1 København, semester F2016
GRUNDLÆGGENDE ORGANISATIONS- OG LEDELSESTEORIER
(15 ECTS)
Master i Ledelse af Uddannelsesinstitutioner
Koordinator:
Professor, Niels Åkerstrøm Andersen na.mpp@cbs.dk
Undervisere:
Professor, Dorthe Staunæs dost@edu.au.dk
Professor, Niels Åkerstrøm Andersen na.mpp@cbs.dk Post.doc. ph.d., Klaus Majgaard kma.om@cbs.dk Adjunkt, Nana Vaaben, nava@ucc.dk
Lektor, Dorthe Pedersen dp.mpp@cbs.dk Lektor emeritus. Finn Hanson. fh.mpp@cbs.dk
I dette andet modul skifter blikket fra at være "udefra og ind" til at være "indefra og ud". Den enkelte organisation gøres til omdrejningspunkt, og verden iagttages gennem organisations- og ledelsesteoretiske briller og i et handlingsperspektiv. Hensigten med modulet er, at give kursisterne en indføring i organisations- og ledelsesteorier, som kan bidrage til, at de kan formulere og belyse centrale problemstillinger og dilemmaer i ledelsespraksis i uddannelsesinstitutioner.
Der rejses spørgsmål som "hvordan kan man forstå organisationer?", "hvordan virker de
forandringsværktøjer og idealer, som man møder og anvender i organisationen?", "hvordan kan man forstå de ofte modsatrettede forventninger der stilles til lederen?” hvordan kan vi håndtere
ledelsesdilemmaer?" I undervisningen fokuseres på organisationsteorier, der kan anvendes til analyse af egen organisation.
2
Imellem samlingerne arbejdes med intermezzo-opgaver. Dette arbejde skaber refleksion og kobler undervisningen til kursisternes praksis.
Modulet har til mål at give kursisterne forståelse for ledelse og organisering samt analytiske og metodiske værktøjer til at lave analyser heraf. På modulet skabes en kobling mellem egen organisation og de gennemgåede teorier. Kursister vil her lære at analysere eget ledelsesrum og konkrete ledelsesudfordringer samt erhverve indsigt i egen ledelses-praksis.
På modul 2 arbejder vi med to former for læring: 1) Undervisning indeholdende præsentation af og øvelser omkring nyere forskning inden for organisation og ledelse, samt 2) opgaveskrivning mellem workshops (gennem modulet arbejder kursisterne aktivt og gentagende med at formulere problem og lave analyseudkast på ledelsesproblemstillinger).
Det forventes, at holdet indvilliger i at behandle de informationer og den viden, de præsenteres for om hinandens organisationer, fortroligt og loyalt.
Kompetencemål:
Efter gennemført modul kan kursisten på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag:
Intellektuelle kompetencer:
Demonstrere færdigheder i at analysere den valgte problemstilling med afsæt i de organisations- og ledelsesteoretiske begreber og metoder, som præsenteres på modulet
Argumentere for sit valg af teoretiske begreber og generelt demonstrere forståelse af de organisations- og ledelsesteoretiske begreber og modeller fra modulet
Faglige kompetencer:
Udvælge og beskrive en empirisk ledelsesproblemstilling fra en af kursisternes institution, gerne egen
Demonstrere færdigheder i at formulere og formidle mulige løsningsmodeller eller præciserede problemformuleringer i relation til den valgte ledelsesproblemstilling
3 Praksiskompetencer:
Analysere modeller og muligheder for forandring, som er relevante i relation til forhandlinger med andre ledelseslag samt i relation til at sætte nye rationaler i disse forhandlinger
Indhold:
Modulet er opdelt i tre workshops.
Workshop I introducerer aktuelle diagnoser af klassiske organisatoriske problematikker.
Workshoppen tager afsæt i klassisk organisationsteori og introducerer derefter fire forskellige benspænd givet af aktuelle diagnoser af organisatoriske problematikker. Vi undersøger komplekse organisatoriske problemstillinger, hvor forskellige idealer og forestillinger om ledelse er i spil.
Formålet er at skabe afsæt for problemformuleringer, der indfanger den aktuelle uddannelsesinstitutions organisatoriske vilkår og udfordringer.
Workshop II arbejder med benspændene Den narrative organisation og Det affektive benspænd.
Benspændet Den narrative organisation tager afsæt i den grundiagttagelse, at organisationer udvikler sig i modsætningsfulde institutionelle kontekster, og undersøger, hvordan narrativer fungerer som aktørernes gentagne forsøg på at skabe og genskabe meningsfulde sammenhænge og kompromisser i modsætningsfulde kontekster for at gøre handling mulig. Det affektive benspænd undersøger, hvordan følelser, affekter, stemninger og fornemmelser altid har været en del af ledelse og organisation. Der præsenteres og diskuteres forskellige affekt-teoretiske tilgange til studiet af, hvordan affekter, følelser og stemninger indgår i ledelse i og styring af aktuelle
uddannelsesorganisationer. Workshoppen afsluttes med en introduktion til kvalitative metoder.
Workshop III beskæftiger sig med organisationen som beslutningskommunikation og organisation, ritualer og leg. Benspændet Organisationen som beslutningskommunikation beskæftiger sig med, hvad der sker med beslutningskommunikation og forventninger til ledelse, når nye idealer om radikal innovation af kerneopgaven og om samskabelse på tværs af grænsen mellem organisation og omverden dukker op. Hvordan forventes offentlige organisationer i dag at genopfinde sig selv, deres ydelse, faglighed og samarbejdsformer? Hvilke modsatte forventninger, kendetegner
ledelsesrummet i uddannelsesinstitutioner? Benspændet Organisation, ritualer og leg tager fat på ritualer og leg i organisationer. Fælles for leg, ritualer, spil og teater er, at der er tale om
4
"indrammede" fænomener, forstået på den måde at deltagerne (som regel da) ved, at inden for denne ramme foregår der noget særligt, som adskiller sig fra det uden for rammen. Man kan også sige at disse ting er en slags "som om". De, der leger, ved godt, at det "bare er leg" og ikke virkelighed - eller gør de nu egentlig altid det? Børnelege plejer at blive afbrudt, når pligten eller virkeligheden kalder - som fx hvis nogen er kommet til skade, eller hvis der er uenighed om reglerne. Men hvad nu hvis det at lege er blevet en obligatorisk del af éns arbejde, er det så stadig bare leg og "som om", og hvordan ved man, om det er alvorligt eller bare for sjov?
Bemærk, at der mellem undervisningsgangene skal afleveres intermezzoopgaver, og at de studerende forventes at læse og kommentere på hinandens opgaver. En del af vejledningstiden bruges af underviserne på at læse og give tilbagemeldinger mellem de tre workshops.
Eksamensformen på modulet er beskrevet i studieordningen som eksamensform 2. Bedømmelse sker med afsæt i de ovenfor nævnte fem kompetencer.
Forberedelse og deltagelse i undervisningen:
Kursisterne forventes generelt at have læst teksterne til undervisningen. Der vil til de enkelte workshops være særlige forberedelsesopgaver, men gennemgående for alle tre workshops er, at kursisterne dels forventes at forholde sig til teksterne på et akademisk niveau, men også at kursisterne forholder sig til, hvordan teksterne knytter an til deres egen praksis.
Da kursisterne mellem workshoppene selvstændigt skal arbejde med skriftlige opgaver, ligger en del af forberedelsen i at læse og reflektere over teksterne samt skriftligt formulere disse refleksioner og deres anvendelighed.
Det forventes, at kursisterne deltager aktivt lyttende, spørgende og diskuterende i undervisningen.
Litteratur:
Litteratur findes i kompendium. Se de enkelte undervisningsgange.
5
Undervisningsplan, MLU F 2016, modul 2
Workshop Dato Tid Indhold Underviser
I Introduktion
til organisations
teori og benspænd 1.-4. februar
Mandag 1.
februar
11.30 – 14.30 Velkomst og introduktion til Modul 2
Hvad er en organisation? Klassisk organisationsteori
Niels Å Andersen Dorthe Pedersen
14.45 – 16.00 Benspænd: Organisationen som beslutningskommunikation
Niels Å Andersen
Tirsdag d. 2.
februar
9.00 – 11.30 Benspænd: Organisation, ritualer og leg
Nana Vaaben 11.40-12.30 Benspænd: Det affektive bespænd Dorthe Staunæs 13.00 – 15.00 Benspænd:
Den narrative organisation
Klaus Majgaard Onsdag d. 3.
februar
9.00-12.00 Fælles øvelse - Gry Worre Hallberg fra Sisters Academy fremlægger case
Gry Worre Hallberg Niels Å Andersen Nana Vaaben Dorthe Staunæs Klaus Majgaard Finn Hansson 13.00-15.00 Fælles øvelse – Ovenstående case
analyseres med afsæt i benspændenes begreber
Niels Å Andersen Nana Vaaben Dorthe Staunæs Klaus Majgaard Finn Hansson
Torsdag d. 4.
februar
10.00-12.30 Fællesforelæsning
13.30-15.00
Opsamling og syntese
Introduktion til problemformulering og intermezzo-opgave
Niels Å Andersen
Intermezzo: Træning af problemformulering. Deadline for egen analyse: 18. februar. Deadline for kollega- tilbagemelding: 24. februar.
II Organisation
som fortællinger
og affektivitet 29. februar -
2. marts
Mandag d.
29. februar
10.00 – 12.30 Benspænd: Den narrative organisation
Klaus Majgaard
13.30 – 16.00 Øvelse med afsæt i begreber om Den narrative organisation
Klaus Majgaard
Tirsdag d.
1. marts
9.00 – 12.00 Benspænd: Det affektive benspænd Dorthe Staunæs
13.00 – 15.00 Øvelse med afsæt i begreber om affektivitet
Dorthe Staunæs
Onsdag d.
2. marts
9.00 – 11.45 Metode Nana Vaaben
12.30 – 15.00 Feed back/opponering på problemformulering
Nana Vaaben Dorthe Staunæs Klaus Majgaard Finn Hansson Intermezzo: Analysere forandringsprojekt. Deadline for udveksling af egen analyse: 7. april. Deadline for opponentindlæg: 14. april!
6 III
Organisation som beslutninger,
ritualer og leg 18. april –
21. april
Mandag d.
18. april
11.30 – 13.00 Benspænd: Organisationen som beslutningskommunikation
Niels Å Andersen
13.45 – 16.00 Benspænd: Organisationen som beslutningskommunikation (fortsat)
Niels Å Andersen
Tirsdag d.
19. april
9.00 – 12.00 Benspænd: Organisation, ritualer og leg
Nana Vaaben
12.45 – 15.00 Øvelse med afsæt i begreber om organisation, ritualer og leg
Nana Vaaben Onsdag d.
20. april
10.00-12.30 Fællesforelæsning 13.30-15.00 Genblik på klassisk
organisationsteori
Dorthe Pedersen
Torsdag d.
21. april
9.00 – 11.30 Metode/problemer i opgaver Feed back/opponering på analyser
Nana Vaaben Dorthe Staunæs Klaus Majgaard Finn Hansson 12.15 – 15.00 Opsamling, afsluttende projekt og
eksamen
Niels Å Andersen
WORKSHOP 1: Organisationsteori og introduktion af de fire benspænd Mandag d. 1. februar – torsdag d. 4. februar 2016
Undervisere: Dorthe Pedersen, Finn Hanson, Niels Åkerstrøm Andersen, Nanna Vaaben, Dorthe Staunæs, Klaus Majgaard.
Sted:
Mandag, tirsdag og onsdag: CBS, KILEN, Kilevej 14, 2000 Frederiksberg C, lokale k150.
Torsdag: AU, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Fælles forelæsning foregår i festsalen, opsamling foregår i lokale A104, som er booket fra 13:30-16:00.
Formål:
Målene for første workshop er, at kursisten på et videnskabeligt grundlag (kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk) kan:
Skelne mellem forskellige idealforestillinger om organisationer, organisatoriske strukturer og kritiske tilgange hertil.
Analysere ud fra forskellige teoretiske konceptualiseringer af organisation, beslutninger, medarbejdere og strategi samt forholde sig til, hvordan dette påvirker den måde,
organisationen ledes på.
7
Analysere hvordan nye betingelser for organisationer medfører krav om fladere organisationer med fokus på uformelle processer som fx kommunikation og affektiv ledelse.
Reflektere over valg af teoretisk perspektiv i organisationsanalyse og metodiske implikationer heraf.
Reflektere over og håndtere arbejdet med problemformuleringen og dennes sammenhæng med den teoretiske værktøjskasse.
Indhold:
Workshop I introducerer aktuelle diagnoser af klassiske organisatoriske problematikker og præsenterer forskellige måder at analysere disse på. Workshoppen tager afsæt i klassisk
organisationsteori og introducerer derefter fire forskellige benspænd givet af aktuelle diagnoser af organisatoriske problematikker. De fire benspænd er: Den narrative organisation, Det affektive benspænd, Organisationen som beslutningskommunikation samt Organisation, ritualer og leg. Vi undersøger komplekse organisatoriske problemstillinger, hvor forskellige idealer og forestillinger om ledelse er i spil. Formålet er at skabe afsæt for problemformuleringer, der indfanger den aktuelle uddannelsesinstitutions organisatoriske vilkår og udfordringer. Vi undersøger på denne måde
komplekse ledelsesmæssige og organisatoriske problemstillinger, hvor forskellige idealer og forestillinger om ledelse er i spil. Formålet er at skabe et reservoir af konkrete og analytisk potente problemformuleringer. På workshoppen er der afsat en hel dag til at omsætte de fire benspænd i analyser af en fælles case.
Litteratur:
Vikkelsøe & Kjær, kapitel 1, S. Clegg: "Organisationsteori - et historisk overblik" (s. 11-22). I Vikkelsøe, S. & P. Kjær (red.) (2014): Klassisk og Moderne Organisationsteori, København:
Hans Reitzels Forlag (K)
Vikkelsø & Kjær, kapitel 2, P. du Gay: ”Bureaukratiet”. (s. 23-46). I Vikkelsøe, S. & P. Kjær (red.) (2014): Klassisk og Moderne Organisationsteori, København: Hans Reitzels Forlag (K) Vikkelsø & Kjær, kapitel 11,J. Strandgaard Pedersen: ”Institutionel teori”. (s. 233-356). I
Vikkelsøe, S. & P. Kjær (red.) (2014): Klassisk og Moderne Organisationsteori, København:
Hans Reitzels Forlag (K).
Andersen, Niels Åkerstrøm (2001) Beslutningens ubesluttelighed. Nordiske Organisasjonsstudier, 3(2), s. 39-62. (K)
Kemp, Peter (1996), Kapitel 3 “Fortællingens forudforståelse” I Peter Kemp, Tid og fortælling:
Introduktion til Paul Ricoeur. Aarhus: Aarhus Universitetsforlag
8
Staunæs, D. & J. Pors (2015). Thinking educational policy and management through (frictional concepts of) affects. I
Supplerende litteratur:
Vikkelsø & Kjær, kapitel 3, P. Kjær: ”Scientific Management”. (s. 47-66). I Vikkelsøe, S. & P.
Kjær (red.) (2014): Klassisk og Moderne Organisationsteori, København: Hans Reitzels Forlag.
Forberedelse til undervisningen:
Kursisterne skal forberede den udleverede litteratur ved at læse den grundigt og overveje, hvorvidt og hvordan de forskellige perspektiver kan bruges produktivt på deres egen organisation.
WORKSHOP 2: Organisation som narrativer og affektivitet Mandag d. 29. februar - onsdag 2. marts, 2016
Underviser: Klaus Majgaard, Dorthe Staunæs, Nana Vaaben
Sted:
Mandag: CBS, Kilen, Kilevej 14, 2000 Frederiksberg C, lokale K143 Tirsdag: CBS, Kilen, Kilevej 14, 2000 Frederiksberg C, lokale K150
Onsdag: CBS, Dalgas Have, Dalgas Have 15, 2000 Frederiksberg, lokale DSØ071 samt om eftermidagen grupperummene DSØ058, DSØ060 og DSØ061
Formål:
Målene for anden workshop er, at kursisten på et videnskabeligt grundlag (kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk) kan:
Tænke organisationsbegrebet så bredt og fleksibelt, at teorier om narrativitet bliver relevante for at forstå samspillet mellem organisation og læring.
Identificere forskellige tilgange til analytisk at forstå affektiv ledelse og organisering.
Anvende de præsenterede begreber analytisk og diskutere deres udsigelsesfelt.
Indhold:
Workshoppen går i dybden med to af modulets fire benspænd: Den narrative organisation og Det affektive benspænd. Workshoppen afsluttes med en introduktion til kvalitative metoder.
Den narrative organisation:
9
I dette benspænd tager vi afsæt i den grundiagttagelse, at organisationer udvikler sig i
modsætningsfulde institutionelle kontekster. Der er altid mange forskelligartede krav og mange forskellige måder at skulle legitimere sig på. Basalt set kan en organisation ses som et netværk af rutiner, der udgør kompromisser - altså historisk begrundede måder at håndtere modsatrettede krav.
Når forandringer indtræffer, afstedkommer det et opbrud i disse kompromisser, og spændingerne mellem modsatrettede krav og rationaler bryder op. Narrativer er aktørernes gentagne forsøg på at skabe og genskabe meningsfulde sammenhænge og kompromisser i modsætningsfulde kontekster for at gøre handling mulig. I den narrative praksis bevæger vi os således i et kredsløb, hvor hidtidige meningsfulde sammenhænge går i stykker og ”repareres” gennem nye fortællinger. På workshoppen vil den grundlæggende opfattelse af institutionelle modsigelser og deres mediering blive belyst med hjælp fra Seo & Creed (2002). To sider af den narrative mediering vil blive belyst:
dels brugen af metaforer til at strukturere tid og rum (Lakoff & Johnson, 2002), dels modsigelsernes udfoldelse som drama med forskellige typer plot: romance, komedie, tragedie og satire (Pedersen, 2004). Dette lægger op til at analysere skabelsen af handlerum gennem hhv. metaforanalyser og plotanalyser. Endvidere skal vi undersøge en række balancer, som kendetegner virksomme
organisatoriske narrativer, f.eks. balancen mellem kontinuitet og fornyelse (Barry & Elmes, 1997)
Det affektive benspænd
Følelser, affekter, stemninger og fornemmelser har altid været en del af ledelse og organisation. I de senere år er der fremkommet en række teorier og praksisser, der aktivt og strategisk bruger
følelserne som ledelsesredskab, og hvor orkestreringen af stemninger og fornemmelse ses som middel til at nå bestemte mål. Vi kender det fx i tilgange som anerkendende ledelse og
transformative ledelse, vi ser det i UVM’s foldere, der opfordrer til ledelse af engagement og motivation, ligesom vi ser spor af affektiv ledelse i en række organiseringsformer, hvor dosseringen af tid, energi og rytme er afgørende. Endelig synes en række styringstiltag at være affødt af
affektive processer. PISA-chokket og den efterfølgende reformering af skolen er blot et af mange eksempler. I denne session præsenteres, diskuteres og eksperimenteres der med udvalgte begreber vedr. affektiv ledelse, styring og organisering. Vi ser på hvad forskellige affekt-analytiske tilgange og begreber giver os mulighed for at få øje på i aktuelle ledelsespraksisser i
uddannelsesorganisationer, som fx ledelse af selvledelse og miljøledelse.
Metode
Endelig giver workshoppen også en introduktion til centrale metodiske spørgsmål i studiet af organisation og ledelse. I denne lektion skal vi arbejde med metode, og det er slet ikke så kedeligt
10
eller uvigtigt, som det måske kan lyde. Den centrale pointe er, at de valgte teorier og metoder i et projekt skal "passe sammen". Vil man fx gerne arbejde med en narrativ tilgang, kan det være hensigtsmæssigt at vælge en metode, hvor man får adgang til noget, som nogen har formuleret. Vi kommer også til at tale om analyseprocessen, og om hvordan forskellige analytiske blikke kan "få øje på" noget forskelligt, selvom de kigger på den samme empiri. På den måde kan man betragte både de metoder, man bruger til at skaffe empiri, og de teorier, man bruger til at analysere med, som en slags "værktøjer", der skal vælges med omhu og en god portion sund fornuft.
Litteratur:
Den narrative organisation:
Barry, D., & Elmes, M. (1997). Strategy retold: Toward a narrative perspective of strategy discourse. Academy of Management Review, 22(2), 429–452.
Lakoff, G., & Johnson, M. (2002). Kapitel 1,2, 3 og 4 i Hverdagens metaforer. Hans Reitzel.
Pedersen, A. R. (2004). Forandring som fortælling. En narrativ analyse af en organisatorisk forandring i sundhedssektoren. In S. Kjærbeck (Ed.), Historiefortælling i praktisk
kommunikation (pp. 79–98). Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag/Samfundslitteratur.
Seo, M.-G., & Creed, W. E. D. (2002). Institutional Contradictions , and Institutional Change : a Dialectical. Academy of Management Review, 27(2), 222–247.
Det affektive benspænd:
Bjerg, H. & D. Staunæs (2011). Anerkendende ledelse og blussende ører. I Juelskjær, M. et al.
(2011). Ledelse af det uddannelse. At lede det potentielle. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
(p. 207-234).
Bjerg, H. & D. Staunæs (2015). Det forsvundne frikvarter. At lede efter læring i mellemrummene. I Bjerg, H. & N. Vaaben (red.). At lede efter læring. Ledelse og organiseringer i den
reformerede skole. Frederiksberg: Samfundslitteraur. (p. 233-254)
Bjerg & N. Vaaben (2015) Striden om tiden. Når tidsstyring griber ind i professionelles motivation og selvforståelse. I Bjerg, H. & N. Vaaben (red.). At lede efter læring. Ledelse og
organiseringer i den reformerede skole. Frederiksberg: Samfundslitteraur. (p. 319-338)
Metode:
Staunæs, Dorthe og Jette Kofoed (2014)“Kapitel 6: Visuel metode som affektivt “Wunderkammer”
i: Tanggaard, Lene, Frederik Thuesen og Kathrine Vitus (red.): Konflikt i kvalitative studier.
Hans Reitzels Forlag. Side 143-171.
Bauer, Martin (1996) The Narrative Interview: Comments on a technique for qualitative data collection. London School of Economics and Political Science, Methodology Institute, Papers
11 in Social Research Methods, Qualitative Series no. 1.
Vaaben, Nana (2007) “Fans af Bruce: Socialiteten omkring en stjerne” i: Sjørslev, Inger (red.):
Scener for Samvær: Ritualer, Performance og Socialitet. Aarhus Universitetsforlag. Side 163- 177.
Forberedelse til undervisningen til workshop 2:
Kursisterne skal forberede den udleverede litteratur og overveje, hvordan denne kan bringes i spil i forhold til at forstå aktuelle udfordringer i egen organisation. De studerende skal skrive en
intermezzoopgave samt give kollegatilbagemelding på opgaver. Intermezzo-opgaven stilles på workshop 1 og handler om, med afsæt i den fælles case som er blevet behandlet på workshop 1, at træne evnen til at formulere problemstillinger.
Intermezzo-opgave: Arbejde med problemformulering med afsæt i den fælles case, der blev behandlet på workshop 1.
Med afsæt i den fælles case formuleres mulige problemstillinger samt begrundelser for disse.
Øvelsen går på at omsætte modulets begreber og analytikker til analytiske problemstillinger.
Formålet med øvelsen er, at kursisterne kommer godt i gang med at tænke konkret, analytisk med begreberne i forhold til en empirisk problemstilling. Man skal samtidigt give feedback til andres problemformulering.
(Deadline for udveksling af egen problemformuleringsudkast (1-2 sider) : 18. februar) (Deadline for (kollegatilbagemelding (1 side eller kommentarer direkte i tekst): 24. februar) Dokumenter uploades på blackboard.
Husk:
Filnavn for problemformulering skal indeholde forfatterens navn. Besvarelsen skal indeholde (ud over de 1-2 sider) forside med eget navn og opponentnavn.
Filnavn for kollegatilbagemelding skal indeholde både eget navn og kollegas navn. Besvarelsen skal have en forside med navne på forfatter og kollegatilbagemelder.
WORKSHOP 3: Organisation som beslutningskommunikation, ritualer og leg Mandag d. 18. april – torsdag d. 21. april, 2016
Undervisere: Niels Åkerstrøm Andersen, Nana Vaaben, Dorthe Pedersen
12 Sted:
Mandag og tirsdag: CBS, Kilen, Kilevej 14, 2000 Frederiksberg C, lokale K150
Onsdag: AU, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV. Fælles forelæsning foregår i festsalen, opsamling foregår lokale A104, som er booket fra 13:30-16:00.
Torsdag: CBS, Kilen, Kilevej 14, 2000 Frederiksberg C, lokale K150 samt om eftermiddagen grupperummene K242, K243 og K244
Formål:
Målene for tredje workshop er, at kursisten på et videnskabeligt grundlag (kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk):
Beskrive multiple forventninger til lederen.
Løfter sin analytiske formåen gennem øvelse i at identificere multiple forventninger til ledelse og se disse i forhold til eget lederskab.
Analyserer samspillet mellem organisatorisk situation og person, samt udforsker ledelsesmulighederne i de pågældende situationer.
I sidste del af workshoppen diskuteres, hvordan den enkelte kursist kan komme videre i praksis, i mini-projektet og i forberedelserne til eksamen. Formålet med dette er at forberede kursisten på transitionen af den undervisningskontekstualiserede viden til andre kontekster.
Indhold:
Workshoppen går i dybden med modulets sidste to benspænd: Organisation som
beslutningskommunikation og Organisation, ritualer og leg. Workshoppen indeholder derudover en session, der giver et tilbageblik på den klassiske organisationsteori set i lyset af benspændene.
Organisation som beslutningskommunikation:
Første del af denne session beskæftiger sig med beslutningens ubeslutsomhed. Hvad er
beslutningens kommunikationsform, og hvordan ser verden ud, hvis man anskuer den gennem beslutningens blik? Anden del ser på, hvordan beslutningens form sættes på spil igennem
forvaltningens udvikling. Eksempelvis hvordan beslutningen i 60erne går anden orden og bliver til planlægning - planlægning forstået som en beslutning om præmisser for senere beslutninger. I 80erne sættes beslutningens form på spil igennem strategisk supervision som en slags tredjeordens beslutning. Og endelig med diskursen om radikal innovation får vi potentialisering som en fjerde ordens beslutning, der nægter at være en beslutning. Hvordan sætter innovationsdiskurser en særlig spænding mellem ledelse som det at reducere kompleksitet og det at åbne og accelerere
kompleksitet? Hvordan forventes offentlige organisationer i dag at genopfinde sig selv, deres ydelse, faglighed og samarbejdsformer?
13 Organisation, ritualer og leg
Benspændet Organisation, ritualer og leg tager fat på ritualer og leg i organisationer. Fælles for leg, ritualer, spil og teater er at der er tale om "indrammede" fænomener, forstået på den måde at
deltagerne (som regel da) ved, at inden for denne ramme foregår der noget særligt, som adskiller sig fra det uden for rammen. I denne session går vi i dybden med rammer, ritualer og leg. Vi kommer både til at se på nogle klassiske teorier om rammer (Bateson 2000) ritualer og leg (Turner 1982), og vi kommer til at læse nogle tekster om, hvordan en sådan tænkning kan hænge sammen med
organisering (Andersen 2008, Knudsen 2010). En af pointerne er, at hvis industrisamfundets skarpe skel mellem arbejde og fritid er ved at forsvinde, hvordan finder vi så ud af, hvornår noget er
frivilligt, og hvornår det er obligatorisk, og hvad nu hvis det ikke er nogen af delene? Dernæst vil vi bruge teorierne om rammer, ritualer og leg til at analysere en konkret case.
Litteratur:
Organisation som beslutningskommunikation:
Andersen, Niels Åkerstrøm og Justine Grønbæk Pors (2014). Kapitel 1, ”Fremtidens fremtid” i Andersen, Niels Åkerstrøm og Justine Grønbæk Pors, Velfærdsledelse. Mellem styring og potentialisering. København: Hans Reitzels forlag.
Andersen, Niels Åkerstrøm og Justine Grønbæk Pors (2014). Kapitel 3 ”Opkomsten af en potentialitetsforvaltning” i Andersen, Niels Åkerstrøm og Justine Grønbæk Pors, Velfærdsledelse. Mellem styring og potentialisering. København: Hans Reitzels forlag.
March, James (1995). ”Hvordan beslutninger bliver til i organisationer” I March, J. Fornuft og forandring. Frederiksberg: Samfundslitteratur. (K)
Organisation, ritualer og leg:
Andersen, Niels Åkerstrøm (2008) “Sidste kapitel/konklusion” i, Legende magt, Hans Reitzels forlag. S.192-201.
Bateson, Gregory (2000) “A theory of play and Fantasy” i Bateson, Gregory, Steps to an Ecology of Mind. London, University of Chicago Press.
Knudsen, Hanne (2010): Kap. 10 ”Ansvarsspillet”. i Knudsen, Hanne, Har vi en aftale, Frederiksberg, Samfundslitteratur.
14 Supplerende litteratur:
Turner, Victor (1982) “Liminal to Liminoid, i Play, Flow, and Ritual: An Essay in Comparative Symbology” in: From Ritual to Theatre: The Human Seriousness of Play, P.A.J. Publications, New York.
Forberedelse til undervisningen til workshop 3:
Kursisterne skal forberede den udleverede litteratur. Litteraturstudiet skal konkret anvendes til at arbejde videre med og præcisere den organisationsanalyse, som kursisterne ønsker at arbejde videre med.
Intermezzo-opgave: Problemstilling og indledende analyse af egen organisation
Til workshop 3 skal kursisterne arbejde videre med teorierne, der er blevet arbejdet med på 1. og 2.
workshop frem mod miniprojektet. Kursisterne formulerer en problemstilling og optegner analytiske muligheder.
Kursisterne opdeles i grupper med opponent som i første intermezzo. Omfang af analysen 5-7 sider, og omfanget af opponentindlæg ca. 1 side. Opgaveformuleringen gives på 2. workshop.
(Deadline for udveksling af egen analyse: 7. april) (Deadline for opponentindlæg: 14. april.)
15
FÆLLESFORELÆSNINGER I FESTSALEN PÅ DPU
Titel: Fællesforelæsning: Tværfagligt samarbejde?
Dato og tidspunkt: 04.02.2016
Kl. 9.30-10.00 Der serveres morgenkaffe foran festsalen
Kl. 10.00-12.30 Fællesforelæsningen: Tværfagligt samarbejde?
Kl. 12.30-13.30 Der serveres frokost i aulaen, campus Emdrup Sted: Festsalen
Underviser: Lektor Lotte Hedegård-Sørensen DPU, Aarhus Universitet Indhold:
Fællesforelæsningen præsenterer forskellige definitioner på tværfagligt samarbejde: Tværsektorielt samarbejde, tværfagligt samarbejde, tværprofessionelt og flerfagligt samarbejde. Det store politiske og faglige fokus på tværfagligt samarbejde i velfærdsprofessionerne diskuteres som en del af en
styringsstrategi. Samtidig indkredses samarbejde mellem fagpersoner som flerfagligt samarbejde, sådan som det kommer til syne i egen empiriske forskning. Det flerfaglige samarbejde er her en form for samarbejde, hvor samarbejdet udgøres af forskellige fagligheder, der løse den samme opgave og som sammen skaber en ny faglighed. Endelig præsenteres praksisfortællinger som metode, der støtter flerfagligt samarbejde og fælles problemidentifikation, problemløsning og evaluering.
Litteratur knyttet til undervisningen:
Hedegaard-Sørensen, Lotte & Hedegaard Hansen, Janne (2016). Flerfaglighed som forudsætning for udvikling af inkluderende læringsmiljøer. I: Hamre & Larsen (red.) Inklusion og eksklusion – i det tværprofessionelle samarbejde. Frydendal. In press.
Forberedelse til undervisningen:
Læs teksten, der bliver lagt på Blackboard.
Titel: Fællesforelæsningen: Professionel eller kompetencenomade?
Dato og tidspunkt: 20.04.2016
Kl. 9.30-10.00 Der serveres morgenkaffe foran festsalen
Kl. 10.00-12.30 Fællesforelæsningen: Professionel eller kompetencenomade?
Kl. 12.30-13.30 Der serveres frokost i aulaen, campus Emdrup Sted: Festsalen
Underviser: Lektor John Benedicto Krejsler, DPU, Aarhus Universitet
Indhold:
Denne fællesforelæsning har som mål at problematisere, i hvilket omfang det overhovedet er frugtbart at forstå det, der i disse år sker med erhvervsgrupper som lærere, pædagoger, sygeplejersker m.m. som professionalisering.
Gør forandringerne i omverdensbetingelserne for disse erhvervsgrupper i form af blandt andet
globalisering, moderniseringen af den offentlige sektor og en gennemgribende individualisering på alle niveauer i samfundet det i stigende grad misvisende at tale om professioner og professionalisering?
For at kunne se det nye, der sker i relation til de omtalte erhvervsgruppers vilkår, og for ikke for entydigt at blive indfanget af professionsterminologiens tryllekreds, foreslår jeg, at vi opstiller en skala med to yderpunkter, når vi søger at indkredse, hvor de omtalte erhvervsgrupper befinder sig og hvor de er på vej hen. I den ene ende af skalaen taler vi om professioner og professionalisering. I den anden ende foreslår jeg, at vi indtil en mere passende terminologi bliver udviklet, kunne tale om
kompetencenomader.
En forudsætning for at kunne foretage denne problematiserende analyse og kritik er indsigt i
professionssociologiens grundlæggende bestemmelser af, hvad en profession er, samt kobling af dette
16
til en samtidsdiagnostisk fastlæggelse af de vilkår for lærer-, pædagogarbejde m.m., som en kritik af professionsbegrebet må sættes op imod.
Litteratur knyttet til undervisningen:
1. Krejsler, J.B. (2011). Om professionalisering som legitimering: fire argumenter til en
konstruktiv ’professions’-forståelse. I: Professionernes sociologi og vidensgrundlag. Red. M.B.
Johansen & S.G. Olesen. Aarhus: ViaSystime.
2. Krejsler, J. B. (2011). Kompetencenomaden udfordrer den professionelle lærer. In B. Ryberg (Ed.), Læringens perspektiv: Udfordringer til ledelse og undervisning (Festskrift til Mads Hermansen) (pp. 41-57). København: Akademisk Forlag.
Forberedelse til undervisningen:
Som forberedelse til undervisning bedes den studerende overveje følgende spørgsmål:
1. Hvorledes forstår du, hvad en profession er samt hvori professionelt arbejde består? (skriv 3 karakteristika, og anvend gerne lærer, pædagog eller en anden profession for at få
kontekstualiseret dine overvejelser)
2. Hvilke udfordringer ser du som de mest centrale, som lærer-, pædagog-, eller sygeplejeerhvervet m.m. står over for, hvis de vil anerkendes som profession under de aktuelle vilkår for deres arbejde? (fokuser på en af disse professioner i dine overvejelser)
3. Overvej hvorvidt det stadig giver mening at tale om professioner i dag… Hvad taler for…. Og hvad taler imod?
