Det er dét spørgsmål, der søges besvaret i denne beretning. Spørgsmålet er imidlertid mere kompliceret, end det um iddelbart lyder. Dels fordi der er mange typer skove - og skovgæster.
Dels fordi målem etoderne er usikre og i nogen grad subjektive.
Beretningen indeholder derfor ikke et præcist og endnu mindre et endeligt svar på spørgs
målet. Men forhåbentlig kan den bidrage til at kaste mere lys over problemstillingen.
De resultater, der præsenteres i beretningen, er baseret på relativt om fattende undersøgel
ser, som der ikke tidligere er redegjort for.
Undersøgelserne er u dført ved Pr o j e k t » Sk o vo g Fo l k« , der blev oprettet i august 1975 ved Statens forstlige Forsøgsvæsen med det form ål at søge at tilvejebringe et så objektivt vejled- ningsgrundlag som muligt for politiske beslutninger og adm inistrative handlinger i forbindelse med udform ningen a f de danske skoves friluftsfunktion. I perioden fra 1975 til 1980 blev p ro jektet finansieret a f Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd som et så
kaldt forskningsrådsinitiativ (bevilling 523/15). Siden 1980 har den økonom iske støtte til pro jektet bestået af et seniorstipendium fra Skovbrugsinstituttet ved Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole samt midler fra Landbrugsministeriet og M iljøministeriet.
LÆ SEV EJLEDNIN G
I sammendraget på s. 353-364 kan man på ca. en halv time få et referat a f de re
sultater, der er publiceret i denne beretning. Samtidig anbefales det at studere fi
gurerne og tabellerne i afsnit 7 samt resultat-sammenstillingerne i appendiks B på s. 416-496.
Selve beretningens tekst (afsnit 1-11) kan læses på en aften. I disse afsnit er desu
den refereret indholdet i de to appendiks og i bilagsmaterialet, således at man ud fra tekstafsnittene kan udvælge eventuelle emner og metodiske problem er af
særlig interesse.
3. INDHOLDSFORTEGNELSE
R epræ sentativitet (statistisk sikkerhed) og b ortfald (s. 261) Pålidelighed (reliabilitet) (s. 262) Gyldighed (validitet) (s. 262) Præ cision (s. 263) Sensitivitet (s. 263) Samspillet mellem de forskellige krav til en måling (s. 264) 5.5 Oversigt over målem etoder og deres fordele og u le m p e r... 264
D ataindsam lings-teknikker/erkendelsesveje (s. 264) Oversigt over m etoder til måling a f præ ferencer (s. 265) Fordele og ulemper ved m etoder baseret p å sekundæ re d ata (s. 266) Fordele og ulemper ved m etoder baseret på observering (s. 267) Fordele og ulemper ved m etoder baseret på interviewning (s. 268) Fordele og ulemper ved forskellige præ sentations-form er (s. 271) K onklusion (s. 274) 6. UNDERSØGELSESM ETODIK ... 275
Tidligere undersøgelser ved P ro jek t »Skov og Folk« (s. 275) 6.1 Udvælgelsen af interview -personer... 275
Definition a f population (s. 276) Udvælgelseslisten og udvalgsenheden (s. 276) Udvælgelsen (s. 276) Er stikprøven »repræ sentativ«? (s. 276) Stikprøvens ajo u rfø rin g (s. 277) Stikprøvens fordeling til de to delundersøgelser (s. 277) 6.2 Indsamlingen af svar ved post-spørgeskemaer (eksperimental metoden) ... 277
Oversigt over m etoden (s. 277) Fordelingen a f udspørgningen over ét år (s. 278) Post-spørgeskem aet (s. 279) Generelt om udvælgelsen a f undersøgelsesem ner (s. 279) De so rt/h v id e fotografier (s. 279) De verbale påvirkninger (s. 280) Rangordningen (s. 281) Hvilket vurderingskriterium har svarpersonerne benyttet? (s. 281) Rykkerskrivelserne (s. 282) 6.3 Indsamlingen af svar ved personlige interviews (SBe-metoden) .... 282
Oversigt over m etoden (s. 282)
Fordelingen a f interviewningen til som m er og vinter (s. 283) Interview-skemaet (s. 283)
Lysbillederne (s. 283)
Forevisningen a f lysbillederne og interviewningen (s. 284) Point-skalaen (s. 285)
O pinions-stabiliteten (s. 285)
6.5 D atabehandlingen og -a n a ly se n ... 287
6.7 Oversigt over de udførte præ ferencem ålinger... 294 6.8 Er undersøgelserne foræ ldede? ... 294 RESULTATER ... 297
Påvirkningernes relative placering i befolkningens bevidsthed (»saliency«) (s. 298)
7.1 B aggrunds-påvirkninger... 299 A ntal ald re/etag er i bevoksningen (s. 309) Bevoksningsstørrelsen (s. 309)
A fviklingstidsrummet (renafdrift k o n tra selvforyngelse) (s. 311) A fviklingshastigheden/O m driftsalderen (s. 313)
Fordelingen mellem løv- og nåletræ sbevoksninger (s. 315) Fordelingen mellem skov- og ikke-skovbevoksede arealer (s. 316) U rsk o v /n atu rsk o v (s. 317)
7.4 Træ artsvalget ... 318
Løvtræ k o n tra n åletræ (s. 318)
Kan præ ferencerne for løvskov/nåleskov påvirkes ved agitation? (s. 321) Bøg k o n tra andet løvtræ (s. 322) K ulturrenholdelse, -hegning og gødskning (s. 328) M ekaniseringsgraden (s. 330)
H ugstm åden (s. 331) Hugststyrken (s. 332)
Skovningseffekter og kvas p å skovbunden (s. 333) Udgåede træ er (s. 333)
8. SAMM ENDRAG ... 353
Undersøgelsernes form ål, baggrund og m etodik (s. 353) Resultater (s. 355) Resultaternes usikkerhed (s. 363) 9. IN T R O D U C T O R Y S U M M A R Y... 365
The background and p u rp o se o f the investigations (p. 365) M ethods o f the various investigations (p. 365) Results (p. 369) 10. EFTERSKRIFT A C K N O W L E D G M E N T S... 371
11. CITERET L IT T E R A T U R ... 373
A PPEND IKS A: UDDYBENDE METODISKE R E D E G Ø R E L S E R ... 385
A .l Oversigt over og definition af de vigtigste v a ria b le ... 385
Overview and definition o f the m ost im portant variables A .2 Analysen af data fra eksperim ental-m etoden... 395
Beregningen a f point og m anglende væ rdier (s. 395) Vægtningen (s. 395) Param etriske og non-param etriske analyser (s. 396) A .3 Statistical Analysis o f S B e-ra tin g s... 398
B y Søren Andersen and M ats Rudemo Form ulation o f the statistical m o d el (p. 399) Results (p. 400) Discussion o f th e m o d el used (p. 402) Planning o ffu tu r e experim ents (p. 403) A .4 Betragtninger om kring undersøgelsernes pålidelighed (reliabilitet) og gyldighed (v alid itet)... 405
A .5 Nogle yderligere undersøgelser af antallet af sk o v b esø g... 409
A .6 Indhøstede erfaringer til brug ved fremtidige undersøgelser... 413
Experience gained f o r use in fu tu r e investigations A .7 Symbolfortegnelse Explanation o f s y m b o ls... 414
A PPEND IKS B: RESULTAT-SAM M ENSTILLINGER R E S U L T S... 415
B .l De sort/hvide fotografier rangordnet efter befolkningens gennemsnitlige v u rd e rin g ... 416
The black and white p h o to s ranked according to the mean assessment o f the general population B.2 De sort/hvide fotografier og befolkningens gennemsnitlige vurdering af disse ordnet e m n e v is... 418
The black a nd white p h o to s and the general population ’s mean assessment o f these, grouped according to topic B.3 Forskellige befolkningsgruppers vurdering af de sort/hvide fo to g ra f ie r ... 445
The assessment o f the black and white p h o to s by different segments o f the population B.4 De verbale påvirkninger og befolkningens gennemsnitlige vurdering af d is s e ... 459
The verbal stim uli and the general population ’s mean assessment o f these B.5 Forskellige befolkningsgruppers vurdering af de verbale påvirkninger ... 463
The assessment o f the verbal stim uli by different segments o f the population B.6 Forskellige befolkningsgruppers vurdering af farvelysbilledeme (SBe-metoden) ... 480 The assessment o f the colour slides by different segments o f the population (the SBe M ethod)
BILAG I: PR IM Æ R E BILAG P R IM A R Y E N C L O S U R E S... 497 1.1 Post-spørgeskem aets fø lg e b re v ... 498
L etter accompanying the postal questionnaire
1.2 Post-spørgeskem aet Postal q uestionnaire... 499 1.3 To eksempler på udform ningen af de verbale p åv irk n in g er... 503
Two examples o f the lay-out o f the verbal stim uli
1.4 Konvolutterne benyttet til de sort/hvide fotografier og de verbale påvirkninger ... 504 The envelopes used f o r the black and white ph o to s and the verbal stim uli
1.5 Interview-skemaet Interviewing f o r m... 505 1.6 Eksempler på farvelysbillederne benyttet ved S B e-m etoden... 512
Examples o f the colour slides used at the SBe M ethod BILAG II: SEKUNDÆ RE BILAG
Disse bilag er ikk e medtaget i beretningen, men kan erhverves fra Statens forstlige Forsøgsvæsen. É t eksemplar af samtlige sekundæ re bilag er desuden samlet deponeret på D anm arks Veterinær- og Jordbrugsbibliotek.
II. 1 Bedømmelse a f stikprøvens »repræ sentativitet«.
11.2 Bedømmelse a f svarpersonernes »repræ sentativitet«.
11.3 D ata om de so rt/h v id e fotografier benyttet ved eksperim ental-m etoden.
11.4 Farvelysbillederne benyttet ved SBe-metoden.
11.5 D ata om og resultater for de enkelte farvelysbilleder benyttet ved SBe-metoden.
11.6 Fordelingen a f svarpersonerne ved de personlige bopæls-interviews (SBe-metoden) efter behand
ling.
11.7 Breve benyttet ved den første k ontakt med interview-personerne ved de personlige bopæ ls-inter
views (SBe-metoden).
11.8 Instruks for klargøring og kodenøgle for post-spørgeskemaeme benyttet ved eksperimental-meto- den.
11.9 Instruks fo r klargøring og kodenøgle for interview-skemaerne benyttet ved SBe-metoden.
11.10 M agnetbånd med de udviklede edb-program mer, de færdige databaser samt visse datasæ t, der ud
gør trin p å vejen til de færdige databaser.
11.11 Statistisk analyse a f præ ferencem ålinger (SBe-målinger) u d fø rt ved P ro jek t »Skov og Folk«.
A f Søren Andersen.
11.12 N otat om valg a f analysemodel i forbindelse m ed SBe-undersøgelse sam t synspunkter på ud fo rm ning a f lignende undersøgelser i frem tiden.
A f Søren A ndersen og M a ts Rudem o.
11.13 Forskellige befolkningsgruppers vurdering a f de sort/hvide fotografier (supplerende resultater til appendiks B.3).
11.14 Forskellige befolkningsgruppers vurdering a f de verbale påvirkninger (supplerende resultater til appendiks B.5).
11.15 Forskellige befolkningsgruppers vurdering a f farvelysbillederne (SBe-metoden) (supplerende re
sultater til appendiks B.6).
11.16 Præ cis definition a f eksperim ental-m etodens variable (udskrift a f program M 31).
11.17 Præ cis definition a f SBe-metodens variable (udskrift a f program M55).
11.18 Kopi a f debatten i 1984-1986 om værdien a f friluftsliv i skov sam t supplerende kom m entarer til artiklen »O m skovrekreation i D anm ark« a f C hristensen, H elles og R isva n d (1986).
BILAG III: TERTIÆ RE BILAG
Disse bilag udgør undersøgelsens arkivm ateriale, der forventes deponeret hos P r o j e k t » S k o v o g F o l k « t il 1 9 9 3 .
III. 1 Post-spørgeskem aerne fra eksperim ental-m etoden.
111.2 Interview-skemaerne fra SBe-metoden.
111.3 Edb-udskrifter.
111.4 Kort der viser, hvor farvelysbillederne benyttet ved SBe-metoden er optaget.
4. INDLEDNING
Baggrunden for de undersøgelser, der præsenteres i denne beretning, er følgende:
I arbejdsnotat nr. 1 fra Pr o j e k t » Sk o vo g Fo l k« blev der konstateret et behov for øget viden om skovenes betydning for friluftslivet i D anm ark, og der blev opstillet fire arbejdsopgaver for projektet (jf. Koch 1975 og 1986a):
1) A t klarlægge hvor meget og hvordan skovene anvendes til friluftsliv. (»Anvendelsesmå- lingen«.)
2) A t klarlægge hvilke ønsker/præ ferencer befolkningen og skovgæsterne har med hensyn til skovenes udform ning. (»Præferencem ålingen«.)
3) P å dette grundlag at søge at afdæ kke årsagsmæssige sammenhænge og opstille progno
ser for anvendelsen af skovene til friluftsliv, og for de ønsker der knytter sig til denne an
vendelse.
4) Samt endelig at udarbejde økonomiske vurderinger vedrørende skovenes betydning for friluftslivet set i relation til skovenes øvrige funktioner.
A rbejdet med opgave nr. 1) - anvendelsesmålingen - anses i dag stort set for afsluttet. De lit- teratur- og m etodestudier, som anvendelsesmålingen er baseret på, er hovedsageligt publiceret i arbejdsnotat nr. 2 og 3 (K och 1976a og 1976b); mens der i I., II. og III. del fra projektet er publiceret detaljerede resultater om, hvor meget og hvordan de danske skove anvendes til fri
luftsliv på henholdsvis landsplan, regionalt og lokalt (Koch 1978, 1980 og 1984a).
Såfrem t man ønsker at undersøge skovenes betydning for friluftslivet, kan man imidlertid ikke nøjes med en kvantitativ opgørelse af, hvor meget og hvordan skovene anvendes til fri
luftsliv. Det er nødvendigt at forsøge at vurdere kvaliteten af friluftsoplevelserne, hvilket leder til arbejdsopgave nr. 2): Præferencemålingen.
Litteratur- og m etodestudierne i forbindelse med præferencemålingen er samlet i arbejdsno
tat nr. 4 og 5 (K och 1977a og 1977b). I arbejdsnotat nr. 4 er der foretaget en gennemgang af in- terview-metoden og dens fejlkilder samt en diskussion af en ræ kke tidligere anvendte og fore
slåede m etoder til præferencem åling. To m etoder fremhæves som værende fordelagtige, men ikke uden ulemper.
P å dette grundlag er der i arbejdsnotat nr. 5 frem sat et forslag til en dansk præ ferencem å
ling, der ved en kom bination a f flere delundersøgelser og undersøgelsesmetoder, søger at bely
se problemstillingen. Arsagen til, at der anvendes flere forskellige undersøgelsesmetoder, er, at disse skal kunne supplere og/eller kontrollere hinanden (»metode-triangulering«, jf. Enderud 1984, s. 12).
A rbejdsnotat nr. 4 og 5 har bl.a. dannet grundlag for en diskussion i projektets styrings
gruppe og kontaktudvalg (jf. afsnit 10). De foreslåede undersøgelser er herefter med mindre m odifikationer bragt til udførelse og vil resultere i de opgørelser, der publiceres i IV. og V. del.
Formålet med de undersøgelser, der præsenteres her i IV. del, er af mere generel karakter, nemlig at klarlægge befolkningens og forskellige befolkningsgruppers ønsker til skovenes og det åbne lands udform ning på landsbasis og regionalt. Mens de undersøgelser, der planlægges publiceret i V. del, har til form ål mere specifikt at klarlægge den lokale variation i skovgæster
nes præferencer mellem udvalgte skovom råder, forskellige interessegruppers præferencer, samt at klarlægge landskabsforvalteres præ ferencer og form odninger om de besøgendes p ræ ferencer.
H ovedsigtet m ed den foreliggende beretning er at videregive egne undersøgelses-resultater.
Resultaterne vil kun i et meget beskedent om fang blive sammenlignet med tilsvarende resulta
ter fra andre undersøgelser. Dette skyldes, at det er vanskeligt at sammenligne resultater af præferencem ålinger indsam let med forskellig og usikker målemetodik, under andre forhold og på forskellige tidspunkter. Sammenligninger med andre undersøgelser er derfor først og fremmest ud fø rt, når disse undersøgelser kan supplere og/eller korrigere vore egne undersø
gelser.
Beretningen indeholder ikke en tilbundsgående analyse af de præsenterede resultater. Der er således kun foretaget en beskrivelse a f befolkningens ønsker til skovenes udform ning, hvor
imod det ikke er forsøgt at forklare årsagerne til disse præferencer. Det skyldes følgende:
1) M an må form ode, at en ræ kke faktorer influerer på den enkelte persons præferencer for forskellige skov- eller landskabstyper (jf. s. 255 f og Koch 1984c, s. 64).
2) Sandsynligvis er kendskabet til, hvorledes disse faktorer indvirker på individets præ fe
rencer af begrænset størrelse også for det pågældende individ.
3) Med de anvendte dataindsamlings- og analysemetoder (og de til rådighed værende res
sourcer) er det vanskeligt at afdæ kke årsagsmæssige sammenhænge (jf. s. 281 f).
Denne begrænsning er almindeligt forekom m ende i sam fundsvidenskabélige analyser, hvor man sædvanligvis m å stille sig tilfreds med en forøget problemerkendelse opnået ved deskripti
ve og kom parative undersøgelser. En egentlig forståelse for de årsagsmæssige sammenhænge, baseret på resultater fra kontrollerede eksperimenter, er vanskelig at opnå, når det er menne
sker, der er analyseobjekter (jf. Koch 1977a, s. 23
f)-F ra naturvidenskabelig side sættes der under tiden spørgsmålstegn ved »videnskabelighe
den« i en erkendelse, der ikke er baseret på det kontrollerede og reproducerbare eksperiment.
Bortset fra, at flere naturvidenskaber (f. eks. meteorologi og astronom i) også overvejende er tvunget til at benytte sig a f deskriptive og kom parative undersøgelser, forekom m er en sådan diskussion forf. overflødig, da den m å bunde i definitionen a f begrebet »videnskab«. Diskus
sionens største værdi ligger i påpegeisen af, at samfundsvidenskaberne sædvanligvis m å arbej
de med mere usikre målem etoder og erkendelsesveje, end det er tilfæ ldet i naturvidenskaberne.
Det er tanken senere at analysere den konstaterede anvendelse af skovene til friluftsliv og de konstaterede præferencer i relation til de erkendte og tilgængelige muligheder for frilufts- og fritidsliv (projektets arbejdsopgave nr. 3). Herved kan der måske opnåes en større forståelse for, hvorledes disse faktorer påvirker hinanden (jf. Koch 1984c og 1986a).
Beretningen er opbygget p å fø lg e n d e måde: For at imødekomme den »almindelige« læser, er der brugt samme princip, som man kender fra kinesiske æsker. Det m edfører, at såfrem t man vil til bunds i et emne, er det nødvendigt at åbne flere æsker. Eller med andre ord at læse mere end sam m endraget og denne indledning, måske også afsnit sat med petit eller endda at følge en a f de mange henvisninger til forskellige appendiks, bilag og tidligere publikationer.
Flere m etodiske forhold, som udgør arbejdets fundam ent, og derfor nødvendigvis bør doku
menteres, er således behandlet i appendiks A. Desuden er en del materiale, der skønnes at have m indre generel interesse blandt læserne, ikke medtaget i beretningen, men samlet i sekundæ re bilag (bilag II.), der er publiceret for sig. Disse bilag, hvis indhold fremgår a f indholdsforteg
nelsen (s. 250), kan erhverves fra Statens forstlige Forsøgsvæsen eller lånes p åD anm arks Vete
rinær- og Jordbrugsbibliotek. Endelig henvises der enkelte steder i beretningen til tertiære bi
lag (bilag III.) - beretningens egentlige arkivmateriale, der forventes deponeret hos Pr o j e k t
» Sk o vo g Fo l k« i hvert fald frem til 1993 (jf. s. 250).
Indholdet a f de forskellige appendiks og bilag er refereret og om talt i tekstens hovedafsnit (5, 6 og 7), der yderligere indledes med korte sammendrag. I afsnit 5 foretages - hovedsageligt på grundlag a f arbejdsnotat nr. 4 (Koch 1977a) - en generel beskrivelse af præferencemålinger og en diskussion a f behovet for sådanne målinger. Mens det i afsnit 6 er beskrevet, hvorledes de aktuelle undersøgelser er udført.
De fundne resultater videregives og diskuteres i afsnit 7. Med det valgte emne og de til rådig
hed værende undersøgelsesmetoder er det imidlertid uundgåeligt, at fortolkningen a f resulta
terne bliver subjektiv. Det kan derfor måske være en fordel - frem for kun at læse afsnit 7 - at benytte mere tid på at danne sig sin egen opfattelse af resultaterne på grundlag af resultat-sam menstillingerne i appendiks B.
5. G ENERELT OM PRÆ FER EN C EM Å LIN G ER
Dette afsnit indeholder en generel beskrivelse a f præferencemålinger og en diskussion af beho
vet for sådanne målinger. A fsnittet er i hovedsagen et resumé af de litteratur- og m etodestu
dier, der er publiceret i arbejdsnotat nr. 4 fra Pr o j e k t » Sk o vo o Fo l k« (Koch 1977a). Der hen
vises til dette arbejdsnotat, der kan rekvireres fra Statens forstlige Forsøgsvæsen, for en mere udførlig behandling a f emnet og for mere om fattende referencer til litteraturen.
Der er tre årsager til, at dette afsnit er m edtaget: For det første fordi det m å forventes, at h o vedparten a f læserne har en naturvidenskabelig uddannelse. For det andet fordi de betragtede og benyttede samfundsvidenskabelige målem etoder på flere punkter kan adskille sig væ sent
ligt fra de naturvidenskabelige m ålem etoder. Og for det tredje fordi der ikke tidligere er publi
ceret så om fattende danske undersøgelser inden for dette em neområde, som det er tilfæ ldet i denne beretning.
5.1 H vad er præferencemålinger?
Præferencemålinger har generelt til fo rm å l at kvantificere forskellige personers vurderinger a f forskellige relevante påvirkninger.
Denne type m ålinger forekom m er inden for en ræ kke forskellige discipliner som f. eks.:
markedsanalyse, virksomhedsledelse, psykologi, sociologi, antropologi, økonom i og politolo
gi. Inden for skovbruget er præferencem ålinger benyttet f. eks. i forbindelse med undersøgel
ser af:
- forbrugernes præferencer for forskellige juletræ sarter og -kvaliteter (f. eks. M adsen &
Bernstorff 1985, Jacobsen 1985, Forum & Østergård 1986 og Leivsson 1987).
- m edarbejdernes præferencer for forskellige ledelsesformer (f. eks. D anske Forstkandi
daters Forening 1981/82).
- jordbrugernes præferencer for forskellige offentlige foranstaltninger i forbindelse med de såkaldte »marginale jorder« (jf- Jensen & Koch 1986).
I det aktuelle tilfæ lde drejer det sig imidlertid om at måle forskellige befolkningsgruppers vurderinger a f forskellige relevante påvirkninger i forbindelse m ed friluftsliv, der navnlig er kn y tte t til skoven.
Selve skov-begrebet er det ikke fundet nødvendigt eller ønskeligt at afgræ nse næ rm ere. Først og fremmest fordi friluftsliv knyttet til skoven ikke bør betragtes isoleret fra friluftsliv knyttet til andre landskabsele
menter. Men også fordi det hverken for jurister (f. eks. W u lff 1970, s. 12 f) eller areal-statistikere (f. eks.
Skovregistreringen 1984, s. 4) er lykkedes at opstille en enkel og alm ent akcepteret definition af skov-be- grebet (jf- Koch 1978, s. 310 og 334).
De påvirkninger, der må anses for relevante i forbindelse med friluftsliv knyttet til skoven, kan inddeles i følgende hovedgrupper:
1) Baggrunds-påvirkninger, hvorved forstås de påvirkninger, som landskabsforvalteren sædvanligvis ikke har noget herredømm e over (f. eks. flystøj og klimaet).
2) D rifts-betingede påvirkninger som valg af træ a rt, anlæg a f skovveje, opstilling af bænke og lign.
3) Friluftsliv-betingede påvirkninger, det vil sige det øvrige friluftslivs indflydelse p å kvali
teten af det enkelte individs friluftsoplevelser, idet disse påvirkninger m å form odes at af
hænge af:
- anvendelsens størrelse (friluftslivets omfang), - anvendelsens art (de udøvede friluftsaktiviteter), - anvendelsens geografiske og tidsmæssige fordeling samt - om fanget a f forstyrrende/skadelig adfæ rd.*)
Da landskabsforvalteren til dels kan regulere de friluftsliv-betingede og navnlig de drifts-be
tingede påvirkninger, er det først og fremmest disse påvirkningers indflydelse på kvaliteten af et skovbesøg, det anses for relevant at vurdere.
For den enkelte person afhæ nger kvaliteten a f friluftsoplevelserne im idlertid ikke alene af de p å v i r k n i n g e r, personen udsæ ttes for i forbindelse med sit friluftsliv. Op l e v e l s e nog v u r d e
r i n g e n a f disse påvirkninger bestemmes også a f den sam m enhæng, hvori de optræ der (stedet,
tidspunktet og vejrforholdene), sam t af den enkelte persons forventninger og erfaringer. D er
udover vil t i l f æ l d i g h e d e r ofte gøre sig gældende såvel ved oplevelsen (så m an et rådyr eller ej), som ved vurderingen (f. eks. tilfældige humørsvingninger). Sammenhængen mellem disse forskellige faktorer er vist skematisk i fig u r 1.
Det er desuden i den del a f fig u r 1, der er trykt på en grå baggrund, illustreret, at der ikke nødvendigvis er nogen um iddelbar sam m enhæng mellem resultatet a f et individs vurdering
(p r æ f e r e n c e-s c o r e n) og individets konkrete a d f æ r d.
Med udgangspunkt i figur 1 er det muligt at karakterisere nogle a f de målinger, der udføres i forbindelse med forskning om kring friluftslivet, således (se desuden K och 1986a):
1) Anvendelsesmålinger: M ålinger a f a dfæ rd.
2) Præferencemålinger: Målinger af v u r d e r i n g e n a f p å v i r k n i n g e r (p r æ f e r e n c e-s c o r e n).
3) Perceptionsmålinger: Målinger alene af o p l e v e l s e n (perceptionen) a f p å v i r k n i n g e r.
(Begrebet perception kan undertiden benyttes mere bredt og også om fatte vurderingen og adfæ rden (f. eks. Countryside Recreation Research A dvisory Group 1970).) Disse tre form er for målinger vedrører fo rbruget og behovet/efterspørgselen. M an kan des
uden tale om landskabsm ålinger/landskabsanalyser. Herved forstås vurderinger af de mulig
heder, som landskabet indeholder (»udbuddet«), - sædvanligvis baseret på eksperters o p fat
telse af forskellige landskabselementers betydning. For en nærm ere introduktion til denne
*) For en næ rm ere diskussion a f begrebet b æ r e-e v n e(»carrying capacity«) i forbindelse med friluftslivet henvises til Koch (1977a, s. 8 f), L ø jtn a n t (1983) og C anger& K och (1986, s. 32 ff).
F i g u r 1. Oversigt over faktorer, der har indflydelse på, hvorledes det enkelte individ vurde
rer kvaliteten a f et skovbesøg (p r æ f e r e n c e-s c o r e n) og p å individets a d f æ r d i forbindelse med skovbesøget.
F i g u r e 1. Factors influencing the individual’s response to the recreation environment.
NOTE: For a discussion in English o f this topic: See e.g. Peterson & Neumann 1969, p . 220f and Boster & Daniel 1972, p . 38.
form for m ålinger henvises til f. eks. Stahlschm idt (1983), D unn (1974) og Zube m. f l . (1982,
»The expert paradigm«).
Formålet med at udføre anvendelses- og præferencemålinger i forbindelse med en kortlæ g
ning a f skovenes betydning for friluftslivet er, at disse målinger skal kunne udgøre en del af grundlaget for blandt andet:
1) U dform ning a f om råder og anlæg.
1) U dform ning a f om råder og anlæg.