de fire Aar, hvori Abildgaard og Weidenhaupt styrede Akademiet, udgik der fra vor Mesters Værksted

en Del Arbejder, hvoraf dog nogle vare saare ubetydelige®).

I 1789 forfærdigede han for Biskop Janson i Aarhus et M i n d e s m æ r k e over dennes den 21. Maj 1788 afdøde Fader G u s t a v L u d v i g J a n s o n , G e n e r a l s u p e r i n t e n - d a n t i Hertugdømmet O l d e n b u r g ; det var en 5 Alen høj Obelisk af blaat og gult norsk Marmor, paa Fodstykket et Basrelief: Gudsfrygt, mellem to omvendte Fakler, bag ved en Gravurne, og blev opsat paa Kirkegaarden ved

*) Akad. Dagebog, 1791.

«) S. St.

=) S. St., 1793.

*) S. St., 1792.

') S. St., 1793. — Sml. foran, S. 168.

') Se Tillæg 2, — Mskpt. 1396, n.

Lambertskirken i Oldenburg*). Den 20. Maj 1790 blev udvendig paa Nikolaj Kirkes Mur indsat et M i n d e o ve r den den 19. Juli 1789 afdøde E t a t s r a a d P e d e r Morup, der havde tjent i Eeptekammeret fra 1714 til sin Død, altsaa i 75 Aar, og skjænket Nikolaj Kirkeskole største Delen af sin Formue; det var af blaat og gult norsk Marmor, dekoreret med hvidt italiensk Marmor og forsynet med en lang Indskrift ^). Ved Branden 1795 gik dette Mindesmærke til Grunde. Den 15. Maj 1790 rejstes paa Assistens Kirkegaard uden for Kjøbenhavn et E p i t a f o v e r den den 3. Januar afdøde K a m m e r r a a d J o n a s B r o a g e r ; det bestod af en Tavle af italiensk Marmor, indfattet i blaat norsk Marmor, og bar en Indskrift, som var forfattet af Suhm®). Et betydeligere Arbejde fra denne Tid er d e t N e e r g a a r d s k e G ra v m æ l e i B i n g - s t e d Kirke. Det blev opsat i Maj Maaned 1791 og be- staar af en Pyramide af mørkeblaat norsk Marmor, 12 Alen høj og 11^ Alen bred ved Foden; for neden er der en Hvælving, hvori to brune Marmorkister med Indskrifts­

tavler af hvidt italiensk Marmor hvile paa Trin; oven over Hvælvingens Bue er der anbragt Vaabenskjolde, Portræt- medailloner og Kranse, alt af hvidt Marmor. Dette Monu­

ment var udført paa Bestilling af Etatsraadinde A n n a.

Marie Neergaard for hende og hendes den 2. April 1788 afdøde Ægtefælle Jens Bruun Neergaard til Svenstrup, og maa regnes til Wiede-welts bedste Arbejder^). Fra samme Aar skriver sig d e t W a l m o d e n s k e G r a v m æ l e i T h o r e b y K i r k e paa Laaland; det er af blaat og gult norsk Marmor, 4 Alen højt, prydet med Portræt, Vaaben og Urne af italiensk Marmor, og blev udført for Gehejme- raad Walmoden for dennes den 5. November 1788 afdøde Hustru Katharine Margrete, fødtLehn®); — ligeledes (Juli)

') Mskpt. 1396, n.

») S. St.

S. St., — Nyerup og Lahde, Side 36, — er nu forsvundet.

■*) Mskpt. 1396, n.

') S. St.

et Mi nde o ve r K a m m e r h e r r e i n d e K r i s t i n e S o f i e H e n d o r f f , født Schömberg (død den 5. Juli 1789) i Oldenburg: en Urne af italiensk Marmor paa et med Kranse prydet og med Indskrift forsynet Fodstykke af blaat norsk Marmor ^), — samt (Oktober) E p i t a f i e t over G e h e j m e k o n f e r e n s r a a d P e d e r R o s e n ø r n (død den 24. April 1790) og Hustru, i Aalsø Kirke i Jylland; alt det arkitektoniske er af gult og blaat norsk Marmor, for neden er et Basrelief: „Pietas og Sinceritas“ ofrende ved et Alter, oven over dette en Niche med Urne, der over tvende ovale IndskriftsmedaiUoner, øverst oppe Vaaben- skjolde, alt af hvidt italiensk Marmor®). Ogsaa dette Gravmæle maa henregnes til Wiedewelts bedste Arbejder.

— Endelig udførte vor Kunstner i 1792 paa Bestilling af K a m m e r h e r r e V i l h e l m H u i t f e l d t og Hustru, født Raben, t v e n d e K i s t e r af norsk Marmor, prydede med Kranse, Vaabenmedailloner og Indskriftstavler af hvidt italiensk Marmor®), — samt (Juni) Grosserer og R a a d ­ m a n d K r i s t e n W a a g e s (død den 25. Juli 1791) Grav­

m æ l e paa Assistens Kirkegaard uden for Kjøbenhavn; det er 3 Alen 18 Tommer højt, ved Grunden fem Kvarter bredt; paa Siderne af Midtstykket er der anbragt fire nedad vendte Fakler, den øverste Del er dekoreret med Ornamenter og Lampe, øverst oppe en Urne af italiensk Marmor^). „Dette var det første af den Art®), som her er bleven giort“, skriver Wiedewelt i den Foliant, som her tjener os til Kilde, og denne Bemærkning er, lige som alt det efter følgende, paa Dansk, medens det foran staaende,

— der for en stor Del hidrører fra hans Fætter og Hus­

fælle, den gamle Peter Fr. Z e i s e s Haand, — er affattet paa Tysk. Haandskriften i hans Breve og Papirer,

>) Mskpt. 1396, n.

») S. St.

3) S. St.

*) 8. S t, — Nyernp og L., 36.

Nemlig frit staaende. •

12

der hidtil har været fast og sikker, begynder nu at blive mere og mere rystende og usikker, næppe saa meget paa Grrund af Alderdomssvaghed, som fordi han uden Tvivl allerede den Gang følte de første, lette Anfald af den Sygdom, der fulgte ham til det sidste.

Wiedewelt Direktør for ottende og sidste Gang, Juels og Meyns Direktorater.

Akademiet valgte i Forsamlingen den 4. Mars 1793 J o h a n n e s W i e d e w e l t f or o t t e n d e G a n g til sin D i ­ r e k t ø r og J e n s J u e l til Kasserer. „Disse Valg“, skrev Præses den 8. s. M ., „har fundet H. M. Kongens fuld­

komne Bifald ligesom det og har glædet mig at disse vig­

tige Emheder ere besatte med tvende saa værdige Mænd, af hvilke den første alt ofte med Berømmelse har fore- staaet Directionen^Y,

Faa Dage efter, at vor Kunstner saaledes for sidste Gang havde overtaget Akademiets Ledelse, indløb der Efterretning om , „at Directeuren ved det kgl. svenske Academie for Konsterne Hr. Carl Gustav Pilo, Medlem og Professor af det Kgl. danske Maler-, Billedhugger- og ßygnings-^öd^miV ved Døden var afgaaet i en Alder af 80 Aar og 11 Maaneder^)“, hvilket i Forsamlingen den 25.

Mars bragtes til de tilstedeværendes Kundskab.

0 Akad. Dagebog, 1793. — Wiedewelt fik 4 Stemmer, Abildgaard og Meyn hver 2 og Juel 1 Stemme; Den sidste valgtes enstem­

mig til Kasserer.

Akad. Dagebog, 1793. — Pilo døde den 2. Mars. — Svenskt biogr. Lexikon og — formodentlig efter dette — Thiele 168 angiver 1794 som hans Dødsaar, andre svenske Forfattere 1792, . begge Dele fejlagtigt.

Det var atter én af Stiftelsens ældste Medlemmer, som gik bort. Ved den gamle, „ejegode, vennehulde^)“ P r e i s ­ l e r s snart efter paafulgte Død (den 17. November 1794) mistede Wiedewelt paa ny en Ven og Akademiet en for­

tjent Kunstner.

Johan Martin Preisler blev 79 Aar gammel. Hsti var født i Nürnberg, men blev indkaldt til Danmark af Kri­