RET OG SKEL
KRONIK OG DEBAT
1981
I. ERKEND ELS E OG V ID ENSK AB 1. M ed ier og Samfund
M or g e n a v i s e n J y l l a nds- Pos ten 11.5.1979 ... 9 2. Ideologi og L iv sans kue lse
Mo r g e n a v i s e n Jy llan d s - P o s t e n 28.11.1979 ... 12 3. V r ø v l e t i DR
B erl ingsk e T idende 9.2.1980 ... 16 4. V u l g ærspr og
Morg e n a v i s e n J y l la nds- Pos ten 29.2.19 80 ... 18 5. Løgn, sandhed og tillidens forfald
Kr i s telig t Dagblad 6.3.1980 ... 21 6. I deol og i-kritik
M o r g e n a v i s e n Jy llan d s - P o s t e n 5.6.1980 ... 25 7. Ku n de mok r a t i e t kan sikre både frihed og lighed
K ris te l i g t Dagblad 18.9.1980 ... 26 8. En vej rm ølle
Be rling ske Tidende 16.12.1980 ... 28 9. Ud vikl in g
B e rli ng ske Tidende 26.12.19 80 ... 29 10. H vad er v idenskab
B erl ingsk e T idende 3.2.1981 ... 30 11. R espekt for de logiske ka tegor ier
K r i s tel ig t Dagblad 6.2.1981 ... 33 12. Samfu nd og filosofi
M o r g e n a v i s e n Jyl land s-P osten 31.8.19 81 ... 35 13. Er vi rke l i g h e d e n til?
Berli ngs ke Tiden de 14.9.1981 ... 38
II. RET OG RET FÆRDI GHED 14. Ekst ras traf
Berling sk e T idende 25.5.1979 ... 42 15. Kun hævn kan begrunde d ødsst raf fen
K rist e l i g t Dagblad 31.5.1979 ... 43 16. E j e n d oms re tten
Mo r g e n a v i s e n J y l land s-Pos ten 8.6.1979 ... 45 17. Ansvar
Be r lin gske Tidende 14.6.1979 ... 47 18. Cyke lly gter
Be rling ske Tidende 26.6.1979 ... 49
hvorfor?
Akt uelt 20.11.1979 ... 53 21. Fo rb ryde l se og straf
M o rg e n a v i s e n J y l l a n ds-Post en 3.1.1980 ... 55 22. F o r kl ar inger om krimina litet
M or ge n a v i s e n Jylland s - P o s t e n 28.4.1980 ... 57 23. Re tf ær dighed
B er l ingske Tidende 23.6.1980 ... 58 24. M a g t f o rdrejn i ng
Berlin g ske Ti d ende 9.7.1980 ... 60 25. H a s t i g hedsgr æ nser
Berl i ngske Ti d ende 19.7.1980 ... 62 26. B eg r ebern e om hvad der er k r i minalit e t
K ri s t e l i g t Da g blad 12.9.1980 ... 64 27. Offen tlig henrett e lse
B e rling s ke T ide n d e 16.9.1980 ... 67 28. Mo ral og effekt i vitet
M o r g e n a v i s e n J y l l a n ds-Po sten 27.10.1980 ... ... 69 29. O li e - a f t a l e n
B er l ingske T i d ende 13.11.1980 ... 72 30. H yp pi g e lovændringer
Mo r g e n a v i s e n Jyll a nds - P o s t e n 5.12.1980 ... 74 31. N æ v ning er
K r i s telig t Dagblad 22.1.1981 ... 75 32. Ug yl dige love
M o r g e n a v i s e n J y l l a n ds- Posten 20.2.1981 ... 77 33. P ro gr es sive jurister
Mo r g e n a v i s e n Jyllan ds - P o s t e n 29.8.1981 ... 79 34. D o ms tolenes politi s ke funktion
K ri ste l igt Dagblad 2.9.1981 ... 80 35. Dødsstraf igen
Mor g e n a v is e n J y l l a nds-Posten 26.9.1981 ... 82 36. G r ænser for lidelse
Ber lin g ske Tidende 26.10.198 1 ... . 83
III. POLITIK, SAMFUND OG K U L TUR P A R A D O K S E R OG M O D S I G E L S E R 37. D e n mennes k e l i g e k omedie
Berl ingske Tid e nde 8.6.1979 ... 85 38. O m tidens galo p erende inkonsekvens
K r i s teligt Da g blad 29.6.1979 ... 86 39. K la s seske l
B erlingske Tide n de 10.7.1979 ... 88 40. Para d okser
Berl i ngske Tide nde 14.7.1979 ... 90 41. Princi p løs realisme
B erlingske Tid e nde 31.7.1979 ... . 92 42. O m ansvar og trivsel
M o r g e n a v i s e n J y l l a n ds-Po sten 26.8.1979 ... 93 43. H va d v e lfærd s s t a t e n glemte
Ber lingske Ti d ende 7.9.1979 ... 94
M or g e n a v i s e n Jy llan ds - P o s t e n 23.9.1979 ... 99 47. Ofrer fremtiden for nutidens overforbrug
Berlings ke Tidende 25.9.1979 ... 101 48. U n g d o m og Galskab
B e r li ngske Tidende 16.10.1979 ... 104 49. H e r ost rat isk b erøm mel se
M o r g e n a v i s e n J y l l an ds-Po ste n 29.10.1979 ... 106 50. S e l v r et fæ rdig e radikale
M o r g e n a v i s e n J y l l and s-Pos ten 9.11.1979 ... 107 51. F and en til forskel
Be rl in gske T idende 12.11.1979 ... 108 52. M o ra l i s t e r
B erl ingsk e Tidende 17.11.1979 ... 110 53. S ociale p rocesser
Berli ngs ke Tiden de 26.11.1979 ... 111 54. Depressioner
Berlingske Tidende 6.12.1979 ... 113 55. Pragmatisme
Berlingske Tidende 17.12.1979 ... 115 56. Demok ratie ts dilem ma
Berli ng ske T idende 20.12.1979 ... 117 57. M o ra l p r æ d i k e n
Be rling ske Tidende 4.1.1980 ... 119 58. Revolutionens d y n a m i k
Be r lingske Tidende 7.1.1980 ... 121 59. Den følsomme tykhud
Be r lingske Tidende 17.1.1980 ... 124 60. Rovdrift på naturen
M o r g e n a vi s e n J y l l ands-Posten 6.2.1980 ... 126 61. Socialismens veje
Be r lingske Tidende 23.2.1980 ... 128 62. Dommedags - p r o v s t en
M o r g e n a v is e n J y l l an ds-Posten 27.2.1980 ... 130 63. S t e m ningsfuld b e gravelse
M or g e n a v i se n Jyllands - P o s te n 10.3.1980 ... 131 64. Når halen får lov at logre med hunden
Kri s t e l i g t Dagbla d 18.3.1980 ... 133 65. S ku ffede fo rventninger
M o r g e n a v i s e n J y l l a n ds-P ost en 18.3.1980 ... 135 66. Når det gode blive r sin egen fjende
K r i stelig t Dag blad 10.4.1980 ... 137 67. P aradoks og demo krat i
Be rling ske Tidende 28.4.1980 ... 139 68. Me nnesk e v e n l i g socialisme
M or g e n a v i s e n Jyll and s - P o s t e n 3.5.1980 ... 141 69. Industrielt demokrati
Mor g e n a vi s e n Jy l l a n ds-Posten 12.5.1980 ... 142 70. Infami som våben
Berlingske Tidende 15.5.1980 ... 143
73. Skal et nyt råd styre den teknologiske udvikling
M o r g e n a v i s en Jyllan d s - P o s te n 23.7.1980 ... 148 74. Folke styre og folkebevæge lse
B e r lings ke Tidend e 6.8.1980 ... 150 75. S a m fundsmæssig solidaritet
A k t uelt 13.8.1980 ... 155 76. Utopier
B e rlingske Tidende 23.8.1980 ... 157 77. D a n m a rkisering
Be rlingske Tidende 12.9.1980 ... 159 78. Styreformen, der skaber b r a n d s tiftere
Be r lingske Tidende 21.9.1980 ... 160 79. Uan s v a r li g h e d - en smitsom sa m f undssygdom
Kris t e l i g t Dagblad 17.10.1980 ... 162 80. M an ds h im merig
M o r g e n a v i s e n J y llands - P o s t e n 28.10.1980 ... 164 81. V r ø v l e t
B e r lings k e Tide n de 28.10.1980 ... 165 82. M å s ke v o r t største p olitis ke p ro blem
K r i s teligt D a gb l a d 6.11.1980 ... 167 83. Ar ist o k r a t i s k e rad ikaliste r
Mo r g e n a v i s e n J y l l a n ds -Posten 18.11.1980 ... 172 84. U-landshjælp, m o ral og e g e ninteres se
K r iste l i g t D a g blad 27.11.1980 ... 173 85. N em esis
M o r g e n a v i s e n Jy l l a n d s - P o s t e n 4.1.1981 ... 175 86. Dumhed på alle niveauer
M o rg e n a v i s en Jyllands - Po s t e n 21.1.1981 ... 176 87. Salami
Berlingske Tidende 30.1.1981 ... ... 177 88. O p p ortuni s me
M o r g e n a v i s e n J y l l a n d s - P o s t e n 14.2.1981 ... 179 89. De n h e r s ken d e k l asse i Danmark
Kr i ste l i g t Da g b l a d 26.2.1981 ... 181 90. Sa mfundets støtter
B e rlin g s k e Tidende 5.3.1981 ... 183 91. Midde l m å di g h e d e n s kanal
M o r g e na v i s e n Jylland s - P os t e n 6.3.1981 ... 185 92. Gift
M o r g e n a v i s e n Jylla n d s -P o s t e n 2 4 . 3 . 1 9 8 1 ... 188 93. F o r u ro ligende svært at føre kultur d e b a t
K r i s t e l i g t Dag b l a d 21.4.1981 ... 190 94. Nu bør familierne have ligestilling
M o r g e n a v i s e n Jylla nd s - P o s t e n 26.4.1981 ... 193 95. Den n e u rotiske d obbelttænkning
Mo r g e n a vi s e n J y l l ands-Posten 28.4.1981 ... . 194 96. Reakt i onær
M o r g e n a v i s e n J y l l a n ds-Poste n 16.5.1981 ... 197 97. F ors v ar og troværdighed
M o r g e n a v i s e n Jylla n d s - P o s t e n 23.5.1981 ... 198 98. Dem ok ratiets m u l i g h e d e r
M o r g e n a v i s e n J y l l ands-Po sten 30.6.1981 ... 199
205 206 207 2 1 0 2 1 2 213
215 217 219 2 2 1 223 224 227 228 229 230 Distance
Kr is t e l i g t Dagblad 22.8.1980 ...
Alternati ver
M o r g e n a v i s e n Jyl l ands - P o s t e n 25.8.1981 Er folkestyr e t muligt?
Fl e nsborg Avis 27.8.1981 ...
Det er let at være bagklog
K r i s te ligt Dagblad 29.9.1981 ...
Kri gerisk e døtre
K r i s te ligt Da g blad 7.10.1981 ...
Retorik
Kri s t e l i g t Dagbl a d 17.10.1981 ...
U ND E R V I S N I N G OG UDDANN ELSE E t fjerde gymnasieår
M o r g e n a v i s e n J y l l a n ds -Posten 23.6.1979 ...
Ad ga ngsbe g r æ n s n i n g
Berling sk e Tide n de 20.8.1979 ...
Det skæve D anmark
M o r g e n a v i s e n J y l l and s-Posten 20.12.1979 ...
Sejrens Pris
B er lin g s k e Tidende 2.7.1980 ...
Ge ner a tionssk i fte
Ber l ingske T idende 12.1.1981 ...
E n mo r a l s k historie
M o r g e n a v i s e n J y l l a n d s-Posten 20.1.1981 ...
O p t a g elsespr ø ve i stedet for adgan g sb eg ræ ns ni ng B e r l in gske Tide nde 17.6.1981 ...
L ø s agtige forbindelser
B e r l in gske Tidende 21.7.1981 ...
Å b en t univer s itet
M o r g e n a v i s e n Jylla nd s - P o s t e n 10.9.1981 ...
F olkesk ol ens formål
B erli n gske Tidende 2.11.1981 ...
ERKENDELSE OG VIDENSKAB
M E D I E R O G S A M F U N D
D en 23. april sk rev jeg i Jy llan d s-P o ste n om p re s
sen s forhold til dem o k ratiet og d e m o n stre red e den d ra m atisk e udvikling i pressens situ atio n og m uligheder, som fa n d t s te d i m id ten af forrige å rh u n d red e.
In d til d a kunne m an o p ret
holde d e n idealistiske fo re
stilling, a t p ressen s opgave e r a t b e fo rd re m eningsdan
n elsen gennem en fornuftig d e b a t m ellem oplyste m en
n esker. D enne tankegang, som v a r g rundlagt af 1700- talle ts oplysningsfilosofier, v a r u d p ræ g e t aristokratisk, efterso m kun en forsvinden
d e lille del a f landenes b e folkning v a r i stan d til a t læ se og skrive, endsige del
ta g e i d e n offentlige debat.
D e da p n ed e k lasser v a r fo ru d en d e æ ld re adelige og gejstlige også sto rb o rg ere og em bedsm æ nd, som siden 1600-ta lle t i v id t om fang v a r u d g å et fra d e tte b y ern es ari
sto k rati. D en dannede al
m en h ed v a r altså af b eg ræ n se t om fang og havde n a tu r
ligvis også d e t sk arp este blik fo r sine egne in teresser. D et i e r ingen tilfæ ldighed, a t b e
tryggelsen af ejen d o m sret
te n og d en personlige frihed v a r grundpillerne i den am e
rikanske og d e sen ere euro
p æ isk e grundlove i slutnin
gen af 1700-ta lle t og begyn
d elsen a f 1800-tallet.
Som A natole F ran ce sar
k astisk u d try k te forholdet m ellem overklassens og un
d erk lassen s situation: D et e r alle forbudt, såvel rig som fattig, a t sove u n d e r Seinens broer, a t tigge på gaden og at s tjæ le brød!
E fte rh ån d en læ rte stø rre og stø rre befolkningsgrup
p e r på grund af skolerefor
m er i begyndelsen af 1800- ta lle t a t læ se og skrive nød
tø rftig t og fik rå d og lejlig
h ed til a t købe aviser, fordi ab o n n em en tssy stem et og a n n o n cein d tæ g tern e dels øgede avisernes udbredelse, dels gjorde dem egnede til a v erterin g af d en voksende in dustris p ro d u k ter. Men disse stad ig t voksende m as
se r af avislæ sere b landt al
m uen p å lan d e t og i by ern e h av d e ikke sam m e in te res
se r som a ris to k ra tie t og ej h eller d en sam m e baggrund fo r a t fo rstå og deltage i en k valificeret politisk debat.
P å godt og o ndt v a r disse nye m asser af avislæ sere stem ningsbetonede og m a
terialistisk e og k ræ v ed e un
derholdning og oplysning om de nye forbrugsm uligheder.
D en nye m asseo rien tered e og m asseproducerede presse m å tte d e rfo r i langt højere grad en d d en æ ld re m e- ningsdannende avis blive fik seret p å n yhedsbegrebet, som u den nogen kvalitativ udvæ lgelse og p rioritering af væ sen tlig t og u v æ sentligt e r in d re tte t på d e t ov errask en de, d et p itto resk e, d e t sensa
tionelle.
D et e r d e rfo r sagt, a t d e t ikke er en nyhed, a t en hund b id er en m and, hvorim od d et er en nyhed, a t en m and bi
d e r en hund. D et stem nings- præ g ed e og k o n k rete i al
m enhedens reaktionsm åde fø re r til en dyrkelse af d et p riv ate m ed en blanding af se n tim en talitet og aggressi
on. Snobberi og m isundelse
er to sid er af sam m e sag, som fø re r til snagen i offentlige p erso n ers privatliv, fo r a t m an derigennem k an låne glansen a f d eres succes so m sto f til dagdrøm m e og sam ti
digt finde anledning til for
argelse o v e r d en ulighed, som gør, a t m an ikke i virk e
lighedens v e rd en kan få del i d e t »søde liv«.
D en »gule presse« i A m eri
ka b liv er forbillede for for
m iddagsbladene o v eralt i verd en m ed dens sensatio
nelle d yrkelse af alm enhe
dens nyfigenhed og aggres
sion. Med de elektroniske m edier i d e tte årh u n d red e, isæ r m ed TV og m ed den h astig t voksende inform a
tionsstrøm h a r d en n e sensa
tionelle nyhedsorientering få e t endnu stæ rk e re fodfæ ste. S tø rste p arten af befolk
ningen træ n g e r ikke m eget læ n g ere ned i av isern e end til o v ersk riftern e, som d e r
e fte r b liv er form iddagspres
sens vigtigste indhold v ed si
den af billederne, som e r T V -m ediets sprog.
D et e r sik k ert ingen tilfæ l
dighed, a t teg n eseriern e m ed d eres kom bination af billeder og enfoldige boble
te k s te r e r vokset i u d b red el
se i ta k t m ed d en b re d ere oplysnings- og uddannelses
politik, form iddagspressens oplag og T V -m ediets b e ty d ning.
D et stem ningspræ gede og k o n k re te i disse m ediers v irk em id ler m å nødvendig
vis føre til en sv igtende for
ståelse fo r sam m enhæ ng og p ro p o rtio n er i tilvæ relsen.
Je g h a r ofte i denne forbin
delse c ite re t Fielding, som
v a r ju rist og d esu d en fo rfat
t e r til »Tom Jones«. H an fo r
tæ ller, a t fredsdom m eren i d en d ram atisk e v ild tty v eri- sag b ek lag er sig o v er u b e
standigheden i d en folkelige retsfølelse. »Når d e r e r be
g å e t e n forbrydelse«, siger han, » k ræ v er befolkningen fo rb ry d ere n efte rsø g t og s tra ffe t m ed de stren g este m idler«; »men«, siger han,
»når så m isd æ d eren e r p å g re b e t og s tå r fo ran dom m e
ren , bleg og skæ lvende, øn
s k e r m an ham b eh an d let så lem peligt som muligt, og hvis h a n løslades, m odtages h an m ed h u rra-råb « .
*
D et e r utvivlsom t en eje n dom m elighed v e d m enne
s k e t som a rtsv æ sen , a t ab
s tra k te b e retn in g e r om store lidelser og u lykker gør e t b e
g ræ n se t in d try k p å v o re fø
lelser, m ens en k o n k ret hi
storie om m ere beg ræ n sed e ubehageligheder eller u re t
fæ rd ig h ed e r kan skabe e t voldsom t følelsesopgør. Hvis histo rien d e rtil illu streres m ed billeder – isæ r levende og a u te n tisk e film eller TV – k a n in d try k k e t v æ re lam m ende.
Vi h u sk er en d n u TV -ind- slaget om den v ietnam esiske politiofficer, som fo r åben sk æ rm skød en vietcong- partisan ; hvis virkning dog sløves e fterh ån d en , som v i i TV -A visen h a r se t a u te n ti
ske o p tag elser a f h e n re tte l
s e r i Syd og Øst. H olocaust
succesen v a r også en følge af, a t e t a b stra k t stof blev k o n k re tise ret til a t v æ re e t opgør m ellem to fam ilier. P å godt og o n d t h a r d en k u n st
neriske fiktion, som a rb e jd e r m ed disse virkem idler, d en ne adgang til a t tale d irek te til de m enneskelige følelser, m ens viden sk ab en i sin ge
neraliseren d e form m å om v e je n o v er forstanden.
N år jeg siger: p å godt og ondt, e r det, fordi følelse
u d en fo rstan d e r blind, m ens p å den an d en side fo rstan d u d en følelse e r tom ! F o rfa t
te r e og a n d re m edieforval
te r e h a r a ltså m uligheden fo r a t m an ip u lere m ed eller lefle fo r m en n esk en es følel
s e r og d e rv ed naturligvis give dem e n oplevelse, m en sam tidigt m åske a fsk æ re dem fra a t se d en k o n k re te b egivenhed som e t nødven
digt led i en s tø rre helhed.
Diskussionen om H olocaust
serien h a r vist, a t d en n e tv e ty d ig h e d i d e t m enneskelige fø lelsesliv e r e n vigtig k e n d sg ern in g , som vi skal læ re a t lev e m ed, hvis ikke v o re p ro p o rtio n er i tilv æ re l
sen s kal. kom m e u d af k o n tro l.
Og fa re n e r d e r i fo rv ejen af flere an d re grunde. Vi h a r allered e n æ v n t, a t sto re dele af de n b re d e befolkning alle
re d e i m id ten af forrige å r
h u ndrede, d a tilv æ relsen en d n u v a r forholdsvis enkel, om end d en in dustrielle u d vikling v a r k om m et godt i gang, h av d e vanskeligt v ed a t fo rstå sam m enhæ ngen og fun k tio n en i sam fundet.
D et e r d e rfo r natu rlig t, a t sto re dele af befolkningen i nu tid en s kom plicerede og in te rn atio n alt afhæ ngige sam fund, tro d s e t v æ sen tlig t hø jere uddannelsesniveau, alligevel fø ler sig fo rta b te og m agtesløse o v er for d en øko
nom iske, teknologiske og ad m in istrativ e udvikling. D er tale s om decentralisering, m en udvikles sam tidigt e n c en tralise ret beslutnings
proces g ennem in d retn in g a f en o v e ro rd n e t teknologi, f.
eks. autom atisering, ra tio n a lisering og E D B -styring.
Sym bolet p å denne folke
lige angst og uro o v er en uo
verskuelig sam fundsudvik
ling, som m an fø ler sig u d e n re el indflydelse på, e r b lev e t kam p en m od k e rn e -k ra fte n . D et sta rte d e ironisk nok i
40em e m ed d e såk ald te a to m -m arch er, som dem on
s tre re d e en folkelig p ro te s t im od atom bom ben og fo r d en fredelige u d n y tte lse a f A -k raften . S en ere h a r e t sti
gende a n ta l såk ald t »grønne lister« eller »græ srodsbevæ gelser« g jo rt sig g æ ldende i d en offentlige deb at: m iljø- og fo rb ru g erg ru p p er, E F - m odstandere, boligaktivi
s te r og C h ristia n ia-stø tter og sen est altså a n ti-ato m - k ra ft bevæ gelsen.
B idraget til m eningsdan
nelsen sk e r ikke, som i d en
»m eningsdannende« p resse i d en oprindelige fo rstan d gennem fornuftige arg u m en te r m ellem oplyste m en n esker, m en gennem p å v irk ning af følelserne gennem fysiske m an ifestatio n er så
som m archer, d em o n stratio n er, slagord, b lokader og e f
terh å n d e n d irek te h ap p e
nings. E fte rh ån d e n som bil
ledm edierne få r en b e ty d e lig udbredelse, få r pseudo
begivenheden, som ud elu k k ende a rra n g e res af hensyn til m edierne, sin vigtige plads i m eningsdannelsen.
D et såk ald te ungdom sop
rør, og isæ r s tu d e n te rg ru p perne, v a r d e første, d e r p å ikke-kom m ercielt grundlag u d n y tte d e m ulighederne fo r d irek te a t sp ek u lere i m e
d iern es n yhedsbegreb. V ed a t a rra n g e re fotogene ak tio ner, såsom in stitu tb e s æ tte l
se r og i sin y d e rste konse
k v en s bo rtfø relse r og gidsel
aktioner, fik m an e t b u d sk ab gennem m edierne, som i k ra ft a f Iscen esæ ttelsen træ n g te lan g t in d i e n fo r
svarsløs und erb e vidsthecL, hv o rfra d en ¿enere v irk ed e e n te n n e g ativ t e ^ e / positivt, m en aldrig ligegyldigt p å d e hidtil o v e rsete p roblem er, som m an n u sa tte i fokus.
D et e r ingen tilfæ ldighed, a t disse ak tio n sfo rm er s ta r
te d e på d en politiske v e n
s trefløj, som gennem en op
blussende M arx -d y rk else læ rte af arb ejd erb e v æ g e l
sens k am p m eto d er i a n d en halvdel af 1800-tallet. O rga
nisations- og d em o n stra- tionslinjen v a r n eto p d e t middel, som d en g ryende a r
bejd erb ev æ g else tog i an vendelse for a t frem m e sine in te resse r i økonom isk og so
cial tryghed. Disse m anife
sta tio n e r v irk ed e følelses
m æssigt, indadtil gennem sty rk else a f selvbevidsthe
den, udadtil gennem u n d e r
stregning a f m agten, som p rovokerede til m odstand fra sam fundets side, og som igen sty rk e d e so lid ariteten udadtil.
D et e r en in te res sa n t p a rallel, a t sam fu n d ets politik og r e t n eto p i d enne periode æ n d re d e statu s. Indtil 1870erne o p fa tted e s sam fu n d ets politik og r e t som re s u lta te t af e n fæ lles folke
vilje. D e re fte r o p fa tted e s såvel politik som r e t som r e su lta te t af en kam p m ellem forskellige in te re s se r i sam fu n d et. I d en n e kam p v a r d e t ikke fø rst og frem m est arg u m en ter, m en m agten, som v a r afgørende.
I n u tid en e r d e t også ty d e ligere en d nogen sinde, a t d e t e r in teressern e, som é r afgørende fo r vore handlin
ger. N ationalfølelse, sam fundssind og velan stæ n d ig - h ed e r e fte rh ån d e n blev e t til u artige o rd eller i h v e rt fald ord, som ikke læ n g ere bliv er fo rstået.
F o r d e t e r jo ikke læ n g ere blo^ ideelle b evæ gelser, som a n v en d e r d e m ediegennem - b ry d en d e aktionsform er. E f
terh å n d e n e r »faglige m ø
der«, »blokader«, »sit-ins«,
»besæ ttelser« og a n d re ulov
lige, m en sp e k tak u læ re m an ifestatio n er b lev e t en så norm al fo reteelse, a t m an ikke læ n g ere i m ed iern e få r fo rm u leret spørgsm ålet:
»H vorfor d e lta g er du i d en ulovlige aktion?«, m en d e ri
mod: »H vorfor d e lta g er d u ikke i d e n ulovlige aktion?«
D et e r k lart, a t virkningen h u rtig e re svæ kkes, hvo rv ed m an m å finde m ere og m ere d ram atisk e fo rm er for a t k unne træ n g e gennem lyd
m uren. Til gengæ ld nedsli
des i h u rtig t tem p o e n h v er følelse a f retlig og m oralsk forpligtelse til a t følge al
m indelige spilleregler.
I h v e rt fald som m edlem af en in te resse g ru p p e- eller o r
ganisation ophæ ves den en keltes egen følelse af v elan - stæ ndighed og a n sv a r fo r de m idler, som tag es i a n v en delse i den fæ lles kam p. E lsa G ress e r efte rh ån d e n – lige
som i sin tid Bodil Koch v a r regeringens – k u ltu rd e b a t
ten s e n este m andfolk, n å r h u n f.eks. i en kronik om nationalism en u d stræ k k e r d e tte beg reb til a t v æ re alle bev æ g elsers – h e ru n d e r k v indebevæ gelsers – k ra v p å a t o v ertag e a n sv a re t fo r sine u n d e rså tte rs m eninger og handlinger.
Vi h a r naturligvis d e m as
sem edier, vi fo rtje n er, eller m ed an d re ord: M assem e
d iern e in d g år i e t veksel- virkningsforhold m ed de so- dtale re alite te r. D et politiske system a d m in istrered es tid ligere af en aristo k ratisk eli
te, fo r hvem den seriøse p resse v a r e t nødvendigt og tilstræ k k e lig t m edium . Med de folkelige b ev æ g elser e r d e t følelsen og ikke fo rstan - deh, som d o m in erer m e
ningsdannelsen. D erfo r m å m ed iern e in d re tte sig på a t leve op til den n e æ n d re d e situation, og gennem form id
d agspresse og TV p ræ s e n te res vi d e rfo r dagligt for e t s p litte t og usam m en h æ n gende v erdensbillede, b e stå ende af en flerh ed af in d b y r
des k æ m p en d e m in o riteter.
D agligt opflam m es indig
nationen og aggressionen o v er u n d e rtry k te m in o rite
te r og o v e rsete p ro b lem er i ind- og udland. Men indigna
tionen og aggressionen kan blive uhyggeligt re tn in g s- og hæm ningsløs, efterso m d en indstilles på v ekslende p ro blem er fra dag til dag eller fra uge til uge. T V -m ediet fø rer an i en e fte rh å n d e n vil
d ere og v ildere k eh rau s a f sp ontan- og ekstem poralspil.
F ø rst sk ø jted e vi uge e f te r uge i kanal 22 h e n o v er en ræ k k e alvorlige sam funds
problem er, som på en u n d e r
lig p ro portions- og p e rsp ek tivløs m åde blev g jo rt lige
gyldige u d e n forsøg p å e n sam lende v u rd erin g af m u
lighederne for en løsning af de re js te problem er.
Nu h a r m an g e n ta g et d en ne i v æ rste fo rstan d sem ina- ristiske behandling af b ø rn e
nes situation i dagens D an
m ark. D et e r k lart, a t d en sem inaristiske bølge også m å tte ram m e m ed iern e, e f
te r a t d e n i en å rræ k k e h a r h æ rg e t u n d ervisningssyste
m et m ed k ra v e t om tv æ rfa g og g ru p p earb ejd e. I s te d e t for fordybelse i d e t e n k elte fag og en personlig tilegnelse af fæ rd ig h ed e r h a r m an re n d y rk e t en overflad isk og u fo rstå et kom bination a f m ange fæ rd ig h ed er, som indlæ res i en kollektiv p ro ces, som um uliggør e n indi
viduel egenkontrol a f vid en og forståelse.
Æh, B æh, Buh!
J e g v ed ikke, om d e t e r sjovt at v æ re lille i dag. Men d e t e r ikke altid sjo v t a t skulle stå model til den form fo r m eningsdannelse, som triv e s i dagens D anm ark.
Men en m eningsdannelse p å grundlag af en kvalificeret d e b at b lan d t voksne og fo r
nuftige m en n esk er e r e t krav , som d e t m oderne v el
fæ rd sd em o k rati ikke k an honorere.
I h v e rt fald ikke, hvis d e t e r rigtigt, a t sam fundsudvik
lingen b eg u n stig er følelsen p å bekostning ?f forstand.
I D E O L O G I O G L I V S A N S K U E L S E
Ifølge ordbogen e r en livs- anskuelse e t m enneskes ta n k e r om livet og d ets m ening, dvs. om livets form ål: H vor
fra kom m er vi, og h v o r g år vi hen? O rd et e r ikke m eget m ere end 100 å r gam m elt i d et danske sprog fra ty sk Lebensanschauung.
Vi kom m er b etydningén endnu n æ rm ere i Salm on- sens Leksikon, d e r ta le r om den bestræ belse, e th v e rt tæ n k en d e m enneske n a tu r
nødvendigt h a r for a t skabe sig en tyd n in g og vurd erin g af livet såvel d e t indre liv som forholdet til sam fundet.
L ivsanskuelsen e r altså ik
ke nødvendigvis e t af de sto re og d y re ord, som om f a tte r hele tilvæ relsen, og som sa m m e n fatter indivi
d ets hele livs- og v erd en so p fattelse. Man kan f. eks. som Vilh. A ndersen tale om en læ ges livsanskuelse i b e ty d ningen: Den m åde hvorpå læ gen forholder sig til sine : m edm ennesker, d e r o p fattes som p a tie n te r e ller naturlige processer.
S åfrem t m en n esk et o p fat
tes som udelukkende et indi
vid m ed frit valg af bl. a.
livsanskuelse, e r m en n esk et også personligt ansvarlig for d e tte valg. O p fattes m enne
sk et derim od som e t viljeløst red sk ab fo r y d re k ræ fter:
historien, sam fundet, sprog
et, e r m ennesket blot e t ele
m en t i e t udviklingsforløb, d e r ikke kan v æ re ansvarlig for sit valg.
N år vi som titel fo r denne fo red rag sræ k k e h a r valgt spørgsm ålet: H vem e r vi?, og ' ikke: H vem e r jeg?, er^v i b evidst eller u bevidst gået
ud fra, a t m en n esk et ikke blot e r e t e n eståen d e individ uden fæ llesskab m ed a n d re individer, som eksisten tiali
ste rn e an tag er, m en også e r e t artsv æ sen , som h a r visse fæ llestræ k , d e r nødvendig<- vis giver anledning til e t vis fæ llesskab i b e trag tn in g en og v u rderingen af tilv æ re l
sen.
★
D er e r im idlertid to eller tre e lem en ter af nødvendig
h ed i denne analyse.
D en ene e r om givelsernes:
sam fundets og historiens indflydelse på b e v id sth e
dens: livsanskuelsens d an nelse. D et e r isæ r m arx is
m en, som h a r villet hæ vde, a t de m aterielle forhold, isæ r produktionsform erne i sam fu n d et fu ld t ud bestem m er bevidstheden. B evidsthedén æ n d re r sig im idlertid ikke i ta k t m ed sam fundsæ ndrin
gerne; d e r bliv er til e n h v er tid hos den alm indelige b e folkning e t v ist efterslæ b , som kaldes »falsk b e v id st
hed« eller »ideologi«, fordi den tilslø rer de »reelle for
hold« eller b e n y tte s af m ag t
h a v ern e til a t »legitimere«
d eres m agtpositioner i strid m ed de »objektive« forhold.
J e g skal ikke kom m e n æ r
m ere ind på de ra ffin e red e forsøg på a t forene disse m odsæ tninger, m en blot k o n statere, a t selv den ek s
trem e m arxism e re g n er m ed en m ulighed for a t b ev id st
heden, ideologien, livsan
skuelsen kan p åvirkes ved arg u m en ter, og a t d e r altså fo r så vidt ek sistere r en vis portion frihed.
★
E n anden form fo r nødven
dighed an tag es a f s tru k tu ra listerne, d e r ligesom m arx i
s te rn e b e tra g te r m en n esk e
nes bev id sth ed som e t p ro d u k t af ydre fak to rer. D et e r im idlertid ikke sam funds- • forholdene m en sproget, d e r b estem m er bevidstheden.
E fte r denne op fattelse e r sproget e t objek tiv t system af tegn og sym boler, som m enneskene tro r, de b ru g e r til a t tale og skrive m ed, m en som i virkeligheden ta le r m ed og sk riv er m ed indivi
d erne. D er e r d e t indlysende rigtige i d enne sp ro g b etrag t- ning, a t sproget m å h av e e t v ist alm enm enneskeligt b e - tydningsindhold, hvis d e t ov erh o v ed et skal * k unne bruges til a t m eddele m e- ningsindhoid fra d e t en e in
divid til d e t andet.
De sen este å rs sprogfiloso
fi og v idenskabsteori h a r im idlertid afslø ret en m ere ra ffin e ret sam m enhæ ng m ellem sprog og bev id sth ed e nd den stru k tu ralistisk e og sam tidigt y d e r bidrag til en b e d re forståelse af ideologi
ens og livsanskuelsens b e tydning fo r erkendelsen.
Den fra 1920erne indtil 1960erne alm indeligt h e r
skende erk en d elses- og vi
denskabsteori: d en såk ald te logiske positivism e gik ud fra en nøje sam m enhæ ng m ellem sprog og erkendelse.
E fte r d enne o p fattelse v a r d e t kun m eningsfuldt a t sige noget om virkeligheden, id et m an forestillede sig, a t sproget så a t sige afbildede virkeligheden og a t sproget d e rfo r v a r e t re n t k o nventi
onelt ordsystem , d e r altså
uden stø rre p ro b lem er k u n ne anvendes til a t beskrive virkeligheden. Man kunne og m åtte d erfo r sondre m ellem erk en d else (beskrivelse) og vurdering. D et fø rste v a r en objektiv, d e t sidste en sub
jek tiv ak tiv itet.
S en ere h a r den analytiske og h erm en eu tisk e sprogfilo
sofi e rk en d t, a t den sproglige beskrivelse – og derm ed e r kendelsen – ikke kan v æ re o bjektiv og ej h eller konven
tionel. Man h a r m å tte t e r kende, a t vore b eg reb er e r v æ rd ib eto n ed e, idet de e r k n y tte t til vore form ål og derm ed til m enneskelige in
te re ss e r og behov. D er eksi
s te re r ikke sådanne fæ n o m en er som borde og stole, elefan ter, svigerm ødre og te rro ris te r i om verdenen.
D et, d e r ek sisterer, e r nogle ko n stru k tio n er i forskellige m ate ria le r eller psykiske gen stan d e og p ersoner, som vi b e te g n e r m ed a b strak te ord og begreber, d e r giver u d try k fo r v o rt form ål m ed eller v u rd erin g af genstande eller personer. E t bord e r en g en stan d til a t sæ tte ting på, en stol e r en genstand til a t sidde på. En svigerm or e r en person, hvis forhold til an d re a fh æ n g er a f fam ilieforhold, som igen afh æ n g er af re ts reglerne, m ens en te rro rist e r en person, som lav er ting, vi ikke kan lide, m ens en soldat eller en frih ed sk æ m p e r lav er noget, vi kan lide.
Ideologikritikken, som fe
jed e hen o v er v erd en m ed s tu d e n te ro p rø ret i slutnin
gen af 60eme, v a r en udløber af den h erm en eu tisk e sprog
filosofi og videnskabsteori, som fastslog, a t erkendelsen altså ikke, som den logiske positivism e antog, kunne v æ re objektiv, m en kun in
tersu b jek tiv , afhæ ngig af d et vfeerdifællesskab, som e k sistere r m ellem m en n e
skene. P å den anden side må d et v æ re e t p rak tisk og vi-
d enskabsetisk krav, a t m an tilstræ b e r stø rst mulig k lar
hed og entydighed i b esk ri
velsen ved a t p ræ cisere de forudsæ tninger, m an går ud fra. D et kunne d erfo r ikke v æ re rigtigt, n år n y m arx is
m en ville gøre gæ ldende, at al subjektivism e e r tillad t li
gesom al videnskab e r poli
tik. D er m å im idlertid v æ re g ræ n se r for den sproglige frihed alene af prak tisk e grunde, eftersom sproget jo skal kunne bruges som m ed delelsesm iddel, og eftersom d e r i h v e rt fald f. eks. aldrig kan v æ re tvivl om, hvorvidt d e r findes én eller to gen
stan d e af en b estem t slags på e t billede; m an kan jo b a re tæ lle.
★
Men vi kom m er nu til en tredje slags nødvendighed.
T idligere v a r d e t som n æ v n t den alm indelige opfattelse, a t sproget e r en konvention, og a t m an i p rincippet selv b estem m er sprogets stru k tu r og indhold, og a t den k o r
re k te sproganvendelse b are e r noget, m an skal læ re. F o r
søg m ed udviklingen af børns sprog viste im idlertid, a t børn kunne læ re a t tale ko rrek t, selv om de i d e t v æ sentlige talte m ed an d re børn. A m erikaneren Chaim Chom sky slu tted e af denne og an d re om stæ ndigheder, a t sproget m åtte skyldes en sæ rlig evne, som e r m edfødt ligesom an d re anlæg, og a t den s tå r i forbindelse m ed en b e stem t d y b d e stru k tu r eller gram m atik, som e r fæ lles for alle sprog, m ens o v erflad e
s tru k tu ren b estem m er, om m an kom m er til a t tale dansk eller kinesisk.
★
D et e r klart, at m an h e r n æ rm er sig e t af de m est in trik a te og spræ ngfarlige spørgsmål: H vad e r n a tu r og hvad e r kultur?
Det, d e r adskiller m en n e
skene fra (de andre) dyr, e r
n etop evnen til a t skabe sprog og, derm ed at skabe kultur, hvorved m enneskene in d re tte r om givelserne til d eres egne formål.
Ved a t søge tilbage til tidli
g ere lag i historien og til e t
nologi, dyrepsykologi og an d re videnskaber, kan vi nok h en te nogle forestillinger om sociale, retlige, etisk e og r e ligiøse behov. I h v e rt fald er d et en k en d t sag, at m en n e
skene altid h a r lev et i sam fund; oprindeligt m indre fa
m ilie- og slæ gtssam fund, se
nere stø rre by- og sta tssa m fund. D yrepsykologerne kan da også sandsynliggøre, a t en social organisation e r nød
vendig allerede af hensyn til m en n esk eb arn ets m eget lange m odningsproces.
M ennesket er, som alle re de A risto teles (384-322 f.K.) sagde det, e t socialt d y r (zoon politikon). Men selv om filosofferne lige siden h a r forsøgt a t tæ n k e sig frem til m enneskets in d erste n a tu r, h a r d e t vist sig, at v eks
lende tid e r h a r indlagt deres egne e rfa rin g er og id eer i m en n esk ets n atu r, d e r lige
som den le tte bølge h a r an tag e t him lens farv esk æ r.
D enne jø d isk -k ristn e m en n esk eo p fattelse dannes, i M iddelhavets bysam fund – i P alæ stina, G ræ k en lan d og Rom – o. 500 f. K. og radikali
seres af K risti forkyndelse.
En ny re t og m oral s tå r til rådighed, n å r sam fundsfor
holdene fo ran d re r sig så m e
get, a t de o v erlev ered e re g ler ikke læ ngere kan sikre de væ sentlige' sociale in te re s
ser.
Den individualistiske kon- tra k ts - og an sv arstæ n k n in g se jre r fuldt ud i lovgivningen og retsp rak sis i slutningen af 1700-tallet, e fte r a t kirk en havde k æ m p et h e rfo r i m ere end 700 år. En ideologi s e jre r ikke iu ld t ud i praksis, før end de m aterielle forhold e r til stede.
Men allered e m ed d e b o r
gerlige d em o k ratiers se jr v a r d er sa t h e lt nye økono
m iske, politiske og m oralske k ræ fte r i bevæ gelse. D en tekniske og industrielle r e volution h a r sk ab t h e lt nye m uligheder for a t h æ v e le
v estan d ard en , m en sam ti
digt stillet nye k ra v til orga
nisation og arbejdsdeling.
D en liberale » n atv æ g ter
stat« i d e t 19. å rh u n d red e, hvis opgave blot v a r a t sik re ro og orden indadtil og u d a d til, afløses af den sociale
»velfæ rdsstat«, hvis opgave e r a t skabe v elstan d og en social balance i v æ rd ifo rd e lingen i sam fundet. Den poli
tisk e overbygning p å denne sam fundsudvikling h a r soci
alism en v æ ret!
I d en n y e ste tid h a r gam m elliberalism en få e t en vis renaissance gennem F rem sk rid tsp a rtie ts p ro tes t mod b u re au k ra tie t og sk a tte stig ningerne, som e r reg u lerin gernes nødvendige følge
svend.
I de sen este å r h a r vi s e t frem kom sten a f nye utopier, som på n y m en e r a t ku n n e u d tale sig som m en n esk ets
»sande« eller »virkelige« n a
tu r, og fastslå h v ad d e r e r
»falske«, og h v ad d e r e r
»sande« behov. »A lternati
ve«, landsby- og kollektiv
sam fund, h v o r m enneskene kom m er hinanden ved kon
k u rre re r m ed m id tero p rø re ts m oralske lighedssam - fund, som på m ange ip åd er ligner m iddelalderens gilde- og laugssam fund. H vis m an b e tra g te r disse a n ti-v æ k st
sam fund som sym ptom er på den økonom iske udvikling i 70eme, e r d et rim eligt a t op
fa tte disse teo rier som ideo
logiske forsøg p å a t g øre en dyd af nødv.endigheden. 0- v æ k stid een m o d sv arer m e
g et passende d en økonomi
ske stilstand, som sk ab tes a f energikrisen i begyndelsen a f 70eme, og landsby- og
laugssam fundets m oralske væ rdifordelingssystem m odsvarede p å sam m e m&de den økonom iske stagnation, som b eh ersk ed e sto re d ele af m iddelalderen.
Men disse e rfa rin g er fra den politiske idéhistorie gør d e t k lart, a t m en n esk en atu ren e r vanskelig a t fortolke, fordi den fo ran d re r sig m ed de forhold, den selv sk a b e r i k ra ft af sin intelligens. M en
n esk et e r ikke blot e t k u ltu r- skabende væsen* m en også opportunistisk, id et d e t kan tilpasse sig de y d re forhold.
Men naturligvis e r d e r g ræ n se r fo r m en n esk ets til
pasningsevne, og naturligvis e r d e r også udviklings- og sam fundsforhold, som er
»bedre« end andre. Indivi
duelle psykiske og som atiske sygdom m e, sam t krim inali
te t og social uro e r ”sym pto- m er på fejl eller m angeler i leveforholdene, og m eget ty d e r på, a t d e t e r vanskeligt fo r m enneskene a t tilpasse sig d en byudviklings- og ra - tionaliseringsproces, som e r m od sty k k et til e fte rk rig s
tid en s teknologiske u d vik
ling.
Alligevel e r d e r ingen grund til a t tro, a t d en en e ideologi eller utopi om sam fu n d et b a se re t p å fo ru d sæ t
ningen om en en k elt »rigtig«
fortolkning a f m en n esk en a
tu re n e r b ed re en d d en a n den. Risikoen vpd a t overla
d e afgørelsen til en e n k elt eller en elite af m ag th av ere e r a lt fo r stor. E rfarin g ern e fra Ø steuropa og m ellem krigstidens d ik ta tu re r i v e st e r skræ m m ende. P a tie n te n dør ellei* sk ran ter, m ens syg
dom m en udryddés!
D et en este, m an m ed en stø rre g rad a f sik k erh ed kan ud tale sig om, er, a t m en n e
sk et b åd e e r e t individ og e t sam fundsvæ sen m ed behov for b åd e frih ed og try g h ed . D et p å d e tte v estlige k ri
sten t-h u m an istisk e id é
grundlag opbyggede dem o
k ra tisk e politiske sy stem gør d e t m uligt fo r d e forskellige to lk n in g saltem ativ er a t ko n k u rrere på lige fod, såle
des a t d e positive to lkninger få r en chance fo r a t b e fo rd re m enneskelig lykke og frem gang, m ens d e neg ativ e løs
ningsforsøg k a n blive opgi
v e t i en gradvis tilpasnings
proces, h v o r idém æ ssig sk a
b en og m ateriel udvikling gensidigt in sp irere r og p å v irk e r hinanden.
D et en k elte m enneske h a r i denne proces behov fo r en .ideologi eller livsanskuelse, d e r opbygges p å grundlag af h ans e g en sk ab er og in te re s se r og som på den ene side gør d e t m uligt fo r ham a t se sig selv som en del a f en h istorisk og social helhed, d e r giver hans liv m ening og b etydning ved a t forlæ nge h ans id ee r ud i o m verdenen og på den an d en side fin d er sty rk e i o m verdenens accept.
Men ideologien k an ik k e v æ re tilstræ k k elig til a t sk a
b e e t positiv t forhold til v ir
keligheden og m uligheden fo r en realistisk og d e rm e d hensigtsm æ ssig – o rien te ring i tilvæ relsen. Som vi h a r set, k an ideologien v æ re falsic, id et den ikke m odsva
re r individernes virkelige in
tere sser. D en k an også v æ re to ta litæ r, h v o rv ed indivi
d e rn e en te n fralæ g g er sig a n sv a re t e ller frata g es a n sv a re t fo r en individuel stil
lingtagen til en politisk, m o
ralsk eller personlig konflikt.
I den n e hen seen d e kan såvel politiske som religiøse id eo logier gøre k ra v p å e ller t je ne som undskyldning fo r handlinger, d e r m åske tje n e r h elt an d re form ål eller ih te r- esser.
D enne m eningsdannelse e r nødvendig fo r m en n esk et og sam fundet; d e n m å n a tu r
ligvis re sp ek te re virkelighe
dens og tæ n k n in g en s love, m en i øvrigt m å d en så v id t m uligt h av e frih ed til a t k o n s tru e re eller re k o n stru ere sin vision af m enneskelivet og sam fu n d et og virk e for a t
realisere sine visioner eller re k o n stru k tio n er. D et følger af den om stæ ndighed, a t m en n esk en atu ren ligesom G uds ansigt e r sk ju lt fo r os.
Vi k an k u n forsøge a t fam
le os frem m ere e lle r m indre i blinde, m en m ed ideologi
ens e lle r livsanskuelsens lygte fo ran os, som m in ear
b ejd eren s lam pe i d e m ørke m in esk ak ter.
Vrøvlet i DR
MARXISMEN e f 'd ø d , vrøvlet lever! .
Revolutionens to rd en b li
v er altid stjåle t af m iddel- m ådighedén, som u d n y tte r de elendiges utilfredshed til egen fordel.
R e so lu tio n e n handler nem lig ikke om m agten, m en om hvem d e r skal have m agt.
D en danske k u ltu rrev o lu tion i 60’e m e v a r ikke et opgør m ed kapitalism ens undertrykkelse af arb ejd er
klassen, som den m arx isti
ske teori ville bilde sig selv og om verdenen ind. H erre
gud, disse m arxister, som knap nok h a r set en a rb ej
der, v a r jo alle sam m en borgerskabets forkæ lede børn.
S ådan som Dostojefskij og T urgenjef beskriver de ru s siske n ihilister for m ere end et århundrede siden.
Disse sønner, som hader deres fæ dre og derfor med kyshånd g rib er til en ideo
logi, som forgylder deres had og selvforagt og tillad er dem at begå en hvilken som helst forbrydelse.
Deres aggressive selvret
fæ rdighed og hovne øm
findtlighed e r intetsteds b e
skrevet så uhyggeligt p ræ - cisist som i »Idioten* og »De besatte*. Idealisten e r ikke en stæ rk, m en en svag p e r
sonlighed.
Dostojefskij forudså, at de russiske sønners forræ deri ville føre til sovjetstaten, hvori de ti udvalgte hersk er over de ti tusinder af sla
ver. H an forudså også, at grådigheden og m iddelm å
digheden ville afløse adels
m andens dyder.
M arxism en v a r den m u r- bræ kker, hvorm ed m an n ed
brød elitens autoritet. U nder foregivende! af, a t sagkund
skaben e r undertrykkende, og med påstand om, a t v i
den ikke k an v æ re objektiv, fik m an skovlen u n d er ek s
perterne, som d isk ret blev lem pet til side, hvorved d er v a r fri bane for vrøvlet.
N år objektiviteten e r død, er enhver subjektiv sandhed lige så god, som en hvilken som helst anden.
P å universiteterne afslø
redes det såkaldte »studen
teroprør« h u rtig t som ra m bu k for m iddelmådigheden, d er anvendte m arxism en, som den trojanske hest, der listede oprørerne inden for m urene, hvor de v a r sva
gest, og h vor de ly n h u rtig t overtog m agten og fordelte posterne imellem sig.
I MEDIERNE v ar d er sam tidigt skabt fri bane for vrøvlet, idet det v ar fa st
slået, a t sandheden er sub
jektiv, og at den ene m e
ning derfo r er ligeså god som den anden. Men sand
heden er ikke alene subjek
tiv, den e r også politisk, h v o refter det stæ rk e enga
gem ent e r m ålestok for sandheden.
Den efterhånden- trag ik o m iske sag om kern ek raftb e
handlingen i DR e r et eks
empel på, hvordan m an ta le r forbi hinanden, fordi m an opererer med forskel
lige sandhedsbegreber. Og R adiorådet afgør så sagen på god dem okratisk vis ved en afstemning.
Men herm ed overanstren-r ger m an dem okratiet; hvad d er e r sandt og lovligt kan ikke bestem m es ved flertals
afgørelser i råd og nævn.
N aturlovene lever deres eget liv, u fo rsty rret af den menneskelige vilje, og sam fundets love vedtages i F ol
ketinget.
S agkundskaben og eksper
tern e k an m an i dem okra
tiets navn koste ru n d t med, fo r den engagerede jo u rn ali
stik k an altid finde den
»ekspert«, h an skal bruge.
Og Herregud, ekspertens m ening e r i virkeligheden ikke bedre end andres, ren t bortset fra, at den er b e stem t af hans egne in teres
ser.
F ra a t væ re en principielt rigtig og gavnlig besindelse- på erkendelsens interesse- bundethed, e r ideologikri
tik k en blevet et v ilkårligt terrorm iddel, hvorm ed m an brin g er sine m odstandere til tavshed ved at beklikke d e
res m otiver i stedet for at ly tte til deres argum enter.
INGEN, som h a r øren at høre m ed og øjne til at se, k an væ re i tvivl om, at DR fak tisk h a r lad et sig b en y t
te af angsten for og bevæ gelsen m od atom kraft. D et h a r vi jo oven i købet p a p ir p å fra Radioavisens chef. Ligesom statsm iniste
re n h a r h an overgivet sig til angsten, d e r h a r v æ ret så udbredt, fordi d er bevidst h a r v æ ret spillet op til den bl. a. af D R ..
Men DR h a r ikke så m e
get v æ ret fo rb ry d er som of
fer. M iddelmådighedens overtagelse af m eningsdan
nelsen h a r gjo rt jo u rn ali
sten til både anklager, dom m er og bøddel. H an behø
ver ikke at vide, m en h a r lov til at tro, h an behøver ej h eller spørge dem, d er
ved bedre, for de e r ikke trovæ rdige. A t han ved at koncentrere sig ensidigt oqi angsten for k ern ek raften kom m er til at hæ lde ben
zin på det bål, som p yro
m anerne i forvejen h a r an tæ ndt, er en beklagelig e l
ler glædelig konsekvens alt efter indstilling.
N ettoresultatet af denne
holdning h a r altså væ ret, at v røvlet h a r k u nnet gå lige igennem m edierne, som stod vidåbne for dem, d er gad bruge dem. D erfor e r det alligevel rigtigt, at DR h a r frik en d t sig selv for m is- sionsvirksomhed, for m an vidste jo ikke bedre.
Men ligesom tilhæ ngerne af Oxfordbevægelsen i 30’-
rne bekendte de sm å tyve
rie r fra køkkenræ kken, h ar DR dog klogeligt bekendt nogle små synder og h a r derm ed skaffet sig syndsfor
ladelse.
Og frikendelsen m å væ re betinget af, a t historien ik ke gentager sig.
A f Stig Jørgensen,
professor, dr. jur.
D et v a r d e n svenske d ig ter Esa jas T egnér, som fo r m ere end e t årh u n d red e siden ud ta lte de ord, som se n e re blev bevingede: D et du n k elt sag
te, e r også d e t d u n k elt tæ n k te .
S en ere h a r v id en s k a b e n 1 b e k ræ fte t d ig teren s po eti
ske vision, id et m an h a r k u n n et s æ tte en slags ligheds
teg n m ellem tan k e og sprog.
Sproget h ø re r ligesom d en logiske tankevirksom hed hjem m e i d en v e n stre h je r
nehalvdel, m edens fan tasi og sund fornuft h ø re r hjem m e i d en højre halvdel.
D en fran sk e v idenskabs
m and og d ig ter R énan ople
v ed e d et ligefrem , som oxn hans bev id sth ed besto d a f to delvist selvstæ ndige perso n ligheder, h v o raf d en ene fik ideerne, d e videnskabelige og de digteriske, m edens den an d en k ritisered e og so rte re d e d e m yldrende ideer.
H jem efysiologiske forsøg m ed »split brain«, dvs. en hjerne, hvori forbindelses
linjerne m ellem h ø jre og v e n stre halvdel e r afskåret,;
h a r vist, a t h jern e n fak tisk fu n g e r e r som to adskilte personer, n å r de y d re ind
try k ikke g å r til begge h je r
nehalvdele.
H a r m an tje k s , v ist d e a h ø jre hjern eh alv d el e t fa r
v e t lys gennem hø jre øje og d e refté¿ sp ø rg er personen, hvilken fa rv e ly sé t havde, s v a re r d en v e n stre halvdel, som ingenting h a r set, h en i v e jre t, m ens d en h ø jre h alv del, d e r ikke k an tale, v e d a t
ry s te p å personens h oved k an fo rtæ lle d en v e n stre Ju^lvdél, a t sv a re t v a r fo r- püert, h v o re fte r d en ly n h u r
tig t k a n r e tte fejltagelsen.
I N u e r forholdet 'm ellen*
sprog, tan k e og virkelighed ikke så enkelt, som m an en gang tro ed e, nem lig a t sproget b a re e r e n afspejling af tan k en , sjpm igen afsp ejler vore sanseindtryk. T v æ rt
im od e r h jen & n in d re tte t p å en m åde, som s æ tte r d e n i s ta n d til a t re g is tre re og b e
a rb ejd e san sein d try k k en e i overensstem m else m ed e$
b e stem t »program« p å sam -
nle måde
Softi én E D B -tnä- skine.D et »program«, h jern e n art& jd er m ed, e r b a re ikke så en k elt som E D B -pro- gram m et, d e r k u n k an sv a re i form a f ja/n ej, m en ganske vist i e n svim lende fa rt, H je rn en derim od lean tæ rtke, og d e t b ety d er, a t d en k an a n v en d e »begreber*, 90m ec alm indeliggørejse (generalir seeing) af visse e g e n s k a tø r v ed e n r& kke k o n k re te fæ ? n om ener. D en k an f.e k s . b ru g e b e g reb e r som »sort«,
»kold«, »stor«, »hest«, »gud#
esv.
D et fæ lles fo r b e g reb e rn e er, a t de tilh ø re r tan k en s el
le r Ideens v erd en , og altså ikke findes i virkelighedens v erden. D er findes altså in
gen h e ste og b orde og stole i virkeligheden, m en d e r fin
des nogle d y r og k o n stru k ti
oner, som vi i k ra ft a f v o r tankevirksom hed og v o rt begrebssprog k a ld e r sådan.
D e beg reb er, som sp ro g et b e s tå r af, e r a ltså d e elem en
te r, som tan k ev irk so m h ed en b e s tå r af. D en v e n stre h je r
n ehalvdel e r fo rtrinsvis ind
r e tt e t til a t fo retag e d en n e intellek tu elle og sproglige b earb ejd else af v ore sanse
in d try k såvel u d efra som in
d e fra kom m ende. Og d é t e r en n y ttig virksom hed fo r m en n esk et, som en e a f alle d y r e r i sta n d til a t tæ n k e i b e g reb e r og d erm ed a n v en de e t sprog til udveksling af e rfa rin g er m ellem individer
ne og til a t overføre e rfa rin g e r fra g eneration til gene
ration.
M enneskene kan d e rfo r lø
se langt flere p ro b lem er en d an d re d y r og b]L a. skabe kul
tu r, dvs. tilpasse om givelser
n e til d e res egne formåL Men livet e r jo ikke b a re p ro blem løsning. D et e r kun nu tid en s stp re h æ r a f triv sle re og pro b lem atére, som om r sk riv e r tilv æ relsen til p ro blemer» som k a n løses, og
d e rfo r også k ræ v e r nogen til a t løs§ dejn.
M ennesket le v e r —m etj en om ksrivning af é t k e n d t c ita t _ ikke af ån d alene. M enne
sk en e e r ikké b a ré tæ n k e n de, m en også følende v æ se ner. K æ rlighed, had, hengi
v enhed, afsk y e r sp ontane følelser, og <Let e r også s&daa n oget som føtølgen a fv a rm e , kulde, sult, og følelsen a f a t v æ re v eltilpas eller syg.
M an k a n selvfølgelig t e s k e o v e r sine følelser og årsa g ern e til dem , og h v a d
man
k a n gøre fo r gt tilfred sstille
beäageiige a g up4gå ile ttbe?
bageHge følelser. P e t e r Í9 neto p »foømåtet« m ed Utø&r
■eene, a t de k ap gtve h je n ie a jtfgnaler, aom. gen så k an give á g til a t ty n k g over.
E ller som d e t e r sagt af en af disse digtere, tan k e n u d en følelse e r tom , og følelse liden tan k e e r blind.
D er etø fø terer altså en nødvendig arbejdsdeling m ellem tan k e og følelse, d é í dog ligesom al a n d en a r bejdsdeling fo ru d sæ tte r e t sam arbejde, id et tan k e n og følelsen g e n ^ d ig t fo ru d sæ t
t e r ' hinanden,*m en e r p rin cipielt forskellige.
Og h erm ed e r vi n å e t frem til sagen. A t tæ n k e og a t føle e r to forskellige ting, og n å r d e t i d e sen ere å r e r b lev e t alm indeligt, a t selv halvdan
nede p erso n er b lan d er b e
greb ern e sam m en, e r d e t u d try k fo r d en sproglige u k la r
hed, som a fslø rer d en u k lare tanke.
★
D et e r efte rh ån d e n b lev e t alm indeligt, a t mpn »føler«, n å r m an skulle »tænke«. I h v e rt fald e r d e t v ed a t blive e n fa st b estan d d el a f d e t — isæ r i m edierne — flydende vulgæ rsprog, a t de alvorUge d iskussionspartnere »føler«, a t sagen forholder sig p å en m åde, eller »føler«, a t en m e
ning e r rigtig eller fo rk ert.
D enne tiltag én d e beg reb s
forvirring k an n æ p p e v æ re en tilfæ ldighed, og d e r e r da også a n d re teg n p å e n tilta gende u k larh ed og m angel p å præ cision i d e t sproglige u d try k . E n a n d en galoperen
d e sygdom i m ediesproget e r den ste reo ty p e tilføjelse til en beskrivelse eller en for
tolkning: »på e n e ller andeil måde«, siger m an m ed en op
givende, ja næ rm est afm æ gr tig håndbevæ gelse. U d try k k e t k a n v a rie res m ed o rd e t
»Ussonu, d e r e r u d try k for sam m e m angel p å evne eller
vilje til a t finde frem til en p ræ cis analyse eller fortolk
ning af keiidsgerninger etter følelser.
Men m an t ø n også v eg a t kom binere u d try k k en e fø r- doble g rad en af usikkerhed.
p e t tre d je stan d p rd ele- m en t i vulg æ rsp ro g et e r i endnu h ø jere g rad u d try k fo r denne om siggribende usikkerhed og b ehov fo r til
slutning og accept. D et e r n æ ste n m uligt a t m åle g ra
d en af usik k erh ed hos d en talen d e v ed a t tæ lle a n v en delsen af d e t lille »ikk’«.
»Detuføler jeg altså, ikk'!«
E n v id ere vuigarisering a f sproget fin d er vi i anvendel
sen a f o rd e t »du« i ste d e t for
»man«. »Når du sid d er h e r og fry ser, så siger d u a ltså også til dig se lv ...«.
E n h v er k an v ed n æ rm e re e fte rta n k e se og høre, a t d e t e r ulogisk og u p ra k tisk a t anvende o rd e t »du« om sig selv, ligesåvel som d e t e r uh oldbart a t foregive ukendskab til egen v u rd e ring a f en sandsynlighed, n å r m an, som v u lgæ rsproget gør»
an v en d er u d try k k et: »Det tro r jeg næppe«.
A nvendelsen af »du« i ste d e t fo r »man« e r naturligvis en afsm itning fra engelsk
»you«, som n æ ste n h e lt h a r afløst »one«. Men d e t e r e t eksem pel p å en neg ativ a f
sm itning, fordi sp ro g et bli
v e r fattig ere og m ere u p ræ cist.
D et sam m e g æ ld er i p a
re n te s b e m æ rk e t o rd et
»starte«. E rik P åsk e re fe re red e engang Poul R eu m ert fo r d enne replik: »Det e r p å galopbanen, m an s ta rte r, h e r beg y n d er vi!«
E ndnu v æ rre e r d e t b lev e t m ed fo rstav elsen »op-«. Al
ting s ta r te r op e fterh ån d en , u d en a t nogen k an give nø
gen fornuftig forklaring på, h v o r d e t »op« kom m er fra, og hv ad d e t skal bruges til.
N år så noget e r » sta rte t op«, en sag eller en ak tiv itet, så »kører« den. A lting kø rer;
e t k u rsu s kører, e t arb ejd e kører, en tan k eg an g tø r e r ! E r d e r nogen, som h a r se t e n
»sagkører«? D et e r d e r ikke, m en engang v a r d e r noget, som h ed en »sagfører«, og d e t v a r noget h elt an d et.
I d e t kau d erv æ lsk af M arx og sociologidansk, som e r b lev e t om gangssproget i m ange sm åakadem iske og d e rfo r h alv d an n ed e k red se, fy g er d e t også m ed ord som
»relevant«, »hensigtsm æ s
sig«, »fungere« osv., u d en fo rståelse for, a t in te t k an v æ re re lev an t og h ensigts
m æ ssigt i al alm indelighed.
K un i forhold til en hensigt, e t mål, k an e n handling v æ re hensigtsm æ ssig og relev an t.
F u n g ere gør m ask in er og grupper, m en ind iv id er h a r d e t r a rt e ller k la re r sig godt.
D et e r k lart, a t sp ro g et a f
sp ejler tanken, eller sn a rere tan k e r. F o r sp ro g et e r også noget upersonligt, som d en talen d e m å r e tte sig ind e f
te r, hvis h an vil gøre sig h åb om a t blive fo rstået. D et e r d e t s tru k tu ralistern e m en er med, a t d e t ikke e r os, d e r ta le r m ed sproget, m en sproget, d e r ta le r m ed os.
S let så slem t, som d e t lyd
er, s tå r d e t selvfølgelig ikke til. Som tæ n k en d e og han d lende v æ se n e r b e stem m er vi selv for stø rsted elen s v e d kom m ende, h v ad vi vil sige.
Men d e r e r d e t sande i b e
tragtningen, a t o rd en e n a
turligvis ikke e r v o re egne, som vi kan bruge e fte r b e hag. D et e r vel ikke fo rk e rt a t kalde e n h e s t for e n ko, m en d e t e r up rak tisk .
V æ rre e r d e t dog, a t sprog
e t k an udvikle sig til e t kli
chésprog, som e r u d try k fo r d en talen d es uselv stæ n d ig - hed og usik k eth ed . D et ab
su rd e te a te r h a r m o ret sig m ed a t afsløre d en n e m e-
ningsløse »baby-talk«, som d et konventionelle sprog k a n udvikle sig tiL D et, jeg h a r v ist m ed d e t foregående, er; a t vulgariseringen trodH denne k ritik a f dagligspro
get, sk rid er frem m ed storm skridt.
M en klicheerne afsp ejler ogs&den forestillingsverden, som # dom inerende i sprog
udviklingen. Og i n u tid e n e r d e t ikke a risto k ratiet, a k a dem ikerne eller dig tarn e, som p ræ g e r sprogudviklin
gen; 0£ d e t e r & k s b e lte r d eres verdensbillede, som giver sproget d e ts b e g re b e r og d e ts problem stillinger.
D et e r i fø rste ræ k k e jo u rn a
liste r og an d re m ediefolk og dem , de id en tific ere r sig m ed, d e r sk a b e r sprogudvik
lingen og d e res k lich eer eller paradigm er, som d e t h e d d er 1 videnskaben.
Is æ r TV h a r e n »enorm?
gennem slagskraft* D erfor også den n e voldsom m e sproglige inflation, som b e ty d er, a t ingen gradbøjning læ n g ere e r mulig, efterso m k u n su p erlativ ern e e r til
bage. Og isæ r T V -m ediets bev id ste forsøg p å a t fje tn e elitesproget og p ræ s e n te re
»folket«, m ed fø rer fa re n for, a t v i m øder ikke befolknin
gen, m en e n ideologisk kon
stru k tio n »folket«, to m \ re g len e r afsp altn in g er af jo u r
nalistens e g én personttghøg,' Is æ r n å r Journalism en sk al v æ re »engageret« og *kri*
tisk«, og d é t h a r tm an « Jo b estem t, a t d e n skQl v æ re , så f å r m an i ste d e t fo r foräkeffir ge folkelige sprog, e t fæ lles in d fo rstået, afm æ g tig t tig prim itiv t vulgæ rsprog.
Men d e t e r k lart, a t om en d jo u rn alisten e r anledningen til m egen sprogforringelse, e r h a n ik k e årsageQ. A rsagen m &tilBels'sV ges Falm inaeii- ge lovm æ ssigheder, d e ls ¿ a l
m indelige politiske og p æ f ø - gógiske iprhold.
S proget u d v ik ler sig n a turligvis, og udviklingen p n eg g s a f éeffl, soqa t e ^ g |- v e n situation e r dom ineren
de. T idligere tid e rs elite k a n ikke læ n g ere i så bøj gf$Ql kontrollere og sty re »rigs
sproget«. i n u tid en e r d é r så m ange, som ikke alene k a n
|æ s e og skrive, m en også føl
ge m ed og d eltage i e n of
fen tlig d eb at, id et u d d an n el
sesn iv eau et i d e n se n e ste g en eratio n e r eksplosivt fo r
b ed ret.
I ta k t b e z m e d e ? d e n al
m indelige ^åkal4.W »demo^
kratisering« " s k re d e t frem . F lere og flere h a r b åd e r e t tU og m ulighed fo r a t blan d e sig i d e res p riv ate a rb e jd s- og botygforfrold og offentlige anliggender. M en d e t e t
k lart, ø d a n s tø rre fælles*
n æ v n e r tro d s a lt b e ty d e r i f lav e re niv eau fo r præ cistøn og nuancering, såv el i tan k # som i sprog. A lm ue ka n eks|*
ste rø p å aUe niv eau er, h v il m an g erm ed f o rstå r e n m id - deb&gdighed, som h v e rk en e rk fö d e r e lle r re sp ek te re?
sin ^gen begræ nsning.
Dem se n e ste generation^
p d fp g o g isk e pplitik» d e r ik
k e b a r lag t v æ g t p å d e t k o r- -) re k té skriftlige u d try k , sft m eg et som på flet Irjé m undtlige foredrag, som ik
k e h å r sig tet så m eg et m o4 vid en son) »forståelse*, og sopa h a r p rio rite re t »oplevel- se« og »motivering* h ø jere end disdpljg) og selvstim ule
ring, h a r utvivlsom t b id rag e t v æ sen tlig t til d e n sproglige u sikkerhed. P e t e r n u sådan, a t k u n d et, f ø r e r n ed fæ ld e t i skrift, e r r e t fo rstået!
P e n n e kom bination a f år*
s?ger
fø rte a ltså til e t fo rh å-¡bfutiig utøjsjgtet
F or e n alm ue e r ikke eg n et t ö dem okrati. Øg fevor sproget g å r ud, g å r v rø v let ind.
DerfOf m å m an håb e, a t isæ r jo u rn alister og an d ré, som h en v en d er sig til alm en- Keden, læ g g er Sig p å sinde, a t vu lg æ rsp ro g et e r farlige^
r e e n d dynam it.
