Initiativer som (muligvis) fordrer et større samspil

Selvom ovenstående indikerer, at borgerne i København i overvejende grad er positive overfor interaktion med turister, er det vigtigt at forholde sig kritisk til dette, fordi der er stor forskel på, hvordan borgere interagerer med turister. Der kan for eksempel være en betydningsfuld forskel i, om borgerne blot hjælper turister med at vise vej eller om de er villige at invitere turister på middag.

Flinke til at hjælpe turister med at finde vej

Som indikeret i sidstnævnte citat, har WoCo observeret, at borgere i København er flinke til at hjælpe turister med at finde vej. Denne observation er i overensstemmelse med det, som vi har fundet frem til igennem afhandlingens kvalitative og kvantitative undersøgelser. Igennem vores kvantitative undersøgelse blev det belyst, at 98% af de 485 adspurgte (se bilag 31) kunne finde på at hjælpe en turist med at finde vej. Alle de kvalitative interviewrespondenter gav ligeledes udtryk for, at de før har hjulpet en turist med at finde vej. Nedenfor præsenteres et uddrag af borgernes svar på, om de før havde interageret med turister i København.

Borger 9:

”

Det har været for et par dage siden [hvor en turist henvendte sig], hvor jeg blev spurgt, hvor den lille havfrue lå

”

(Borger 9, interview 2018, § 30, bilag 10).

Borger 14:

”

Uuuuh… Det har man jo nok, men altså, jeg kan ikke huske hvornår, men det er mest når man bliver spurgt om vej. Det er ikke noget jeg oplever tit, men måske en gang om måneden eller sådan noget. I Indre By, oftest

”

(Borger 14, interview 2018, § 29, bilag 15).

Med udgangspunkt i afhandlingens data, antages det, at borgere i København primært interagerer med turister, når de hjælper dem med at finde vej. Ovenstående udtalelser påviser, at det oftest er turisten, som opsøger borgeren for at få hjælp til at finde vej. Det blev dog også belyst, at flere af borgerne selv kunne finde på at opsøge turister og hjælpe dem med at finde vej.

Borger 3:

”

Ja, det har været primært spørgsmål om vej og jeg kunne også godt nogle gange selv finde på at gå hen til folk, hvis jeg kan se, at de ser helt komplet forvirret ud og de står med et kort og overhovedet ikke kan finde ud af, hvor de er eller hvor de skal hen […]

”

(Borger 3, interview 2018, § 15, bilag 4).

Borger 11:

”

Det er typisk, når de spørger om vej. Men jeg ynder også, hvis de står med et kort og ikke kan finde vej, at spørge dem, hvor de skal hen

”

(Borger 11, interview 2018, § 12, bilag 12).

Det kan diskuteres, hvor meget interaktion eller hvor stort et samspil der reelt forekommer, når borgere og turister i København taler om at finde vej. Baseret på indsigter fra de kvalitative interviews, tyder det ikke på, at der forekommer en yderligere interaktion, efter borgeren har hjulpet turisten med at finde vej. Visionen for ’Localhood’ er, at skabe: ”A destination, where locals and visitors not only co-exist, but interact around shared experiences of localhood” (Wonderful Copenhagen, 2017c, s. 10). Dermed formodes det ikke, at målet med ’Localhood’ er at turister og borgere blot skal interagere om at finde vej og det kan derfor diskuteres, hvorvidt denne form for interaktion egentlig er værdiskabende. Selvom størstedelen af afhandlingens interviewrespondenter tidligere har interageret og hjulpet turister med at finde vej, mener vi ikke, at denne form for interaktion skaber det samspil mellem turister og borgere, som WoCo aspirerer efter. I forlængelse

heraf, vil det blive analyseret nærmere, om der eksisterer andre tiltag, som potentielt set kan føre til et større samspil mellem borgere og turister.

Større samspil igennem Airbnb udlejning (?)

Airbnb er en hjemmeside/app, hvor borgere kan udleje deres boliger til turister, og dermed låner deres private hjem ud til turister. I det borgerne overdrager deres lejlighed, vil der formodentlig forekomme en interaktion omkring praktiske ting vedrørende udlejningen. I den kvantitative undersøgelse har 54% af de 485 adspurgte respondenter angivet, at de kan se sig selv leje et værelse eller lejlighed ud til en turist gennem Airbnb. I de kvalitative interviews, blev det gjort klart, at nogle respondenter anvender Airbnb, mens andre synes, at det er besværligt eller ganske enkelt ikke er interesseret i at udleje deres bolig. Nedenstående citat eksemplificerer en interviewrespondent, som er splittet omkring, hvor meget interaktion denne egentlig ønsker ved Airbnb udlejning.

Borger 10:

”

[…] hvis jeg har gjort det meget [lejet lejlighed ud gennem Airbnb] i en periode, så vil jeg bare gerne aflevere nøglen, ehm… Men samtidig, hvis der er nogle, når jeg møder dem […] som virker vildt søde […] og siger mig lidt på en eller anden måde, så kunne det være man kunne sige, ”når, men vi tager i byen her i aften, I kan komme hvis I vil”, men det er sjældent, at man lige har overskud til det, vil jeg sige

”

(Borger 10, interview 2018, § 31, bilag 11).

Dette citat indikerer den splittelse, som ofte er relateret til ’samspillet’ mellem borgere og turister ved Airbnb udlejning. Denne borger udtrykker, at være åben overfor yderligere interaktion med lejerne, hvis der forekommer en gensidig interesse. Omvendt udtrykkes det også, at en videre interaktion vil kræve ekstra overskud fra borgerens side. Der var også en del af de borgere som benytter Airbnb, som ikke rigtig var åbne overfor et større samspil med lejerne.

Borger 15:

”

[…] det er sjældent jeg ser dem jeg lejer dem ud til og jeg er ikke typen der ligger et langt program med ting de kan se. Jeg giver dem bare nøglen og siger her er min lejlighed, men udover det, så er det ikke noget, som jeg ville opsøge

”

(Borger 15, interview 2018, § 12, bilag 16).

Andre af de interviewede borgere gjorde det klart, at de synes, at Airbnb konceptet er rigtig fint, men at de aldrig ville komme til at interagere eller socialisere med de turister, som lejer deres lejlighed.

Borger 2:

”

Hmmm, altså sådan i teorien, tænker jeg, at det sikkert ville være okay, men i praksis, tror jeg aldrig nogensinde det ville ske [at interagere mere med turister gennem Airbnb udlejning], fordi det ville være for underligt, eller sådan […]

”

(Borger 2, interview 2018, § 22, bilag 3).

Borger 7:

”

Jeg synes at konceptet er super fedt, det bliver bare ikke noget jeg selv kommer til at gøre. At være ham der tager imod andre

”

(Borger 7, interview 2018, § 18, bilag 8).

Ovenstående tyder på, at nogle borgere er helt lukkede overfor idéen om at interagere med turister ved Airbnb udlejning. Dette harmonerer ikke med WoCos mål om, at turister og borgere skal interagere mere. Til gengæld har nogle borgere bemærket, at de turister som lejer deres bolig i visse tilfælde efterspørger lokale råd, hvilket harmonerer med WoCos antagelse om, at turister søger lokale og autentiske oplevelser i København (Wonderful Copenhagen, 2017c).

Borger 11:

”

[…] det sådan helt lav praktiske ting, så som at begå sig i byen, hvor kan man handle ind og hvordan betaler man for at komme med bussen. Hvad skal man se, hvad skal man opleve. Jeg tror det er en blanding af seværdighederne og den lokale cafe

”

^(Borger

11, interview 2018, § 14, bilag 12).

Borger 10:

”

[…] så er der jo mange der spørger om, hvilke caféer man skal tage på, og hvilken bar man skal besøge og hvad man skal lave i en weekend i København for eksempel

”

(Borger 10, interview 2018, § 28, bilag 11).

Til trods for, at udlejning gennem Airbnb naturligt lægger op til et større samspil mellem borgere og turister og at størstedelen af de adspurgte respondenter benytter sig af Airbnb, er det kun en mindre del af disse, som reelt har en interesse i at interagere om andet en praktiske ting, med dem som lejer deres hjem.

Invitere turister på middag og være lokal turistguide

Udover ovenstående, er der ydermere identificeret andre initiativer, som potentielt set kan skabe et større samspil mellem borgere og turister. Dette kan blandt andet ske igennem initiativet Meet the Danes, hvor lokale inviterer turister hjem på et måltid mad, med mulighed for kulturudveksling (Meet the Danes, u.d.). Herudover er der også et initiativ, der går under navnet Copenhagen Urban Adventures, hvor en lokal borger guider turister og fremviser det bedste og mest lokale af København (Visit Copenhagen, b).

Kun 6% af datasættet på 485 (se bilag 31) kunne finde på, at invitere turister hjem på middag. Denne beskedne interesse for dette initativ kommer også til udtryk i de kvalitative interviews.

Borger 9:

”

[…] med middag, der tror jeg at jeg ville være for bange, eller hvad siger man, alene.

Jeg bor i en 32m2 lejlighed, det ville være lidt for intimt for mig, at invitere nogle hjem […]

”

(Borger 9, interview 2018, § 34, bilag 10).

Borger 4:

”

Jeg er sku ikke der, hvor jeg inviterer dem [turister] hjem. […] Der tror jeg sku, jeg er lidt for... Det har nok noget at gøre med at man er lidt privat. Det er ikke lige noget der falder mig ind

”

(Borger 4, interview 2018, § 14, bilag 5).

Ovenstående citater indikerer, at det kan virke intimiderende for borgerne at invitere fremmede hjem på middag, blandt andet fordi borgerne anser sig selv som private mennesker. Den kvantitative data

påviser yderligere, at en begrænset mængde (14%) af de 485 adspurgte respondenter (se bilag 31) kunne forestille sig at være lokal turistguide. Nedenstående citat påviser udfordringen i at få borgere til at være lokale turistguider.

Borger 8: ”Ååååha, nej, det tror jeg egentlig ikke, ikke som guide i København. Altså, nej. […]

For det første, tror jeg ikke at jeg har en interesse for København på den måde, hvor jeg ville vise det frem. Og for det andet, så tror jeg ikke, altså jeg, at jeg ville få noget ud af det, på den måde” (Borger 8, interview 2018, § 37, bilag 9).

I citatet antydes det, at motivationen for at være lokal turistguide vil kræve, at man har en stor passion for at vise København og dens attraktioner frem. Derudover lader det til, at det er vigtigt, at der er en personlig gevinst ved at skulle være lokal turistguide. Borgerne har dermed ikke en umiddelbar interesse i, at være lokale turistguider og vise turister rundt i København. Herudover uddyber flere af afhandlingens interviewrespondenter, at de er afvisende overfor de nævnte initiativer, fordi de selv har rigeligt med venner og har en travl hverdag, hvorfor de ikke har behov for at få nye bekendtskaber.

Borger 6: ”Nej. Det ville jeg slet ikke gide, overhovedet ikke. Jamen, det ved jeg ikke, jeg ved ikke om jeg svarer forkert på spørgsmålet, men jeg tror bare, det har jeg venner nok til, eller det ser jeg nok mennesker til, at det gider jeg sku ikke lige” (Borger 6, interview 2018,

§ 30, bilag 7).

Borger 5: ”Ej det gider jeg sku ikke. Det siger mig ikke noget. Hvorfor skulle jeg dog det, jeg har rigeligt at se til med alle dem man kender i forvejen. Og det siger mig heller ikke noget at sidde at snakke med en eller anden man ikke kender […]” (Borger 5, interview 2018,

§ 14, bilag 6).

Som ovenstående afsnit indikerer, så har borgerne ikke den store interesse i at indgå i et større samspil med turister, hvis dette indebærer at de skal invitere dem hjem på middag eller at de skal være lokale guider. Grunden til dette skyldes formentlig, at flere borgere først og fremmest finder det intimiderende. Dernæst har de en travl hverdag og dermed andre venner og bekendtskaber, som de ønsker at pleje fremfor at bruge tid med ’fremmede’ turister.

In document INVOLVERING AF BORGERE I CITY BRANDING (Sider 75-81)