Praksis med hensyn til afklaring, dokumentation, vurdering og anerkendelse Tabellen nedenfor giver et overblik over hvilke redskaber og metoder institutionerne anvender i

96 Danmarks Evalueringsinstitut

Denne barriere hænger derfor til en vis grad sammen med en anden barriere, nemlig at instituti-onens medarbejdere mangler færdigheder og kompetencer i forhold til arbejdet med RKV – et udsagn som 38 % af AMU-respondenterne helt eller overvejende enige i blandt institutioner uden erfaringer, og som 31 % er helt eller overvejende enige i blandt institutioner med RKV-erfaringer. Og denne barriere hænger igen sammen med en tredje barriere hvor 45 % samlet set er helt eller overvejende enige i at der mangler tid til kompetenceudvikling af institutionens med-arbejdere i forhold til RKV.

RKV-processernes omstændelighed

40 % af respondenterne samlet set vurderer at RKV-processen er for omstændelig for deltagerne, og 34 % mener dette i forhold til virksomhederne. Dette skal også ses i lyset af at den tid der bruges på en RKV, kan fylde forholdsvis meget sammenlignet med den tid det tager at opfylde enkelte uddannelsesmål på AMU gennem deltagelse i undervisningen. Men det hører også med til dette billede at institutioner med høj RKV-aktivitet i mindre grad ser disse forhold som barrierer sammenlignet med institutioner med lav RKV-aktivitet. Det peger på at en høj aktivitet kan gøre det lettere at håndtere RKV-processerne i forhold til såvel deltagere som virksomheder.

Metoder der sikrer et troværdigt resultat af RKV inden for AMU

31 % samlet set mener at der er en barriere i forhold til at vælge metoder der sikrer et troværdigt resultat af RKV. Denne udfordring er af meget grundlæggende karakter og vedrører hele legitimi-teten af RKV. Det ses dog også i forhold til denne barriere at institutioner med høj RKV-aktivitet er mindre tilbøjelige (= 26 %) til at se dette som en barriere sammenlignet med institutioner med lav RKV-aktivitet (= 42 %). Dette peger på at arbejdet med RKV kan give en større sikkerhed i for-hold til at vælge troværdige metoder.

Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. 97

Tabel 25

Oversigt over metoder og redskaber som institutioner der udbyder AMU, anvender til vurdering af deltagernes realkompetencer (N = 65)

Andel af de AMU-respondenter der har besvaret spørgsmålet

Antal

Samtaler 95 % 62

Dokumentation, fx CV eller personlig dokumentationsmappe 83 % 54

Test og prøver 75 % 49

Vurderingsskemaer (institutionen vurderer deltagerne) 68 % 44

Praktiske opgaver/afprøvning med observation 65 % 42

Selvevalueringsskemaer (deltagerne vurderer egen praksis) 57 % 37

Spørgeskemaer (deltagerne besvarer spørgeskemaer) 52 % 34

Skriftlige opgaver 49 % 32

Case med refleksion over egne erfaringer 34 % 22

Spørgeguider til interview 19 % 12

Andet 5 % 3

Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen. Tabelrapport om AMU. Bemærk at der kunne sættes flere kryds.

Det ses af tabellen at 95 % anvender samtaler, mens 83 % anvender dokumentation såsom CV’er og lignende. Men også test og prøver, skemaer hvor institutionen vurderer deltagerne, praktiske opgaver/afprøvning, selvevalueringer hvor deltagerne vurderer egen praksis, spørge-skemaer og skriftlige opgaver er udbredt.

Også interviewene peger på at samtaler og forskellige former for dokumentation, er centrale i vurderingssituationen. Hertil kan så komme fx afprøvning, test m.m. En informant fortæller at de forsøger at vælge redskaberne i forhold til situationen, fx bruger de typisk praktisk afprøvning og samtale i forhold til tekniske arbejdsmarkedsuddannelser, mens de ikke kompetencevurderer på de mere ”bløde områder”.

En anden informant fortæller at de ofte lader den samme person (en vejleder) stå for både vej-ledningen af deltageren og den efterfølgende vurdering. Desuden tester de i læsning, matematik og it, men ikke i andet. I forbindelse med samtalen spørger vejlederen ind til den dokumentation som deltagerne er blevet bedt om at have med til samtalen i form af eksamensbeviser, kursusbe-viser og andet. Og der tales om hvad deltageren i øvrigt har lavet livet igennem. De kompetencer deltagerne således ikke kan dokumentere med papirer, forsøges dokumenteret igennem samta-len.

98 Danmarks Evalueringsinstitut

Vurdering af forskellige typer af kompetencer

I forbindelse med fokusgruppeinterviewet med praktikere fra AMU blev udfordringer i forbindelse med RKV drøftet i forhold til forskellige typer kompetencer. En informant fremførte således at det enkleste var at vurdere de mere konkrete tekniske kompetencer, fx it-færdigheder. Mens fx socia-le kompetencer er sværere at vurdere og ofte også er mere tidskrævende – og dermed ressource-krævende – at vurdere.

Skøn

En særlig problematik i forbindelse med det at vurdere er de måder man udøver skøn på. Men som en informant påpeger, er man som lærer vant til at udøve faglige skøn. Skønselementet kan dog reduceres på forskellige måder: I fokusgruppeinterviewet blev der således peget på flere mu-ligheder man i den forbindelse kan gøre brug af:

• Lade mere end en bedømmer foretage det samme skøn

• Forsøge at beskrive mere præcist hvad det er man lægger vægt på i forbindelse med målene

• Aftale procedurer for hvordan man skal vurdere de forskellige typer færdigheder m.m.

• Tale sammen på tværs af skoler om hvad man lægger til grund for vurderingerne.

Individuel tilrettelæggelse af RKV og RKV på hold

Et tema der blev taget op i forbindelse med fokusgruppeinterviewet, er at en individuel tilrette-læggelse af RKV gør at det ofte ikke hænger sammen økonomisk. Derfor er det almindeligt at samle kursisterne på hold omkring nogle bestemte uddannelsesmål. Informanterne understrege-de dog at understrege-der foretages vurunderstrege-deringer af understrege-den enkeltes kompetencer, selvom understrege-de har været samlet på hold.

En informant fortalte at de altid bruger Min Kompetencemappe når kommunerne sender grupper af kursister af sted for at få lavet en RKV. Deltagerne udfylder mappen på hold, ligesom der kan være prøver, som fx FVU-test, som også laves på hold, men der følges altid op med en individuel samtale. Det er dog ikke alle institutionerne der benytter sig af hold i forbindelse med RKV.

Min kompetencemappe

Min kompetencemappe er udbredt inden for AMU. Således viser spørgeskemaundersøgelsen at 49 % af dem der har lavet RKV inden for AMU, altid eller som hovedregel anbefaler deltagerne at gøre brug af den. Hertil kommer 25 % der en gang imellem anbefaler den. Dette billede mod-svares af at næsten alle informanterne i fokusgruppeinterviewet havde erfaring med at bruge Min kompetencemappe.

Mange af informanterne i fokusgruppeinterviewet var dog kritiske over for at anvende mappen til RKV inden for AMU. En mente fx at kompetencemappen er så omfattende at den er vanskelig at bruge. Pågældende brugte derfor kun en del af mappen. Flere var dog enige om at mappen kan

Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. 99

bruges af de voksne der har et behov for et bredere overblik over egne kompetencer m.m. Hertil kommer at 80 % af de institutioner der her lavet RKV inden for AMU, benytter egne materialer.