Baggrunden for de undersøgelser, der præsenteres i denne beretning, er følgende:
I arbejdsnotat nr. 1 fra Pr o j e k t » Sk o vo g Fo l k« blev der konstateret et behov for øget viden om skovenes betydning for friluftslivet i D anm ark, og der blev opstillet fire arbejdsopgaver for projektet (jf. Koch 1975 og 1986a):
1) A t klarlægge hvor meget og hvordan skovene anvendes til friluftsliv. (»Anvendelsesmå- lingen«.)
2) A t klarlægge hvilke ønsker/præ ferencer befolkningen og skovgæsterne har med hensyn til skovenes udform ning. (»Præferencem ålingen«.)
3) P å dette grundlag at søge at afdæ kke årsagsmæssige sammenhænge og opstille progno
ser for anvendelsen af skovene til friluftsliv, og for de ønsker der knytter sig til denne an
vendelse.
4) Samt endelig at udarbejde økonomiske vurderinger vedrørende skovenes betydning for friluftslivet set i relation til skovenes øvrige funktioner.
A rbejdet med opgave nr. 1) - anvendelsesmålingen - anses i dag stort set for afsluttet. De lit- teratur- og m etodestudier, som anvendelsesmålingen er baseret på, er hovedsageligt publiceret i arbejdsnotat nr. 2 og 3 (K och 1976a og 1976b); mens der i I., II. og III. del fra projektet er publiceret detaljerede resultater om, hvor meget og hvordan de danske skove anvendes til fri
luftsliv på henholdsvis landsplan, regionalt og lokalt (Koch 1978, 1980 og 1984a).
Såfrem t man ønsker at undersøge skovenes betydning for friluftslivet, kan man imidlertid ikke nøjes med en kvantitativ opgørelse af, hvor meget og hvordan skovene anvendes til fri
luftsliv. Det er nødvendigt at forsøge at vurdere kvaliteten af friluftsoplevelserne, hvilket leder til arbejdsopgave nr. 2): Præferencemålingen.
Litteratur- og m etodestudierne i forbindelse med præferencemålingen er samlet i arbejdsno
tat nr. 4 og 5 (K och 1977a og 1977b). I arbejdsnotat nr. 4 er der foretaget en gennemgang af in- terview-metoden og dens fejlkilder samt en diskussion af en ræ kke tidligere anvendte og fore
slåede m etoder til præferencem åling. To m etoder fremhæves som værende fordelagtige, men ikke uden ulemper.
P å dette grundlag er der i arbejdsnotat nr. 5 frem sat et forslag til en dansk præ ferencem å
ling, der ved en kom bination a f flere delundersøgelser og undersøgelsesmetoder, søger at bely
se problemstillingen. Arsagen til, at der anvendes flere forskellige undersøgelsesmetoder, er, at disse skal kunne supplere og/eller kontrollere hinanden (»metode-triangulering«, jf. Enderud 1984, s. 12).
A rbejdsnotat nr. 4 og 5 har bl.a. dannet grundlag for en diskussion i projektets styrings
gruppe og kontaktudvalg (jf. afsnit 10). De foreslåede undersøgelser er herefter med mindre m odifikationer bragt til udførelse og vil resultere i de opgørelser, der publiceres i IV. og V. del.
Formålet med de undersøgelser, der præsenteres her i IV. del, er af mere generel karakter, nemlig at klarlægge befolkningens og forskellige befolkningsgruppers ønsker til skovenes og det åbne lands udform ning på landsbasis og regionalt. Mens de undersøgelser, der planlægges publiceret i V. del, har til form ål mere specifikt at klarlægge den lokale variation i skovgæster
nes præferencer mellem udvalgte skovom råder, forskellige interessegruppers præferencer, samt at klarlægge landskabsforvalteres præ ferencer og form odninger om de besøgendes p ræ ferencer.
H ovedsigtet m ed den foreliggende beretning er at videregive egne undersøgelses-resultater.
Resultaterne vil kun i et meget beskedent om fang blive sammenlignet med tilsvarende resulta
ter fra andre undersøgelser. Dette skyldes, at det er vanskeligt at sammenligne resultater af præferencem ålinger indsam let med forskellig og usikker målemetodik, under andre forhold og på forskellige tidspunkter. Sammenligninger med andre undersøgelser er derfor først og fremmest ud fø rt, når disse undersøgelser kan supplere og/eller korrigere vore egne undersø
gelser.
Beretningen indeholder ikke en tilbundsgående analyse af de præsenterede resultater. Der er således kun foretaget en beskrivelse a f befolkningens ønsker til skovenes udform ning, hvor
imod det ikke er forsøgt at forklare årsagerne til disse præferencer. Det skyldes følgende:
1) M an må form ode, at en ræ kke faktorer influerer på den enkelte persons præferencer for forskellige skov- eller landskabstyper (jf. s. 255 f og Koch 1984c, s. 64).
2) Sandsynligvis er kendskabet til, hvorledes disse faktorer indvirker på individets præ fe
rencer af begrænset størrelse også for det pågældende individ.
3) Med de anvendte dataindsamlings- og analysemetoder (og de til rådighed værende res
sourcer) er det vanskeligt at afdæ kke årsagsmæssige sammenhænge (jf. s. 281 f).
Denne begrænsning er almindeligt forekom m ende i sam fundsvidenskabélige analyser, hvor man sædvanligvis m å stille sig tilfreds med en forøget problemerkendelse opnået ved deskripti
ve og kom parative undersøgelser. En egentlig forståelse for de årsagsmæssige sammenhænge, baseret på resultater fra kontrollerede eksperimenter, er vanskelig at opnå, når det er menne
sker, der er analyseobjekter (jf. Koch 1977a, s. 23
f)-F ra naturvidenskabelig side sættes der under tiden spørgsmålstegn ved »videnskabelighe
den« i en erkendelse, der ikke er baseret på det kontrollerede og reproducerbare eksperiment.
Bortset fra, at flere naturvidenskaber (f. eks. meteorologi og astronom i) også overvejende er tvunget til at benytte sig a f deskriptive og kom parative undersøgelser, forekom m er en sådan diskussion forf. overflødig, da den m å bunde i definitionen a f begrebet »videnskab«. Diskus
sionens største værdi ligger i påpegeisen af, at samfundsvidenskaberne sædvanligvis m å arbej
de med mere usikre målem etoder og erkendelsesveje, end det er tilfæ ldet i naturvidenskaberne.
Det er tanken senere at analysere den konstaterede anvendelse af skovene til friluftsliv og de konstaterede præferencer i relation til de erkendte og tilgængelige muligheder for frilufts- og fritidsliv (projektets arbejdsopgave nr. 3). Herved kan der måske opnåes en større forståelse for, hvorledes disse faktorer påvirker hinanden (jf. Koch 1984c og 1986a).
Beretningen er opbygget p å fø lg e n d e måde: For at imødekomme den »almindelige« læser, er der brugt samme princip, som man kender fra kinesiske æsker. Det m edfører, at såfrem t man vil til bunds i et emne, er det nødvendigt at åbne flere æsker. Eller med andre ord at læse mere end sam m endraget og denne indledning, måske også afsnit sat med petit eller endda at følge en a f de mange henvisninger til forskellige appendiks, bilag og tidligere publikationer.
Flere m etodiske forhold, som udgør arbejdets fundam ent, og derfor nødvendigvis bør doku
menteres, er således behandlet i appendiks A. Desuden er en del materiale, der skønnes at have m indre generel interesse blandt læserne, ikke medtaget i beretningen, men samlet i sekundæ re bilag (bilag II.), der er publiceret for sig. Disse bilag, hvis indhold fremgår a f indholdsforteg
nelsen (s. 250), kan erhverves fra Statens forstlige Forsøgsvæsen eller lånes p åD anm arks Vete
rinær- og Jordbrugsbibliotek. Endelig henvises der enkelte steder i beretningen til tertiære bi
lag (bilag III.) - beretningens egentlige arkivmateriale, der forventes deponeret hos Pr o j e k t
» Sk o vo g Fo l k« i hvert fald frem til 1993 (jf. s. 250).
Indholdet a f de forskellige appendiks og bilag er refereret og om talt i tekstens hovedafsnit (5, 6 og 7), der yderligere indledes med korte sammendrag. I afsnit 5 foretages - hovedsageligt på grundlag a f arbejdsnotat nr. 4 (Koch 1977a) - en generel beskrivelse af præferencemålinger og en diskussion a f behovet for sådanne målinger. Mens det i afsnit 6 er beskrevet, hvorledes de aktuelle undersøgelser er udført.
De fundne resultater videregives og diskuteres i afsnit 7. Med det valgte emne og de til rådig
hed værende undersøgelsesmetoder er det imidlertid uundgåeligt, at fortolkningen a f resulta
terne bliver subjektiv. Det kan derfor måske være en fordel - frem for kun at læse afsnit 7 - at benytte mere tid på at danne sig sin egen opfattelse af resultaterne på grundlag af resultat-sam menstillingerne i appendiks B.