MODUL 2 Master i specialpædagogik (15 ETCS)

(1)

1

København, semester F2013

MODUL 2

Master i specialpædagogik (15 ETCS)

Specialpædagogikkens pædagogiske og læringsteoretiske perspektiv

Koordinator:

Lotte Hedegaard-Sørensen Undervisere:

Lotte Hedegaard-Sørensen, lektor, (lohes@dpu.dk) Line Lerche Mørch, lektor, (llm@dpu.dk)

Anne Morin, lektor, (amt@dpu.dk)

Jens Rasmussen, professor, (jera@dpu.dk) Susan Tetler, professor,(tetler@dpu.dk)

Laura Mørk Emtoft/Sofia Esmann, UC-lektorer, (lme@ucsj.dk) Knud Illeris, professor, (kil@dpu.dk)

Kirsten Baltzer, lektor, (baltzer@dpu.dk)

Irene Højlund, Ph.d. og klinisk psykolog, (irhn@dpu.dk) Jens Erik Kristensen, professor, (jek@dpu.dk)

Lejf Moos, lektor, (moos@dpu.dk) Tine Fristrup, lektor, (tifr@dpu.dk)

Kirsten Elisa Petersen, adjunkt, (kepe@dpu.dk)

Mette Molbæk, Ph.d,- studerende og UC-lektor,(MEM@viauc.dk) Maja Rønn Larsen, Ph.d. og post.doc., (mrl@ruc.dk)

Steen Høyrup Petersen, professor, (shp@dpu.dk)

Modulet drejer sig om pædagogiske og læringsteoretiske perspektiver, der har betydning for speci- alpædagogik i såvel teori som praksis, samt for forholdet her imellem. Modulet har fokus på læ- ringsbetingelsers betydning for specialpædagogiske processer og retter sig mod muligheder for metodeudvikling og nye interventionsstrategier.

Mål:

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag:

(2)

2

 Demonstrere overblik over centrale diskussioner om forholdet mellem teori og praksis samt betydningen af disse for specialpædagogiske læringsmiljøer

 Analysere hvorledes læringsbetingelser har betydning for den lærendes konkrete specialpæ- dagogiske praksis

 Analysere specialpædagogiske læreprocesser i forhold til læringsteoretiske samt didaktiske positioner

 Vurdere mulige tilgange til og konsekvenser af forskellig metodeudvikling og interventionsstrategier i forhold til specialpædagogisk læringspraksis.

Indhold:

Specialpædagogikkens pædagogiske og læringsteoretiske forankring med henblik på at reflektere centrale læringsparadigmers ontologi, epistemologi og menneskesyn som baggrund for en analyse af indhold og organisering af specialpædagogiske indsatsområder.

 Centrale læringsparadigmers ontologi, epistemologi og menneskesyn

 Pædagogiske og didaktiske refleksioner over det specialpædagogiske praksisfelts indhold og organisering

 Evaluering, vurdering og dokumentation

 Metodeudvikling og intervention

Lærings- og undervisningsformer

 Seminarer

 Vejledning

 E-learning

 Selvstudium

Eksamen:

Indleveret skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsiderefterfulgt af mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Her behandles en problemstilling, som den studerende har formuleret, og som er godkendt af eksaminator. Udarbejdes den skriftlige opgave af en gruppe (jf.

modulbeskrivelse) øges sideantallet (to studerende: 20 normalsider; tre studerende: 25 normalsider)- Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af opgaven og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen.

Litteratur:

Grundbøger:

Illeris, Knud (2006): Læring, Roskilde Universitetsforlag

Catherine Clark, Alan Dyson, Alan Millward (red.) (1998): Theorising Special Education, Routledge

Til hver undervisning henvises til litteratur, som ligger i et kompendium, som det er muligt at købe inden studiestart.

 Grundbøger læses efter behov og interesse.

 Primær litteratur forventes læst til undervisningen.

 Sekundær litteratur læses efter behov og interesse.

(3)

3

Første seminar

Torsdag d. 07.02. 2013 10.00 – 12.30

Vidensformer, teori-praksis relationen og kompetencebegrebet som væsentlige elementer og problematikker i læring og undervisning

Underviser: Steen Høyrup Sted: Lokale D165

Mål:

Formålet med undervisningen er at de studerende får indsigt en række begreber, teoritilgang og problemfelter af der fremstår som grundlæggende for overvejelser over og gennemførelse af undervisning og skabelse af rum der understøtter læreprocesser.

Indhold:

1. Kompetencebegrebet i uddannelsestænkning, sammenholdt med læringsbegrebet

2. Hvordan kan forskellige typer af viden og kompetencer udvikles gennem forskellige typer af læreprocesser, og herunder refleksioner over teori-praksis relation som den fremstår i læ- ringssammenhæng.

3. Præsentation af udvalgte læringsteorier, herunder teorier om refleksions betydning for læ- ring

Forberedelse:

Læs vedlagte litteratur og gør nogle overvejelser over hvilken rolle teorier spiller for praksis.

Primær litteratur:

Knud Illeris: Kompetence. Hvad, hvorfor, hvordan? Samfundslitteratur, 2011 (kapitel 1-3).

Sekundær litteratur:

Michale Eraut: Developing professional Knowledge and Competence. Routledgefalmer, 1994.

12.30-13.30 Frokost

Torsdag d. 07.02. 2013 13.30-16.00

Introduktion til modul 2

Underviser: Lotte Hedegaard-Sørensen Sted: Lokale A212

Mål:

(4)

4

Målet er at introducere til modul 2 med fokus på faglige indholdsdimensioner, undervisningens til- rettelæggelse og læringsaktiviteter. De øvrige mål er, at etablere et godt læringsrum og facilitere fælles læringsforventninger omkring modulets indhold.

Indhold:

Modulet introduceres med afsæt i studieordningen og i specialpædagogisk teori og forskning. Stu- derende introduceres for hinanden.

Forberedelse:

Læs studieordningen for master i specialpædagogik og tænk over dine forventninger til og faglige interesser i modulet.

Litteratur:

Hedegaard-Sørensen, L. (2009) Didaktik og pædagogisk i specialpædagogisk arbejde, DPT, nr. 2.

Hedegaard-Sørensen, L. (2009) Specialpædagogikkens pædagogik og didaktik, Tidsskriftet Special- pædagogik, nr. 5.

Hedegaard-Sørensen & Tetler (2011) Situated professionalism in Special Education Practice: Edu- cating preservice teachers for special education/inclusive education. I. Mattsson, T., Eilertsen, T.V. og Rorrison, D. (2011) A Practicum Turn in Teacher Education, Sense Publishers

Fredag d. 08.02. 2013

Kl. 9.30-10.00: Fælles kaffe og brød i aulaen.

Kl. 10.00-12.30:

Pædagogik og læring i idéhistorisk og demokratisk perspektiv

Underviser: Ove Korsgaard

Sted: Festsalen/Fælles forelæsning for samtlige masterstuderende

Mål:

Målet med foredraget er:

 at indkredser de idéhistoriske forudsætninger for forskellige pædagogiske retninger såsom evangelisk pædagogik, filantropisk pædagogik, nyhumanistisk pædagogik, folkelig-national pædagogik, naturalistisk pædagogik og reformpædagogik

 at belyse hvilke skoleformer og uddannelsesinstitutioner, der i særlig grad er knyttet til de forskellige pædagogiske retninger,

 at diskutere de principielle problemstillinger, der er forbundet med det pædagogiske mål: at opdrage til samfundssind, medborgerskab og demokrati.

Litteratur:

Korsgaard & Løvlie (2003) Indledning, I: Slagstad, Korsgaard & Løvlie (red.): Dannelsens for- vandlinger, Pax Forlag, Oslo, 9-31

Korsgaard, Ove: "Samfundets trosbekendelse". I tidsskriftet Politik, nr. 1, 2010: 44-52 Kl. 12.30-13.30

Fælles frokost (Husk tilmelding via webshop)

(5)

5

Fredag d. 08.02. 2013 13.30-16.00

Perspektiver på læring

Underviser: Knud Illeris Sted: Lokale A212

Mål:

Målet med undervisningen er at præsentere hovedpunkterne i den læringsforståelse der er præsente- ret i bogen ”Læring” samt nogle generelle didaktiske konsekvenser, som læringsforståelser lægger op til.

Indhold:

Oplægget sætter fokus på læringsforståelser og didaktiske positioner. Derefter vil anden halvdel af oplægget dreje sig om nogle generelle didaktiske konsekvenser, som en sådan læringsforståelse lægger op til.

Forberedelse:

Læs grundbogen om læring, som Illeris har skrevet. Tænk over, hvordan Illeris’ læringstrekant kan udgøre en teoretisk tilgang til specialpædagogisk praksis.

Litteratur:

Illeris, K. (2006) Læring, 2. udg., Roskilde Universitets forlag. Frederiksberg. Særligt Kap. 3, 4 og 9 (s. 35-43, 44-63 og 165-184).

(6)

6

Andet seminar:

Torsdag d. 28.02. 2013 10.00-12.30

Overskridende læring i grænsefællesskaber, eksemplificeret med ADHD problematikken og udsatte unge

Underviser: Line Lerche Mørck Sted: Lokale D165

Mål:

At få de studerende til at reflektere over måder, hvormed man kan medvirke til overskridende læ- ring, herunder overskride vor tids individualiserede tendenser i såvel teori som i praksis. Dvs. at reflektere mere kollektivt baserede overskridende handlemuligheder af særlig relevans for margina- liserede etniske minoritetsunge og diagnose-problematikker, dermed også mere alment for socialt arbejde og specialpædagogisk praksis.

Indhold:

Der introduceres til en teori om overskridende læring og grænsefællesskaber, herunder hvordan man gennem fællesskaber og kollektive læreprocesser på tværs af etniske og sociale forskelle kan medvirke til delvis overskridelse af marginalisering. Den socialpraksisteoretiske analyseramme an- vendes i analysen af ADHD-problematikker og udsatte unges læring og overskridelse af marginalisering i produktionsskole-linjen kulturcoach. Det diskuteres med udgangspunkt i praksis-eksempler, hvordan forskellige parter kan medvirke i skabelsen af overskridende læring og grænsefællesskaber i praksis.

Forberedelse:

Læs litteraturen og reflekter over, hvori overskridende læreprocesser består i din praksis.

Litteratur:

Kristensen, K. & Mørck, L. L. (2011) Overskridende læring – ADHD-problematikken som eksem- pel. I: Grundbog i specialpædagogik, Hans Reitzels Forlag, 2011.

Mørck, L. L. (2009) Samarbejde omkring problemer og handlemuligheder. Kritisk psykologisk perspektiv på intervention. I: Psykologiske perspektiver på intervention - i pædagogiske kontekster - en case metodisk tydeliggørelse af sammenhæng mellem forståelse og forandring. Dansk Psykologisk Forlag. (pp.177-208)

Mørck, L. L. (2011) Interkulturel forståelse. I: Dansk, Kultur og Kommunikation i pædagogisk praksis, redigeret af Kirsten Mark. Udkommer på Akademisk Forlag november 2011.

Mørck et al (2011) Etik i social praksisteoretisk kollektivt biografi-arbejde med mødre til ’børn i vanskeligheder. Nordiske Udkast 2011, november 2011.

Garde, B., Mørck, L.L. & Carelse, S. (2007) Respekt. DPY, nr. 2. 52-61.

Mørck, L. L. (2006) Grænsefællesskaber, læring og overskridelse af marginalisering. Roskilde Universitetsforlag.

Mørck, L. L. (2010) Læring og overskridelse af marginalisering blandt udsatte unge i folkeskolen.

Unge Pædagoger.

Mørck, L.L., Jensen, S., Elmholm, N. (2010) Inklusion og fællesskaber bygger på respekt. I: Liv i skolen.

(7)

7

12.30-13.30 Frokost

Torsdag d. 28.02. 2013 13.30 – 16.00

Mod et situeret perspektiv - Læringsforståelser og konsekvenser for den specialpædagogiske praksis

Underviser: Anne Morin Sted: Lokale A212.

Mål:

Målet med undervisningen er at tematisere forholdet mellem teoretiske forståelser og praksisudvikling her konkretiseret i forhold til primært læringsteori og specialpædagogisk praksis og praksisudvikling.

Indhold:

Med udgangspunkt i et decentreret perspektiv på læring og en diskussion af hvad der kan betegnes som en læringsteoretisk dualisme, præsenteres centrale dilemmaer på det læringsteoretiske felt. På baggrund af disse teoretiske dilemmaer trækkes tråden til skolens praksisorganisering og der peges på konsekvenser af sådanne dualismer og dilemmaer for tilrettelæggelsen af specialundervisningen i forhold til den almene undervisning. Der præsenteres undervejs praksiseksempler som konkretise- ring af de teoretiske pointer.

Forberedelse:

Læs primær litteratur og tænk over, hvordan et decentreret perspektiv på læring kan udgøre et perspektiv på specialpædagogisk praksis.

Litteratur:

Dreier, Ole (1999) Læring som ændring af personlig deltagelse i sociale kontekster. I: Nielsen, K.

& Kvale, S. (red.) Mesterlære. København: Hans Reitzels Forlag (s. 76-99).

Lave, Jean (1993) The practice of learning. I: Chaiklin, S. & Lave, J. (red.) Understanding practice.

Cambridge: Cambridge University Press (s. 3-32).

Lave, Jean (1999): Læring, mesterlære, social praksis. I: Nielsen, K & Kvale, S. (red.) Mesterlære.

København: Hans Reitzels Forlag (s. 35-53).

Morin, Anne (2009) Specialundervisning og læring i skolen – decentreret perspektiv – en grund- bog, I: Tetler og Langager, Specialpædagogik i skolen, Gyldendal

Fredag d. 01.03.2013 10.00-12.30

Relation og deltagelse – udvikling og læring Underviser: Kirsten Baltzer

Sted: Lokale D165.

(8)

8 Mål:

Målet er at karakterisere læring i forskellige praksisfællesskaber og sætte dem i relation til udvikling, dannelse, uddannelse og rådighed over egne livsbetingelser.

Indhold:

Forelæsningen bygger på synspunkter om forholdet mellem læring, selvbestemmelse og fremmedbestemmelse (Baltzer, 1996). I den videre udvikling af synspunkterne inddrages bl.a. Tønnesvang teori om selvet i pædagogikken og Bertelsens fortolkning af Honneth’s begreb om anerkendelse.

Forståelsen af læring bygger tillige på Illeriis: Læring (2. udgave), som indgår i arbejdet på første seminar.

Forberedelse:

Læs vedlagte litteratur og undersøg, hvordan teorien om selvet og teorien om anerkendelse kan ind- gå i en forståelse af læring, som Illeris definerer den.

Litteratur

Baltzer, K. (2011) Relation og deltagelse – udvikling og læring. Om forholdet mellem læring, selv- bestemmelse, og fremmedbestemmelse – social- og specialpædagogik i inkluderende perspektiv. Arbejdspapir til masteruddannelserne i social- og specialpædagogik. Marts 2011

Bertelsen, P. (2006): Socialt ansvar for tilværelsens grundforhold. Et teoretisk tværvidenskabeligt bidrag fra psykologiens side. Psyke & Logos, 27(2), s. 627-635. [Bemærk: Dette er et udsnit af en længere artikel.]

Bertelsen, P. (2010): Tilværelsesprojekter og tilværelsespsykologi. I Bertelsen, P. (red.), Aktør i eget liv. København: Frydenlund. S. 15-61

Baltzer, K. (2011) Undervisning som ledelse af erkendelsesprocesser. I:Hermansen, M., Lærerens psykologibog. København: Akademisk Forlag. S. 53-81.

Baltzer, K. (1996) Læring, selvbestemmelse og fremmedbestemmelse. I M. Hedegaard (red.): Prak- sisformers forandring – personlig udvikling. Aarhus, Aarhus Universitetsforlag.

(Lægges ud på blackboard før undervisningen)

Bertelsen, P.(2005): Dannelse i fællesskaber og dannelse af fællesskaber. Psyke & Logos, 26(2), s.

314-346

Hick, P., Kershner, R. & Farrell, P. (2009): Psychology for Inclusive Education. New directions in theory and practice, Part I: Understanding inclusive learning. London: Routledge Tønnesvang, J. (2011) Vitaliserende læringsmiljøer. I Hermansen, M., Lærerens psykologibog.

København: Akademisk Forlag

12.30-13.30 Frokost

Fredag d. 01.03.2013 13.30-16.00

Læring og konstruktivistisk læringsteori Underviser: Jens Rasmussen

Sted: Lokale A212.

(9)

9 Mål:

Formålet med undervisningsgangen er, at den studerende kan demonstrere indsigt i epistemologisk konstruktivismeteori og vurdere rækkevidde og anvendelighed af sådanne teorier i forhold til læ- ring.

Indhold:

Med udgangspunkt i den antagelse at verden/det sociale ikke kan observeres fra et punkt uden for verden/det sociale introduceres der til de konstruktivistiske læringsteorier radikal konstruktivisme og operativ konstruktivisme, og der gøres rede for de epistemologiske konsekvenser af sådanne teorier.

Forberedelse:

Læs primær litteratur, særligt med henblik på epistemologi.

Litteratur:

Rasmussen, J. (2004): Undervisning i det refleksivt moderne. København: Hans Reitzels Forlag.

Del 3, s. 197-306.

Glasersfeld, E. v. (1995). A Constructivist Approach to Teaching. In L. P. Steffe & J. Gale (Eds.), Constructivism in Education (pp. 3-15). Hillsdale, New Jersey: Lawrence Erlbaum Associa- tes, Publishers.

Luhmann, N. (1998). Erkendelse som konstruktion. In M. Hermansen (Ed.), Fra læringens horisont - en antologi (pp. 163-182). Århus: Klim.

(10)

10

Masterugen

Tirsdag d. 02.04. 2013 10.00-12.30

Klinisk psykologis indtog i pædagogisk praksis – fordel eller ulempe?

Underviser: Irene Højlund Sted: Lokale D165

Mål:

Målet er at præsentere studerende for en diskussion om psykologers og psykologiens rolle som le- der og supervisor i samarbejdet med den special-, social- og almenpædagogiske profession. Det er et mål at problematisere og diskutere, hvorfor psykologer dominerer i samarbejdet.

Indhold:

Undervisningen begynder med en bestemmelse af, hvordan vi kan forstå psykologisk faglighed i pædagogikken. Styrkeforholdet mellem psykologi og pædagogik diskuteres, samt fordele og ulem- per for pædagogikken og dens borgere, når psykologien ’kommer og blander sig’.

Forberedelse:

Tænk over samarbejdsrelationer mellem psykologer og andre faggrupper og over, hvordan du ser styrkeforholdet mellem psykologprofessionen og andre professioner.

Litteratur:

Nissen, Morten (2006) Pædagogisk Psykologi – et bud på en positiv bestemmelse. I Ed. Elle, Niel- sen og Nissen Pædagogisk Psykolog – positioner og perspektiver.

Totton, Ian (1999) The baby and the bathwater: ‘Professionalisation’ in psychotherapy and counseling. British Journal of Guidance & Counseling, vol. 27, No 3. Pp. 313-324.

12.30-13.30 Frokost

Tirsdag d. 02.04. 2013 13.30-16.00

Pædagogiske og didaktiske perspektiver for specialpædagogisk praksis

Underviser: Lotte Hedegaard-Sørensen Sted: Lokale A212

Mål:

Målet med undervisningen er at formidle indsigter og skabe inspiration til refleksion fra empiriske studier af specialpædagogisk praksis.

Indhold:

Undervisningen vil indeholde oplæg om, refleksion over og diskussion af karakteren specialpæda- gogisk faglighed. En forståelse vil blive indkredset fra empirisk forskning, der beskriver specialpæ-

(11)

11

dagogisk faglighed i praksis en viden i tilknytning til undervisningssituationer. Det er en viden, som går på tværs og kombinerer forskellige specialpædagogiske paradigmer og vidensformer og det er en viden, som forudsætter nye former for professionalisering.

Forberedelse:

Tænk over, hvordan I kan beskrive den specialpædagogiske faglighed og skriv nogle stikord ned til, som indfanger den specialpædagogiske faglighed.

Litteratur:

Hedegaard-Sørensen, L., Baltzer, K., Boye, C., Liv Andersen, G. & Tetler, S. (2009) Lærernes perspektiv. I: Egelund, N. & Tetler, S. (red.) Effekter af specialundervisningen. DPU For- lag.

Hedegaard-Sørensen, L. (2011) Didaktisk refleksion og viden om diagnoser på det specialpædago- giske område. I. Bryderup., I.(red.) Diagnoser i specialpædagogik og socialpædago- gik, Hans Reitzels forlag.

Jank, W. og Meyer, H. (1997) Del 1: Didaktik och undervisning – didaktiske teorier i lärarens arbe- te (kap. 1, 2, 3). I: Uljens. M. (red.) Didaktik – teori, refleksion och praktik, Studentlit- teratur.

Onsdag d. 03.04. 2013 10.00-12.30

Professionalisering og profession

Underviser: Lejf Moos Sted: Lokale D165

Mål:

Målet med forelæsningen er at skabe bevidsthed omkring relationsprofessionernes samfundsmæssi- ge status som professioner ud fra forskellige teoretiske perspektiver.

Indhold:

Professionsbegrebet diskuteres ud fra mange forskellige perspektiver og interesser. Diskussionerne ridses op og tre forskningsstrategier introduceres: En antropologisk tilgang (om livshistorie metode), en diskursanalytisk tilgang (om dominerende diskurser) og en politologisk/governance tilgang (om nye sociale teknologier).

Forberedelse:

Læs primær litteratur og tænk over, hvordan din profession er en profession og hvilke samfunds- mæssige betingelser, der påvirker din profession.

Litteratur

Moos, L. (Red.) (2004) Relationsprofessioner. I: Skolen i Morgen, 7 årg. No. 7 Sekundær litteratur

Moos, L., Krejsler, J., Laursen, P.F. (red)(2008) Relationsprofessioner – lærere, pædagoger, syge- plejersker, sundhedsplejersker, socialrådgivere og mellemledere. København, DPU Forlag

Moos, L., Hermansen, M. & Krejsler, J (red)(2002) Professionalisering og ledelse. Frederikshavn, Dafolo

(12)

12

Hjort, K. (2004) De professionelle – forskning i professioner og professionsuddannelser. Roskilde, Roskilde Universitetsforlag

Laursen, P.F., Moos, L., Olesen, H.S. & Weber, K. (2005) Professionalisering – en grundbog. Ros- kilde, Roskilde Universitetsforlag

Moos, L. & Krejsler, J. (2006) Dominerende diskurser i talen om professioner. Temanummer af:

Nordisk Pedagogik, Vol28. No. 4

Moos, L. (red)(2007) Nye sociale teknologier i folkeskolen – kampen om dannelsen. Frederikshavn, Dafolo

Moos, L. (2004) Membership and relationships in a changing context. In C. Sugrue (Ed.), Passion- ate principalship (pp. 42-56). New York: RoutledgeFarmer.

Moos, L. (2005) Produktion af professionel identitet. In J. Krejsler, N. Kryger & J. Milner (Eds.), Pædagogisk antropologi – et fag i tilblivelse. København: Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

12.30-13.30 Frokost

Onsdag d. 03.04. 2013 13.30-16.00.

Inkluderende læseundervisning

Underviser: Laura Mørk Emtoft og Sofia Esmann Sted: Lokale A212

Mål:

Målet for undervisningen er, at de studerende erhverver sig kompetencer til at analysere iværksæt- telsen af læreprocesser i forhold til elever med opmærksomhedesforstyrrelser og læsevanskelighe- der. Der udover er det målet at de studerende får forståelse for specialpædagogik, som tværfaglig disciplin.

Indhold:

Med udgangspunkt i en antagelse om at mange elever går glip af læringsmuligheder i skolen diskuteres det om der kan identificeres og skitseres en særlig transdiciplinær didaktik, der kan imøde- kommedenne didaktiske udfordring.

Forberedelse:

Læs litteratur og forhold dig til, hvordan en specialpædagogisk faglighed er en tværvidenskabelig disciplin.

Litteratur

Emtoft & Esmann (2012), Læsning der lykkes, Dafolo (udvalgte kapitler).

Torsdag d. 04.04. 2013 10.00-12.30

Mellem ”børnesag” og ”børneliv” - Børneperspektiver i den pædagogiske praksis Underviser: Maja Røn Larsen

(13)

13

Sted: Lokale D165

Mål:

Målet med forelæsningen er at reflektere over betydninger af forskellige forståelser af skolevanskeligheder. Som en del heraf diskuteres det, hvordan vi kan forstå vanskeligheder og læring gennem et analytisk børneperspektiv på tværs af sociale sammenhænge, som institutionelt er organiseret ad- skilt.

Indhold:

På baggrund af et empirisk forskningsprojekt diskuteres det, hvordan man skaber viden om børne- perspektiver og det analyseres konkret, hvordan børneperspektiver på skolevanskeligheder står i relation til de forståelsesformer, der fremgår af sagsjournaler på visitationsmøder.

Forberedelse:

Hvordan kan et børneperspektiv udgøre en ’ny’ tilgang til specialpædagogisk praksis?

Litteratur:

McDermott, R. & Varenne, H. (1998) Disability as a Cultural Fact. I: Successful Failure - The School America Builds. Oxford Westview Press

Røn Larsen, M. (2011) Børneperspektiver fra grænselandet mellem folkeskole og specialklasse. I:

Højholt, C. (red.) Børn i vanskeligheder – Samarbejde på tværs. København: Dansk Psykologisk Forlag.

Stanek, A. H. (2011) Børnefællesskabers betydning for Børns Læring. I: Boelt, V., Jørgensen, M.

Rasmussen, T.N. (ed.) Specialpædagogik – teori og praksis. Århus: KvaN.

Kampmann, J. (2000). Børn som informanter og børneperspektiv. I: Kampmann, J. og Schultz Jør- gensen, P. (red.) Børn som informanter. København: Børnerådet.

Højholt, C. & Kousholt, D. (2012) Om at observere sociale fællesskaber. I Pedersen, M. et al (red.) Deltagerobservation – en metode til undersøgelse af psykologiske fænomener. Køben- havn: Hans Reitzels Forlag.

12.30-13.30 Frokost

Torsdag d. 04.04. 2013 13.30-16-00

Det didaktiske grundlag for en specialpædagogik i et inkluderende perspektiv

Underviser: Susan Tetler Sted: Lokale A212

Mål:

Målet for undervisningen er, at de studerende erhverver sig kompetencer til at analysere specialpæ- dagogiske læreprocesser i forhold til didaktiske positioner samt vurdere adækvate metoder og interventionsstrategier i forhold til specialpædagogisk læringspraksis

Indhold:

(14)

14

Med udgangspunkt i det grundlæggende spørgsmål om, hvorvidt der er en særlig specialiseret pæ- dagogik til forskellige kategorier af børn, og på basis af internationale forskningsreviews om gode inkluderende praksis’er skitseres en række didaktiske udfordringer, når specialpædagogikken skal gøre op med sin traditionelle diagnosticerende tilgang og udvikle en mere dialogisk orienteret tilgang, forankret i et fælles læringsmiljø.

Forberedelse:

Læs primær litteratur og tænkt over, hvordan specialpædagogikken kan beriges af en didaktisk tilgang.

Litteratur:

Hedegaard-Sørensen, L., Baltzer, K., Boye, C., Liv Andersen, G. & Tetler,S. (2009) Byggesten til

’god praksis’. I: Niels Egelund & Susan Tetler (red.), Effekter af specialundervisnin- gen. København, Gyldendal. s. 271-308.

Tetler, S. (2011) Undervisningsdifferentiering – som specialpædagogisk indsats. I: V. Boelt, M.

Jørgensen & T.N. Rasmussen (red.), Specialpædagogik. Teori og praksis. Aarhus, Kvan. S.23-35

Tetler, S. (2009) Det didaktiske grundlag for en specialpædagogik i et inkluderende perspektiv. I:

Susan Tetler & Søren Langager (red.), Specialpædagogik i skolen. En grundbog. Kø- benhavn, Gyldendal.

Tetler, S. & Baltzer, K.(2009) Læring i inkluderende klasserum: Når eleverne gives stemme. Educa- re nr. 4, Lärarutbildningen, Malmö Högskola (Kan hentes på nettet).

Tetler, S., Ferguson, D., Baltzer, K. & Boye, C. (2011) Inkluderet i skolens læringsfællesskab? En fortløbende problemidentifikations- og løsningsstrategi. Frederikshavn, Dafolo.

Fredag d. 05.04. 2013 10.00-12.30

Handleplaner, elevplaner, lærerplaner og kontraktliggørelse

Underviser: Tine Fristrup Sted: Lokale D165

Mål:

At etablere et refleksionsrum over tidens hang til ”planer”: handleplaner, virksomhedsplaner, elevplaner, lærerplaner etc., hvor det bliver muligt at indtage et metaperspektiv på planer i almindelig- hed og handleplaner i særdeles.

Indhold:

Forelæsningen tager afsæt i tesen om, at når gerninger bliver kendte som ’nogens’ gerninger bliver de til kendsgerninger. Med henvisning til moderniseringsforestillinger om brugerens løsrivelse fra den professionelles klientgørelse, vil jeg vise, hvordan brugere af offentlige servicetilbud i henhold til ’Lov om Social Service’ i handleplansarbejdet fastholdes i en genstandsgørelse som klienter, som forvaltningens handlen på klienten, hvilket betyder, at jeg tillige argumenterer for, at der er tale om sagsbehandlingsmangler i offentlige servicetilbuds handleplansarbejde.

Forberedelse:

Undersøg, hvordan forelæsningens kritiske perspektiv kan udgøre en kritisk, analytisk tilgang til din praksis – og/eller til den problemstilling, du arbejder med.

(15)

15

Litteratur:

Fristrup, T. (2005) Individuelle handleplaner – interpreterende konstruktioner og konstruerende interpretationer. I: Nordiske Udkast, nr. 1, (s. 61-83).

Willer, J. & Hamre, B. (2007) Handleplaner som del af Socialpædagogisk dokumentation, NVIE.

http://ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/viden_udvikling/NVIE/rapporter/Handleplaner.

pdf Sekundær litteratur:

Andersen, N.Å. (2003) Borgerens kontraktliggørelse, Hans Reitzel Forlag

12.30-13.30 Frokost

Fredag d. 05.04. 2013 13.30-16.00

Aktionslæring og aktionsforskning

Underviser: Mette Molbæk Sted: Lokale A212

Mål:

Introduktion til aktionslæring og aktionsforskning som en måde at forstå udvikling og forandring af praksis, og som kan danne afsæt for studiet af egen og andres praksis.

Indhold:

Oplæg om aktionsforskning og aktionslæring som metode til både dataindsamling/forskning og praksisudvikling.Introduktion af en mulig måde at rammesætte konkrete aktionslæringsforløb på, så professionsudøveren forsker i egen praksis. Strukturen og metoden diskuteres i forhold til deltager- nes egen praksis og projekter.

Forberedelse:

Tænk over mulige problemstillinger/ fokuspunkter fra egen praksis, som vil kunne indgå i et akti- onslæringsforløb og dermed give mulighed for ’data’ fra egen praksis.

Litteratur

Bjørnsrud, H. (2005) Rom for aksjonslæring – om tilpasset oplæring, inkludering og læreplanar- beid, Gyldendal. Kapitel 1, 2 og 3.

Nielsen, B. S. og K. A. Nielsen (2010) Aktionsforskning. I Brinkmann, S. og L. Tangaard (2010) Kvalitative metoder – en grundbog. Hans Reitzels Forlag

Hiim, H. (2010). Pedagogisk Aksjonsforskning - tilnærminger, eksempler og kunnskapsfilosofisk grundlag. Oslo: Gyldendal Akademisk.

Madsen, B. m. (2010). Aktionslæringens DNA. Århus: VIASystime.

Tiller, T. (1999). Aksjonslæring - forskende partnerskap i skolen. Kristiansand: Høyskoleforlaget.

(16)

16

Afsluttende seminar

Torsdag d. 18.04. 2013 10.00-12-30

Forebyggelsens idéhistorie og aktualitet med særligt henblik på special- og socialpædagogik- kens nye status i den nationale konkurrencestat

Underviser: Jens Erik Kristensen Sted: Lokale D165.

Mål:

At kvalificere til eftertanke over bestræbelsen på at forebygge sociale problemer og social marginalisering samt at formidle indsigt i historiske og aktuelle forebyggelsesstrategier og i aktuelle social- og specialpædagogiske forebyggelsesstrategiers nye politiske kontekst.

Indhold:

Det overordnede spørgsmål er, om det til enhver tid bedre at forebygge end at behandle og helbre- de? Og hvad sker der, hvis man tænker ideen om at forebygge gennem tidlig indsats konsekvent igennem og til ende - både når det gælder sygdomme og sociale problemer eller social afvigelse?

Forelæsningen vil dels belyse forebyggelsestankens ide- og teknologihistorie, dels det historiske forhold mellem den tidlige socialpædagogik og forebyggelse. Det vil i begge tilfælde ske med sær- ligt henblik på det aktuelle forhold mellem behandling, forebyggelse og socialfremme gennem inklusion. Forebyggelsesstrategier blev i det 19. århundrede tænkt sammen under overskriften ’socialhygiejne’, der var et led i håndteringen af det ’sociale spørgsmål’, som også lå til grund for soci- alpædagogikkens opkomst. Socialhygiejne var dengang en samlebetegnelse for alt fra bakteriebe- kæmpelse til kriminalitetsbekæmpelse og bysanering. Selvom kategorien siden hen er gledet ud, så er det ikke desto mindre tesen, at der stadig bedrives socialhygiejne på tværs af det sundheds-, social- og beskæftigelsespolitiske felt. I mellemtiden har ’det sociale spørgsmål’ imidlertid skiftet ka- rakter og problematiseringsform. Det er i dag ikke længere knyttet til integration, men til spørgsmå- let om inklusion, der igen er uadskillelig fra forebyggelse af marginalisering og eksklusion. Inklusi- on skal i den nationale konkurrencestat både bidrage til at sikre ’sammenhængskraften’ og ’konkur- rencekraften’ i den nationale konkurrencestat, hvis afgørende velfærdspolitiske rationale er mobili- seringen, aktiveringen og produktiviseringen af nationens samlede ’menneskelige ressourcer’. Dette har bl.a. medført et skift fra en behandlende og kompensatorisk til en forebyggende, aktiverende og inkluderende socialpolitik, der i ledtog med en ny forebyggende sundhedsfremme udgør en ny form for socialhygiejne.

Forberedelse:

Læs vedlagte litteratur.

Litteratur:

Schmidt, L.H. & Kristensen, J.E. (1986/2004) Lys, luft og renlighed – den moderne socialhygiejnes fødsel. København: Akademisk Forlag. Kapitlerne 1, 4, 6.

Kristensen, J.E. & Schmidt, L.H. (1988) Den forebyggende tanke. I: Social Kritik nr. 1, 1988.

Kristensen, J.E. (2013): ’Socialpædagogik og forebyggelse’, i: Petersen, Kirsten Elisa o.a. (red.):

Grundbog i socialpædagogik (endnu ikke udgivet, kapitlet vil evt. blive rundsendt inden undervisningsgangen.

12.30-13.30 Frokost

(17)

17

Torsdag d. 18.04. 2013 13.30-16.00

Socialt udsatte børn og daginstitutionen – pædagogiske indsatser i dansk og international sammenhæng

Underviser: Kirsten Elisa Petersen Sted: Lokale A212.

Mål:

At de studerende opnår viden om daginstitutionens pædagogiske arbejde med socialt udsatte børn, herunder forskellige teoretiske perspektiver udsatte børns læringsmæssige, sociale og emotionelle udvikling og vanskeligheder

Indhold:

Der sættes fokus på socialt udsatte børn, ud fra centrale begreber som social ulighed, negativ social arv, og opvækst præget af risiko og belastninger. Herudover identificeres såvel psykologiske, pæ- dagogiske og sociologiske teorier og forståelsesrammer der inden for dette område, medvirker til at begrebssætte forståelser af socialt udsatte børns sociale, emotionelle og læringsmæssige udvikling.

Aktuel dansk og international forskning om tidlig indsats, gennem daginstitutionens pædagogiske indsatsformer overfor udsatte børn inddrages, med henblik på teoretisk og empirisk at indkredse pædagogiske perspektiver i relation til dette specifikke forskningsfelt.

Forberedelse:

Læs de angivne tekster til forelæsningen.

Litteratur:

Poulsen, A. (2002) Risikofaktorer, beskyttelsesfaktorer, modstandsdygtighed og social arv.I: Her- mansen, M & Poulsen, A (red.). Samfundets børn. Forlaget KLIM

Ejernæs, M. (2006) Social arv – et begreb der skader både forskning og pædagogik. Tidsskriftet VERA, nr.37, 2006.

Petersen, K.E. (2011) Hvad ved vi egentlig om de udsatte børn? I: Villumsen, A.m. (2011) Ude af sammenhæng. Om professionelles arbejde med børn i udsatte positioner. Forlaget Systime.

Sammons P.(2010) Does Pree-school make a difference? Identifying the impact of pre-school on childrens cognitive and social behavioural development at different ages. In: Syvia et al. (2010) Early childhood matters. Evidence from the Effective Pre- school and pri- mary education project, London and New Yourk, Routledge, Taylor and Francis Group

Petersen. K.E. (2011) Pædagogers arbejde med socialt udsatte børn i børnehaven. København, Aka- demisk forlag

(18)

18

Fredag d. 19.04. 2013

Kl. 9.30-10. Fælles kaffe og brød i aulaen Kl. 10.00-12.30

Facilitering af videndeling

Underviser: Ib Ravn

Sted: Festsalen (fælles forelæsning for alle masterstuderende)

Mål:

Litteraturen om videndeling bugner med forskning i, hvor vanskeligt det er for medarbejdere at dele viden med hinanden. Det gælder paradoksalt nok også for undervisere ansat på uddannelsesinstitutioner og andre pædagogisk uddannede, der jo netop har viden og dennes håndtering som deres spe- ciale.

Vi skal se på to årsager til disse vanskeligheder og et konstruktivt alternativ til hver: Dels en erken- delsesteoretisk, hvor vi skal erstatte den klassiske forestilling om viden som en passiv afspejling af virkeligheden med en pragmatisk forståelse af viden som kvalificerende menneskers handling. Og dels en kommunikationspraktisk, hvor vi skal identificere en klassisk misforståelse, nemlig ”Når jeg fortæller, hvad jeg ved, så ved du det også”, og erstatte den med involverende processer til facilitering af videndeling på arbejdspladser, i undervisningen og i studiegrupper.

Da en forelæsning i en vis forstand også er en videndelingssession, vil vi tage vores egen medicin og anvende et par enkle faciliterede videndelingsprocesser undervejs.

Litteratur

Ravn, I. (2003): Brug møder til videndeling. Knowledge Management. Børsens Ledelseshåndbøger, Børsens Forlag, kap. 9.1, s.1-14. Findes på www.tinyurl.com/vid-del

Orientér dig i de 12 mindre papers, notater og præsentationer på same webadresse, som også hed- der: fac-vid.squarespace.com/videndeling/

Kl. 12.30-13.30 Fælles frokost

(Husk tilmelding via webshop)

Fredag d. 19.04. 2013 13.30-16.00

Perspektivering af modulets læringsaktiviteter og -indhold samt evaluering

Underviser: Lotte Hedegaard-Sørensen Sted: Lokale A212.

Mål:

Målet med den afsluttende undervisning er at samle op, binde tråde og perspektivere samt at evalue- re modul 2.

(19)

19

Indhold:

Et oplæg holdes om specialpædagogiske paradigmer og om forholdet mellem specialpædagogisk teori og praksis, som en perspektivering af modulets indhold. Derefter evalueres modulet.

Forberedelse:

Gør jeg nogle overvejelser over, hvordan modulet har levet op til de forventninger, som I stillede i starten af modulet til jer selv og til modulet. Medbring computer, da vi sammen laver en evaluering på nettet.

Litteratur:

Bøger og kompendium tilknyttet modulet.