’) Mskpt. 1596, n.
Om denne Særlings Liv og Død kan man blandt andre efterse Justi, Casanova fDenkw. XI., Side 316) og Barthold (Gesch.
Personl. in Casanovas Mem. II., 305 f.).
’’) Mskpt. 1396, n.
*) 8. St.
Slot Blenheim. Den doriske Søjle med Hertugens Billed
støtte i romersk Triumfatordragt tdtalte ikke. Wiedewelt, som fandt Statuen alt for lille i Forhold til Søjlen. Om Aftenen saa han i London sin nye Ven Garrick spille, ved hvilken Ledighed der var en saadan Trængsel, at det næppe var til at udholde*).
Medens Wiedewelt saaledes efter sin Sædvane uden at lade et Minut gaa tabt benyttede Tiden til at se og lære, kom der fra Paris Efterretning om, at det havde behaget hans Majestæt Kong Ludvig X V . at hædre Saly, Jardin og flere andre med St. Michelsordenens Kidderkors. Da Jardin altsaa havde at give Møde i Paris paa Kapitels
dagen den 8. Maj, besluttede vor Kunstner at ledsage ham derhen. Efter at Vennerne derfor havde gjort en Del Afskedsbesøg og spist til Middag hos den danske Afsen- ding, forlode de London den 28. April og kom om Af
tenen til Dover. Da Paketbaaden, som skulde bringe dem til Calais, imidlertid ikke kunde afgaa paa Grund af Vind
stille, benyttedes det tvungne Ophold til at bese Byen, Havnen og Fæstningen. Indbyggerne i Byen gjorde et godt Indtryk paa vor Kunstner, navnlig „das Frauenzim- nier“ , som han fandt „wohl erschaffen“. Endelig gik de da under Sejl og landede den 29. om! Aftenen i Calais.
Næste Morgen gik Kejsen videre, over St. Omer, Lille, Peronne til Paris, hvor de i god Behold ankom den 2.
Maj om Aftenen^).
Opholdet i Frankrigs Hovedstad var denne Gang ikke af lang Varighed. Da Kapitelsdagen var forbi og nogle Besøg aflagte hos gamle Venner, forlode vore rej
sende Paris og kom den 18. Maj til Calais. Paa Over
farten over Strædet gjorde man Bekjendtskab med Signora Z am p er ini, en italiensk Sangerinde, der havde An
sættelse ved Operaen i London. Efter endnu en Gang at have beset Englands Bank, som Wiedewelt
sammen-') Mskpt. 1396, n.
2) s. St.
ligner med en tyrkisk Moské, St. lames Park, „ Waxhall'^
Hittebørnshuset og Bedford House, der, som han anmær- ker, er hygget af Inigo Jones, foretoges der en Udflugt i Londons Omegn, til Bath og Salisbury, hvis Kathedral- kirketaam han lader være 457 Fod højt, til det berømte Stone Henge, til Windsor, hvor man overværede et Heste
væddeløb, og derfra tilbage til London. Hele denne Rundrejse, paa hvilken han regner at have tilbagelagt 280 (engelske) Mile, glæder han sig — naivt nok — over at have „ahsolvirt^ i det korte Tidsrum af 6 Dage*).
A f den danske Afsending, Hr. von Diede, hieve vore rejsende den 31. Maj forestillede for Enkeprinsessen af y^Walles'*, den regerende Konges Moder, og faa Dage efter modtoges de i Avdiens af Kong G e o r g I I I , der viste dem den største Naade og i en hel Time underholdt sig med dem om forskj ellige Ting angaaende Kunsten.
Derhos befalede hans Majestæt den kongelige Bygnings- Kontrollør Mr. C h a m b e r t at føre de fremmede om i Haven ved Richmont og vise dem de der værende Se
værdigheder. Dette skete et Par Dage efter, og ved samme Lejlighed saa Wiedewelt Planeten Venus gaa forbi Solen (den 3. Juni 1769, Kl. 7, 24’ l ”^).
Efter endnu at have besøgt Popes Landsted en halv Snes Mile fra London og taget Afsked med den gjæstfrie Garrick, forlede vore Kunstnere Englands Hovedstad og kom over Dover, Calais, Dunkerque og Gent til Antwerpen (10. Juni). Da man imidlertid maatte ile med at komme hjem, blev Opholdet i denne By, hvor de ypperste Værker af Rubens og van Dyck findes, kun saare kort, og efter at have beset det ikke videre mærkelige Kunstakademi med dets tarvelige Modelskole, kom man om Aftenen den føl
gende Dag til Breda, der var fuld af alskens Lystighed og Fester, fordi Prinsen af Oranien, Hertugen af Gloucester og Prinsen af Hessen-Oassel just opholdt sig der i Byen.
*) Mskpt. 1396, n.
2) s. St.
I G-jæstgivergaarden Duc de Braband spiste man derfor naturligvis i talrigt og glimrende Selskab; en almindelig hollandsk Skik, som Wiedewelt imidlertid kun havde kjendt fra Teniers’ og Ostades Malerier, traadte ham her i Møde i hele sin Besynderlighed; „zum Desert wurden Pfeifen und Tabak, nebst Töpfe zum Speichel aufgesetst*)“.
Over Utrecht kom Wiedewelt og hans Eejsefælle den 12. Juni om Aftenen „mit der Treck-Schöyte“ til Amster
dam, hvor Tidens Knaphed kun tillod dem at bese Børsen og en Mr. B r a m c a m p s fortræffelige Samling af Neder
lændere, og efter en Udflugt til Leyden, Haag, „Scheveltng'^
(o: Scheveningen) og Eotterdam begav man sig paaHjem
vejen til Danmark. Den 23. .funi om Morgenen kom de rejsende til Hamburg, opholdt sig nogle Dage paa Grev Eeventlows foran nævnte Godser, besøgte Grev Bothmar paa Travendal, — ved hvilken Lejlighed man tillige besaa Segeberg Gibsbjerg, — og kom endelig den 1. Juli tilbage til Kjøbenhavn efter en Fraværelse af noget over otte Maaneder^).
Skjønt denne Eejse, efter Bestemmelsen, i Hovedsagen havde været en Eekreationstur og ikke nogen Kunstrejse i stræng Forstand, aflagde Wiedewelt dog strax efter sin Hjemkomst Beretning til Akademiet om, hvad han havde set og lært, medens han var borte. Derpaa tog han med fornyet Kraft fat paa Arbejdet, der atter strømmede ind paa ham. En pragtfuld S a r k o f a g til den engelske Af- sending. S ir W a l t e r T i t l e y (død den 2 7 .Februar 1768) var allerede paabegyndt før hans Udenlandsrejse; den blev færdig snart efter hans Hjemkomst og hensat i Petri Kir
kes KapeP). S a r k o f a g e n f o r H ø j e s t e r e t s a s s e s s o r A n d r e a s L o w s o n (død den 19. Juni 1758), hensat i Lyngby Kirke ved Kjøbenhavn, storladen i al sin Simpel
hed, tog heller ikke lang Tid op (1769— 1770^), og en ny ') Mskpt. 1396, n.
») s. St.
®) Mskpt. 1396, n.
<) Mskpt. 1396, n.
Jonge, 32 f. — Nyerup og L., 30 f.
6*
og stor Bestilling paa et Arbejde, der fremfor alle andre har gjort Wiedewelts Navn berømt, K o n g F r e d e r i k V.s G r a v m æ l e , var indløben omtrent samtidigmed, atKunst- neren tik et andet Bevis paa den Yndest, han stod i paa aller højeste Sted, idet det nemlig i September Maaned behagede hans Majestæt Kong Kristian VII. at tilsikre ham en f a s t a a r l i g G a g e a f 5 0 0 G a l e r fra 1. Juli s.
A. at regne, at udbetale af den kongelige Partikulærkasse, en vel fortjent Gunst, der i de Modgangens Aar, som ven
tede den fortjente Kunstner, var saa godt som hans eneste Indtægtskilde 1).
Kontrakten om Porfærdigelsen af Frederik V.s Grav
mæle blev afsluttet den 26. Avgust 1769. Modellen var snart færdig, og den 9. Avgust 1770 tilstillede Wiedewelt det kongelige Partikulærkammer en nøjagtig Specifikation over det til Mindesmærket nødvendige italienske og norske Marmor. Samtidig hermed var K r i s t i a n V I . s M o n u ment, der var færdigt fra Kunstnerens Haand, bleven ind
pakket i Kister og hensat i Materialgaarden (Juni 1770), indtil Harsdorff havde fuldendt det Kapel i Boskilde Dom
kirke, hvor det skulde opstilles, og hvor det fandt sin endelige Plads i November 1777.
Sarkofagen, som er 1272 i ’od ’lang og 572
hviler paa fire Sfinxer. Paa dens Laag hviler paa en Pude Kronen, Scepteret og Sværdet, alt af stærkt forgyldt Metal.
Paa begge Endestykkerne ophøjede Tavler med Indskrift af forgyldte Metalbogstaver.
Paa begge Sider af Sarkofagen er der anbragt allego
riske Fremstillinger i Relief. Det paa Kistens venstre Side hentyder til Forbundet med Rusland, Sverige og Storbrittanien, til Handelens frodige Blomstren og til det asiatiske og ostindiske Kompagnis Stiftelse. Aarvaagen- heden griber til Værget, — en Hentydning til Rustningerne i 1743, — men den landsfaderlige Kjærlighed søger Midler
7 Mskpt. 1396, n.
til med Ære at vedligeholde Freden, hvilket opnaas ved Afsluttelsen af hæderlige og gavnlige Traktater.
Reliefet paa Kistens højre Side viser Kong Kristian VI. siddende; en Glenius træder frem for Monarken og viser ham Grrundplanen til Kristianshorg Slot. Denne Grenius føres for Kongens Aasyn af Pallas Athene, der ledsages af Kunster og Videnskaber, som have medvirket ved det nævnte Slots Opførelse. Bag Monarken staar Tro
skaben, Retfærdigheden (med Lovens Bog), Freden (med Oliegren) og Overflødigheden (med Horn).
For Enderne af Sarkofagen tvende siddende Figurer.
Den ene, en saa kaldet Pleureuse, er ganske indhyllet i sit kraftigt og simpelt foldede Klædebon og skjuler sit græ
dende Aasyn med sine Hænder og med en Flig af sin Kjortel. Den anden Skikkelse er Berømmelsens Genius;
Skulderen og den ene Arm er blottet; med frejdigt hævet Aasyn og udstrakt Haand fremviser den Monarkens Billede for en taknemmelig Efterslægt til evig Ihukommelse.
Som man ser, bringer vor Kunstner den hedengangne Enehersker sin undersaatlige Hyldest i temmelig stærke Udtryk. Men mangfoldige af det 17. og 18. Aarhundredes Mestere gjorde det i endnu langt højere Grad. Man erindre saaledes den ældre Coustous balletagtige Værk i Louvre: Apollo viser det taknemmelig henrykte Frankrig Ludvig X IV .s Buste, eller samme Mesters Portrætstatue af Maria Lezinska (samme Steds) med Paafuglen, Skysam
leren Zevs’ Hustrus Fugl. Ludvig X V ., „en herlig Ju
piter!“^).
De to store Reliefer ere, trods den uheldige stærke Allegoriseren, kjækt modellerede, godt udførte og i det hele taget tiltalende. Figurerne ere vel grupperede og vise ved deres plastiske Ro og vel motiverede Drapering, at Kunstneren for fulde Sejl styrer bort fra Rokokotidens theatralske Marmorscener med deres smagløse Effektjageri, deres lidenskabeligt bevægede Skikkelser og brusende
Klæde-*) Liibke, Geschichte d. Plastik, II.
bon. Ma n e r i n d r e v el, at d i s s e R e l i e f e r o m t r e n t e re de f ø r s t e , den d a n s k e B i l l e d h u g g e r k u n s t har f re m b r a g t , i det mindste de første af kunstnerisk Be- tydenhed.