Eejsestipendierne ingenlunde nødvendigvis skulde ud

deles hvert Aar, eller hvert andet, tredje eller fjerde Aar, men at tvært imod intet Stipendium maatte til- staas, før det var at forudse, at en af Kunstarterne, Skulptur, Maleri, Bygningskunst o. s. v., i den nærmeste

-Fremtid maatte behøve en Reserve, hvorhos Akademiet endelig fik Tilhold om for Fremtiden ikke at uddele noget som helst Stipendium, før det paa motiveret aller underdanigst Indstilling havde erholdt kongelig aller naadigst Tilladelse dertil.

Som man ser, havde det Gruldbergske Ministerium højst forunderlige Anskuelser om Kunsten, dens Værd og Betydning. Den burde ikke blomstre alt for meget, da saadant let kunde paadrage hans Majestæts Kasse en Mer­

udgift af et Par hundrede Daler aarhg; Akademiet burde være forsynet med Kunstnere, som et Kompagni Soldater med Befahngsmænd: én Feldwehel, to Sergenter, to Kor­

poraler og én „Grewaldiger“ ; Forfremmelser ved Kunst­

akademiet skulde, lige som ved Regimenterne, ske ved forefaldende Vakance! —

Under samme Dato, den 14. Februar (1781), udstedtes et K a s s e - R e g l e m e n t for A k a d e m i e t , gjældende fra den 1. Januar s. A. 6 Professorer i Modelskolen og Gibsskolerne å 25 Rigsdaler for hver Maaned, de fungerede, i alt 300 Rigsdaler aarlig; for „Lektioner“ i Arkitektur og 1 Perspektiv 100 Rigsdaler, i Anatomi og i Mythologi og Historie 400 Rigsdaler aarlig; 3 „Informatorer“ i fri Haandtegning og 1 i Begyndelsesgrundene til Bygnings­

kunsten 800 Rdl., Sekretæren 300 Rdl., Forvalteren 100, 2 Modeller 200 Rigsdaler aarlig; Pensioner for rejsende 800 Rdl., til „antike Statuer og andre Konstsager samt Ornamenter o. desl. til Ornamentskolen“ — 90 Rigsdaler 4 Skilling (!) 1); til unge Kobberstikkere „at opdrage“ 100 Rdl., til Møblers og Effekters Anskaffelse og Vedlige­

holdelse 100 Rdl., til Skriveri ved Kassebogen og det aar- lige Regnskab^) 50 Rdl., til „Opvartning“ i de 7 Skoler

') Man erindre her, at der en Snes Aar tidligere for Brevtasker, File ogHuggejærn til Støberiet paa „Giethuset“ var udbetalt — 11899 Daler 46 Skilling. Se foran Side 59.

Dette besørgedes af Sieur P e t e r F r i e d r i c h Z e i s e , Søn af Guldslager Melchior Fr. Zeise. (Se Tillæg 1). Akad. Dagebog den 2. Kovbr. 1778. — Om Peter Fr. Zeise mere senere.

100 Edl., til Portneren, Vægteren og Arbejdskarlen i Løn og Tillæg til Brænde, Lys og Klæder i alt 204 Edl. 92 Skilling!),

Mærkværdigt nok tillod dog denne Eegering, som be- skjæftigede sig med Portnerens Kittel og Vægterens Brænde, og som anviste 95 Eigsdaler til Anskaffelsen af antike Sta­

tuer og andre Kunstsager, Akademiet „at repartere de Ud­

gifter, der ikke ere staaende Lønninger, som det efter Omstændighederne og i særdeles Tilfælde formenes at være til største Nytte“. Sluttelig paalagdes det Direktøren strax efter Udgangen af ethvert Aar at fremsende en Beretning om Kassens Tilstand til Akademiets Præses^).

Den øjeblikkelige Nød var saaledes foreløbig afbjulpen, og Undervisningen i Kunstskolen gik nu nogenlunde. Ved S c b l e g e l s Velvilje havde man endogsaa (April 1778) drevet det til i de fem Sommermaaneder at faa l æ s t ov e r Mythologien, — rigtig nok paa Geometriens Bekostning, — hvad det kongelig danske Akademi for de skjønne Kunster

— mirabile dictu! — ikke tidhgere havde kunnet yde sine Lærlinge, og da Schlegel afgik ved Døden (den 18. Ok­

tober 1780), fortsatte A b r a h a m K a l i med Dygtighed og Nidkjærhed hans Gjerning®); men hvor mangelfuld den Vejledning i øvrigt var, som det fattige Akademi kunde byde sine Disciple, fremgaar af T h o m a s T h a a r u p s K l a g e r over „den aldeles (!) Mangel paa theoretisk An- viisning ved Akademiet hos os, det er sandt, man under­

viser i Historien, Anatomien, og saavidt mig er bekiendt, i

b Se bl. a. Kjøbenhavns Skilderi, 1829, 1122 ff., hvori denne sidste Udgiftspost findes nærmere specificeret. Akad. Dagebog, 1781.

*) Akad. Jlagebog 1781, — Kbh. Skild. 1829, 1122 ff.

®) Den bidske Kritiker, Avditør K o s e n s t a n d , søgte om at blive Schlegels Efterfølger og tilbød endog skriftlig Akademiet at udgive en dansk Kunst- og Akademi-Historie. Akad. Dagebog den 27. Novbr. 1780. — Schlegel, der havde efterfulgt Rever- dil, havde undervist i Akademiet siden den 9. April 1766. Siden 1773 havde han, foruden Geometri, ogsaa foredraget Mekanik.

(Unv. Bibi. Mskpt. Wied. Sml. Fol.)

9

Perspective!!, men man har ingen Forelæsninger, hverken over Mathematik eller den egentlige Konstner Æ sthetik;

det første overseer man, og det sidste lader man komme an paa den blotte Øvelsei)“. Om Thaarup nu end her aabenbart overdriver en Del, saa tør man dog nok af hans.

i et anset Tidsskrift otfentlig fremsatte Klager slutte, at det ikke har været synderlig bevendt med de nys omtalte

„Lectioner“ i Arkitektur, Perspektiv, Anatomi, Mythologi og Historie. Men det kunde man da egentlig heller ikke vente eller forlange for en Betaling af i alt 500 Daler aar- lig. Skylden maa altsaa søges hos Kegeringen, ikke hos Akademiet^).

RegeringensKjæphest, O r n a m e n t s k o l e r n e , trivedes derimod fortræffeligt. De begyndte nu at vise d e r e s vel- g j ø r e n d e I n d f l y d e l s e paa H a a n d v æ r k s f r e m b r i n - g els erne, og Wiedewelt lod sig det være magtpaaliggende samtidigt med, at han i Embedsmedfør kjævledes med Lav­

genes Oldermænd, at gjøre Undervisningen i disse Skoler saa frugtbringende for Haandværksdannelsen som muligt.

Ogsaa maa Thomas Thaarup indrømme, at den slette

„Renaissance - Smag“ , der har frembragt „meer end een stumpnæset Venus. . . . paa Pine Bænk imellem Roser, og meer end een Digtergud i Konvulsioner®)“ , er jaget paa.

Flugt, og at Akademiet har store Fortjenester ikke alene i denne Henseende, men ogsaa af Smagens Forbedring i det hele. Det „har f. Ex. fordrevet den melankolske mørkrøde Marmorering af vore Værelser tilligemed de ind­

lagde høibenede Tresurer og huggede Dragkister besatte med Sinesiske Chaise percée Figurer, vort Huusgeraad har faaet bedre Proportion, vore Bygninger skiønnere udvortes An­

seelse o. s. v.^)“.

>) Minerva, 1785, 87.

’) Ogsaa over den ringe Opmuntring, de skjønne Kunster nøde i Danmark, klager Thaarup bittert. Minerva, 1786, 94 ff,

“) Minerva, 1785, Side 86.

■*) Minerva, 1785, Side 87, — Kyerup og L., Side 10.

Alt dette var nu meget godt, men det samme kunde en med Kyndighed og Smag ledet teknisk flaandværker- skole, bragt i Forbindelse med Akademiets Ornamentskoler

— og, om man vil, med dets andre Skoler — og stillet under dettes Overtilsyn ogsaa have ydet, og man havde da ikke havt Behov at lænke Kunst og Haandværk, eller Kunstneren og Haandværkeren, saaledes til hinanden, som Tilfældet var nu. Kunsten maatte nødvendigvis lide under, at dens ypperste Udøvere Dag ud. Dag ind sattes tilSkue- mestere over Kommoder og Dragkister, Snusdaaser, Laase og Vognlygter.

Den 3. Januar 1780 y^avancerede i Gibs Figur Skolen Am us lacob Gasten^'. Det er første Gang, dette berømte Kunstnemavn findes indskreven i Akademiets Aarbøger^), tilmed i en højst korrumperet Tilstand.

En fattig Dreng fra Grønnegade, hvis store Navn en Gang skulde lyde hele Verden rundt, kom et Aars Tid efter til Hr. Cleo i første Frihaandsskole^).

Fra Aarene 1779 og 1780 skriver sig et af Wiedewelts ypperste Værker, L u d v i g H o l b e r g s G r a v m æ l e i Sorø^).

*) Akad. Dagebog, 3. Januar 1780.

*) Thiele: Thorv. 14.

®) Mskpt. 1396, n. — Wiedewelt forlangte først (26. Septbr. 1777) i Arbejdsløn for et Monument over Holberg 340 Daler, heri indbefattet Betalingen for det til Portræ t og Vaabenskjold nødvendige italienske Marmor. Den 24. Juli 1776 var Professor J e r e m i a s W ø l d i k e , den Gang Lærer i Sorø, siden Professor math. ved Universitetet, fremkommen med en lang Plan til et Gravmæle over Holberg, hvor han indlader sig baade paa det kunstneriske og det tekniske. Wiedewelt har selv taget en Af­

skrift af denne Plan og givet den saadan Paaskrift: SHdder sladder min gode Woldike. Den 29. Januar 1779 fremkom Wiedewelt med et nyt Overslag, hvori samtlige Omkostninger ansloges til 780 Daler og den 26. April s. A. med sit tredje og sidste Overslag, 900 Daler, hvilket godkjendtes. Pengene ud­

betaltes Kunstneren i tre Kater med 200, 500 og 200 Daler.

Wiedewelt skjænkede en B u s t e af F r e d e r i k V. og en Me- d a i l l o n i Gibs af K r i s t i a n V II. til Sorø Akademi, for hvilke

9*

Sarkofagen er af blaat lilienskjoldsk Marmor og udmærket ved sine særdeles ædle og skjønne Forhold. Orneringen er meget simpel, men smagfuld og viser græske Motiver.

Øverst oppe ses en Lampe, der under Digterens Portræt- medaillon med en Borgerkrone eller Egegren oven over.

Medaillonen er særdeles fint udført, men om dens Portræt­

lighed kunne vi nu ikke dømme, da- der næppe existerer noget a^dhentisk Billede af Holberg. Under neden Me­

daillonen, altsaa midt paa Sarkofagen, staar en Indskrift paa Latin, med Aarstallet 1780, som meddeler Beskueren, at Sorø Akademi har ladet dette Minde rejse. Paa begge Sider heraf ses to prægtige Reliefer, ligesom Indskrifts­

tavlen af hvidt italiensk Marmor, Kalliope, Heltedigtets, og Klio, Historiens Muse. Den første, — til højre, — fremstilles som en siddende Skikkelse, indhyllet i et kjækt tænkt og dygtigt udarbejdet Klædebon; med den ene Haand lægger hun Kransen, Sejerens Pris, paa en foran hende paa en kort Søjle hvilende Bog, — Søjlen er Varighedens, Udødelighedens Symbol, — medens hun med den anden Haand fatter Enden af sin Kjortel; hendes Hoved bærer et Diadem, ved hendes Fødder ses Skriftruller. Klio frem­

stilles ligeledes ved en siddende Figur; i sin Haand holder hun et Pergamentsblad og med den anden hævede Haand indskriver hun med Historiens Griffel paa Kistens Side Aarstallet 17-47, det Aar, da Holbergs Godser ophøjedes til et Friherskab og Sorø Akademi fik sin Fundats. Un­

der neden Indskriftstavlen ses endelig den afdøde Digters Vaabenskjold i hvidt italiensk Marmor: en Bjærgtop i

Gaver dettes Forstander, Reitzenstein, takkede og derhos be­

stilte en P o r t r æ t m e d a i l l o n af K r i s t i a n VI. som Pendant til den nævnte af Kristian V il. Det varede dog en rum Tid, inden disse Arbejder kom til Sorø, og da de endelig vare komne, fandt Reitzenstein Betalingen for Kristian VI.s Medaillon, det eneste af de tre Kunstværker, som skulde betales, for høj.

— Herhen hørende Aktstykker paa Unv. Bibi. (Mskpt. Wied.

Sml. V, g, 169 ff.). — Baade Busten og Medaillonerne gik til Grunde ved Akademihygningens Brand den 11. Juni 1813.

Midten, Graner og Lyrer i Felterne, Frilierrekronen oven over.

De to Reliefer maa henregnes til Mesterens hedste Arbejder i denne Retning og stode upaatvivlelig langt over alt, hvad man af denne Art endnu havde set her i Dan­

mark, Wiedewelts egen tidligere Reliefværker ikke und­

tagne. Figurerne ere fortræffeligt stillede, kjækt model­

lerede og mesterlig udførte. Klædebonnet er holdt nøjere til de antike Mønstre, end Tilfældet er paa Kristian VI.s og Frederik V.s Monumenter, Foldekastet vel motiveret, frit og naturligt, om end Stoffet, som sædvanlig hos Wiede- welt, slutter sig for nøje til Legemets Former og markerer disse mere end nødvendigt. Allegorien er naturlig, klar og let fattelig, hvilket, som vi have set, ikke kan siges om de ved de nys nævnte kongelige Gravmæler anvendte. Her er altsaa et ikke ubetydeligt Fremskridt.

Dette skjømie Kunstværk blev i 1781 stukket i Kobber af Fr. Bradt, med Paaskrift af Luxdorph: Restaurator!

gustus liberalis.

Fra samme Aar er hgeledes E p i t a f i e t o v e r Etats- raad B e r n h a r d M ø l l m a n n , Akademiets Æresmedlem, (død den 25. Juli 1778) i Kapellet ved Petri Kirke: i en Niche en Filosof, som granskende betragter Jordkuglen^);

endvidere G r a v m æ l e t o ver E t a t s r a a d og S t e m p e l ­ p a p i r f o r v a l t e r M ü l l e r s H u s t r u Marthe Sofie Garboe (død den 20. Februar 1780) i Helliggejstes Kirke, hvor det er indmuret i den saa kaldte lille Skriftestol: det er af norsk Marmor, prydet med Urne, Sommerfugl og Indskrifts­

tavle af italiensk Marmor^), — samt fiere mindre betydehge Arbejder, om hvilke henvises til Tillæg 2.

Dersom Wiedewelt, hvad Sandvig i sine Kollektanea til dansk Kunsthistorie, og efter ham Suhm, der har ladet disse trykke i den fjerde Del af sine Samlinger, anfører,

*) Mskpt. 1396, n, — Jonge 33, f. — Nyerup og Lahde, 31, f.

h Mskpt. 1396, n, — Nyerup og Lahde, 33, — Jonge, 359.— Dette Gravmæle er stukket i Kobber af F. L. Bradt.

havde udført M o n u m e n t e t i Petri Kirkes Kapel over den i 1778 afdøde Brandmajor og Tømrermester B o y e J u n g e , maatte dette Værk vel omtrent være fra Aaret 1780. Dette Monument er imidlertid ikke af Wiedevrelt, men af W e i d e n h a u p t ‘).

I det følgende Aar, 1781, fuldførtes en S a r k o f a g for G e h e j m e k o n f e r e n s r a a d og K a m m e r h e r r e D i t l e v H e v e n t l o w ; den er af norsk Marmor, ved Hovedet en siddende Figur i Basrelief, Oprigtighed, ved Fodenden Vaahenskjold, paa begge Sider Indskrift og paa Laaget en Krans, alt af italiensk Marmor. Den kom til Grevens Gods ved „Zelle'^^).

Ligeledes udførtes for B a n k k o m m i s s æ r P e l t et G r a v m æ l e , som nu staar i Petri Kirkes Kapel: en halv­

rund afbrudt Søjle af italiensk Marmor medlJrne, Vaahen og Indskrift®).

Endvidere et lille M i n d e s m æ r k e o v e r K o m m e r c e - r a a d J e n s E i i s , Borgemester i Kolding (død den 12.

Avgust 1779), en Tavle af blaat norsk Marmor med Ind­

skrift og Gesims af hvidt Marmor^).

Dernæst paa Bestilling af Gehejmekonferensraad og Friherre F r e d e r i k V i l h e l m W e d e l - J a r l s b e r g to s t o r e L i g k i s t e r til denne selv og hans afdøde Hustru Charlotte Amalie født Biilow (død den 5. September 1780),

*) Jonge, Kbh. Beskr., 43 f. — Jonge, som af Wiedewelt selv, — hvorom senere, — havde faaet Fortegnelsen over dennes Ar­

bejder i de kjøbenhavnske Kirker, siger udtrykkelig, at det nævnte Monument er af Weidenhaupt, og Wiedewelt, der selv gjennemsaa Jonges Mskpt., vilde ikke'have undladt at rette denne Angivelse, hvis den havde været fejlagtig. — Hauber, der ligesom Jonge havde modtaget Efterretninger fra Wiedewelt personlig, hvorom senere, og som i sin Beschreib. Kopenhagens (1782), Side 33 giver en Fortegnelse over Kunstnerens Arbejder i Stadens Kirker, nævner heller ikke Boye Junges Monument.

’) Mskpt. 1396, n.

®) Mskpt. 1396, n, — Njerup og Lahde, Side 32.

*) Mskpt. 1396, n.

begge af norsk Marmor med Indskriftstavle og Vaaben- skjold af italiensk Marmor, hvilke Sarkofager bleve opsatte i Herlufmagle Kirke ^).

Endelig en M i n d e u r n e over den nys nævnte naadige Frue, af blaat lihenskjoldsk Marmor paa et Fodstykke af norsk Marmor, og som blev hensat i Herregaarden Kavn- strups Have, halvanden Mil fra Næstved^), — og en lig­

nende M in de u r n e af sort genuesisk Marmor over Ge- hejmeraadinde Luxdorph, paa et Fodstykke, der blev deko­

reret af Abildgaard®).

Som man ser, hindrede Wiedewelts mange og forskjel- ligartede Forretninger i Akademiet ham ikke i at udfolde en endnn ikke ubetydelig Virksomhed i sit Atelier. Men man vil tillige bemærke, at de Bestillinger, der gjordes hos ham, begyndte stærkt at aftage, vel ikke endnu i Antal, men i Størrelse. De gyldne Dage i Frederik V.s Tid og i Kristian V n .s første Eegeringsaar, hvor Hoffet og de mægtige lode store og prægtige Arbejder udføre, vare længst forbi. Men det skulde blive meget værre endnu.

Faa Dage efter det nye Kasse-Reglements Udstedelse udløb Wiedewelts Direktorat, hvilket han i Forsamlingen den 27. Februar meddelte Akademiet. Kassereren, Wei- denhaupt, hvis Funktionstid ligeledes udløb, gjorde det samme*).

Den 5. Mars samledes Akademiet for at vælge en ny

In document Danmarks Kunstbibliotek The Danish National Art Library (Sider 141-149)