Forsvar og troværdighed
»Det er nødvendigt a t sej
le, m en det er ikke nødven
digt at leve«.
Denne udtalelse, d er til
lægges den rom erske sta ts
m and, Pom pe jus, siger i sin paradoksale form, a t hvis m an vil overleve, er d er vis
se handlinger, som må fore
tages, selv om de er ubeha
gelige.
Man kan kalde d et en h e
roisk livsholdning.
D et e r derim od u dtryk for en defaitistisk holdning, n år m an m ed en udtalelse, der tillægges B ertran d Russel, kan sige: »Hellere rød end død«!
Og defaitisten vil ofte, U- gesom angstneurotikeren, frem kalde det, han frygter.
I den løbende fo rsv arsd e-' b a t ser man disse to idealty
p er af argum enter. På den ene side den påstand, at en
hv er ek stra krone til forsva
re t e r en krone for Danm ark.
P å den anden side, a t enhver krone, som tages fra forsva
ret, e r en krone for freden. I praksis e r m an ved skæ b
nens ugunst kom m et til at hugge pinde på de 3 pct., som NATO havde sat som en slags fælles mål for forsvars
udgifternes stigning i de kom mende år.
Og det e r der kom met m e
gen støj ud af og ikke m egen uld.
★
-D et afgørende må væ re, om forsvaret e r godt nok uden den forudsatte forhø
jelse, og om det er tilstræ k keligt godt trods eventuelle besparelser. Og i den hense
ende må afgørelsen bero på indholdet af den stående kli
ché: »trovæ rdigt forsvar«.
D et må igen afhæ nge af forsvarets formål. Ligesom foræ ldrenes opgave er for
sv arets a t gøre sig selv over
flødig, og m agtens hem m e
lighed h a r altid v æ ret, a t den e r hemmelig og ubrugt.
D et afgørende må derfor væ re, om m an tro r på d et i W arszawa-pagten, i NATO og i den danske befolkning. I fø rstnæ vnte henseende si
ger det sig selv; tro r ru sser
ne ikke på vort forsvar, vil d eres landgangsm anøvrer kom me næ rm ere til en v ir
kelig besæ ttelse af de dan
ske stræ der, d er e r livslinjen til Østersøen.
I den anden henseende er d et nødvendigt at sikre NA
TOs villighed til a t deltage i fo rsv aret af Danmark.
»Danmarkisering« h ar v æ re t næ v n t som betegnelse for dem, som forsøger a t køre på frihjul.
Den tred je og sidste b e
tydning er nok så vigtig, fo r
di den isæ r i en sparetid e r afgørende for, om sk a tte yderne e r villige til at punge ud til et forsvar, som kun giver en m eget a b strak t modydelse i form af noget, m an kalder sikkerhed og su
veræ nitet.
Den danske velfæ rd h ar på den ene side u d ryddet b e
vidstheden om fare og risiko, og derm ed også forståelsen for betydningen af sikker
hed. På den anden side har deii ligesom euforiserende stoffer skabt en afhængig-.
hed, som gør det umuligt at pille ved fam iliernes budget
ter, uden at hele m olevitten skrider sammen.
E nhver besparelse bliver derfo r samtidig e t angreb på fam iliernes indtæ gt. I denne situation ville det ikke væ re m æ rkeligt, om m an falder for den falske logik i den slutning, a t m an i en situa
tion, hvor de sociale udgifter nedskæ res, ikke kan forøge forsvarsudgifterne.
Med valget mellem en konkret risiko for et sam
m enbrud af den private øko
nomi og en a b strak t risiko for den nationale u afhæ n
gighed er jeg dog tem m elig sikker på, a t det falder ud til fordel for de n æ re ting.
Nu er den aktuelle risiko næ ppe så stor, fordi den øst
lige verden befinder sig i en endnu v æ rre krise end vi, hvad situationen i Polen er.
et eksem pel på. H ertil kom
mer, at vort forsvar utvivl
somt vil bevare sin tro v æ r
dighed m ed eller uden ned
skæring.
B etingelsen vil dog væ re, at vi accep terer den fulde betydning af et »integreret«
forsvar, dvs. en international arbejdsdeling i NATO, hvor D anm arks opgave ikke bli
v er at lave en kopi af et storm agtsforsvar, men i b e skedenhed at løse nogle kon
k rete opgaver i egen og i helhedens interesser.
Snusfornuften vil vise sig endnu en gang at ligge os n æ rm ere end både heroisme og defaitisme.
AF PROFESSOR. DR. JUR.
STIG JØRGENSEN
D E M O K R A T I E T S M U L I G H E D E R
U ngdom soprøret i slutnin
gen a f 60em e v a r e t sym p
to m p å d en situation, a t en fo rø g et v elstan d og u d d an nelse stiller stigende k ra v til m ed b estem m else i b eslu t
ningsprocessen i sam fu n d et og p å arbejd sp lad sen , m ens en stigende specialisering og arbejdsdeling stiller stigen
d e k ra v til ek sp e rtise og cen
traliserin g a f beslutnings
processen.
S am tidigt e r v e lfæ rd s sta te n u dviklet så vidt, a t langt o v er 50% a f alle in d tæ g te r p a sse re r de offentlige k as
ser. D et, d e r e r offentlig u d gift, b liver naturligvis p riv at in d tæ g t fo r nogle i form af lønninger til d e t voksende a n ta l offentligt an sa tte, of
fentlige in stitu tio n e r og o v erfø rsler i form af pensio
n er, huslejetilsk u d i form af d ire k te tilskud til boligsik
ring eller in d irek te s k a tte - b e sp a re lse r til p arcelh u seje
re, sam t b istan d sy d elser af forskellig a rt, og i de se n e re å r isæ r til arbejd slø sh ed su n d e rstø tte ls e og b esk æ ftig el
sesfo ran staltn in g er.
D e unge m ennesker, som u d d a n n er sig isæ r til o ffen t
lige in stitu tio n er, b liver til
tru k k e t a f en politisk ideolo
gi, som re tfæ rd ig g ø r en soci
alistisk sam fundsudvikling, d e r k ræ v e r e t voksende b u re a u k ra ti til etab lerin g af den sociale lighed m ellem individer m ed forskellig u d rustning, in itiativ og tilbøje
ligheder. D en æ ld re g en era
tion fin d er sig på den anden side tr u e t af de stigende
s k a tte r og tilslu tte r sig nogle såk ald t »populistiske« b e
væ gelser, som opstod v ed v alget i 1973, som reak tio n på d e t »røde kabinet« fra 1966-68 og »V K R -regerin- gen« fra 1968-71 m ed dens re k o rd i u d g ifts- og s k a tte stigninger.
F re m sk rid ts p a rtie t og C e n tru m -D em o k ratern e sp ræ n g te s ud af d e »borger
lige p artier« m ed d e res p ro te s t m od v æ k ste n i ind- ko m st-, ejendom s- og a u to m obilbeskatningen, m ens SF, VS og en d n u m ere rad i
k ale v e n s tre p a rtie r skilte sig u d fra S ocialdem okratiet.
D et ejendom m elige v a r im idlertid, a t disse h ø jre - og v e n strera d ik a le b ev æ g elser h av d e d e t til fæ lles, a t de p ro te s te re d e m od • bu reau k ra tise rin g en i d en of
fentlige og p riv ate se k to r og fo rlan g te beslu tn in g ern e d e
leg e ret u d til d e b e rø rte in
tere ss er. V ed u n iv e rs ite te r
n e h av d e vi få e t e n sty re l
seslov i 1971, som byggede på m ed b estem m else fo r alle g ru p p er: læ re re a f forskelli
ge g ra d er a f sagkundskab, s tu d e n te r og ad m in istrativ t personale. M edbestem m else og overskudsdeling b liv er d e t sto re m ål fo r sto re dele a f befolkningen.
Men sam tidigt sk æ rp e s d e n faglige kam p i alle dele af befolkningen, id et e r h v erv so rg an isatio n ern e få r e n voksende tilslutning i og m ed, a t alle g ru p p er i befolk
n ingen se r dem som v a re ta g e r af d e res reelle in te re s
ser. Sam tidigt m ed, a t rå b e n e om trivsel, m iljø og livs
k v a litet b liv er h øjere, h an d le r m en n esk en e e f te r a n d re m otiver. De fo rlan g er a f d e re s politikere, a t d e t o ffen t
lige skal p å ta g e sig voksende op g av er m ed stigende sk a t
te r til følge, og a t d e sam m e po litik ere skal n e d s æ tte sk a tte rn e, og fo rlan g er a f d e res organisationer, a t d e skal skaffe dem s tø rre ind
tæ g te r, e n te n gennem sti
gende løn eller voksende of
fentlige ydelser.
»Folkebevæ gelser« m o d d e t en e og d e t an d et: m od ato m k raft, m od forurening, m od E F og fo r »Christiania«, fo r landsbysam fund, fo r v ed v are en d e energi og hel
sekost, a rb e jd e r h ån d i h ån d m ed lokale »beboergrup
per«, »foræ ldreinitiativer«
osv., som h a r til form ål a t b ek æ m p e d en teknologiske og in tern atio n ale udvikling a f p ro duktion og økonomi, m en som sam tidigt stiller k o n k re te k ra v til d e o ffen t
lige k a sse r på b e stem te om
rå d er, som g ru p p ern e e r in
te re s s e re t i.
*
S am tidigt m ed frem v æ k ste n af p ro te s tp a rtie r og
»folkebevæ gelser« p å d en en e side og e rh v erv so rg an i
satio n er p å d en an d en side, sk e r d e r en riv en d e tilbage
gang i d e politiske organisa
tioner. D er e r m eget, som ty d e r på, a t befolkningen i v id t om fang h a r følt sig svig
t e t af de gam le politiske p a r
tie r, som trad itio n e lt v a re ta
-ger sam fu n d sg ru p p ern es sæ rin tere sser, m en dog in
den for sin politiske ideologi ta g e r hen sy n også til sam fu n d e ts alm indelige in te re s ser.
E rh v erv so rg an isatio n ern e o v e rta g er varetag e lse n af de k o n tan te økonom iske in te r
esser, som disse organisatio
n e r e r b ed re u d ru s te t til a t tag e sig af, dels fordi de ikke h a r an d re in te re s se r a t v a re tag e end disse k o n tan te s æ r
in teresser, dels fordi de u d sty re s m ed e t sto rt og p ro fessionelt b u re au k ra ti, som skal retfæ rd ig g ø re d e res hø
je lønninger v ed a t skaffe k o n tan te re s u lta te r til m ed lem m erne. F o lk etin g et e r i v id t om fang b lev e t e t e k sp e
ditionskontor fo r e t sam v ir
ke m ellem reg erin g en og e r
h v e rv en e s organisationer, id et fo lketingsm edlem m er
ne selv e r b lev e t é t m ed b u re au k ra tie t gennem sine udvalg.
Og fo lkebevæ gelserne ta ger sig af de ideologiske in
te re s s e r i form af om sorg for m iljøet fo r U -lan d en es u n - d e rtry k te befolkninger og fo r »alternative« livsform er og helsekost, vindm øller og landsbyrom antik. Miljø
g ru p p ern e og de grønne b e væ gelser, d e r som o ftest ku n h a r én stre n g p å d e res bue, fo rlan g er a t få d eres ideelle in te re s se r tilgodeset, ud en a t de i øvrigt føler noget an sv a r for, a t d e r sk er en sam le t sam fundsm æ ssig p riori
terin g af d eres m æ rk esag e r og d e øvrige m aterielle in te res se r i en in d ustriel produktion, som e r i stan d til a t finansiere disse a k tiv ite te r. D en sen este tid s såkald
te »giftsager« e r e t godt ek sem pel på, a t s tæ rk e miljø
b ev æ g elser i sam arb ejd e m ed sen satio n sp ressen og de elektroniske m edier, d e r
h eller ikke e v n er a t se de m ange e n k eltin tere ss er i e t stø rre sam fundsm æ ssigt p erspektiv, e r i sta n d til a t træ k k e e t flerc ifre t million
beløb ud af statsk assen .
★
R e su lta tet e r blev et, a t de m ange s æ rin te re ss e r forhin
d re r en afb alan c e re t priori
terin g af de offentlige b u d g e tte r, id et de offentlige u d g ifter a ltid e r p riv a t in d tæ g t fo r de e n k elte grupper, m en- sd e offentlige in te resse r altid e r svagt re p ræ s e n te re t o v er fo r alle de forskellige b e r e t
tig ed e krav. Da e fte rh å n d e n ov er 60% af alle in d tæ g te r p a sse re r de offentlige k asser e r d e t b lev e t n æ ste n um uligt a t fo retag e offentlige b esp a
relser, selv om den offentlige se k to r i fo rv ejen e r for stor, og den p riv ate p ro duktion e r fo r ringe til a t fin an siere d et sam lede forbrug, h v o rfo r vi b åd e h a r e t sto rt b etalings- underskud, en sto r a rb ejd s
løshed og en s tæ rk inflation.
I denne situation e r d e t sæ rligt b etæ n k elig t, a t d e r e r o p stå et e t stigende k ra v om m ed b estem m else sam ti
digt m ed, a t m ulighederne fo r a t deltag e p å e n kvalifi
c e re t m åde i beslutningspro
cessen e r blev e t forringet.
M en én tin g e r i h v e rt fald sikkert: H vis vi skal re d d e d e t folk esty re, som lige fra an tik k en s dage h a r v æ re t m en n esk ets ideal, hvor- alle m en n esk er h a r en så v id t m uligt rim eligt lige m ulighed fo r a t deltag e i sam fu n d ets sty re, m å vi v en d e tilbage til d en følelse af sam fu n d sm æ s
sig solidaritet^ som tidligere h a r b å re t fo lk esty ret.
Vi m å ap p ellere til e t fo r
n y e t politisk engagem ent, som ikke in d sk ræ n k e r sig til stem m eafgivelsen p å valg
dagen. D et m å stræ k k e sig v id ere ind i e t a k tiv t a rb ejd e
i politiske p a rtie r og v æ lg er
foreninger, som u d fra en o m fatten d e politisk ideologi ta g e r stilling til alle sam fun
d e ts op g av er og ud fra sin v æ rd io p fattelse p rio rite re r fæ llesopgaverne i forhold til d e e n k elte sæ rin tere sser.
De folkelige p ro te s tp a rtie r og b ev æ g elser a fsp ejler u tvivlsom t en alm indelig u d b re d t u tilfred sh ed m ed de gam le p a rtier. Og d e r e r da også en form odning om, a t de pplitiske p a rtie r og ideo
logier; som opstod i forrige å rh u n d re d e a fsp ejler den tid s livsforhold og v æ se n tli
ge problem er. P å den an d en side h a r p a rtie rn e tidligere v ist evne til fornyelse og til
pasning, og d e r e r grund til a t h åb e på, a t de vil k unne gøre d e t igen, og d e r e r også teg n p å e t v åg n en d e politisk engagem ent og en fo rståelse for, a t fornyelsen m å udgå fra de politiske foreninger, h v o r d e b a tte n føres, og hv o r m an m å skabe d en b re d e re basis for re k ru tte rin g e n af d e v alg te politikere.
E n an d en væ sen tlig b e tin gelse for d e m o k ratiets v id e
re b e ståe n er, a t d e r genska
bes en vis forbindelse m el
lem ydelse og vederlag, såle
des a t d e r i de offentlige b e slutn in g ssy stem er indbyg
ges m ekanism er, som gør d e t fordelagtigt for den en k elte a t handle fo rnuftigt, dvs.
m ed h en sy n tag en til a n d e t end de k o rtsig ted e og egne sn æ v re in te resse r, m en a ltså også til sam fu n d ets og egne langsigtede in te resse r. E v n en til a t o fre egne k o rtsig te d e til fordel fo r sam fun
d e ts langsigtede in te res se r e r k e n d em æ rk et p å d en m enneskelige civilisation.
Men vi m å a n erk en d e, a t d e t ikke e r de en k elte indivi
d e r og grupper, som ra g e r til sig p å sam fu n d ets b ek o