• Ingen resultater fundet

Modul 3 (15 ECTS)

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Modul 3 (15 ECTS)"

Copied!
24
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

1 København, efteråret E2014

Modul 3 (15 ECTS)

Specialpædagogikkens institutionelle og organisatoriske perspektiv Master i specialpædagogik

Koordinator:

Bjørg Kjær (hbak@dpu.dk)

Undervisere:

Lektor emeritus, Kasper Kofod Forsker Bjørg Kjær (hbak@dpu.dk) Lektor Maya Thisted, KVUC

Lektor Janne Hedegaard Hansen (jhh@dpu.dk) Lektor Lotte Hedegaard-Sørensen (lohes@dpu.dk) Partner Jakob Wandall, Nordic Metrics

Ph.d.-stipendiat Charlotte Riis Jensen (chrj@dpu.dk) Lektor Tine Fristrup (fristrup@dpu.dk)

Adjunkt, ph.d. Helle Rabøl Hansen (hrh@dpu.dk)

Cand. stat., seniorforsker Inge Henningsen (inhe@dpu.dk) Postdoc. Camilla Brørup Dyssegaard (cbd@dpu.dk) Adjunkt, ph.d. Christian Sandbjerg Hansen (csh@dpu.dk ) Adjunkt, ph.d. Anna Kathrine Frørup (anka@dpu.dk) Professor emeritus John Mcleod, Abertay Univesity, UK Lektor Jeanette Magne (jema@dpu.dk)

Formål:

Modulet giver indblik i organisationsteoretiske og institutionskulturelle perspektiver på specialpæ- dagogik i teori og praksis. Der arbejdes med organisationsmodeller og forvaltningsmæssige proces- ser, samt deres betydning for specialpædagogiske problemforståelser og løsningsstrategier. Modulet har endvidere fokus på dokumentations- og evalueringsmetoder, udvikling og innovation, samt pro- fessionel identitet og tværfagligt samarbejde i relation til specialpædagogik i teori og praksis.

(2)

2 Kompetencemål:

Viden og forståelse:

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, refleksivt, analytisk teoretisk og empirisk funderet grundlag:

- demonstrere overblik over og indsigt i organisationer og organiseringers betydning for specialpæ- dagogisk praksis

- demonstrere overblik over og indsigt i institutionskulturelle betingelser for specialpædagogisk praksis

Færdigheder:

- analysere og vurdere politiske og forvaltningsmæssige processer/beslutninger og deres konsekven- ser for specialpædagogisk praksis

- vise indsigt i og anvende metoder til udforskning af egen og andres specialpædagogiske praksis

Kompetencer:

- udføre evaluerings- og dokumentationsarbejde i det specialpædagogiske felt - anvende metoder til udvikling og kvalificering af specialpædagogisk praksis

Indhold:

Organisationsteoretiske og institutionskulturelle teorier og forståelser, samt deres betydning for det specialpædagogiske praksisfelt og dets organisering, problem- og løsningsforståelse. Udviklings- og evalueringsmetoder til brug for konsultativt arbejde med henblik på udvikling og kvalificering af det specialpædagogiske genstandsfelt.

Modulet er bygget op af følgende tematikker:

- Kultur, organisation og ledelse

- Velfærdsstatens forvaltningsstruktur og organisering, dens logik og funktionsmåde - Konsultation, udvikling, kvalificering og evaluering

- Videnspolitik, evidens og effekt.

Undervisningsformer:

Seminarer, vejledning, selvstudium

Eksamen:

Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination. Indleveret skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsider efterfulgt af mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Her behandles en problemstilling, som de(n) studerende har formuleret og som er godkendt af eksami- nator. Udarbejdes den skriftlige opgave af en gruppe øges sideantallet (to studerende: 20 normalsi- der; tre studerende: 25 normalsider). Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af opga- ven og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen.

Yderligere oplysninger om eksamen kan findes i Studieordningen for Master i specialpædagogik:

https://mit.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOr dningId=2262&sprog=da

(3)

3 Praktiske informationer:

Grundbøger til faget udleveres, mens kompendiet skal købes. Se nærmere her: studeren- de.au.dk/artsmaster

Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 Køben- havn NV. Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen http://studerende.au.dk/arts/ under

”Undervisning” og ”Timeplaner” (tidligst i juli måned).

Grundbog:

Dahler-Larsen, P. (2009): Kvalitetens beskaffenhed. Syddansk Universitetsforlag.

Mejlby, P., Nielsen, K. U. & Schultz, M. (2008): Introduktion til organisationsteori – med ud- gangspunkt i Scotts perspektiver. Samfundslitteratur.

Øvrig litteratur (Kan findes i kompendiet):

- Kofod, K.K. (2005). Organisering og ledelse i socialpædagogiske institutioner. Tidsskrift for Socialpædagogik, nr. 16, s. 36-46.

- Olesen, J., Palludan, C. & Lohmann (2007): ”Loven om pædagogiske læreplaner i net- værksperspektiv”. I: Når loven møder børns institutioner. Danmarks Pædagogiske Universi- tetsforlag.

- Kjær, B. (2007): ”Børn med behov for en særlig pædagogisk indsats”. I: Når loven møder børns institutioner. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.

- Kjær, B. (2007): ”Sårbare børn og deres familier”. I: Individ, institution og samfund. Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen red. Kroghs Forlag/Dafolo

- Kjær, B. (2004): ”Den lille forskel? Om pædagogmedhjælperes billeder af os og dem. For- tællinger og forhandlinger om arbejdsmæssig identitet”. I: Petersen og Bayer (red.): Midt imellem. Fortællinger om pædagogmedhjælperes arbejdsliv. Forlaget Børn og Unge.

- Forchhammer, Hysse(2001)Interviewet som handlesammenhæng. In Nordiske Udkast, nr. 1, 2001, Dansk Psykologisk Forlag.

- Bourdieu, Pierre in Livshistorieforskning og kvalitative interview(2007). (Red.) Petersen, Karina Anna, m.fl.

- Pedersen, O.K. (2011): Konkurencestaten, kap. 7 og 8 (s. 205-275)

- Andersen, N.Å. (2003): Borgerens kontraktliggørelse, kap. 4, 5, 6 og 7 (s. 88-141)

- Christen, J.G., Christiansen, P.M. & Ibsen, M. (2011): Politik og forvaltning, hans Reitzels Forlag (s. 111-129, 159-182)

- Hedegaard-Sørensen, L. (2013) Samarbejdets kunst, DPT, nr. 4.

- Barth, F. (2004). Manifestation og proces. Det blå bibliotek. (S. 9-45, s. 88-105).

- Barr, R. B., & Tagg, J. (1995). From teaching to learning—A new paradigm for undergrad- uate education. Change: The magazine of higher learning, 27(6), 12-26 (Kan hentes her:

http://websvr.smith.edu/deanoffaculty/Barr%20and%20Tagg%201995.pdf )

- Education, Testing, and Validity: A Nordic Comparative Perspective, chapter 8 in Chatterji, M. (2013). Validity and Test Use: An International Dialogue on Educational Assessment,

(4)

4

Accountability and Equity. Emerald Group Publishing Limited. (Kan hentes her:

http://nordicmetrics.com/Chapter%208_A%20Nordic%20Comparative%20Perspective.pdf) - Tanggaard, L og Emholt, C. (2006) Bevægelsen mod konsultative praksisformer i PPR –

problemer og dilemmaer belyst gennem empiriske studier, PPR, nr. 5, 2006

- Nielsen, H. W. (2011) PPR og den inkluderende skole, 2011. Pæd. Psyk. Tidsskrift årg. 48.

nr 3 s. 258 – 267

- Nielsen, Lise R. (2008) Problematiske eller anerkendt; Pæd. Psyk. Tidsskrift, 45. årgang, 5- 6 2008.

- Quvang, C. & Willumsen, J. (2007). Udfordringer for den inkluderende lærer? Statusrap- port. Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion. UCVEST & UCC

- Mejlby, Peter; Nielsen, Kasper Ulf & Schultz, Majken (red.) (2008): Introduktion til organi- sationsteori – med udgangspunkt i Scotts perspektiver, Samfundslitteratur.

- Martin, Joanne (2004): Research Paper No. 1847: Organizational Culture, Research Paper Series, Standford Graduate School of Business, March 2004.

- Hansen, Steen Juul (2009): Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisations- teori. VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Århus, Social skriftserie Social- rådgiveruddannelsen i Århus, nr. 12. Downloades på:

http://www.viauc.dk/socialraadgiver/Documents/F%C3%A6lles%20indhold%20til%20genb rug/Social%20Skriftserie/Skriftserie%2012%20organisationsteori.pdf

- Henningsen, I. & Søndergaard, D.M. (2000) Forskningstraditioner krydser deres spor. Kva- litative og kvantitative socio-kulturelle empiriske forskningsmetoder i Kvinder, Køn og Forskning, 4, s. 26-38.

- Rabøl Hansen, H. og Henningsen, I (2009). Lærerforståelser om mobning – En lærersurvey i Pædagogisk, Psykologisk Tidsskrift. 01/2010.

- Nielsen, V.L. (2011): Implementeringsteori. I Berg-Sørensen, A., Grøn, C.H. & Hansen, H.F. (2011): Organiseringen af den offentlige sektor, Hans Reitzels Forlag (s. 319-356) - Hansen, H.F. (2011): Styringsteori. I Berg-Sørensen, A., Grøn, C.H. & Hansen, H.F. (2011):

Organiseringen af den offentlige sektor, Hans Reitzels Forlag (s. 229-244) - Hansen, J.H. (2009): Narrativ dokumentation, Akademisk Forlag (s. 9-49)

- Doel, M. & Shardlow, S.M. (2005): Modern Social Work Practice: Teaching and learning in Practice Settings. Brookfield, VT, USA: Ashgate Publishing Group.

- Hamersley, M. (2007): Educational Research and Evidence-based Practice. London, Sage.

- Timperley, T. (2011): Realizing the Power of Professional Learning. Open University Press.

- Bourdieu, Pierre et al. (2007 [1993]): “Forståelse”. I: Glasdam, Stinne, Karin Anna Peder- sen, Vibeke Lorentzen (red.): Livshistorieforskning og kvalitative interviews, s. 52-78. Vi- borg: Forlaget PUC.

- Hansen, Christian Sandbjerg (2011). At gøre en forskel. Socialt arbejde, socialarbejdere og marginaliserede børn og unge, 1945–. Ph.d.-afhandling, afdeling for pædagogik, Køben- havns Universitet. Del V: Socialarbejderen og staten.

- Hansen, Christian Sandbjerg Hansen (2014): ”At være i mellem. Om socialarbejderens fag, identitet og klasse”. I. C.S. Hansen (red.): Socialt rum, symbolsk magt. Bourdieuske per- spektiver på klasse, s. xx-xx. København: Forlaget Hexis.

- Phillips, L. & Schrøder, K. (2005). Diskursanalytisk tekstanalyse. I: Järvinen, M. & Mik- Meyer, N. (red). Kvalitative metoder i interaktionistisk perspektiv. København. Hans

(5)

5 Reitzels Forlag. (S. 275-202).

- Petersen, L. K. (1998). Tekst- og diskursanalyse som sociologisk fremgangsmåde.

Dansk Sociologi 2/98.(S. 40-59).

- McLeod, J. (2011) Qualitative Research in Counselling and Psychotherapy. London: Sage - McLeod, J. (2013) Qualitative research: methods and contributions. In M.J. Lambert (ed.)

Bergin and Garfield's Handbook of Psychotherapy and Behavior Change, 5th edn (pp. 49- 84). New York: Wiley

- Carlsson, M. og Hyrve, G. (2012) Evaluering indenfor sundhedspædagogik og sundheds- fremme. I:

- Simovska, V, og Jensen, M.J. (red.). Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. Gads forlag, s.

265-280.

- Borgnakke, K. (2008) Evalueringsstrategier – i den pædagogiske kontekst. I: Borgnakke (red.) Evalueringens spændingsfelter. Kbh.: Klim, s. 9-66.

- Simovska, v. (2012): Deltaggelse et nøglebegreb, princip og strategi inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme. I: Simovska, v. & Jensen, JM (red.):

Sundhedspædagogik i Sundhedsfremme, Gads Forlag, s. 85 - 105

(6)

6 Undervisningsplan – oversigt

Dato Underviser Emne

1. seminar

Tirsdag 2. september, 10-16 Kasper Kofod Modernisering i den offentlige sektor: styringsformer, organi- sation og ledelse

NN Institution, organisation og

kultur: introduktion til modulet

Onsdag 3. september, 10-16 NN Professionel identitet og pæda-

gogisk arbejde i kulturelt per- spektiv

Maya Thisted Forforståelser. Med TV-glad som case.

2. seminar

Torsdag 18. september, 10-16 Janne Hedegaard Hansen Velfærdsstatens forvaltnings- struktur og organisering, dens logik og funktionsmåde.

Lotte Hedegaard-Sørensen En socialantropologisk forstå- else af flerfagligt samarbejde.

Fredag 19. september, 10-16 Jakob Wandall Læring som uddannelsessy- stemets paradigme.

Charlotte Riis Jensen og Lotte Hedegaard-Sørensen

Betydningen af konsulentfunk- tioner hos PPR for inkluderen- de processer i klasseværelset.

3. seminar

Tirsdag 21. oktober, 10-16 Tine Fristrup Organisationsteoretiske per- spektiver i det special- og soci- alpædagogiske felt.

Onsdag 22. oktober, 10-16 Helle Rabøl Hansen og Inge Henningsen

At tolke tællinger og tælle tolkninger. Mixed methods i mobbeforskning.

Torsdag 23. oktober, 10-12.30 Janne Hedegaard Hansen Videnspolitik, evidens og ef- fekt

Torsdag 23. oktober 13.30-16 Camilla Brørup Dyssegaard Fra evidensbaseret til evidens- informeret praksis.

Fredag 24. oktober, 10-16 Christian Sandbjerg Hansen Kvalitative interviews - livshi- storier, biografier og sociale strukturer.

4. seminar

Tirsdag 18. november, 10-16 Anna Kathrine Frørup Dokumentanalyse Onsdag 19. november, 10-

12.30

John McLeod Qualitative research methods:

A SWOT analysis of challeng- es in qualitative approaches.

Onsdag19. november, 13.30- 15.15

Onsdag 19. november, 15.15- 16

Jeannette Magne Strategier i udvikling og evalu- ering af pædagogiske interven- tioner

Janne Hedegaard Hansen Evaluering af modulet

(7)

7

1. lektion: Modernisering i den offentlige sektor: styringsformer, organisation og ledelse Tirsdag, 2. september kl. 10.00-12.30

Underviser:

Kasper Kofod

Mål:

At give et indblik i og en oversigt over hvilke styringsformer der anvendes i styringen af den offent- lige sektor, og hvordan disse påvirker organisation og ledelse i social- og specialpædagogiske insti- tutioner i Danmark.

Indhold:

Den offentlige sektor har i de seneste 40 år været under konstant forandring, kaldet modernisering af den offentlige sektor. Denne modernisering stiller krav om konstante ændringer i styring, organi- sation og ledelse af og i de sociale organisationer. Forelæsningen vil indkredse centrale styrings- former, og hvilke konsekvenser disse har for ledelse og organisering i organisationerne på det socia- le område.

Forberedelse til undervisningen:

Overvej følgende spørgsmål:

• Hvordan har moderniseringen i den offentlige sektor påvirket jeres institutioner?

• Hvordan påvirker det professionaliteten i jeres arbejde

• Hvordan påvirker udviklingen de socialpædagogiske institutioners arbejde i praksis?

• Ledelsesmæssigt?

• For medarbejderne?

• For kerneydelsen?

Litteratur:

Kofod, K.K. (2005). Organisering og ledelse i socialpædagogiske institutioner. Tidsskrift for Soci- alpædagogik, nr. 16, s. 36-46.

Supplerende litteratur:

Bevort, F. & Sundstrøm, J. (1995). En ny byttehandel mellem medarbejdere og virksomhed? I: F.

Bevort, P.E. Jensen & Prahl (eds.), Engagement i arbejdet. Involvering i organisationer. Køben- havn: Handelshøjskolens Forlag.

Kofod, K. K. (2007). Ledelse af sociale institutioner. Pædagogisk ledelse under forandring. Kø- benhavn: Børsen Offentlig.

Pedersen, O. K. (2011) Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels forlag Weick, Karl E. (2001) Making sense of the organization. Oxford: Blackwell

Weick, Karl E: (2001) Leadership as the legitimation of doubt. In Bennis, Spreitzer & Cummings (eds) The Future Leadership. Today’s Leadership Thinkers Speak to Tomorrows Leaders. San Fransisco: Jossy-Bass

(8)

8

2._lektion: Institution, organisation og kultur: introduktion til modulet

Tirsdag, 2. september kl. 13.30-16.00

Underviser: Bjørg Kjær Mål:

Introduktion til modulets idé og indhold.

Indhold:

Studiet af specialpædagogik i et institutionsmæssigt og organisationsmæssigt perspektiv anlægger et mesoperspektiv og lægger op til empirisk undersøgelse af praksis som andet og mere end sum- men af de enkelte aktørers bidrag. Dette har konsekvenser for hvordan vi dels kan forstå institutio- ner og organisationer som kulturelle og sociale systemer med en egen logik, dels hvordan deres relationer udadtil kan forstås. Liberalisering af velfærdsstaten og modernisering af den offentlige sektor har ændret logikkerne inden for det pædagogiske og specialpædagogiske felt.

Forberedelse:

Læs nedenstående litteratur.

Litteratur:

Olesen, J., Palludan, C. & Lohmann (2007): ”Loven om pædagogiske læreplaner i netværksper- spektiv”. I: Når loven møder børns institutioner. Danmarks Pædagogiske Universitets- forlag.

Kjær, B. (2007): ”Børn med behov for en særlig pædagogisk indsats”. I: Når loven møder børns institutioner. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.

Supplerende litteratur:

Andersen, L. (1999): Facader og facetter. Modernisering og læreprocesser i socialpædagogik og forvaltning. Roskilde Universitetsforlag.

Hjort, K. (2002): Moderniseringen af den offentlige sektor. Roskilde Universitetscenter

(9)

9

3. lektion: Professionel identitet og pædagogisk arbejde i kulturelt perspektiv

Onsdag, 3. september kl. 10-12.30

Underviser: Bjørg Kjær Mål:

At give de studerende et kulturelt perspektiv på institution og profession. Med professionel identitet og kollegial kultur som omdrejningspunkter er det muligt at begrebsliggøre hvilke former for tavs – og talende - viden, som dominerer i en given organisation.

Indhold:

Forelæsningen bygger på egen forskning i det pædagogiske praksisfelt og vil introducere til en kul- turanalytisk tilgang til studiet af pædagogisk praksis og spørgsmålet om hvad professionelle deler med hinanden.

Forberedelse:

Læs den angivne litteratur. Beskriv på den baggrund kulturen i din organisation. Lav en overskrift som du synes bedst beskriver personalegruppens professionelle identitet/rolle.

Litteratur:

Kjær, B. (2007): ”Sårbare børn og deres familier”. I: Individ, institution og samfund. Peter Mikkel- sen og Signe Holm-Larsen red. Kroghs Forlag/Dafolo

Kjær, B. (2004): ”Den lille forskel? Om pædagogmedhjælperes billeder af os og dem. Fortællinger og forhandlinger om arbejdsmæssig identitet”. I: Petersen og Bayer (red.): Midt imel- lem. Fortællinger om pædagogmedhjælperes arbejdsliv. Forlaget Børn og Unge.

Supplerende litteratur:

Kjær, B. (2010): Inkluderende pædagogik – god praksis og gode praktikere. Akademisk Forlag.

Ehn, B. (2004): Skal vi lege tiger? Børnehaveliv set fra en kulturel synsvinkel. Klim, KÆP-hesten.

(10)

10 4. lektion: Forforståelser. Med TV-glad som case Onsdag, 3. september kl. 13.30-16.00

Underviser:

Maya Thisted

Formål:

Formålet med forelæsningen er at vise hvordan man kan forholde sig reflekteret/kritisk til rollen som interviewer/observatør og dermed at kunne reflektere systematisk over egne forforståelser og disses betydninger for praksis med udgangspunkt i konkrete eksempler.

Indhold:

Forelæsningen tager afsæt i mit eget feltophold på den beskyttede beskæftigelse TV Glad. Jeg vil undervejs tydeliggøre min metodiske tilgang og vise hvordan man i arbejdet med empiri, der løben- de reflekteres teoretisk, kan bryde med egne forforståelser.

Litteratur:

Forchhammer, Hysse(2001)Interviewet som handlesammenhæng. In Nordiske Udkast, nr. 1, 2001, Dansk Psykologisk Forlag.

Bourdieu, Pierre in Livshistorieforskning og kvalitative interview(2007). (Red.) Petersen, Karina Anna, m.fl.

Supplerende litteratur:

Rønn, Edith Mandrup(2008)Det handicaphistoriske interview. In Handicaphistorisk Tidsskrift 21 Kirkebæk, Birgit, Almagt og afmagt, Akademisk Forlag 2010

(11)

11

5. lektion: Velfærdsstatens forvaltningsstruktur og organisering, dens logik og funktionsmåde Torsdag, 18. september kl. 10-12.30

Underviser:

Janne Hedegaard Hansen

Formål:

Formålet med forelæsningen er at give de studerende indsigt i velfærdsstatens organisering og funk- tionsmåde. En indsigt, der kan bidrage til at få en større forståelse for forvaltningslogikker og deres betydning for pædagogisk og didaktisk praksis i skoler og institutioner.

Viden om forholdet mellem forvaltningslogikker og omsorgsprofessioners praksislogikker kan bi- drage til bedre at håndtere udfordringer i hverdagen, som kan føres tilbage til modsætninger og manglende sammenhænge mellem de forskellige niveauer.

Indhold:

Forelæsningen vil introducere til forvaltningsteori i relation til omsorgsprofessionernes opgaver, samt til teori om implementeringsprocesser, dokumentation og krav om evidens. Vi skal endvidere se på, hvordan New Public Management (NPM) og post-NPM på forskellige måder sætter betingel- ser for de krav og forventninger, som de forskellige professioner og institutioner skal efterleve.

Herunder hvordan styringsmekanismer og incitament strukturer påvirker skoler og institutioners virke og hverdag.

Forberedelse:

De studerende bør læse opgivet litteratur samt gøre sig overvejelser over, hvilke forvaltningsmæssi- ge tiltag gennem de seneste to år, der har haft særlig betydning for egen praksis.

Litteratur:

Pedersen, O.K. (2011): Konkurencestaten, kap. 7 og 8 (s. 205-275)

Andersen, N.Å. (2003): Borgerens kontraktliggørelse, kap. 4, 5, 6 og 7 (s. 88-141)

Christen, J.G., Christiansen, P.M. & Ibsen, M. (2011): Politik og forvaltning, hans Reitzels Forlag (s. 111-129, 159-182)

(12)

12

6. lektion: En socialantropologisk forståelse af flerfagligt samarbejde Torsdag, 18. september kl. 13.30-16

Underviser:

Lotte Hedegaard-Sørensen

Mål:

Det er et mål med undervisningen, at de studerende tilegner sig forudsætninger for at kunne udføre empiriske analyser af flerfagligt samarbejde i praksis ud fra en socialantropologisk videnskabelig metodologi.

Indhold:

Undervisningen tager udgangspunkt i egen empirisk forskning i specialpædagogisk praksis på en specialskole. Undervisningen introducerer en socialantropologisk tilgang til studiet af flerfagligt samarbejde i relation til komplicerede læringssituationer.

Forberedelse til undervisningen:

Teksterne forventes læst med henblik på en undersøgelse af forholdet mellem special- og almenpæ- dagogiske faglige dimensioner.

Litteratur:

Hedegaard-Sørensen, L. (2013) Samarbejdets kunst, DPT, nr. 4.

Barth, F. (2004). Manifestation og proces. Det blå bibliotek. (S. 9-45, s. 88-105).

Supplerende litteratur:

Samarbejdets kunst ligger på SILOs hjemmeside under E-bøger:

http://edu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/e-boeger/SILO/Rapporter/E-bog_-_Samarbejdets_kunst.pdf

(13)

13

7. lektion: Læring som uddannelsessystemets paradigme: Hvilken betydning kan måling af learning outcomes få for den pædagogiske praksis? Hvilke erfaringer med tests og prøver er gjort i Danmark?

Fredag den 19. september kl. 10.00-12.30

Morgenkaffe foran festsalen kl. 9.30-10.00 Frokost i aulaen kl. 12.30-13.30

Underviser:

Jakob Wandall

Sted:

Festsalen

Formål:

Forelæsningen har til hensigt at give indføring i globaliseringens betydning for dansk skolepolitik, paradigmeskiftet fra undervisning mod læring, om metoder til måling af læring og hvordan man i Danmark udnytter test og prøver i en pædagogisk kontekst med den engelsktalende verden som reference.

Mål:

At give den studerende overblik over og indsigt i:

Globaliseringens betydning for den Danske uddannelsespolitik på skoleområdet Komparativ uddannelseslære med fokus på norden og de engelsktalende lande Måling af læring med forskellige psykometriske instrumenter og metoder Anvendelse af test og prøver i en pædagogisk og en styringsmæssig kontekst.

Indhold:

Forelæsningen omhandler globaliseringens gennemslag i dansk uddannelsespolitik med hensyn til fokusskiftet fra input (undervisning, curriculum) til output (learning outcome, målt læring) med særligt henblik på anvendelse af og tænkemåder om test og prøver i den danske skole.

Litteratur:

Barr, R. B., & Tagg, J. (1995). From teaching to learning—A new paradigm for undergraduate edu- cation. Change: The magazine of higher learning, 27(6), 12-26 (Kan hentes her:

http://websvr.smith.edu/deanoffaculty/Barr%20and%20Tagg%201995.pdf )

Education, Testing, and Validity: A Nordic Comparative Perspective, chapter 8 in Chatterji, M.

(2013). Validity and Test Use: An International Dialogue on Educational Assessment, Ac- countability and Equity. Emerald Group Publishing Limited. (Kan hentes her:

http://nordicmetrics.com/Chapter%208_A%20Nordic%20Comparative%20Perspective.pdf) Forberedelse til undervisningen:

Læsning af artikler

(14)

14

8. lektion: Betydningen af konsulentfunktioner hos PPR for inkluderende processer i klasse- værelset

Fredag 19. september kl. 13.30-16

Undervisere:

Charlotte Riis Jensen og Lotte Hedegaard-Sørensen

Mål:

Det er et mål med undervisningen, at give de studerende et perspektiv på hvordan en konsulterende og udadgående funktion hos PPR kan have betydning for inkluderende processer i klasseværelset.

Undervisningen vil præsentere de studerende for analyser og diskussioner knyttet til konsulentfunk- tionen hos PPR samt til et inkluderende læringsmiljø.

Indhold:

Lotte Hedegaard-Sørensen introducerer til bevægelser i PPR fra diagnosticerende og visiterende til konsultative roller.

Charlotte Riis Jensen tager udgangspunkt i egen empirisk forskning som retter sig mod betydningen af inklusionskonsulentfunktionen hos PPR i forhold til udvikling af inkluderende læringsmiljøer herunder hvilke metoder, strategier og tilgange konsulenterne benytter.

Undervisningen vil veksle mellem oplæg og øvelser, hvor de studerende skal analysere og diskutere udvalgte eksempler og cases fra praksis.

Forberedelse til undervisningen:

Teksterne forventes læst med henblik på at kunne diskutere cases fra praksis i en brydningstid mel- lem de diagnosticerende og konsultative roller.

Litteratur:

Tanggaard, L og Emholt, C. (2006) Bevægelsen mod konsultative praksisformer i PPR – problemer og dilemmaer belyst gennem empiriske studier, PPR, nr. 5, 2006

Nielsen, H. W. (2011) PPR og den inkluderende skole, 2011. Pæd. Psyk. Tidsskrift årg. 48. nr 3 s.

258 – 267

Nielsen, Lise R. (2008) Problematiske eller anerkendt; Pæd. Psyk. Tidsskrift, 45. årgang, 5-6 2008.

Quvang, C. & Willumsen, J. (2007). Udfordringer for den inkluderende lærer? Statusrapport. Na- tionalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion. UCVEST & UCC

Supplerende litteratur:

Nielsen, B. (2011) AKT-vejledning i praksis – en del af skolens udvikling. Dafolo, 2011 Tetler, Susan (2010) Det mangfoldige klasserum; Liv i skolen, årg. 12, nr. 4, s. 12-16, 2010

Tetler, S. og Baltzer, K. (2011) Inkluderet i skolens læringsfællesskab. Et fortløbende problemiden- tifikations- og løsningsstrategi, Dafolo

EVA: http://www.eva.dk/projekter/2011/undersogelse-af-skolens-indsatser-for-inklusion

(15)

15

9. lektion: Organisationsteoretiske perspektiver i det special- og socialpædagogiske felt Tirsdag, 21. oktober kl. 10-16

Underviser:

Tine Fristrup

Mål:

Undervisningen i organisationsteoretiske perspektiver skal give de studerende indsigt i, hvordan man kan forholde sig til kategorien ”organisation” ud fra forskellige perspektiver, der er indlejret i en tidslighed og derfor afspejler forskellige tiders artikulationer af fænomenet organisation.

Indhold:

Undervisningen tager afsæt i bogen: Mejlby, Peter; Nielsen, Kasper Ulf & Schultz, Majken (red.) (2008): Introduktion til organisationsteori – med udgangspunkt i Scotts perspektiver fra Samfunds- litteratur – og introducerer til forskellige organisationsteoretiske modeller og analyseniveauer med afsæt i Richard W. Scott (1981) udlægninger af det rationelle system, det naturlige system og det åbne system. For at perspektivere Scotts tre perspektiver introduceres der til Joanne Martins (1992) tre organisationskulturelle perspektiver: integrationsperspektivet, differentieringsperspektivet og fragmenteringsperspektivet.

For at muliggør en omsætning af de analytiske kategorier skal de studerende arbejde med en kon- kretisering af stoffet ud fra en publikation af Hansen, Steen Juul (2009): Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori, der kan downloades på:

http://www.viauc.dk/socialraadgiver/Documents/F%C3%A6lles%20indhold%20til%20genbrug/So cial%20Skriftserie/Skriftserie%2012%20organisationsteori.pdf

Steen Juul Hansen skriver i sin introduktion:

Formålet med denne bog i skriftserien er at introducere de studerende til den neoinsti- tutionelle organisationsteori og samtidig give de studerende en forståelse for, at den neoinstitutionelle organisationsteori kun er en af mange forskellige teorier om, hvor- dan organisationer fungerer. Som en konsekvens heraf består bogen af to kapitler. Det første kapitel redegør for fire forskellige teoretiske perspektiver på, hvordan man kan forstå organisationer. Det andet kapitel redegør for en af flere teorier, som kan place- res i et af de fire perspektiver - det åbne naturlige

perspektiv. Denne teori er den neoinstitutionelle organisationsteori.

Eftermiddagens program søger således at konkretisere det åbne naturlige perspektiv ud i det sociale arbejdes felt, der ligeledes perspektiveres i forhold til det specialpædagogiske og det socialpædago- giske felt.

Forberedelse til undervisningen:

(16)

16

Den studerende forventes at sætte sig ind i Scotts organisationsteoretiske perspektiver og Martins organisationskulturelle perspektiver med udgangspunkt i litteraturhenvisningerne i forhold til for- middagens program samt Hansens publikation i forhold til eftermiddagens program.

Litteratur:

Mejlby, Peter; Nielsen, Kasper Ulf & Schultz, Majken (red.) (2008): Introduktion til organisations- teori – med udgangspunkt i Scotts perspektiver, Samfundslitteratur.

Martin, Joanne (2004): Research Paper No. 1847: Organizational Culture, Research Paper Series, Standford Graduate School of Business, March 2004.

Hansen, Steen Juul (2009): Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori.

VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Århus, Social skriftserie Social- rådgiveruddannelsen i Århus, nr. 12.

Downloades på:

http://www.viauc.dk/socialraadgiver/Documents/F%C3%A6lles%20indhold%20til%20genbr ug/Social%20Skriftserie/Skriftserie%2012%20organisationsteori.pdf

(17)

17

10. lektion: At tolke tællinger og tælle tolkninger. Mixed methods i mobbeforskning Onsdag, 22. oktober kl. 10-16

Undervisere:

Helle Rabøl Hansen og Inge Henningsen

Mål:

At de studerende får et såvel teoretisk som operativt kendskab til mixed methods her især kombina- tioner af kvantitative og kvalitative metoder.

Indhold:

Hvad er mixed methods? Og hvilke data får man, når kvantitative og kvalitative metoder krydses og kombineres? Hvad er de historiske, videnskabsteoretiske og pragmatiske begrundede forskelle mel- lem kvantitative og kvalitative analyser?

Disse spørgsmål gennemgås og forsøges besvaret ved dels teoretisk baserede oplæg, og dels ved gennemgang af analysemateriale fra eXbus-forskningsprojekt om skolemobning. Her trækkes der eksempler fra bearbejdning af spørgeskemaer, kvalitative interviews og observationer fra lærervæ- relser og klasseværelser. Der gives eksempler på, hvordan de to metoder kan berige hinanden og øge analysesensivitet på såvel generaliseringer som modsætninger i materialet.

Endvidere inviteres de studerende til kreative overvejelser over, hvordan mixed methods kan an- vendes i undersøgelser af special- og socialpædagogiske problemstillinger, som de er interesseret i eller som de allerede har praksiserfaringer med.

Litteratur:

Henningsen, I. & Søndergaard, D.M. (2000) Forskningstraditioner krydser deres spor. Kvalitative og kvantitative socio-kulturelle empiriske forskningsmetoder i Kvinder, Køn og Forskning, 4, s. 26- 38.

Rabøl Hansen, H. og Henningsen, I (2009). Lærerforståelser om mobning – En lærersurvey i Pæ- dagogisk, Psykologisk Tidsskrift. 01/2010.

Forberedelse til undervisningen:

Litteraturen læses.

Supplerende litteratur:

Kvale, S. (2005). Interview. Kapitel 5 (s. 68-82). København. Hans Reitzels Forlag.

Hjarvad, S. (1997). Forholdet mellem kvantitative og kvalitative metoder i Nordisk medietidsskrift 2/97.

(18)

18

11. lektion: Videnspolitik, evidens og effekt – et kritisk perspektiv Torsdag, 23. oktober kl. 10-12.30

Underviser:

Janne Hedegaard Hansen

Mål:

Formålet med forelæsningen er at give de studerende indsigt i de tendenser, logikker og forståelser, der ligger til grund for et stadig stigende krav om evidens og effekt af specifikke indsatser. En sådan forståelse kan bidrage til at modsvare kravene i praksis på en måde, der også kan skabe mening for de professionelle og bidrage til at kvalificere og udvikle praksis til gavn for brugerne.

Indhold:

Forelæsningen vil give et indblik i videnpolitikkens logikker og forståelser samt introducere til de bagvedliggende logikker og forståelser i forhold til evidensbølgen og effektkrav, som en måde at forsøge at styre udvikling og kvalitet på. Krav om evidens og effekt kan ses som en konsekvens af post-NPM, som en måde forvaltninger organiserer og strukturerer de forskellige politikområder på.

Litteratur:

Nielsen, V.L. (2011): Implementeringsteori. I Berg-Sørensen, A., Grøn, C.H. & Hansen, H.F.

(2011): Organiseringen af den offentlige sektor, Hans Reitzels Forlag (s. 319-356)

Hansen, H.F. (2011): Styringsteori. I Berg-Sørensen, A., Grøn, C.H. & Hansen, H.F. (2011): Orga- niseringen af den offentlige sektor, Hans Reitzels Forlag (s. 229-244)

Hansen, J.H. (2009): Narrativ dokumentation, Akademisk Forlag (s. 9-49)

Forberedelse til undervisningen:

De studerende bør læse opgivet litteratur samt medbringe en historie fra egen praksis, hvor krav om evidens og effekt har sat sig igennem og påvirket måden at løse en specifik opgave på.

(19)

19

12. lektion: Fra evidensbaseret til evidensinformeret praksis Torsdag, 23. oktober kl. 13.30-16

Underviser:

Camilla Brørup Dyssegaard

Mål:

De studerende får et indblik i, hvor evidenstænkningen kommer fra både i forhold til specialpæda- gogiske sammenhænge og i forhold til uddannelsespolitiske sammenhænge.

- Hvad er evidens og hvad skal der til for at noget kan karakteriseres som evidens?

- Hvad er forskellen på en evidensbaseret undervisning og en evidensinformeret undervis- ning?

- Hvordan kan forskning og praksis kombineres?

Indhold:

Viden, praksis, teori og forskning, evidensbaseret praksis og evidensinformeret praksis.

Litteratur:

Doel, M. & Shardlow, S.M. (2005): Modern Social Work Practice: Teaching and learning in Prac- tice Settings. Brookfield, VT, USA: Ashgate Publishing Group.

Hamersley, M. (2007): Educational Research and Evidence-based Practice. London, Sage.

Timperley, T. (2011): Realizing the Power of Professional Learning. Open University Press.

Forberedelse til undervisningen:

Litteraturen læses

13. lektion: Workshop: Kvalitative interviews, livshistorier, biografier og sociale strukturer Fredag, 24. oktober, kl. 10-16.00

Underviser:

Christian Sandbjerg Hansen

Mål:

Målet er at den studerende erhverver sig viden om kvalitative forskningsinterviews erkendelses- mæssige styrker og svagheder, samt opøver færdigheder i at forberede, gennemføre og analysere sådanne interviews.

Temaer/indhold:

Vi læser om metodikken i Pierre Bourdieus nyklassiker omhandlende forholdet mellem social lidel- se og sociale forandringer, samt to forskellige analyser inspireret heraf. Her fokuserer vi særligt på måden hvorpå velfærdsprofessionelles arbejdsbetingelser forandres som følge af statslige foran- dringer. Grundtematikker bliver således forholdet mellem biografi og historie, kunsten at stille spørgsmål, forholdet mellem forståelse og forklaring samt om forholdet mellem teori og empiri.

(20)

20 Litteratur:

Bourdieu, Pierre et al. (2007 [1993]): “Forståelse”. I: Glasdam, Stinne, Karin Anna Pedersen, Vibe- ke Lorentzen (red.): Livshistorieforskning og kvalitative interviews, s. 52-78. Viborg: Forlaget PUC.

Hansen, Christian Sandbjerg (2011). At gøre en forskel. Socialt arbejde, socialarbejdere og margi- naliserede børn og unge, 1945–. Ph.d.-afhandling, afdeling for pædagogik, Københavns Univer- sitet. Del V: Socialarbejderen og staten.

Hansen, Christian Sandbjerg Hansen (2014): ”At være i mellem. Om socialarbejderens fag, identitet og klasse”. I. C.S. Hansen (red.): Socialt rum, symbolsk magt. Bourdieuske perspektiver på klas- se, s. xx-xx. København: Forlaget Hexis.

Supplerende litteratur:

Bourdieu, Pierre et al. (1999 [1993]): The Weight of the World. Social Suffering in Contemporary Society. Polity Press. Særligt s. 181-212.

Glasdam, Stinne, Karin Anna Pedersen, Vibeke Lorentzen (red.) (2007): Livshistorieforskning og kvalitative interviews. Forlaget PUC. (Særligt kapitlerne af Staf Callewaert, Stinne Glasdam, Ivor Goodson og Steinar Kvale)

Forberedelse til undervisningen:

Læs litteraturen og overvej hvad der karakteriserer interviewmetodikken og hvilke styrker og svag- heder den har. Overvej desuden hvilke forhold der fremanalyseres som afgørende i statens foran- dring samt måden hvorpå samfundsmæssige strukturer og forandringer analytisk forbindes med individuelle livshistorier. Overvej endelig hvorledes såvel metodik som indhold kan inspirere kon- krete interviewanalyser i forhold til dit eget genstandsområde.

Medbring gerne udkast til forskningsspørgsmål, interviewguide, samt evt. interviewudskrift, så det kan bruges i kollektiv diskussion og sparring.

(21)

21 14. lektion: Workshop: Dokumentanalyse Tirsdag, 18. november kl. 10-16

Undervisere:

Anna Kathrine Frørup

Mål:

Målet er, at de studerende bliver i stand til selv at gennemføre dokumentlæsning samt kunne vurde- re dokumentlæsnings relevans, muligheder og begrænsninger i konkrete undersøgelser.

Indhold:

Dokumentlæsning kan være en mulig måde at få adgang til viden om praksisfelter, såvel politiske, forvaltningsmæssige og pædagogiske. Dokumentlæsning kan både bygge på en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang som en diskursteoretisk tilgang. Vi skal se på ligheder, forskelle, muligheder og begrænsninger i de forskellige tilgange til tekstlæsning og analyse af dokumenter.

Litteratur:

Phillips, L. & Schrøder, K. (2005). Diskursanalytisk tekstanalyse. I: Järvinen, M. & Mik-

Meyer, N. (red). Kvalitative metoder i interaktionistisk perspektiv. København. Hans Reitzels Forlag. (S. 275-202).

Petersen, L. K. (1998). Tekst- og diskursanalyse som sociologisk fremgangsmåde.

Dansk Sociologi 2/98.(S. 40-59).

Supplerende litteratur:

Järvinen, M. og Mik-Meyer, N. (red)(2005). Kvalitative metoder i interaktionistisk per- spektiv. København. Hans Reitzels Forlag (Tredje del: Dokumenter)

Forberedelse til undervisningen:

Gør Jer nogle overvejelser omkring det at arbejde med dokumentanalyser. Forsøg at arbejde med nogle af de strategier som er angivet i teksterne, som I skal læse, og prøv på den måde at blive lidt fortrolig med begreber og værktøjer

(22)

22

15. lektion: Qualitative research methods: A SWOT analysis of challenges in qualitative ap- proaches

Onsdag den 19. november kl. 10.00-12.30

Morgenkaffe foran festsalen kl. 9.30-10.00 Frokost i aulaen kl. 12.30-13.30

Underviser:

John McLeod, professor emeritus, Abertay University, Scotland

Sted:

Festsalen

Content:

What is qualitative research? What is the potential value of this method of inquiry? Where is it of less use or even counterproductive? What assumptions underpin qualitative approaches in research?

What is its relation to creating evidence - and evidence practice and policy? Using a SWOT analysis framework, the lecture explores the Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats of qualitative approaches in research.

Approach:

Lecture, followed by Questions and Answers

Preparation:

No specific preparation is required. The material presented in the lecture will assume a general fa- miliarity with issues in research methodology

Literature:

McLeod, J. (2011) Qualitative Research in Counselling and Psychotherapy. London: Sage McLeod, J. (2013) Qualitative research: methods and contributions. In M.J. Lambert (ed.) Bergin

and Garfield's Handbook of Psychotherapy and Behavior Change, 5th edn (pp. 49-84). New York: Wiley

(23)

23

16. lektion: Strategier i udvikling og evaluering af pædagogiske interventioner Onsdag, 19. november kl. 13.30-15.15:

Underviser:

Jeanette Mange Jensen

Mål:

Målet er at de studerende efter denne session

· har tilegnet sig viden om strategier for udvikling og evaluering af pædagogiske interventioner

· har opnået kendskab til, hvordan pædagogiske interventioner i en europæisk kontekst kan tilrettelægges, gennemføres og evalueres

· kan diskutere forskellige tilgange til involvering af deltagere i pædagogiske interventioner

· kan overveje metodiske valg ved analyser af lære- og undervisningsprocesser i pædagogiske interventioner

Indhold:

· evalueringsbølger, tilgange og metoder

· strategier for udvikling og evaluering af pædagogiske interventioner

· tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering pædagogiske interventioner

· tilgange til involvering af deltagere i pædagogiske interventioner

· metodiske valg ved analyser af lære- og undervisningsprocesser i pædagogiske interventioner

Forberedelse til undervisningen:

Læs de tilhørende tekster og overvej:

· Hvilken rolle mener du, at evaluering har for udvikling af læring og undervisning?

· Hvordan kan du hensigtsmæssigt evaluere tiltag omkring pædagogik og læring i din egen praksis?

Litteratur:

Carlsson, M. og Hyrve, G. (2012) Evaluering indenfor sundhedspædagogik og sundhedsfremme. I:

Simovska, V, og Jensen, M.J. (red.). Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. Gads forlag, s.

265-280.

Borgnakke, K. (2008) Evalueringsstrategier – i den pædagogiske kontekst. I: Borgnakke (red.) Evalueringens spændingsfelter. Kbh.: Klim, s. 9-66.

Simovska, v. (2012): Deltaggelse et nøglebegreb, princip og strategi inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme. I: Simovska, v. & Jensen, JM (red.): Sundhedspædagogik i Sundhedsfremme, Gads Forlag, s. 85 - 105

(24)

24 17. lektion: Evaluering af modulet

Onsdag, 19. november kl. 15.15-16

Undervisere:

Studerende og Janne Hedegaard Hansen

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Formålet med undervisningen er at give de studerende indsigt i grammatik samt analyse af skriftlig og mundtlig sprogbrug. Undervisning i fonetik kan

Formålet med undervisningen er at give de studerende indsigt i grammatik samt analyse af skriftlig og mundtlig sprogbrug. Undervisning i fonetik kan

Nature morte med hvid Kande og et Fad Æbler.. ^Nature morte — den

Forelæsningen påbegyndes med en kort introduktion til, hvordan litteratur på området kan anskues og især angribes i forbindelse med selvstudier. Herefter følger en introduktion

Undervisningen i organisationsteoretiske perspektiver skal give de studerende indsigt i, hvordan man kan forholde sig til kategorien ”organisation” ud fra forskellige perspektiver,

Undervisningen skal give de studerende mulighed for at arbejde analytisk i en workshop, hvor de studerende får til opgave at anlægge forskellige perspektiver på en konstrueret

Hvad indebærer det at undersøge vanskeligheder i børn og unges livssituation ud fra deres perspektiver, og hvordan kan viden fra børnenes perspektiver gøre os klogere på, hvad

De studerende får indblik i forskellige former for projektdesign med det formål at kunne diskutere relevante problemstillinger i forhold til udviklings- og evalueringsarbej-