7. ANALYSE
7.2 BORGERNES OPLEVELSE AF TURISMEN I KØBENHAVN (delanalyse 2 / afsnit 1)
7.2.2 Overbelastning af turister i bestemte situationer
I ovenstående citat udtrykkes det, at turismen er en positiv ting for København, fordi den forstærker byens muligheder og initiativer. Dette indikerer borgernes bevidsthed om, at turismen også er til gavn for borgerne selv, fordi de konkrete initiativer, både henvender sig til turister og til de lokale borgere.
Desuden udtrykker flere af respondenterne i de kvalitative interviews, at de finder det positivt, at turister bidrager med mere diversitet til byen.
Borger 10:
”
[…] det gør også noget lidt godt når der er turister […] det der med, at der kommer folk fra andre steder og at man kan møde andre mennesker […]”
(Borger 10, interview 2018, § 14, bilag 11).Borger 16:
”
[…] altså nu er det jo ikke så tit at jeg møder, når jeg går i byen eller noget, folk fra andre lande – men at der ligesom er den her diversitet, det synes jeg egentlig er super fedt […]”
(Borger 16, interview 2018, § 9, bilag 17).I begge af ovenstående citater fremgår der en positiv holdning til turister, fordi nogle borgere finder diversiteten mellem forskellige kulturer interessante. Argumentet om, at turister bidrager til at gøre København levende, understøttes ligeledes i de standardiserede interviews, hvor det bemærkes, at turismen bidrager med en bestemt stemning. ”[…] På den anden side syntes jeg også det beriger byen og er med til at holde København ‘levende’” (standardiseret interview 2018, spm. 1, § 1.3, bilag 31).
Overordnet set blev der fundet tre positive temaer om turismen blandt borgerne: (i) en økonomisk fordel, (ii) turismen styrker borgernes stolthed (iii) turismen bidrager med muligheder og liv til byen.
Dette indikerer, at et deltagende samarbejde mellem WoCo og borgerne i København kan tage udgangspunkt i nogle af de forudindtagede positive holdninger, som borgerne har til turismen. For at få en fyldestgørende forståelse for borgernes generelle holdninger til turismen i København, kræver det ligeledes at undersøge borgernes negative holdninger til turismen i København.
andel af borgere udviser en decideret negativ holdning til turismen i København, men udelukker ikke, at også dem med positive holdninger har tvetydige og dermed også negative holdninger til turismen, hvilket kom frem i afhandligens kvalitative undersøgelse.
Turister er generelt lidt irriterende
I det følgende vil afhandlingens første negative tema blive præsenteret. Dette tema omhandler borgernes holdninger til, at turister generelt er lidt irriterende.
Borger 14:
”
Jeg tror altid man er lidt skræmt over turister i sin egen by eller i, jeg ved ikke, det er jo både en god ting, det skaber jo også liv. Men det kan også være sådan lidt irriterende, nogle gange”
(Borger 14, interview 2018, § 42, bilag 15).Ovenstående borger indikerer, at turister generelt opfattes som en irriterende størrelse, men at turisme samtidig kan skabe liv (tvetydighed). I de standardiserede interviews bemærker flere respondenter også, at turister opfattes som irriterende. ”Jeg synes helt ærligt, at turister er lidt irriterende […]”
(standardiseret interview 2018, spm. 1, § 1.118, bilag 31). Udover at turister generelt anses som værende lidt irriterende, er denne irritation ofte forbundet med turister på cykelstier.
Borger 15:
”
[…] Turister er skide irriterende. Når turister cykler er de irriterende”
(Borger 15, interview 2018, § 11, bilag 16).Af ovenstående citat tydeliggøres det, at turister på cykelstier ofte forbindes med noget irriterende. I de standardiserede interviews, er der ligeledes flere respondenter som nævner, at cykelturister er en irritationsfaktor. ”Nogle gange kan jeg godt være frustreret over mange turister - primært omkring Strøget og på cykelstier” (standardiseret interview 2018, spm. 1, § 1.3, bilag 31). Udover at turister på cykelstier kan være til irritation, er der også flere borgere, der til trods for deres irritation understreger, at de samtidig forstår vigtigheden af at have turister i København. ”For flere [turister]
vil bare give større irritation på cykelstierne og færre [turister] vil resultere i at færre turister bruger penge i vores butikker” (standardiseret interview 2018, spm. 1, § 1.49, bilag 31).
Højsæson belastes af turister
I forlængelse af at turister anses som irriterende, kan det ud fra afhandlingens data udledes, at borgerne er mest påvirket af turister i specifikke perioder af året.
Borger 5:
”
[…] jeg tror mere problemet er koncentrationen i en kort periode. Altså, at de er der i en eller anden turistsæson, i en højsæson. Og der tror jeg, øhh… at vi er ved at være deroppe, hvor det ikke er så hensigtsmæssigt mere”
(Borger 5, interview 2018, § 5, bilag 6).Citatet ovenfor belyser problematikken i, at turismen er meget koncentreret i højsæsonen, hvilket borgeren ikke længere mener, er hensigtsmæssigt. WoCo definerer højsæsonen for turismen i København som værende i sommerperioden fra juni, juli og til august (Hartmann, 2017d). Dette uddybes yderligere i de standardiserede interviews, hvor en respondent bemærker: ”I perioder ved højtider osv. er der utrolig mange turister og det kan være svært at “finde plads til sig selv”
(standardiseret interview 2018, spm. 2.2, § 2.2.4, bilag 31). Der forekommer derfor en tendens til, at nogle borgere mener, at koncentrationen i højsæsonen og ved højtider er så omfattende, at de ikke længere føler, at der er plads til dem. Dog er der også flere borgere der bemærker muligheden for at tiltrække flere turister til København i nye sæsoner.
Borger 5:
”
Jeg tror det skal spredes ud. Øhh jeg tror, at man skal lave nogle tiltag der forlænger sæsonen – det er lidt svært når vi har sådan et lortevejr herhjemme, ikke”
(Borger 5, interview 2018, § 6, bilag 6).Muligheden for at udvide sæsonen bliver bemærket i ovenstående citat. Dog bemærker denne borger også udfordringen i, at København i lange perioder af året har dårligt vejr. Det er tydeligt, at borgerne i København synes, at turismen er intens i visse perioder, men at der også er plads til at tiltrække turister uden for højsæsonen. ”[…] de fleste turister besøger landet/byen om sommeren og derfor tror jeg bestemt på at byen kan rumme flere turister resten af året” (standardiseret interview 2018, spm.
2.1, § 2.1.2, bilag 31).
I forlængelse af at turismen er koncentreret i højsæsonen, præsenterer Indre By Lokaludvalg et bud på en løsning: ”[…] det [er] muligt at imødekomme det øgede turistpres ved at forlænge turistsæsonen og sprede de gode oplevelser over hele året” (Indre By Lokaludvalg, 2017). Antagelsen om, at der er plads til at forlænge turistsæsonen, uddybes yderligere blandt afhandlingens kvantitative interviewrespondenter. ”[…] i sommerperioden ser det fornuftigt ud, men lige så snart man kommer på den anden side af september, er der mangel på turister” (standardiseret interview 2018, spm. 2.1,
§ 2.1.13, bilag 31). Til trods for, at nogle borgere bemærker, at der er mangel på turister udenfor højsæsonen, bemærker andre, at turistsæsonen allerede er blevet forlænget.
Borger 1:
”
[…] normalt ville jeg tænke at sommermånederne var der, hvor der var noget at hive ind, men det har lagt sig i en bedre balance hen over året”
(Borger 1, interview 2017,§ 8, bilag 2).
I citatet ovenfor udtaler borgeren, at denne har bemærket, at turismen allerede har fordelt sig over året. Dette understøtter WoCo ligeledes, som bemærker, at væksten i turisme i vinterhalvåret er betydeligt større end væksten i højsæsonen (Hartmann, 2017d) I relation hertil, har Tivoli åbnet op for en ny sæson ”Vinter i Tivoli”, som proaktivt søger at tiltrække turister udenfor højsæsonen (Plank, 2017). Der er derfor lagt op til, at turister i fremtiden kan fordeles over flere perioder, hvilket både borgere og eksperter anser som en positiv udvikling indenfor turismen i København.
Nogle områder er for turistede
Udover at turismen er intens i højsæsonen, fremgår også en anden problematik ved turismen i København. Denne omhandler, at specifikke steder og turistområder i København ofte er fyldt med horder af turister, hvilket frastøder flere borgere.
Borger 2:
”
Jeg hader at komme på Strøget (griner). Hader det ehm (griner), nok også fordi at jeg forbinder det med sådan en turist ting”
(Borger 2, interview 2018, § 11, bilag 3).Der er flere årsager til, at borgere i København ikke bryder sig om de områder, hvor der er mange turister. Men som ovenstående citat påviser, er denne borgers eneste forklaring, at områder med mange turister forbindes med en ”turist ting”, og at det i sig selv er årsag til at ”hade” det område.
Dette uddybes i den kvantitative undersøgelse, hvor en borger bemærker følgende: ”Desuden kan jeg også godt lide alt ved København der ikke er blevet ”turistet” endnu” (standardiseret interview 2018, spm. 1, § 1.56, bilag 31). Der er dog andre borgere, som mere fyldestgørende begrunder deres negative holdninger til turistområder.
Borger 3:
”
[…] når jeg skulle til fitness centeret så skulle jeg igennem Strøget og det kunne jeg mærke, at der tænkte jeg bare fuck man, der er alt for mange turister (griner), eller sådan, det var bare mange mennesker hele tiden”
(Borger 3, interview 2018, § 4, bilag 4).I citatet ovenfor påpeger borgeren, at der er for mange turister i Indre By, men korrigerer sin udtalelse til, at der generelt bare er mange mennesker i Indre By. Dette er en holdning, som flere af undersøgelsens respondenter deler; at turister forbindes med steder, hvor der er mange mennesker.
Dette tyder på, at det ikke blot er turister, som udgør en irritation for borgerne, men lige så vel at der generelt bare er mange mennesker i de områder, som borgerne forbinder med turister. Der eksisterer også andre grunde til, at borgerne ikke bryder sig om turistområder.
Borger 1:
”
Nyhavn - det er for turistet – og når jeg siger turistet, så synes jeg det er dyrt og jeg synes der er kedeligt, simpelthen”
(Borger 1, interview 2017, § 15, bilag 2).I ovenstående citat antyder borgeren, at turister gør visse områder dyrere og at de er for ”turistede”
og dermed uinteressante. Denne holdning fremgår ligeledes i den kvantitative undersøgelse, hvor en borger har bemærket: ”Samtidig kan et overvæld af turister også være møg irriterende - og i voldsomme tilfælde gøre mange varer og serviceydelse dyrere” (standardiseret interview 2018, spm.
1, § 1.82, bilag 31). Borgerne finder derfor ikke turistområder tiltrækkende, fordi populariteten fra turister medfører, at priserne hæves. Til trods for borgernes negative holdninger til turistområder, fremgår det af nedenstående citat, at turistområder ikke umiddelbart er til gene for andre borgere i København.
Borger 2:
”
[…] men jeg tror, at de der steder hvor turisterne kommer, der kommer jeg ikke rigtig, ehm. Så på den måde synes jeg ikke rigtig de generer mig”
(Borger 2, interview 2018,§ 7, bilag 3).
Som det fremgår af ovenstående citat, føler borgeren sig ikke generet af turistområder, fordi denne ikke begår sig de steder, hvor turisterne kommer. Der ses således en tendens til, at nogle borgere er tilfredse med turistområder, fordi de blot kan undgå disse områder ved at holde sig væk: ”[jeg] synes kun at det præger bybilledet i Indre By og turistattraktioner/museer, og derved “forstyrrer” det ikke københavnernes normale hverdag generelt set” (standardiseret interview 2018, spm. 1, § 1.34, bilag 31). I den forbindelse, vil de borgere som undgår turistområder formentlig forholde sig kritisk til Indre By Lokaludvalgs forslag om: ”[…] at skabe en større destination, der spreder turisterne over hele byen og regionen, så områderne omkring de mest populære attraktioner ikke bliver overrendt og mister autenticitet, som det er set i andre storbyer” (Indre By Lokaludvalg, 2017). Der kan derfor argumenteres for, at en geografisk spredning af turismen kan blive en udfordring, fordi nogle borgere værdsætter områder uden store mængder af turister. Uoverensstemmelsen kommer til udtryk ved, at en spredning af turismen formentlig vil betyde, at borgerne ikke længere bare kan holde sig væk fra turistområderne.