Udviklings- og evalueringsarbejde (15 ECTS)

(1)

1 København, Efterår 2012

Udviklings- og evalueringsarbejde (15 ECTS)

Master i socialpædagogik modul 3

Modul 3: Udviklings- og evalueringsarbejde

I dette modul undervises i udviklingsarbejde og evalueringsmetoder samt anvendelse af forskellige former for dokumentation, der ses både i forhold til det socialpædagogiske område og i en bredere socialpolitisk sammenhæng.

Mål:

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag:

 demonstrere overblik over og indsigt i teorier om og metoder i socialpædagogisk udviklings- og evalueringsarbejde

 diskutere problemstillinger i forhold til udviklings- og evalueringsarbejde inden for det socialpædagogiske område

 vurdere teorier om socialpædagogisk udviklings- og evalueringsarbejde

 formulere problemstillinger i forhold til udviklings- og evalueringsarbejde inden for det socialpædagogiske område

 formidle resultater af udviklings- og/eller evalueringsarbejde

 gennemføre empiriske undersøgelser under anvendelse af forskningsmetodiske værktøjer.

Modulansvarlig: Inge M. Bryderup (bryderup@dpu.dk) Anna Kathrine Frørup (anka@dpu.dk)

Faglig koordinator: Inge M. Bryderup (bryderup@dpu.dk) Undervisere modul 3: Anna Kathrine Frørup

Tine Fristrup

Janne Hedegaard Hansen Peter Dahler-Larsen Lejf Moos

Frank Bylov Bjørg Kjær

(2)

2 Jens Erik Kristensen

Niels Rosendal Jensen Mads Meier Jäger Kasper Kofoed Tine Basse Fisker Helle Rabøl Hansen Inge Henningsen Nana Clemens

Linda Lundgaard Andersen

Eksamen:

Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination. Den skriftlige opgave kan udarbejdes individuelt eller af indtil tre studerende. Udarbejdes opgaven af en gruppe øges sidetallet. Den mundtlige eksamen aflægges individuelt. Der foretages individuel bedømmelse.

Grundbøger:

Bryderup, Inge M. (Ed.) (2008): Evidence Based and Knowledge Based Social Work. Aarhus University Press.

Dahler-Larsen, Peter (2008) Kvalitetens beskaffenhed. Odense: Syddansk Universitetsforlag

(3)

3

Undervisningsplan

Torsdag d. 13. september 2012

Kl. 10.00-12.30

Fælles forelæsning: Vidensformer – forholdet mellem forskning og praksis v/Niels Rosendal Jensen

Mål:

Målet med undervisningen er at indkredse en forståelse af, hvad et såkaldt vidensamfund er for en størrelse, og hvad dette betyder for de professionelle.

Indhold:

Forelæsningen præsenterer enkelte tankefigurer vedrørende betydningen af overgangen fra

”nationalt arbejdssamfund” til ”globalt vidensamfund”. På baggrund af denne præsentation rejses endnu et overordnet spørgsmål: Når produktion, distribution og reception af viden synes at spille en stadig større rolle i samfundet, hvilke vidensformer bliver da vigtigere end før?

Viden tildeles således en ny rolle i det globale vidensamfund. For professionerne indebærer det

”nye boller på handlekompetencens suppe” og dermed nye rammer om de sociale handlemønstre.

Disse mønstre knytter sig til forskellige vidensformer, herunder metodeudvikling, evaluering og selvevaluering. En heuristisk model præsenteres med henblik på at finde den enhed i

mangfoldighed, der modvirker forenklede sort-hvid-modsætninger.

Forberedelse til undervisningen:

I artiklen om videnssamfund indkredses en definition af begrebet, og der anføres 5 diskussionspunkter. Giver det anledning til kommentarer?

I artiklen om forholdet mellem forskning og udvikling introduceres to kredsløb og en heuristisk model formuleret i to teser. Fokusér på dem.

I sidste artikel leveres forsvar for, at der findes noget uden for diskurser og sociale kontekster.

Denne pointe udbygges bl.a. gennem fremlæggelse af tre perspektiver. Tag udgangspunkt i dem (s.

50-51)

Litteratur:

Jensen, N.R. (2007). Videnssamfund og socialpædagogik, in Tidsskrift for Socialpædagogik, 19/2007, s. 54-62 [tænkt som supplerende litteratur]

Jensen, N.R. (2008). Forskning og udvikling, in Tidsskrift for Socialpædagogik, 21/2008, s. 22-31 Jensen, N.R. (2011). Socialpædagogik som videnskab udgør grundlaget for uddannelsen af

socialpædagoger, in Tidsskrift for Socialpædagogik, 28/2011, s. 24-31

Frokost

12.30-13.30

(4)

4 Kl. 13.30-16.00

Introduktion til modulets ide og indhold

Forelæsning: Socialpolitiske og samfundsmæssige baggrunde for krav til dokumentation og udviklingsarbejde samt aktuelle problemstillinger i forhold til forskning i socialpædagogik/socialt arbejde v/Anna Kathrine Frørup

Mål:

De studerende introduceres til modul 3 og vil blive præsenteret for en lang række af de problemstillinger, som vil blive diskuteret gennem dette modul.

Desuden skal de studerende overordnet præsenteres for dokumentationsbegrebet i et socialpolitisk, samfundsmæssigt og socialpædagogisk perspektiv.

Indhold:

I de sidste årtier er der i stigende grad stillet krav til dokumentation og udviklingsarbejder. Den statslige modernisering og målrationalitet har påvirket de socialpædagogiske områder og professionens udvikling, og der er inden for området et mere generelt behov for udvikling af

forskning og forskningsmetoder, der understøtter praksis og praksisudvikling. Disse temaer vil blive diskuteret i forelæsningen.

Læse de i litteraturlisten angivne tekster

Litteratur:

Bryderup, I. M. & Shaw, I. (2008). Introduction. In: I. M. Bryderup (ed.), Evidence Based and Knowledge based Social Work. Aarhus Universitetsforlag (I grundbogen)

Sommerfeld, P. (2005). Introduction. Evidence-Based practice – the end of professional social work or architect of a new professionalism? (s. 7-29). In: P. Sommerfeld (ed), Evidence-Based Social Work – Towards a New Professionalism? Peter Lang.

(5)

5

Fredag d. 14. september 2012

9.30-10.00: Kaffe

10.00-12.30: Fælles forelæsning for alle masterstuderende I aulaen: Social arv i uddannelse:

Årsager, mekanismer og konsekvenser v/ Mads Meier Jæger, Professor, PhD., Department of Education, DPU, Aarhus University

Mål:

Målet med forelæsningen er at introducere de studerende til den nyeste forskning i social arv i uddannelse. Hvilke aspekter af den sociale arv er særlig vigtige for unges uddannelsesvalg, hvilke mekanismer skaber en sammenhæng mellem social baggrund og uddannelse, og hvad er

konsekvensen af social arv og (lav) uddannelse for senere livschancer (fx på arbejdsmarkedet, helbred og fertilitet)?

Indhold:

(1) Definition(er) af social arv; (2) omfanget af social arv i uddannelse i Danmark og internationalt;

(3) økonomiske, kulturelle, sociale og biologiske aspekter ved den sociale arv; (4) mekanismer, som skaber social arv; (5) indsatser, som (måske) kan bryde den sociale arv i uddannelse; og (6)

konsekvenser af (lav) uddannelse for livschancer og livskvalitet.

Litteratur:

Karlson, Kristian Bernt og Jæger, Mads Meier (2011): “Kassen, kulturen og kontakterne:

Økonomisk, kulturel og social kapital i to generationer.” Dansk Sociologi 22(3): 61-80.

Jæger, Mads Meier and Holm, Anders (2004): “Penge, (ud)dannelse, forbindelser eller brains: En test af fire forældreressourcers betydning for unges uddannelsesvalg i Danmark.” Dansk Sociologi, 15(3): 67-84.

Ploug, Niels. (2007): ”Forskning i social arv”, s. 9-25 i Ploug, N. (red): Social arv og social ulighed. København: Hans Reitzels Forlag.

Ploug, Niels. (2007): ”Teorier om betydningen af social baggrund og chanceulighed”, s. 26-47 i Ploug, N. (red): Social arv og social ulighed. København: Hans Reitzels Forlag.

Supplerende litteratur:

Björklund, A. and K. Salvanes. (2010). “Education and Family Background: Mechanisms and Policies.” IZA Discussion Paper No. 5002 (kan hentes her: http://ftp.iza.org/dp5002.pdf).

Black, S. and Devereaux, P. J. (2010). “Recent Developments in Intergenerational Mobility.”

NBER Working Paper 15889 (kan hentes her: http://www.nber.org/papers/w15889.pdf).

Frokost 12.30-13.30

Kl. 13.30-16.00

Forelæsning: Modernisering i den offentlige sektor: styringsformer, organisation og ledelse i sociale organisationer v/Kasper Kofod

Mål:

(6)

6 At give et indblik i og en oversigt over hvilke styringsformer der anvendes i styringen af den

offentlige sektor, og hvordan disse påvirker organisation og ledelse i sociale institutioner i Danmark.

Indhold:

De socialpædagogiske institutioner danner i mange tilfælde rammen om hele liv, og det gælder derfor om at skabe så gode rammer som muligt, for at beboerne kan leve så anstændige liv som muligt omstændighederne taget i betragtning. Samtidig er det institutioner, som er befolket med professionelle. Begge disse forhold er med til at stille særlige krav til organisering og ledelse af disse institutioner. Det analyseres, hvilke krav og forventninger der stilles til organisering og ledelse af disse institutioner

Overvej følgende spørgsmål:

• Hvordan har moderniseringen i den offentlige sektor påvirket jeres institutioner?

• Hvilke principper er jeres institutioner struktureret efter?

• Hvordan påvirker det professionaliteten i jeres arbejde

• Hvordan påvirker udviklingen de socialpædagogiske institutioners arbejde i praksis?

• Ledelsesmæssigt?

• For medarbejderne?

• For kerneydelsen?

Litteratur:

Kofod, K.K. (2005). Organisering og ledelse i socialpædagogiske institutioner. Tidsskrift for Socialpædagogik, nr. 16, s. 36-46.

Bevort, F. & Sundstrøm, J. (1995). En ny byttehandel mellem medarbejdere og virksomhed? I: F.

Bevort, P.E. Jensen & Prahl (eds.), Engagement i arbejdet. Involvering i organisationer.

København: Handelshøjskolens Forlag.

Kofod, K. K. (2007). Ledelse af sociale institutioner. Pædagogisk ledelse under forandring.

København: Børsen Offentlig.

(7)

7

Torsdag d. 4. oktober 2012

Kl. 10-12.30

Fælles forelæsning: Organisationsteoretiske perspektiver v/Tine Fristrup Mål:

Undervisningen i organisationsteoretiske perspektiver skal give de studerende indsigt i, hvordan man kan forholde sig til kategorien ”organisation” ud fra forskellige perspektiver, der er indlejret i en tidslighed og derfor afspejler forskellige tiders artikulationer af fænomenet organisation.

Indhold:

Undervisningen tager afsæt i bogen: Mejlby, Peter; Nielsen, Kasper Ulf & Schultz, Majken (red.) (2008): Introduktion til organisationsteori – med udgangspunkt i Scotts perspektiver fra

Samfundslitteratur – og introducerer til forskellige organisationsteoretiske modeller og

analyseniveauer med afsæt i Richard W. Scott (1981) udlægninger af det rationelle system, det naturlige system og det åbne system. For at nuancere Scotts tre perspektiver introduceres der til Joanne Martins (1992) tre organisationskulturelle perspektiver: integrationsperspektivet,

differentieringsperspektivet og fragmenteringsperspektivet, som tillige udgør grundlaget for eftermiddagens workshop.

Den studerende forventes at sætte sig ind i Scotts organisationsteoretiske perspektiver og Martins organisationskulturelle perspektiver med udgangspunkt i litteraturhenvisningerne.

Litteratur:

Mejlby, Peter; Nielsen, Kasper Ulf & Schultz, Majken (red.) (2008): Introduktion til organisationsteori – med udgangspunkt i Scotts perspektiver, Samfundslitteratur.

Martin, Joanne (2004): Research Paper No. 1847: Organizational Culture, Research Paper Series, Standford Graduate School of Business, March 2004.

Frokost 12.20-13.30

Kl. 13.30-16.00

Fælles workshop med afsæt i en konstrueret case v/Tine Fristrup Mål:

Undervisningen skal give de studerende mulighed for at arbejde analytisk i en workshop, hvor de studerende får til opgave at anlægge forskellige perspektiver på en konstrueret case omhandlende strukturreformens nedslag i Ballerup Kommune i 2006, hvor forskellige interessenter bringes på banen med forskellige intentioner, værdier og perspektiver. Materialet analyseres ud fra Scotts organisationsteoretiske perspektiver og Martins organisationskulturelle perspektiver.

Indhold:

1) De studerende på de to hold inddeles i 3 grupper.

(8)

8 2) Hver gruppe får til opgave at foretage en analyse af den konstruerede case ud fra et af de tre

organisationskulturelle perspektiver: Integrationsperspektivet (IP), Differentieringsperspektivet (DF) og Fragmentations perspektivet (FP)

3) På Blackboard vil der inden undervisningen ligge en konstrueret case, hvor der henvises til to artikler fra www.folkeskolen.dk (22.09.2006) samt diverse dokumenter hentet på nettet, der henviser til forskellige niveauer, interesser og involverede aktører i de to artikler.

4) Hver gruppe redegør for, hvordan de har arbejdet med casen og de øvrige dokumenter.

5) Hver gruppe redegør for, hvilke andre dokumenter eller interessenter de ville inddrage i deres analyse.

6) Hver gruppe redegør for de foreløbige analysefund.

7) Hver gruppe forholder sig til, hvordan det var at skulle foretage deres organisationskulturelle analyse.

Den studerende forventes at have sat sig ind i casens forskellige dokumenter, således at

workshoppen kan starte i diskussionen/analysen og ikke i en læsning af casens dokumenter. Casen ligger som pdf-fil på blackboard.

(9)

9

Fredag d. 5. oktober

Kl. 10-12.30

Fælles forelæsning: Vidensformer i praksis – om forholdet mellem viden og dokumentation v/Anne Kathrine Frørup

Mål:

De studerende præsenteres for dokumentationsbegrebet såvel for de vidensformer, der afspejler sig i det socialpædagogiske arbejde med anbragte børn og unge for herigennem at kaste lys på forholdet mellem viden og dokumentation.

Indhold:

Moderniserings- og professionaliseringsbestræbelserne inden for den offentlige sektor har blandt andet medvirket til et øget fokus på synliggørelse og dokumentation med henblik på i højere grad at opnå viden om det arbejde, der udøves inden for disse professionsområder. Spørgsmålet er, hvordan forskellige perspektiver på viden og dokumentation kan anskueliggøre forskellige

kundskabsambitioner?

Gøre Jer overvejelser over, hvordan der dokumenteres på jeres institution (arbejdsplads), og hvilke vidensformer der trækkes på:

 hvordan præsenteres målet for arbejdet

 hvordan præsenteres målgruppen

 hvordan præsenteres arbejdsprocesserne (praksis, metoder, aktiviteter, etc.) Litteratur:

Bryderup, I. M. (2005). Nødvendigheden af beskrivelser af socialpædagogisk arbejde – for

praksisudvikling og for professionen. I: I. M. Bryderup (red.), Socialpædagogisk arbejde med børn og unge. Socialpædagogernes Landsforbund. s. 277-291

Garbrielsen, Tone Saugstad (2000) pædagogik mellem talesprogs- og skriftsprogskultur. Working Papers nr. 2, Network for Non-scholastic Learning (NNL), Aarhus Universitet

Hansen, H. F. & Rieper, O.(2007) Metodedebatten om evidens. København: AKF forlaget.

Rapporten kan downloades på:

http://www.akf.dk/udgivelser_en/container/2007/udgivelse_2445/

Hjort, Katrin (2005) Professionalisering i den offentlige sektor. Roskilde Universitetsforlag Launsø, L. & Rieper, O. (2005). Forskning om og med mennesker – forskningstyper og

forskningsmetoder i samfundsforskning. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

(10)

10

Frokost 12.30-13.30

Kl. 13.30-16.00

Forelæsning: Det beskyttede hverdagsliv – Reservatpædagogikkens symbolske magtformer?

v/Frank Bylov

Mål:

De studerende skal udvikle indsigt i en analytisk tilgang til ’de beskyttede livsformer’ og til det hverdagsliv, der kan udfoldes her – dels som det får betydning for ’de beskyttedes opretholdelse af egne livsværdier’ og dermed også som det får betydning for de professionelle ’beskyttelses-

indsatser og –formater’.

Indhold:

Som grundlagsteori gennemgås en kultursociologisk model for ’hverdagslivets symbolske

økonomi’. Ud fra denne model belyses støtte-relationen som en hverdagsliggjort udveksling, hvor spørgsmålet er, hvad ’de beskyttede’ egentlig kan præstere som modydelse for den hjælp, der forhåbentlig giver dem et bedre liv. Og med eksempler fra egne, lokale udviklingsprojekter i

’beskyttelsesmiljøerne’ gives et bud på ’reservaternes lukkethed’ og de mulige vilkår og betingelser for ’åbninger’.

Gøre Jer overvejelser over, hvordan der dokumenteres på jeres institution (arbejdsplads), og hvilke vidensformer der trækkes på:

· hvordan præsenteres målet for arbejdet

· hvordan præsenteres målgruppen

· hvordan præsenteres arbejdsprocesserne (praksis, metoder, aktiviteter, etc.)

Gør desuden overvejelser om, hvordan der dokumenteres ens og forskelligt i lyset af

'moderniseringsbestræbelser' og 'hverdagslivsværdsættelser'? Kan de to dokumentations-modi tænkes at supplere - eller modsige - hinanden??

Litteratur:

Bever, Søren & Faureholm, Jytte (1996): Den klientiserede livsform. I: Faureholm, Jytte (1996):

Fra livstidsklient til medborger. Kbh., Munksgård, p. 25-38.

Bylov, Frank & Nielsen, Anette (2009): Brugerundersøgelse blandt brugerne af bo- og værkstedstilbud i varde Kommune. Rapporten kan downloades på www.nvie.dk – publikationer/rapporter.

Bech-Jørgensen, Birthe (1994): Når hver dag bliver til hverdag. København, Akademisk Forlag.

Heller, Agnes (1984): Everyday Life. London, Routledge & Kegan Paul.

Mik-Meyer, Nanna & Villadsen, Kaspar (2007): Magtens former. Kbh., Hans Reitzel.

Solvang, Per (2002): Annerledes – uten variasjon, ingen sivilisasjon. Oslo, Aschehoug.

(11)

11

Mandag d. 29. oktober 2012

Kl. 10-16.00

Fælles forelæsning: Evalueringssituationer og evalueringsmodeller v/Peter Dahler-Larsen Mål:

Målet er at give den studerende et overblik over de væsentligste dimensioner i

evalueringssituationer, dvs. at få redskaber til at se, hvad der rører sig i en situation, hvor evaluering melder sig. Dernæst at få en fornemmelse for nogle forskellige evalueringsmodeller, og hvordan de kan ses som svar på de fordringer, der findes i forskellige evalueringssituationer. Det overordnede faglige blik, jeg ønsker at fremme, er dobbelt: Både at styrke den enkelte studerendes fornemmelse for god evalueringspraksis OG at betragte evalueringspraksis kritisk-analytisk.

Indhold:

Vi vil først gå ind i evalueringsteoriens rum for at finde ud af, hvad evalueringsteori handler om, og hvilke væsentlige dimensioner, der indgår i alle principielle overvejelser om evaluering. I den forbindelse ser vi på nogle håndgreb man kan bruge, for at få ”hul” på at se på en given praktisk evalueringssituation. Så vil vi se på nogle almindelige evalueringsmodeller med relevans for det pædagogiske arbejde. For hver model vil vi kort diskutere styrker og svagheder. Til sidst vil vi se på et par overordnede samfundsmæssige tendenser, der påvirker de valg, der faktisk træffes, når

evalueringssystemer bliver udformet i praksis. Formen vil være forelæsning, diskussion og lidt arbejde med udvalgte praktiske spørgsmål.

Læs nedenstående litteratur.

Litteratur:

Dahler-Larsen, P. (2003): ”Evalueringernes anvendelsesformer”. I: Magtudredningen

Dahler-Larsen, P. (2009): Kvalitetens Beskaffenhed. Syddansk Universitetsforlag.

Dahler-Larsen, P. (2012): The Evaluation Society. Stanford University Press. Især kap. 5, 6, og 7.

Dahler-Larsen, P. (2010). Evaluering. I: Brinkmann, S & Tanggaard, L.: Kvalitative Metoder – en grundbog. Hans Reitzels Forlag. (S. 165-180).

(12)

12

Masterugen

Der kører to parallelle workshops på hele dage den 30., 31. oktober og 1. november, som studerende på master i social- og specialpædagogik skal melde sig til på forhånd.

De fleste workshops kører fra kl. 10-16 med frokostpause fra kl. 12.30-13.30, men tiderne kan dog variere på de forskellige workshops, så kontroller tidspunkterne for dine workshops!)

Tirsdag d. 30. oktober 2012

Kl. 10-16.00

Workshop 1: Evidensbaseret professionsudøvelse – praksisbaseret evidens og effektmåling v/ Tine Basse Fisker

Mål:

At give de studerende viden om, hvorledes man kan forstå og diskutere evidensbaseret

professionsudøvelse. De studerende skal kunne forholde sig nuanceret til evidensbegrebet og skal via øvelser arbejde med at skitsere interventionsforslag, og diskutere hvorledes man kan måle om interventionen virker.

Indhold:

Indføring i den i øjeblikket meget aktuelle debat om evidensbaseret praksis, og det øgede krav om effektmåling i det psykologisk pædagogiske felt.

Der vil være lagt vægt på at de studerende dels bibringes viden om forskellige må-le/data- indsamlingsinstrumenter, som typisk bruges i effektmålinger, og dels vil der blive fokuseret på øvelser i workshoppen, som skal sætte de studerende i stand til at belyse fordele og ulemper ved forskellige måleinstrumenter og den måde de kan an-vendes på.

De studerende bedes læse de to tekster i kompendiet på følgende måde: læs først Sto-rebø &

Damm, skriv refleksioner over teksten ned. Læs derefter Nielsen & Hertz, og skriv så ned hvilke nye perspektiver det evt. har givet.

Hvis yderligere litteratur om emnet ønskes, er de anbefalede titler angivet som supplerende litteratur.

Litteratur:

Storebø, J & Damm, D. (2010): Evidensbaseret praksis og ADHD. I: Psykolog Nyt, nr. 10 Nielsen, J. &Hertz, S. (2010): Den foretrukne viden. I: Psykolog Nyt, nr. 18

Ekeland, T. (2009): Hvad er evidensen for evidensbaseret praksis? I: Grimen, H. & Te-rum, L.

Evidensbaseret Profesjonsutøvelse. Abstract forlag.

Grimen, H. (2009): Debatten om evidensbasering – noen utfordringer. I: Grimen, H. & Terum, L.

Evidensbaseret Profesjonsutøvelse. Abstract forlag.

(13)

13 Murphy, J. J., & Duncan, B. L. (2009): Interventioner i skolen. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Nissen, P. (2011): Fra erfaringsbaseret til evidensinformeret undervisning. I: Kognition &

Pædagogik. 21(79). (S. 62-69).

Nissen, P. (2008): Virker det? Om evidens og effektmåling. Kognition & Pædagogik.

18(67). (S. 36-43).

Nissen, P. (2007): Assessment- & interventionsguide - teori- og evidensbaseret intervention, praksisbaseret evidens og effektmåling. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Nissen, Poul (in press): Thinking Smart: A Model of Effective partnership for Talent Development. Australasian Journal of Gifted Education.

Nissen, P. (2007): Formidling af effektundersøgelser – en vejledning. København. Dansk psykologisk Forlag.

Terum, L. I. & Grimen, H. (2009): Profesjonsutøvelse – kvalitet og legitimitet. I: Grimen, H. &

Terum, L. Evidensbaseret Profesjonsutøvelse. Abstract forlag.

Wampold, B. (2005): Not a scintilla of evidence to support empirically supported treat-ments as more effective than other treatment. I: Norcross, J. C. et al. Evidencebased Practices in Mental Health. Washington, American Psychological Association.

Zachariae, B. (2007): Evidensbaseret psykologisk praksis. Psykolog Nyt 12.

Kl. 10-16.00

Workshop 2: At tolke tællinger, og tælle tolkninger - Mixed methods i mobbeforskning v/ Helle Rabøl Hansen og Inge Henningsen

Mål:

At de studerende får et såvel teoretisk som operativt kendskab til mixed methods her især kombinationer af kvantitative og kvalitative metoder.

Indhold:

Hvad er mixed methods? Og hvilke data får man, når kvantitative og kvalitative metoder krydses og kombineres? Hvad er de historiske, videnskabsteoretiske og pragmatiske begrundede forskelle mellem kvantitative og kvalitative analyser?

Disse spørgsmål gennemgås og forsøges besvaret ved dels teoretisk baserede oplæg, og dels ved gennemgang af analysemateriale fra eXbus-forskningsprojekt om skolemobning. Her trækkes der eksempler fra bearbejdning af spørgeskemaer, kvalitative interviews og observationer fra

lærerværelser og klasseværelser. Der gives eksempler på, hvordan de to metoder kan berige hinanden og øge analysesensivitet på såvel generaliseringer som modsætninger i materialet.

Endvidere inviteres de studerende til kreative overvejelser over, hvordan mixed methods kan anvendes i undersøgelser af special- og socialpædagogiske problemstillinger, som de er interesseret i eller som de allerede har praksiserfaringer med.

Litteraturen læses.

Litteratur:

(14)

14 Henningsen, I. & Søndergaard, D.M. (2000) Forskningstraditioner krydser deres spor. Kvalitati-ve og kvantitative socio-kulturelle empiriske forskningsmetoder i Kvinder, Køn og Forskning, 4, s. 26- 38.

Rabøl Hansen, H. og Henningsen, I (2009). Lærerforståelser om mobning – En lærersurvey i Pædagogisk, Psykologisk Tidsskrift. 01/2010.

Kvale, S. (2005). Interview. Kapitel 5 (s. 68-82). København. Hans Reitzels Forlag.

Hjarvad, S. (1997). Forholdet mellem kvantitative og kvalitative metoder i Nordisk medietids-skrift 2/97.

Onsdag d. 31. oktober 2012

Kl. 10-16.00

Workshop 1: Dokumentlæsning v/Anna Kathrine Frørup Mål:

Målet er, at de studerende får indblik i forskellige dokumentlæsningsteknikker og metoder og bliver i stand til selv at gennemføre dokumentlæsning samt kunne vurdere dokumentlæsnings relevans, muligheder og begrænsninger i konkrete undersøgelser.

Indhold:

Dokumentlæsning kan være en mulig måde at få adgang til viden om praksisfelter, såvel politiske, forvaltningsmæssige og pædagogiske. Dokumentlæsning kan både bygge på en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang som en diskursteoretisk tilgang. Vi skal se på ligheder, forskelle, muligheder og begrænsninger i de forskellige tilgange til tekstlæsning og analyse af dokumenter.

Gør Jer nogle overvejelser omkring det at arbejde med dokumentanalyser. Forsøg at arbejde med nogle af de strategier som er angivet i teksterne, som I skal læse, og prøv på den måde at blive lidt fortrolig med begreber og værktøjer.

Litteratur:

Phillips, Louise & Schrøder, Kim (2005) Diskursanalytisk tekstanalyse. I: Järvinen, Margaretha og Mik-Meyer, Nanna (red)(2005). Kvalitative metoder i interaktionistisk perspektiv.

København: Hans Reitzels Forlag.

Petersen, L. K. (1998): ”Tekst- og diskursanalyse som sociologisk fremgangsmåde“, Dansk Sociologi 2/98.

Järvinen, Margaretha og Mik-Meyer, Nanna (red)(2005). Kvalitative metoder i interaktionistisk perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag (Tedje del: Dokumenter)

(15)

15 KL. 9.15-15.30

Workshop 2: Antropologiske metoder v/ Nana Clemensen og Bjørg Kjær Mål:

Målet med dagen er gennem præsentation af metoder, at den studerende kvalificeres til at kunne træffe begrundede valg om at benytte observation til studier af/evaluering af/ udviklingsarbejde i egen eller andres social/specialpædagogiske praksis; og via ’dagens øvelse’ at den studerende får førstehåndserfaringer med hvad det vil sige at lave en observation i antropologisk forstand.

Indhold:

Dagen vil foregå i en vekselvirkning mellem oplæg og eksempler/drøftelse. Hertil kommer dagens praktiske gruppeøvelse.

Oplæggene på dagen vil vedrøre: 1) Præsentation af nogle af antropologiens faglige diskussioner med henblik på forståelse af produktion af videnskabelig viden på bag-grund af feltarbejdsbaseret forskning, 2) Centrale metodiske aspekter (”håndværket”) ved feltstudier og deltagende observation med henblik på indsigt i antropologisk sy-stematik og indlevelse, 3) Oplæg til observationsøvelse.

4) Øvelse 5) Opsamling.

Undervejs inddrages eksempler fra feltarbejdsbaserede studier.

Læs ovenstående litteratur.

Litteratur:

Eriksen, T. H. (1994). Forskningsprocessen: Hvorfor vi tror at vi vet noe. I: Små steder – store spørsmål Innføring i socialantropologi. Universitetsforlaget Oslo. (S. 31-50).

Wadel, Cato (1991). Fra observasjon til data. I: Feltarbeid i egen kultur. Seek A/S. (S. 75- 96).

Palludan, C. (2003). Er du barn eller voksen? Jeg er forsker. I: Feltarbejde blandt børn Me- todologi og etik i etnografisk børneforskning. Gyldendal Carpe. (S. 113-120).

Gulløv, E. & Højlund, S. (2003). At analysere stedets betydninger. I: Feltarbejde blandt børn Metodologi og etik i etnografisk børneforskning. Gyldendal Carpe. (S. 130-151).

Stokholm, A. & Højlund, S. (2002). Antropologer på børnehjem I: Tidsskrift for socialpæ- dagogik. Nr.10/2002. (S. 5-11).

Torsdag d. 1. november 2012

Kl. 10-16.00

Workshop 1: Biografiske, narrative metoder og praksisfortælling v/Janne Hedegaard Hansen Mål:

(16)

16 Målet er, at de studerende dels opnår viden om den narrative tilgang som grundlag for udforskning af praksis og af professionelles faglige selvforståelse. Dels at de studerende får indblik i metoden narrativ dokumentation, som er en metode til udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis i skoler og institutioner.

Indhold:

Den narrative tilgang til iagttagelse af praksisfelter kan anvendes både som en interventionsmetode i praksisfelter og som praksisforskningsstrategi. Undervisningen vil give indblik i den narrative tilgang som dokumentations- og interventionsmetode og hvordan man kan arbejde med den i praksis som praktiker og med praktikere. Som praksisforskningsstrategi lægger den narrative tilgang vægt på at indfange de professionelles faglige selvforståelse ved at identificere herskende diskurser i praksis samt undersøge den konstruktion af mening og betydning, der finder sted i konkrete møder.

De studerende skal medbringe en fortælling fra egen praksis. På baggrund af litteratu-ren skal den studerende selv vurdere, hvilken slags fortælling, som er relevant at skrive i forhold til den

studerendes praksis/arbejdsområde.

Litteratur:

Pedersen, A.R. (2005): Fortælling som analysestrategi i Åkerstrøm Andersen, N. m.fl.:

Socialkonstruktivistiske analysestrategier, Roskilde Universitetsforlag

Bruner, J. (2004): At fortælle historier. Alinea.

Hansen, J.H. (2009): Narrativ dokumentation, Akademisk Forlag

Kl. 10-16.00

Workshop 2: Kvalitative, semistrukturerede interview og fokusgruppeinterviews v/Bjørg Kjær Mål:

At give de studerende indsigt i hvad der skabes viden om gennem kvalitative forsk-ningsinterviews og fokusgruppeinterviews. Med udgangspunkt i min egen forskning vil jeg illustrere

fokusgruppeinterviewets muligheder og faldgruber.

Indhold:

Sprog og identitet – interviewet som fortælling der legitimerer fortælleren. Sprog og magtudøvelse.

Ud fra et emne/en problemstilling, som du kan tænke dig at arbejde med skal du skrive en overskrift som beskriver hvad du ønsker at undersøge, samt en spørgeliste med konkrete spørgsmål. Du skal skrive ca. en halv side, hvor du overvejer hvad du kan få indsigt i, hvis du bruger spørgelisten 1) i et individuelt interview og 2) i et fokusgruppeinterview. Dit materiale skal bruges i workshoppen, så husk at medbringe det.

Litteratur:

(17)

17 Kvale, S. (2005). Om tolkning af kvalitative forskningsinterviews. Nordisk Pedagogik. Vol.

25, nr. 1. (S. 3-15).

Harder, P. (1980). Møveri. Om at pådutte andre sine egne forudsætninger. I:

Harder & Poulsen (red.). Hvad går vi ud fra? Om forudsætninger i sprog og handling.

Gyldendals sprogbibliotek. (S. 13-26).

Larsson, S. (2005). Om kvalitet i kvalitativa studier. I: Nordisk pedagogik. Vol. 25, nr.

1. (S. 16-35).

Lakoff, G. & Johnson, M. (1980). Metaphors We Live By. The University of Chicago Press.

Chicago and London.

Scheuer, J. (2005). Indgange til samtaler. Samtaleanalyse som konversationsanalyse, dialogisme og kritisk diskursanalyse. Danmark Pædagogiske Universitets Forlag.

Järvinen, M. & Mik-Meyer, N. (2005). Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv.

Interview, observation og dokumentation. Hans Reitzels Forlag.

Dahler-Larsen, P. (2008). At fremstille kvalitative data. Syddansk Universitetsforlag.

Helles, R. & Køppe, S (2005). Kvalitative metoder. I: Collin & Køppe (red.). Humanistisk videnskabsteori. DR Multimedia. (S. 278-302).

(18)

18

Torsdag d. 15. november 2012

Kl. 10-12.30

Fælles forelæsning: Innovation, nye styringsformer, de professionelle og socialt entreprenørskab i den offentlige sektor v/Linda Lundgaard Andersen

Formål:

Målet er at give indblik i styringsformer og udviklingslogikker i den offentlige sektor – med perspektivering ift. det socialpædagogiske og specialpædagogiske felt. Hvad betyder dette for faglighed, ledelse, udvikling og samarbejde mellem professionelle, brugere og ledelse? Samtidig inddrages en ny tendens: det aktuelle fokus på social innovation og socialt entreprenørskab, som kort defineres og eksemplificeres – ligesom det diskuteres hvilke potentialer og problemer dette fænomen rummer.

Indhold:

Modernisering af den offentlig sektor, styringsformer, organisation og ledelse på det social- og specialpædagogiske område med retning mod det sociale entreprenørskab, som historisk set har været en del af de professionelles egen selvforståelse og som i disse år antager nye former – også i mødet med andre sociale entreprenører.

Læsning af de foreslåede kapitler fra to bøger.

Litteratur:

Andersen, L. L. (1999). Facader og facetter. Modernisering og læreprocesser i socialpædagogik og forvaltning. Roskilde Universitetsforlag. Kapitel 1 og 2

Kan købes som E-bog eller som almindelig bog her:

http://www.saxo.com/dk/item/linda-andersen-facader-og-facetter-haeftet.aspx Andersen, L. L., Hulgård, L. og Bager. T. (2010) Socialt entreprenørskab – en introduktion. I

Socialt entreprenørskab. (red) Linda Lundgaard Andersen; Lars Hulgård; Torben Bager. Odense: Syddansk Universitetsforlag, s. 7-17 Kan købes her:

http://www.universitypress.dk/shop/socialt-entreprenoerskab-2762p.html

Andersen, L. L., Fæster, M. & Rosenberg (2010) På vej mod nye horisonter. Innovation i det pædagogiske felt. Nr. 53. København K.: Tidsskriftet Vera, s. 42-47.

Frokost

12.30-13.30

(19)

19 Kl. 13.30-16.00

Forelæsning: Evaluering af udviklingsarbejde – set indefra og udefra – dækkende både mennesker med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser og børne- og ungeforsorgen v/Niels Rosendal Jensen Mål:

Målet er i forlængelse af de øvrige ’vinkler’ på evaluering, dokumentation og evidensbasering at præsentere både interne og eksterne forståelser af, hvordan udviklingsarbejde kan evalueres, hhv.

hvorfor det synes så svært at lære af andres erfaringer

Indhold:

Først gennemgås hovedtræk af tre udviklingsarbejder (Ballerup Kommune, HPA og DHI - det første byggede på et lokalt ønske om at løfte det pædagogiske arbejde med mennesker med udviklingshæmning; det andet var en forskningsbaseret intervention med henblik på at styrke den pædagogiske handlekompetence, og det tredje drejede sig om at evaluere virkningerne af i lokalt forankrede projekter at anlægge en helhedsorienteret indsats) med henblik på at afdække det interne hhv. det eksterne blik på det pædagogiske arbejde. Derefter foretages en sammenlignende analyse af fordele og ulemper ved de tre nævnte eksempler. Afslutningsvis forsøges dette opsamlet i en model.

I rapporten fra Ballerup Kommunes udviklingsarbejde kan fokus være samspillet mellem kommunens intentioner og de praktisk arbejdende pædagogers forståelse og omsætning af disse intentioner.

I HPA-rapporten er fokus udviklingen af socialpædagogisk handlekompetence ud fra en forskningsmæssig kortlægning af særligt vigtige områder for indsatsen (skolegang, venskab og hjemlighed).

I DHI-rapporten er fokus den pædagogiske indsats for unge med særlige behov. Start f.eks. med afsnittet om kompetencefremmende pædagogik og læs derefter afsnittet om læringsmiljøer.

Desuden er det værd at stifte bekendtskab med afsnittet om ordentlige voksne. For at dryppe lidt malurt i bægeret kunne det til sidst være interessant at kigge på vejledning.

Litteratur:

Kofoed, K. og Jensen, N.R. (2009). Organisationsudvikling og socialpædagogisk praksis i bo- og dagtilbud for voksne udviklingshæmmede: en forløbsrapport om et udviklingsprojekt 2008- 2009. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet.

Jensen, N.R. (2009). Handlekompetence i socialpædagogisk praksis på døgninstitutioner.

Lokaliseret: www.dpu.dk/hpa/publikationer

Gudmundsson, G. og Jensen, N.R. (2005). Pædagogik for unge med særlige behov: en

forskningsbaseret udredning om, ’hvad der virker’. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, især kapitel 4, side 81-144.

(20)

20

Fredag d. 16. november 2012

9.30-10.00: Kaffe

10.00-12.30: Fælles forelæsning for alle masterstuderende i aulaen: Til kritikken af den pædagogiske fornuft – om kritikbegrebet generelt og i pædagogisk forskning og praksis i

særdeleshed v/ Jens Erik Kristensen, lektor, lic.phil., Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU, Aarhus Universitet

Mål:

Det er forelæsningens mål at give de masterstuderende indsigt i, hvad ’kritik’ historisk har betydet og betyder i dag. Det er desuden målet at opøve de studerendes evne til at skelne mellem de forskellige kritikformer og -begreber, der har gjort og stadig gør sig gældende i pædagogisk regi.

Indhold:

Forelæsningen vil vise, hvordan og hvorfor kritik idehistorisk set er blevet et forkætret og omstridt begreb. Der peges på 3-4 forskellige idealtypiske traditioner for kritik, der stadig gør sig gældende i dag, men begrunder deres kritiske strategier på forskellig vis. Da pædagogik og pædagogiske forhold altid også handler om at gøre værdier, idealer, ideer, målforestillinger m.v. gældende i praksis med implikationer for denne og for fremtidige generationer, har spørgsmålet om kritik været særligt påtrængende i det pædagogiske felt. Og det er bestemt ikke blevet mindre påtrængende i lyset af, at den pædagogiske forskning og det pædagogiske felt i dag hjemsøges af eksterne værdimæssige (politiske, økonomiske, teknologiske og kulturelle) investeringer som aldrig før – samtidig med, at flere og flere områder af samfundet ’pædagogiseres’. Derfor bl.a. er der brug for en kritik af samtidens pædagogiske fornuft.

Litteratur:

Jens Erik Kristensen (2009): ’Krise, kritik og samtidsdiagnostik’, i Dansk Sociologi nr. 4, 19. årg, januar 2009.

Frokost 12.30-13.30

Kl. 13.30-15.00

Fælles forelæsning: Viden, dokumentation og evidens v/Lejf Moos Mål:

At de studerende erhverver sig indsigt i evaluerings- og dokumentationsteorier og -praksisformer i professionsuddannelser og professioner, herunder i teori om evidensbaseret praksis og dennes historiske, politiske og videnskabelige baggrund.

Indhold:

Der arbejdes med evidensbegrebets opståen og politiske/uddannelsesmæssige brug og med evalueringsforståelser og -former og deres brug.

(21)

21 Læs nedenstående litteratur

Litteratur:

Moos, L., Krejsler, J., Hjort, K., Laursen, P. F., & Braad, K. B. (2005). Evidens i uddannelse?

København, DPU Pres. Side 1-34. (i kompendiet)

Kl. 15-16

Afrunding og evaluering med Anna Kathrine Frørup