Modul 3 (15 ECTS)

(1)

1 København, efteråret E2015

Modul 3 (15 ECTS)

Specialpædagogikkens institutionelle og organisatoriske perspektiv Master i specialpædagogik

Koordinator:

Lektor Bjørg Kjær (bjorg@edu.au.dk) Undervisere:

Lektor Bjørg Kjær (bjorg@edu.au.dk) Lektor Maya Thisted, KVUC

Lektor Janne Hedegaard Hansen (jhh@edu.au.dk) Lektor Lotte Hedegaard-Sørensen (lohes@edu.au.dk) Ph.d.-stipendiat Charlotte Riis Jensen (chrj@edu.au.dk) Lektor Tine Fristrup (fristrup@edu.au.dk)

Adjunkt, ph.d. Helle Rabøl Hansen (hrh@edu.au.dk)

Cand. stat., seniorforsker Inge Henningsen (inhe@edu.au.dk) Postdoc. Camilla Brørup Dyssegaard (cbd@edu.au.dk) Lektor Søren Langager (langager@dpu.dk)

Adjunkt, ph.d. Anna Kathrine Frørup (anka@edu.au.dk) Lektor Jeanette Magne (jema@edu.au.dk)

Formål:

Modulet giver indblik i organisationsteoretiske og institutionskulturelle perspektiver på specialpæ- dagogik i teori og praksis. Der arbejdes med organisationsmodeller og forvaltningsmæssige processer, samt deres betydning for specialpædagogiske problemforståelser og løsningsstrategier. Modulet har endvidere fokus på dokumentations- og evalueringsmetoder, udvikling og innovation, samt professionel identitet og tværfagligt samarbejde i relation til specialpædagogik i teori og praksis.

Kompetencemål:

Viden og forståelse:

(2)

2

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, refleksivt, analytisk teoretisk og empirisk funderet grundlag:

- demonstrere overblik over og indsigt i organisationer og organiseringers betydning for specialpæ- dagogisk praksis

- demonstrere overblik over og indsigt i institutionskulturelle betingelser for specialpædagogisk praksis

Færdigheder:

- analysere og vurdere politiske og forvaltningsmæssige processer/beslutninger og deres konsekvenser for specialpædagogisk praksis

- vise indsigt i og anvende metoder til udforskning af egen og andres specialpædagogiske praksis Kompetencer:

- udføre evaluerings- og dokumentationsarbejde i det specialpædagogiske felt - anvende metoder til udvikling og kvalificering af specialpædagogisk praksis Indhold:

Organisationsteoretiske og institutionskulturelle teorier og forståelser, samt deres betydning for det specialpædagogiske praksisfelt og dets organisering, problem- og løsningsforståelse. Udviklings- og evalueringsmetoder til brug for konsultativt arbejde med henblik på udvikling og kvalificering af det specialpædagogiske genstandsfelt.

Modulet er bygget op af følgende tematikker:

- Kultur, organisation og ledelse

- Velfærdsstatens forvaltningsstruktur og organisering, dens logik og funktionsmåde - Konsultation, udvikling, kvalificering og evaluering

- Videnspolitik, evidens og effekt.

Undervisningsformer:

Seminarer, vejledning, selvstudium Eksamen:

Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination. Indleveret skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsider efterfulgt af mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Her behandles en problemstilling, som de(n) studerende har formuleret og som er godkendt af eksami- nator. Udarbejdes den skriftlige opgave af en gruppe øges sideantallet (to studerende: 20 normalsider; tre studerende: 25 normalsider). Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af opgaven og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen.

Yderligere oplysninger om eksamen kan findes i Studieordningen for Master i specialpædagogik:

https://mit.au.dk/EDDI/webservices/DokOrdningService.cfc?method=visGodkendtOrdning&dokOr dningId=2262&sprog=da

Praktiske informationer:

Grundbøger til faget udleveres ikke. Minikompendium med litteratur til første undervisningsgang sendes. Resten udleveres første undervisningsgang Se nærmere her: studerende.au.dk/artsmaster

(3)

3

Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 Køben- havn NV. Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen http://studerende.au.dk/arts/ under

”Undervisning” og ”Timeplaner” (tidligst i juli måned).

Grundbog:

Hasse, C. (2011). Kulturanalyse i organisationer. Begreber, metoder og forbløffende læreproces- ser. Samfundslitteratur.

Mejlby, P., Nielsen, K. U. & Schultz, M. (2008): Introduktion til organisationsteori – med ud- gangspunkt i Scotts perspektiver. Samfundslitteratur.

(4)

4 Undervisningsplan – oversigt

Dato Underviser Emne

1. seminar

Torsdag 17. september, 10-16 Kl. 10-12.30 Fælles foredrag Forandringer i velfærd og nye krav til kompetenceudvikling blandt professionelle og klienter Kl. 13.30-16 Bjørg Kjær Institution, organisation og kul-

tur: introduktion til modulet Fredag 18. september, 10-16 Kl. 10-12.30 Bjørg Kjær Professionel identitet og pædago-

gisk arbejde i kulturelt perspektiv Kl. 13.30-16 Cathrine Hasse Kulturanalyse i organisationer 2. seminar

Onsdag 7. oktober, 10-16 Kl. 10-12.30 Janne Hedegaard Hansen

Velfærdsstatens forvaltningsstruktur og organisering, dens logik og funktionsmåde.

Kl. 13.30-16 Lotte Hedegaard- Sørensen

En socialantropologisk forståelse af flerfagligt samarbejde.

Torsdag 8. oktober, 10-16 Kl. 10-12.30 Maya Thisted Forforståelse. Med TV glad som case.

Kl. 13.30-16 Charlotte Riis Jensen

Betydningen af konsulentfunktioner hos PPR for inkluderende processer i klasseværelset.

Fredag 9. oktober, 10-16 Kl. 10-12.30 Søren Langager Kvalitative forskningsmetoder Kl. 13.30-16.00 Janne Hede-

gaard Hansen

Narrative interviews 3. seminar

Onsdag 4. november, 10-16 Tine Fristrup Organisationsteoretiske perspektiver i det specialpædagogiske felt.

Torsdag 5. november, 10-16 Helle Rabøl Hansen og Inge Henningsen

At tolke tællinger og tælle tolkninger. Mixed methods i mobbeforskning.

Fredag 6. november, 10-16 Kl. 10-12.30 Janne Hedegaard Hansen

Videnspolitik, evidens og effekt Fredag 6. november Kl. 13.30-16 Camilla Brørup

Dyssegaard

Fra evidensbaseret til evidensinformeret praksis.

4. seminar

Torsdag 26. november, 10-16 Kl. 10-12.30 Fælles foredrag Pædagogik er at ville noget med nogen – syrlige tanker om kogni- tiv kapitalisme, uddannelsespoli- tik, dannelsestænkning, videnskabsteori og sprogkritik Kl. 13.30-16 Jeannette Magne Strategier i udvikling og evalue-

ring af pædagogiske interventioner

Fredag 27. november, 10-16 Kl. 10-15.15 Anna Kathrine Frørup

Dokumentanalyse Kl 15.15-16 Janne Hedegaard

Hansen

Evaluering af modulet

(5)

5 1. lektion: Fælles foredrag

Dato og klokkeslæt: Fællesforelæsning torsdag den 17. september.

Kl. 9.30-10.00 serveres morgenkaffe ved festsalen.

Kl. 10.00-12.30 foredrag

Kl. 12.30-13.30 serveres lettere frokost i aulaen

Titel: Fælles foredrag: ”Forandringer i velfærd og nye krav til kompetenceudvikling blandt professionelle og klienter.

Underviser: Katrin Hjort dr.phil., Professor i Uddannelsesforskning, Institut for Kulturvi- denskaber, Syddansk Universitet

Sted: Festsalen

Formål: Formålet med foredraget er at oplyse om de aktuelle transformationer af organise- ringen af velfærd (sundhed, uddannelse og social sikring) i Danmark og de øvrige Nordi- ske lande med henblik på en debat af de demokratiske konsekvenser for borgerne set fra forskellige perspektiver.

Mål: Målet med denne forelæsning er at bidrage til, at de studerende kvalificerer sig til at analysere og navigere i forhold til de mange konflikter og dilemmaer, der rejser sig i pro- fessionelt arbejde i den såkaldte konkurrence- eller konglomeratstat, som bygger på forskellige partnerskaber eller hybride konstruktioner mellem stat, marked og civile kræfter.

Indhold: Præsentation og diskussion af forskningsartikler omhandlende forandringer i vel- færdsorganisering og velfærdsorganisationer.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Hjort, Katrin (2015): Skal man være rask for at være syg? – om at forhandle sig til velfærd.

Kommer i Gjallerhorn sommer 2015 EFTERSENDES Manchet vedhæftes.

Hjort, Katrin (2014):”Adgang til omsorg og læring – om nogle af konkurrencestatens konsekvenser” in Knud Illeris (ed): Læring i konkurrencestaten – kapløb eller bæredygtighed”. Kbh:

Samfundslitteratur

Hjort, Katrin (2014): ”Det affektive arbejde – Omsorg som global forretning”. Klinisk Syge- pleje – 24 årgang No 3 2014

Hjort, Katrin (2013): ”Det affektive arbejde og adgang til omsorg” i Dansk Sociologi TEMA: vel- færdsprofessioner Nr. 3 24. årgang, November 2013. Kbh.: Dansk Sociologiforening

Supplerende litteratur:

Hjort, Katrin (2001): Moderniseringen af den offentlige sektor, Roskilde: Roskilde Universitets- forlag

Hjort, Katrin (2005): Professionaliseringen i den offentlige sektor. Roskilde: Roskilde Universi- tetsforlag

Hjort, Katrin (2008): Demokratiseringen i den offentlige sektor. Roskilde Universitetsforlag Hjort, Katrin (2012): Det affektive arbejde. Frederiksberg: Samfundslitteratur

(6)

6

2.:_lektion: Institution, organisation og kultur: introduktion til modulet

Torsdag d. 17.september kl. 13.30-16.00 Underviser:

Bjørg Kjær Mål:

Introduktion til modulets idé og indhold.

Indhold:

Studiet af specialpædagogik i et institutionsmæssigt og organisationsmæssigt perspektiv anlægger et mesoperspektiv og lægger op til empirisk undersøgelse af praksis som andet og mere end sum- men af de enkelte aktørers bidrag. Dette har konsekvenser for hvordan vi dels kan forstå institutioner og organisationer som kulturelle og sociale systemer med en egen logik, dels hvordan deres relationer udadtil kan forstås. Liberalisering af velfærdsstaten og modernisering af den offentlige sektor har ændret logikkerne inden for det pædagogiske og specialpædagogiske felt.

Forberedelse:

Læs nedenstående litteratur.

Litteratur:

Olesen, J., Palludan, C. & Lohmann (2007): ”Loven om pædagogiske læreplaner i netværksper- spektiv”. I: Når loven møder børns institutioner. Danmarks Pædagogiske Universitets- forlag.

Kjær, B. (2007): ”Børn med behov for en særlig pædagogisk indsats”. I: Når loven møder børns institutioner. Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.

Supplerende litteratur:

Andersen, L. (1999): Facader og facetter. Modernisering og læreprocesser i socialpædagogik og forvaltning. Roskilde Universitetsforlag.

Hjort, K. (2002): Moderniseringen af den offentlige sektor. Roskilde Universitetscenter

(7)

7

3. lektion: Professionel identitet og pædagogisk arbejde i kulturelt perspektiv

Fredag d. 18. september kl. 10-12.30 Underviser:

Bjørg Kjær Mål:

At give de studerende et kulturelt perspektiv på institution og profession. Med professionel identitet og kollegial kultur som omdrejningspunkter er det muligt at begrebsliggøre hvilke former for tavs – og talende - viden, som dominerer i en given organisation.

Indhold:

Forelæsningen bygger på egen forskning i det pædagogiske praksisfelt og vil introducere til en kul- turanalytisk tilgang til studiet af pædagogisk praksis og spørgsmålet om hvad professionelle deler med hinanden.

Forberedelse:

Læs den angivne litteratur. Beskriv på den baggrund kulturen i din organisation. Lav en overskrift som du synes bedst beskriver personalegruppens professionelle identitet/rolle.

Litteratur:

Kjær, B. (2007): ”Sårbare børn og deres familier”. I: Individ, institution og samfund. Peter Mikkel- sen og Signe Holm-Larsen red. Kroghs Forlag/Dafolo

Kjær, B. (2004): ”Den lille forskel? Om pædagogmedhjælperes billeder af os og dem. Fortællinger og forhandlinger om arbejdsmæssig identitet”. I: Petersen og Bayer (red.): Midt imel- lem. Fortællinger om pædagogmedhjælperes arbejdsliv. Forlaget Børn og Unge.

Supplerende litteratur:

Kjær, B. (2010): Inkluderende pædagogik – god praksis og gode praktikere. Akademisk Forlag.

Ehn, B. (2004): Skal vi lege tiger? Børnehaveliv set fra en kulturel synsvinkel. Klim, KÆP-hesten.

(8)

8 4. lektion: Kulturanalyse i organisationer

Fredag d. 18. september kl. 13.30-16.00 Underviser:

Cathrine Hasse Mål:

Målet er, at de studerende bliver i stand til at forstå deltagerobservationens metodik, vurdere deres egen forskningsproces samt kunne vurdere forskellen på forskere og andre organisati- onsdeltageres positioner og diskutere relevans, muligheder og begrænsninger i forhold til konkrete undersøgelser.

Indhold:

Det er vanskeligt at vide, hvordan man influerer på andre menneskers liv som forsker og hvilke implicitte sammenligninger, man bærer med sig. Deltagerobservation er en vanskelig men meget givtig tilgang til at få viden om andre menneskers hverdagsliv i organisationer, der giver mulighed for at forstå forskning fra deltagernes perspektiv. Denne tilgang fordrer imidler- tid en høj grad af forståelse for hvad deltagelse, observation og sammenstillingen af disse medfører i praksis og hvilken betydning positioner har for forskerens læreproces i felten. Til- gangen fordrer endvidere en dybere forståelse af forskelle på forskerens forskellige lærings- positioner i henholdsvis det analytiske og det empiriske felt.

Litteratur:

Hasse, C. (2011). Kulturens Janushoved. Kapitel 1, Kultur i Bevægelse. København: Forlaget Samfundslitteratur, s. 13-45

Nader, L. (1994). Comparative Consciousness. In R. Borofsky (Ed.) Assessing Cultural Anthropol- ogy. New York: McGraw-Hill. s.84-94

Hasse, C. (2015) An Anthropology of Learning. Dordrecht: Springer

Forberedelse til undervisningen:

Gør jer nogle overvejelser omkring det at arbejde deltagerobservation. Prøv evt. selv i praksis om i oplever forskel på deltagelse og observation ved eksempelvis at observere hverdagen i e offentligt rum (banegård, bibliotek mv). Tænk over de implicitte sammenligninger, når i ob- serverer (Naders begreb om ’implicit comparison’) og om der er noget der forandrer sig over tid (Hasses begreb om kulturelle læreprocesser).

(9)

9

5. lektion: Velfærdsstatens forvaltningsstruktur og organisering, dens logik og funktionsmåde

Onsdag d. 7. oktober kl. 10-12.30 Underviser:

Janne Hedegaard Hansen Formål:

Formålet med forelæsningen er at give de studerende indsigt i velfærdsstatens organisering og funk- tionsmåde. En indsigt, der kan bidrage til at få en større forståelse for forvaltningslogikker og deres betydning for pædagogisk og didaktisk praksis i skoler og institutioner.

Viden om forholdet mellem forvaltningslogikker og omsorgsprofessioners praksislogikker kan bidrage til bedre at håndtere udfordringer i hverdagen, som kan føres tilbage til modsætninger og manglende sammenhænge mellem de forskellige niveauer.

Indhold:

Forelæsningen vil introducere til forvaltningsteori i relation til omsorgsprofessionernes opgaver, samt til teori om implementeringsprocesser, dokumentation og krav om evidens. Vi skal endvidere se på, hvordan New Public Management (NPM) og post-NPM på forskellige måder sætter betingelser for de krav og forventninger, som de forskellige professioner og institutioner skal efterleve.

Herunder hvordan styringsmekanismer og incitament strukturer påvirker skoler og institutioners virke og hverdag.

Forberedelse:

De studerende bør læse opgivet litteratur samt gøre sig overvejelser over, hvilke forvaltningsmæssi- ge tiltag gennem de seneste to år, der har haft særlig betydning for egen praksis.

Litteratur:

Pedersen, O.K. (2011): Konkurencestaten, kap. 7 og 8 (s. 205-275)

Andersen, N.Å. (2003): Borgerens kontraktliggørelse, kap. 4, 5, 6 og 7 (s. 88-141)

Christen, J.G., Christiansen, P.M. & Ibsen, M. (2011): Politik og forvaltning, hans Reitzels Forlag (s. 111-129, 159-182)

(10)

10

6. lektion: En socialantropologisk forståelse af flerfagligt samarbejde

Onsdag d. 7. oktober kl. 13.30-16 Underviser:

Lotte Hedegaard-Sørensen Mål:

Det er et mål med undervisningen, at de studerende tilegner sig forudsætninger for at kunne udføre empiriske analyser af flerfagligt samarbejde i praksis ud fra en socialantropologisk videnskabelig metodologi.

Indhold:

Undervisningen tager udgangspunkt i egen empirisk forskning i specialpædagogisk praksis på en specialskole. Undervisningen introducerer en socialantropologisk tilgang til studiet af flerfagligt samarbejde i relation til komplicerede læringssituationer.

Teksterne forventes læst med henblik på en undersøgelse af forholdet mellem special- og almenpæ- dagogiske faglige dimensioner.

Litteratur:

Hedegaard-Sørensen, L. (2013) Samarbejdets kunst, DPT, nr. 4.

Barth, F. (2004). Manifestation og proces. Det blå bibliotek. (S. 9-45, s. 88-105).

Samarbejdets kunst ligger på SILOs hjemmeside under E-bøger:

http://edu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/e-boeger/SILO/Rapporter/E-bog_-_Samarbejdets_kunst.pdf

(11)

11 7. lektion: Forforståelser. Med TV-glad som case

Torsdag d. 8. oktober kl. 10.00-12.30 Underviser:

Maya Thisted

Formål:

Formålet med forelæsningen er at vise hvordan man kan forholde sig reflekteret/kritisk til rollen som interviewer/observatør og dermed at kunne reflektere systematisk over egne forforståelser og disses betydninger for praksis med udgangspunkt i konkrete eksempler.

Indhold:

Forelæsningen tager afsæt i mit eget feltophold på den beskyttede beskæftigelse TV Glad. Jeg vil undervejs tydeliggøre min metodiske tilgang og vise hvordan man i arbejdet med empiri, der løben- de reflekteres teoretisk, kan bryde med egne forforståelser.

Litteratur:

Forchhammer, Hysse(2001)Interviewet som handlesammenhæng. In Nordiske Udkast, nr. 1, 2001, Dansk Psykologisk Forlag.

Bourdieu, Pierre in Livshistorieforskning og kvalitative interview(2007). (Red.) Petersen, Karina Anna, m.fl.

Rønn, Edith Mandrup(2008)Det handicaphistoriske interview. In Handicaphistorisk Tidsskrift 21 Kirkebæk, Birgit, Almagt og afmagt, Akademisk Forlag 2010

(12)

12

8. lektion: Betydningen af konsulentfunktioner hos PPR for inkluderende processer i klasse- værelset

Torsdag d. 8. oktober kl. 13.30-16.00 Undervisere:

Charlotte Riis Jensen Mål:

Det er et mål med undervisningen, at give de studerende et perspektiv på hvordan en konsulterende og udadgående funktion hos PPR kan have betydning for inkluderende processer i klasseværelset.

Undervisningen vil præsentere de studerende for analyser og diskussioner knyttet til konsulentfunk- tionen hos PPR samt til et inkluderende læringsmiljø.

Indhold:

Lotte Hedegaard-Sørensen introducerer til bevægelser i PPR fra diagnosticerende og visiterende til konsultative roller.

Charlotte Riis Jensen tager udgangspunkt i egen empirisk forskning som retter sig mod betydningen af inklusionskonsulentfunktionen hos PPR i forhold til udvikling af inkluderende læringsmiljøer herunder hvilke metoder, strategier og tilgange konsulenterne benytter.

Undervisningen vil veksle mellem oplæg og øvelser, hvor de studerende skal analysere og diskutere udvalgte eksempler og cases fra praksis.

Teksterne forventes læst med henblik på at kunne diskutere cases fra praksis i en brydningstid mellem de diagnosticerende og konsultative roller.

Litteratur:

Tanggaard, L og Emholt, C. (2006) Bevægelsen mod konsultative praksisformer i PPR – problemer og dilemmaer belyst gennem empiriske studier, PPR, nr. 5, 2006

Nielsen, H. W. (2011) PPR og den inkluderende skole, 2011. Pæd. Psyk. Tidsskrift årg. 48. nr 3 s.

258 – 267

Nielsen, Lise R. (2008) Problematiske eller anerkendt; Pæd. Psyk. Tidsskrift, 45. årgang, 5-6 2008.

Quvang, C. & Willumsen, J. (2007). Udfordringer for den inkluderende lærer? Statusrapport. Na- tionalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion. UCVEST & UCC

Nielsen, B. (2011) AKT-vejledning i praksis – en del af skolens udvikling. Dafolo, 2011 Tetler, Susan (2010) Det mangfoldige klasserum; Liv i skolen, årg. 12, nr. 4, s. 12-16, 2010

Tetler, S. og Baltzer, K. (2011) Inkluderet i skolens læringsfællesskab. Et fortløbende problemiden- tifikations- og løsningsstrategi, Dafolo

EVA: http://www.eva.dk/projekter/2011/undersogelse-af-skolens-indsatser-for-inklusion

(13)

13

9. lektion: At forske i egen praksis/organisation med særligt fokus på kvalitative interview som metodisk tilgang

Fredag d. 9. oktober kl. 10-12.30 Underviser:

Søren Langager

Mål:

At de studerende får indblik i muligheder og barrierer ved forskellige former for praksisnære forsk- ningsbaserede projektdesign og forskningstilknyttede udviklingsprojekter, blandt andet som mulig inspiration for overvejelser over metodevalg og projektdesign i masterprojektarbejdet.

Indhold

Med afsæt i forskellige forskningsprojekter gennem de senere år spændende fra kvantitative spørge- skemaundersøgelser over kvalitativt orienterede antropologiske studier til udviklingsarbej-

der/aktionsforskning, beskrives og diskuteres forskellige metodiske tilgange i empirinære forsk- nings- og udviklingsprojekter.

Formiddagen afsluttes med særligt fokus på interview som kvalitativ metodisk tilgang.

Litteratur:

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (2010). Interviewet: Samtalen som forskningsmetode. I:

Brinkmann og Tanggaard (red.). Kvalitative metoder – en grundbog. København: Hans Ritzels Forlag (s. 29-54)

Bente Halkier (2010). Fokusgrupper. I: Brinkmann og Tanggaard (red.). Kvalitative metoder – en grundbog. København: Hans Ritzels Forlag (s. 29-54)

Wadel, C. (1991). Feltarbeid I Egen Kultur. SEEK a/s Flekkefjord (uddrag)

Forberedelse til undervisningen:Udover at læse den tilknyttede litteratur overvejes om semester- opgaven og evt. senere masterprojektet forventes at ville få empirisk nærhed til egen praksis og i så fald hvad det kan betyde for metodevalg, etiske hensyn mv.

(14)

14 10. lektion: En narrativ tilgang til kvalitative metoder Fredag d. 9. oktober kl. 13.30-16.00

Underviser:

Janne Hedegaard Hansen Formål:

Formålet er at give de studerende indsigt i og forståelse for de videnskabelige, metodiske og analy- sestrategiske forudsætninger, antagelser og konsekvenser i relation til udøvelse af kvalitativ forskning.

Indhold:

Undervisningen vil introducere til den narrative forskningstilgang, samt trække eksempler ind på brugen af denne tilgang i forskellige forskningsdesign. De studerende skal selv arbejde med narrati- ver.

Forberedelse:

Medbring en lille historie om en oplevelse du har haft i dit professionelle virke. Den skal fortælles i jegform, med dig selv som hovedperson i historien. Det kan være en oplevelse fra et møde, en oplevelse i forbindelse med en samarbejdssituation, en oplevelse med en elev, et barn eller en bruger.

Litteratur:

Hansen, J.H.: Narrativ dokumentation, Akademisk Forlag Supplerende litteratur:

Reff, A. og Sehested, K. (2003): Socialkonstruktivistiske analyser – fra varedeklaration til analyse- refleksion, I Hansen, A.D. og Sehested, K. (red): Konstruktive bidrag, Roskilde Universitetesforlag Bruner, J. (2004): At fortælle historier, Alinea

(15)

15

11. lektion: Organisationsteoretiske perspektiver i det special- og socialpædagogiske felt

Onsdag d. 4. november kl. 10-16 Underviser:

Tine Fristrup Mål:

Undervisningen i organisationsteoretiske perspektiver skal give de studerende indsigt i, hvordan man kan forholde sig til kategorien ”organisation” ud fra forskellige perspektiver, der er indlejret i en tidslighed og derfor afspejler forskellige tiders artikulationer af fænomenet organisation.

Indhold:

Undervisningen tager afsæt i bogen: Mejlby, Peter; Nielsen, Kasper Ulf & Schultz, Majken (red.) (2008): Introduktion til organisationsteori – med udgangspunkt i Scotts perspektiver fra Samfunds- litteratur – og introducerer til forskellige organisationsteoretiske modeller og analyseniveauer med afsæt i Richard W. Scott (1981) udlægninger af det rationelle system, det naturlige system og det åbne system. For at perspektivere Scotts tre perspektiver introduceres der til Joanne Martins (1992) tre organisationskulturelle perspektiver: integrationsperspektivet, differentieringsperspektivet og fragmenteringsperspektivet.

For at muliggør en omsætning af de analytiske kategorier skal de studerende arbejde med en kon- kretisering af stoffet ud fra en publikation af Hansen, Steen Juul (2009): Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori, der kan downloades på:

http://www.viauc.dk/socialraadgiver/Documents/F%C3%A6lles%20indhold%20til%20genbrug/So cial%20Skriftserie/Skriftserie%2012%20organisationsteori.pdf

Steen Juul Hansen skriver i sin introduktion:

Formålet med denne bog i skriftserien er at introducere de studerende til den neoinsti- tutionelle organisationsteori og samtidig give de studerende en forståelse for, at den neoinstitutionelle organisationsteori kun er en af mange forskellige teorier om, hvor- dan organisationer fungerer. Som en konsekvens heraf består bogen af to kapitler. Det første kapitel redegør for fire forskellige teoretiske perspektiver på, hvordan man kan forstå organisationer. Det andet kapitel redegør for en af flere teorier, som kan place- res i et af de fire perspektiver - det åbne naturlige

perspektiv. Denne teori er den neoinstitutionelle organisationsteori.

Eftermiddagens program søger således at konkretisere det åbne naturlige perspektiv ud i det sociale arbejdes felt, der ligeledes perspektiveres i forhold til det specialpædagogiske og det socialpædago- giske felt.

(16)

16 Forberedelse til undervisningen:

Den studerende forventes at sætte sig ind i Scotts organisationsteoretiske perspektiver og Martins organisationskulturelle perspektiver med udgangspunkt i litteraturhenvisningerne i forhold til for- middagens program samt Hansens publikation i forhold til eftermiddagens program.

Litteratur:

Mejlby, Peter; Nielsen, Kasper Ulf & Schultz, Majken (red.) (2008): Introduktion til organisations- teori – med udgangspunkt i Scotts perspektiver, Samfundslitteratur.

Martin, Joanne (2004): Research Paper No. 1847: Organizational Culture, Research Paper Series, Standford Graduate School of Business, March 2004.

Hansen, Steen Juul (2009): Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori.

VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Århus, Social skriftserie Social- rådgiveruddannelsen i Århus, nr. 12.

Downloades på:

http://www.viauc.dk/socialraadgiver/Documents/F%C3%A6lles%20indhold%20til%20genbr ug/Social%20Skriftserie/Skriftserie%2012%20organisationsteori.pdf

(17)

17

12. lektion: At tolke tællinger og tælle tolkninger. Mixed methods i mobbeforskning

Torsdag d. 5. november kl. 10-16 Undervisere:

Helle Rabøl Hansen og Inge Henningsen Mål:

At de studerende får et såvel teoretisk som operativt kendskab til mixed methods her især kombina- tioner af kvantitative og kvalitative metoder.

Indhold:

Hvad er mixed methods? Og hvilke data får man, når kvantitative og kvalitative metoder krydses og kombineres? Hvad er de historiske, videnskabsteoretiske og pragmatiske begrundede forskelle mellem kvantitative og kvalitative analyser?

Disse spørgsmål gennemgås og forsøges besvaret ved dels teoretisk baserede oplæg, og dels ved gennemgang af analysemateriale fra eXbus-forskningsprojekt om skolemobning. Her trækkes der eksempler fra bearbejdning af spørgeskemaer, kvalitative interviews og observationer fra lærervæ- relser og klasseværelser. Der gives eksempler på, hvordan de to metoder kan berige hinanden og øge analysesensivitet på såvel generaliseringer som modsætninger i materialet.

Endvidere inviteres de studerende til kreative overvejelser over, hvordan mixed methods kan an- vendes i undersøgelser af special- og socialpædagogiske problemstillinger, som de er interesseret i eller som de allerede har praksiserfaringer med.

Litteratur:

Henningsen, I. & Søndergaard, D.M. (2000) Forskningstraditioner krydser deres spor. Kvalitative og kvantitative socio-kulturelle empiriske forskningsmetoder i Kvinder, Køn og Forskning, 4, s. 26- 38.

Rabøl Hansen, H. og Henningsen, I (2009). Lærerforståelser om mobning – En lærersurvey i Pæ- dagogisk, Psykologisk Tidsskrift. 01/2010.

Litteraturen læses.

Kvale, S. (2005). Interview. Kapitel 5 (s. 68-82). København. Hans Reitzels Forlag.

Hjarvad, S. (1997). Forholdet mellem kvantitative og kvalitative metoder i Nordisk medietidsskrift 2/97.

(18)

18

13. lektion: Videnspolitik, evidens og effekt – et kritisk perspektiv

Fredag d. 6. november kl. 10-12.30 Underviser:

Janne Hedegaard Hansen Mål:

Formålet med forelæsningen er at give de studerende indsigt i de tendenser, logikker og forståelser, der ligger til grund for et stadig stigende krav om evidens og effekt af specifikke indsatser. En sådan forståelse kan bidrage til at modsvare kravene i praksis på en måde, der også kan skabe mening for de professionelle og bidrage til at kvalificere og udvikle praksis til gavn for brugerne.

Indhold:

Forelæsningen vil give et indblik i videnpolitikkens logikker og forståelser samt introducere til de bagvedliggende logikker og forståelser i forhold til evidensbølgen og effektkrav, som en måde at forsøge at styre udvikling og kvalitet på. Krav om evidens og effekt kan ses som en konsekvens af post-NPM, som en måde forvaltninger organiserer og strukturerer de forskellige politikområder på.

Litteratur:

Nielsen, V.L. (2011): Implementeringsteori. I Berg-Sørensen, A., Grøn, C.H. & Hansen, H.F.

(2011): Organiseringen af den offentlige sektor, Hans Reitzels Forlag (s. 319-356)

Hansen, H.F. (2011): Styringsteori. I Berg-Sørensen, A., Grøn, C.H. & Hansen, H.F. (2011): Orga- niseringen af den offentlige sektor, Hans Reitzels Forlag (s. 229-244)

Hansen, J.H. (2009): Narrativ dokumentation, Akademisk Forlag (s. 9-49) Forberedelse til undervisningen:

De studerende bør læse opgivet litteratur samt medbringe en historie fra egen praksis, hvor krav om evidens og effekt har sat sig igennem og påvirket måden at løse en specifik opgave på.

(19)

19

14. lektion: Fra evidensbaseret til evidensinformeret praksis

Fredag d. 6. november kl. 13.30-16 Underviser:

Camilla Brørup Dyssegaard Mål:

De studerende får et indblik i, hvor evidenstænkningen kommer fra både i forhold til specialpæda- gogiske sammenhænge og i forhold til uddannelsespolitiske sammenhænge.

- Hvad er evidens og hvad skal der til for at noget kan karakteriseres som evidens?

- Hvad er forskellen på en evidensbaseret undervisning og en evidensinformeret undervisning?

- Hvordan kan forskning og praksis kombineres?

Indhold:

Viden, praksis, teori og forskning, evidensbaseret praksis og evidensinformeret praksis.

Litteratur:

Doel, M. & Shardlow, S.M. (2005): Modern Social Work Practice: Teaching and learning in Prac- tice Settings. Brookfield, VT, USA: Ashgate Publishing Group.

Hamersley, M. (2007): Educational Research and Evidence-based Practice. London, Sage.

Timperley, T. (2011): Realizing the Power of Professional Learning. Open University Press.

Litteraturen læses

(20)

20 15. lektion: Fælles foredrag

Fællesforedrag torsdag den 26.november.

Kl. 9.30-10.00 serveres morgenkaffe ved festsalen.

Kl. 10.00-12.30 foredrag

Kl. 12.30-13.30 serveres lettere frokost i aulaen

Titel: ”Pædagogik er at ville noget med nogen – syrlige tanker om kognitiv kapitalisme, uddannelsespoli- tik, dannelsestænkning, videnskabsteori og sprogkritik”

Underviser: Steen Nepper Larsen, Lektor, Institut for uddannelse og pædagogik, IUP, Aarhus Univer- sitet. stla@edu.au.dk & www.gnosis.au.dk

Sted: Festsalen

Mål: At de studerende bliver i stand til at opnå en indsigt i sammenhængene mellem pæ- dagogik, dannelse og kognitiv kapitalisme. At berede vejen for en kritisk praxis på baggrund af en teoretisk indsigt. At blive et værdigt og sprogkritisk menneske. At sabotere enhver forestilling om at målstyringen af de såkaldt højere uddannelser er et tilforladeligt og vederkvægende tiltag.

Indhold: At tage livtag med en række aktuelle og uombaggåelige spørgsmål: Hvordan hænger en samtidsdiagnostik sammen med et forsøg på at revitalisere en samtidskritisk dannelsestænkning? Hvad sker der med den stadigt mere hjemløse drøm om akademisk dannelse på universitetet, når de studerende opdrages til at skulle inkarnere og senere faldbyde deres humane kapital på markedet? Dybt indfiltret i det guvernementale og bio- politiske kontrolsamfund må der spørges: Hvordan kan kritik og modstand tænkes og artikuleres?

Litteratur knyttet til undervisningen:

*Larsen, Steen Nepper (2002): «Dannelse er mere end uddannelse» i Asterisk nr.4, 2002.

http://edu.au.dk/fileadmin/www.dpu.dk/aktuelt/magasinetasterisk/udenforhierarki/nr4april2002/03 0908102535-amp-type-doc.pdf

*Larsen, Steen Nepper (2008): Kategoriale tydninger af den kognitive kapitalisme med særligt henblik på at begribe samtidens trang og tvang til kreativitet. København: Gnosis, (DPU).

http://pure.au.dk/portal/files/15978596/kategoriale.pdf

*Larsen, Steen Nepper (2014): ”At ville noget med nogen – kritiske tanker om pædagogisk arbejde i kontrolsamfundet” i Thomas Aastrup Rømer, Svend Brinkmann og Lene Tanggaard (red.): Uren pædagogik II. Aarhus: Klim.

*Larsen, Steen Nepper (2014): ”Et forsvar for fagligheden”, Fagligt Forum, Dansk Magisterforening.

http://dm.dk/FagligtForum/UddDidaForsk/Artikler/Forsvarforfagligheden

*Larsen, Steen Nepper (2014): “Compulsory Creativity: A Critique of Cognitive Capitalism”, Culture Unbound Vol.6. http://www.cultureunbound.ep.liu.se/v6/a09/

(21)

21 Supplerende læsning

Larsen, Steen Nepper (2013): Dannelse – en samtidskritisk og idéhistorisk revitalisering. Munkebo: Fjordager.

Larsen, Steen Nepper (2014): ”Hvad laver de dog på universitetet? - tanker om undervisning, forskning, formidling og professionsarbejde” i SNL og Stig Skov Mortensen (red.):Universitetsverdenen - flerstemmige visioner. Aalborg: Sophia - tænketank for pædagogik og dannelse.

Larsen, Steen Nepper (2014): “Efterskrift: Hvordan undgå at læring bliver til en kliché?” i Aabro, C.

(red.): Læring i daginstitutioner – et erobringsforsøg. København: Dafolo Forlag.

Larsen, Steen Nepper (2014): “Kritik – et essay”, Social Kritik nr.140.

Larsen, Steen Nepper (2015): “Top-Down University Governance Eradicates Thinking and Good Teaching” in Elias Westergaard and Joachim S. Wiewiura (eds.): On the Facilitation of the Academy. Rotter- dam: Sense Publishers.

Larsen, Steen Nepper (2015 i proces): ”Negative konsekvenser af målstyringen af (ud)dannelse for uni- versitetsansatte og -studerende?” i Malene Friis Andersen & Lene Tanggaard (red.): Det moderne arbejds- liv (foreløbig arbejdstitel), Aarhus: Klim.

Forberedelse til undervisningen:

I den bedste af alle verdenen køber og læser de studerende de med *angivne teksten oven for inden seancen. De aktiverer og læser også de 4 www-links. Men jeg forventer selvfølgelig ikke, at samtlige 219 sider, der gemmer sig bag 2008-linket læses af andre end særligt hengivne læseheste. Den lille SNL- SSM-unibog fra 2014 har jeg til salg på mit kontor i D247 for sølle 30 kr.

Nogle dage inden udsendes nogle power-point-overflødiggørende og oversigtsgivende følgesedler til foredraget. De bedes medbragt på dagen enten i elektronisk eller printet version.

(22)

22

16. lektion: Strategier i udvikling og evaluering af pædagogiske interventioner

Torsdag d. 26. november kl. 13.30-16.00:

Underviser:

Jeanette Mange Jensen

Mål:

Målet er at de studerende efter denne session

· har tilegnet sig viden om strategier for udvikling og evaluering af pædagogiske interventioner

· har opnået kendskab til, hvordan pædagogiske interventioner i en europæisk kontekst kan tilrettelægges, gennemføres og evalueres

· kan diskutere forskellige tilgange til involvering af deltagere i pædagogiske interventioner

· kan overveje metodiske valg ved analyser af lære- og undervisningsprocesser i pædagogiske interventioner

Indhold:

· evalueringsbølger, tilgange og metoder

· strategier for udvikling og evaluering af pædagogiske interventioner

· tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering pædagogiske interventioner

· tilgange til involvering af deltagere i pædagogiske interventioner

· metodiske valg ved analyser af lære- og undervisningsprocesser i pædagogiske interventioner

Læs de tilhørende tekster og overvej:

· Hvilken rolle mener du, at evaluering har for udvikling af læring og undervisning?

· Hvordan kan du hensigtsmæssigt evaluere tiltag omkring pædagogik og læring i din egen praksis?

Litteratur:

Carlsson, M. og Hyrve, G. (2012) Evaluering indenfor sundhedspædagogik og sundhedsfremme. I:

Simovska, V, og Jensen, M.J. (red.). Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. Gads forlag, s.

265-280.

Borgnakke, K. (2008) Evalueringsstrategier – i den pædagogiske kontekst. I: Borgnakke (red.) Eva- lueringens spændingsfelter. Kbh.: Klim, s. 9-66.

Simovska, v. (2012): Deltaggelse et nøglebegreb, princip og strategi inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme. I: Simovska, v. & Jensen, JM (red.): Sundhedspædagogik i Sundhedsfremme, Gads Forlag, s. 85 - 105

(23)

23 17. lektion: Dokumentanalyse

Fredag d. 27. november kl. 10-15.15 Undervisere:

Anna Kathrine Frørup Mål:

Målet er, at de studerende bliver i stand til selv at gennemføre dokumentlæsning samt kunne vurdere dokumentlæsnings relevans, muligheder og begrænsninger i konkrete undersøgelser.

Indhold:

Dokumentlæsning kan være en mulig måde at få adgang til viden om praksisfelter, såvel politiske, forvaltningsmæssige og pædagogiske. Dokumentlæsning kan både bygge på en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang som en diskursteoretisk tilgang. Vi skal se på ligheder, forskelle, muligheder og begrænsninger i de forskellige tilgange til tekstlæsning og analyse af dokumenter.

Litteratur:

Phillips, L. & Schrøder, K. (2005). Diskursanalytisk tekstanalyse. I: Järvinen, M. & Mik-

Meyer, N. (red). Kvalitative metoder i interaktionistisk perspektiv. København. Hans Reitzels Forlag. (S. 275-202).

Petersen, L. K. (1998). Tekst- og diskursanalyse som sociologisk fremgangsmåde.

Dansk Sociologi 2/98.(S. 40-59).

Järvinen, M. og Mik-Meyer, N. (red)(2005). Kvalitative metoder i interaktionistisk perspektiv. København. Hans Reitzels Forlag (Tredje del: Dokumenter) Forberedelse til undervisningen:

Gør Jer nogle overvejelser omkring det at arbejde med dokumentanalyser. Forsøg at arbejde med nogle af de strategier som er angivet i teksterne, som I skal læse, og prøv på den måde at blive lidt fortrolig med begreber og værktøjer

(24)

24 18. lektion: Evaluering af modulet

Fredag d. 27. november kl. 15.15-16 Undervisere:

Studerende og Janne Hedegaard Hansen