1
København, efterårssemester 2014 Modul nr. 1
Aktuelle udfordringer for ledelse af uddannelsesinstitutioner (15 ECTS)
Master i Ledelse af Uddannelsesinstitutioner
Koordinatorer og gennemgående undervisere:
Lektor Ida Juul, Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU/AU: juul@dpu.dk Adjunkt Helene Ratner, Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS: hr.mpp@cbs.dk Undervisere:
Professor Niels Åkerstrøm Andersen, Institut for Ledelse Politik og Filosofi, CBS.
Lektor Hanne Knudsen, Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU/AU
Lektor John Benedicto Krejsler, Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU/AU.
Lektor Malou Juelskjær, Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU/AU.
Phd.-studerende Helene Falkenberg, Institut for Uddannelse og Pædagogik, DPU/AU.
Professor Ove Kaj Pedersen, Department of Business and Politics, CBS Formål:
Dette første modul har til mål at give de studerende en indføring i generelle strømninger og aktuelle tendenser inden for uddannelse, læring og ledelse, som sætter nye betingelser for ledelse af uddan- nelsesinstitutioner.
Kompetencemål:
Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag:
Faglige kompetencer:
udvælge og beskrive empiri, gerne fra egen hverdag, som kan analyseres med afsæt i en el- ler flere af modulets teorier og begreber
anvende begreber fra modulets teorier til analyser af den udvalgte empiri Intellektuelle kompetencer:
2
demonstrere forståelse af rationaler, paradokser og dilemmaer i ledelse af uddannelsesinsti- tutioner, samt forståelse af hvordan sproget er med til at sætte rammer for og skaber mulig- heder for ledelse
Praktiske kompetencer:
perspektivere resultaterne af sin analyse via andre analytiske tilgange eller via praktiske im- plikationer, fx i relation til egen faglig udvikling, og til hvordan den formulerede problem- stilling kan formidles til praksisfeltet.
Indhold:
Der er en række træk ved det aktuelle danske uddannelsessystem, som stiller ledelsen over for nye udfordringer. Krav om stadige omstillinger, øget kompleksitet og relationer i skred er tre gennem- gående træk, som viser sig i en stadig strøm af fusioner, reformer, nye evaluerings- og styrings- værktøjer. I modulet præsenteres en række diagnoser med bud på begreber for de aktuelle tenden- ser, som skaber nye udfordringer for og opgaver til ledelsen:
- Samtidige styringsrationaler i ledelse af uddannelsesledelse. Her er der fokus på relationen mellem institution og forvaltning. Denne relation præges af en række paradokser, idet for- valtningen både skal styre og supervisere, og institutionen både skal lade sig styre og lægge en selvstændig strategi.
- Hyperansvar. Ønskerne til borgernes adfærd er i dag så omfattende og komplekse, at de ikke kan defineres som krav og råd. I stedet bliver det en ambition at styre borgernes personlige ansvar. Det er paradoksalt at gøre det personlige ansvar til genstand for offentlig styring.
- Selvindmeldelse. Italesættelsen af den moderne medarbejder sker ikke i termer af præcise forventninger, pligter eller roller men som en forventning om selvindmeldelse.
- Kategorisering af lærere, ledere, studerende/elever som en im- og eksplicit del af ledelses- praksis og hvordan man som studerende forholder sig refleksivt og etisk til kategoriserings- processer af elever/studerende og medarbejdere.
- Polyfoni/heterofoni. Uddannelsesinstitutioner har ikke som selvfølgelighed kun undervis- ning som sit eneste hensyn; undervisning konkurrerer med økonomiske, sociale, sundheds- mæssige o.a. hensyn, når der træffes beslutninger.
- Professionsforståelse under forandring. Hvor man som underviser tidligere kunne referere til og hente sin autoritet i professionen, bliver det med ideen om selvomstillelige organisationer i højere grad den enkelte organisation, man kan referere til frem for ens professionelle fag- lighed og erfaring.
De studerende bliver præsenteret for og får anledning til at diskutere sådanne mere overordnede analyser, og de får anledning til at diskutere, hvordan de kan genkende og anvende forskellige per- spektiver og begreber fra analyserne til at forstå deres hverdag og ledelsesudfordringer. Modulet er i sit udgangspunkt tværfagligt, idet det går på tværs af fag som politologi, ledelsesteori og socialpsy- kologi. Der er dog et fælles afsæt i en teoretisk tilgang, som har blik for det sociale som skabt.
Dermed bliver det muligt for de studerende at få blik for det u-selvfølgelige i begreber, kategorier,
3 relationer og praksisser. Der skabes blik for de kontekstuelle vilkår især i form af diskursive og in- stitutionelle forhold. Strategisk iagttagelse og refleksion muliggøres, ligesom der er blik for magtre- lationer.
Modulet sætter de studerende i stand til at formulere problemstillinger fra deres hverdag i et mere præcist sprog og med begreber hentet fra undervisningens analyser.
Eksamensformen på modulet er beskrevet i studieordningen som eksamensform 1: Skriftlig opgave - et miniprojekt - efterfulgt af mundtlig eksamination. Bedømmelse sker med afsæt i de ovenfor nævnte fire punkter.
Undervisningsformer:
Undervisningen er gennemgående organiseret, så der veksles mellem teoretiske oplæg og de stude- rendes refleksioner og diskussioner af præsentationernes relevans og udsigelseskraft for deres prak- sis. Undervisningen på dagene er tilrettelagt med vekselvirkning mellem oplæg fra de forskellige undervisere og case-arbejde i mindre grupper, hvor de studerende inviteres til både at reflektere over centrale begreber fra oplæggene og ledelsesbetingelser i deres egen organisation. Herudover faciliteres studiegrupper, ligesom der lægges vægt på forberedelse og et selvstændigt skriftligt ar- bejde, hvor de studerende enten individuelt eller i grupper får mulighed for med bistand fra en vej- leder at gå i dybden med en selvvalgt problemstilling og begreber fra undervisningen.
Eksamen:
Indleveret skriftlig opgave (et miniprojekt) på maksimalt 15 normalsider (ved en studerende; også mulighed for at skrive sammen) efterfulgt af mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (in- klusiv votering).
Grundbog (udleveres til de studerende):
Juelskjær, Malou og Hanne Knudsen, Justine Grønbæk Pors, Dorthe Staunæs (red.) (2011): Ledelse af uddannelse – at lede det potentielle. Samfundslitteratur. Grundbog – udleveres.
Ratner, Helene (2013): Inklusion – dilemmaer i organisation, profession og praksis, Akademisk forlag
Øvrig litteratur:
Se de enkelte undervisningsgange. Al litteratur mærket med K i undervisningsplanen er optrykt i kompendium.
Supplerende litteratur:
Andersen, Niels Åkerstrøm og Pors, Justine Grønbæk (2014): Velfærdsledelse. Mellem styring og potentialitet. København, Hans Reitzels Forlag.
Knudsen, Hanne (2010): Har vi en aftale? Magt og ansvar i mødet mellem folkeskole og familie.
Nyt fra samfundsvidenskaberne.
4 Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. Frederiksberg: Forlaget Sam-
fundslitteratur (anbefalet af akademisk skrivecenter som grundbog at slå op i i forbindelse med opgaveskrivningen, ikke til at læse fra ende til anden).
Sløk, Camilla og Kasper Villadsen (red.) (2008): Velfærdsledelse – i den selvstyrende stat. Hans Reitzels Forlag.
Dorthe Pedersen (red); Offentlig ledelse i managementstaten. . Frederiksberg, Samfundslitteratur.
2004/2007.
Kaspar Villadsen og Nanna Mik-Meyer (red) ; Magtens former.. København, Hans Reitzels Forlag.
2008. (udleveres som grundbog på modul 3)
Dorthe Staunæs og Jette Kofoed (red) Magtballader... Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag.
2007.
Akademisk skrivecenter
Udbyder seminarer. Se her for program og tilmelding:
http://edu.au.dk/uddannelse/informationogvejledning/akademiskskrivecenter/workshops/formasterst uderende/
5
Undervisningsplan MLU, modul 1, efteråret 2014
2. september Introduktion, præsentation af deltagerne
Introduktion til modulets mål, Reformernes tid og samtidsdi- agnoser
Helene Ratner Ida Juul
3. september Selvindmeldelse Niels Åkerstrøm Andersen (Ida Juul)
4. september Inklusion Kritikbegreb
Helene Ratner Ida Juul 5. september Fællesforelæsning for alle ma-
steruddannelser
Fra Humboldt til videnssam- fund. Universitetet som case.
Hans Siggaard Jensen Ida Juul
1. oktober Fra velfærdsstat til konkurren- cestat og
NPM med erhvervslærerteams som case
Ove Kaj Pedersen Ida Juul
(Helene Ratner)
2. oktober Professionsforståelser under forandring
Hanne Knudsen
John Benedicto Krejsler
3. oktober Polyfoni Magt og ansvar
Hanne Knudsen (Ida Juul) 28. oktober Nye læringsrum og nye kate-
goriseringer
Malou Juelskjær Helene Falkenberg
29. oktober Den reflekterende praktiker Problemformulering
Helene Ratner
Helene Ratner/Ida Juul (Ida Juul)
6 18. november Problemformulering
Diagnoser – opsamling
Ida Juul/Helene Ratner Helene Ratner
19. november Fællesforelæsning for alle ma- steruddannelser
At skrive en god opgave
John McLeod Ida Juul
(Helene Ratner)
Individuel vejledning i grupper: 2. December, 16. december
7 WORKSHOP 1, DAG 1: INTRODUKTION
Tirsdag den 2. september kl. 10.00-16.00 (kaffe og the fra kl. 9.30) Undervisere: Helene Ratner, Ida Juul
Bi-lærer: Helene Ratner, Ida Juul Sted: DPU, Tuborgvej 164
Formål:
Efter den første dag har den studerende dannet sig et overblik over uddannelsens og modulets mål samt fået indblik i medstuderendes organisationer og ledelseserfaringer. Den studerende ved hvad det er for en særlig form for forskning, som ligger bag modulets undervisning, samt hvilke typer af kompetence, de studerende kan forvente at få med sig. Desuden er de studerende kommet i en stu- diegruppe. Videre er formålet med denne dags undervisning at give de studerende indsigt i de sty- rings-paradokser, der i dag former relationer mellem uddannelsesinstitutioner og politik/forvaltning.
Indhold:
Om formiddagen bydes de studerende velkomne på uddannelsen / modulet og præsenteres for un- derviserne og hinanden.
Underviserne holder oplæg om modulets vidensformer, ambitioner og kritikbegreb. De lægger op til debat og refleksion blandt de studerende om, hvad de vil med modulet.
Eftermiddagens undervisning giver bud på nogle af de vigtigste aktuelle tendenser i den danske uddannelsespolitik og forvaltningen af denne. Det gøres ved at vise, hvordan uddannelsesfeltet har udviklet sig de senere år, og hvordan denne udvikling har medført, at ledelse må navigere indenfor flere modstridende styringsrationaler. Vi behandler udviklingen fra institution til organisation:
Hvilke dilemmaer ift. styring, kontrol, forandring, udvikling, m.v. dukker op for både styret og styrende i de aktuelle styringsformer?
Litteratur:
Pedersen, D. (2008): ”Strukturreformens styringspolitik – en overskridende dynamik” i Pedersen, Greve og Højlund (red.): Genopfindelsen af den offentlige sektor, Børsens Forlag, pp 23-50.
Andersen, Niels Åkerstrøm: Velfærdsledelse, diagnoser og udfordringer. 1. kapitel i bogen Vel- færdsledelse. (Grundbog)
Forberedelse:
Læs litteraturen. Der læses på tværs for de gennemgående diagnoser.
Overvej hvad du selv håber at få ud af modulet. Overvej om der er noget, du har brug for at få af- klaret.
8 WORKSHOP 1, DAG 2: SELVINDMELDELSE
Onsdag d. 3. september, kl. 9.00-15.00 (kaffe og the fra kl. 8.30) Underviser: Niels Åkerstrøm Andersen
Bi-lærer: Ida Juul
Sted: DPU, Tuborgvej 164
Formål:
Målet med undervisningsdagen er, at de studerende optræner kompetence i at anvende begreber, som kan begribe og præcisere en af den moderne organisations grundlæggende ledelsesudfordrin- ger: Hvordan kan vi som organisation tage ansvar for, at medarbejderne selv tager ansvar for at skabe og udvikle sig selv i organisationens billede? Målet er endvidere, at de studerende får begre- ber til at diskutere dilemmaer og paradokser i denne ledelsesudfordring.
Indhold:
Det største krav til den moderne organisation er, at den er under konstant forandring. I en sådan organisation kan man ikke lede ved hjælp af faste medarbejderroller. Organisationens grundlæg- gende ledelsesudfordring bliver som følge heraf, hvordan man kan lede medarbejdere, der selv skal skabe og udvikle sig selv. For tiden er svaret tre strategier: Pædagogisering, intimisering og leg. De studerende inviteres til at reflektere over egne forståelser og praksis.
Litteratur:
Andersen, N. Å. (2008): Legende magt. Kapitel 1: Iagttagelse af anden orden.
Andersen, N. Å. (2012): Flygtige forhold. Hans Reitzels Forlag. Særligt kapitel 2 og 3. Bogen anbe- fales købt.
Forberedelse:
Læs teksterne til dagen. Kapitlet fra ”Legende magt” er teoretisk, mens ’dagens diagnose’ er at fin- de i bogen ”Flygtige forhold”. Overvej hvilke forventninger, der stilles til ’den gode medarbejder’
på din arbejdsplads. Se for eksempel på koncepter for medarbejderudviklingssamtaler: Hvad bliver medarbejderen bedt om at forholde sig til, hvordan inviteres medarbejderen til at se på sig selv? Er der forskellige beskrivelser af ’den gode medarbejder’? For eksempel fra forvaltningen og fra den lokale ledelse?
9 WORKSHOP 1, DAG 3: INKLUSION OG KRITIKBEGREBET
Torsdag den 4. september, kl. 9.00-15.00 (kaffe og the fra kl. 8.30) Undervisere: Helene Ratner og Ida Juul
Bi-lærere: Helene Ratner og Ida Juul Formål:
Målet med dagen er at præsentere de studerende for et nyt paradigme – inklusion – der i stadig stør- re grad sætter den skolepolitiske dagsorden. Målet er at de studerende får blik for, inklusionsbegre- bet og dets paradokser. Formålet er yderligere at give de studerende uddybende indsigt i de sty- ringstendenser, der skaber rammer for ledelse af inklusion. Målet er at sidste del kan generaliseres ud over casen om inklusion.
Indhold:
Tidligere forventedes det, at individet skulle tilpasse sig fællesskabet, og der blev talt om integrati- on og deltagelse. Med idealet om inklusion sættes fællesskabet ikke som det, der forpligter den en- kelte. Det bliver derimod institutionens ansvar at tilpasse sig den enkelte, så inklusion bliver mulig.
En række relationer kommer i spil, ikke mindst relationen mellem underviser og elev og mellem leder og underviser. Inklusionsparadigmet stiller krav om, at professioner som lærere og pædagoger kan spørge ind til deres egen praksis og gentænke deres kategorier for ”normalitet” og ”fællesskab”.
Om eftermiddagen præsenteres de studerende til kritikbegrebet i en Foucaults optik og hvordan dette kritikbegreb adskiller sig fra alternative tilbage til kritik og forståelser af kritikkens funktion.
Litteratur:
Ratner, H. (2013): Kapitel 1 og 4 i Inklusion - dilemmaer i organisation, profession og praksis, Akademisk forlag
Kristensen, Jens Erik. (2009) Krise, kritik og samtidsdiagnostik, Dansk Sociologi, Nr. 4 s. 5-31.
Forberedelse:
Læs litteraturen. Overvej hvordan I på din arbejdsplads arbejder med refleksion og relationer. I kan f.eks. overveje arbejdet i refleksive teams eller udviklingsdage: Hvad bliver medarbejderen bedt om at forholde sig til, og hvordan inviteres medarbejderen til at arbejde med deres relationer til bruge- ren og/eller andre medarbejdere? Hvilke sandhedsformer og handleformer kan I identificere i jeres organisation? Hvordan former disse den professionelle identitet?
Overvej hvilke styringspolitiske rammer, du har for at lede på kerneopgaven. Hvis I for eksempel arbejder med inklusion – hvilke betingelser sætter styringsteknologier og styringsrationaliteter? Er der ét grundlæggende – eller flere (uforenelige) hensyn i spil?
10 WORKSHOP 1, DAG 4, FÆLLESFORELÆSNING: LÆRINGSTEORI OG VIDENSKABSTEO- RI
Fredag den 5. september kl. 10.00-12.30 Morgenkaffe foran festsalen kl. 9.30-10.00 Frokost i aulaen kl. 12.30-13.30
Underviser: Hans Siggaard Jensen, professor, Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet
Sted: Festsalen
Formål:
Fællesforelæsningen har til hensigt at give indføring i væsentlige teorier om voksnes læreprocesser samt forhold, der har indflydelse på voksnes læring og kompetenceudvikling.
Efter gennemført forelæsning kan den studerende demonstrere overblik over og indsigt i:
væsentlige teorier om voksnes individuelle læring og læreprocesser forhold der har indflydel- se på voksnes læring
at formulere, analysere og vurdere praksis for kompetenceudvikling af medarbejdere, med udgangspunkt i teorier og empirisk baseret viden om voksnes individuelle læring og lære- processer.
At formulerere forslag til gennemførelse af kompetenceudvikling på baggrund af teorier om voksnes individuelle læring.
Indhold:
Fællesforelæsningen omhandler udvalgte teorier, der bidrager til forståelse af voksnes individuelle kompetenceudvikling, herunder: voksnes psykologiske udvikling, voksnes læreprocesser og forhold der understøtter og hindrer læring.
Litteratur:
D.C. Phillips: The Good, The Bad and The Ugly – the many faces of constructivism Forberedelse til undervisningen:
Læsning af artikel
11 WORKSHOP 1, DAG 4: FRA HUMBOLDT TIL VIDENSSAMFUND. UNIVERSITETET SOM CASE
Fredag den 5. september kl. 13.30 -16.00 Underviser: Ida Juul
Bi-lærer: Helene Ratner Sted: DPU, Tuborgvej 164
Formål:
De studerende opnår kendskab til universitetet som en uddannelse- og dannelsesinstitution, der er formet af historiske og aktuelle forhold. De får desuden indblik i akademiseringen af traditionelt ikke-akademiske fagområder og professioner samt tendenser til en af-akademisering af universite- ter.
Indhold:
I undervisningen diskuteres hvordan forskellige ideer om universitetet og skiftende forventninger fra omverdenen, eksempelvis fra arbejdsmarkedets aktører, politikere, og den borgerlige offentlig- hed har præget og fremover forventes at præge henholdsvis universitets selvforståelse og de sty- ring- og ledelsesmæssige rationaler universiterene er underlagt? Endvidere diskuteres det hvorledes dette påvirker henholdsvis ansattes og studerendes handlemuligheder.
Litteratur:
Pilbeam, C. (2009). Institutional Structures. Where Legetimacy and Efficiancy Meet. The
Routledge International Handbook of Higher Education. M. Tight, K. H. Mok, J. Huisman and C.
Morphew, C. . New York and London, Routledge, Taylor & Francis Group: 343-356.
Kristensen, J. E. (2007). Det moderne universitets ide og selvbeskrivelse gennem 200 år - en uni- versitetshistorisk indledning. Ideer om et universitet. Det moderne universitets idehistorie fra 1800 til i dag. J. E. Kristensen, K. Elstrøm, J. V. Nielsen et al. Aarhus, Aarhus Universitet.
Forberedelse til undervisningen:
De studerende forventes at have læst den litteratur, der er angivet ovenfor.
12 WORKSHOP 2, DAG 1: KONKURRENCESTAT OG NEW PUBLIC MANAGEMENT. ER- HVERVSLÆRERTEAM SOM CASE
Onsdag den 1. oktober 10-16. (kaffe og the fra kl. 9.30) Undervisere: Ove Kaj Pedersen, Ida Juul
Sted: DPU, Tuborgvej 164
Formål:
Målet for dagens undervisning er, at de studerende opnår overblik over aktuelle reformtiltag i den offentlige sektor. De studerende tilegner sig begreber, som sætter dem i stand til at analysere aktu- elle reformprocesser og deres effekter for styring og ledelse i uddannelsesinstitutioner.
Indhold:
Denne for dag giver Over Kaj Pedersen nogle bud på vigtige aktuelle tendenser i den danske of- fentlige forvaltningspolitik med særlig vægt på uddannelsesområdet. De aktuelle styringsparadok- ser, der gør sig gældende på uddannelsesområdet sættes ind i en bredere sammenhæng. Det gøres ved at tage afsæt i centrale historiske forandringer af velfærdsstatens styring og organisering og hvordan denne udvikling har skabt relationer mellem politik og forvaltning og mellem forvaltning og velfærdsinstitution i en proces som kan sammenfattes som overgangen fra velfærdsstat til kon- kurrencestat.
Ida Juul vil om eftermiddagen illusterer hvordan neo-liberalisme i form af New Public Manage- ment satte sig i gennem i uddannelsessektoren og eksemplificere dette med udgangspunkt i indfø- relsen af lærerteams i erhvervsskolesektoren
Litteratur:
Pedersen, O.K. (2011) Konkurrencestaten, København, Hans Reitzels Forlag (s. 11-39 og 169- 204).
Stokes, J. and Clegg, S. (2002): ”Once upon a Time in the Bureaucracy: Power and Public Sector Management, in Organization, vol. 9 (2), Sage Social Science Collection, pp. 225-247.
Bovbjerg, Kirsten Marie og Sørensen, Marianne Søgaard (2007): Kollegialitet og teamwork. To logikker i det pædagogiske samarbejde. I Moos, Lejf (red). Nye Sociale teknologier i folkeskolen – kampen om dannelsen. Dafolo, Frederikshavn pp. 123-139.
Greve, B. (2002) New Public Management,
http://www.nordiskkulturinstitut.dk/arbejdspapirer/new_public_management.pdf
Forberedelse:
Læs teksten om strukturreformens styringspolitik m.h.p at skabe dig overblik over reformtendenser i den offentlige sektor. Forsøg at identificere styringsmæssige spændinger og paradokser i den sty- ringsvirkelighed, som du selv arbejder i til daglig. Og overvej hvordan du, ledelse og medarbejdere
13 i praksis håndterer at lede i denne styringsvirkelighed. Hvad er frigørende og hvad er begrænsende potentialer ved styringens ubestemthed?
14 WORKSHOP 2, DAG 2: PROFESSIONSFORSTÅELSER UNDER FORANDRING
Torsdag den 2. oktober kl. 9.00-15.00 (kaffe og the fra kl. 8.30) Undervisere: John Benedicto Krejsler, Hanne Knudsen Bi-lærer: Ida Juul
Formål:
Det er målet med denne undervisningsgang, at de studerende optræner kompetencer til at forstå forholdet mellem professionsfaglighed og ledelsesfaglighed, og hvordan hidtidige professionsfor- ståelser er udfordret af nye forestillinger om organisation, vidensproduktion og ledelse, herunder mange nye styringsteknologier, som trækker på New Public Management/Governance.
Indhold:
Lærere, pædagoger og sygeplejersker skal professionaliseres. Det peges der politisk og lovgiv- ningsmæssigt på, og det synes de professionelle i høj grad også selv at ønske. Eksisterende profes- sionsforståelser, som bygger på forestillingen om et fagligt fællesskab, autonomi m.m., udfordres af en virkelighed, hvor den ansatte i højere grad må placere sin loyalitet i den lokale organisation, som idag styres af en ledelse med større beføjelser, der som ’strategisk ledelse’ skal sætte/tage ansvar for retningen. Og med decentraliseringsbestræbelser er denne organisation desuden blevet mere selv- styrende. Dette er i høj grad også en udfordring for ledelse, fordi New Public Manage-
ment/Governance fører til krav til ledelsen om at få alle i organisationen til fortsat at omstille sig.
Reformer er kommet for at blive. Det betyder, at professionsbegrebet på den ene side udvides, men på den anden side samtidig er under fare for opløsning i sin traditionelle betydning: Den professio- nelle skal, set i lyset af NPM/G nu håndtere forventninger til organisationens samlede præstation på andre vilkår, bl.a som følge af at flere eksterne interessenter skal tages i ed, end den ’traditionelle’
professionsstyrede institution lagde op til. Det betyder mere ledelse af selvledelse, og selvledelse bliver her noget andet end autonomi og selvbestemmelse.
For lederen af de fagprofessionelle betyder det også en forandring af lederidentiteten, hvor lederen i fagkulturer, hvor man vælger sine egne som ledere, bliver en hybrid imellem ledelsesfaglighed og professionsfaglighed. Hybridlederen skal både kunne a) professionen og b) tænke som ledelse i for- hold til beslutninger. Det er ikke bare multitasking. Det er også et spørgsmål om strategisk refleksi- on over, hvornår man spiller hvilken rolle, og trækker enten lederkortet eller fx. lærerprofessions- kortet i en given situation. Vi vil i workshoppen gerne trække deltagernes erfaringer med dette soci- ale spil mellem profession og ledelse frem og tale om, hvordan man som leder kan håndtere dette, samt i hvilken forstand det stadig giver mening at tale om professioner.
Litteratur:
Bjerg, H. og Knudsen, H. (2012): Når personkendskab bliver professionskundskab. I: At skabe en professionel. Red. M. Järvinen og N. Mik-Meyer. København: Hans Reitzel (76-96) K
Bjerg, H. og Knudsen, H. (2014) Straf som penibel ledelsesform. I Klasseledelse, red. John Krejsler og Lejf Moos. Dafolo. K
15 Deleuze, G. (2006): Forhandlinger, kapitel 17: Postskriptum om kontrolsamfundet. Det lille forlag.
K
Krejsler, J. B. (2011): Kompetencenomaden udfordrer den professionelle lærer – Om nye vilkår for skole og læring. I: Læringens perspektiv – Udfordringer til ledelse og undervisning. Red. Birgit Ryberg. København: Akademisk Forlag (s. 42-58) K.
Krejsler, J. B. (2011): Om professionalisering som legitimering – fire argumenter til en konstruktiv
’professions’-forståelse. I: Professionernes sociologi og vidensgrundlag. Red. M. B. Johansen &
S.G. Olsen. Aarhus: VIA-Systime (s.226-242) K Supplerende litteratur (ikke i kompendiet)
Eriksen, T. R., & Jørgensen, A. M. (Eds.). (2005). Professionsidentitet i forandring. København:
Akademisk Forlag.
Hjort, K. (2008). Professionaliseringen af den offentlige sektor. Frederiksberg: Roskilde Universi- tetsforlag.
Hjort, K. (Ed.). (2004). De professionelle - forskning i professioner og professionsuddannelse. Fre- deriksberg: Roskilde Universitets Forlag.
Krejsler, J. B., & Moos, L. (Eds.). (2008). Klasseledelse - magtkampe i praksis, pædagogik og poli- tik. Frederikshavn: Dafolo.
Moos, L., Krejsler, J., & Fibæk Laursen, P. (Eds.). (2004). Relationsprofessioner (1. udgave, 1. op- lag ed.): Danmarks Pædagogiske Universitet.
Forberedelse:
På baggrund af teksterne bedes du overveje:
Hvorvidt giver det mening at tale om professioner i dag, når det arbejde erhvervet udfører i stigende omfang organiseres i selvstyrende organisationer med egen virksomhedskultur?
Når lederen i den offentlige organisation i stigende grad defineres gennem et loyalitets- krydspres mellem forvaltning opadtil og ’professions’-kolleger nedadtil?
Hvad betyder selvledelse, autonomi og profession under nye styringsformer, som er udviklet sammen med New Public Management? Overvej desuden hvordan selvledelse udfolder sig i en ny professionskultur. Hvordan kan man forstå selvledelse på nye måder?
16 WORKSHOP 2, DAG 3: HYPERANSVAR OG POLYFONI
Fredag den 3. oktober kl. 9-15 (kaffe og the fra kl. 8.30) Underviser: Hanne Knudsen
Bi-lærer: Ida Juul
Sted: DPU, Tuborgvej 164
Mål:
Målet med undervisningen er at sætte de studerende i stand til at analysere egen praksis med begre- berne hyperansvar og polyfoni.
Indhold:
Om formiddagen er temaet hyperansvar: Der er aktuelt en ambition om at få borgeren til at tage ansvar for at definere sit eget ansvar, hvad enten det er for egen sundhed, beskæftigelse eller for børnenes læring. Med forældresamarbejde som eksempel viser Hanne Knudsen, hvordan skolen ikke længere tager ansvar for at definere forældrenes ansvar i form af krav eller pligter men opfor- drer forældrene til selv at overveje, hvad ansvaret kunne omfatte. I undervisningen rejses spørgsmå- let om, hvilke ledelsesudfordringer disse ambitioner skaber, ligesom der spørges til hvilke konse- kvenser det har for det personlige ansvars form, når det gøres til genstand for offentlig styring.
Om eftermiddagen tages fat på begrebet polyfoni: Organisationer er i dag ikke begrænset til at kun- ne holde sig til én logik. Hvor uddannelsesinstitutioner tidligere havde pædagogikken som det uan- tastede omdrejningspunkt og bundlinje, ses uddannelsesinstitutionerne i dag som løsninger på en række andre problemstillinger som fx integration, sundhed, økonomi. Selvom den fremherskende logik i uddannelsesinstitutioner fortsat er pædagogisk, kan man således ikke gå ud fra, at det er det eneste hensyn, der kan lægges til grund for beslutninger i uddannelsesinstitutioner, og det bliver en ledelsesopgave at se og afveje pædagogiske, økonomiske, politiske, juridiske, kriminalitetsforebyg- gende, integrationsmæssige, sociale m.fl. hensyn, når der skal træffes beslutninger.
Litteratur:
Knudsen, H. og Andersen N. Å. (2014): Hyperansvar: Når personligt ansvar gøres til genstand for styring. Dansk Sociologi, 24 (4), s. 65-85. K
Andersen, N. Å. (2002): Polyfone organisationer. Nordiske Organisasjonsstudier, 4 (2), s. 25-51. K Knudsen, H. (2009): Familieklassen – et magtfuldt både-og. I Tetler og Langager (red.): Specialpæ- dagogik i skolen. Gyldendals Lærerbibliotek. K
Rennison, B. (2010): Polyfon ledelse. Paper. Det danske ledelsesakademi. K Supplerende litteratur:
Knudsen, H. (2010): Har vi en aftale? Magt og ansvar i mødet mellem folkeskole og forældre. Fre- deriksberg: Nyt fra samfundsvidenskaberne.
17 Forberedelse:
Læs teksterne. Overvej om der er uklarheder, spørgsmål, du ønsker afklaret i løbet af undervisnin- gen.
Formiddag: Overvej om og hvordan din organisation søger at styre på det personlige ansvar? Har du selv været ’udsat for det’? Hvis I samarbejder med forældre, hvad er da målet/målene med det sam- arbejde?
Eftermiddag: Overvej om din organisation har en eller flere ”bundlinjer”. Hvis I for eksempel har været ude for at skulle skære ned, fyre, opprioritere el.l. – og hvilke argumenter blev opfattet som legitime i den sammenhæng? Var der ét grundlæggende – eller var der uforenelige hensyn i spil?
Overvej om du har eksempler på aktiviteter, enheder el.a. som er genkendelige på forskellig vis for forskellige aktører – ligesom familieklassen er det?
18 WORKSHOP 3, DAG 1: NYE LÆRINGSRUM OG NYE KATEGORISERINGER
Dato og Klokkeslæt: Tirsdag den 28. oktober kl. 10-16 (kaffe og the fra kl. 9.30) Undervisere: Malou Juelskjær & Helene Falkenberg
Bi-lærer: Ida Juul Workshop 3
Tirsdag den 28. oktober kl. 10.00-16.00: Kategoriseringsprocesser i uddannel- sessystemet
Undervisere:
Malou Juelskjær, Helene Falkenberg Sted:
DPU, Tuborgvej 164
Tid: 10.00-16.00 (kaffe og the fra kl. 9.30) Mål:
At kategorisere lærere, ledere, studerende/elever er en im- og eksplicit del af ledelsespraksis – men har altid såvel intenderede som uintenderede effekter. Målet med undervisningen er
1) at give anledning til refleksioner over hvordan (aktuelle) kategoriseringspraksisser og processer er med til at skabe ledelses- og hverdagslivsbetingelser i uddannelseskontekster
2) at den studerende kvalificeres til at forholde sig refleksivt og etisk til kategoriseringsprocesser af elever/studerende og medarbejdere.
Indhold:
Vi skal arbejde gennem to forskellige teoretiske optikker på kategorisering. Nemlig en Bourdieusk og en Foucaultsk/poststrukturalistisk. Vi skal benytte empiri fra forskellige uddannelseskontekster.
Herigennem skal vi arbejde med at få øje på, hvordan kategoriseringspraksisser og –processer sæt- ter sig igennem som vurderings- og opfattelsesformer og hvordan de tages op og forhandles i hver- dagslig diskursiv praksis i uddannelsesledelses kontekster.
Undervisningen vil ligeledes synliggøre hvordan forskellige teoretiske optikker giver forskellige muligheder for at tænke om og handle i forhold til kategoriseringspraksisser og –processer.
19 Litteratur:
Bourdieu, Pierre (1997): Af praktiske grunde – omkring teorien om menneskelig handlen (p. 123- 144). Hans Reitzels forlag.
Hermann, Stefan (2000): Michel Foucault – pædagogik som magtteknologi. I Peter Møller Peder- sen, Søren Gytz Olesen. Pædagogik i sociologisk perspektiv. Forlaget PUC.
Staunæs, Dorthe og Søndergaard, Dorte Marie (2006): Corporate Fictions. Norsk Tidsskrift for Kjønnsforskning 3.
Øland, Trine (2012): Det registrerede og det væsentlige – om anerkendelse som praksisform. I An- dersen, Peter Ø. m.fl.: Klassisk og moderne pædagogisk teori. Hans Reitzels forlag. 2. udg.
Supplerende (lyst) læsning….
Raffnsøe, Gudmand-Høyer og Thaning (2008): Foucault. Kapitel 9: Samfundet som forbedrings- hus. Samfundslitteratur.
Juelskjær, Malou (2010).Tilblivelser i/mellem gammel og ny skolearkitektur. Dansk Pædagogisk Tidsskrift, Vol. 58, No. 1, 2010, p. 82-92.
Juelskjær, Malou (2008): “Resisting and committing to schooling: intersections of masculinity and academic position” In International Journal of Qualitative Studies in Education. Volume 21, Issue 1, 2008. (Kan downloades gratis når man er på DPB eller på DPUs net).
http://www.tandfonline.com/doi/abs/10.1080/09518390701768799#.U0JGcldfu3o
Larsen, V og Øland, T (2011) ”’Integrationisme’ i pædagogisk forskning og professionalisme” I Praktiske Grunde 2011 : 1 http://praktiskegrunde.dk/praktiskegrunde1-2011-larsen-oeland.pdf
20 WORKSHOP 3, DAG 2: DEN REFLEKTERENDE PRAKTIKER OG PROBLEMFORMULE- RING
Onsdag den 29. oktober kl. 9-15 (kaffe og the fra kl. 8.30) Undervisere: Helene Ratner og Ida Juul
Bi-lærere: Ida Juul og Helene Ratner Sted: DPU, Tuborgvej 164
Indhold:
Om formiddagen holder Helene Ratner et oplæg om Den Reflekterende Praktiker.
Om eftermiddagen holder Ida juul et oplæg omkring ”Den gode opgave” o med særlig vægt på hvilke overvejelser, den studerende bør gøre sig i forbindelse med formuleringen af en problemfor- mulering. . Derefter arbejder de studerende i grupper med at formulere foreløbige problemformule- ringer, som i færdig form fremlægges til diskussion den 19. november.
Litteratur:
Ratner, H (2013): Kapitel 5 i Inklusion – dilemmaer i organisation, profession og praksis, Akade- misk Forlag
Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. Frederiksberg: Forlaget Sam- fundslitteratur (kapitel 2)
Forberedelse:
Læs ovenstående
21 WORKSHOP 4, DAG 1: DIAGNOSER OG PROBLEMFORMULERING
Torsdag den 18. november, kl. 10-16 (kaffe og the fra kl. 9.30) Undervisere: Helene Ratner og Ida Juul
Bi-lærere: Helene Ratner og Ida Juul Sted: DPU, Tuborgvej 164
Formål:
Efter denne dag har den studerende fået et overblik over modulets diagnoser og sat dem i relation til egne problemstillinger. Målet med dagen er, at de studerende får talt deres projekt igennem med hjælp fra vejleder og medstuderende. Målet er, at de får blik for muligheder i deres projekt samt at de får præciseret deres problemstilling, så de kan arbejde videre med afsæt i den.
Indhold:
De studerende samler – i samarbejde med underviserne - op på modulets tværgående diagnoser. De studerende inspireres og inspirerer hinanden til hvilke(n) diagnose, de vil tage afsæt i eksamenspro- jektet. Om eftermiddagen præsenteres de studerendes foreløbige problemformuleringer. De stude- rende har desuden fået lejlighed til at finde sammen med medstuderende med samme interesser – til at skrive eller diskutere med. Denne dag evalueres modulet.
Litteratur:
Forberedelse:
Læs undervisningsplanen igen. Læs dine noter fra modulets undervisning og overvej følgende spørgsmål:
- Hvilke diagnoser (mere overordnede beskrivelser af udfordringer) er du blevet præsenteret for i undervisningen?
- Hvad diagnosticeres og hvilke problemstillinger åbnes i de enkelte diagnoser?
- Hvilke særlige udfordringer produceres ledelsesmæssigt, hvis diagnosen er rigtig?
- Hvilke spørgsmål kunne man undersøge videre med afsæt i diagnosen?
- Er der en af diagnoserne, du synes, det kunne være spændende at tage afsæt i i dit projekt?
- Er der noget materiale, du har lyst til at gøre til genstand for analyse?
22 WORKSHOP 4, DAG 3 (FORMIDDAG): FÆLLESFORELÆSNING:QUALITATIVE RE-
SEARCH METHODS: A SWOT ANALYSIS OF CHALLENGES IN QUALITATIVE AP- PROACHES
Onsdag den. 19. november 10.00-12.30. Kaffe og the 9.30-10.00 foran festsalen.
12.30-13.30 Frokost i Aula
Underviser: John McLeod, prof.emer, Abertay Sted: Festsal
Indhold:
What is qualitative research? What is the potential value of this method of inquiry? Where is it of less use or even counterproductive? What assumptions underpin qualitative approaches in research?
What is its relation to creating evidence - and evidence practice and policy? Using a SWOT analysis framework, the lecture explores the Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats of qualitative approaches in research.
Litteratur:
McLeod, J. (2011) Qualitative Research in Counselling and Psychotherapy. London: Sage McLeod, J. (2013) Qualitative research: methods and contributions. In M.J. Lambert (ed.) Bergin and Garfield's Handbook of Psychotherapy and Behavior Change, 5th edn (pp. 49-84). New York:
Wiley
Forberedelse:
No specific preparation is required. The material presented in the lecture will assume a general fa- miliarity with issues in research methodology
23 WORKSHOP 4, DAG 3 (EFTERMIDDAG): DEN GODE OPGAVE
Onsdag den 19. november kl. 13.30-16.00 Undervisere: Ida Juul, Helene Ratner Bi-lærere: Ida Juul, Helene Ratner Formål:
At introducere de studerende for principperne bag god opgaveskrivning og til, hvilke krav, der på modulet stilles til eksamensopgaven.
Indhold:
. De Studerende arbejder i grupper med at diskutere styrker og svagheder i en eksamensopgave fra en tidligere studerende.
Forberedelse:
En foreløbig skitse til projektdisposition uploades senest en uge inden på blackbord. Den bør inde- holde følgende elementer: problemformulering (hvad vil du undersøge?), formål (hvorfor vil du undersøge det?), empiri (hvilket materiale vil du analysere?), analytiske begreber, teorier, metoder (hvilke begreber vil du bruge i analysen?), fremgangsmåde (hvordan vil du gøre mere praktisk?).
Brug gerne pentagonen, som præsenteres på det akademiske skrivecenters workshops og kan findes på deres hjemmeside: http://www.dpu.dk/uddannelse/akademiskskrivecenter/
Underviserne præsenterer eksempler på opgaver fra tidligere studerende.
Forberedelse: Læsning af opgave, som vil være lagt ud på Blackboard.
Rienecker, Lotte; Stray Jørgensen, Peter (2006): Den gode opgave. Frederiksberg: Forlaget Sam- fundslitteratur (kapitel 2)
24 INDIVIDUEL VEJLEDNING I GRUPPER
Tirsdag den 2. december og tirsdag d. 16. december Indhold:
Der er tale om ”individuel vejledning i grupper”, hvor den enkelte studerende får vejledning fra sin faglige vejleder. De øvrige studerende har lejlighed til at lytte med og byde ind. Studerende som arbejder sammen i grupper, vejledes sammen.
