662 11.4 10.7 15.09 114.8 85.5 2 .4 1.47 15.0 11.8

9 1642 11.3 10.7 14.69 111.7 83.2 7.5 1.25 14.1 13.4

gnsn. 1726 1 1 . 0 10.4 14.65 109.3 81.1 11.4 1.39 13.0 11.8

II 3164 13.7 10.1 25.59 225.0 166.7 1.3 1.72 26.8 22.4

3 2866 12.4 9.8 21.58 176.6 131.1 11.5 1.80 24.7 20.5

B—>C 5 2977 12.7 10.0 23.52 195.5 144.9 8.1 1.42 19.2 15.6

G 1 1481 12.0 11.4 15.01 120.1 88.6 22.9 1.53 17.7 13.2

4 1486 12.4 12.0 16.75 137.8 101.6 1.7 1.73 18.8 13.5

9 1427 12.6 12.0 16.09 134.7 99.2 11.9 1.71 19.8 14.1

gnsn. 1465 12.3 11.8 15.95 130.9 96.5 12.2 1.66 18.8 13.6

D 8 672 13.8 15.2 12.25 110.2 80.3 8.8 1.63 19.0 11.6

I)->E 2 979 12.5 12.9 12.72 106.0 77.9 17.6 1.59 16.9 12.0

E 6 457 13.2 15.4 8.46 74.2 54.1 15.6 1.28 13.9 9.0

F 7 357 13.1 15.4 6.61 57.6 42.0 8.5 1.15 11.8 7.7

Måling f. 1953, alder 34 år f. 1951-53, 32-34 år

A ufn ah m e F rü hja hr 1953, A lter 34 Jahre F rh j. 1951-53, 32-34 Jahre

C 1 1315 13.1 12.6 16.43 143.6 105.8 20.1 1.43 18.0 13.1

4 1289 13.7 13.1 17.37 157.7 115.6 1.5 1.44 19.8 14.5

9 1246 13.8 13.0 16.42 150.6 110.5 9.4 1.43 19.0 13.8

gnsn. 1283 13.5 12.9 16.74 150.6 110.6 10.3 1.43 18.9 13.8

D 8 532 14.2 16.9 11.92 116.5 82.7 14.4 1.31 17.3 11.3

A 10 2990 15.3 11.3 29.99 278.4 211.0 19.8 0.87 13.0 10.9

II 2000 15.2 12.6 24.85 234.7 176.1 4.6 1.19 12.9 10.3

3 1960 14.3 12.1 22.38 200.1 150.7 16.9 1.44 15.9 12.7

B— 5 1918 15.0 12.4 23.18 216.6 162.6 18.3 1.35 17.1 13.4

G 1 1171 14.1 13.8 17.60 160.5 119.2 18.5 1.48 17.3 13.0

4 1153 14.fi 14.1 18.07 169.2 125.4 1.1 1.42 17.8 13.5

9 926 14.6 15.1 16.62 158.9 116.8 12.4 1.46 17.7 13.0

gnsn. 1083 14.4 14.3 17.43 162.9 120.5 10.7 1.45 17.6 13.2

D 8 491 15.3 18.5 13.20 138.2 98.7 15.9 1.29 17.5 12.1

D—>E 2 631 14.3 16.0 12.65 121.5 88.6 15.6 1.29 15.6 11.2

E 6 276 15.1 20.7 9.28 99.7 69.8 27.3 1.05 14.4 9.5

F 7 159 15.2 23.9 7.13 80.9 55.1 24.8 0.88 13.1 8.3

Måling f. 1957, alder 38 år f. 1955-57, 36-38 år

A u fn ah m e F rü h ja h r 1957, A lter 38 Jahre F rh j. 1955-57, 36-38 Jahre

c 1 967 15.fi 15.4 17.99 178.5 131.9 16.9 1.51 20.9 15.3

4 933 15.8 15.6 17.74 177.5 131.2 1.8 1.40 18.0 13.5

9 775 15.6 16.6 16.79 169.2 124.2 11.2 1.43 18.3 13.5

gnsn. 892 15.7 15.9 17.51 175.1 129.1 10.0 1.45 19.1 14.1

D 8 409 16.4 20.6 .13.60 151.4 108.5 17.2 1.33 18.0 13.3

D—»E 2 496 15.8 17.5 12.00 124.2 90.7 16.4 1.30 17.8 12.7

E 6 213 15.9 23.9 9.54 108.6 76.4 25.8 1.12 14.8 10.5

F 7 135 15.6 26.2 7.27 84.3 58.4 28.5 0.77 10.1 7.5

gnsn. = Durchschn.

T a b e l 6 c. Træmålingsresultater.

T a b e l l e 6 c . H olzm essergebnisse.

Hugst- P ar- E f t e r t y n d i n g L øbend e tilvæ kst

u. et.

N _hT, Dg G v b ' 7ob v b *g Ivb K'.öb

stk /h a m cm m 2/h a m 3/h a m 3/h a m 3/h a m 2/h a m 3/h a m 3/h a

D f.- P ar- V erbleiben d er Bestand L au fen d er Zuwachs

Unterst.

X Hr. ° g G y b v 5b Vb Ivb Iv5b

St./ha m cm m-/ha m3/ha m z/ha m*/ha m-/ha m 3/ha m '/ t a

Målinff f. 1959, alder 40 år f. 1955-59, 36-40 år

A ufnahm e F rü hja hr 1959, A lter 40 Jahre F rh j. 1955-59, 36-40 Jahre

A 10 2943 16.5 12.3 34.71 338.1 274.2 9.6 1.23 15.3 16.2

Bpassiv I I 1538 17.3 14.5 25.38 266.5 211.1 1.9 1.19 17.9 17.0

Baktiv 3 1744 15.8 13.5 24.95 239.9 192.2 13.4 1.35 16.9 15.9

B—>C 5 1583 16.5 14.0 24.31 244.4 194.5 15.0 1.26 16.1 15.4

C 1 762 15.4 16.4 16.11 161.2 125.1 16.5 1.37 17.2 14.5

4 735 16.0 16.7 16.01 165.5 128.0 1.9 1.26 15.6 13.5

9 617 16.5 17.5 14.90 159.1 122.0 11.8 1.34 18.4 15.1

gnsn. 705 16.0 16.9 15.67 161.9 125.0 10.1 1.32 17.1 14.4

D 8 303 17.1 22.8 12.36 147.9 106.8 18.4 1.22 17.8 13.2

D->E 2 393 15.7 18.4 10.50 110.8 84.0 14.5 1.15 14.9 11.5

E 6 158 16.4 26.4 8.62 105.6 73.1 26.6 ^{1 . 0 0} 14.8 10.3

F 7 87 16.6 29.3 5.89 76.1 50.8 33.0 0.68 10.5 7.1

Måling f. 1961, alder 42 år f. 1959-61, 40-42 år

A ufnahm e F rü hjahr 1961, A lter 42 Jahre F rh j. 1959-61, 40-42 Jahre

C 1 702 16.8 17.9 17.66 191.4 142.0 17.6 1.18 19.0 11.5

4 707 17.4 18.0 17.92 199.0 147.4 1.9 1.12 18.2 10.8

9 594 17.5 19.1 17.02 193.4 142.9 12.2 1.18 18.2 11.2

gnsn. 668 17.2 18.3 17.53 194.6 144.1 10.6 1.16 18.5 11.2

D 8 254 18.2 24.7 12.15 154.5 112.4 17.1 0.88 14.1 11.1

D -Æ 2 328 16.8 19.7 9.98 111.8 82.5 18.2 0.84 12.7 8.3

E 6 126 17.4 29.2 8.45 111.3 79.9 32.7 0.82 13.6 11.7

F 7 79 17.7 31.6 6.22 85.2 60.7 39.7 0.49 9.1 7.9

Måling f. 1963, alder 44 år f. 1959-63. 40-44 år

Aufnahm e F rü hja hr 1963, A lter 44 Jahre F rh j. 1959-63, 40-44 Jahre

A 10 2719 17.9 13.4 38.51 410.4 317.7 5.1 1.23 20.5 12.8

Bpassiv I I 1394 18.3 16.2 28.83 329.4 251.3 ^— 1.21 19.2 12.8

B a k tiv 3 1436 17.3 15.9 28.41 310.0 236.9 11.6 1.42 22.5 15.1

B—>C 5 1279 17.6 16.6 27.67 308.3 234.6 12.1 1.39 20.6 13.8

G 1 503 17.2 21.7 18.59 224.2 165.9 16.7 1.30 22.2 15.1

4 582 17.5 20.3 18.88 223.8 166.9 1.0 1.24 19.6 13.6

9 513 18.4 21.5 18.61 234.5 173.8 7.9 1.26 22.1 15.4

gnsn. 533 17.7 21.2 18.69 227.5 168.9 8.5 1.27 21.3 14.7

D 8 221 18.3 27.3 12.94 176.8 126.8 17.0 0.99 16.6 12.2

D—»E 2 187 17.6 25.9 9.81 127.9 92.5 18.1 0.86 15.7 10.3

E 6 102 17.7 32.2 8.33 119.8 83.5 34.8 0.79 14.5 10.6

F 7 63 18.4 34.3 5.86 89.2 61.4 41.3 0.49 10.5 7.6

gnsn. = Durchschn.

T a b e l 6 d. Træmålingsresultater.

T a b e l l e 6 d. H olzm essergebnisse.

Hugst- Par

cel E f t e r t y n d i n g Løbende tilvæ kst

u. et.

N _{h t}, Dg G v b v 5b v b I« Ivb ^v5b

stk /h a m cm m 2/h a m 3/h a m 3/h a m 3/h a m !/h a m 3/h a m 3/h a

D f.- Par V erbleiben d er Bestand L au fen d er Zuwachs

Grad zelle

Un terst.

N _{h t}. D9 G y b V5b y b Ivb *v5b

SI./ha m cm m 2/ha m 3//m m 3//ia m 3/ha m'-fha m 3/ha m z/ha

Måling f. 1967, alder 48 år f. 1963-67, 44-48 år

A ufn ah m e F rü hjahr 1967, A lter 48 Jahre F rh j. 1963-67, 44-48 Jahre

A 10 2544 20.3 14.4 41.17 469.2 380.5 1.7 0.92 17.2 17.8

Bpassiv II 1192 20.5 18.0 30.41 363.7 291.0 ^__ 1.02 14.6 15.0

Baktiv 3 1174 19.6 18.2 30.48 353.2 282.2 10.4 1.17 17.0 16.3

B -> C 5 886 20.2 19.2 25.79 308.7 245.7 9.1 1.09 17.4 17.2

C 1 387 20.0 25.2 19.27 244.5 189.7 16.5 1.16 16.3 14.9

4 458 19.9 23.3 19.51 241.3 188.7 1.2 1.13 15.4 14.2

9 396 20.1 24.9 19.22 244.4 189.9 8.7 1.16 14.8 13.9

gnsn. 414 20.0 24.5 19.33 243.4 189.4 8.8 1.15 15.5 14.3

D 8 180 20.3 30.8 13.44 182.1 137.9 22.9 0.90 10.5 9.7

D -»E 2 148 19.2 29.5 10.10 129.4 98.6 25.4 0.72 8.6 7.5

E 6 87 20.0 36.5 9.05 128.6 95.0 35.2 0.72 9.3 8.1

F 7 63 19.4 34.5 5.93 80.5 59.9 54.6 0.45 4.4 4.6

Måling f. 1971, alder 52 år f. 1967-71, 48-52 år

Aufnahm e F rü hja hr 1971, A lter 52 Jahre F rh j. 1967-71, 48-52 Jahre

A 10 1826 22.1 16.6 39.55 487.6 409.6 23.7 0.87 18.3 19.3

Bpassiv II 1038 22.3 19.7 31.75 407.0 335.8 ^{— .} 1 . 0 0 18.0 17.3

Baktiv 3 929 21.2 20.4 30.26 376.5 309.1 7.7 1.17 19.5 18.3

B —>C 5 634 21.9 21.6 23.14 297.5 242.5 7.5 1.08 18.0 16.6

C 1 304 21.5 28.3 19.08 258.2 201.7 16.3 1.05 17.3 14.2

4 362 21.6 25.8' 18.96 251.7 199.9 1.3 0.97 16.1 13.8

9 315 21.8 27.6 18.85 256.7 201.2 7.6 0.97 17.3 14.1

gnsn. 327 21.6 27.2 18.96 255.5 200.9 8.4 1 . 0 0 16.9 14.0

I ) 8 147 21.8 34.4 13.70 198.0 148.6 20.1 0.73 13.1 9.6

D—»E 2 116 20.5 33.3 10.11 138.1 104.2 25.9 0.64 10.4 7.6

E 6 63 20.6 42.9 9.13 135.9 95.9 36.4 0.63 9.6 6.2

F 7 47 21.3 40.9 6.25 94.1 67.4 63.2 0.36 7.4 4.9

Måling f. 1975, alder 56 år f. 1971- 75, 52-56 år

A ufn ah m e F rü hja hr 1975, A lter 56 Jahre F rh j. 1971-75, 52-56 Jahre

A 10 1746 23.4 17.8 43.26 564.3 478.5 8.1 1.14 21.4 19.2

Bpassiv II 923 23.5 21.7 34.03 458.3 383.6 ^— 1.09 18.8 17.2

Baktiv 3 792 22.9 22.7 32.08 426.6 355.7 5.6 1.18 21.4 19.1

B —»C 5 493 23.1 24.3 22.85 309.4 256.8 7.0 1.19 18.6 16.7

c

¹ ²⁶⁰ ^22.8 ^31.2 ^19.87 ^279.9 ^226.7 ^14.0 ^1.01 ^16.7 ^15.4

4 305 22.8 28.4 19.31 266.3 217.9 1.4 0.84 13.4 12.5

9 268 23.7 30.3 19.28 278.3 226.0 7.3 0.96 17.8 16.2

gnsn. 278 23.1 30.0 19.49 274.8 223.5 7.6 0.94 16.0 14.7

D 8 123 22.6 38.3 14.13 206.1 162.6 23.7 0.76 11.2 10.7

d->e 2 90 22.1 37.0 9.69 137.9 109.4 30.1 0.58 9.7 8.8

E 6 47 22.8 48.9 8.88 139.0 105.4 44.5 0.48 7.8 8.0

F 7 32 22.5 49.3 6.07 94.4 71.5 64.5 0.35 5.7 5.5

gnsn. = D urchschn.

23 T a b e l 6 e. Træmålingsresultater.

T a b e l l e 6 e. H olzm essergebn isse.

Hugst

grad ^P

ar-T y n d i n g e r

Dg ^G v b V5b Dg ^G V5b

cm mVha m3/ha mylia cm l)l-/ha m3/ha m3/ha

Par- Vornutzungen

Grad

G Vft V 5b Og ^G v b ^5 b

cm m 2/ha m 3/ha m*/ha cm m 2/ha m 3/ha m 9/ha

f. 1938, 19 år f. 19 41 , 22 år F rü hja hr 1938, 19 Jahre F rü h ja h r 19kl, 22 Jahre

A 10

Bpassiv I I

B aktiv 3 5.6 0.03 0.2 0.1

B -> C 5

C 1 4.1 0.51 2.7 1.6 5.1 0.94 5.2 3.3

4 4.1 0.39 2.1 1.2 5.5 1.05 6.2 4.0

9 4.5 0.44 2.4 1.5 5.1 2.48 13.7 8.6

gnsn. 4.2 0.45 2.4 1.4 5.2 1.49 8.4 5.3

D 8 5.2 0.81 4.9 3.1 6.2 3.49 21.2 14.1

D —»E 2 4.4 1.71 9.2 5.6 6.0 2.90 16.7 11.0

E 6 4.2 1.32 7.5 4.5 5.7 3.66 21.7 14.2

F 7 4.9 2.64 15.4 9.7 5.7 4.19 24.5 16.1

f. 1943, 24 år f. 19 45 , 26 år F rü h ja h r 1913, 24 Jahre F rü hjahr 19U5, 26 Jahre

A 10

B passiv I I

Baitiv 3 5.2 1.19 6.7 4.2

B —>C 5 5.8 1.48 9.1 5.9

C 1 6.2 1.25 7.6 5.0 6.3 1.43 9.1 6.1

4 6.5 1.53 9.7 6.4 6.1 2.66 17.1 11.4

9 6.0 1.72 10.2 6.7 6.4 2.26 13.9 9.4

gnsn. 6.2 1.50 9.2 6.0 6.3 2.12 13.4 9.0

D 8 7.3 2.87 18.5 12.7 7:8 4.28 28.7 20.2

D —>E 2 6.7 2.14 12.8 8.5 6.6 2.25 13.5 9.1

E 6 6.8 3.13 19.7 13.3 8.0 3.65 24.3 17.2

F 7 6.4 3.19 19.4 12.9 8.0 3.51 23.0 16.2

f. 1947, 28 år f. 19 49 , 30 år F rü h ja h r 1947, 28 Jahre F rü hja hr 19U9, 30 Jahre

A 10 3.1 0.36 2.6 1.4 5.3 0.18 1.3 0.8

B passiv I I 5.1 1.95 13.5 8.5

B aktiv 3 6.8 2.72 19.5 13.2

B —>C 5 7.1 2.63 19.4 13.1

C 1 8.0 3.27 24.8 17.5 7.6 2.45 17.4 12.2

4 6.4 4.79 33.5 21.9 9.1 1.67 12.7 9.0

9 7.7 3.43 24.9 17.6 9.4 2.93 22.7 16.2

gnsn. 7.4 3.83 27.7 19.0 8.7 2.35 17.6 12.5

D 8 8.9 2.29 17.4 12.6 11.0 4.14 33.8 24.5

D —Æ 2 7.8 2.37 17.3 12.2 9.3 2.69 20.5 14.6

E 6 8.6 3.81 28.7 20.5 12.4 4.08 33.6 24.7

F 7 9.3 4.29 32.5 23.6 12.7 5.52 44.8 33.1

gnsn. = D urchschn.

25 T a b e l 6 g. Træmålingsresultater.

T a b e l l e 6 g. H olzm essergebnisse.

Hugst P ar- T y n d i n g e r

grad cel

u. et. u. et.

° g G v b V 5b Vb Dg G Vb V5b V b

cm m 2/h a m 3/h a m 3/h a m 3/h a cm m 2/h a m 3/h a m 3/h a m 3/h a

D f.- P ar- V ornutzungen

urfla zen 6

Unterst. Unterst.

Dg G n ^V5b ^Vb ^Dg ^G ^Vb ^{V 5b} ^Vb

cm m 2/ha m*/ha m 3/ha m z/ha cm m 2/ha m 3/ha m 3/ha m 3/ha

f. 1963, 44 år f. 1967, 48 år

F rü h ja h r 1963, 44 Jahre F rü hja hr 1967, 48 Jahre

A 10 8.0 1.13 9.5 7.6 3.3 8.6 1.03 10.0 8.2 3.2

B p a ssiv II 11.1 1.38 13.8 11.1 2.0 12.5 2.48 24.2 20.3 ^■—

B ak tiv 3 9.6 2.22 19.8 15.6 1.7 11.2 2.60 24.7 19.7 1.5

B—»C 5 9.6 2.21 18.6 15.0 2.6 14.2 6.24 69.3 57.7 3.6

C 1 11.0 1.90 18.1 13.7 0.4 20.8 3.96 44.8 35.6 1.1

4 13.4 1.76 17.2 13.1 1.1 20.0 3.90 43.9 34.8 —

9 13.0 1.09 10.9 8.2 3.5 21.0 4.04 49.3 39.3 0.6

gnsn. 12.5 1.58 15.4 11.7 1.7 20.6 3.97 46.0 36.6 0.6

D 8 23.4 1.41 16.1 12.3 4.9 30.9 3.08 36.5 27.6 0.9

D -*E 2 13.1 1.91 21.3 14.7 0.8 29.1 2.57 32.8 24.0 0.9

E 6 29.9 1.65 22.1 15.6 2.2 32.7 2.64 34.0 25.1 7.4

F 7 • 33.0 1.36 20.0 14.0 7.5 40.2 2.01 29.3 22.0 2.2

f. 1971, 52 år f. 1975, 56 år

F rü hja hr 1971, 52 Jahre F rü hjahr 1975, 56 Jahre

A 10 9.5 2.88 31.3 27.5 1.4 11.5 0.83 8.8 7.7 11.4

B p a ssiv II 14.8 2.06 28.7 24.5 ^— 15.2 2.08 23.9 20.9 ^—

B ak tiv 3 15.9 4.88 54.7 46.1 2.2 16.4 2.88 35.4 29.9 1.1

B—>C 5 18.8 6.95 83.0 69.5 1.0 21.3 5.04 62.5 52.6 0.4

C 1 26.0 4.40 55.6 44.9 0.7 30.6 3.25 45.0 36.6 1.7

4 24.3 4.44 54.0 43.9 0.1 26.1 3.02 38.9 31.8 0.1

9 25.7 4.25 57.0 45.0 0.6 30.5 3.40 49.4 39.9 0.8

gnsn. 25.3 4.36 55.5 44.6 0.5 29.1 3.22 44.4 36.1 0.9

D 8 32.2 2.67 36.4 27.8 3.8 36.7 2.59 36.5 28.7 1.0

D ^ E 2 31.7 2.55 33.0 24.6 3.6 36.8 2.74 39.0 29.9 2.0

E 6 36.1 2.43 31.0 23.9 9.1 41.8 2.16 28.0 22.6 1.8

F 7 29.8 1.10 16.1 11.9 9.8 35.6 1.58 22.5 17.8 22.5

I alt f. 1938--75, 19-—56 år

Insg. F rü h ja h r 1938— 75 , 19— 56 Jahre

A 10 7.5 6.68 65.6 54.9 34.3

B p assiv II 8.7 21.47 195.7 157.2 5.4

B a k tiv 3 9.7 26.28 245.8 194.0 11.9

B—»C 5 11.3 33.42 342.1 276.0 13.1

c

¹ ^10.2 ^36.66 ^351.9 ^268.4 ^8.8

4 9.7 38.92 359.6 272.7 1.3 9 10.0 40.19 389.8 293.4 7.9 gnsn. 10.0 38.59 367.1 278.2 6.0

D . 8 10.8 42.39 400.6 293.5 14.3

D—»E 2 9.7 41.42 384.8 277.1 12.2

E 6 9.7 40.56 376.9 272.3 31.1

F 7 8.9 38.51 346.8 246.1 51.5 _.

gnsn. = Durchschn.

T a b e l 7. Oversigt over grundflade og volumen af underetage udskilt f. 1949 og af senere overførsler fra over- til underetage samt tilbageførsler fra under- til

overetage.

T a b e l l e 7. Übersicht über Grundfläche und Volumen des im Frühjahr 1949 ausgeschiedenen Unterstandes sow ie der späteren Übertragungen von Ober- auf

Unterstand und Zurückführungen von Unter- auf Oberstand.

I f. 1949 udskilt underetage og senere overførsler fra over- til underetage:

Im Frühjahr 1949 ausgeschiedener Unterstand und spätere Übertragungen von Ober- auf Unterstand:

Während der Periode von Unter- auf Oberstand zurückgeführte Bäume:

Hugst

ordentlig bredt behandlingsinterval. Når bortses fra B- og til dels C-graderne viser grundfladekurverne, at den relative hugststyrke ved alle behandlinger er tiltagende med alderen. A f såvel stamtals- som grundfladekurverne ses endvidere, at C-graden er en hel del stærkere end bonitetsoversigternes

F i g u r 3. Stamtalsforløbet i perioden 30— 56 år ved A-, B-, D-, E- og F-graderne.

Til sammenligning er indtegnet stamtalskurven for C. M. Møllers bonitet 1.

A b b . 3. Stammzahlentwicklung bei den A-, B-, D-, E- nnd F-Graden während der Periode 30— 56 Jahre. Zum Vergleich wurde die Stammzahlkurve für Bonität i

nach C. M. Møller eingezeichnet.

F i g u r 4. Stamtalsforløbet i perioden 30— 56 år ved A-, B—»C-, C-, D—>E- og F-graderne. Til sammenligning er indtegnet stamtalskurven for C. M. Møllers

bonitet 1.

A b b . 4. Stammzahlentwicklung bei den A-, B-*C-, C-, D^>E- und F-Graden während der Periode 30— 56 Jahre. Zum Vergleich wurde die Stammzahlkurve

für Bonität 1 nach C. M. Møller eingezeichnet.

F i g u r 5. Grundfladeforløbet i iagttagelsesperioden 19— 56 år ved A-, B-, D-, E- og F-grademe. Til sammenligning er indtegnet gnundflade mellem hugst for C. M.

Møllers bonitet 1.

A b b . 5. Grundflächenverlauf der A-, B-, D-, E- und F-Graden während der Beobachtungsperiode 19— 56 Jahre. Zum Vergleich wurde die mittlere periodische

Grundflächenhaltung für Bonität 1 nach C. M. Møller eingezeichnet.

F i g u r 6. Grundfladeforløbet i iagttagelsesperioden 19— 56 år ved A-, B—»C-, C-, D—>E- og F-graderne. Til sammenligning er indtegnet grundflade mellem hugst

for C. M. Møllers bonitet 1.

A b b . 6. Grundflächenverlauf der A-, B-+C-, C-, D-^E- und F-Graden während der Beobachtungsperiode 19— 56 Jahre. Zum Vergleich wurde die mittlere perio

dische Grundflächenhaltung für Bonität 1 nach C. M. Møller eingezeichnet.

hugststyrke.*) B-»C-hugstens grundflade følger nøje de to B-parcellers fo r

løb indtil alder 48 år, da bestandshøjden var 20 m, mens D- og D -»E -hug- sterne kun følges til 38 år.

*) C-graden er derimod ikke ret meget stærkere end distriktets sædvanlige hugststyrke i bøg. Dette fremgår af resultaterne fra et andet bøgehugstforsøg på Bregentved, prøveflade DQ i Nyskoven, hvori indgår distriktshugst som en af de undersøgte behandlinger.

29 Et mål for tyndingsstyrken har man også i den i tabel 6 g givne oplys

ning om forsøgsperiodens totale tyndingsmasse ved de forskellige behand

linger eller mere overskueligt denne masse udtrykt i pct. af totalproduk

F or mere overskueligt at belyse hugststyrkens indvirkning på tilvækst

forholdene er resultaterne af tilvækstundersøgelsen sammendraget til 3 aldersperioder å 12 eller 13 år i tabel 8 a-c. Her er fo r hver parcel og i gen

nemsnit for de i de respektive perioder ensbehandlede parceller givet

oplys-T a b e l 8 a. Middelgrundflade og årlig tilvækst i de tre aldersperioder 19— 32 år, 32— 44 år og 44— 56 år. For parceller behandlet i perioden med samme hugststyrke

er tillige anført gennemsnitsværdier.

T a b e l l e 8a. Mittlere Grundflåchen-Haltung und jährliche Zuwachsleistung in den 3 Altersperioden 19— 32 Jahren, 32— Vf Jahren und M — 56 Jahren. Für wäh

rend der Periode mit derselben Durchforstungsstärke behandelte Parzellen sind zugleich die Durchschnittswerte angeführt.

P ar- M idd el- ÅRLIG TILVÆ KST**)

cel gru n d fla de*) —— —---G rundflade Totalinasse Salgb. m asse m 2/h a rel. m 2/h a rel. m 3/h a rel. m 3/h a rel.

G run dflade Totalniasse Salgb. m asse m 2/h a rel. m 3/h a rel. m 3/h a rel.

gnsn. 26.59 79 1.31 118 17.6 109 14.0 104

G 1

gnsn. 18.15 54 1.35 122 18.7 115 14.1 105

D 8 13.75 41 1.17 105

ning om periodens middelgrundflade og den gennemsnitlige årlige tilvækst 1 grundflade, totalmasse og salgbar masse > 5 cm. F or hver hugstgrad er 2 parceller behandlet med E-hugst.

Der er som også af Henriksen (1951 c) gået ud fra, at en påvisning af tilvækst- forskelle, der eventuelt måtte være inden fo r disse behandlingsgrupper, af for- søgstekniske grunde ikke er mulig.

I tabel 9 er tilsvarende angivelser, som findes i tabel 8, givet i sammen

drag for hele den 37-årige iagttagelsesperiode, omfattende aldersintervallet 19— 56 år.

G run dflade Totalm asse Salgb. masse m 2/h a rel. m 3/h a rel. m 3/h a rel.

T a b e l 9. Middelgrundflade og årlig tilvækst i forsøgets iagttagelsesperiode 19— 56 år. For parceller, der i hele perioden er behandlet med samme hugststyrke,

er tillige anført gennemsnitsværdier.

T a b e l l e 9. Mittlere Grundflächen-Haltung und jährliche Zuwachsleistung in der Beobachtungsperiode 19— 56 Jahren. Für Parzellen, die während der ganzen Periode mit der gleichen Durchforstungsstärke behandelt wurden, sind zugleich

Durchschnittswerte angeführt.

Vel svarende til det om grundfladetilvæksten anførte er totalmassetil- væksten i den første 13-års periode inden for styrkeområdet A til D upåvir

ket af hugststyrken, først ved styrkegraderne E og F indtræder tilvæksttab, jv fr. H enriksen (1951 c) s. 400.

I den næste periode på 12 år, hvor styrkeforskellene er etablerede, er der et ret tydeligt tilvækstoptimum ved C-hugst, med en gennemsnitlig mertil- vækst på 15 % . Også ved den endnu stærkere D-grad er der registreret en mertilvækst, mens der ved E- og navnlig F-hugst er tilvæksttab.

I den sidste 12-års periode har tilvækstrelationerne ændret sig totalt;

man finder nu ved hugststyrker stærkere- end B /B —>C et med tiltagende hugststyrke stadig større tab i totalmassetilvækst. Allerede ved C-hugst andrager tilvæksttabet 15 % og ved D-hugst 40 %. Det endnu større til

væksttab i overetagen ved de ekstremt stærke grader kompenseres dog i nogen grad af en ret betydelig, om end nærmest værdiløs, tilvækst i den jævnaldrende underetage.

I figur 7 er den aldersmæssige udvikling i tilvækstrelationerne ved de 8 behandlinger anskueliggjort ved hjælp af et søjlediagram. Man finder altså

120 110 100

90 80 70 60 50 40 30

20 10 0

L %

19-32

^{3 2 -4 4}

44-56

F i g u r 7. Årlig totalmassetilvækst i de tre aldersperioder 19— 32, 32— 44 og 44— 56 år ved de 7 hugstbehandlinger udtrykt i procent af A-gradens tilvækst.

A b b . 7. Jährlicher Baumholz-Volumenzuwachs. der 7 Durchforstungsbehand

lungen in den drei Altersperioden 19— 32, 32— 44 und 44— 56 Jahren in Prozent vom Zuwachs des A-Grades.

i dette forsøg, hvad Assmann (1961) ved bearbejdning af talrige europæiske hugstforsøg betegner som „den typiske tilvækstreaktion“ på hugstbehand

lingen; kraftige hugstindgreb bevirker en tilvækststimulans, „W u ch sbe

schleunigung“ , men kun i en begrænset årrække, derefter indtræder til

væksttab ved de stærkere hugstgrader, såkaldt „R ückschlag“ , med stadig voksende tilvækstoverlegenhed for svag hugst til følge.

Opgøres tilvæksten i salgbar masse > 5 cm, bliver de interne relationer uændrede, men mertilvæksten som reaktion på de stærke hugstindgreb bli

ver mindre, i gennemsnit i aldersperioden 32— 44 år 5.% ved C-hugsten, og den udebliver i D-graden. Det relative tilvæksttab ved de stærke hugstgrader bliver større end opgjort i totalmasse. Årsagen hértil er naturligvis at finde i de med tiltagende hugststyrke faldende salgsmasseprocenter, som det frem gik af oplysningerne i tabel 4.

I hele den hidtidige iagttagelsesperiode, 19— 56 år, har totalmassetilvæk- sten indenfor behandlingsintervallet A til C, relativt grundfladeniveau 100- 57, været den samme (tabel 9 ). Ved D-hugst med relativ middelgrundflade 46 er der tabt ca. 10 % i tilvækst, og ved de endnu stærkere grader andrager tabet mere end 20 % .

Forudsætter man, at parcellerne inden for behandlingsgrupperne i tabel 8 er gentagelser af samme behandling, er der m ulighed for at underkaste de periodiske tilvækster statistisk analyse.

Det forstlige Forsøgsvæ sen. XXXVIII. H . l . Decem ber 1980.

Der er foretaget variansanalyse af såvel totalmassetilvækster som til

vækster i salgbar masse > 5 cm. I 1. periode, 19— 32 år, med 6 behandlings- grupper kunne der som venteligt ikke påvises nogen signifikans for behand- lingseffekt (P var henholdsvis 63 og 47 % ).

I 2. periode, 32— 44 år, med 7 behandlinger var der signifikant forskel mellem behandlingerne med hensyn til tilvækst i både totalmasse og salgbar masse. Det samme var tilfældet i den 3. periode, 44— 56 år, også med 7 be

handlinger og her endda på et meget h ø jt niveau.

Variansanalyserne i de to sidste aldersperioder gav følgende talmæssige resultat:

Årlig tilvækst

totalmasse salgbar masse

2. periode F 9.39 23.36

df 6,4 6,4

P 2.41 %* 0.44 % * *

3. periode F 28.17 65.47

df 6,4 6,4

P 0.31 %** 0.06***

Da der som nævnt syntes at være nogen bonitetsvariation inden for forsøgs- arealet, er der også udført covariansanalyse under anvendelse af forskellige co- variater og inddeling i forskellige behandlingsgrupper. Disse analyser er, ligesom før omtalte almindelige variansanalyser, udført på Den kgl. Veterinær- og Landbo

højskoles skovbrugsinstitut af Svend Juel Jacobsen.

Anvendelse af H,jom på anlægstidspunktet viste sig bedst egnet som covariat, især i den første aldersperiode 19— 32 år. Heller ikke covariansanalysen viste dog nogen signifikans i denne periode for tilvækstforskelle (P var henholdsvis 22 og II % for totalmasse og salgbar masse).

Tilvæksten i forsøgets iagttagelsesperiode er inden fo r behandlingsom

rådet A til C i god overensstemmelse med de bonitetsvise tilvækstoversigter.

I C-graden var der således i aldersperioden 19— 56 år en gennemsnitlig årlig tilvækst i totalmasse på 16.5 m 3/h a og i salgbar masse > 5 cm på 13.0 m 3/

ha, begge værdier svarende til bonitet 1.2; C-gradens middelbonitet i perio

den var 1.4.

H ø j d e - o g d i a m e t e r t i l v æ k s t

A f oplysningerne i tabel 6 fremgår det, at bestandshøjden kun er lidt påvirket af hugstbehandlingen; man finder dog med alderen en tendens til aftagende højde med tiltagende hugststyrke. Ved den seneste måling, da alderen var 56 år, er forskellen mellem ekstremerne af størrelsesorden 1 m eller ca. 4 %.

35 T a b e l 10. Overhøjde og overhøjdediameter på anlægstidspunktet ved alder

19 år samt ved aldrene 32, 44 og 56 år.

T a b e l l e 10. Oberhöhe und Oberhöhendurchmesser zum Zeitpunkt der Ver

suchsanlage im Alter 19 sowie in den Altern 32, 44 und 56.

Hugst-grad P ar

cel F orå r 1938

19 år F orår 1951

32 år F orår

44 1963 år

F orår 56

1974 år

Ddom ^ dom ^ d om ^ d o m Ddom ^ d om Ddom ^ d o m

em m cm m cm in cm m

O f.- P ar F rü h ja h r 1938 F rü hja hr 1951 F rü h ja h r 1963 F rü hja hr 19 74

Grad zelle 19 Jahre 32 Jahre 44 Jahre 56 Jahre

Odom H(iom Odom Hdom Odom ^Odom Odom Hdom

In document DET FORSTLIGE FORSØGSVÆSEN I DANMARK (Sider 13-0)