Nu bør familierne
D E N N E U R O T I S K E D O B B E L T T Æ N K N I N G
En neurose e r det, som G eorge Orwell kaldte dob
belttæ nkning.
M ennesket har en m iraku
løs evne til at tæ n k e é t og sam tidigt tæ nke d et m odsat
te uden at v æ re sig bevidst, at d et er selvmodsigende.
Orwell sigtede på 30emes europæ iske salonkommuni
ster, som kendte til Stalins uhyrlige terrorregim e og som sam tidigt troede på kommunismens videnskabe
lighed og humanisme.
Siden h a r vi haft lejlighed til at undre os over, at intelli
gente og velm enende m en
n esker gang e fte r gang er blevet overrasker og skuffet over at opdage det, som h ar v æ re t k lart for dagen i å re vis. E fter Stalins død og K hrustjofs »afsløringer« på . den 16. partikongres v ar d er nogle, som så d et indlysende, m ens andre først fik øjnene op for sandheden e fte r inva
sionen i U ngam i 1956. A ndre igen så lyset e fte r Prag 1968, og a tte r andre blev seende efte r at have læ st Solsjenit- syns Gulag-bøger.
Men for de gamle, som faldt, kom d er ny overalt.
M arxbølgen e fte r 1968 h ar sendt nye m æ ngder af unge m ennesker ind i dobbelt
tænkningens tvelys, m ens skuffelsens afskalning skri
der frem m ed storm skridt i disse selvransagelsens tider.
D obbelttæ nkningen h a r søgt sig andre veje, for und
væ res kan den ikke. Den har nemlig til formål a t gøre det muligt for m enneskene at
gøre moget, som de ved e r forkert, m ed en god sam vit
tighed.
Det e r altså ikke d et sam me som hykleri, d e r netop b estår i, a t uoverensstem melse mellem vilje og erklæ ring e r bevidst. H ykleren e r subjektivt uhæderlig, idet han bevidst u d try k k er noget andet end sin virkelige m e
ning. H ykleriet e r som b e kendt også lastens trib u t til dyden og anerkender for så vidt dennes betydning i h v ert fald for andre.
D obbelttæ nkningen kan im idlertid drives uden syndsbevidsthed og e r vel netop den udvej, som m eget m oralske personer har for a t opføre sig i strid m ed m oral
en, mens hykleren altså h ar e t m ere afslappet forhold til de m oralske grundsæ tnin
ger.
H ykleren vil derfor v æ re disponeret for psykopati, d er netop e r udtryk for en vis følelseskulde, mens dob
b elttæ n k eren vil v æ re tilbø
jelig til at søge tilflugt i neu
rosen. Hvis m an nemlig går ud fra, at der e r en sam m en
hæ ng m ellem m oralen og ev
nen til medfølelse, e r det forståeligt, om den am oral
ske e r psykopat og den mo
ralistiske e r neurotiker.
★
N eurosen e r ifølge psykia
trien en psykisk tilstand, som s æ tte r os i stand til a t opnå, om ikke det vl ønsker, så dog d et surrogat, som er muligt, n år ønsket ikke kan opfyldes. K an vi ikke opnå
andres kæ rlighed og omsorg, kan vi tvinge dem til a t vise hensyn. K an vi ikke styre tilvæ relsen, kan vi holde or
den på v o rt skrivebord. K an vi ikke opretholde selvre
spekten, kan vi holde vo rt y dre pinligt rent.
N eurosen e r en slags sym ptombehandling. K an vi ikke bekæ m pe de virkelige fjender, fordi de e r for stæ r
ke, kan vi k aste os over en syndebuk, d er sym boliserer den virkelige m odstander.
Den fjende, vi i h v e rt fald ikke kan overvinde, e r os selv. Hvis d et e r vore egne virkelige ønsker og in teres
ser, vi vil til livs, h a r de god«
af os ingen anden udvej e n a dobbelttæ nkning og neuro
se. I m odsat fald ville vi blive k onfro n teret m ed modsigel
sen, hvad d er ville gøre os til hyklere eller spræ nge vo rt verdensbillede. D et første ville v æ re utåleligt, d et an
d et umuligt.
Hvis vi altså vil have m u
ligheden for at u d n y tte lov
en om dobbelt effekt, d er sikrer os både ud b y tte og en god sam vittighed, e r dob
belttæ nkningen og neurosen en velfegnet mekanisme.
D obbelttæ nkningen e r derfo r en nådegave på sam me m åde som religion og m orfin ved a t gøre d et m u
ligt for os at fortræ nge be
vidstheden om, a t vi e r umo
ralske, på samme m åde som religionen gør d et muligt for os at fortræ nge livets m e
ningsløshed og m orfinen de ellers utålelige sm erter.
VI b liv er en slags g ra tis te r i liv ets aren a, d e r voldsom t b e k æ m p e r d en fo re givne tie n d e m ed sik k erh ed fo r a t v æ re u d en risiko, id et vi k an n æ re fu ldstæ ndig tillid til, a t a n d re vil sikre v o re virkelige in teresser. J o stø rre sikker
h ed herfo r, desto m ere y d e r
liggående stan d p u n k ter.
R ane Jo h n sen e r m ed re tte eller u re tte b lev et sig tet for a t h av e fo rsv a ret kong E rik K lipping v ed drab elig t a t hugge p å b jæ lk e rn e i Fin d e- ru p Lade, m ens de sam m en
svorne u h in d ret m y rd ed e hans konge. D en b erø m te rid d er af d e n bedrøvelige skikkelse gjorde de m est r a sende anfald p å vejrm øller og skikkelige fåreflokke, hvori hans fo rv irred e m en ridderlige blik så drabelige k æ m p er og fjendtlige h æ re.
D et e r en gam m el erfaring, a t d en m oralske indignation e r den udvej, som dydsirede d am er h a r for a t tale om d e t unæ vnelige m en uim odståe
lige, og d e t e r da også alm in
deligt kendt, a t den b o rn e rte seksualm oralism e v a r s tæ r
k est neto p i V ictoriatiden, d a kønslivet og livsglæ den af forskellige grunde v a r m est u n d e rtry k t.
★
D et v a r dengang -verden v a r inde i en voldsom ek s
pansionsperiode og d e rfo r h av d e behov for alle re s so u rcer til opbygning a ftd e t k ap ital- og p ro duktionsap
p a ra t, som skulle sikre m en n esk eh ed en d en frem tidige velstand, som vi nu oplever.
Idealism e og sparsom m elig
h ed h a r altid g ået hån d i h ån d m ed u n d e rtry k k e lse af d en n aturlige og n æ re b e
hovstilfredsstillelse, som henlæ gges til en fjern e re frem tid, d e t v æ re sig p a ra dis, utopia, kom m unism en eller landsbysam fundet.
Je g h a r tid lig ere givet u d tr y k for d en opfattelse, a t m enneskehedens udvik
lingshistorie kan besk riv es som en vekselvirkning m el
lem rom antik, idealism e og rationalism e. I den fø rste fa se ud k æ m p es d e r voldsom m e kam pe m ellem forskelli
ge følelsesm æ ssige k ræ fte r, som efte rh ån d e n i an d en fa
se u d m ø n ter sig i e t fæ lles mål, som e fte r sin succesrige opbygning ud tø m m er sig i en tre d je fase, hvori de eta b le re d e organisationer effek tiv t virkeliggør de a n e r
k e n d te behov. N år de h e ri
gennem tilstræ b te m ål e r o p n ået b eg y n d er processen fo rfra m ed k am pen om r e t
ningen fo r d en nye Udvik
ling.
I historiens løb e r denne udvikling forløbet m ed stø r
re og stø rre h astighed for nu a t rase af sted. U ngdom sop
rø re t i slutningen af 60em e v a r d en sen este ro m an tik ,' d e r m ed m egen følelse d re jed e opm æ rksom heden b o rt fra den økonom iske v æ k st, som h av d e do m in eret v e r
dens opm æ rksom hed e fte r krigens ødelæ ggelser, m en som v a r e t m indre en ty d ig t m ål, efterso m v elstan d en blev e n kendsgerning.
Da stø v et h av d e lagt sig, v a r d e t indlysende, a t v æ k sten, som før h av d e v æ re t m ålet, nu v a r re d u c e re t til e t m iddel for nye mål, som v a r knap så entydige, m en dog lignede de gam le rev o lu tionsidealer: frihed, lighed, b roderskab.
Men sam tidigt v a r d e r i d e t rom antiske op rø r e t signal om den n y e teknologiske r e volution, d e r i de forløbne 10 å r dels e r b lev et frem provo
k e re t af d e t h astig t stigende lønniveau, dels allerede h a r og i frem tid en vil frigøre fle
re m enneskelige resso u rcer
til v elfæ rd sfo ran staltn in g er i v id este forstand, efterso m b eh o v et for arb e jd sk ra ft i d e pro d u k tiv e e rh v e rv b liv er d rastisk re d u ce ret. D et v a r disse v æ rdiforestillinger, som blev fo rm u leret af 60er generationen.
Men ligesom ro m an tik k en altid h a r h a ft e t tv ety d ig t forhold til sine egne fo ru d sæ tninger, h a r undgom sop- rø re t ta g e t afstan d fra den teknologiske udvikling, som e r betingelsen for, a t alle kan nyde d ig teren s privilegier i frihed og lediggang. R om an
tik k en e r p å én gang b e tin get af en velstandsforøgelse og u d try k for en a fsta n d ta gen fra dens følger.
D obbelttæ nkning k an vi godt kalde det, eller neurose.
D et e r utvivlsom t ingen til
fæ ldighed, a t ungdom soprø
re t isæ r udviklede sig til en m iljøbevæ gelse, id et det*
faldt sam m en m ed og til dels v a r betin g et af de unge am e
rik an eres kam p m od V ietnam krigen og d et sen ere W atergate, og udvlkle&e sig til en-“kollektiv vaskeneuro
se. D et v a r ikke alene fo r
ureningen, som blev for
døm t, m en også de sto re k o n cen tratio n er såvel i pro - duktions- som i m ark ed sfo r
hold og adm inistration.
»Sm åt e r sm ukt« v a r valg
sproget for alle de »folkebe
væ gelser«, som bek æ m p ed e in tern atio n ale selskaber, E F og a ndre m ark ed so rg an isati
o n er sam t A -k raft. D et v a r noget, d e r lignede en tvangs
neurose i m y ten om landsby- og alte m a tiv sa m fu n d ets falske idyl og illusionen om a t b eh ersk e hele d en kom plicerede v erd en , hvis den blev sk ru e t n ed til e t o v er
skueligt »næ rdem okrati«.
K e m ek ra ftm o d sta n d en h a r b åd e h a ft ele m en ter af fo rureningsbekæ m pelse og
teknologim odstand, m en og
så angst h a r v æ re t b ru g t som m iddel i d eb atten , angstneu
rosen lurede dels bag a g itati
onen m od den usynlige risiko ved A -k raften , dels bag agi
tatio n en m od effek tiv e fo r- sv arsvåben og forsvarsalli
ancer. »Hellere rø d end død«, siger an g stn eu ro tik e- ren og frem k ald er d erv ed det, som han fry g ter. Ved ude at fiksere sig på en im a
g inæ r »nord-syd fare« og fo rtræ n g e d en reelle »øst
ve st risiko«, v ed a t føre sig frem m ed fordøm m else af un d ertry k k else i S ydafrika og S ydam erika og negligere den m assive u n d e rtry k k e lse i Ø steuropa og v ed inde a t
»afsløre« de hem m eligheds
fulde frim u rere og negligere den reelle risiko fo r k o rru p tion og nepotism e inden fo r de politiske p a rtie r, e r p ro te s te n b lev e t ufarlig og ritu - aliseret, k o rt sagt n eu ro tise
re t. D et forpligtende i enga
g em en tet h a r altid v æ re t om vendt p roportionalt m ed a fstan d en til problem erne.
D et tv angsneurotiske te n d e re r m od d e t hysteriske,
n å r lighedsagitationen v e n d e r sig m od forskellen i e v n e r og kom petence og k ræ v e r m edbestem m else p å alle o m råder, sam tidigt m ed a t arbejdsdelingen stiller sti
gende k ra v til specialisering og kvalifikationer. V æ rre b liv er det, n å r d e r i lighe
dens og solid ariteten s n av n stilles stigende k ra v om egen fordel e n te n som roerløn el
le r som m ertilskud fra of
fentlige k a sse r sam tidigt m ed k ra v om lav ere sk a tte r.
V æ rst bliv er d et, n å r lig
h ed en fø rer til k ra v e t om e n sa rte th e d kønnene im el
lem. D et e r en gam m el e rfa ring, a t d en h y sterisk e k vin
de, som blev tæ v e t af gem a
len, n å r politiet kom til ste de, altid påstod, a t hu n haV- de v erd en s b ed ste m and. N u e r vi i d en om vendte situ a
tion, som h a r få e t en af rø d strø m p ern es p io n erer til. a t ’ beklage d e t irrite re n d e fa k tum , a t d e m æ nd, som m an teo re tisk b u rd e fo retræ k k e , ikke e r til a t holde ud.
L isten o v er n eu ro tisk e sym ptom er i v o r d o b b elt- tæ n k en d e n u tid k unne fo r
læ nges en hel del.
E t ak tu e lt eksem pel e r fordøm m elsen af T V -serier som »Dallas«, som alle k riti
k e re tilsyneladende ser. A n
d re e r ren æ ssan cen fo r k ri- m inal- og w estem -film , sportskam pe, k u lø rte blade og an d en triv ia l-litte ra tu r, d e r vel sig n alerer d é t u n d e r
try k te behov fo r de gam m el
dags m andlige og kvindelige dyder, som officielt b liv er fordøm t. T riv ialk u n sten er, som d e t e r sagt, tillige ritu a l- kunst, id et d en ligesom m y
te r og e v e n ty r tilfred sstiller de d y b este behov fo r tryghed, kæ rlighed, r e tf æ r dighed og kappestrid.
★
Je g k an ikke forhindre m i
ne m ed m en n esk er i a t syn
de, m en jeg k an m åske k ri
steligt forhindre dem i a t dø i synden. A lligevel m å jeg som H en rik Ib sen spørge mig selv, om d e t e r m en n esk e
k æ rlig t a t løbe ru n d t m ed d en ideale fordring.
F ord rin g en om sandheds erkendelse.