Interne barrierer på institutionerne

Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. 93

Der er således stor forskel på hvorvidt man opfatter dette som en barriere. Og resultatet peger på at en stor gruppe udbydere af AMU oplever en interesse i at få lavet RKV med henblik på at af-korte uddannelse. Som vi senere kommer ind på, kan denne vurdering hænge sammen med at RKV inden for AMU ofte bruges til netop afkortning af uddannelse. Man kunne derfor forestille sig at et større fokus på andre anvendelsesmuligheder for RKV ville kunne reducere denne barrie-re i forhold til at få lavet en RKV.

Kobling mellem deltagernes kompetenceudvikling og RKV inden for AMU

34 % af respondenterne samlet set vurderer at det er vanskeligt at få deltagernes kompetence-udvikling koblet til det formelle uddannelsessystems RKV. Dette er interessant i lyset af den mangfoldighed af uddannelsesmål der findes ikke mindst inden for AMU-systemet. I forhold til dette spørgsmål ser vi en tilsvarende sammenhæng som vi fandt i forhold til virksomhederne, nemlig at der er en tendens til at dem med høj RKV-aktivitet i mindre grad (= 17 %) er enige eller overvejende enige i at dette er en barriere.

17 % mener samlet set ikke at det er relevant for deltagerne at få lavet RKV i forhold til instituti-onens uddannelser. Dette mener dog 28 % af de respondenter der ikke har haft nogen RKV-aktivitet. Som uddybning af dette kan nævnes at flere informanter i fokusgruppeinterviewet nævnte at den begrænsede længde af arbejdsmarkedsuddannelserne gør det mindre oplagt at bruge tid på RKV. Flere pegede dog på at man med fordel kunne samle flere uddannelsesmål in-den for samme kursus som så kunne strække sig over måske 6-12 ugers uddannelse, og i disse sammenhænge blev RKV mere relevant. Der er i lovgivningen ikke noget der hindrer en sådan praksis.

94 Danmarks Evalueringsinstitut

Tabel 24

AMU-udbydernes vurderinger af interne barrierer

Barriereudsagn Andel af enige

eller overve-jende enige, blandt alle AMU-respondenter (N = 88-91)

Andel af enige eller overvejende

enige, fra institutioner

der har haft RKV-aktivitet

(N = 64-65)

Andel af enige eller overvejende

enige, fra institutioner der ikke har haft RKV-aktivitet (N = 22-25) Det er vanskeligt at planlægge eventuelt efterfølgende

individuelle uddannelsesforløb

48 % 46 % 54 %

Det er vanskeligt at formidle til ansøgere hvad realkompe-tencer er, og hvordan de kan dokumenteres og vurderes

48 % 52 % 40 %

Der mangler tid til kompetenceudvikling af institutionens medarbejdere i forhold til RKV

45 % 44 % 48 %

Det er svært at få arbejdet med RKV indpasset i institutio-nens øvrige arbejde

41 % 45 % 31 %

Processen i forbindelse med RKV er for omstændelig for deltagerne

40 % 41 % 38 %

Processen i forbindelse med RKV er for besværlig for virk-somhederne (i det omfang at virksomheder er involveret)

34 % 42 % 13 %

Institutionens medarbejdere mangler færdigheder og kom-petencer i forhold til arbejdet med RKV

33 % 31 % 38 %

Det er vanskeligt at vælge metoder der sikrer et troværdigt resultat af RKV

31 % 31 % 31 %

Der mangler ledelsesmæssig prioritering af arbejdet med RKV på institutionen

26 % 23 % 32 %

Der mangler samarbejde om arbejdet med RKV på institutionen

19 % 17 % 24 %

Der er uklarhed om ansvarsfordelingen omkring arbejdet med RKV på institutionen

16 % 15 % 16 %

RKV baserer sig i for høj grad på tilfældige skøn 16 % 17 % 15 %

Institutionens kriterier for RKV er vanskelige at arbejde med 7 % 8 % 4 % Kilde: Spørgeskemaundersøgelsen. Tabelrapport om AMU. *Af de 93 respondenter der repræsenterer AMU, har 66 svaret ja til at de har foretaget mindst én RKV, mens 22 har svaret nej, og 5 ”Ved ikke”. De tre kolonner med procenttal er beregnet i forhold til hhv. 88-91, 64-65 og 22-25. Når N varierer i forhold til de enkelte spørgsmål, skyldes det at kun de der har svaret på det pågældende spørgsmål, er talt med.

Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. 95

Sammenholder man de økonomiske, lovgivningsmæssige og øvrige eksterne barrierer på den ene side med de interne barrierer på den enkelte institution på den anden side, springer det i øjnene at de interne barrierer generelt set af institutionsrepræsentanterne vurderes som værende langt mindre. Sammenligner man de respondenter der har erfaring med RKV, med dem der ikke har, er mønsteret ikke så entydigt som vi så i forhold til de øvrige kategorier af barrierer.

Medarbejderkompetencer og ledelsesprioritering

Dog er det værd at notere sig at de der ikke har erfaringer med RKV, i højere grad ser det forhold at der mangler ledelsesmæssig prioritering af arbejdet med RKV på institutionen (32 % over for 26 %), som en barriere.

I forhold til at vurdere at institutionens medarbejdere mangler færdigheder og kompetencer, ses det endvidere, når man sammenligner institutioner med høj og med lav RKV-aktivitet, at respon-denterne på institutioner med høj aktivitet er mindst tilbøjelige til at se dette som en barriere – dette gør kun 26 % af disse respondenter.

Barriere i forhold til at planlægge individuelle uddannelsesforløb

Knap halvdelen af respondenterne peger på at det er vanskeligt at planlægge eventuelt efterføl-gende individuelle uddannelsesforløb. Denne andel er lidt større blandt respondenter fra instituti-oner uden RKV-erfaring. At dette opfattes som en barriere hænger sammen med den udbredte anvendelse af RKV inden for AMU i forhold til at planlægge efterfølgende uddannelsesforløb. Det kan dog overraske at der så relativt mange der opfatter dette som en barriere inden for AMU i lyset af de meget korte uddannelsesforløb og den meget høje grad af fleksibilitet som kendeteg-ner AMU-systemet (EVA 2008:70).

Barriere i forhold til at formidle hvad RKV går ud på

48 % af respondenterne samlet set peger på at det er vanskeligt at formidle til ansøgere hvad realkompetencer er, og hvordan de kan dokumenteres og vurderes. Der er her tale om en væ-sentlig udfordring der stiller store krav til ikke mindst formidlings- og vurderingskompetencer hos de medarbejdere der vejleder om og på andre måder kommunikerer med deltagere og potentielle deltagere om RKV.

96 Danmarks Evalueringsinstitut

Denne barriere hænger derfor til en vis grad sammen med en anden barriere, nemlig at instituti-onens medarbejdere mangler færdigheder og kompetencer i forhold til arbejdet med RKV – et udsagn som 38 % af AMU-respondenterne helt eller overvejende enige i blandt institutioner uden erfaringer, og som 31 % er helt eller overvejende enige i blandt institutioner med RKV-erfaringer. Og denne barriere hænger igen sammen med en tredje barriere hvor 45 % samlet set er helt eller overvejende enige i at der mangler tid til kompetenceudvikling af institutionens med-arbejdere i forhold til RKV.

RKV-processernes omstændelighed

40 % af respondenterne samlet set vurderer at RKV-processen er for omstændelig for deltagerne, og 34 % mener dette i forhold til virksomhederne. Dette skal også ses i lyset af at den tid der bruges på en RKV, kan fylde forholdsvis meget sammenlignet med den tid det tager at opfylde enkelte uddannelsesmål på AMU gennem deltagelse i undervisningen. Men det hører også med til dette billede at institutioner med høj RKV-aktivitet i mindre grad ser disse forhold som barrierer sammenlignet med institutioner med lav RKV-aktivitet. Det peger på at en høj aktivitet kan gøre det lettere at håndtere RKV-processerne i forhold til såvel deltagere som virksomheder.

Metoder der sikrer et troværdigt resultat af RKV inden for AMU

31 % samlet set mener at der er en barriere i forhold til at vælge metoder der sikrer et troværdigt resultat af RKV. Denne udfordring er af meget grundlæggende karakter og vedrører hele legitimi-teten af RKV. Det ses dog også i forhold til denne barriere at institutioner med høj RKV-aktivitet er mindre tilbøjelige (= 26 %) til at se dette som en barriere sammenlignet med institutioner med lav RKV-aktivitet (= 42 %). Dette peger på at arbejdet med RKV kan give en større sikkerhed i for-hold til at vælge troværdige metoder.