• Ingen resultater fundet

Interview transskribering – borger 7

In document INVOLVERING AF BORGERE I CITY BRANDING (Sider 170-176)

Varighed: 29:02 minutter

Interviewer: Rikke Abildgaard & Mie Louens Hirsch Sørensen

Respondent: Borger 7

Dato: 11. januar 2018

Afholdelsessted: Den Sorte Diamant, Søren Kierkegaards Plads 1, 1221 København K I: [Kort præsentation], [Anonymitet], [Formål med interview], [Optagelsesform]

§ 1

I: Hvad er dit navn?

R: Mathias Larsen

I: Og hvor gammel er du?

R: 27

§ 2

I: Hvor i København bor du?

R: Jeg bor på Mathæusgade på Vesterbro I: Hvor lang tid har du boet på Vesterbro?

R: I fem år

I: Har du boet andre steder i København inden da?

R: Jeg har boet to år i Sydhavnen inden da

§ 3

I: Du bor på Vesterbro, men begår du dig andre steder i København?

R: (pause) Lidt på Nørrebro, men hovedsageligt Vesterbro

I: [Nu går vi videre til spørgsmål, som er lidt mere generelt om turismen i København]

§ 4

I: Meget overordnet, hvad tænker du så om turismen i København?

R: Hmm… Hvad tænker jeg om det. Jeg tænker, at der er mange turister, men jeg tænker ikke at det er noget der fylder så meget for mig i min hverdag. Øhm, nu prøver jeg nok også at holde mig lidt væk fra eller jeg holder mig generelt væk fra de steder hvor der er mange turister. Men ellers synes jeg at det er en god ting med turister i København.

I: Hvorfor er det en god ting?

R: Rent samfundsøkonomisk er det jo en fed ting også det er jo også bare sjovt når man er ude og møder turister der kommer til København og lærer de mennesker at kende på den måde. Og man kender jo også selv når man er ude at rejse, så vil man også gerne have at de synes det er fedt, at man er der.

§ 5

I: Det er nogle overvejende positive ting du nævner. Synes du der er noget negativt forbundet med turismen i København?

R: Ikke noget jeg sådan aktivt går og tænker over. Men altså steder som Tivoli og Strøget, hvor der er mange mennesker, der holder jeg mig væk fra generelt, men det er ikke sådan at jeg tænker at det

er alle de irriterende turister. Men hvis der ikke var så mange mennesker ville jeg nok komme der noget oftere uden jeg tænker at det er turisternes skyld, at jeg ikke kommer de steder.

I: Så det er ikke fordi du kan skelne mellem om det er turister eller bare mange mennesker?

R: Nej det tænker jeg hvert fald ikke så meget over. Jeg tænker mere bare at der er mange mennesker

§ 6

I: Nu siger du at du holder dig mest til Vesterbro og Nørrebro – Oplever du ikke mange mennesker der?

R: Åh, der er mange mennesker. Men jeg tror ikke, man tænker ikke over det på samme måde hvert fald. Det kan godt være, at det er turister, men sådan. Når jeg tænker turister i København så tænker jeg sådan ude foran Tivoli at der står en masse asiatere med deres store selfie-stænger og hvad der ellers er. Det er ikke lige den type man ser på Vesterbro og Nørrebro.

§ 7

I: Hvad synes du om mængden af turister i København?

R: (pause) Neeej jeg tror stadig godt der kunne være flere. Altså når man er andre steder rundt i verden som er turistfælder så står man nogle gange flere timer i kø bare for at komme ind – langt fra.

Generelt kan man godt komme rundt omkring og man kan også godt få bord på de fleste restauranter og sådan noget ikke. Så jo, jeg tror godt der ville kunne være flere turister, uden det ville begynde at gøre noget, eller ødelægge det for min hverdag.

§ 8

I: Der har været vækst i turismen i de sidste 7 år og der er et fortsat mål om vækst i turismen frem mod 2020/2030. Vil du stadig bakke op omkring turismen?

R: Ja, det synes jeg er et godt mål at have at øge turismen her

I: Er det i relation til de samfundsøkonomiske faktorer som du nævnte tidligere eller hvad?

R: Ja hovedsageligt. Altså det er jo ikke noget man går og tænker så meget over i hverdagen, men ja det ville nok være hovedgrundene.

§ 9

I: Det næste vi gerne vil er, at lave en lille øvelse med dig, hvor vi vil bede dig om at nævne de 3 steder i København, som du forbinder mest med turisme.

R: Ja. Det var hvert fald de to som jeg sagde før: Tivoli og Strøget. Øhm… Skal det være et specifikt sted? For jeg ser meget de der turistbusser for mig, når jeg tænker på turisme i København og de der folk der prøver at stå at shanghaie folk til at skulle med bussen.

I: [Nu lægger jeg billeder ud på bordet, således at du kan få lov at sidde og kigge på dem alle].

§ 10

I: Er der andre af de billeder du ser foran dig nu som du forbinder med turismen i København?

R: Den Lille Havfrue og især også Nyhavn er jo også meget turistede

I: Kan du prøve at uddybe hvorfor det er de her områder du forbinder mest med turisme i København?

R: Øhm.. Især med Tivoli og Den Lille Havfrue synes jeg altid når man kommer forbi, hvert fald Tivoli, at så står der en horde af mennesker udenfor og det er tydeligt at se at, at det ikke er Borgere.

Og selvom jeg ikke så tit er inde i Tivoli, så tænker jeg ’okay, hvis der står så mange mennesker ude foran, så må der være 100 gange så mange mennesker derinde’. Og det samme med Den Lille Havfrue. Det er altid den der bliver fremhævet som turistattraktionen. Men altså de gange jeg har været derude så synes jeg egentlig ikke at det er fordi der har været sort af mennesker så det er måske

mere bare medieskabt hvorfor jeg forbinder det med turisme. Og med Strøget… Det er simpelthen også bare fordi, at der er sort af mennesker altid. Der er måske ikke så meget hvor jeg tænker hvad det er for nogle mennesker, men bare at så mange mennesker kan der ikke bo i København at det kun er Borgere der er her.

§ 11

I: Du siger at du et par gange har været ved Den Lille Havfrue og kører forbi Tivoli, men kunne du ellers finde på, at begå dig disse steder?

R: (pause). Altså ikke Den Lille Havfrue hvert fald. Så skulle det være en eller anden særlig lejlighed til det hvert fald. Og med Tivoli, det er jo lidt specielt fordi det både er forlystelsespark og teatersal og glassalen. Jeg kunne godt finde på, at tage ind og se et teaterstykke eller musical, men jeg kunne ikke finde på, at tage ind og stå trekvarter i kø for at få lov til at prøve til Gyldne Tårn eksempelvis.

Og det samme med Strøget. Så skulle det være fordi jeg specifikt viste at jeg skulle hente noget i en butik. Jeg kunne aldrig nogensinde finde på at sige ’nu tager jeg lige en dag, hvor jeg går rundt på Strøget og hygger mig’.

I: Har grunden til, at de ikke ville begå dig disse steder noget at gøre med, at du forestiller dig at der er mange turister?

R: Der er mange mennesker vil jeg hellere sige. Når man tænker over det, så er mange af dem nok turister, men jeg tænker mere, at det bare er fordi at der er mange mennesker, at jeg ikke gider være sådanne steder. Det er ikke fordi, at jeg tænker, at hvis det bare havde været Borgere Københavnere, så havde det været meget federe. Det er mere den store mængde af mennesker der gør det for mig.

§ 12

I: Hvilke tre steder forbinder du så med mindst turisme i København?

R: Ja. Øhm… Nu bor jeg selv meget tæt på Sønder Boulevard og det forbinder jeg hvert fald overhovedet ikke med turisme. Og cykelstier – det forbinder jeg heller ikke med turisme. Og… den sidste (tænker). Det skulle enten være Amager Strandpark, Islands Brygge eller Torvehallerne. Der vil jeg nok tage Islands Brygge med den jeg forbinder mindst. Der er jo altid mange mennesker, men jeg tænker at det jo må være mennesker der bor i nærheden, som der ved at man kan tage herned.

I: Hvis vi kigger på Sønder Boulevard/Vesterbro, hvorfor forbinder du så ikke det med turisme?

R: Det kan godt være at jeg har et meget karikeret indtryk af turisme, men igen så tænker jeg hovedsageligt på de asiatere som går rundt og tager billeder og det ser man ikke her. Men derfor kan det godt være, at der stadig er mange turister, jeg ligger bare ikke mærke til at det er turister på samme måde øhm, ja.

I: Føler du, at der er kommet flere mennesker i gadebilledet på Vesterbro?

R: Uhmm… ikke hvad jeg har lagt mærke til. Der er mange, men det tænkte jeg sku også der var da jeg flyttede derhen. Om sommeren sidder der også mange mennesker her på græsarealerne og det har jeg også svært ved at forestille mig, skulle være turister. Man kommer jo ikke lige sådan forbi Sønder Boulevard og sætter sig ned.

I: Hvad med cykelstierne? Der tænker du ikke der er turister?

R: Nej det gør jeg faktisk ikke. Altså hvis jeg skulle tænke på turister som kom cyklende rundt, så ville jeg oppe i mit hoved tænke på de der hvide bycykler og dem synes jeg generelt ikke man ser særlig mange af i bybilledet. Hvert fald ikke på de trafikkerede veje.

I: Og havnebadet på Islands Brygge?

R: Jeg tænker, at det må være folk som ved at det her er et fedt sted og komme.

§ 13

I: Nu har du valgt nogle steder i København, hvor du mener der er mange turister og andre steder, hvor der er knap så mange turister. Er det vigtigt for dig, at der er områder som ikke er turistede?

R: Helt klart. Men jeg synes heller ikke, at vi er ved et punkt hvor der kun er tre steder tilbage i København hvor jeg kan være uden at blive generet. Men hvis det var, altså jeg tænker altid Barcelona, hvis jeg tænker på et sted hvor der bare er sort af mennesker overalt. Og så kan jeg godt forestille mig, at man måske også bliver lidt træt af det. Og så vil jeg nok gerne have sådan et sted, hvor der stadig ikke ville være nogle turister. Så ja, det ville være vigtigt, men jeg synes stadig ikke at jeg er ved det punkt, hvor jeg har behov for at være de steder, hvor der ikke er så mange mennesker.

§ 14

I: Hvordan ville du have det, hvis der begyndte at være rigtig mange turister når du kommer ud af din hoveddør?

R: Det ville jeg blive rigtig ked af. Det er sådan, at jeg bor parallelt med.. øhm Istedgade og Vesterbrogade og Matthæusgade er meget et boligområde, så der er meget stille på gaden og det synes jeg faktisk er super fedt og så kan man bare lige gå 50-100 meter ned af gaden til Istedgade, hvor der altid er sort af mennesker. Men lige der, hvor jeg selv bor, kan jeg godt lide at der er relativt stille selvom det ligger der, kan man stadigvæk gøre i weekenderne og om aftenen høre larm fra gaden og jeg tænker, hvis der først kom en eller turistattraktion så ville det ikke være til at bo der. Så det ville jeg have det dårligt med.

I: Så det er positivt for dig, at turismen er delt op i områder?

R: Ja hvert fald for mig. Jeg ville ikke gide bo et sted, hvor der var sort af mennesker når jeg kom ud af min dør.

§ 15

I: Oplever du, at turister adfærd adskiller sig fra Borgeres adfærd?

R: Folk der går og tager billeder og stopper op på gaden er måske det eneste hvor jeg lige tænker,

’okay du må være turist’. Folk der bor i København ved godt, at man skal hurtigt frem. Men folk der står og midt i det hele kan jeg nemt forbinde med turister.

I: Tænker du, at det er positivt eller negativt at man ikke kan se forskel på turister og Borgere?

R: Det er svært at svare definitivt på. Men umiddelbart vil jeg nok svare at det er positivt, at man ikke ligger mærke til det. Så nej, jeg vil tro at det er en positiv ting for mig.

§ 16

I: Har du nogensinde været i kontakt med en turist i København? Og hvad var formålet med dette?

R: Åhh, hvordan definerer du kontakt?

I: Om du har snakket med turister?

R: Jaa, altså jeg synes flere gange jeg bare lige i hovedet kan erindre at der blevet spurgt på engelsk om vej, som jeg antager er turister. Ellers tror jeg mest at en aktiv samtale har nok været, hvis man har været i byen og man så er faldet i snak med nogen som så har sagt at de er på ferie i København.

I: Hvad tænker du om det? Bruger du så tid på at snakke med turisterne?

R: Nej, det synes jeg faktisk jeg har været meget god til. Altså det er ikke noget jeg gør hver weekend, men de gange hvor det har opstået, synes jeg egentlig at jeg har været meget god til at, også sådan oprigtig være interesseret. Især hvis det er folk som kommer lang vejs fra. Det synes jeg faktisk er interessant at høre om.

I: Okay og hvis du kan huske det hvad har i så snakket om?

R: Jeg kan godt lide at snakke om forskelle på Danmark og det sted de så kommer fra. Så noget kulturelt. Også deres opfattelse af Danmark og danskere

I: Fornemmer du, at turister har en god opfattelse af Danmark og danskere?

R: (Pause). Jaa, det vil jeg sige uden at være en ekspert på det. Jeg tror meget de har et indtryk af de gode ting men også at de synes vi er tilbageholdende. Det synes jeg måske flere gange jeg har fået at vide. Mere lukket end hvad de er vante til hjemmefra.

§ 17

I: Udover at falde i snak med turister i byen, kunne du så være åben overfor at snakke eller socialisere mere med turister?

R: (griner). Det tror jeg faktisk ikke, nej.

I: Hvordan kan det være?

R: Jeg har svært ved at se for mig, hvordan det lige skulle ske. Det kan jeg ikke lige forestille mig, hvordan jeg rent tilfældigt lige skulle komme i snak med nogle turister

§ 18

I: Der er jo nogle forskellige initiativer (AirBnB, Couchsurfing, invitere turister på middag og være Borger guide), som ligger op til, at man kommer mere i kontakt med turister. Er det noget du kunne finde på?

R: Ikke for mig. Men jeg synes det er nogle super fede initiativer. Når jeg selv er ude at rejse bruger jeg selv AirBnB og så kan jeg godt lide at jeg ikke skal bruge hele weekenden med værten, men at værten bare lige fortæller hvilke steder der lige er i nærområdet og som er værd at se. Det synes jeg faktisk giver super meget i forhold til, at man ellers bare slår op på TripAdvisor og ser hvad der har flest stjerner. Så i stedet lige at høre fra en hvor de fede steder er. Jeg synes at konceptet er super fedt, det bliver bare ikke noget jeg selv kommer til at gøre. At være ham der tager imod andre?

I: Hvorfor bliver det ikke dig?

R: Det har nok bare noget at gøre med mig som person. Det ville ikke være mig at skulle være den der showman for turister.

I: Hvad med at holde en middag for turister?

R: (griner). Det er i overkanten for mig. Det ville jeg heller ikke selv gøre, hvis jeg var ude et eller andet sted, hvis jeg var på ferie. Det giver super meget at snakke at med de lokale og høre, hvad de siger er de fede steder. Altså det er jo det samme, hvis du skulle finde en fed restaurant i København, altså hvad ville du så gøre, hvis de ikke snakkede med nogen, så ville man nok slå op på TripAdvisor eller Google. Men man hører altså bare noget andet når man snakker med folk om hvor de fede steder er.

I: Men hvad tænker du så, når du selv opsøger Borgeres råd når du er ude at rejse – tænker du så ikke også at turister i København søger Borgeres råd?

R: Jo, nu når du siger det, jov. Altså jeg kan da godt se, at det også ville være super fedt, hvis man selv var sådan og var mere åben og gjorde noget mere for at få turister til at føle sig mere velkomne og fortælle dem hvad de skal opleve. Men det er ikke noget som kommer til at ske for mig. Men jeg vil gerne støtte op om koncepterne/initiativerne. Jeg synes de er super fede.

I: Men overordnet, så er du ikke interesseret i at have kontakt med turister?

R: Nej. Og jeg kan heller ikke rigtig se, hvad der skulle kunne motivere mig til det. Så skulle det måske være et eller andet festligt arrangement, hvor halvdelen af gæsterne var fra København og den anden halvdel var turister. Måske. Alkohol.

§ 19

I: [Fortæller kort om WoCo’s ’Localhood’ strategi]

I: Tror du, at det er realistisk at skabe et større samspil mellem turister og Borgere?

R: Jeg har svært ved at se det for mig hvis jeg skal være helt ærlig. Ikke fordi jeg aktivt er imod det, men jeg kan bare ikke se det. Øhm, jeg tror at det ville være en meget lille del af Borgerbefolkningen man kunne få med på det.

§ 20

I: Tror du, at det vil være muligt at ændre turisters adfærd til at være mere Borgere?

R: Nej, det tror jeg faktisk ikke. Ikke i en mærkbar grad i hver fald. Hvis det er folk der kommer hertil og skal være her i en uge og ikke har været her før, så har jeg svært ved at se hvordan. Man må nok også erkende, at det er super fedt med turister, hvis de holder sig her (de turistede steder) men holder sig væk herfra (mindre turistede områder; Vesterbro). Jeg kan godt være for turister, så længe det ikke er i min egen baghave.

In document INVOLVERING AF BORGERE I CITY BRANDING (Sider 170-176)