• Ingen resultater fundet

9 Resume af kapitlet om GVU

10.3 Deltagerhistorier

På grundlag af rekvirerede lister fra de institutioner der udbyder GVU, har EVA udvalgt et antal tilfældige deltagere og gennemført i alt fire telefoninterview med disse. Desuden er der foretaget interview med en deltager som viste sig aldrig at have fået foretaget en RKV. Dette interview op-træder derfor ikke i deltagerhistorierne. I det følgende kan man få et indtryk af disse personers historier med særligt henblik på hvorfor de fik lavet en RKV, hvad de har brugt den til, hvordan processen forløb, og hvad vurderingerne byggede på.

Oplysningerne må naturligvis tages med forbehold, da der er tale om et meget begrænset antal eksempler.

De fleste deltagere er alt i alt positive over for RKV-forløbet, men historierne indikerer dog også en række problemer ved institutionernes håndtering af RKV:

• Hvis det vurderingsgrundlag der vurderes ud fra, ikke er tydeligt for deltagerne, kan institutio-nerne med fordel informere deltagerne mere om RKV-forløbets indhold og vurderingsgrund-lag. (Dette billede kan også genfindes i EVA’s evaluering af GVU fra 2007 (EVA 2007:53)).

• Hvis RKV foregår som vurderinger på hold, kan det overvejes om RKV-forløbene i tilstrækkelig grad afdækker deltagernes individuelle kompetencer.

Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. 113

• Hvis RKV foretages uden brug af personlige samtaler, kan man overveje om RKV foregår på et tilstrækkeligt vurderingsgrundlag.

• Hvis institutionens egne interesser i at få flere deltagere ind på uddannelsen spiller negativt ind på vurderingen af deltagerne, kan det give anledning til at overveje om deltagernes inte-resser og retssikkerhed sikres i tilstrækkelig grad.

Der eksisterer en potentiel interessekonflikt, idet institutionerne både har ansvaret for at foretage RKV inden for GVU med henblik på en afkortning og samtidig har økonomiske interesser i at få flest mulige deltagere ind på alle dele af en erhvervsuddannelse. Se også EVA’s GVU-rapport for en diskussion af denne konflikt (EVA 2007:56,92).

Eksempler på personer der har fået lavet en RKV inden for GVU

Kvinde i 40’erne Uddannet teknisk assistent

Fik foretaget en RKV med henblik på at kunne påbegynde et uddannelsesforløb til lægesekre-tær. Selve vurderingen bestod af en kort samtale (under en time) med udgangspunkt i deltage-rens anbefalinger, cv og uddannelsesbeviser. Der var ingen praktisk afprøvning. Hun var meget tilfreds med forløbet. Hun følte hun blev vurderet ud fra et reelt grundlag og fik lejlighed til at vise hvad hun kunne. Vurderingen førte til en uddannelsesplan hvor hun på halvandet år, mod normalt 2 år, kunne gennemføre lægesekretæruddannelsen. Deltageren gennemførte GVU’en og arbejder nu som lægesekretær.

Mand i 40’erne Selvstændig håndværker Afslag på uddan-nelsesplan

Fik foretaget en RKV med henblik på at opnå svendebrev som murer. Deltageren har en bred håndværksmæssig erfaring og har gennem flere år drevet egen virksomhed. Han havde derfor en forventning om at kunne gennemføre uddannelsen på kort tid på grund af sine omfattende erfaringer med murerfaget. RKV-forløbet varede i alt 14 dage og bestod af en praktisk afklaring og en række skriftlige prøver. Der var ingen samtaler. I den praktiske del skulle han opføre en mur i løbet af 48 timer. Deltageren vurderede niveauet som svarende til en svendeprøve. Han oplevede ikke at han fik lejlighed til at demonstrere sin kunnen. Deltageren påpeger et modsæt-ningsforhold mellem skolerne der har en interesse i lange uddannelsesforløb, og intentionen i RKV-lovgivningen om at afkorte uddannelsesforløb. ”Det er som at få ræven til at vogte gæs”, udtaler han. Han manglede vejledning i forhold til den praktiske prøves karakter og ville gerne have haft mulighed for at forberede sig bedre. Samtidig påpeger han at den praktiske opgave bør give mulighed for at GVU-ansøgere kan vise de kompetencer som de faktisk besidder. Han fik afslag på at påbegynde en GVU på baggrund af resultatet af den praktiske prøve.

Fortsættes næste side…

114 Danmarks Evalueringsinstitut

…fortsat fra forrige side Kvinde i 40’erne Kantineleder og værkstedsassi-stent

Fik foretaget en RKV for at kunne blive ernæringsassistent. Blev opfordret til at få foretaget en RKV af sin arbejdsgiver på grund af sin omfattende erhvervserfaring. RKV-forløbet blev gennem-ført på en uge og bestod af en række test og en afsluttende samtale. Deltageren følte ikke at der blev taget højde for hendes behov i afklaringsfasen – hun følte sig alene og tilsidesat og op-levede det som spild af tid. Der var ingen praktiske opgaver i køkkenet, hvilket hun undrede sig over. Det var ikke tydeligt hvilket grundlag hun blev vurderet ud fra. Hun kendte den person der foretog vurderingen i forvejen og oplevede at det var med til at gøre rammerne for vurderingen mindre klare. RKV-forløbet blev oplevet som noget der skulle overstås. Det gav hende ikke no-get, og der var ingen udfordringer i det. Hun synes dog alligevel at det var arbejdet værd at få foretaget en RKV. Vurderingen resulterede i en uddannelsesplan, og uddannelsen blev afkortet fra 3 år til 10 mdr. Deltageren fik nyt job efter uddannelsen og er nu fastansat i stedet for at væ-re vikar.

Kvinde i 40’erne Uddannet ma-skinarbejder Har arbejdet som dagplejemor og i køkken

Fik foretaget en RKV for at kunne blive ernæringsassistent. Blev opfordret af sin arbejdsgiver ef-ter at have efef-terlyst mere teoretisk viden om køkkenarbejdet. RKV-forløbet tog en uge og bestod af beskrivelse af egne kompetencer, besvarelse af et spørgeskema, undervisning, opgaveløsning og samtaler. På baggrund af vurderingen fik hun lov til at påbegynde uddannelsen som ernæ-ringsassistent tilrettelagt som en GVU. Det var ikke tydeligt for deltageren hvilke kriterier hun blev vurderet ud fra, og hun ville gerne have haft en afsluttende samtale hvor der blev samlet op på resultaterne af afklaringen. Hun vurderer at det helt sikkert har været arbejdet værd at få fo-retaget en RKV. RKV-forløbet har haft positiv betydning for hendes lyst til videre uddannelse for-di hun har opdaget hvor meget hun egentlig kan.

Mand i 50’erne Uddannet skibs-bygger Arbejder i bolig-sektoren

Fik foretaget en RKV med henblik på at blive ejendomsservicetekniker. RKV-forløbet bestod ude-lukkende af skriftlige test. Der var ingen samtaler. De var et hold på 16 der fik foretaget samme typer af test. De blev vurderet i forhold til kompetencer inden for dansk, engelsk og matematik.

Prøverne for alle tre fag var overstået på en dag. Det var muligt at hjælpe hinanden til prøverne, og deltageren påpeger at de burde have siddet længere fra hinanden. Samtidig lagde RKV-forløbet ikke op til at man kunne dumpe. Niveauet i prøven var for lavt i forhold til niveauet på uddannelsen. Deltageren oplevede at skolen var mest optaget af at kunne få et helt hold til at starte samtidig. Han savnede generelt viden og information om RKV-forløbet. Han synes forløbet alt i alt har været fint, men påpeger at det er forbundet med nogen nervøsitet at få vurderet sine kompetencer. På baggrund af sin RKV påbegyndte han uddannelsen til ejendomsservicetekniker.

Han er ikke klar over hvor meget uddannelsen blev afkortet.

Kilde: Interviewundersøgelse med deltagere

Anerkendelse af realkompetencer på VEU-området mv. 115

Selvom deltagerhistorierne som nævnt afdækker en række problemer i tilrettelæggelsen af RKV-forløbet, så understreger historierne dog også at en RKV inden for GVU har haft stor positiv be-tydning for flere deltageres lyst til videre uddannelse og efterfølgende jobsituation.

Det skal i øvrigt bemærkes i forhold til deltagerhistorierne ovenfor at en uddannelsesplan inden for GVU skal gennemføres inden for seks år. Men at der i praksis som regel er tale om væsentligt kortere forløb. I forhold til spørgsmålet om afkortning er GVU som udgangspunkt altid et afkor-tet forløb i forhold til en tilsvarende EUD hvor afkortningen dels omfatter hele praktikdelen dels den del af skoleforløbene som godskrives.