Den herskende klasse i
skal forvente nogen taktre
gulering, medens statsmini
steren uimodsagt hævdes at lade sig udbetale kr. 442.242.
Hvad socialministeren selv får i hyre ved jeg ikke, men det er utvivlsomt mere end de 120.000 kr.
Det samme hykleri kan man spore i Flindt Petersens afsløring af Ekstrabladet.
Netop de metoder, som kri
tiseres hos dette blad, er jo nøjagtig de samme, som Flindt Petersen kritiseredes for i tidligere udsendelser.
Meningen var at afsløre mis
forholdet mellem Ekstrabla
dets politik og dets metoder, medens afsløringen af hykle
riet betjener sig af E kstrab
lads-metoder.
Ekstrabladet kritiseredes for at aftrykke et brev, man havde fået kendskab til ved uretmæssigt at skaffe sig adgang til en lejlighed, me
dens Flindt Petersen selv i en tidligere udsendelse be
nyttede sig af et uretmæssigt tilgået brevudkast i sin afslø
ring af et korruptionsforsøg.
Udsendelsen gav også ud
tryk for forargelse over, at Ekstrabladet og dets journa
lister tjener store penge på at tale for lighed og solidaritet med de svage i samfundet, medens samme Flindt Peter
sen ubestridt tjener stjerne- gage på at afsløre andres hykleri på dette punkt.
Den herskende klasse er ikke som Ritt Bjerregaard
påstår med den ene halvdei af sin bevidsthed de fæle ka
pitalister, ej heller dem som findes opm archeret i det an
det af den dobbelte bevids
theds aflukkede rum, nemlig de højtlønnede offentligt an
satte tjenestemænd og funk
tionærer.
Den hårde kerne af her
skere, som derfor også tager og fortjener sin gode beta
ling, er dem, som har magt eller talent til at skabe den virkelighed, som på een gang kan tilfredsstille almuens behov for at få udpeget og udslettet djævelen og djæv
leuddriverens uhindrede magt over apparatet.
A f
Stig Jørgensen
tid ikke sagt, at det er m i
noriteterne, som skal sty re land og rige. H alen skal ikke logre m ed hunden.
I en vis forstand tilh ø re r vi alle forskellige m in o ritet ter, og hvis disse skulle have alle deres sæ rinteres
ser tilgodeset, ville behove
ne væ re grænseløse.
Denne forveksling af m in
dretalsbeskyttelse og m in- dretalspléje viser sig på m ange m æ rkvæ rdige leder og kanter.
Det e r f.eks. tydeligt i den lidenskabelig debat om soci
alindkom stens virkninger.
Selvom socialm inisteren h a r fået for vane at føre sig frem m ed en unødig sårende stemm eføring, h a r ingen endnu k u n n et beskylde hen
de for at væ re en tøsedreng.
H un h ar haft mod til a t sige, a t det fak tisk v ar m e
ningen, at nogle grupper skulle havé m indre fra eller betale m ere til de offentlige kasser, n å r de sociale udgif
te r skulle sæ ttes ned. For sam m enhæ ngen e r sim pelt
hen den, at det, der på den ene side e r offentlige udgif
ter, er på den anden side priv at indtæ gt og vice versa.
D erfor er det så vanskeligt at nedskæ re de offentlige udgifter i den m oderne vel
fæ rdsstat, hvori alle b etaler tilskud til alle. E nten i form af gratisydelser eller tilsk u d eller i form af frad rag for private renteudgifter.
Alle fam iliers b udgetter
H er e r skattesystem et n a
turligvis det vigtigste, idet det på én gang inddrager ca.
50 pct. af indkom sten til den alm indelige pulje og sam ti
dig i det væsentlige finan
sierer alle de andre u dlig
ningsordninger. De tungeste af disse direkte og indirekte indtæ gtsoverførsler er, n å r vi ser bort fra folke- og in
validepensionerne, sikkert arbej dsløshedsunderstøttel- sen, boligtilskudene og in - stitutionsudgifterne. I alle tilfæ lde h a r de til form ål at udligne forskellene i indivi
dernes og fam iliernes re al
indkomst.
Men m an e r ofte tilbøjelig til at glemme, at der e r no
gen, som skal betale gildet, idet der ikke kan gives en øre ud af de offentlige k as
ser, som ikke i forvejen er tag et fra de private.
FOR AT udligne forskel
len m ellem udgiften til e je r- og lejerbolig har m an op
bygget et kostbart system af ren tefrad rag på den ene side og huslejetilskud på den an den. A lt sammen med den virkning, a t byggeomkost
ningerne er steget ganske ukontrolleret, og at så at sige hele befolkningen bor over evne.
For at udligne forskellen m ellem m æ nd og kvinder h a r m an opbygget et kost
b a rt institutionsapparat, som e r af tvivlsom pædagogisk væ rdi, og som sam tidigt til
lader alle — m ænd som
løshedsunderstøttelse med rak etfart.
Sagen e r nemlig den, at ingen familie i dag er i stand til at leve for én indtægt, selvom denne ligger i 300.000 kroners klassen.
Hvad der er årsag, og hvad der er virkning, er en m e
ningsløs form ulering. Med eller uden politisk viden el
ler vilje, befinder vi os i en situation, som kræ ver, at fa
m ilierne h a r to in dtæ gter enten fra private eller of
fentlige kasser, arbejdsløs
hedskasserne iberegnet.
D er er i et sådant sam fund ingen m odforestillinger overfor m odtagelsen af of
fentlige ydelser, som ikke læ ngere e r en nåde og en skam, m en en ret og en nød
vendighed. — Og det er også bade godt og rigtigt.
Men m an m å ikke glemme, at et sådant sam fund må betale nogle høje tran sak tionsom kostninger til u d - ligningsapparatet, og at op
hæ velsen af forbindelsen mellem ydelse og modydelse fører til en m anglende om
kostningsbevidsthed, der d i
rekte fører til voksende ud
g if te r og indirekte til et k ap
løb m ellem priser og sk atter på den ene side og lønninger på den anden. Det, som m an p lejer at kalde inflation.
Det er ikke et sam fund, som belønner arbejde, kva
litet og initiativ, selvom dis
se elem enter trods a lt er de drivende kræ fter, som
skaf-ffer penge til omfordeling.
Det e r et samfund, som straffer flid, sparsom m elig
hed og selvhjulpenhed n æ sten med livsstraf.
Den m inoritet, som h v e r
ken e r handicappet, a rr
bejdsløs, børnerig eUefr gældbetynget, som altid h a r arbejdet hårdt, betalt en
hver sit og ikke belastet de offentlige kasser, og som kun h ar en enkelt, men m å
ske betydelig bruttoindtæ gt,
er der ingen, som tager no-“
get hensyn til. Det er jo de rige, som skal betale.
D er v ar engang, da disse m ennesker v ar sam fundets støtter. I dag er de Guds narre.
A f
Stig Jørgensen
professor> dr. jur.
M I D D E L M Å D I G H E D E N S K A N A L
Ligesom d um heden h a r få e t m æ le e r m iddelm ådighe
d en blev e t acceptabel.
I gam le .dage dvs. fø r k ri
gen vid ste alle m ennesker, a t d em o k ratiet ikke v a r ens
b e ty d en d e m ed, a t alle skul
le v æ re m ed til a t bestem m e alting.
M an erk en d te, a t d e r v a r nogen, som v a r klogere en d andre, a t d e r v a r nogen som 1 k ra ft a f uddannelse eller an d en sagkundskab b&de h av d e r e t og pligt til a t b estem m e, ikke i c l almindelighed«
m en pA d e ' o m råder, h v o r h an ' eller h u n viefr kvalifice
re t.
' D ét m æ i1^ elige v ar, irom m in sjcpn^ager. tæ n k so m t sagde til mig e n dag, da vl v a r fa ld e t i sn ak om d e gode gam le dage, vi v a r ikke mis
undelige, fo rd i d e r v a r no
gen, som h av d e m ere end andre. D et e r naturligvis en san d h ed m ed m odifikatio
n er, fordi d e r givetvis v a r nogen, som b äd e v a r og som også h av d e grund til a t v æ re u tilfred se m ed og m isundeli
ge o v er det, som nu a f vel
m enende h alv - og helak ad e
m ikere kaldes klasseforskel
le.
Som h an sagde, m in m id
ald ren d e skom ager, i den lil
le provinsby i 30erne v a r d e t egentlig kun overlæ gen, som tje n te s¿ m ange penge, a t h an h æ v ed e sig o v er den al
m indelige befolknings fa tti
ge levevis. H an a rb ejd ed e da ogsfi i døgndrift fo r pengene, sA d e t blev b e tra g te t som b&de rim eligt og re tfæ rd ig t,
a t han k unne holde bAde tje nestefo lk og chauffør.
D et v a r d et, som allered e fran sk m an d en d e T ocque- ville a d v a re d e imod, e fte r a t h an i begyndelsen af forrige Århundrede havde stu d e re t d e t am erikanske dem okrati, a t d em o k ratiet k unne udvik
le sig til e t v u lg æ rd em o k ra
tisk flertalsty ran n i, hvor ulighederne i sam fu n d et blev m ere og m ere utAlelige, jo m indre de blev.
A llerede den g ræ sk e filo
sof A ristoteles a d v are d e i d e t klassiske A then (4. Arh.
f.K.) m od fle rta lsty rrn n ie t, som ville følge af e t d irek te dem okrati, hvorved alle ku n n e d eltage i beslutningen om alting. E t sAdant sty re, sagde han, e r u d sat for d e m agogernes u d n y ttelse af de tilfæ ldige folkestem ninger.
F o r a t sikre sam fu n d ets fornuftige in teresser, mA m an pAse, a t sam fu n d et r e sp e k te re r alm indelige fo r
nuftige og m oralske princip
per. F rih ed en mA a fstem m es m ed h elhedens in teresser, da m enneskene nu engang e r
»sociale dyr«, som lev e r 1 sam fund.
S am fu n d ets opgave e r a t gøre alle lykkelige, og d e rfo r e r d em o k ratiet a t fo re træ k ke for a n d re sty refo rm er, fordi en flerh ed af sty re n d e vanskeligere k o rru m p eres af m agten end en e n k elt el
ler de fA. N år alle i princip
p e t h a r lige m eget a t sige, vil sam fu n d et teo retisk se t bli
ve in d re tte t m est ligeligt, i den forstand, a t den en k elte
f Ar d e t, som han vil h av e d et.
F o r m ands vilje e r m ands him m erige.
Som sag t v a r A ristoteles selv k lar over, lit d em o k ra
tie ts princip mAtte k o rrig e
res i prak sis m ed m ekanis
m er, som sikrede, a t h elh e
dens in te res se r blev v a re ta get. H an v idste fra sine prak tisk e e rfarin g er, d e t som nu e r en teo re tis k e r kendelse, a t m en n esk en es behov og ø nsker ikke k an p rio riteres e fte r en fæ lles m ålestok. H an v id ste ogsA, a t m anglende vid en og k u n nen hos de e n k elte individer s æ tte r g ræ n se r fo r fo rn u f
te n i deres stillingtagen.
*
M idlet til a t sikre dem o
k ra tie t mod a t u d a rte til vul
gæ rdem okrati. h a r m an , f ra de æ ld ste tid e r fu n d e t i kom petenceregler, som sik
rer, a t beslu tn in g ern e i sam fu n d et og d ets o rg an er tr æ f fes a f p ersoner, som u n d e r a n sv a r o v er fo r sam fu n d et h an d ler p å h elhedens vegne.
D et re p ræ se n ta tiv e dem o
k ra ti e r neto p opbygget pA ideen om en a fb alan ceret m agtfordeling, som sikrer, a t ingen in stans m isbruger den m agt, som d en u d sty res m ed, id et alle ikke kan tilbringe d e res tid m ed a t træ ffe b e
slu tn in g er om alting.
F olketinget h a r til opgave pA folkets vegne a t lav e de alm indelige ra m m er fo r sam fu n d ets organisation og sty relse og d e regler, som skal led e befolkningens ak ti
v ite te r og væ rd iern e s fo rd
e-ling. A dm inistrationen skal til gengæ ld sørge for, a t disse alm indelige reg ler udm øntes på d e t p rak tisk e liv, m ens dom stolene som linjedom m eren i en sportskam p p å - ser, a t alle holder sig til spil
lereglerne.
S pillereglerne indeholder altså en kom petence fo r no
gen til på b estem te m åd er a t træ ffe beslutninger i o v er
ensstem m else m ed de mål, som reg lern e tilstræ b e r, og u n d er re sp ek t af de kends
gerninger og lovm æ ssighe
der, som e r afgørende for opnåelsen af m ålet.
K om petencen indeholder en adgang til, en m ulighed for, a t træ ffe beslutninger på helhedens .vegne. D enne handlefrihed e r d erfo r ud s ty re t m ed e t ansvar, d e r holder b eslutningstageren i den r e tte stilling i forholdet til d et univers, han h ø rer til.
K o m petencereglem e og a n sv a re t e r de givne stø rrelser, som på én gang sikrer, a t d er træ ffe s beslutninger, og a t disse b eslutninger e r i over
ensstem m else m ed de a fsat
te mål.
N aturligvis k an kom pe
tencen, dvs. friheden, m is
bruges, m en d e t efterfølgen
de an sv ar vil n orm alt virke tilbage p å beslutningen, så
dan a t d e sanktioner, d e r e r k n y tte t til an sv aret, sjæ l
d en t vil blive virkeliggjort.
Og d e t e r denne g ru n d tan ke, som d e t liberale d em o k ra ti e r bygget på, a t selvbe
herskelse og se lv d iscip lin e r m ere væ rd ig t og m ere e ffek tiv t end d irek te tv an g og cencur. D erim od e r d e t en fornæ gtelse af sam fundets in te resse r a t ville overlade til den enkelte a t b estem m e alting selv og a t kalde selv
disciplinen fo r »repressiv to lerance« og selvbeherskel
sen for »selvcensur«.
★
D et v a r egentlig d et ab su r
de d ram a i TV -K analen, som fik mig til a t re fle k te re o v er forholdet m ellem ledelse og an sv ar og m ellem sam fun
d e ts og individernes in te re s
ser. D er bø r ikke h ersk e tvivl om, a t d e t e r e t blan d t ju ris te r velk en d t problem . D et siger sig selv, a t ledelse e r e t m eningsløst begreb, hvis m edlem m erne af en b e
ste m t organisation h a r uind
sk ræ n k e t frih ed til a t gøre, h v ad d e h a r ly st til. H vis ledelsens en este opgave e r a t bakke alle sine m ed a rb ej
d eres b eslutninger op, bliver d e r naturligvis ikke plads til noget ansvar.
D erfor m å d e t nødvendige m odstykke til a n sv a re t v æ re en adgang til a t gribe ind over for m ed arb ejd ern es b e slutninger, selv om ledelsen i overensstem m else m ed gode ledelsesprincipper h a r »de
leg eret sit ansvar«, som d e t så sm ukt h ed d er, til sine m ed arb ejd ere, n å r den h a r vist m ed arb ejd ern e den sam m e tillid, som o rganisati
onen h a r vist led eren ved a t u d sty re ham m ed kom pe
tencen.
D et siger sig selv, a t v an d en e kan plum res, og d e t klare overblik kan sløres af, a t en k o n k ret sag v e d rø re r jo u rn alister og d eres v irk som hed. Jo u rn a liste r h a r for d e t fø rste i k ra ft a f d e res m agt o v er m assem edierne en sæ rlig adgang til a t skabé forståelse fo r d e res in te re s
se r og gøre dem til noget sæ rligt.
H ertil kom m er, a t y trings
friheden e r e t sæ rligt dem o
k ratisk gode, uden hvilket d em o k ratiet e r m agtesløst, eftersom d em o k ratiet jo netop bestAr i en fornuftig d e b at m ellem oplyste m en
n esker. I h v e rt fald i teorien.
D et e r vanskeligt 'fo r den, som lav e r spegepølser eller forlorne tæ n d er, a t o v erb e
vise om verdenen om, a t de h a r en sæ rlig r e t til a t b e
stem m e, hvordan p ro d u k tet skal v æ re. H er vil selv m e
nings a rb ejd ern e fo retræ k k e m arkedsm ekanism ens m ere upersonlige krav. Men m e- n ing sp ro d u cen tem e h a r a lt
så b åd e gode og dårlige a r g u m en ter for, a t de in d tag er en særstilling.
Men m an gør y trin g sfrih e
d en en rigtig dårlig tje n e ste v ed a t forestille sig, a t den e r u b eg ræ n set for en lille grup
pe af m ennesker, som e r an
sa t i m eningsfabrikationen.
Hvis ikke jo u rn alistern e selv kan finde græ nsen, e r d e t ledelsens r e t og pligt a t s æ t
te græ nsen, uden a t den b ag e fte r skal u d sæ ttes for a t blive tru k k e t ved ø rern e ind foran en sta n d re t a rra n g e re t a f de a n sa tte og d eres ju rid i
ske konsulent.
D et e r i h v e rt fald e t gam m elt juridisk princip, a t m an ikke kan v æ re dom m er i egen sag, og d e t e r vel e t lige så g ru n d fæ ste t journalistisk princip, a t m an oplyser alle de kendsgerninger, som e r nødvendige for, a t offentlig
heden kan v u rd e re holdbar
heden af de til to rv s b rag te oplysninger.
★
Og h e r kom m er vi tilbage til begyndelsen og til det, som e r sagens kerne. Man kan ikke forvente, a t indivi
d e rn e ta g e r de nødvendige hensyn til kendsgerninger, lovm æ ssigheder, sagkund
skab og objek tiv itet, k o rt sag t til sam fundets, til hel
hedens in teresser, såfrem t de ikke bliver tv u n g et til d e t af e t sæ t af k om pentence- og styringsregler, d e r e r kom bi
n e re t m ed e t ansvar, som på forskellige n iv eau er u d try k
-kér den grad af tillid, som er modstykket tfl den af frihe
den afledte effektivitet.
Men hvis en organisation, der, som de offentlige insti
tutioner, ikke er underkastet markedsmekanismens kon
trol, vil sætte sig ud over samfundsinteressen, går det galt. Men vi har endnu ikke
glemt, at en tillidsmand i DÄ i sin tid kunne sætte ligheds
tegn mellém samfundets in
teresser og medarbejdernes trivseL
Den aktuelle sag kunne være en passende anledning til, at man overvejede hvor vidt man kan gå i retning af selvforvaltning uden risiko
. for, at dumheden og middel
mådigheden f&r for meget i mæle.
Den med lige så regelmæs
sige mellemrum som seslan
gen i Lock Ness opdukkende debat om universiteternes styrelseslov kunne være en anden anledning til at tage problemet under lup.