Digitaliseret af / Digitised by
Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library
København / Copenhagen
For information on copyright and user rights, please consult www.kunstbib.dk
«
E FTER R E TN IN G E R OM BILLEDHUGG EREN
JOHAIIfES WIEDEWELT
OG 0 1 KUNSTAKADEMIET PAA HANS TID.
OM
B IL L E D H U G G E R E N
JOHANNES WIEDEWELT
OG
OM KUNSTAKADEMIET PAA HANS T IE
E T B ID R A G T IL D EN D A N S K E K U N S T H IS T O R IE . AP
F R . J. M E I E R .
(f o r S T Ö R S T E D ELEN E F T E R U TR Y K T E K IL D B R ).
MED JOHANNES WIEDEWELTS PORTRÆT.
KJØBENHAVN.
H O S C. A. B H l T Z E I i .
TRYKT HOS N IELSEN Sl LYDICHE.
1877.
- (
offentlig at forsvares for den filosofiske Doktorgrad.
Den 14. Juli 1877.
S. Heegaard,
d . A . D ec. fac. p h il.
DET KONGELIGE KUNSTAKADEMIS
BIBLIOTEK
Indledning. Kunsten i Slutningen af det 17. og i Be
gyndelsen af det 18. Aarliundrede. — Barokstilen, — Ovalen,
— „den skjdnne N atur“, — Bernini, — Coustou, — Reaktion,
— Pompeji. — Winckelmann, — Kunsten i Danmark ved Be
gyndelsen af den nyere Tid, — og i Begyndelsen af det 17.
og 18. Aarhundrßde, — saa godt som ingen Billedhuggere,
— Grunden til Kunstens ringe Trivsel, —■ Savn af et Kun
stens Akademi, — fornemme Bygmestere, — Krogk, — Gercken, Sturmberg, Ebisch. — Spor til en Kunstskole. — Akademiet i det gamle Posthus. — E f t e r r e t n i n g e r om d e t t e , d e t s L o k a l e r , L æ r e r e , M o d e l , E l e v er . — A k a d e m i e t i M a d a m e L ü d e r s ’ H u s v e d G a mm e l S t r a n d . — E f t e r r e t n i n g e r om d e t t e , Miani, Tuscher, le Clero, Pilo, Preisler, — dets faa Elever, — en af disse var Johannes Wiedewelt, — hvorfor hans Navn er halv fo rg lem t... Side
"Wiedewelts Ungdom og Læreaar. Hans Fødsel. — Hans Farfader, Hans Wiedewelt, — Just Wiedewelt, — A r b e j d e r af ham p a a v i s e s , — a n d r e , som maa f o r m o d e s a t v æ r e af ham, — Johannes Wiedewelts Moder,
— hans Families Omgangskreds, — d e t Z e i s e s k e H a a n d - s k r i f t , — i Lære hos Miani, — besøger Akademiet i Ma
dame Liiders’ Hus, — i Lære hos sin Fader, men ikke hos Pezold, — A k a d e m i e t i K r i s t i a n s b o r g S l o t s S i d e b y g n i n g l i ge f or V e j e r b o d e n , — d e t s L o k a l e , — L æ r e r e : A n t h o n og hans E f t e r f ø l g e r e , L ö f f l e r , — N o r u p , — Eigtved Direktør, — Elevantallet tiltager stærkt. — Wiedewelt rejser til Paris, — Coustou, — den
nes Kunst efterlader tydelige Spor i Wiedewelts første
1—18
Arbejder. — 'Wasaerschlebe. — Wiedewelt faar Understøt
telse af Frederik V, — hans Forhold til Ooustou, — han kommer til Bom. — Akademiet paa Charlotteborg, — dets Lokaler, — Cleo, — Bigtveds Afgang og Død, — Saly — Akademiets Fundats af 31. Mars 1754, — Wiedewelt Stipen- diarius, — han studerer ivrigt Antiken, — Natoire, — Wiede- welts Omgangsvenner i Rom, — Winckelmann og Wiede
welt, — Winckelmanns Fordringer til Billedhuggerkunsten,
— hans Paavirkning spores i fast alle Wiedewelts Værker.
— „Tanker om Smagen udi Kunsterne“, — Wiedewelt er
klærer i denne Bog Dekadencens Kunst Krig, først af alle Kunstnere her i Norden. — E f t e r r e t n i n g e r om A n t o n i u s Mü l l e r . — Wiedewelt afrejser fra Rom, ledsaget af
Mandelberg, — tilbage til K jøbenhavn... Side 14—4»
W iedew elt Medlem af og Professor ved A kade
m iet; Rans talrige Arbejder. Akademiet i Kjøbenhavn;
alle Professorer ere Udlændinge. — Wiedewelt Medlem af Akademiet og kongelig Hofbilledhugger, •— Værksted paa Materialgaarden. — Kristian VI.s Monument. — P e z o l d s D ø d s aar. — Marmorkirken, — Fredensborg, — Wiedewelt Professor. — Wiedewelts Elever: Karleby, Willerup, — e t A r b e j d e af d e n n e p a a v i s e s, — Trippel og andre. — Riddersalen paa Kristiansborg. — Akademiets tidligste Æresmedlemmer, — ora dets Medailler, — Professorer i Videnskaberne, — udenlandske Medlemmer. — Mandelberg Professor. — Als og Harsdorfi" Medlemmer. — Frederik V dør, — Dekorationer i denne Anledning. — Kristian VII.s Reskript af 26. Septbr. 1767, glimrende Løfter, som aldrig bleve indfriede. — Wiedewelts Uegennyttighed. — Han rej
ser udenlands ... Side 49—74 W iedew elts anden Udenlandsrejse, hans fortsatte
KunstnervirksQmhed. P ilo, Akadem iets Direktør. — Paris, — Herreliv i denne By. — London. — Wilkes. — Garrick. — Wiedewelt forestilles for Georg III. og dennes M oder.— Antwerpen.— Amsterdam, — tilbage til Kjøben
havn. — Fortsat Kunstnervirksomhed. —■ Frederik V.s Mo
nument. — Han faar en fast aarlig Løn af 500 Daler. — E n M e d a l l i o n t i l K o n g e n af E n g l a n d b æ r e r i k k e K r i s t i a n V I.s, m en K r i s t i a n V II.s Bi l l ede. — Den svenske Kronprins beundrer Wiedewelts Værker. — Vigtige Begivenheder ved Akademiet. — Saly og Rachette, — de danske Kunstnere rejse sig mod Saly. — Struensee, — Akade-
miet skal omdannes til en teknisk Skole for Haandværkere.
— W i e d e w e l t M e d l e m af d e n t i l d e t t e S p ø r g s - m a a l s D r ø f t e l s e n e d s a t t e K o m m i s s i o n . — De i Re
skriptet af 25. Septbr, 1767 lovede, men hidtil ikke tilstaaede Begunstigelser erklæres bortfaldne. — Akademiets Fond nedsættes til 4000 Daler aarlig. — Ornamentskolerne op
rettes, — Pilo Direktør. — Guldberg er af samme Ansku
else som Struensee i Henseende til Akademiet. Arveprins Frederik Præses. — Wiedewelt gaar til Hørsholm for at tale Akademiets Sag, men uden Held. Pilos Fald.
Reeerinffens utilbørlige Fremfærd mod ham. — Wiedewelt D irektør... Side
W iedew elts syv første Direktorater, hans Kunst
nervirksomhed under disse. — Als, Harsdorff og Wei- denhaupt Professorer. — Regeringens Karrighed mod Akademiet og Rundhaandethed mod adskillige fornemme.
— Wiedewelts Kampe for at holde Stiftelsen paa Fode, — hans og Akademiets mangfoldige Forretninger og Bryderier med Haandværkslavgene, — Kunsten lider herved.
Struensee, som udplyndrer. Akademiet, Æresmedlem, Jens Juel store Guldmedaille. — Peder Paars. — Wiede
welt og Clemens. — Rosenborg Have. — Barattas Orfevs og Evrydike, hvor disse tidligere have staaet. — Wiede
welts „Promemoria“ af 28. Januar 1774, — Akademiet faar en Gave af 500 Daler. — Wiedewelt gjenvælges enstemmig.
— Akademiets trange Kaar. — Kongelig Gave af 500 Daler.
Saly død, Wiedewelt stræber forgjæves at skaffe Akademiet dennes Pension. — Akademiets Direktør og Professorer som Skuemestere. — A ls død. — Ornamentskolen deles i to Klasser. — Biehl død, Hoyer Sekretær. — DetWeisseske Monument, — Portrætmedailloner. — Jægerspris. — De kongelige Gravmæler i Sorø. —- Kristian V.s Rytterstatue.
— Wiedewelts „Promemoria“ af 18. Pebr. 1777 om Hjælp, forgjæves. — Harsdorff Direktør, Wiedewelt Justitsraad.^_p:- Kunstskolens Armod, et Vidnesbyrd herom, —■ Forslag af Akademiet, som ikke, fører til noget. — Det tillades Akade
miet at holde en Salon, — Akademiet har imidlertid Grund til at betakke sig for denne Naade. — Fortørnelse ved Hove.
— Salonen af 1778, Wiedewelts rundelige Bidrag til denne.
— En Række forskjellige andre Arbejder. — Stor Nød ved Akademiet. — Kongelig Gave af 700 Daler. — Stanley og Abildgaard Professorer, Wiedewelt Direktør for tredje Gang.
— Akademiet beder i Decbr. 1779 forgjæves om Hjælp. — 74—91
Nyt Nødraab; Vinterskolen kan ikke aabnes paa Grund af Mangel paa Lys og Brænde. — „Promemoria“ til Kongen.
— Reskript af 14. Februar 1781. — Kongelig Gave af 1900 Daler. — Akademiets Pond forøges til 5000 Daler. — For
skrifter med Hensyn til det finansielle og det kunstneriske,
— disse sidstes Taabelighed, — nyt Kassereglement, — der anvises aarlig 95 Daler til Anskaffelse af antike Sta
tuer, — hvem Akademiets Skriver og Regnskabsfører var.
— Th. Thaarups Klager over den mangelfulde Undervis- ning ved Akademiet. — Bedre Smag i Haandværksfrem- bringelserne. — Asmus Carstens forfremmes i Gibsskolen.
— Thorvaldsen kommer i første Prihaandskole. — Holbergs Monument. — Bo y e J u n g e s M o n u m e n t e r i k k e af W i e d e w e l t , me n a f W e i d e n h a u p t . — Forskjellige Arbejder, — disse begynde at aftage stærkt i Omfang og Betydning. — Præses skolemestererer Akademiet. — Wiede- welt iQerde Gang Direktør. — Carstens, Akademiets Lær- ling, — han skyldte det Taknemmelighed, — det kjendte hans store Begavelse. — Stanley hans Ven, Abildgaard hans Uven. — Carstens’ Karakter. — H a n v i n d e r d e n l i l l e, — i k k e d e n s t o r e , — S ø l v m e d a i l l e , — nægter at modtage den. — Akademiets Hensynsfuldhed mod ham,
— hans Trods og grove Uhøflighed mod Akademiet. — Han relegeres. — Wiedewelts Velvilje mod ham. — Akade
miets Imødekommen og overordentlige Hensynsfuldhed mod ham, hans fortsatte Trods, — han er selv hovedsagelig Skyld i den ham her overgaaede Skæbne. — Jens Juel Medlem. — Thorvaldsen forfremmes. — Reglementet forandres ved kon
geligt Reskript af 18. Deobr. 1782. — Wiedewelts Uegen- nyttighed. — Obelisken paa Gjentofte Bakke. — Mønt- og Medaillekabinettet. — Kobberstikkene paa det store konge
lige Bibliothek, — han vælges for 5. Gang til Direktør. — Det Guldbergske Ministerium hjemsendes. — Gnldberg har in-
gjort for Akademiet, — hans Højagtelse for Wiedewelt.
— Tiderne ere meget forandrede siden Frederik V.s Dage.
— Wiedewelt for 6. Gang Direktør. — Mandelberg død, — hans Fnke faar Hjælp af Fattigblokken. — Sammenligning mellem Akademikernes og Theaterfolkets Løn. — Juel Pro
fessor. — Thorvaldsen vinder den lille Sølvmedaille. — Besynderlige Forlangender, der stilles til Akademiet. — Regenfuss’s Konkylieværk. — „Samling af ægyptiske og romerske Oldsager, ved J. Wiedewelt“, — der udkommer kun 1. Del. — D irektoratet udløbet. — Soene i Akademiet, Abildgaard protesterer, — Wiedewelt vælges des uagtet for
syvende Gang. — Th. Thaarup søger forgjæves at blive sukcederende Sekretær. — Wiedewelt inddrager et Stipen
dium for at hjælpe paa Kassen. — Boligerne paa Char- lotteborg. — Sagen om Lotterisalen. — Akademiets og Akademikernes Trang, — de ubetydelige Arbejder, der nu bleve bestilte hos Kunstnerne, — og hos Wiedewelt, — Sygdom. — Hoyer, Schadow og Ziethens Billedstøtte. — Wiedewelts Navn højt æret ved Hoifet i AVeimar. — Abild- gaard Direktør. — Striden om Lotterisalen fortsættes. — Munter, — Zoega. — Overhofmarechal Numsen fratager paa en haanlig Maade duel dennes Atelier. — En ulønnet Lærer ved Akademiet, — dette erklærer ikke at have Raad til at illuminere i Anledning af Kronprinsens Formælings- indtog. — Erik Poulsen død. — Ramdohr, hans Dom over danske Kunstnere. — Akademiet lider en Afkortning i sin Pond af 6 p. c. — Weidenhaupt Direktør. — Akademiet faar Lotterisalen. — Thorvaldsen lille Guldmedaille. — Scha
dow udenlandsk Medlem. — Træk af Datidens Bomerthed.
Wiedewelts Arbejder i 1789 til 1793... Side 91—178.
W iedew elt Direktør for ottende og sidste Gang, Juol og Meyns Direktorater. Pilo død den 2. Marts 1793. — J. M. Preisler død. — Salonen af 1794. — Aka
demiet og Grosserersocietetet. — Thorvaldsen store Guldme
daille. — Hans Flid og Duelighed paaskjønnes af Akade
miet. — Wiedewelt eg Thorvaldsen. — Wiedewelt længe syg, hans stedse aftagende Kunstnervirksomhed. — Kri- stiansborg Slots Brand, mange af Wiedewelts Værker gaa til Grunde. — duel Direktør. — Byens Brand. — Wiede
welt Medlem af det svenske Kunstakademi. — Løffler død.
— Meyn Direktør. — Akademiet faar en kongelig Under
støttelse af 800 Daler én Gang for alle. — Thorvald
sen ankommer til Neapel. — „Troskaben“ paa Friheds
s t ø t t e n ... Side 178—198.
F o rsø g til en K a ra k te ristik a f W iedew elt som K u n s tn e r, A kadem iker og M enneske. W i e d e w e l t som B i l l e d h u g g e r , — hans samtidiges Beundring kunne vi ikke ubetinget dele, — hans Statuers Mangler, — hvad de udmærke sig ved, — han kan ikke fuldkommen slippe løs fra Barokstilen, — han er dog den første hos os, som prædiker Antikens Evangelium. — Hans Plads i Kunstner
nes Bække er midt imellem Coustou og Thorvaldsen. — Hans Buster, — Keliefer, Portrætmedailloner, — Gravmo-
numenter, — hans Genie for det dekorative, — for det ar
kitektoniske og maleriske, — hans Allegorier, — Haand- tegninger. — Karakteristik af ham i faa Ord. — W i e d e - w e l t som A k a d e m i k e r , — hans Fortjenester af Akade
miet, af Kunsten, af Haand værks dannelsen. — Han er elsket af sine Kunsthrødre, —• Wiedewelt og Abildgaard, — hans Elever ære og højagte ham, — hans Velgjerninger mod Clemens og Trippel, — Karleby, Kingren, Hjernø, Kathje. — Hans Omsorg for de unge i Akademiet. — Dajon, — Lahde, Neuhausen. —^ W i e d e w e l t som Me nn e sk e , — hans skjønne Ydre, — hans fine og behagelige Omgang, — hans Trofast
hed i Venskab, — hans milde og venlige Væsen, — hans blide Munterhed, — hans rige Kundskabsfylde, — hans Behandling af det danske Sprog, — andre Sprog, — Kor
dens Historie og Gudelære, — de antike Folks Historie og Mythologi, — Kunsthistorien, hans ikke ubetydelige Sam
linger til denne, — romerske, græske og østerlandske Old
sager, — nøje Kjendskab til den hellige Skrift, — hans rastløse Aand, — et Digt af Wiedewelt, —■ „Sujetter“, som Vidnesbyrd om hans Smag, Opfindsomhed, Tjenstvillighed
og L u n e ... Side 198—228.
W iedew elts sidste D age, hans Død og Eftermæle.
Wiedewelts sidste Arbejder kun Stenhuggerværk. — .Juel Direktør. — Harsdorfi' død. — Akademiets Armod, — Ka- wert læser uden Betaling. — Abildgaard Direktør. —• Spar- somhedsudvalg. — Elendighed. — Neuhausens for Øjet og Hjærtet velgjørende Navn. — Thorvaldsens Jason. — Wiede
welts nedbrudte Helbred, — gjentagne apoplektiske Anfald,
•— han er for sidste Gang til Stede i Akademiet, — kan ikke underskrive Protokollen, — hans Armod, — de trange Tider, — h a n s h j æ l p e l ø s e V e n og S l æ g t n i n g , —•
h v e m d e n n e var. — Beskrivelse af Wiedewelts Bolig, — hans stille huslige Liv, —• Frimurer. — Ulykkestilfælde berøve ham hans Spareskillinger,' — hvilke vare disse Ulyk
ker? — Samtidiges Vidnesbyrd om hans bitre Armod. —■
Sørgelige Oplysninger af Skifterettens Protokoller, — alt, hvad der havde Værdi, pantsat, — hans Gjæld, — han er ude af Stand til at betale den, — ingen Penge, — intet Brænde i Huset, trods Vinterkulden, — hans tavse Kum
mer, — hans forudgangne Venner, — hans Aandskraft buk
ker under i Kampen, — Længsel efter Døden, — hans Forstand synes at have været rystet. — Hans Død. — H a n s D ø d s d a g er d e n 17., i k k e d e n 21. D echr.1802.
— Hvor han søgte Døden. — Rathje. — Wiedewelts Lig findes. — Synsforretning over den døde. — Kongens Fo
ged tillader, at Liget jordes med kirkelige Højtideligheder.
— Wiedewelt er ikke kommet af Dage ved et Ulykkestil
fælde. — Jens Juel død. — Wiedewelts Jordefærd. — Hans Mindestøtte paa Ajsistens Kirkegaard. — Akademiets Sorg.
— Dajon Professor i Wiedewelts Sted. — Avktionen efter Wiedewelt. — Udgiften opsluger næsten Indtægten. — Wiedewelts Søstre og Slægtning, — der samles Almisse til dem, — d e r e s s e n e r e Skæbne . — Nationens Sorg ved Wiedewelts Død. — Udmærkede Mænd tolke den. — Dan
ske og fremmede Skribenter have hædret hans Minde. —
Heller ikke vi bør glemme ham. — Slutning... Side 228—256.
Tillæg 1 ... _ 257—260.
Tillæg 2 ... V . _ 261—279.
Tillæg 3 ... ... _ 280.
Trykfejl og Rettelser.
Side 19, L. 9 f. n : tværtimod, 1. tvært imod.
10 f n: Straszburg, 1. Strassburg.
5 f. o: voksen, 1. voxen.
3 f. o : Taksuspyramider, 1. Taxuspyramider.
9 f. o : Skjæbne, 1. Skæbne.
12 f. n: hæftig, 1. heftig.
11 f. o: Balkonpladsen, 1. Ballonpladsen.
9 f. n: Portraitmedaillon, 1. Portrætmedaillon.
63, 77, 96, 174, 185, 264, 266,
f*k, íy : ; r’'^. •^.•- •■ , ..-i. . si Î- • ,., 'I • ' A T : . - ■ ...:
■ ■ • • ' ■ v' ’- - ■• ■? • ■ ■■
■- 'Â î i , V ^ Î ^ ' . .. » . ■ ■•.> ^
■■ '" ^ ■ ■ ' ■ '• ♦ & • "'** ’ "
•íf-.'ÍT""“.
■ *■ k i i jS
... - . -.^ - * .4 Í
^ i
%
' V j : ; •
■».
r ,
W-
' l l * ' .-,. )¿>í . . i
• . , v ^ ^ ± ¿ V
■"'í’Íb íK T ® •
Ï-
f f e
- * ■.
W,5 1^'
Middelalderens naiv-barbariske Kunst blev fortrængt af Kenaissancens store Mestere omtrent paa samme Tid, som Videnskabernes Gjenfødelse fandt Sted. Bygningskunsten naaede med B r u n e l l e s c h i og B r a m a n t e , Billedhugger
kunsten med M i c h e l A n g e l o en Højde, som mindede om de antike Folkeslags bedste Tid, medens Malerkunsten i R a f a e l sandsynligvis overtraf alt, hvad Oldtidens Mestere have kunnet frembringe. Men med disse store Mænd havde ogsaa Kunsten naaet sit Højdepunkt. Tilbagegangen er i Begyndelsen langsom, men skrider hurtigere og hurtigere frem, paa samme Tid som Kunsten, uden at forlade Ita
liens Jordbund, trænger frem i stedse videre og videre Kredse mod Evropas nordhgere Lande.
I Slutningen af det 17de og endnu mere i Begyndelsen af det 18de Aarhundrede var det Frankrig, som angav Tonen i Kunstens Rige. Fra Hoffet i Versailles og fra Adelens pragtfulde Paladser i Hovedstaden udbredtes til aUe Evropas Lande den Smag, som man den Gang kaldte den gode og fine, men som kun var en forfinet, slet og hæslig Fordrejelse af det sande skjønne. P a r y k s t i l e n var begyndt. Arkitekturen, den af alle Kunster, som er det nøjagtigste og tilhge i Regelen det varigste Spejlbillede af sin Tid, kastede Vrag paa de gamle, strænge, storladne
1
Snørkler og Sving, barokke, fordrejede Dekorationer, en blødagtig Tilhyllen af Bygningens skarpe Grundlinier, kort, en besynderlig Blanding af Forfinelse og Barbari, karakte
riserer denne Dekadencens Bygningskunst. Den græske Arkitekturs rette Linier, den romerske og romanskes Cirkel og Cirkelafsnit faldt ikke i Tidens Smag; Paryktidens Byg- mestere indførte et nyt sammensat Princip, O v al e n, til hvilken Grundform ikke alene Tidens Bygningskonstruk
tioner og arkitektoniske Prydelser lade sig henføre, men som ogsaa gjenfindes i Møbler, Spejle og andet Husgeraads Form, ja i Klædernes Snit og Parykkens Figur i). Maler
kunsten var om muligt endnu mere vanslægtet. I Frankrig, det Land, som angav Smagen, var man gjennem den blød
agtige, men dog endnu agtværdige W a t t e a u og L å n e r e t naaet til Dekadencens dybeste Punkt, til B o u c h e r , Hjorte
parkens Maler ^), hvis Billeder i halvt udviskede Omrids lade Hyrder med Paryk og Hyrdinder i Silkerober, med Vifter og højhælede Sko, „magische Schatten gepuderter Armiden, mit ihrem seelenlosen Lächeln und ihren ge- sciiminkten Rosen“ ®), drive deres letfærdige Elskovsfjas i Landskaber, der ere lige saa unaturlige som alt det øvrige.
Her, som i Arkitekturen, som i Billedhuggerkunsten, drev man Naturen paa Flugt, og i Stedet for den dyrkede man et fordrejet Vrængebillede, den skjønne Natur, som man den Gang sagde. Til dette Afgudsbillede ofrede Skulp
turen fuldt saa vel som de øvrige Kunstarter. Antikens strænge og rolige Majestæt indjoge disse Dekadencens blød
agtige Sønner en Slags Rædsel; Tidens Fordærvelse fandt Behag i bløde, yppige Bølgelinier, i smægtende Udtryk og vellystige Attituder hos Kvindeskikkelser, i en unaturlig svulstig Muskulatur hos de mandlige. Italieneren B e r -
Estländer, de bild. k. hist., Side 7.
•) Henri Martin.
Karl Justi: Winckelmann I , Side 254, om Rosalba Garrieras Pasteller (forhen) i Venustemplet i Pillnitz.
om Formernes Adel og Skjønhed, L iv skulde der være i Marmoret, man skulde ligesm m a l e i det, man skulde ane Pulsslaget i den haarde Sten. Derfor behandledes de blottede Dele med det yderste Raffinement, tilfældige Folder i Huden, Forskydningen af de fulde Dele ved et uden fra kommende Tryk, aldeles momentane Attituder, et aandiøst, stereotypt Smil skulde levendegjøre Kjødet, medens et uroligt, brusende Klædebon og svære Stoffer skulde danne Kontrast til de runde, glattede, oftest blankt polerede Kjødpartier^). Paa en Maade er det virkelig lykkedes Bemini og hans Skole gjennem et helt Aarhun- drede at levendegjøre Stenen, men „deres Marmor gløder ikke af Prometbevs’ Ud, men af Overfladens Vellyst“, deres Værker ere „ikke Skjønbedens Apotheose, men Kjødets“ ^).
Ikke bedre stod det til med Billedhuggerkunsten i Frankrig:
fra P u j e t og (Joysevox synker Skulpturen med voxende Hastighed til den yngre C o u s t o u , der i sin Kunst er det samme, som Boucher i Malerkunsten. Utallige Dianaer og Floraer, Nymfer og Najader opfylde Tuilerihaven og Par
ken ved Versailles, men det er hverken bos Antiken eller Naturen, at Coustou bar søgt Modellerne til dem; det er Hertuginderne og Markiserne ved Ludvig X V .s usædelige Hof, der have inspireret Kunstneren, og hvis Marmorbilleder, lemlæstede, mosgroede, medtagne af Tid og Vejr, nu, da Parykstilen forlængst er sunken i Graven, opfylde Beskueren med de mest blandede Følelser.®).
Som de skjønne Kunsters Tilstand var i Frankrig, saaledes var den ogsaa i Evropas øvrige Lande, tbi overalt angav det franske Folk Tonen. Det i 1668 oprettede franske Akademi i Rom stillede snart Akademiet San Luca i Skygge. I enhver nogenlunde betydelig Hoved
stad var det en fransk Kunstner, der angav Tonen og ind-
’) Goethe: Winckelmann u. s. Jahrh., Side 198.
Justi I, Side 269 f.
Sml. Estländer.
1*
i Petersborg F a l c o n e t i ) , i Stockholm B o u c h a r d o n den yngre, iKjøbenhavn S a l y — ; overalt oprettedes der Kunst
skoler efter fransk Mønster og ledede af Franskmænd;
Barokstilen trængte igjennem til alle Lande, endog, og det næppe i ringere Grad end anden Steds, til England, trods dettes hundredaarige Had til alt, hvad der var fransk.
Men, som det gik i Gjenfødelsens Tid, saaledes gik det ogsaa nu. Da Forfaldet havde naaet sit dyheste Punkt, fulgte den uundgaaehge Reaktion. Første Gang var det Italien, som gik i Spidsen for Landene og førte Kunsten ud af Middelalderens Barbari; denne Gang var det i F r a n k r i g , at Tilbagevirkningen mod Forfaldet i alle dets Tilsyneladelser, — saa vel i Statslivet og det borgerlige Liv som i Kunster og Videnskaber —, først kom til Udbrud.
Jævnsides med, ja endog før den store Revolution af 1789 gaar en lignende Omvæltning i Kunsten. S o u f f l o t , G a b r i e l og A n t o i n e kæmpede kraftigt og med Held mod den slette Smag i Bygningskunsten, P a j o u og H o u d o n , J u l i e n og C b a u d e t gjorde det samme i Billedhugger
kunsten, og Republikaneren D a v i d kaster sin Slægtning og Lærer Boucher og hele hans Skole til Jorden. Ligesom i Gjenfødelsens Tid fremstaa de gamles Kunstværker af Graven for at redde den gode Smag: P o m p e j i og H e r - k u l a n u m træde frem af Jordens Skjød, og W i n c k e l - m a n n henviser med kraftige og begejstrede Ord til den græske Oldtids Værker, hvis Tolk faa har været som han;
trindt i alle Lande følge duelige Kunstnere hans Kald.
For Danmarks Vedkommende stod i Slutningen af Middelalderen sikkert B y g n i n g s k u n s t e n højest af de skjønne Kunster. Kirker og Klostere udmærkede sig ved deres skjønne Bygningsmaade, men vare vist nok for største Delen opførte af Udlændinge. M a l e r k u n s t e n frembragte saa godt som udelukkende Kalkmalerier af højst forskj ellig Værd, som i vore Dage til Dels ere hievne fremdragne
') Falconet var en Schweitzer, men af fransk Skole.
i Reformationens Dage havde overdraget dem, og B i l l e d h u g g e r k u n s t e n , som vi her nærmest have at sysselsætte os med, var næsten ene repræsenteret ved udskaarne, malede og forgyldte Altertavler, Munkestole og andre Kirkeprydel
ser, som endnu hist og her ses i vore Kirker, hvor Refor
mationens Billedstormere have skaanet dem, men som „al
deles overvejende maa betragtes som indførte fra Tyskland eller forarbejdede af indfødte tyske Kunstnere“ ^). Dette er saaledes Tilfældet med Altertavlen i vor Rrue Kirke i Odense, der er udført efter den under Kong Hans fra Lübeck indkaldte K l a v s B e r g s Udkast^), med H a n s B r ü g g e m a n n s berømte Altertavle i Slesvig^) og formo
dentlig ogsaa med den i Aarhus Domkirke^), i Faaborg o. il. St. Omtrent samtidig med Reformationen begynder ogsaa Renaissancen i Danmark; den kom til os nærmest fra Nederlandene, med hvilke vort Fædreland i de Tider stod i saa mangehaande Forbindelser, men Billedhugger
kunsten udøvedes nu som før af udenlandske Mestere (Kristian III.s Epitaf i Roskilde, af K o r n e l i s F l o r i s fra Antwerpen, Frederik I.s i Slesvig Domkirke, Ligeledes forfærdiget i Antwerpen, — af Caprara®) — , Herluf
Langes Oversættelse af Lübkes Kunsthistorie. — Kristian I. ind
kaldte saaledes fra Westfalen Billedhuggeren D a n i e l A r e t æ u s der skal have forfærdiget det oldenborgske Horn, Wein wichs Kunsthist. Kbh. 1811, Side 2, — Nyerup: hist. stat. Skildr, af Tiist. i Danmark og Norge IV, Side 300, — Langebek: over Kr.
1, 62. — Schlegel; Gesch. d. Kon. v. Danemark I, Side 50.
Weinwich Side 8 ff, — Hoyen: Klavs Berg, i nye kirkehist. Sml.
III, — Kbh. Skild. 1806, 1829, — Dansk Mag. I, 24, — Odense Kathedralskoles Program for 1813, — Hoyens Værker II, 339 ff.
*) Weinwich Side 20, — Schlesw. Kunst-Beytrkge 1792, 2, Side 82 ff, — Westphalens mon. ined. II, Side 593, — Dansk Atl.
VII, Side 602 f, — Hoyen II, 151 ff. o. fl.
*) Sml. Nyerup og Abildgaards antikv. Eejse i Aarhus Stift, Side 34 f.
*) Spengler: artist. Efterretn. Side 9, — D. Atl. VII, Side 610 f.
Weinwich Side 24.
milien Q v e l l i n u s ^ ) .
Ogsaa i de følgende Aarhundreder dyrkedes Kunsten i Danmark saa godt som udelukkende af indkaldte eller indvandrede fremmede (Arkitekterne J o h a n n e s S t e n - w i n k e l de E m b d a , I n i g o J o n e s , P e l l i ; Malerne J a k o b B i n c k , K a r l v a n M a n d e r n , J a c q u e s de P o i n d r e ^ ) , A b r a h a m W a c h t e r s , J a c q u e s d ’A g a r , J o h a n n S a l o m o n W a h l , B e n o î t C o i f f r e , J e a n L o u i s l e Tocqué®), B a l t h a s a r De n n e r^) o. fl.; Bil
ledhuggerne H e i n r i c h G o l z i u s , A b r a h a m C é s a r l ’A m o u r e u x og T h o m a s Q v e l l i n u s ; Kobberstikkerne A l b e r t H a e l w e g h , — der dog mulig var dansk af Fød
sel — , H u b e r t S c h a t e n o. fl. Der nævnes kun over
ordentlig faa d a n s k e Mestere, saaledes blandt andre K l a v s A n d e r s e n , der udbedrede Viborg Domkirkes Taarn 1669, J ø r g e n F r i b o r g , der virkede ved Frede
riksborg Slots Opførelse, Malerne P e t e r I s a k s e n fra Helsingør, R e m e r t P e t e r s e n fra Kjøbenhavn (c. 1640)®), P e t e r A n d e r s e n , rimeligvis en Normand, „Hofskildrer“
i Frederiksborg®), Portrætmalerne P e t e r J o c h u m s e n ’), q Weinwich Side 44.
q Om denne se: C. v. Manderns Schilder Boek 149, Baldinuci:
Notizie dei Proff. del Disegno IV, fol. 69. Han døde her i Danmark omtrent 1570. Sandvig Side 103.
’) Død 1772, 76 Aar gammel (Univ. Bihi. Mskrpt. Wied. Sml. Fo
liant, Fol. 31).
q Denner var fra Altona. — Portrætmaleren A n d r e a s Mø l l e r ,
„Englænderen“ kaldet, var vel født (1684) i Kjøbenhavn, men rejste næsten bestandig i Tyskland, Italien og England og bo
satte sig tilsidst i Berlin, hvor han døde 1762. (Unv. Bibi.
Mskpt. Wied. Sml. Foliant), q Sandvig, Side 102.
®) Han var Magnus Bergs Læremester. Danske Magasin I. — Weilbach, Kunstnerlexikon, 32 f.
q Han var Ismael Mengs’ første Læremester (Spengler: artist. Eft.
Side 36) og gift med Johannes Wiedewelts Tante Katharina Maria (se Tillæg 1). Døde 1711 i Pestens Tid (Unv. Bibi. Mskpt.
Wied. Sml. Foliant Side 487).
g i l i u s Eri chsen^) og W i l l i a i n W i l c k e n Riboldt^), Malere, af hvilke ingen, med Undtagelse af Vigihus Erich- sen, synes at have hævet sig over den jævneste Middel- maadighed, — men saa godt som ingen Billedhuggere^).
Skjøndt Kobberstikker- og Stempelskærerkunsten blev dyrket ikke uden Held*) af A n d r e a s R e i n h a r d , P e t e r B e r g og M ic h a e l A v g u s t R ø g , Holbergs Skoleven®), stod det dog i det hele lige saa maadeligt til hermed, som med de øvrige Kunster, der, som det af det oven for an
førte fremgaar, gjennemgaaende stode paa et saare lavt Trin i Danmark i Begyndelsen af forrige Aarhundrede.
Vort Land laa for langt borte fra Italien og Frankrig, og det var kun de store og mægtige, der besøgte Kunstens Hjem, ikke — eller dog kun sjældent — af Begejstring for dens Frembringelser, men for at søge Adspredelse og Nydelse under en evig klar Himmel. Her hjemme, i det kolde og fattige Danmark, fandtes der ingen Kunstskole eller Akademi, som udsendte sine Lærlinge til Syden; man tegnede og malede, mejslede og skar, som Fædrene havde gjort det, som Tidens fordærvede Smag medførte det i Nabolandene, navnlig Tyskland og Nederlandene, eller som de indkaldte eller indvandrede Udlændinge lærte det. Musæer og Kunstsamlinger fandtes der her ingen af, thi de af Kristian IV og Frederik H I i Udlandet indkjøbte Sager, mest af den hollandske Skole og paa faa Undtagelser nær
1) Endskjønt denne blev afvist ved den første Guldmedaille- Konkurs ved Akademiet i Kjøbenhavn (17B7), vandt han dog senere i Rusland stor Berømmelse som Portrætmaler. 'W'einwich Side 163 f. Han døde 1782.
Sandvig Side 109.
®) K aj G a b r i e l C i b b e r , der i England skaffede sig et anset Kunstnernavn, var født i Flensborg. Sandvig 34, Walpole HI, 80, Fiorillo V, 473.
*) De faa bedre Kunstnere i dette Fag, som M e y b u s c h og Hed- l i n g e r , vare Udlændinge.
Sml. L. Holbergii opusc. qvæd. lat. Lips. 1737 Side 76.
uden betydeligt Værd, egnede sig kun i ringe Grrad til Studium og Belærelse og vare derhos vanskelig tilgænge
lige. Kunsten havde ikke, som nu, .sine Skoler og offent
lige Høresale; der var ingen Lærere, ingen Tilhørere, ingen fremragende Mester, som ved sine Værker og sit Exempel kunde opildne de unges Begejstring og tjene dem til Forbillede, og Savnet af et K u n s t e n s A k a d e m i blev ikke afhjulpet ved de af Frederik IV paa hans italienske Kejse gjorte Indkjøb af enkelte for sin Tid virkelig gode Kunstværker. Og Billedhuggerkunsten var endnu langt uheldigere stillet end Maleriet: medens den unge Maler dog kunde studere en Karl van Mandern, en Jakob Jor- daens, en Abraham IVuchters, for saa vidt det lykkedes ham at bane sig Adgang til deres i de kongelige Slotte begravede Arbejder, var den vordende Billedhugger saa godt som udelukkende henvist til sig selv; her hjemme var der faa eller ingen, der kunde raade, hjælpe og vejlede ham, ingen Mester, i hvis Fodspor han kunde træde, intet Mønster, hvorefter han kunde studere, intet Forbillede, hvorefter han kunde danne sin Smag. Saa han sig ikke i Stand til at komme til Antwerpen eller Paris og opnaa en Plads i en Qvellinus’ eller Coustous Værksted, var han henvist til her hjemme at studere de faa af Rokokosmagens maniererede Værker, som havde fundet Vej her til Landet eller til at søge Vejledning hos de enkelte udenlandske, ofte højst middelmaadige Billedhuggere, som endnu af og til paa kortere eller længere Tid gjæstede Danmark. Der blev opført Slotte og Pragtbygninger nok, og Bygnings
kunsten havde for saa vidt gode Dage, men Arkitekterne vare næsten alle højtstaaende Officerer eller Ingeniører (Generalbygmester L a m b e r t v. H a v e n , Generalmajor E l i a s D a v i d H a u s s e r , Admiral O l u f J u d i c h æ r , Oberst L a v r i t s de T h u r a h ) og vilde have taget det meget ilde op, om nogen havde villet sætte dem i BJasse med Malere og Billedhuggere; til saadanne trængte de ganske vist, naar det gjaldt om Bygningernes indre og ydre Udsmykning og Dekoration, men det var endnu stedse
Skulpturarbejder, der havdes Brug for, thi af indfødte Danske havde man ingen, som kunde udføre noget, der hævede sig over den jævneste Middelmaadighed, medens man derimod i hans Majestæts Kancelliraad og Hofmaler H e n r i k K r o g k havde, om ikke en Kunstner, saa i det mindste en Hurtigmaler af første Rang.
D et var til visse i det mindste Billedhuggerkunstens magre Aar her i Danmark, hvad man saa end har sagt om Frederik IV.s og Kristian VI.s varme Kjærlighed til Kunsten ^).
Det kan derfor ikke undre nogen, at den, som forsker i den danske Billedhuggerkunsts Historie, lige til Midten af det 18de Aarhundrede kun støder paa Mestere uden Betydning, paa klangløse, tyske Navne, som faa eller ingen i vore Dage kjender. Der nævnes en D i d e r i k G e r c k e n , som har forfærdiget Frederik IV.s og Dronning Lovises Sarkofager i Roskilde, og som omtales af Thurah med Ros^), en L e o n h a r d S c h w a b e (1703), A n d r e a s G e r c k e n , „Stenhugger“ (1706), A b r a h a m B r e u s i g e m (1706), K r i s t i a n Nerger®); endvidere en Del saakaldte Hofbilledhuggere, en Titel, der formodentlig var laant fra det franske Hof, som man jo her hjemme i alle Henseen
der efterlignede, som J. C. S t u r m b e r g , Simon Stanleys Lærer, der, som Weinwich formoder*), havde forfærdiget
*) K r o g k stod i høj Gunst ved Hoffet; ogsaa den norske Billed
skærer M a g n u s B e r g o g den alsidige Tysker M a r k u s T u s c h e r vare vel ansete. Dansk Mag. T. 3, Side 142 f, T. 1, Side 226 f,
— Nyt D. Mag. IV, 145 ff, — Athene VII, 642, — Büsching:
om de tegn. Kunster, Side 275, — Kjob. Skild. 1829. — Thiele:
Kunstakad. og Hestst. paa forsk. Sted.
D. Vitruv. II, Side 153 o. f.: „een af vore største og erfarneste Bildthuggere“. — Weinwich Side 120, — J. Møller Mnemosyne III, XCIV, — Behrmann: Roskilde Domk. Side 105, — Sandvig Kollect Side 47. — Han døde omtrent 1748, sml. Dansk Vitruv.
anførte Sted.
®) Om disse se Friis; Saml. til dansk Bygn.- og Kunsthistorie.
*) Wienwich Side 120, — Büsching III, Side 194 kalder ham „berømt“.
de fire Herkulesstøtter, som fordum stode paa Holmens Bro, og som havde Frederik IV.s Navnetræk paa Fod
stykket — F r i e d r i c h E h i s c h , af hvem der 1705 om
tales en Herkules af Bly^) og som i 1740 af Marmor og Alahast forfærdigede det pragtfulde, men smagløse Grav
mæle i Tjele Kirke over Eitmester Levetzau^), ligesom han ogsaa forsynede Rosenborg Slotshave med slette Billed
støtter, — H æ n e l , der døde 1761, og hvis Enke ægtede J o h a n n G o t t f r i e d G r u n d , der 1762 blev Hofbilled- Imgg^r og har gjort de slette Stenbilleder i Normands
dalen ved Fredensborg®). Alle disse Kunstnere vare af saare ringe Betydning, maaske med Undtagelse af Diderik Gercken; hans Værker kunne endnu fortjene at ses, medens de andres enten ikke ere Beskuelsen værd eller ere for
svundne som Dug for Solen.
Trangen til en virkelig K u n s t e n s S k o l e var imid
lertid bleven saa stor, at dens Dyrkere selv toge Initiativet til Oprettelsen af en saadan, da Regeringen ikke gjorde det. Allerede i det første Aaringer af det 18de Aarhun- drede findes det første Spor til en saadan i et lille Selskab af Kunstnere, — af hvilke vi formodentlig have opregnet de vigtigste, — som holdt deres S a m m e n k o m s t e r og Ø v e l s e r i det A h l e f e l d t s k e H u s paa H a l l a n d s a a s ,
— Det store Relief over Porten og de to Genier med Frederik IV.s Navnetræk over Indgangsdøren paa Kancellibygningen ere uden Tvivl Arbejder af Sturmberg.
*) Weinwicb Side 121. — Denne Herkules stod i Rosenborg Have, Sandvig Side ål. — En Del Loftsdekorationer paa Rosenborg ere af Ebisch og hans Svende. Friis Sml. — I Gehejmearkivet gj emmes en Del Tegninger af ham.
*) Nyeste Skilderi af Kbhvn., Avg. 1812. — Dette Mindesmærke kostede 7000 Daler. Pont. D. Atl. IV, Side 402.
«) Grund var født i Meissen den 28. April 1730 og Søn af Gibs- støberen Johannes Georg Grund ved den der værende Porcel- lænsfabrik. Af ham havdes bl. a. et Monument i Frue Kirke i Kjbh. over Professor Holm, udført i 1778. Sandvig Side 53.
Om Hænel s. St. — Grund døde i Kbhvn. den 20. Februar 1796.
Adresse Kont. Eft. 1796 Nr. 242.
det senere Hôtel d’Angleterre i). Formodentlig var det den ved Hove vel ansete Henrik Krogk, som henledede Kong Frederik IV.s Opmærksomhed paa denne ydmyge Tegneskole, og Kongen tilsagde den sin Beskyttelse og an
viste den en ringe Understøttelse. Under Navn af Maler- og Billedhugger-Akademiet i det gamle Posthus fik den i 1738 af Kristian IV anvist Lokale i den forrige Postgaard bag Børsen samt en lille aarlig Understøttelse. Dette A k a d e m i i d e t g a m l e P o s t h u s raadede kun over to Værelser, men der tegnedes dog baade efter Gibs og ar
bejdedes efter den levende Model. Der gaves Undervisning af en Medaillør G e o r g V i l h e l m W a h l og en af Maler M a r k u s Ga rdes ,. so m hver havde 200 Daler aarlig i Løn.
Modellen var en Franskmand ved Navn la Tour. Elever
nes Antal var 14 til 16^). Da Krogk imidlertid døde den 18. November (1738), „henstod det hermed noget, indtil det med M. luscher, le Clerc og M ian i blev fortsat, samt Academiet dernæst f o r f l y t t e t hen i e t p a r t i c u l a i r e H u u s v e d g a m me l S t r a n d , skraas for Vejer Boden hos en Enke ved Navn MadVïl Lüders^), hvor bemelte M ian i logerede'''' *). Her blev der ligeledes arbejdet efter den levende Model og „efter Tegninger“. Elevernes Antal var sunket ned til 10 eller 12. Pilo og Preisler, to af vore betydeligste Kunstnere, sluttede sig snart efter til denne beskedne Kunstskole og deltoge i dens Bestyrelse tillige med le Clerc og Miani. Denne sidste forlod Danmark i 1745.
') Den 31. Oktober 1701 „holdt det lovlige Kunst Accademie . . . Si. Lucas Festtn“ i det Ahlefeldtske Hus. (GI. kgl. Sml. Mskpt.
in fol. 949, fol. 36 f.).
’) Univ. Bibi. Mskpt. Wied. Sml. Foliant. — Gardes kaldes her snart Markus, snart Michael; Wahl findes nævnt som Wähler.
®) Univ. Bibi. Mskpt. Wied. Sml. Fol. — Endnu i 1797 boede Anna Maria Jakobsdatter, afgangne Hattemager Kr. Lüders’ Enke i Huset Nr. 7 ved gammel Strand. Kristen Schifter; Hof- og Stadsretsbekjendtgj. 1797.
*) Univ. Bibi. Mskpt. Wied. Sinh Fol.
Den ene af Lærlingene i dette „espèce d’Academie où huit à dix élèves dessinaient après un assez mauvais modèle“^), var J o h a n n e s W i e d e w e l t , D a n m a r k s f ø r s t e b e t y d e l i g e r e B i l l e d h u g g e r .
Det gaar med Kunstnere af ulige stor Betydning som med Lysgivere af forskjellig Styrke. Ligesom det svagere Lys blegner, ja endog kan kaste Skygge, naar det er i umiddelbar Nærhed af det stærkere, saaledes naar den Kunstner, hvis Lod det blev at træde frem paa Verdens Skueplads umiddelbart før eller umiddelbart efter et epoke- gjørende Genie sjælden eller aldrig den Anerkjendelse, som under andre Omstændigheder vilde blive ham til Del. Hvor fortjenstfulde hans \ ærker end hver for sig kunne være, tabe de dog uforholdsmæssigt ved Sammenligning med den endnu større Mesters, der staa Side om Side med dem, deres mulige Ufuldkommenheder voxe i Beskuerens Øjne til Fejl lige over for det alt overstraalende Genies fejlfri og formfuldendte Skabninger, det skjønne og ædle ved ban^
Arbejder kommer ikke til sin Ret lige over for det endnu skjønnere og herligere, den anden har frembragt, hele hans Betydning som Kunstner formindskes i Samtids og Efter
tids Øjne i samme Grad, som hans Overmand staar ham nær i Tid og Rum, og tidt bliver ikke alene Mangel paa fortjent Paaskjønnelse hans Lod, men endog hel eller del
vis Forglemmelse af hans Værker, af hans Betydning for Kunsten, ja stundom af hans Navn, af hele hans Livs Gjerning.
Johannes Wiedewelt, Danmarks første betydeligere Billedhugger før Thorvaldsen, er vel ingenlunde fuldstændig glemt, men hans Eftertid har af oven anførte Grunde aldrig ydet ham fortjent Paaskjønnelse.
Nævner man Wiedewelts Navn for den nu levende
*) Hennings Side 47, — Nyerup og Lahde Side 8, — Büsching Side 275. — Om den ringe Opmuntring, Kunsterne nøde i Danmark, se Barth. Koque: Danmarks Forlystelser, Kbhv. 1747, Side 21.
Slægt, da vandre ganske vist mangfoldiges Tanker tn Fri
hedsstøtten uden for Vesterport, eller til Gravkapelleme i Roskilde Domkirke. Men lige saa vist er det, at kun faa kjende andre af hans Værker end Troskabens Billedstøtte, Gravmælerne i Roskilde og Støtterne paa Jægerspris og i Fredensborg, og endnu færre have hørt andet og mere om den fortjente Kunstners Liv og Skæbne end hans tragiske Død som højtbedaget Olding.
De følgende Blade ville oprulle for os Billedet af et langt og rastløst Kunstnerliv i et Land, hvor de nødven
digste Betingelser for Kunstens Trivsel manglede. De ville, haahe vi, bidrage — om end kun lidet — til at drage det Slør til Side, som i mange Tider har dækket hans Navn og hans Eftermæle med ufortjent Glemsel.
J o h a n n e s W i e d e w e l t blev født i Kjøbenhavn den 1. Juli 1731 om Natten^). Faderen, J u s t u s W i e d e w e l t , kongebg Billedhugger paa gammel og ny Holm, var en aldrende Mand, Moderen, B i r g i t t e L a v r i t s d a t t e r , var
‘) Nye kgl. Saml. in fol. 1396, n, hvoraf noget er skrevet af Kunstnerens egen Haand. — Bedstefaderen, H an s W., var født 1646 i Schlaitz i Voigtländerkredsen, i det daværende Mark- grevskab Meissen, og kom i Februar 1670 til Kjøbenhavn, hvor han nedsatte sig som Murermester og Arkitekt, og som saadan udfoldede en betydelig Virksomhed. For Kronprinsen, senere Frederik IV. byggede han saaledes i Forening med tre andre Mestere en Gaarda) paa Tulles Høj udenfor Kjøbenhavn, — det nuværende Frederiksberg Slot —, for Wigand Michel Becher&) det nuværende Prinsens Palais ved Frederiksholms Kanal, lige
som ogsaa „die mehrsten ansehnlichen Gebäuden i den Kalle-
■ buden von ihm herrühren.“ End videre opførte han det saa kaldte gamle Kapel ved St. Petri Kirke, ved hvilken han var fast ansat Murermester, reformert Kirke i Gotersgaden, Opera
bygningen, som siden blev omdannet til et Kadetakademi, i Dronningens Bredgade, — efter Pellis Tegning og under Gene
ralbygmester W. F. V. Platens Overbestyrelse, — det Gylden-
a ) M ek p t. 1369 n , — P o n to p p . D . A . I I , S id e 223.
b) G r o s h a n d le r o g fo rh e n v æ re n d e k o n g e lig E jæ ld e r m e s te r , G is b e rt W y g a n d t M ic h e lb e c k e r b eb y g g e d e 1680 e n D e l B y g g e g ru n d e i d e n n y s a n la g te o g der*
f o r e f te r h a m o p k a ld te W ig a n d ts g a d e , so m n u h e d d e r n y V e ste rg a d e . J o n g e : S .b h y n s. B e s k r. I , S id e 62, 79, 80 f.
fra Jylland, formodentlig — ligesom ved Thorvaldsens Moder — af Bondeæt«). Da Familien hørte til den tydske Menighed, blev den nyfødte, ligesom sine øvrige Søskende,
løveske Palais, — det nuværende Charlotteborg, der skal være opført af Stenene fra det nedbrudte Kalø Slota) —, paa Hal- landsaas, og det Danneskjoldske — senere Thottske — Palais samme Steds, foruden adskillige y,particulaire Häuszer“ omkring i Staden. Efter Sønnesønnens Optegnelser har han ligeledes bygget Højbro over Kanalen ved Kristiansborg Slotfe), muligen ogsaa Garnisonskirken paa St. Annæ Plads. Efter denne betyde
lige Virksomhed at dømme maa Hans Wiedewelt have været en duelig Mand i sit Fag og en agtet, velhavende Borger i Staden.
Han ejede sit eget Hus, som gik til Grunde i den store Ildebrand 1728, og beklædte en Kapitajns Værdighed ved Kjøbenhavns Brandkompagnic). I Aaret 1674 havde han ægtet „Maria Mar- OMSsinn“ fra L a a la n d og efter dennes Død Agnete Strobel fra Odense (April 1681), hvilket Ægteskab var velsignet med en tal
rig Børneflok, se Tillæg 1. I November 1722 mistede den gamle Mand denne sin anden Hustru. Men en endnu haardere Prøvelse var ham forbeholdt, idet han kort efter for bestandigt mistede Synet. Da nu endelig ogsaa, som anført, hans Hus afbrændte 1728, og han saaledes maaske havde mistet den størte Del af, hvad han ejede, blev den blinde Olding paa sin allerede nu halv
hun dredaarige Søns Foranstaltning bragt til sin anden Kones Slægtninge i Jylland for der at nyde bedre Pleje, og herd) afgik han ved Døden i Aaret 1730, omtrent 84 Aar gammel. (Mskpt.
1396 n). — Hans Søn af første Ægteskab, J u s t u s W i e d e w e l t , var født i Kjøbenhavn den 18. November 1677. Fra 1692 til 1696 lærte han Billedhuggerkunsten hos Thomas Qvellinuse), der siden 1694 var bosat i Lübeck og udførte adskillige betyde
lige Arbejder til Danmark, saaledes Kort Adelers, Gyldenløves og Markus Goyes Gravmæler (Weinwich Side 145, Nagler 12,
a) S e b l. a. T h i e l e : K u n s ta k a d . o g H eB tst, S id e 1.
b)A lts a a e n n y B ro i S te d e t f o r d e n a f K r. I V „m ed H v e lv in g e r a f S te e n , p rin d s C h r is tia n a b ila g e r til i h u e k o m e ls e “ o p fø rte . "Wolf: E n o o m io n B e g n i D an iæ (1654), S ide 156.
c) M sk p t. 1396 n , — S t. K g l. B ib i. M sk p t. T h o tts k e S m l. in fo l. 708: G e n eral- B o u lle o v e r B ra n d fo lk e n e i K b h ., s a a le d e s so m 'd e b le v e m y n s tre d e 1714;
h e r i o p fø re s S id e 1 H a n s W ie d e w e lt so m L ie u te n a n t. E a p ita jn s p la d s e n u b e s a t. I S lu tn in g e n a f H a a n d s k r if te t — u n d e r 14. J a n u a r 1716 — h an s, n æ s te n u læ s e lig e , U n d e rs k rift,
d) E c k . n o rd . B l. S id e 32 la d e r h a m fe jla g tig e n d ø i E jø b e n h a v n . e) U n iv . B ib i. M sk p t. W ie d . S m l. F o l. Side 457 o . a. S t.
a) Hendes Broder, Knud Lavritsen, var Skipper. Mskpt. 1396, n.
døbt i St, Petri Kirke. Daabshandlingen fandt Sted den 3. Juli og forrettedes af Sognepræst, senere (1736) Konsi-
Side 159 f, Jonge 1, Side 167, Unv. Bibi. Mskpt. Wied. Saml. Fol.)
• Det var formodentlig paa denne sin Læremesters Kaad, at han i 1696 drog til Antwerpen, hvor han i to Aar ^conditionirie“, ventelig hos en eller anden af den store Kunstnerfamilie Qvelli- nus. I 1698 gik han til Paris, hvor han opholdt sig i 17 Aar, og hvor han formodentlig har arbejdet under Coysevox (død 1720) eller Coustou den ældre (død 1733). Ved Juletid 1715 kom han tilbage til sin Fødeby. K ort efter sin Hjemkomst gjorde han af italiensk Marmor Kong Frederik FV og Dronning Lovises Brystbilleder, som „præsenteredes“ de kongelige Her
skaber af Generalmajor v. Wilster og bleve betalte af Kongens Kasse med den Pris, som Kunstneren forlangte. Busterne skulle findes paa Fredensborg. Senere udførte han ogsaa en Del Arbejder til nogle af de kongelige Epitafier i Koskilde Dom
kirke og anden Steds; formodentlig har det været Diderik Gercken, som stod i Venskabsforhold til hans Familie, der har skaffet ham disse Bestillinger. Som Kunstner har han dog næppe bragt det vidt eller staaet i nogen større Anseele, og først i 1734 opnaaede han den beskedne Ansættelse som kongelig Bil
ledhugger ved gammel og ny Holma), i hvilket Embede han forblev til sin Død. A t der kun kjendes saa faa Værker fra Justus Wiedewelts Haand, ligger selvfølgelig deri, at hans fleste Arbejder vare udførte i Marinens Tjenestefi). I November 1726 havde han ægtet' B i r g i t t e L a v r i t s d a t t e r af Vivild i Sognet af samme Navn, Sønderhalds Herred, Aarhus Stift. Hun var
а ) D a S im o n S ta n le y v a r k o m m e n t i l K jø b e n h a v n (1746) o g h a v d e a flag t
■ P r ø v e r p a a s in D u e lig h e d , fik h a n „ E x p e c ta n c e “ p a a J u s t W ie d e w e lts E m b e d e v e d H o lm e n . B u s c h in g I I I , S id e 197, h v o r o g s a a S ta n le y s L iv k a n
e fte rlæ s e s . '
б) T h ie le , S ide 44. — I d e n k g l. K o b b e rs tik s a m lin g gjem m es e n m e g e t s to r , s m a g lø s t k o m p o n e r e t, m e n g o d t u d f ø r t T e g n in g i T u s k , S ep ia o g F a r v e , s o m u d g iv e s f o r a t v æ re a f J u s t W ie d e w e lt. De t o S t a t u e r v e d S i d e n a f S ø j l e r n e p a a A l t e r e t i H e l l i g g e j s t e s K i r k e e r e a f h a m (XJnlv.
B ibi. M sk p t. W ie d . S m l. F o l.) D e n p r æ g t i g e S t e n d ø r k r a m p a a G u l d s l a g e r M e l c h i o r Z e i s e s H u s i H e 1 l i g g e j s t - S t r æ d e N r . 1 1 , so m s k r iv e r s ig f r a 1732, e r u p a a tv iv le lig a f J u s t W ie d e w e lt, d e r v a r Z e ises S v o g er. — J u s tits r a a d F r . F a b ric iu s , h v is F a d e r , O tto F a b r ic iu s , i 1789 b le v S o g n e p ræ s t t i l v o r F r e ls e r s K irk e p a a K ris tia n s h a v n , h a r m e d d e lt e n g a m m e l o g p a a lid e lig V e n a f F o r f a tte r e n , a t h a n a f s in F a d e r h a v d e e r f a r e t, a t e n D e l a f B ille d h u g g e ra rb e jd e t p a a A lte r e t — f u ld e n d t 1732 — i d e n n æ v n te K ir k e o g d e t s k jø n n e T ræ s k æ re ra rb e jd e p a a O rg e le t h id r ø r te f r a W ie d e w e lts H a a n d . F o r h o ld e r d e tte s ig sa a le d e s , m a a d e t v æ re J u s t W ie d e w e lt.
storialraad Anton Kristofer Rhone. Barnets Døbevidner vare :
Magdalena Margaretha Hofnagel, født Schrader, Jomfru Kristina Schrader,
Guldslager M e l c h i o r F r i e d r i c h Z e i s e ,
„Stenhugger“ D i d e r i k G e r c k e n , Guldsmed Karsten Hofnagel,
„Monsieur“ Paulus Sass, senere Præst i Jylland^).
Sammenholde vi ovenstaaende Liste med de endnu op
bevarede^) Fortegnelser over vor Kunstners Søskendes Daabsvidner, — hvori optræde en Sieur Børge Lauritzen Schultz, Brændevinsbrænder, en Væver Kroyer, en Spore
mager Kristofer Velau, en Meî Fincke, Klejnsmed J o n a s J e n s e n Adzer®), Materialforvalter D a j o n * ) o. s. V . — , og med den ligeledes bevarede®) Fortegnelse
født den 2. November 1699 og saaledes 22 Aar yngre end sin Ægtefælle. Deres Søn var Johannes Wiedewelt, om hvem de følgende Blade skulle handle. Om deres øvrige Børn henvises til Tillæg 1. Den aldrende Justus "W., der havde en ikke ube
tydelig Familie at forsørge, og som formodentlig ved Ildebranden 1728 har mistet den største Del af sit G-ods, har vist nok levet i temmelig trange Kaar. Den 3. September 1757 mistede han sin H ustru, der tre Dage efter blev jordet paa St. Petri Kirke- gaard i Kjøbenhavn, og den næstfølgende Dag fulgte den næsten firesindstyveaarige Olding hende i Døden og blev begravet ved hendes Sidea) (12 Septbr.). Deres Søn Johannes rejste siden et Gravmæle paa sine Forældres Grav.
a ) M sk p t. 1396 n .
’) Mskpt. 1396 n. — Om alle disse henvises til Tillæg 1.
Mskpt. 1396 n, se Tillæg 1.
Fader til Medailløren Daniel Jensen Adzer (død 1808) og til Rahbeks Lærer J. L. Jensen Adzer (Uahbeks Erindring. 1,44o. fl.
St.). Adzerne vare i Slægt med Preislerne gjennem den Preisler, som i 1728 var Brandmajor i Kjøbenhavn (Samme, 1, 70).
*) Fader til den senere bekjendte Billedhugger af samme Navn.
Død den 10 Mars 1794.
') D e t Z e i s e s k e Ms kpt . (af Johannes Wiedewelts Fætter Peter Friedrich Zeise), i Hr. Cand. phil. Zeises Eje.
