• Ingen resultater fundet

Faktorer der taler imod et større samspil med turister

7. ANALYSE

7.3 BORGERNES HOLDNING TIL SAMSPIL MED TURISTER (delanalyse 2 / afsnit 2)

7.3.4 Faktorer der taler imod et større samspil med turister

Ovenfor blev de faktorer undersøgt, som har en positiv indvirkning på, om borgerne vil engagere sig i et samspil med turister. Denne del vil modsat fokusere på de faktorer som gør, at borgere ikke finder det interessant at indgå i et større samspil med turister. De faktorer der taler imod et større samspil,

er vigtige at være bekendte med, fordi der bør tages højde for borgernes forebehold, så samspillet mellem borgere og turister bliver baseret på realistiske tiltag.

Turisters korte opholdslængde

Et af argumenterne for, at borgerne ikke kan se sig selv interagere yderligere med turister, relaterer sig til, at storbyturister i København har en relativ kort opholdslængde på 2,7 overnatninger i gennemsnit (VisitDenmark, 2017c). Derfor mener flere af interviewrespondenterne ikke, at det vil give mening at indlede et større samspil med turister, da de alligevel er væk igen i løbet af få dage.

Borger 2:

[…] jeg kan godt synes det er lidt meningsløst at bruge tid på turister, fordi de er alligevel væk om en uge eller sådan. Så, jeg, det der incitament til at investere noget personligt i den relation, det er der ikke rigtigt fordi de sådan er væk om en uge

(Borger 2, interview 2018, § 23, bilag 3)

Denne observation er reel, fordi turisterne opholder sig kort tid i København. Det er altså denne korte opholdslængde der gør, at flere borgere ikke finder det tiltalende at skabe relationer med turister.

Andre prioriteringer og en travl hverdag

En af de væsentligste årsager til, at borgere i København ikke har en interesse i at interagere yderligere med turister, relaterer sig i høj grad til, at de har en travl hverdag og derfor prioriterer andre ting højere end at bruge tid med turister i hverdagen.

Borger 13:

"

[…] jeg føler, at min hverdag er så travl, så jeg ved ikke lige hvornår jeg ville skulle prioritere det. Det ville ikke være min første prioritet i forhold til min egen hverdag

(Borger 13, interview 2018, § 33, bilag 14).

Denne begrundelse kan kobles sammen med københavnernes storbyadfærd, hvor borgerne tit har travlt og bestræber sig på at komme hurtigst muligt fra A til B (Reinholtz, 2009). Faktummet om at københavnere ofte har travlt med at transportere sig fra A til B, udtrykkes ligeledes i nedenstående citat.

Borger 13:

[…] hvis jeg er uden for på gaden så har jeg nok et sted jeg skal hen, ehm… Det vil sige at jeg transporterer mig fra A til B, og hvis jeg har en eller anden aftale med nogle, så er vi jo på vej et eller andet sted hen […]

(Borger 13, interview 2018, § 27, bilag 14).

I ovenstående udtrykker borgeren, at denne ofte er på vej et sted hen. Dette indikerer, at borgeren ikke har en interesse i at stoppe op på gaden og interagere med turister. I forlængelse af borgernes travle hverdag, har borgerne ydermere forbehold for at interagere mere med turister, fordi de har andre relationer de ønsker at pleje.

Borger 11:

Hmm, det tror jeg som sådan ikke har noget med turister at gøre. […] der er et dagligt netværk som jeg på en eller anden måde er afgrænset til hvem man er i berøring med og der er turister bare ligesom udenfor

(Borger 11, interview 2018, § 15, bilag 12).

På baggrund af ovenstående citat forekommer der en generel tendens til, at borgerne i København prioriterer deres allerede etablerede netværk af venner, hvorfor de ønsker at pleje disse relationer fremfor at etablere nye relationer med turister.

Turisters afvigende adfærd

Flere af afhandlingens interviewrespondenter lægger vægt på, at turister ofte har en anden adfærd end københavnerne. Såfremt borgerne ikke har en naturlig interesse i kulturudveksling eller kan interagere med turister omkring fælles interesser, kan denne faktor ligeledes gøre, at borgere ikke har lyst til at indgå i et større samspil med turister.

Borger 15: ”Der er jo også forskel på turister, altså man kan jo klart se, når det er en gruppe af turister, der kommer med en guide med flag, der går ned igennem Strøget og kun skal se noget de får fortalt af en guide. Det er jo klart, at deres adfærd er helt anderledes fra, hvis jeg gik med en gruppe venner ned gennem Strøget”(Borger 15, interview 2018,

§ 11, bilag 16)

Igennem de kvalitative interviews blev det yderligere belyst, at borgerne i København mener, at der er stor forskel på turister og deres egen adfærd. I forlængelse heraf, berettede franchise-ejeren af Copenhagen Urban Adventures (CUA), at der ydermere er stor forskel på typer af turister i København.

CUA: ”[…] vestlige turister, vi har jo rejst i så mange år nu, så vi har jo udviklet os fra at det er nok at tage et billede af Eiffeltårnet til at det ikke længere er nok. […] Hvor, så har vi selvfølgelig hele det asiatiske marked, som først lige er begyndt at rejse her inden for de sidste, eh, 10 år. De har jo ikke set vores kirker endnu, så vi har sådan to markeder”

(Copenhagen Urban Adventures, interview 2018, § 15, bilag 18).

I forlængelse af ovenstående citat, skelner borgerne også mellem to grupper af turister, hvor den ene ofte kommer gående med guide og flag og den anden er de yngre turister, som for eksempel kan være par. Hertil blev det yderligere pointeret, at borgerne lægger mere mærke til store grupper af turister fremfor det europæiske par, som ikke i lige så høj grad forstyrrer i gadebilledet.

Borger 8: ”[…] måden de går på i flokken og man kan også godt mærke, at der er en eller anden form for, at nogle kulturer har en meget – det er måske lidt forkert at sige - men egoistisk adfærd, hvor de er ”her kommer jeg, her skal jeg lige være”(Borger 8, interview 2918,

§ 13, bilag 9)

Størstedelen af afhandlingens interviewrespondenter forbinder turister, som kommer i flok, med noget negativt og understreger ydermere, at nogle turister kan have en mere egoistisk adfærd end andre. Herudover bemærker flere af interviewrespondenterne, at de ofte kan genkende turister ved, at de: ”tager billeder og man stopper op anderledes end man gør, hvis man ikke er turist” (Borger 14, interview 2018, § 27, bilag 15). Borgerne uddyber dette med, at turister besøger København med et formål og derfor er turisternes adfærd afvigende fra københavnernes dagligdagsadfærd. Denne forskel kan potentielt set være årsag til, at nogle borgere ikke ønsker at interagere yderligere med turister. Dette kan ydermere skyldes, at der i Danmark forekommer en generel tendens til, at danskere bosætter sig blandt ligesindede og derfor har en naturlig interesse i at begå sig og interagere med ligesindede (danskere) (Carlsen & Tougaard, 2005).