L æ sningen a f de sto re ru s
siske k lassikere fra forrige å rh u n d re d e lad e r ingen tvivl om, a t b u re a u k ra tie t allere
de dengang v a r en m øllesten om sam fu n d ets hals. Siden h a r m an u d sk iftet zaren m ed nye h ersk ere, m en d en cen tra le sty rin g i S ovjetblokken e r stadig k v æ len d e for e f
fek tiv iteten .
D er v a r d e rfo r e t glim t af håb i d e t Indslag, som TV- avisen forled en b ra g te om Jugoslavien, d e r m ålbevidst k onsoliderer sig i kapløb m ed T itos svindende livs
processer.
E fte r i e t p a r å r a t h av e v æ re t u n d erlag t d en døde hånd, b lev produktionsm id
lern e e fte r b ru d d e t m ed S ovjet i 1948 o v erlad t til a r b e jd e rn e selv. M an fik e t t y deligt in d try k af, a t m ed lem sd em o k ratiets v el
signelser hvilede tu n g t over virksom hederne, m en a t indførelsen af m ark ed sm e
kanism en p å d en anden side hav d e afb alan c e re t tilb ø je
ligheden til- a t lad e fem og syv v æ re lige.
I de fø rste å r fø rte m ed b e
stem m elsen, som vi ved fra tidligere ra p p o rte r, til m ang
lende konsolidering og gen
sidig velgørenhed sam t til.
regional egoism e på unio
nens bekostning. Men m ed
m arkedsøkonom ien synes forståelsen fo r e ffe k tiv itet og pro d u k tiv in v esterin g a t v æ re træ n g t ind.
Til belysning af v o r h jem lige Ø D -debat v a r d e t m ildt chokerende a t høre a rb e jd e re og^ledere tale om nø d v en digheden af a t h av e forskel
lige lønninger fo r forskellige p erso n er og fo r forskellige virksom heder alt e fte r d e res p ræ statio n sev n e og profit.
Den lokale L O -led er v el
signede disse forskellighe
der, id et han anså d e t fo r en selvfølge, a t forskel i p r æ stationsevne giver forskel i indtæ gt, selv om jo u rn ali
ste n gav ham chancen fo r form elt a t v ed k en d e sig den socialistiske læ re om lige løn fo r lige arbejde.
E ndnu m ere fo rv irren d e v irk ed e det, a t a rb e jd e rn e ikke alene havde s tre jk e re t, m en a t de også a n v en d te den o ver for de af dem selv eje d e virksom eheder. L ed eren m en te nok, d e t v a r teo re tis k absurd, m en pra k tisk fo rstå - Í eligt i b e tra g tn in g af dårlig : kom m unikation m ellem le
delse og a n satte.
F or den hjem lige Ø D -de
b a t e r d e t in te ressa n t a t no
te re sig, a t ejen d o m sretten til produktionsm idlerne e r et m indre problem , end d e t gø
res til i d en m arx istisk e og k apitalistiske mytologi. Den afgørende fa k to r for økono
m isk triv sel e r m ark ed sm e
kanism en, som på den anden side k an v irk e udm æ rk et, uan set hvem d e r form elt e r e je re af p roduktionsm idler
ne.
P å den e n e'sid e e r en cen
tra l fond overflødig, hvis v irksom hederne driv es re n tab elt, og k re d itte n tildeles ud fra forretningsm æ ssige principper. P å d en an d en si
de e r d e t den in te rn e m ed b estem m else (ID) som e r den afgørende fa k to r fo r v irk som hedsdeniokratiet.
i Vel a t m æ rke, n å r m ed b e- I stem m eisen m odsvares a f e t
; m edansvar, som gør d e an- 1 s a tte in te resse red e i v irk
som hedens o verlevelse på m arkedsm ekanism ens vilkår.
V ar d é t en fejltagelse, a t indslaget blev vist i den kon
gelige d anske socialdem o- : kratisk e TV, eller kan vi h å
be på, a t vi i en ikke fo r fje rn frem tid få r udbygget d en n e in te ressa n te ra p p o rt om en m enneskevenlig og re ali
stisk socialisme?
AF PROFESSOR. DR. JUR.
STIG JØRGENSEN
Industrielt demokrati
F rih ed e r d e t b e d ste guld, sy n g er digteren, og u d ta le r sam tidig en alm indelig m e n neskelig re tfæ rd ig h ed s ta n ke.
N år a fta le r n o rm alt e r fo r
pligtende, e r d e t fordi sam fu n d e t p å d en en e side k a n v æ re tje n t m ed a t stø tte d e n gensidige og frivillige afgi
velse a f frihed, som a fta le n e r u d try k for, p& d en a n d en side m å d e t v æ re forsigtigt m ed a t lovgive u d en b o rg er
n es accept.
D e foran staltn in g er, som d e t e n k elte m enneske ac
c ep tere r, e n te n fordi u b eh a
g et h e rv ed o p vejes a f e t ri
m eligt v ed erlag e lle r p&
grundlag a f indsigt i d e n po
litiske og p ra k tisk e nødven
dighed, vil sn a rere blive re s p e k tere t, e n d fo ran stalt
ninger, som e r blev e t indivi
d ern e p å tv u n g e t e n te n a f lovgivningen e lle r a f en virksom hedsledelse.
P å d e t politiske p lan e r d en n e erk en d else u d m ø n tet i id een 6m sam fundskon- tra k te n , h v o rv ed m enneske
n e fo ru d sæ ttes a t h av e slu t
t e t sig sam m en til e t dem o
k rati, hvori alle h a r lige ind
flydelse. P å virksom heds
p lan et e r id een i n u tid e n ble
v e t u d stra k t til a t b eg ru n d e m edindflydelse eller »indu
strielt dem okrati« (ID) i m odsæ tning til »økonomisk dem okrati« (ØD), som a n g år
e je n d o m sretten til produk-~~
tionsm idlem e.
I en tidligere artik el h a r jeg g jo rt opm æ rksom på, a t d e t jugoslaviske sy stem illu
s tr e r e r unødvendigheden a f a t sam m enblande ID og ØD.
M an kan u d m æ rk et fo restil
le sig e n ID -ordning u a fh æ n gig af en Ø D -ordning. D e ju goslaviske e rfa rin g er m ed 30-års m ed a rb ejd e reje og – sty re viser, a t ID e r e n m eg et tu n g dam e a t danse m ed. Vo
r e d anske u n iv e rs ite te r k a n ta le m ed om m ø d e træ th e d og in effek tiv itei. P å d e n a n d e n side h a r sy ste m et e n k o n fliktdæ m pende k a ra k te r n eto p p å gru n d a f accep ten , som ligger i m edindflydel
sen.
D en usikkerhed, som e r e n følge a f d en tu n g e og u fo ru d sigelige beslutningsproces, e r i prak sis b lev e t b e g ræ n se t gennem uform elle k o rtslu t
n in g er a f palav ersy stem et.
D et k an skyldes en effe k tiv og m agtfuld leder, som k an v æ re p artim edlem , Og som i h v e rt fald e r villig til a t løbe en risiko. D et k a n også skyl
des a rran g em en ter, h v o rv ed m ed a rb ejd e rn e v e d en tid s - b e g ræ n se t a fta le g iv er e n dynam isk le d e r fuldm agt til a t sk alte og v a lte i e n nødsi
tuation. M en også o v e r- gangsform er viser, a t m en n eskene in d re tte r sig, h v o r
v e d nogle få tr æ ffe r b e s lu t^
ninger, og d e t sto re fle rta l u n d d ra g er sig b e sv æ re t og a n sv aret.
D et n y e elem en t e r som n æ v n t i den tid lig ere artik el, a t m arkedsøkonom iske k r æ f te r e r slu p p et in d i e r hverv sliv et, hv o rv ed d e r op
s tå r e n fæ lles in te resse hos d e a n sa tte i a t sik re k v a lite t og e ffek tiv itet, e t rim eligt oversk u d og virksom hedens e ksistens som arbejdsplads.
H e rv ed begunstiges, som d e t siges, »hierarkiske«
(o ver/underordnelsesfor- hold) i m odsæ tning til »de
m okratiske« sty refo rm er, e lle r m ed a n d re ord: ledel
sen in d re tte s i h ø jere g ra d e f te r professionelle en d poli
tisk e og triv selso rie n te red e in teresser.
D et, som m oderne led el- sesteo ri k an læ re af d e ju goslaviske erfarin g er, er, a t d e t g æ ld er om a t finde d en r e tte b alance m ellem m ed - indflydelsens k onfliktdæ m p en d e funktion og b eh o v et fo r try g h e d og effe k tiv itet, som k u n opfyldes gennem form er, som sik re r a u to ritet, pligt, an sv a r og belønning.
H e r e r noget a t tæ n k e o v e r b åd e fo r ledelsen af d en p ri
v a te og d e n offentlige sektor.
AF PROFESSOR, OR. JUR.
STKJ JØRGENSEN
Infami som våben
DEN, aom guderne vil ødelægge, gør de vanvittig.
Den, som m enneskene vil ødelægge, bliver infam er et.
É n system atisk sm æ de- kam pagne e r dét virksom ste m iddel for de m ilitante grupper, som vil sam fundet til livs. G enstanden for for
sm ædelsen e r de personer, som rep ræ sen terer e lle r fo r
sv arer systemet.
G idseltagninger e r det fo
re tru k n e m iddel fo r alle terro rg ru p p er, hvis overbe
visnings sty rk e tages som bevis for m eningernes sand
hed. Da de re p ræ sen terer sandheden, er de, som ikke e r m ed dem, uretfæ rdige:
forbrydere, svin, um enne- sker, udyr, som ikke fo rtje n er noget hensyn.
De m ilitante k en d er sand
heden, som blot skal afslø
res for det vildførte og u n d e rtry k te folk. D erfor a r rangeres en konfrontation m ed system et, som angribes v erb alt og fysisk. N år syste
m et tag er til genm æle og reag erer mod angrebet, t a ges d ette som bevis for sy
stem ets u n dertrykkelse og vold.
H ele d e tte rep erto ire h ar v æ ret gennem spillet med aftagende succes i de senere år. E th v ert kam pm iddel h a r sin tid, indtil fjenden h ar fundet et passende forsvar.
Det hele started e i slu tn in gen af 60’e m e med, a t »pro
fessorvældet« ved universi
tete rn e blev angrebet for inkom petence og m agtm is
brug.
E nkelte navngivne perso
n e r blev p illet u d af geled
det og beskyldt for em beds- forsøm m else og evneløshed, i reglen i en sådan form, at
modbevis ikke v a r m uligt:
»H vornår vil De holde op m ed a t slå D eres assisten
ter?« »Hvorfor passer han ikke sit arbejde?«
D et infam e i m etoden v ar ikke blot den um enneskelige gidseltagning, de ubestem te beskyldninger og den fo r
dæ kte trussel bagved, m en den om stændighed, a t der var et gran af sandhed i in sinuationerne, og at denne svaghed for enkeltpersoner blev b ru g t til intim idering af en hel gruppe m ennesker.
D engang lykkedes det at svæ kke professorerne så meget, a t u niversiteterne m ed lovgivernes h jæ lp k u n ne udleveres til et system, som kunne m isbruges, og som m ange steder blev m is
b rugt til politiske formål.
En ironisk d etalje v ar det, a t den liberale undervis
ningsm inister, som ikke var vidtgående nok, skønt han fik gennem ført verdens m est liberale eller dem okra
tiske styrelseslov, fik til
navnet »Onde Helge«. Mas
sem edierne fu lg te kam pag
n en til dørs, og Helge L ar
sen h a r siden v æ ret en død m and i dansk politik.
DEN NÆ STE, som fik kæ rligheden at føle, var a f
døde O rla Møller, som trods eller på grund af sin teolo
giske baggrund v ar en af de bedste justitsm inistre, lan det h a r h aft i nyere tid.
H an havde forstået, a t li
b eraliteten af børn og unge ofte bliver forvekslet med svaghed, og derfor fører til foragt.
Da de gode k ræ fter blandt de progressive satte ind for a t skabe et a ltern ativ t sam fund som en etape i o v erta
gelsen af hele butikken, fo r
søgte h an a t få en svag og ubeslutsom regering til a t af
vikle »Christiania« m ed fast hånd.
H an blev derfo r forfulgt og sm æ det a f alt, hvad der h a r navn og m æ le i dansk k u lturliv og m åtte til sidst fo rtræ k k e til udlandet.
Ingen ønskede at komme den nødstedte til hjæ lp.
T erroren havde virket, m en v ar han i sin tid blevet statsm inister efter servietaf
stemningen, havde »Christi
ania« sikkert ikke eksisteret i dag.
N æste m and til læ gen var Københavns socialborgm e
ster, som gang på gang kom de gode m ennesker i vejen m ed en slæde, n å r de fo r
søgte at m øve sig igennem m ed aktioner, som tilsynela
dende v ar for de svage, de gamle, de syge og børnene, m en som i h v ert fald v ar imod sam fundet og til fordel for revolutionens fortrop af behandlere og trivslere.
Men trods en nässten en stemm ig fordøm melse i m e
dierne, h a r denne hårde ba
nan holdt hovedet koldt og ikke ladet sig puste på, selv om han ikke h a r fået m egen støtte af den k ritiske jo u r
nalistik, for n u a t sige det m ildt.
Måske h a r det v irk et in - SDirende på m agistraten i K øbenhavn, a t m an så a t sige h ar fået dæ m onerne in dendørs i fo n n af en V S-borgm ester, som ikke resp ek terer Folketingets el
ler byrådets beslutninger, hvis ab strak te virkelighed ikke kan ham le op m ed be
boer- og arbejdergruppernes k onkrete virkelighed ^ og
næ rdem okratiske vedtagel
ser.
»Lynetten« v ar storm trop
pernes første nederlag.
Trods d et gode form ål og den gode presse, gik det a l
ligevel galt, da m yndighe
derne havde læ rt a t væ re sig selv bekendt og a t stå fast på dem okratiets grund.
Og den, d er ikke vil forsva
re sin ret. h ar ikke fo rtje n t at have den.
»Byggeren« v ar en prøve
sag, og derfor blev k am p en ' så hård. A lle vennerne v ar tilsyneladende indkaldt fra n æ r og fjern i et desperat forsøg på at tilføje system et et endeligt nederlag. F orm å
let v ar i orden, b ø m k an al
tid bruges, og næ rdem okra
tie t k an appellere til de æ d leste følelser.
Men alligevel gik det galt.
Politiet havde heldigvis helt overvundet sin influenza og lod sig ikke intim idere af
vennerne og sym patisører-"
ne. Politikerne lod sig hel
le r ikke skræm m e.
Og det viste sig forbløf
fende nok, a t befolkningen stod på m yndighedernes side, trods T V -reportagens frem hæ velse af, at også en kvinde fik lid t knippelsup- pe. Måske v ar det begyndel
sen til enden fo r den u n d er
gravende virksom hed.
I h v ert fald m ed infam ien som våben.
Af
Stig Jørgensen
professor, dr. jur.
F A N T A S T E R N E
D e r e r en dobbeltironisk p ointe i d en om stæ ndighed, a t d e t af alle m ulige folke
tingsm edlem m er n eto p skul
le v æ re M ogens C am re, som fre m b a r klagen o v e r rev o l
v erjo u rn alistik k en og a n ti- p a rlam en ta rism en i D an
m ark s Radio.
D en selvsam m e p arlam en ta rik e r, som i sin tid e fte r en m u n te r søforklaring, undgik tiltale fo r ulovlig v åb en b e
siddelse.
M en den, d e r o v erv in d er sig selv, e r som b ek en d t stø rre en d den, d e r in d tag er e n stad . D a fan d en blev gam m el, gik h a n i kloster!
H e lt u d en sursøde fornem m else r e r d e t h e lle r ikke, a t d e t e r d e n tid lig ere socialde
m o k ratisk e undervisnings
m inister, som m åske sn a rere en d nogen anden, e r a n svarlig fo r det, som en sen e
r e kollega h a r k a ld t Social
d e m o k ra tie ts m isforståede uddannelsespolitik, d e r nu som folketingets form and h a r a d v a re t m od ungdom s- afdelingens
sam fundsfjendtlighed.
En e k s tra kru sed u lle få r m orsom hederne ved, a t e t socialdem okratisk råd sm ed lem p å d e n en e side s tø tte r k ritikken, m en på d en anden side m ed alle teg n p å for
sk ræ k k else b e d y rer, a t han ikke e r S ocialdem okratiets E rh ard Jakobsen.
Så v id t e r d e t jo kom m et, a t den, d e r igennem en å r
ræ k k e fo rg æ v es h a r forsøgt a t overbevise socialdem o
k ra te rn e om å b en b a re poli
tisk e m isbrug a f d e o ffen t
lige m ed ier og uddan n elses
in stitu tio n er, a f d e k ritise re d e e r b lev e t sjo flet så e ffek tiv t, a t ingen læ nge h a r tu r d e t tag e h an s n av n i sin m und.
Selv om sam m e E rh ard J a k obsen b e stem t ikke e r sa
gesløs, k a n m an u n d e ham den stille skadefryd, som ef
t e r sigende e r d en n ationale form fo r livsglæde.
★
Men Rom blev som b e k e n d t ikke bygget p å én dag.
TV -A visen ku n n e d a også s u rt og p e rfid i fø rste om gang a fp are re k ritik k en m ed e n ideologikritisk an tydning af, a t DR b a re ikke v a r til
stræ k k elig socialdem okra
tisk. Og rad io råd sfo rm an - den, som også e r en slags socialdem okrat, ta lte tv e tu n g e t om en »generalise
rende« kritik.
M åske skal m an glæ de sig o v e r d en d anske lib eralitet, som tillad e r e n h v e r sam - fu n d s- og d e rfo r m en n esk e
fjen d tlig bev æ g else a t løbe linen ud og afsløre sig selv i sin nøgne arm od og ta le n t
løshed. U n d ertry k k else af m enneskefj en d ern e an d re s te d e r h a r g ivet dem e t ufo r
tje n t m arty riu m og d en d e r
a f a fle d te sty rk e.
PA om kostningssiden s tå r im idlertid 10-15 å rs opløs
ning, som h a r ford o b let d e sam lede om kostninger til u d dannelse og k u ltu rliv et m ange gange, m en sam tidigt øget følelsen a f u tilfred sh ed
;og m angel p å kv alitet. Og
1 d e t kan ikke v æ re fornuftigt, som d en tid lig ere u n d erv is
ningsm inister og n u v æ re n d e socialm inister h a r sag t om den tilsv aren d e udvikling på socialom rådet.
N år b ø m e - og ungdom saf- delingen fo r fri udblæ sning kan lad e sig forlyde m ed, a t lø n arb ejd e fo r d e t p riv ate erh v erv sliv i virkeligheden e r en slags prostitu tio n , id et d e r de rv ed e r ta le om a t sæ l
ge sin m en n esk ev æ rd ig h ed fo r penge, e r d e r blot tale om den y d e rste konsekvens af d en m en n esk e- og sam fu n d so p fattelse, som nu e r v e d a t h a v e e n d t d en lange m arch g ennem in stitu tio n er
ne.
A t d e t – som v anligt – ikke e r k æ rlig h ed til b ø rn en e og d e unge, som ligger bag den skånselsløse k ritik a f lønar
b ejd et, m en derim od fjen d skab m od sam fundet, v iser sig i d en sideløbende k ritik m od sam m e erh v erv sliv fo r ikke a t ville m odtage løn
n ed e E F G -p ra k tik a n te r.
H vorfor skulle m an dog el
lers ligefrem o p fo rd re til usæ delighed?
Vi a n d re h a r også for læ n g st læ rt, a t p en g en e ikke lugter, n å r d e e r b lev e t re n v a sk e t a f d e offentlige k a s
ser, såled es a t jo u rn alister og p æ d ag o g er m ed god sam v ittig h ed k a n h æ v e d e res gode h yre.
Men hvem d e r i frem tid en skal b e ta le til d e offentlige kasser, n å r erh v erv sliv et e r b lev e t aflivet, in te re s se re r ikke m en n esk ev en n ern e. De
leg er v id ere m ed d e res fa n tasiforestillinger om d e t re gellose sam fund, som i teo ri
e n k aldes anarki, m en som i praksis ó fte fø re r til asociali
tet.
Eln a f tre k lø v e re t bag K a
nal 22 p ro g ram m ern e h a r selv sagt, a t u d n y tte lse n af
d e offentlige k a sse r e r e n del a f ungdom m ens livsstil.
★
U den a t ville b id rag e til p o litik erfo rag ten og bag
klogskabens »hvad sagde jeg!«, tillad e r jeg m ig e n stil
le u n d ren over, a t fa re n ved d en an tid em o k ratisk e ag ita
tion fø rst b liver ta g e t alvor-"
ligt, n å r d en b liv er b ø jet i n eo n rø r fo r a lt folkets øjne.
Men mAske e r d e t rigtigt, som d e t e r sagt, a t en b ev æ gelse s æ tte r sine m est fuld
kom ne blom ster p ¿ sin egen grav. Og i sA fald e r d e r hAb fo r frem tiden.
AF PROFESSOR, DR. JUR.
STIG JØRGENSEN