Resultater - DET FORSTLIGE FORSØGSVÆSEN I DANMARK

Ved at summere tyndingernes dækningsbidrag og dertil lægge den stå

ende bestands realiseringsværdi er udregnet værdiproduktionen ved aldrene

T a b e l l e 17. Wertleistung bei den verschiedenen Durchforstungsbehandlungen, Berechnung im Herbst 1974 beim Alter von 56 Jahren. Es wurde mit Preisstand Herbst 1974 sowohl ohne Zinsen alt m it einem Zinsfuß von 5 Prozent gerechnet, wobei sämtliche Beträge auf den Kulturzeitpunkt abgezinst wurden. Die Werte sind ( linke Seite der Tabelle) in dkr. je ha und als Relativwerte angegeben, mit

dem Durchschnitt der C-Dur chfor stung gleich 100 (auf dieser Seite).

Hugst P ar Produktionens væ rdi netto pa rod, i relativt m ål

grad cel

Uden rente Rentefod 5

T ynding Bestand I alt Tynding Bestand I alt

*>;•- ^{P a r} Gesamtweriertrag (erntekostenfrei), relativ

Grad zelle

Ohne Zinsen Zinsfuss 5

Df. Bestand Insgesamt D f. Bestand Insgesamt

A 10 0 136 72 0 136 50

B passiv I I 32 137 87 30 137 70

B a k tiv 3 44 133 91 42 133 76

gnsn. 38 135 89 36 135 73

B —» C 5 88 102 95 71 102 82

C 1 94 104 99 91 104 95

4 94 95 94 96 95 96

9 112 102 107 113 102 109

gnsn. 100 100 100 100 100 100

D 8 117 81 98 135 81 115

D —>E 2 103 54 77 115 54 92

E 6 108 58 82 128 58 102

F 7 92 39 64 113 39 86

gnsn. = Durchschn.

48, 52 og 56 år, alderstidspunkter der endnu ligger langt fra en rimelig om- driftsalder.

Summeringen er foretaget såvel ilden rente som under anvendelse af rentefoden 5, idet værdierne er diskonteret til f. 1919.

Kun resultaterne af opgørelsen ved den seneste m åling er gengivet her og indeholdt i tabel 17. Her er for hver parcel og i gennemsnit for B- og Op

graderne oplyst produktionens nettoværdi uden og med rente, fordelt til tynding og bestand, i henholdsvis kr. pr. ha og relativt mål, idet C-hugstens gennemsnit er sat lig 100. Resultaterne af opgørelsen ved 56 år er desuden anskueliggjort i søjlediagrammerne figur 19, der for de 5 bedst sammen

lignelige parceller med behandlingerne A, B, C, D og F viser den relative værdi af tyndingerne i perioden 19— 56 år og af værdiproduktionen indtil 56 år, med C-graden sat lig 100.

I figurerne 20 og 21 er vist værdiproduktionens aldersudvikling i perio

den 48— 56 år ved de 8 behandlinger, henholdsvis uden og med rente.

Tabel 17 viser, at ved 56 år har tyndingerne i D-graden givet det største dækningsbidrag ( = netto på rod pris), med 1974-prisniveau knapt 18.000 kr./ha. Hugsterne i D-»E-, E- og til dels C-graden har dog indbragt beløb af

80 60 40 20

F i g u r 19. Dækningsbidrag af tyndinger i perioden 19— 56 år (til venstre) og værdiproduktion indtil alder 56 år (til højre) på parcellerne 10, 3, 9, 8 og 7, be

handlet med henholdsvis A-, B-, C-, D- og F-hugst; CUgradens værdier er sat lig 100.

A b b . 19. Werbungskostenfreier Erlös der Vornutzungen während der Periode 19— 56 Jahre, (links) und Wertleistung der A-, B-, C-, D- und F-Durchforstung bis zum Alter 56 (rechts) auf den Parzellen 10, 3, 9, S und 7. Die Werte des C-Grades

wurden auf 100 festgesetzt.

meget nær sannne størrelsesorden, i F- og B—»C-graden noget mindre, 13—

14.000 kr./ha. B-hugstens hidtidige dækningsbidrag er derimod ret beske

dent med k un ca. 6.000 kr./ha. Man bemærker, at B-^C-hugsten efter kun 3 stærke hugstindgreb har forøget sit dækningsbidrag til over det dobbelte af B-gradens.

Den foretagne udregning af blivende bestands værdi er naturligvis be

hæftet med betydelig større usikkerhed end, hvad der gælder tyndingerne, utvivlsomt til ugunst for ingen eller svag hugst. Den m å derfor tages med rimeligt forbehold; værdiansættelsen er kun udført for at muliggøre en sammenligning af hugstbehandlingernes totale værdiproduktion på opgørel- sestidspunktet og i årene forud.

Af samme størrelse og mest værdifuld er bestanden i A- og B-graderne med en realiseringsværdi på 23.000 kr./ha; den stående bestand i B-^C- og C-graderne har ligeledes samme værdi, ca. 17.000 kr./ha. Ved de stærkere hugstgrader er bestandens værdi stærkt faldende, ned til kun knapt 7.000 kr./h a i F-g'raden.

Den totale værdiproduktion uden rente bliver herefter indtil 56 års alder størst i C-graden, med en gennemsnitsværdi-på 32.000 kr./ha, men i D- og B—»C-graden når den næsten samme størrelse; spredningen inden for par

cellerne med C-hugst taget i betragtning m å der siges at være jævnbyrdighed mellem de 3 behandlinger. Bemærkelsesværdigt er det, at værdiproduktionen i B-hugsten ligger kun ca. 10 % lavere, idet den udgør knapt 29.000 kr./ha.

Herefter følger D~»E- og E-hugst med en hidtidig værdiydelse på 25— 26.000 kr./ha, A-graden med 23.000 og i bunden den helt ekstreme F-hugst med mindre end 21.000 kr./ha.

Foretages sammenregningen af tyndingernes dækningsbidrag med 5 % rente, stiger D-hugstens overlegenhed betydeligt, og de endnu stærkere hugstgrader forbedrer deres position i forhold til C-graden og de svagere

- C D

A B

L D

■ B

1000 kr/ha 36

ⁱ

32 28 24

16 48 52 56

F i g u r 2 0. Produktionens nettoværdi uden rente ved aldrene 48, 52 og 56 år;

prisniveau gældende e. 1974.

A b b . 2 0. Nettowert der Produktion ohne Zinsen in den Altern 48, 52 und 56;

Preisstand Herbst 1974.

100 kr/ha 36 32 28 24

16

12 - /

- -

D

Alder, år

I 1

48 52 56

F i g u r 2 1. Produktionens nettoværdi ved aldrene 48, 52 og 56 år, neddiskon-

■ teret til kulturtidspunktet med 5 % rente; prisniveau gældende e. 1974.

A b b . 2 1. Nettowert der Produktion in den Altern 48, 52 und 56 zur Zeit der Kulturbegründung bei einer Zinsfuß von 5 Prozent jährlich. Preisstand Herbst

1974.

Det forstlige Forsøgsvæsen. X X X V III. H. 1. December 1980.

hugststyrker. Ved anvendelse af 5 % rente kommer D-hugsten klart i spid

sen også med hensyn til den totale værdiproduktion ved 56 år, der ligger 15 % over C-gradens. Der bliver nogenlunde jævnbyrdighed mellem C-, D-»E- og E-hugst; F- og B-*C-hugst kommer også på højde, men de ligger i værdiydelse ca. 15 % under C-graden. B-graden ligger ca. 25 % lavere end C-hugst og A-graden 50 % under.

Resultaterne af udregningen af de 8 hugstbehandlingers værdiproduktion ved aldrene 48 og 52 år, som ikke er medtaget i denne beretning, er sammen med oplysningerne i tabel 17 benyttet til udarbejdelsen af figurerne 20 og 21. Disse figurer er medtaget for at illustrere tendensen i den aldersmæssige udvikling i relationerne hugstgraderne imellem og derved give læseren m u lighed for at danne sig et skøn over den fremtidige udvikling. Et sådant skøn vil dog være behæftet med meget stor usikkerhed, ikke alene på grund af det svage grundlag, værdiansættelsen af den stående bestand hviler på, men også fordi de fremtidige tilvækstrelationer ikke kendes, samt fordi træerne i A- og B-graderne netop i 50— 56 års alderen vokser ind i kævle

dimension. Ændrede pris- og afsætningsforhold vil naturligvis også kunne spille ind.

A f figur 20 kan ses, at C-graden har overhalet D-hugsten i værdiproduk

tion uden rente i perioden 52— 56 år; det er iøjnefaldende, at kurvernes stig

ning ved hugstgraderne A til C er væsentlig større end ved hugstgraderne D til F. Hvis denne tendens fortsætter, bliver D-graden tydeligvis indhentet i den indeværende måleperiode også af B->C-hugsten og på lidt længere sigt nok også af B-hugsten. De meget stærke hugster synes i fremtiden at ville stille sig mere og mere ugunstigt i forhold til svag og middelstærk hugst.

Regnes der med rente, viser figur 21 derimod en noget anden udviklings

tendens. Kurverne bliver ved alle behandlinger langt mindre stejle, om end der også her er forskel mellem meget stærk og mere moderat hugst. D-hug

sten ligger i det omhandlede aldersinterval klart på et højere niveau end alle andre grader, og A-graden ligger m arkant i bunden. Der er ikke noget i kurveforløbene, som antyder, at D-hugsten inden for en overskuelig årrække vil miste føringen, på meget langt sigt kan det dog tænkes, at den vil blive indhentet af C-hugsten. A- og B-hugst vil næppe heller ved højere aldre kunne hævde sig over for stærkere hugststyrker, når der regnes med 5 % rente.

En sammenfatning af, hvad der kan udledes af de hidtil indvundne re

sultater, m å blive følgende: Hvis formålet med skovdriften er at opnå størst m uligt kasseoverskud, synes C- og B—>C-hugst at være de rette behandlinger;

lægges der vægt på overholdelse af store reserver, kan også B-hugsten (den aktive) komme på tale. E r formålet derimod opnåelse af bedst m ulig for

rentning af den investerede kapital, synes D-hugst at være den mest vel

egnede behandling, men også C-hugst kan være en mulighed, navnlig hvis det tillige ønskes, at der i skoven også skal være rimelige reserver.

63 6. DISKUSSION

De her fremlagte resultater belyser k un hugstbehandlingens indvirkning på bøgens vækstmæssige udvikling i den første halvdel af en normal bøge

omdrift. For at kunne finde frem til den mest formålstjenlige hugstmåde kræves der kendskab også til vækstforløbet i omdriftens sidste halvdel.

Denne er vel nok ikke med hensyn til bestandsplejen den vigtigste halv

del, men til gengæld er det i denne periode, de værdifulde sortimenter frem

kommer. Af afgørende betydning for det endelige resultat er bl. a. kendskab til, om det i de seneste år af den hidtidige forsøgsperiode konstaterede til

væksttab ved C-hugst og stærkere hugststyrker vil tiltage med alderen eller blive liggende på det nuværende niveau, eventuelt k un være af forbigående natur.

Til belysning af dette i Totterup-forsøget endnu uafklarede spørgsmål samt til understøtning af de hidtil indvundne resultater kan det synes rime

ligt her at omtale resultater også fra andre danske og nogle udenlandske hugstforsøg i bøg.

D a n s k e h u g s t f o r s ø g i b ø g

I „Vore skovtræarter og deres dyrkning“ skriver Carl Mar. Møller (1961 s. 24) om bøgens bestandspleje: „Intet spørgsmål har blandt forstmænd her i landet været mere diskuteret end den rette udhugning i bøg, og opfattel

serne har ofte stået hårdt mod hinanden“ .

Ikke desto mindre er det ret få danske publikationer, som på eksperi

mentelt grundlag behandler dette emne. Den ældste er utvivlsomt den af Oppermann (1914) offentliggjorte bearbejdning af elleve prøveflader i bøg på god bund. Heri er indbefattet hugstforsøget i Bremerhave under Brahe- trolleborg skovdistrikt, oftest kaldet „urskov og kontrolflade“ , som senest var m ålt ved alder 70 år. P å grundlag væsentligst af kvalitetsbedømmelse og dimensionsudvikling konkluderer Oppermann (I.e. s. 258): „Man ser, at der ikke fremkommer det bedste Resultat, hvor m an „lader Naturen raade“ ; selv om Naturen er saa god som her. Forstmanden m aa gribe opdragende ind i Bevoksningens Udvikling, men han maa erindre, at han her arbejder sam

men med Stedets Naturforhold saavel som med Træernes indre Anlæg, der kan tilsløres noget, men ikke lader sig udviske“ .

Forsøget på Brahetrolleborg udgør sammen med det noget yngre parallel

forsøg i Fruemosen under Krenkerup distrikt det eksperimentelle grundlag for den af Bornebusch (1940) foretagne undersøgelse af udhugningens be

tydning for bøgeskovsdriften. Nogen tydelig forskel i massetilvækst ved de forskellige hugstgrader har ikke kunnet påvises. Den dimensionsfremmende virkning af stærk hugst tillægges ikke så stor betydning, ej heller forskel i oprensning; vigtigst er det under udhugningerne foretagne selektionsarbej

<54

de. Ved 120-årig om drift er der samme værdiproduktion ved de undersøgte hugstgrader, kun „urskoven“ har haft mindre værdiydelse. „Hvilken Hugst

grad m an vælger er tildels betinget af det forhaandenværende Bevoksnings- materiale“ , skriver Bornebusch (I.e. s. 315).

Det såkaldte Århus-forsøg i Århus kommunes skove, som er publiceret af Bornebusch (1944) og senere også behandlet af Henriksen (1951 b ), var ikke noget hugstforsøg i sædvanlig forstand, men snarere et massereduk- tionsforsøg i gammel bøg. Forsøget viste, at m an på denne lokalitet kan fore

tage en moderat massereduktion i ca. 100-årig, svagt tyndet bøg uden påvise

ligt tab i totalmassetilvækst; produktionen af salgbar masse blev dog noget nedsat.

Nævnes bør også den af Løvengreen (1951) offentliggjorte omfattende, statistiske undersøgelse af hugstbehandlingens indvirkning på bevoksnings- diameteren, diameterudviklingen og massetilvæksten hos bøg, selv om der her ikke er tale om nogen egentlig eksperimentel undersøgelse. Det skal navnlig fremhæves, at det store materiale ikke viste nogen klar sammen

hæng mellem grundflade og diameter, den ventede diameterstigning med faldende grundflade lod sig ikke påvise.

Hugstforsøget på Krenkerup er behandlet af Lundberg (1954), om hand

lende udviklingen indtil alderen 83 år. Boniteten er ca. 1. I aldersperioden 68— 83 år har der i den stærkt tyndede parcel, relativ grundflade efter hugst ca. 40, været et tab i totalmassetilvækst i forhold til „urskoven“ på I I %, i salgb. masse på 15 % ; alligevel ligger tilvæksten her på bonitetsoversigter- nes niveau. A f sidstnævnte årsag rejses som afslutning spørgsmålet, „om m an ikke, navnlig ved stærke hugstgrader, er tilbøjelig til at undervurdere bøgens tilvækstmuligheder på de næringsrige og dybgrundede lokaliteter med god vandforsyning“ .

Forsøgene på Brahetrolleborg og Krenkerup eksisterer endnu, men be

voksningerne er ved at gå i opløsning som følge af stormfald, lus og slim flod. Massetilvæksten har i begge forsøg i de respektive iagttagelsesperioder været størst i den utyndede parcel, om end der på Brahetrolleborg k u n er tale om små forskelle; men her har hugststyrken i kontrolparcellen også været mest moderat. I begge forsøg er der produceret de største dimensioner i de tyndede parceller, og i den henseende er der på Brahetrolleborg den største forskel.

Som allerede nævnt i indledningen har resultaterne fra Totterup-forsø- gets første 13 år været offentliggjort af Henriksen (1951 c), og der er i det foregående adskillige gange refereret dertil. Vedrørende sammenhængen mellem hugstgrad og massetilvækst kommer Henriksen (l.c. s. 400) til denne konklusion: „Ifølge træmålingen er der ingen grund til at regne med nogen væsentlig tilvækstforskel mellem A-, B- og C-hugsten. D-hugsten er der tvivl om, medens der i E- og F-hugsterne er en utvivlsom tilvækstnedgang“ .

65 I en større sammenhæng henviser Henriksen (1957) til de indtil da ind

vundne resultater fra Totterup-forsøget. Navnlig hugstens dimensionsfrem- mende virkning bliver fremhævet, samtidig med at der advares om, at ved de ekstremt stærke hugststyrker sker dimensionsøgningen på bekostning af kvalitet og massetilvækst. Om B-hugsten siges: „Værdiproduktionen vil på langt sigt antagelig blive stor, men forrentningen dårlig“ . Vedrørende F- hugsten derimod: „Værdiproduktionen vil sikkert altid være beskeden, men forrentningen af de investerede værdier relativt god“ . Henriksen (l.c.) læg

ger i øvrigt vægt på, at i løvskov er det hugstmåden, ikke hugststyrken, der er det primære, afgørende er selektionsprincipperne.

P å grundlag af bl. a. alle danske hugstforsøg i bøg af rimelig varighed behandler Møller (1965) også udhugningsproblematikken set i et videre perspektiv. Han kommer for bøgens vedkommende til det resultat, at masse

tilvæksten kun er lidt påvirket af hugststyrken, så længe grundfladen ikke kommer under halvdelen af det m aksim alt opnåelige. Hvilken tyndingsgrad i løvtræ m an bør vælge, specielt i ungdommen, mener Møller (l.c. s. 477),

„vil være helt afhængig af bevoksningens karakter og kvalitet“ .

Som allerede kort omtalt, findes der på Bregentved endnu et hugstforsøg i bøg, i Nyskoven på meget nær samme vækstlokalitet som Totterup-forsø- gets. Forsøget blev anlagt f. 1941 i en 25-årig bevoksning; det indeholder kun, med flere gentagelser, de to behandlinger „aktiv“ Bregentved-hugst og den mere henholdende „fynske“ hugst samt en utyndet A-grad. Styrkefor

skellen mellem de to behandlinger, udtrykt ved grundfladen efter hugst i overetagen, har været beskeden, i relativt m ål har grundfladen i de senere år i begge behandlinger ligget tæt ved 50 pct. af den urørte parcels. Resul

taterne fra dette forsøg bekræfter de i Totterup-forsøget indvundne; i pe

rioden 25— 60 år var den gennemsnitlige årlige tilvækst i totalmasse ifølge en foreløbig opgørelse i rækkefølgen A-grad, Bregentved-hugst, fynsk hugst:

19.0, 17.4 og 17.6 m 3/ha.

Forsøget er bemærkelsesværdigt ved, at der i 3 halvparceller, repræsen

terende hver af de tre behandlinger, efter et af E. Holmsgaard udarbejdet system (jfr. Holmsgaard, 1947) i tilknytning til hver revision foretages en meget detaljeret kvalitetsbeskrivelse af hvert enkelt træ. Det herigennem indsamlede materiale er for tiden under bearbejdning med henblik på snar

lig publikation.

P å Sønderborg statsskovdistrikt blev der.f. 1962 anlagt et bøgehugstfor- søg i to blokke i bevoksninger på henholdsvis 17 og 21 år. Boniteten er ca. 1.

Forsøget indeholder behandlingerne A, B, B->C, C og D svarende nogenlunde til behandlingerne med tilsvarende betegnelse i Totterup-forsøget. Upublice- rede, foreløbige resultater fra dette forsøg viser ganske den samme hugst- styrke/tilvækst-sammenhæng som konstateret i Totterup. I forsøgets første 14 år, omhandlende den gennemsnitlige aldersperiode 19— 33 år, var der

således følgende gennemsnitlige årlige tilvækster i rækkefølgen A, B, B ^ C , C, D: 17.0, 17.0, 16.6, 17.0 og 17.1 m 3/ha. Samtidig har de stærkere hugst

grader, navnlig D-graden, allerede haft en ikke uvæsentlig dimensionsøgende effekt.

U d e n l a n d s k e u n d e r s ø g e l s e r

Der foreligger et meget stort materiale omhandlende udhugning i bøg, idet anlæg af sammenlignende forsøg i en række europæiske lande påbe

gyndtes så tidligt som i 1870’erne og 1880’erne, først og fremmest i Tysk

land og Schweiz, men også i Frankrig, Østrig og Belgien. I de fleste af for

søgene er antallet af behandlinger dog ikke stort, og behandlingsintervallet ikke særlig bredt.

Det vil føre alt for vidt her at gennemgå alle væsentlige udenlandske publikationer; langt de fleste er også allerede i dansk perspektiv behandlet af Møller (1952/53, 1954, 1965) og Henriksen (1952). Idet der m å henvises til disse forfattere, skal her k un omtales nog'le i de senere år tilkomne publi

kationer.

Først skal dog erindres om den afgørende betydning for meningsdan

nelsen, som den af Wiedemann (1932) fremlagte bearbejdning af den preus

siske forsøgsanstalts bøgeprøveflader fik — også her i landet. W iedem ann’s konklusion, at hugststyrken på de bedre boniteter inden for vide rammer ingen tydelig indflydelse har på massetilvæksten, blev i 1950’erne meget kraftigt imødegået af Assmann (1950, 1953, 1961), der kom til den allerede (s. 33) omtalte sammenhæng. H an fik støtte i denne opfattelse af undersø

gelser foretaget af en anden tysk produktionsforsker Mitscherlich (1954).

Nævnes bør også den af Badoux (1939) offentliggjorte bearbejdning af de 5 ældste schweiziske bøgehugstforsøg, som viste et ikke uvæsentligt tilvækst

tab (indtil 20 % ) ved den stærkeste hugststyrke.

P å grundlag af en meget grundig nybearbejdning offentliggjorde Kennel (1972) resultaterne af de i næsten 100 år fulgte 8 bayerske bøgehugstforsøg.

Hvert forsøg indeholder de tre behandlinger A-, B- og C-hugst, karakteriseret ved gennemsnitlige relative middelgrundflader i den samlede forsøgsperiode på 100, 82 og 66. Forsøgene, der er påbegyndt ved gennemsnitsalder 49 år, viser, at hugststyrkens indvirkning på massetilvæksten ikke er den samme i de forskellige aldersperioder. Med statistisk sikkerhed påvises, at i de yngre år har A-graden lavere tilvækst end B- og C-hugst, i de højere aldre er der i A-graden den højeste tilvækst, og der er nu betydeligt tilvæksttab ved C-hugsten (16 % ). I mellemperioden er tilvækstforskellene mellem gra

derne kun små, men der er dog optim um ved A-graden. I hele den 90-årige iagttagelsesperiode har der været følgende relative massetilvækster i række

følgen A, B, C: 100, 102 og 96.

67 . Bemærkelsesværdig er også den påviste meget store variation i tilvæksten ved en given højdebonitet (tilvækstniveauet), helt op til ± 30 % af middel

værdien. Hugststyrkens indflydelse på værdiproduktionen bliver ikke be

handlet.

I vel nok den største afhandling, der endnu er fremkommet om bøgen,

„Die Rotbuche 1971“ har Schober (1972) fremlagt resultaterne af en afslut

tende bearbejdning af den tidligere preussiske forsøgsanstalts bøgeprøve

flader. Også her er der tale om prøveflader, fulgt med målinger i op til 100 år. Foruden nye tilvækstoversigter indeholder værket en meget detaljeret gennemgang af hugstforsøgene, hvoraf der i alt er 37 med 103 parceller, de fleste dog påbegyndt ved ret høj alder.

Det har ikke været m uligt ved hjælp af dette store materiale at påvise nogen entydig forskel i massetilvækst mellem de fire hugstgrader A, B, C og kronetynding og nogen aldersbetinget forskydning i tilvækstrelationerne hugstgraderne imellem kunne heller ikke vises. K un ved den, sent indsatte, meget stærke lysningshugst konstateres et tilvæksttab på ca. 10 %.

I gennemsnit for alle forsøg har der i de respektive iagttagelsesperioder været følgende relative middelgrundflader i rækkefølgen A, B, C, kronetyn

ding (incl. underetage) og lysningshugst: 100, 73, 57, 64 og 48. De relative tilvækster har i samme rækkefølge været: 100, 98, 96, 97 og 91.

I de bedst egnede af forsøgene har Schober på grundlag af indgående kvalitetsbedømmelser og sortering udregnet værdiproduktionen med det gældende prisniveau. Han finder stigende værdiproduktion med tiltagende hugststyrke, og her er det m uligt at påvise statistisk sikre forskelle f. eks.

mellem B- og C-hugst på knapt 10 %. Også kapitalværdier er udregnet, hvor

ved den stærkere hugsts overlegenhed bliver endnu større. Årsagen til den højere værdiproduktion ved de stærkere hugstgrader er alene at søge i hug

stens selektionseffekt og dimensionsfremmende virkning.

Schober (I.e. s. 326) slutter med følgende konklusion vedrørende bøgens bestandspleje: „E in wichtiger Weg zur Ertragssteigerung füh rt über eine früh beginnende und stetig nach nicht zu langen Zeitabständen fortgeführte starke Auslesedurchforstung im Herrschenden.“ Og det tilføjes til allersidst:

„Geringe „Ersparnisse“ durch unzureichende Bestandespflege von heute sind . . . die grossen Betriebsverluste von m orgen!“

Resultaterne fra et bøgehugstforsøg i Forét de Soignes i Belgien, fulgt med m åling i 65 år, er publiceret af Delvaux (1964). Vækstforholdene svarer til dansk bonitet 1, og forsøget er bl. a. interessant ved at indeholde en be

handling, der minder meget om B—»C-hugsten i Totterup-forsøget. Ved et behandlingsinterval, karakteriseret ved relativ grundflade efter seneste hugst på mellem 100 og 55, har der indtil alder 96 år k u n været ringe for

skel i totalproduktion; men den er dog størst ved svag og moderat hugst, lavest ved de stærkere hugstgrader.

Den bedste kvalitet i den blivende bestand finder m an ved den B-»C-lig- nende hugst, som også i værdiproduktion synes at have været fordelagtigst.

Et fransk hugstforsøg i bøg i Forét domaniale d’Eawy i Normandiet er behandlet af Oswald & Divoux (1978) efter at have været fulgt i 53 år. Også her er der vækstforhold ikke meget afvigende fra dansk bonitet 1, og i dette forsøg indgår en særlig „dansk udhugning“ (éclaircie danoise), der svarer ret nøje til de bonitetsvise tilvækstoversigters hugstbehandling. Der er ingen A-hugst i forsøget, men svag og stærk hugst samt en moderat distriktshugst.

Ved den seneste måling, ved alder 97 år, var grundfladen efter hugst i den stærkest tyndede parcel (dansk hugst) 27.8 m 2/ha, i den svagt tyndede 38.9 m 2/ha. Tilvæksten havde i perioden 44— 97 år været næsten nøjagtig den samme ved alle behandlinger, men i de stærke grader havde der været en

In document DET FORSTLIGE FORSØGSVÆSEN I DANMARK (Sider 58-78)