I dette sammendrag præsenteres et udvalg a f de fundne resultater. Det engelske resumé i afsnit 9 udgør en mere fuldstæ ndig sam m enfattende beskrivelse af de udførte undersøgelsers m eto
dik.
Un d e r s ø g e l s e r n e sf o r m å l, b a g g r u n do gm e t o d i k
Hvilken type skov foretræ kker skovgæsten?
Det er dét spørgsmål, der søges besvaret i denne beretning. Spørgsmålet er im idlertid mere kompliceret, end det um iddelbart lyder. Dels fordi der er mange typer skove - og skovgæster.
Dels fordi målem etoderne er usikre og i nogen grad subjektive. Beretningen indeholder derfor ikke et præcist og endnu mindre et endeligt svar på spørgsmålet. Men forhåbentlig kan den bi
drage til at kaste m ere lys over problemstillingen.
Un d e r s ø g e l s e r n e s f o r m å l har således været at klarlægge befolkningens og forskellige be
folkningsgruppers ønsker til skovenes og det åbne lands udform ning.
Ba g g r u n d e nf o ru n d e r s ø g e l s e r n e er følgende: Den kortlægning a f de danske skoves anven
delse til friluftsliv, der har fundet sted ved Pr o j e k t » Sk o vo g Fo l k« ved Statens forstlige For
søgsvæsen, anses i dag stort set for afsluttet. Resultaterne af de udførte undersøgelser er publi
ceret i I., II. og III. del fra projektet samt i forskellige oversigtsartikler (f. eks. Koch 1982, 1984b og 1984d).
Såfrem t man ønsker at undersøge skovenes betydning for friluftslivet, kan man imidlertid ikke nøjes med en kvantitativ opgørelse af, hvor meget og hvordan skovene anvendes til fri
luftsliv. Det er nødvendigt at forsøge at vurdere kvaliteten af friluftsoplevelserne, hvilket leder til forsøg på at måle, hvilke ønsker/præ ferencer befolkningen og skovgæsterne har med hen
syn til skovenes udform ning. (»Præferencem åling«.)
Det er i beretningen diskuteret, om man overhovedet bør og kan måle befolkningens ønsker til skovenes udform ning. - Kan kvalitet kortlægges ved opinions-undersøgelser?
Det konkluderes, at der i D anm ark er behov for undersøgelser af befolkningens og forskelli
ge befolkningsgruppers vurderinger af forskellige skov- og landskabstyper, bl.a. a f følgende årsager:
1) Sam fundet er tilsyneladende indstillet på at afholde relativt store om kostninger for at til
godese befolkningens behov for friluftsliv.
2) Flere undersøgelser har vist, at landskabsforvalternes egne præferencer - eller deres op
fattelse af de besøgendes præferencer - ikke altid stemmer overens med præferencerne hos disse.
3) M anglende viden om forskellige skovgæsters forskellige præferencer m edfører let, at landskabsforvalteren først og fremmest søger at imødekomme de mere velformulerede interessegruppers ønsker, hvilket ikke nødvendigvis leder til de mest optim ale løsninger.
4) Ingen a f de undersøgelser, der tidligere er u dført her i landet a f folks ønsker til skovenes og det åbne lands udform ning, er repræsentative for befolkningen eller for en større vel
defineret del a f denne; og kun få a f disse undersøgelser er baseret på en acceptabel m åle
metode.
5) Vor viden om befolkningens ønsker til skovenes og det åbne lands udform ning kan ikke alene baseres på resultater fra udenlandske undersøgelser, da det i flere undersøgelser er påvist, at folks præferencer kan variere betydeligt inden for selv små afstande, fra det ene kulturom råde til det andet og imellem forskellige befolkningsgrupper.
Der er derfor behov for danske undersøgelser af befolkningens og forskellige befolknings
gruppers ønsker til skovenes og det åbne lands udform ning. Men det fremhæves samtidig, at sådanne præferencem ålinger kun bør udgøre en del a f politikernes og adm inistratorernes be
slutningsgrundlag ved udform ningen a f en flersidig skov- og landskabsforvaltning, der skal tilgodese en ræ kke forskellige formål. D ette gælder også i om råder, hvor friluftslivet tillægges den højeste prioritet. Præ ferencem ålinger kan ikke og bør ikke befri landskabsforvalteren for det faglige ansvar, som vedkom mende har, for at videreudvikle kulturlandskabets kvaliteter.
Desuden konstateres det, at der findes en ræ kke forskellige m etoder til at måle præferencer med - udviklet inden for en ræ kke forskellige fagom råder. Der er i beretningen givet en over
sigt over disse m etoder og deres fordele og ulemper, idet det må konkluderes, at ingen metode anses for at være den generelt mest velegnede til præferencemåling. Der er behov for et afgø
rende metodemæssigt gennem brud inden for de samfundsvidenskabelige målem etoder for at nå større erkendelsesmæssige frem skridt. Indtil dette gennembrud foreligger, kan man kun vælge de bedst kendte m etoder og tilpasse dem bedst muligt til den foreliggende opgave, sam t benytte en kom bination a f flere forskellige undersøgelsesmetoder så disse kan supplere og /el
ler kontrollere hinanden. Dét er, hvad der er forsøgt gjort i de foreliggende undersøgelser, så
ledes som det er beskrevet i det efterfølgende.
Un d e r s ø g e l s e r n e s m e t o d i k: Det bedste overblik over de udførte præferencemålinger ved
Pr o j e k t » Sk o vo g Fo l k« fås a f figur 6 på s. 295.
I korthed kan undersøgelsernes m etodik beskrives således:
Dataindsamlingen har fundet sted ved to landsdækkende interview-undersøgelser: (1 )Eks- perimental-metoden baseret på post-spørgeskemaer og (2) SBe-metoden (Standard Bedøm
melses-metoden) baseret p å personlige interviews på de udvalgte personers bopæ l. De indsam lede d ata fra de udvalgte personer er siden suppleret med baggrundsoplysninger fra det cen
trale personregister.
Ved eksperimental-metoden har 2826 personer repræsenterende befolkningen (16-77 år) fået tilsendt et spørgeskema, idet udsendelsen var fordelt over ét år (april 1977 - april 1978).
89.4% svarede. Besvarelsen om fattede også for hver person en rangordning a f 7 sort/hvide f o tografier tilfæ ldigt udvalgt blandt i alt 52 sort/hvide fotografier og en rangordning a f 7 såkald
te verbale påvirkninger tilfæ ldigt udvalgt blandt i alt 100 verbale påvirkninger. De verbale p å
virkninger er undersøgelsesemner, der anses for så éntydige og veldefinerede, at de lader sig præsentere for interview-personen med en tekst trykt på et kort, f. eks.: »En hare«, »En cyk
list« og »En familie på skovtur med deres hund i snor«. Og når der kun er anvendt 7 fotogra
fier og 7 verbale påvirkninger pr. person, skyldes det, at undersøgelser har vist, at mennesker har svært ved at overskue en rangordning a f flere objekter på én gang.
Eksperimental-metoden indebæ rer, at fotografierne - og i de fleste tilfæ lde også de verbale påvirkninger - par- eller gruppevist kun adskiller sig med hensyn til én faktor, nemlig dén fak
tor, der ønskes bedøm t. Se eksemplet på s. 440. M etoden udm æ rker sig således ved sin eksperi
mentelle udform ning sam t ved at kunne om fatte mange undersøgelsesemner. Eksperim ental
metodens ulemper er, at det enkelte emne kun er repræsenteret ved få , sort/h vide fotografier (og/eller verbale påvirkninger), og at optagelsesstedet (eller udform ningen a f de verbale p å
virkninger) er bestemt subjektivt. SBe-metoden er derfor benyttet til at uddybe og kontrollere eksperimental-metodens resultater m .h .t. træ artspræ ferencen og præferencen for publikum s
faciliteter, idet disse præ ferencer anses for særligt vigtige for politikere og landskabsforvalte
re.
Ved SBe-metoden har 216 personer repræsenterende befolkningen (16-77 år) fået forevist 80 farvelysbilleder, som de skulle give point fra 1 til 10. Billederne er med hensyn til optagelses- sted udvalgt repræ sentativt blandt m ængden a f mulige billeder, der kan optages i fire land
skabstyper: l ø v s k o v, n å l e s k o v, d e tå b n el a n d og skov med p u b l i k u m s f a c i l i t e t e r. Med hen
syn til optagelsestidspunkt er ét sæ t billeder fotograferet på tidspunkter fordelt over vinter
halvåret, et andet sæ t i somm erhalvåret. Hver landskabstype er således repræsenteret ved 20 lysbilleder optaget om vinteren og 20 lysbilleder optaget om sommeren. Dé personlige inter
views på de udvalgte personers bopæ l har fundet sted fordelt over ét år (november 1977 - no
vember 1978), således at der i vinterhalvåret er benyttet de 80 lysbilleder, der er optaget i vinter
halvåret - og tilsvarende for somm erhalvåret. 87.9% svarede.
For desuden at undersøge, hvorvidt det er muligt at påvirke præferencerne for l ø v s k o v/n å l e s k o v, er personerne blevet udsat for én a f følgende 5 agitationer: saglig agitation for løv, saglig agitation for nål, følelsesladet agitation for løv, følelsesladet agitation for nål eller ingen agitation. Agitationen er sket ved forevisning a f et lysbillede med en a f de tekster, der fremgår af figur 5 på s. 286.
De væsentligste fordele ved SBe-metoden er, at der anvendes objektivt (tilfældigt) udvalgte farvelysbilleder, og at der benyttes mange billeder til at repræsentere det enkelte emne (den en
kelte landskabstype). De væsentligste ulemper er, at metoden kræver mange ressourcer og kun medfører en vurdering a f få emner.
De mest betydningsfulde undersøgelsesemner er undersøgt både ved eksperimental-meto
den (med både sort/hvide fotografier og verbale påvirkninger) og ved SBe-metoden, for at de forskellige undersøgelsesmetoder derm ed som næ vnt skal kunne supplere og/eller kontrollere hinanden.
Re s u l t a t e r
De betragtninger, der er gjort om kring resultaternes usikkerhed, er refereret på s. 363-364. H er præsenteres et udvalg a f de fundne resultater, idet præsentationen skal indledes med følgende
G EN ER EL LE FO R B EH O LD :
1) Med det valgte emne og de til rådighed værende undersøgelsesmetoder er det uundgåe
ligt, at fortolkningen af resultaterne bliver subjektiv. Det kan derfor være en fordel, at
Det forstlige Forsøgsvæsen. XLI. H. 3. 31. august 1988.
man selv benytter tid på at studere figurerne og tabellerne i afsnit 7 samt resultat-sam menstillingerne i appendiks B.
2) Der er kun foretaget en beskrivelse af befolkningens og forskellige befolkningsgruppers ønsker til skovenes og det åbne lands udform ning. Det er ikke forsøgt af forklare år
sagerne til disse præ ferencer, eller at klarlægge hvilke vurderingskriterier svarpersoner
ne har benyttet. N år der i undersøgelsen konstateres en sammenhæng mellem en p ræ fe
rence for en skovtype og en given variabel, behøver denne sammenhæng således ikke at være »sand« (en årsagsmæssig sammenhæng). En anden - ukendt - variabel kan være årsag til sam m enhængen, hvilket ofte er uhyre vanskeligt at klarlægge i sam fundsviden
skabelige undersøgelser.
3) I det efterfølgende er først og fremmest refereret befolkningens gennemsnitlige vurde
ringer. Hvis man som landskabsforvalter imidlertid kun forsøger at tilgodese »gennem- snits«-mennesket, tilfredsstiller m an kun f å mennesker; hvorim od et varieret udbud af muligheder, der er i harm oni med omgivelserne og de besøgendes forskellige ønsker, kan tilgodese mange flere mennesker. Der er derfor i beretningen medtaget resultater for en ræ kke forskellige befolkningsgrupper, herunder resultater om den regionale og årstids
mæssige variation i befolkningens præferencer samt resultater for forskellige typer af skovgæster (appendiks B.3, B.5 ogB.6). Disse resultater bør studeres, før undersøgelser
nes generelle resultater benyttes på en given lokalitet; idet det dog bem ærkes, at der som oftest kun er m indre forskelle mellem de forskellige befolkningsgruppers vurdering.
Med disse generelle forbehold præsenteres resultaterne herefter, idet de er grupperet efter karakteren a f de påvirkninger, der kan tænkes at influere på kvaliteten a f folks friluftsoplevel
ser:
1. Baggrunds-påvirkninger, hvorved fo rstås de p åvirkninger, som lan d sk ab sfo rv alteren sæ d vanligvis ik k e h a r noget h erred ø m m e over (f. eks. flystøj og klim aet):
Emnegruppen er kun undersøgt ved en verbal påvirkning:
»Stilhed«.
Vi anser det for bem ærkelsesværdigt, at denne påvirkning opnår den højeste gennemsnitlige vurdering a f samtlige benyttede 100 verbale påvirkninger. Fortolkningen af dette resultat er imidlertid kompleks: Det er næ ppe alene den fysiske stilhed, der har betydning; m on ikke f.
eks. fuglesang er foreneligt med »Stilhed«? - Måske antyder dette resultat i virkeligheden mere om en vigtig årsag til skovture, end det ville være muligt at afdæ kke ved en ræ kke mere direkte spørgsmål? - Men opfattelsen af begrebet »Stilhed« varierer givetvis bl.a. fra person til per
son, fra sted til sted og fra det ene tidspunkt til det andet: Nogle kan finde »Stilhed« i Charlot- tenlund Skov, andre søger dybt ind i Rold Skov.
2. Driftsbetingedepåvirkninger, hvorved fo rstås de p åv irk n in g er, som la n d sk ab sfo rv alteren direkte k a n regulere, id e t hoved v æ g ten er lagt p å de forskellige problem stillinger i en s&ovfor- valtning:
1) Landskabs- og bioelementerne: Ud fra en gennemsnitsbetragtning foretrækkes s k o v e n
frem for d e tå b n el a n d om vinteren. Dette resultat gælder uanset, om der er tale om l ø v s k o v,
n å l e s k o v eller skov med p u b l i k u m s f a c i l i t e t e r. Om sommeren - og igen ud fra en gennem
snitsbetragtning - foretræ kkes l ø v s k o v frem for d e t å b n e l a n d; der er ingen sikker forskel mellem vurderingen a f skov med p u b l i k u m s f a c i l i t e t e rog d e tå b n el a n d; mens d e tå b n el a n d
foretrækkes frem for n å l e s k o v. Det fremhæves, at der er tale om gennemsnitsbetragtninger baseret på, at et repræ sentativt udsnit a f befolkningen (16-77 år) har vurderet 20 objektivt u d valgte farvelysbilleder repræsenterende de fire landskabstyper, henholdsvis sommer og vinter (SBe-metoden).
Befolkningens præferencer for forskellige landbrugsformer er kun undersøgt overfladisk.
Generelt konstateres det, at m arker med husdyr foretrækkes frem for kornm arker.
E t overdrev er populæ rt, mindst på højde med en a f de populæ reste skovtyper: den ældre bøgeskov. En sø og et vandløb er ligeledes meget populæ re landskabselementer i skoven, mere populæ re end en mose, der igen anses for mere populæ r end forskellige form er for landbrug i skoven. Ved hjæ lp a f sort/hvide fotografier (eksperimental-metoden) er undersøgt tre alterna
tive muligheder, som landskabsforvalteren kan vælge for et mindre vådom råde i.en skov: Den naturlige tilgroning, bevarelse eller etablering af en skovsø eller afvanding og tilplantning m ed ask. Befolkningen anser skovsøen for at være langt det bedste alternativ, dernæ st foretrækkes mosen under tilgroning frem for mosen tilplantet med ask.
Befolkningens præferencer for forskellige planter - bortset fra træ er - er kun undersøgt overfladisk. Generelt konstateres det, at de undersøgte planter vurderes højt; dog bortset fra
»Spiselige svampe«, der vurderes relativt lavt og generelt lavere end »Buske med spiselige bæ r«. Det tilføjes endvidere, at planter, der form odes at være mindre populæ re som f. eks.
bræ ndenæ lde og kæm pe-bjørneklo, ikke er medtaget i undersøgelsen.
Pattedyr og fugle er det særdeles populæ rt at møde i skoven, mens »Myg« - ikke uventet - er upopulæ re. »Et rådyr« opnår den næst-højeste vurdering a f samtlige 100 benyttede verbale påvirkninger, - kun overgået af »Stilhed«. Og i overensstemmelse hermed vurderes et so rt/
hvid fotografi af en skovvej gennem en nåleskov, hvor der - ikke specielt tydeligt - ses et rådyr i højre side a f billedet, højest a f samtlige benyttede 52 sort/hvide fotografier; mens præcis det samme fotografi - men uden rådyret - kun opnår en placering som nr. 15 rangordnet efter be
folkningens gennemsnitlige vurdering (jf. figur 34 på s. 347).
2) Skovopbygningen og driftsformen: Det synes at være en ' fastslået kendsgerning', at be
folkningen foretræ kker en varieret skov. Men hvad forstår man ved »en varieret skov«! - N år begrebet skal gøres operationelt, bliver det komplekst. Og det er én a f grundene til, at det er vanskeligt at undersøge, hvilken form for skovopbygning og driftsform befolkningen fore
træ kker. Den vigtigste grund er im idlertid, at de udviklede målemetoder først og fremmest sig
ter på at måle »reducerede« problemstillinger. H elt parallelt med at det også er vanskeligt ud fra parcelforsøg at drage konklusioner om, hvilken form for skovopbygning der er mest storm
fast. - Følgende resultater kan videregives om befolkningens ønsker til skovopbygningen og driftsform en:
- A n tal træarter i bevoksningen: Der kan ikke konstateres nogen udpræ get præference for en plukhugst-agtig bevoksning bestående a f bl.a. birk, bøg, eg, rødgran og æ r i forskelli
ge aldre set i forhold til en m onokultur af æ ldre bøg. Og det form odes, at den
plukhugst-agtige driftsform kan virke ensformig, hvor den forekom m er over store og ikke kuperede om råder (som et »salt-og-peber«-m ønstret jakkesæ t, der set på afstand frem træ der ens
farvet og gråt).
- A n tal aldre/etager i bevoksningen: En æ ldre bøgebevoksning m ed selvsået opvækst fore
træ kkes frem for den samme bøgebevoksning uden underetage, ligesom en æ delgrankul
tur foretrækkes m ed birkeoverstandere frem for uden.
- Bevoksningsstørrelsen: Der kan ikke konstateres nogen præference for »frim æ rkeskov
bruget« set i forhold til »periodeflader« (storfladedrift). Resultatet tilskrives metode- mæssige forhold, herunder bl.a. at storfladedriften er illustreret ved et fotografi af ældre bøg i let kuperet terræ n.
- Renafdrift kontra selvforyngelse: Hovedsageligt på grundlag af udenlandske undersøgel
ser konkluderes det, at um iddelbart efter en større renafdrift fås negative reaktioner, mens en m indre renafdrift nogle år efter afdrivningen kan betragtes som et positivt ele
ment. En bøgeskov under selvforyngelse vurderes som nævnt positivt.
- Omdriftsalderen: Løvskovens popularitet er efter befolkningens gennemsnitlige vurde
ring stigende med stigende bevoksningsalder, mens nåleskovens popularitet ikke har no
gen direkte sam m enhæng med bevoksningsalderen.
- Fordelingen mellem løv- og nåletræsbevoksninger: En mindre delundersøgelse a f præ li
m inæ r karakter og med diskutabel gyldighed tyder på, at der på lands- og årsbasis fore
træ kkes en skov med både løv- og nåletræsbevoksninger, men med løvtræet som domine
rende element.
- Fordelingen mellem skov- og ikke-skovbevoksede arealer: Der refereres til tyske undersø
gelser, der i Tyskland anbefaler en optim al skov-andel, som varierer fra 1/5 i et land- brugslandskab til 2/3 i et bynæ rt friluftsom råde. Det fremhæves, at undersøgelsernes gyldighed og pålidelighed m å anses for begrænset; ligesom det m å anses for diskutabelt at overføre resultater og anbefalinger fra det skovrige Tyskland til det mere skovfattige D anm ark.
- Urskov/naturskov: Ud fra befolkningens gennemsnitlige vurderinger af flere forskellige egenskaber, der er knyttet til en urskov/naturskov, konkluderes det, at denne skovtype ikke kan betragtes som den ideelle lystskov. Dette forhindrer selvsagt ikke, at bevidsthe
den om urskovs/naturskovs tilstedeværelse og bevarelse kan have en stor betydning for det enkelte individ. Og at sjældne besøg kan medføre sjældne og værdifulde oplevelser.
3) Træartsvalget er som bekendt et a f de vigtigste valg i skovbruget. Befolkningens vurde
ring a f dette spørgsmål er derfor undersøgt relativt intensivt på grundlag af både sort/hvide fo tografier (eksperimental-metoden) og farvelysbilleder (SBe-metoden).
Ud fra en gennemsnitsbetragtning foretræ kker befolkningen løvskoven frem for nålesko
ven, både sommer og vinter. Om vinteren er forskellen dog betydeligt mindre udpræ get, og f.
eks. personer bosat i Vestjylland har ingen forkærlighed for løvskov i forhold til nåleskov om vinteren. Det fremhæves desuden, at der er tale om gennemsnitsbetragtninger baseret på, at et "
repræsentativt udsnit a f befolkningen (16-77 år) har vurderet 20 objektivt udvalgte
farvelysbil-leder repræsenterende henholdsvis l ø v s k o v og n å l e s k o v, både sommer og vinter (SBe-meto
den). Det kan konstateres, at i gennemsnit foretræ kker befolkningen nogle billeder af n å l e s k o vfrem for nogle billeder a f l ø v s k o v, j f .fig u r 17pä s. 320. Ligesom nogle f å svarpersoner i gennemsnit foretræ kker n å l e s k o v e n frem for l ø v s k o v e n, både somm er og vinter.
Befolkningens præferencer for løvskov/nåleskov kan desuden påvirkes ved ag itatio n /p ro paganda, om end de afprøvede form er for agitation dog ikke har m edført et direkte skift i p ræ ferencens retning.
Ligeledes ud fra en gennemsnitsbetragtning og på grundlag a f farvelysbilleder er det konsta
teret, at befolkningen foretræ kker b ø g e s k o v e n frem for a n d e tl ø v s k o v- hvilket her om fatter alt andet løvtræ end bøg - både sommer og vinter.
Bøg og rødgran er endvidere direkte sammenlignet ved hjæ lp a f 5 par sort/hvide fotogra
fier, idet de to træ arter er sammenlignet ved forskellige aldre, både somm er og vinter. Det kon
stateres, at efter befolkningens gennemsnitlige vurdering foretrækkes bøg frem for rødgran, idet der dog ingen statistisk sikker forskel er mellem en ung bøgebevoksning og en ung rød
granbevoksning om vinteren.
4) Kulturarbejdet og bevoksningsplejen: Resuméet a f resultaterne følger stort set arbejds
operationerne fra plantningen a f træ erne, til de ligger som effekter ved skovvejen:
- Forkultur: Efter befolkningens gennemsnitlige vurdering foretrækkes anvendelsen a f en forkultur a f birk ved anlæg af en æ delgrankultur.
- Planteafstanden: Der foretrækkes en stor planteafstand (2.25 x 2.25 m) i rødgran (i alde
ren 8 år fra anlæg) frem for en lille (1.25 x 1.25 m); - måske fordi kulturen da frem træder mere lys og åben?
- Kulturrenholdelse med kemikalier betragtes a f befolkningen som betydeligt mindre ac
ceptabelt end kulturrenholdelse med le.
- Kulturhegning er en relativ acceptabel foranstaltning, når man forstår eller oplyses om formålet: at beskytte nogle unge træ er m od hjortevildtet.
- Gødskning anses for at være en betydelig mere acceptabel foranstaltning end kemisk ren
holdelse.
- Mekaniseringsgraden: Befolkningens generelle vurdering er entydig: Jo mindre m ekani
sering i skoven des bedre. F. eks. foretræ kkes en hest til udslæbning a f tømm er frem for en traktor.
- Hugstmåden: Befolkningen foretræ kker en selektiv hugst i rødgran frem for en rækkevis hugst. (Det bør dog tilføjes, at den rækkevis huggede bevoksning ikke var tyndet mellem rækkerne og derfor frem trådte mere skematisk og m ørk, end det norm alt vil være tilfæ l
- Hugstmåden: Befolkningen foretræ kker en selektiv hugst i rødgran frem for en rækkevis hugst. (Det bør dog tilføjes, at den rækkevis huggede bevoksning ikke var tyndet mellem rækkerne og derfor frem trådte mere skematisk og m ørk, end det norm alt vil være tilfæ l