I de prim itive landbrugs- og no- madesam fund, som vi kender bl.a. fra det gam le testam ente, fra n iiad en og Odyseen og fra den nordiske sag alitteratu r, v ar slæ gten den sociale enhed, eg m enneskeopfattelsen v a r derfor kollektiv. D et v a r ikke indivi
derne, m en slægten, som v ar be
re ttig et og forpligtet og ansvar
lig for skader, og individerne havde deres funktion og deres faste status i kollektivet, hvorfra de til gengæld fik h v er sin andel.
Men med dannelsen af bykul
tu rern e om kring M iddelhavet i 600-500 f.K., såvel i Palæ stina som i G ræ kenland og Italien, med handel og søfart som vigtige næ ringsveje, opløstes slæg
tens betydning, m edens den en
kelte' blev sin egen lykkes smed.
DEMOKRATIETS åndelige
grundlag er altså individualis
men, og det fysiske grundlag er bysam fundet med dets handel og håndvæ rk. Det græske bysam fund — og senere det rom erske
— v ar altså det fysiske og ånde
lige m iljø for dem okratiets dan
nelse.
Det græ ske dem okrati gik en
deligt til grunde med de m ake
donske kongers skabelse af det helleniske rige, hvorved bystaten havde udspillet sin rolle (338 f.K.). D et rom erske dem okrati
gik endeligt til grunde med A u
gustus’ overtagelse a f k ejserv æ r
digheden (27 1K .), e fte r at by
staten Rom havde u dviklet sig til e t verdensrige. E fter det ro m erske riges sam m enbrud i Ve
sten (476 e.K.) dannedes på ru i
n erne feudalism en, d er bestod i e t godsejerstyre uden central styrelse og m ed naturaløkonom i, d.v.s. uden penge og uden over
skud. K irken m ed centrum i Rom overtog den åndelige ledel
se og derm ed også k ra v et p å at stifte ret. F yrsterne v a r fy rster a f Guds nåde. Først o. 1200 fik de verdslige fy rste r så megen m agt, at de — først i alliance m ed k irk en som Val dem arerne i D anm ark, senere på egen h&nd
— kunne hæ vde en lovgivnings
kompetence.
D a tan k en om, a t m enneskene selv stifter re t uafhæ ngigt af k irk en og andre højere magt«*, opstår, fin d er m an denne k ra ft i noget, som kaldes suveræ niteten, . den højeste statsm yndighed, skabt af franskm anden Je a n Bo- din (1576), m en foregrebet af Machiavelli, der dog begrunder re tten p å fyrstens magt. D et e r denne suveræ nitet, som oplys
ningstidens filosaffer igen finder forankret i folket og k alder fo l- kesuveræ niteten.
I begyndelsen af 1600-tallet genoplives tan k en om sam funds- k o n trak ten m ellem individerne som grundlag for sam fundet og retsstiftelsen både i H olland og England. Hugo GtoUus,som til
hørte det oplyste hollandske borgerskab, henviste til m enne
skets sociale n a tu r og fornuft som grundlag for en alm indelig n atu rret, der afledte sin gyldig
hed af den frivillige kontrakt.
Englæ nderen Thomas Hobbes tvivlede til gengæld på m en
neskets sociale natur, hvad han måske havde grund til lige forud for den engelske borgerkrig i 1640’erne. Han mente, at m enne
skene i n aturtilstanden er som ulve, der vil æde hinanden, hvis der ikke er en stæ rk m agt (Lé- v iatan), som kan tvinge dem til at opføre sig ordentligt. Sam - fundskontrakten e r derfor blot en overenskom st om at overlade den fulde m agt til en enevældig konge.
Enevælden bliver da også den frem træ dende statsform i 16-1700-tallets Europa, i D an
m ark ved Chr. V’s statskup i 1660 efter adelens svigten under svenskekrigene, d er førte til ta bet af Skåne-provinsem e. Men i
realiteten er enevæ lden lige så m eget u d try k for borgerskabets voksende økonomiske og derm ed politiske magt, idet d er efter de store opdagelser i 1400-tallet igen v ar begyndt at komme gang i handel og håndvæ rk, idet der skabtes et overskud i verdensø
konomien og dermed en basis for en ny pengeøkonomi.
Men allerede i slutningen ai 1600-tallet (1690) havde englæ n
d eren John Locke indfortolket en dem okratisk tankegang i fol-
• kesuveræ niteten, idet han gik ud fra at menneskene var født frie og lige og med ret til selvophol
delse og ejendom sret og til fo r
svar af disse rettigheder. For at beskytte deres rettigheder mod angreb fra andre slu tter m enne
skene sig sammen i et borgerligt samfund. Men da han nærede m istillid til m agthavernes evne til at sæ tte deres egne grænser, anbefalede han en tredeling af magten i en lovgivende, en udø
vende, og en dømmende magt.
G ennem . franskm anden de M&ntesquieu’s bog Lovenes Ånd (1748) fik dette på m istro til menneskets selvdisciplin bygge
de afbalancerede repræ sentative dem okrati indflydelse på den am erikanske frihedserklæ ring af 1776. Den franske revolution i 1789 v ar dog i højere grad inspi
re re t af Jean Jacques Rousseau (.Coñtrat social 1762), der fore
stillede sig en slags direkte de
m okrati, hvor de styrende var identisk med de styrede og fol
keviljen (volonté générale). Al
lerede Rousseau v a r k lar over, a t 1 det direkte dem okrati k u n egner sig for m indre sam fund, som d et
schweiziske, hvorfra han stam
mede. H an gik ud fra et ideal«
som vel tilstræ b te den størst m ulige medbestem m else for é&t størst m ulige antal, m en som i realiteten ikke indebar nogen beskyttelse for m indretallet, som var u nderkastet den af flertallet ud try k te sande fællesinteresse.
Im m anuel K ant (1724-1804) forsøgte at afstem m e hensynet til sam fundets interesse med in dividernes reelle frihed gennem en m agtfordeling m ellem stats
m agterne, lovgivningen, adm ini
strationen og domstolene, og gennem en lovgivning, som skal sikre, at de enkeltes fornuftige interesser afvej es mod hinanden efter alm indelige retsregler, der på den anden side er absolut bindende for individerne.
Medens A ristoteles taler om en
»almindelig lov*, henviser Ros- seau til den »sande fæ llesinteres
sen og K ant til den »fornuftige vilje*. Men ingen kan anvise sikre g aran tier for, at flertallets afgørelser er styret af dette e ti
ske princip, og problem et bliver derfor i sidste instans at overve
je, hvilke beslutningssystem er der bedst m uligt sikrer, at 1) sam fundets interesser, 2) den enkeltes frihed og 3) den enkel
tes interesser tilgodeses.
■ DEN DANSKE ; GRUNDLOV fra 1848 h a r valgt det repræ sen
tative dem okrati, m en med et u d strak t kom m unalt selvstyre*
som skal sikre de lokale in teres
ser. Også det partisystem , der h ar udviklet sig efter grundlo
ven fra 1849, og som i dette å r
hundrede h a r skabt parlam enta
rismen, d.v.s. at regeringen skal væ re i overensstem melse med folketingets fler,tal, h ar til fo n n ål a t sikre, a t samfuhdeté.
sk er i overensstejnmelsé folkningens forskqlligartedék'lji*
teresser. P å den anden side h ar parlam entarism en m edført en sam m enblanding af den lovgi
vende og den udøvende magt derved, a t folketingsm edlem m er sidder i vigtige udvalg, råd og nævn, hvorved de inddrages i det adm inistrative bureaukrati,
som h ar udviklet sig. m ed sam fundets stigende engagenient i sam fundsøkonom ien oft, det p ri
vate erhvervsliv. En andéh ud
vikling i samme retning »c gen
nem førelsen af et stigende antal bemyndigelseslove, hvorved fol
k etinget i virkeligheden overla
d er til adm inistrationen at regu
lere store dele af erhvervslivet og ejerforholdene i sam fundet gennem erhvervs- og m iljøregu
leringer. s
D er h a r på denne m åde udvik
let sig en koncentration af lovgi
vende og adm inistrativ m agt, som gennem sam arbejde med e r
hvervslivets organisationer dan
ner e t egentligt m agtkartel, som uden om de traditionelle politiske organer aftaler både de generelle og de individuelle politiske afgø
relser. Isæ r er erhvervslivets ho
vedorganisationer, LO og A r
bejdsgiverforeningen, . ^ vjgfcige m agtfaktorer, der vfel famfcJrdér aftalefriheden, men i realiteten tvinger regering og folketing til at gribe ind med nogle af orga
nisationerne i realiteten god
kendte overenskomstlove. Men andre interessegrupper af løn
m odtagere og erhvervsdrivende, og tillige m ange andre interes
ser, organiseres og b u re au k ra ti
seres i nyere tid med en sådan hast og en sådan styrke, at intet indgreb i sam fundslivet kan fo
retages uden protester fra et d ertil in d rettet professionelt ap
parat, der i samspil: m ed irt^djer'- ne gør det klart, hvilke ubehage
lige følger indgrebet vil få for større eller m indre grupper, som h ar beskyttelse behov. Vi har derfor i den seneste generation oplevet, at de politiske p artiers m edlemstal er gået drastisk til
bage, sam tidig med at antallet af p a rtier er steget voldsomt, og stem m eprocenterne på valgdage
ne er steget til 80-90.
MEGET TYDER altså på, at de politiske p a rtier ikke 4 nutiden opleves som varetagere ^af^bei- folkningens interesser. Denne rolle h a r interessegrupperne i vidt omfang overtaget. Konse
kvensen er da også, at denne po
litiske rolle i stigende grad u d spilles uden for folketinget: P å gaderne, i m edierne og på møder i udvalg, rå d og nævn. Denne udvikling stå r i forbindelse méü en paradoksal situation, som h * r * udviklet sig i efterkrigstiden med den tredie tekniske revolu
tion: Den teknologiske. Denpe udvikling er på én gang en føl
ge af den stigende velstand og sam tidigt den tekniske betingelse for udviklingen i djenne retning.
Den gør det m uligt a t styre m e
get kom plicerede processer i e i- hvervs- og sam fundslivet, qg frem m er på én gang m ulighe
derne for hensyntagen til indivi
duelle forhold og interesser og derm ed for m edindflydelse på alle om råder. Sam tidig med .£t den k ræ v er en centralistisk overordnet styring af erhvervsli
vet gennem nationale og in te r
nationale organisationer, af hen
syn til en rationel produktions- og m arkedstilpasning, og af den statslige og kom munale adm ini
stration, for at denne kan. ind
passes i den alm indelige økono
miske politik.
M ån oplever derfor, a t . der i den politiske og kulturelle delüát tales m eget om decentralisering,
»det n æ re samfund« o.s.v. m e
dens m an i realiteten i befolk
ningen oplever en tiltagende b u reaukratisering på alle o m råd ér,, som skaber en følelse af magt^ip- • løshed og um yndiggørelse.
R esultatet e r i vidt omfaqg blevet, a t aktive grupper, spin rep ræ sen terer enten lokale ,eliér alm indelige interesser, optræ der m ed ofte m ilitante m idler fo r'a t frem m e egne interesser, men som oftest i større befolkningsgrup
pers havn. Filosofien bag derihe såkaldte »næ rdem okratiské«
model e r henvisningen til, at 4e aktive og bevidste grupper har en sæ rlig adkomst til at træffce beslutninger på gruppens vegne.
Det er svæ rt at se, hvad vi slcal stille op for at bevare de v æ rd i
fulde sider af dem okratiet: H en
synet til at de fælles beslutnin
ger i videst m uligt omfang e r ; til fordel for det størst íhülige aiit'al personer.
< •