(i) Den første implikation er 'byområder’. Byområder er de steder i København, hvor borgere socia-liserer med venner og bekendte og som samtidig anvendes på samme måde af andre mennesker. Ek-sempler på byområder, som i særdeleshed anvendes af borgerne i København, er blandt andet: Assi-stens Kirkegården, Sønder Boulevard, Dronning Louises Bro, Kongens Have og Islands Brygge.
Disse byområder er alle velbesøgte af borgerne i København, når vejret tillader det. Det er derfor også i disse områder, at de turister som efterspørger det, kan opleve den mere lokale og autentiske del af København. På samme måde som borgerne, kan turister også bruge Københavns byområder og netop derfor kan WoCo med fordel have fokus på byområder, fordi de kan være med til at skabe rammerne for et naturligt møde mellem borgere og turister i København.
(ii) Den følgende implikation drejer sig om Københavns madmarkeder. Disse er i høj kurs i Køben-havn (Visit Copenhagen, c) og er en trend, som både er attraktiv for borgere og turister. I analysen fremgik det, at flere borgere mente, at Papirøen (som lukkede i december 2017) var et godt eksempel på et tiltag, som både tiltrak borgere og turister. I forlængelse af dette, udtrykte flere borgere, at Papirøen sagtens kunne skabe rammerne for et naturligt møde mellem dem og turister. Madmarkeder som; WestMarket, Copenhagen Street Food, Tivoli Food Hall og Torvehallerne bygger i høj grad på samme koncept som Papirøen. Madmarkeder indebærer ofte, at de besøgende sidder blandt andre mennesker ved langborde. Derfor kan madmarkeder være en oplagt mulighed for, at borgere og turi-ster kan falde i snak over en bid mad og en øl eller en drink. Dog er det værd at bemærke, at mad-markeder i Danmark ofte tiltrækker flest gæster i sommerperioden, hvorfor madmad-markeder ikke umid-delbart kan ses som en løsning på at tiltrække turister uden for højsæsonen.
(iii) Den tredje implikation relaterer sig til ovenstående og fordyber sig i konceptet ’Fællesspisning’.
Fællesspisninger er arrangementer, hvor personer kan spise et måltid mad i selskab med andre men-nesker - ofte ved langborde - hvor samtalerne let kan flyde på tværs af et selskab (Frederiksen, 2017).
Fællesspisninger i Absalon og i de mere traditionelle folkekøkkener rundt omkring i København, handler i høj grad om, at de besøgende kan købe et billigt måltid mad og naturligt kan falde i snak med de personer, som sidder ved samme langbord. På nuværende tidspunkt afholdes flere fællesspis-ninger i Københavns lokalområder og er derfor primært besøgt af de lokale. For de turister som søger lokale og autentiske oplevelser, er fællesspisninger derfor en oplagt mulighed for at møde og få et indblik i borgernes hverdag. Fællesspisning kan således skabe en naturlig interaktion mellem borgere og turister, fordi de besøgende mødes omkring fællesskabet og det sociale måltid. Herudover kommer
de besøgende hinanden ved på en anden måde, end hvis de sad ved et isoleret bord (Bencke & Haar, 2015). Der ses yderligere en tendens til, at også restauranter bliver inspireret af konceptet omkring fællesspisning, hvor også langborde bliver en del af flere restauranters faste inventar. WoCo bør der-for overveje, at sætte fokus på konceptet ’fællesspisning’ som et naturligt møde, hvor borgere og turister kan interagere.
(iv) En anden implikation der kan skabe et naturligt møde mellem borgere og turister kan ske igennem musikkulturen i København. I København rummer musikkulturen både store, mere alternative og intime scener (Visit Copenhagen, d). Musikarrangementer som koncerter, festivaler og gadefester tiltrækker borgere, men også i høj grad turister. På denne måde kan borgere og turister mødes omkring en fælles interesse for musikken, hvilket formodes, at kunne forstærke muligheden for, at borgere og turister har lyst til at interagere med hinanden. Yderligere kan alkohol og den gode stemning, som ofte er forbundet med denne type arrangementer, også bidrage til borgernes lyst til at interagere mere med turister. Det er derfor relevant for WoCo at sætte fokus på musikarrangementer, da disse tiltræk-ker besøgende på grund af deres interesse for den pågældende musik.
(v) Den sidste implikation har fokus på ’Nattelivet’. I København afspejler nattelivet den danske alkoholkultur, hvor specielt de yngre er tilbøjelige til at indtage mere alkohol, sammenlignet med unge i andre lande i Europa (Thomsen & Fals, 2016). Dette er i overensstemmelse med, at flere af afhandlingens interviewrespondenter har pointeret, at de ville være mere tilbøjelige til at interagere med turister, såfremt de havde alkohol i blodet. Idet borgerne finder det nemmere at interagere med turister, når de har indtaget alkohol, er det derfor også en oplagt mulighed for turisterne, at møde borgerne i Københavns natteliv. På denne måde kan turisterne få en lokal og autentisk oplevelse af kulturen i København. I nattelivet er der yderligere mulighed for, at borgere og turister begynder at interagere mere med hinanden og det anbefales således, at WoCo fokuserer på vigtigheden af et godt natteliv for både borgere og turister.
Ovenstående implikationer tager udgangspunkt i, at WoCo skal imødekomme, at borgerne ikke ud-viser en lyst til at interagere med turister i København, medmindre denne interaktion forekommer på en naturlig måde. For at WoCo kan imødekomme de turister, som efterspørger lokale og autentiske oplevelser, bør WoCo i højere grad fokusere på at informere turister om ovenstående implikationer.
På baggrund af indsigten om, at borgerne ikke ønsker at blive pålagt en større interaktion med turister,
mener vil, at det vil være fordelagtigt for WoCo at tilpasse deres kommunikation til de turister, som søger lokale og autentiske oplevelser i København. Turister kan finde informationer om København som turistdestination på www.visitcopenhagen.com. Det fremgår af hjemmesiden, at WoCo især pro-moverer København ud fra de traditionelle turistattraktioner, hvoraf top 30 attraktionerne bliver præ-senteret på hjemmesiden (se bilag 34). I forlængelse af ovenstående implikationer anbefaler vi, at ligesom WoCo har en oversigt over top 30 attraktioner, bør de ligeledes lave en oversigt over for eksempel top 5 lokale og autentiske attraktioner i København, til de turister som efterspørger dette.
Et eksempel på dette forslag illustreres i afhandlingens bilag 35.
Såfremt WoCo formår at tage implikationerne til sig og yderligere promoverer disse til turister i Kø-benhavn, vil dette formentlig medføre, at turisterne i højere grad kommer ud og oplever det lokale og autentiske København. Dette mener vi, er en optimal løsning på, at WoCo implicit kan skabe ram-merne for, at borgere og turister mere naturligt kan interagere med hinanden. Således imødekommer implikationerne borgernes ønske om, ikke at blive pålagt et større samspil mellem dem og turister i København.