Pædagogisk sociologisk teori (15 ECTS)

(1)

København, Efterår 2015

Pædagogisk sociologisk teori (15 ECTS)

Kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi

Fagansvarlig:

Jonas Lieberkind,T: 87163831, lieberkind@edu.au.dk Studiesekretær:

Bettina Høgenhav, AU Studier, T: 8715 1875, E: bettina@au.dk Undervisere:

Jonas Lieberkind, lieberkind@edu.au.dk (JL) Dirk Michel-Schertges, dimi@edu.au.dk (DMS) Jens Rasmussen, jera@edu.au.dk (JR)

Jørn Bjerre, jbje@edu.au.dk, (JB) Søren Nagbøl, sona@edu.au.dk (SN) Jens ErikKristensen, jek@edu.au.dk (JEK) Marianne Høyen, hoyen@edu.au.dk (MH) Sebastian Mohr, semo@edu.a.u.dk (SM) Mål og udbytte:

Modulet Pædagogisk sociologisk teori (PST) er en af de to første studieenheder på Kandi- datuddannelsen i Pædagogisk Sociologi. Det er hensigten, at denne studieenhed skal gøre det muligt for de studerende at danne sig et overblik over vigtige teoretiske positioner og analytiske kategorier, metodiske, analysestrategiske og empiriske områder samt genstandsfelter og aktuelle udfordringer, som knytter sig til studiet af pædagogisk sociologi. Modulets formål er således at introducere på et forskningsbaseret grundlag til en række af den pædagogiske sociologis overordnede tematikker og problemkredse; fra idéhistorie og teorihistorie over analysestrategi og metode til helt aktuelle problemstillinger, som vi i dag er udfordret af.

Idet modulet undersøger og diskuterer forskellige videnskabsteoretiske grund- opfattelser og teoriers grundlag, vil undervisningen samtidig bidrage til de emner og problemstillinger, der tages op på det sideløbende modul: Forskningsmetoder og forsk-

(2)

nærmere beskrivelse af læringsmålene:

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studieordninger/?initval=p%C3%

A6dagogisk%20sociologi

Indhold og tilrettelæggelsesform:

Modulet fokuserer på klassiske, moderne og nye teorier om det sociale, det moderne samfund og tidernes skiftende socialisationsformer. Undervisningen vil med afsæt i forskellige teoretiske perspektiver diskutere et for den pædagogiske sociologis helt af- gørende spørgsmål: hvorledes mennesker bliver og gøres til sociale mennesker i og med hverdagslivet, traditionerne, normerne, moderniteten, magtformer, individualiseringen, kapitalismen, institutionerne, klasser og lag, normalisering, marginalisering, eksklusio- ner, netværkssamfundet etc.

Modulet fokuserer dels på teoretiske og videnskabsteoretiske grundlagsproblemer inden for human- og socialvidenskaberne, dels på teorihistoriske transformationer, som har betydningen for det pædagogisk sociologiske forskningsområde, og dels på identifikationen af det moderne samfunds karakteristika, konflikter og udfordringer.

Som led i indføringen af vigtige teoretiske positioner vil modulet beskæftige sig med et værk og med det at læse værker. På modulet skal vi Jacques Rancieres værk Den uvi- dende lærer – Fem lektioner i intellektuel emancipation. Det anbefales, at I hurtigst muligt anskaffer jer denne bog; bogen kan købes som e-bog her:

https://www.saxo.com/dk/den-uvidende-laerer_jacques-ranciere_pdf_9788793041172 Desværre er bogen udsolgt fra forlaget; måske man kan være heldig at finde den ’se- cond hand’. Værket læses over to undervisningsgange, som er placeret sidst i forløbet.

Undervisningen er tilrettelagt med henblik på at give de studerende indsigt i et udvalg af vigtige teorier, at læse og forstå svært tilgængeligt litteratur på flere sprog og at formidle og diskutere pædagogisk sociologiske problemstillinger på et akademisk niveau. På denne baggrund er det op til den studerende selv at læse videre og udvide kendskabet til pædagogisk sociologisk teori og at deltage i studiegruppediskussioner, ligesom det forventes, at den studerende på eget initiativ opøver sine sproglige færdig- heder (først og fremmest at læse på engelsk).

Forberedelse og studieaktiviteter:

Undervisningen i pædagogisk sociologisk teori består af 13 gange (de fleste á 4 timer) plus en Studenterkonference, som trækker sig over tre hele dage i uge 48 (25.-27. november kl. 9-16) – husk at booke disse dage ind i jeres kalendere. 11 af undervisnings- gangene vil bestå i traditionelle forelæsninger i 11 forskellige teoretiske perspektiver, og 2 gange er afsat til værklæsning, hvor vi læser en hel bog. De 2 værklæsningsgange vil

(3)

bl.a. tage udgangspunkt i oplæg fra de studerende; her vil kravet være, at de studerende forbereder oplæg og deltager aktivt i undervisningen.

Midtvejsopgave (16. november) og studenterkonference i uge 48 (25.-27. november)

Forud for Studenterkonferencen skal de studerende individuelt eller i grupper skrive en bunden midtvejsopgave (se studieordningen) med henblik på at præsentere den

mundtligt på konferencen.

Midtvejsopgavens tema er: Radikalisering i et pædagogisk sociologisk perspektiv (se Black- Board for den formelle beskrivelse af opgaven).

o Opgaven skal udarbejdes individuelt eller i grupper af max. 4. Det anbefales, at man arbejder i grupper. (Opgavens omfang mv. se studieordningen).

o Opgaven udarbejdes løbende over semestret med udgangspunkt i undervisningen og de tekster, som læses.

o Opgaven afleveres på BlackBoard senest mandag d. 16. november kl. 14.

Opgaven præsenteres på studenterkonferencen i uge 48 (se modulplan).

(Hvis det ikke er muligt at deltage på konference, er der mulighed for, at man kan kon- vertere konferencedeltagelse med en opgave og et oplæg på værklæsningsgangene, se moduloversigt. (Der er kun få pladser).)

Eksamen:

Se de generelle bestemmelser for eksamen i studieordningen for kandidatuddannelsen i pædagogisk sociologi:

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/studieordninger/?initval=p%C3%

A6dagogisk%20sociologi

Bemærk, at eksamen på PST består af to dele 1) en mundtlig prøve og 2) en midtvejsopgave. En forudsætning for at aflægge den mundtlige eksamen er, at den studerende har bestået midtvejsopgaven.

I forbindelse med den mundtlige prøve skal den studerende udarbejde et individuelt petitum. Petitumlisten skal medbringes til den mundtlige eksamen. (På Blackboard vil der være en vejledning til udarbejdelse af petitum)

 Petitum udgør det faglige tekst- og materialegrundlag, som danner udgangspunkt for eksamen.

 Der opgives minimum 1500 siders litteratur på petitumlisten.

Spørgsmål, henvendelser og information

Det forventes, at de studerende har sat sig grundigt ind i studieordning, modulplanen og hol- der sig á jour med de meddelelser, som løbende formidles via BlackBoard.

(4)

eksamensdatoer, øvrige tidsfrister, hvor og hvordan opgaver skal afleveres, sygeeksamen, omprøve, Blackboard etc. rettes til studiecentret.

 Øvrige spørgsmål vedrørende uddannelsen som helhed: uddannelseskoordinator (Anne Larson) eller studiesekretær (Bettina Høgenhav).

 Faglige spørgsmål i relation til undervisningen stilles til rette underviser i forbindelse med undervisningen eller i umiddelbart forlængelse heraf.

 Spørgsmål vedrørende modulet rettes til den modulansvarlige (Jonas Lieberkind, faglige spørgsmål) eller studiesekretæren (Bettina Høgenhav, organisatoriske og administrative spørgsmål). Det skal bemærkes, at der i modulplanen er afsat tid til at diskutere spørgsmål angående modulets eksamener og formål; spørgsmål i denne forbindelse bedes forbeholdes disse sessioner. (Se modulplanen).

Det er vigtigt at være opmærksom på, at den modulansvarlige og underviserne ikke er ansvar- lige for eller kan besvare spørgsmål af administrativ eller organisatorisk karakter fx tilmelding til eksamen, eksamensdatoer, hvordan Blackboard fungerer etc. En rig kilde til information er studieportalen og Blackboard; hvis man ikke finder svaret her, skal man henvende sig i studiecentret.

Litteratur:

Tekster, som udgør grundlaget for undervisningen, indgår i kompendiet; de er marke- ret med * ved de enkelte sessionsbeskrivelser. Kompendiet vil kunne købes på bibliote- ket eller via webshop. Se mere på www.dpb.dpu.dk/Bogsalg/Kompendier

Følgende bog anskaffes hurtigst muligt: Jacques Rancieres værk Den uvidende lærer – Fem lektioner i intellektuel emancipation.

Opslagsværker:

Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (red.) (2007 eller nyere). Klassisk og moderne samfundste- ori. København: Hans Reitzels forlag.

Caspersen, L.B. og Loftager, J. (red.). (2009). Klassisk og moderne politisk teori, bind 2. Kø- benhavn: Hans Reitzels Forlag

Collin, F. og Køppe, S. (red.) (2003). Humanistisk videnskabsteori. København: DR Multi- medie

Larsen, S. N. & Pedersen, I. K. (2011). Sociologisk leksikon. København: Hans Reitzels For- lag

Generelle introduktioner:

Andersen, H. (red.) (2004). Sociologi – en grundbog til et fag. København: Hans Reitzels forlag

Bjerre, J. (2015). Pædagogisk sociologi. Et overblik. København: Hans Reitzels forlag.

(5)

Due, J. & Steen Madsen, J. (1983). Slip sociologien løs – en invitation til 80’ernes sociologi.

København: Hans Reitzels forlag

Jacobsen, M. Hviid, Carleheden, M. & Kristiansen, S. (red.) (2001). Tradition og fornyelse - en problemorienteret teorihistorie for sociologien. Ålborg: Aalborg Universitetsforlag.

Olesen, S.G. & Pedersen, P.M. (2010). Pædagogik i sociologisk perspektiv. Viborg: Systime, Schmidt, L. –H. (2000/1981). Magten og den sociale diskurs. København: Danmarks Pæ-

dagogiske Institut

(6)

Undervisning Lokale C001

Dato: Indhold UV Version 1. juli 2015

(Det kan forekomme ændringer i planen: den seneste version af pla-

nen findes på BB)

1. session Uge 36

03.09.15 Kl. 10.15-14.00*

Hvad er pædagogisk sociologi? Rousseau

JL

2. session Uge 37

10.09.15 Klassiker:

Emile Durkheim

JL

3. session Uge 38

17.09.15

*Bemærk, lang dag 10.15-15.00

Klassiker:

Simmel

JL Information om modulets Studenterkonference.

4. session Uge 39

24.09.15 Klassiker:

Karl Marx

DMS 5.session

Uge 40

01.10.15 Moderne:

Goffman

JB

Uge 41 Ingen undervisning på PST,

øvelsesopgave på FF

Uge 42 Efterårsferie

6. session Uge 43

22.10.15 Moderne:

Luhmann

JR 7. session

Uge 44

29.10.15 Moderne:

Elias

SN 8. session

Uge 45

05.11.15 Moderne: Foucault JEK 9.session

Uge 46

12.11.15 Moderne: Bourdieu MH

Mandag ^16.11.15 Deadline for midtvejsop- gave

(Uploades på BB kl. 14) 10. session

Uge 47

19.11.15 Nye: Butler SB

11. Studenter- konference Uge 48

Onsdag 25.11 Torsdag 26.11 Fredag 27.11

Konference på PST

”Radikalisering!”

JL Husk at skrive disse dage ind i kalenderen.

(Ingen undervisning på FF) 12. Værklæs-

ning I Uge 49

03.12.15 Værklæsning I Ranciere: side 7-86

JL

13. session Uge 50

10.12.15

*Bemærk, lang dag 10.15- 15.00

Et idéhistorisk rids JL Information om modulets mundtlige eksamener.

(Øvelsesopgave på FF) 14. Værklæs-

ning II Uge 51

17.12.15 Værklæsning II Ranciere: side 87-158

JL

(7)

Session 1

Dato og klokkeslæt: 03.09.15 kl. 10.15-14.00 Titel: Rousseau og den pædagogiske sociologi Underviser: Jonas Lieberkind

Sted:

Lokale vil fremgå af ”Timeplaner” på Studieportalen:

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/undervisning/timeplaner/

Mål:

Sessionen giver en faglig introduktion til modulet samt introducerer til modulet organi- sering og tilrettelæggelse. Undervisningen introducerer til den måske mest centrale position fra den pædagogisk sociologis tidligere idéhistorie, nemlig Rousseau. Målet er hermed at give de studerende indsigt i udformningen af centrale begreber, temaer og mulighed for kritisk at kunne diskutere og vurdere klassiske, moderne og nye pædago- gisk sociologiske problematikker.

Temaer/indhold:

Med udgangspunkt i Rousseau vil forelæsningen introducerer til Rousseau og en række af de historiske og teoretiske udfordringer, som den pædagogiske sociologi bygger på.

Rousseau er ikke kun vigtigt for pædagogikken, sådan som man tit of ofte læser ham, men netop også for sociologien; hans hovedværk Emile eller om opdragelse er just en kri- tik af det gryende moderne samfund. Forelæsningen vil i særlig grad interesse sig for opkomsten af den pædagogisk sociologiske diskurs, hvad pædagogisk sociologi er, og hvilken problemfelter som konstituerer den.

Litteratur knyttet til undervisningen:

Rousseau, J. -J., (1962/1762). Émile (s. 9-36). København: Borgens forlag *

Rousseau, J. -J. (1996). Afhandlingen om ulighedens oprindelse og grundlæggelse blandt men- neskene (s. 96-134). København: Gyldendal *

Forberedelse til undervisningen:

Teksterne skal læses. Rousseau skriver i 1700-tallet og er derfor vanskelig at forstå; at læse og forstå teksterne kræver, at man slår Rousseau op i oplagsværker, fx læs i K. Krue-Sørensen op- dragelsens historie om Rousseau etc. Slå også ’oplysning’ op.

Spørgsmål som skal forberedes og diskuteres i studiegrupperne: Hvorfor studere pædagogisk sociologisk teori, og hvad er teoriens rolle? Hvordan er Rousseaus refleksioner (ud fra dagens tekster) vigtige for den pædagogiske sociologi?

(8)

Dato og klokkeslæt: 10.09.15 kl. 10.15-14.00 Titel: Émile Durkheim

Underviser: Jonas Lieberkind Sted:

Mål:

Målet er at introducere til en af sociologiens og den pædagogiske sociologis helt afgø- rende skikkelser og dermed til et af den pædagogiske sociologis metodologiske og videnskabelige paradigmer. Herudover bliver det centrale for undervisningen at give de studerende indsigt i begreber som arbejdsdeling, integration, solidaritet, individualisering, socialisering, patologi, kendsgerninger, metode m.v. Formålet er derudover at skabe grundlag for en videnskabsteoretisk og kritisk vurdering af begreberne og Durk- heims videnskabelige position med henblik på såvel teoretiske som empiriske undersø- gelser.

Temaer/indhold:

Émile Durkheim er om nogen den, som har opdaget og formuleret en række af den moderne verdens sociologiske problemstillinger; problemstillinger som også i dag er helt aktuelle: arbejdsdeling, solidaritet, integration, sammenhængskraft, individualisering og differentiering i form af anomi og andre sociale patologier. Ligeledes er det Durk- heim, som var med til at grundlægge den pædagogiske sociologi og dermed en række af den pædagogiske sociologis centrale temaer. Det bemærkelsesværdige er imidlertid, at Durkheim kun i mindre grad benyttes i den hjemlige og internationale forskning. I sessionen er formålet at reaktualisere Durkheim med henblik på at diskutere og analy- sere substansen i Durkheims problemstillinger og centrale temaer. Med Durkheim bliver det kort sagt muligt at spore, hvor aktuelle problemstillinger kommer fra, og samtidigt, at forstå problemstillingernes substantielle indhold i en pædagogisk sociologisk sammenhæng.

Durkheim, É. (2005/1895). Den sociologiske metodes regler (s. 47-58). København: Hans Reitzel Forlag *

Durkheim, É. (2000/1893). Om den sociale arbejdsdeling (s. 67-73, 175-194 & 260-276). Kø- benhavn: Hans Reitzel Forlag *

(9)

Durkheim, É. (1975/1902). Opdragelsen: Dens natur og dens rolle. I: É. Durkheim, Op- dragelse, uddannelse og sociologi (s. 31-51). København: Carit Andersens Forlag &

Finn Suenson Forlagt *

Durkheim, É. (2002). Moral Education (s. 1-14). New York: Dover Publications*

Supplerende litteratur:

Østerberg, D. (2002/1974). Émile Durkheim – og hans tanker om samfundet (s. 46-75). København:

Hans Reitzels Forlag

Jensen, H. (2005). Weber og Durkheim: en metodologisk sammenligning. Køge: Politiske studier.

Lieberkind, J. (2010). Det edukative. København: Danmarks Pædagogiske Universitet.

Teksterne skal læses, derudover skal man læse om Durkheim i et eller flere oplagsvær- ker. Læs fx afsnittet om Durkheim i ’Marmorbogen’ (Klassiske og moderne samfundsteori)

Spørgsmål som skal forberedes og diskuteres i studiegrupperne: Hvordan beskriver Durkheim opkomsten af det moderne samfund, og hvad er det moderne samfunds udfordringer? Kort sagt, hvad er forskellen på mekanisk og organisk solidaritet. Hvilke konsekvenser mener Durkheim, at individualiseringen har for den sociale sammen- hængskraft og integrationen i det moderne samfund, og hvilke såvel muligheder som patologiske umuligheder har opkomsten af det moderne samfund? I hvilken grad og hvorledes er det muligt at reaktualisere Durkheim i forbindelse med en konkret empirisk pædagogisk sociologisk undersøgelse?

(10)

Dato og klokkeslæt: 17.09.15 kl. 10.15-15.00

Bemærk lang dag introduktion til modulets Studenterkonference.

Titel: Georg Simmel

Mål:

Målet med introduktionen til Georg Simmel er, at indføre de studerende i en række af den pædagogiske sociologis teoretiske grundlagsproblemer. Hos Simmel fremstår disse grundslagsproblemer både enkle og abstrakte, og netop i denne form kan de tilbyde en interessante refleksionsramme. Formålet bliver endvidere at introducere til et mikro- sociologisk perspektiv.

Temaer/indhold:

Hvis der findes en fjerde stor klassisk sociolog – udover Marx, Weber og Durkheim – er det Georg Simmel. Simmel har haft stor betydning i den sociologiske reception, ikke mindst i Danmark har han spillet en afgørende rolle for fagsociologien, men også for visse dele af den filosofiske fagtradition. Ikke desto mindre har han haft en bemærkel- sesværdig lille plads i den pædagogiske sociologi; når det er bemærkelsesværdigt er det, fordi hans teori om noget betoner den pædagogiske sociologis grundtema, nemlig vekselvirkningen mellem individualitet og socialitet. Denne vekselvirkning beskriver Simmel som socialisation. Med afsæt i Simmels beskrivelse af socialisationens former skal undervisningen diskutere en række af hans grundbegreber om samfundet, det sociale og herunder diskutere en række af hans kulturessays om ”Moden”, ”Sanserne” og

”Måltidet”.

Simmel, G. (1998). Sociologiens problem. I: G. Simmel, Hvordan er samfundet muligt? Ud- valgte sociologiske skrifter (s. 19-48). København: Gyldendal *

Simmel, G. (1998). Hvordan er samfundet muligt?. I: G. Simmel, Hvordan er samfundet muligt? Udvalgte sociologiske skrifter (s. 49-69). København: Gyldendal *

Simmel, G. (1998). Ekskurs om sansernes sociologi. I: G. Simmel, Hvordan er samfundet muligt? Udvalgte sociologiske skrifter. København: Gyldendal *

Simmel, G. (1998). Måltidets sociologi. I: G. Simmel, Hvordan er samfundet muligt? Ud- valgte sociologiske skrifter. København: Gyldendal *

(11)

Larsen, C S. (2000). Simmels sociologi. Hvordan er individet muligt?. Dansk sociologi, 11(2), 91-97 [Skal I selv downloade:

http://ej.lib.cbs.dk/index.php/dansksociologi/article/view/609/642]

Ørnstrup, H. (1989). Personligheden og det sociale, En introduktion til Georg Simmel. Århus:

Aarhus Universitets Forlag

Hansen, N. G. (1991). Sansernes Sociologi – om Georg Simmel og det moderne. Viborg:

Tiderne skifter

Lukás, G. (1991). Georg Simmel. Theory, Culture & Society, vol. 8, 145-150

Teksterne skal læses, derudover skal man læse om Simmel i et eller flere oplagsværker.

Spørgsmål som skal forberedes og diskuteres i studiegrupperne: Hvordan er samfundet muligt ifølge Simmel? Hvad er der sket med sanserne og dermed den moderne verden i overgangen fra det traditionelle samfund til det moderne? Hvad er fordelen – og ulem- pen – ved, at Simmel bygger sin tænkning op omkring antagonistiske forhold (form og indhold, individ og socialitet etc.)?

(12)

Dato og klokkeslæt: 24.09.15 kl. 10.15-14.00 Titel: Karl Marx

Underviser: Dirk Michel-Schertges Sted:

Mål:

To give the students an understanding of the basic concepts being fundamental to his theoretical framework

- The student are to learn the relation between labor, emancipation and education.

- The students should acquire the ability to analyze the (contemporary) formation of society by the means of Marx’s theoretical approach.

Temaer/indhold:

To understand contemporary critique of educational regimes referring to the commodification of education and thus the political economy of education it is crucial to understand the underlying theoretical approaches. This is the reason why this session will fo- cus on the essential work of Karl Marx, i.e. his concepts of dialectical materialism, class society, exploitation, commodification (use and exchange value) and alienation. Marx theoretical core concepts will be analysed and discussed in the light of emancipation and “Bildung/dannelse”.

Forberedelse til undervisningen & litteratur knyttet til undervisningen:

Autorenkollektiv Marx-Arbeitsgruppe Historiker (1972). Bemærkninger til den danske oversættlese, i: Autorenkollektiv Marx-Arbeitsgruppe Historiker: Introduktion til Kapitalens første bind (oversat efter “Schulungstext yur Kritik der politischen Öko- nomie“. København: Forlaget Kurasje, s. 2-12.*

Marx, K. (1845). Teser om Feuerbach. Downloades fra:

http://www.marxists.org/dansk/marx/45-feuer.htm (last access: 15.04.2013) Marx, K. (1970). Kapitel 1: Varen, i: Marx, Karl: Kapitalen. Kritik af den politiske øko-

nomi. 1.Bog 1. København: Rhodos, s. 128-185.*

Wood, W. A. (1981). The Human Essence. I: W. A. Wood, Karl Marx (s. 16-30). New York and London: Routledge *

Anyon, J. (2011). Marx and Education (s. 19-38, 39-64). New York and London: Routledge Cole, M. (2008). Marxism and Educational Theory (s. 28-36). New York and London:

Routledge

(13)

Israel, J. (1969). Fremmedgørelse: fra Marx til moderne sociologi: en makrosociologisk analyse.

København: Bibliotek Rodos

Wood, W. A. (1981). Karl Marx (s. 31-43). New York and London: Routledge Forberedelse til undervisningen:

1) Read the “Teser om Feuerbach” (Marx 1845), mark the three most important sen- tences and discuss this with your peer students.

2) Read Marx’s first chapter of “Kapitalen”: Varen (1970) and the “Bemærkninger til den danske oversættlese” af den Autorenkollektiv Marx-Arbeitsgruppe Histo- riker (1972)

3) Read the chapter “The Human Essence” (Allen 1981) and discuss with your peer students the relation of “human essence” and “self-actualization”.

(14)

Dato og klokkeslæt: 01.10.15 kl. 10.15-14

Titel: Uddannelse som symbolsk interaktion: mikro-sociologi, social interaktionisme Underviser: Jørn Bjerre

Sted:

Mål:

 At introducere til den såkaldte Chicago skole, særligt med udgangspunkt i Mead og Blumer

 Debattere, hvad der er grundlaget for den sociale samhandlingsteori, sådan som den præsenteres af Goffman.

 At udlægge Goffmans position i forhold til andre centrale positioner med særlig relevans for pædagogiske analyser.

Indhold:

Der introduceres indledningsvist til social interaktionsteori i form af G.H. Mead og Blumer, med henblik på at forstå den rolle, som Chicagoskolen spiller indenfor sociologien. Der introduceres til E. Goffmans forståelse af rollespillet i hverdagen, interakti- onsritualer og ansigtsarbejde, som kategorier af relevans for det sociologiske studie af pædagogiske sammenhænge.

Temaer:

Den amerikanske sociologi er præget af den såkaldte ”amerikanske pragmatisme”. Det- te kan blandt andet ses i forhold til et af de vigtigste bidrag til grundlæggelsen af den amerikanske pædagogiske sociologi, ”Chicago-skolen”. Pragmatiske sociologer som G.H. Mead, der fokuserer på den sociale interaktions symbolske karakter, kom til at bidrage til Chicago-sociologernes tilgang til pædagogikken, som en videnskab om social adfærd. Denne tradition udfoldes videre af den symbolske interaktionisme og Erving Goffman (1922-1982), sidstnævnte som interesserede sig for, hvordan mennesker præ- senterer dem selv og placerer sig strategisk, idet de aktivt søger at styre de indtryk, andre får af dem.

Bjerre, J. (2015). Pædagogisk sociologi. Et overblik (s. 22-44). København: Hans Reitzels forlag. [Teksten/bogen skal man selv anskaffe sig]

Goffman, E. (2004). Social samhandling og mikrosociologi (s. 194-218). København: Hans Reitzels forlag*

(15)

Goffman, E. (1967 Anstalt og menneske. Den totale institution socialt set (s. 11-38). Køben- havn: Jørgen Paludan *

Franks, D.D. (2013). Relationships between neurosociology, foundational social behavi- orism, and currents in symbolic interaction. I: D.D. Franks & J. H. Turner (eds), Handbook of neurosociology (s. 139-148). Springer*

Øvelsestekst

Woods, P. (2012/1979). The divided school (s. 1-24). Oxford: Routledge *

(16)

Titel:

Niklas Luhmann: Introduktion til sociologisk systemteori med særlig vægt på dens bidrag til pædagogisk sociologi

Underviser: Jens Rasmussen Sted:

Mål:

- At de studerende opnår forståelse for grundlæggende teoretiske begreber i sociologisk systemteori.

- At de studerende kan perspektivere denne forståelse og anvende den til forståelse af uddannelsessystemet og undervisning som interaktion.

Temaer/indhold:

- Systembegrebet i sociologien: Fra Parsons til Luhmann

- Kommunikationsbegrebet i sociologien: Fra Weber til Luhmann - Uddannelsessystemets

- Undervisning som interaktionssystem

Luhmann, N. (2007). Indføring i systemteorien (s. 16-29, 226-235). København: Unge Pæ- dagoger *

Luhmann, N. (2006). Samfundets uddannelsessystem (s. 135-163). København: Hans Reit- zels Forlag *

Rasmussen, J. (2004). Undervisning i det refleksivt moderne. Politik, profession, pædagogik(s.

278-306). København: Hans Reitzels Forlag*

Den angivne litteratur til undervisningen.

(17)

Session 7

Titel: Indføring i Norbert Elias processociologi og dens anvendelse som orienteringsmiddel i pædagogisk sociologisk forskningspraksis i moderne samfund

Underviser: Søren Nagbøl Sted:

Mål:

Det er rettet mod følgende lærings- mål:

 At give den studerende en indføring i processociologiens teorihistoriske, økono- mikritiske, psykoanalytiske og sociologiske forudsætninger.

 At give de studerende en forståelse for sociale processer som interdependente på flere planer.

 At give de studerende en forståelse for figurationssociologiens aktualitet i relation til pædagogik som forskningsfelt og praksisorienteret videnskab.

Temaer/indhold:

Sessionen er med afsæt i Marx’ teser om Feuerbach en introduktion til civilisationsteori, magtteori og figurationssociologi sådan som disse ansatser til en sociologisk centralteori er udarbejdet af Norbert Elias. Vi ser på de pædagogisk sociologiske og videnssociolo- giske strømninger som processociologien har iværksat. Det gælder teorien om forholdet mellem de etablerede og outsiderne, samt nyere arbejder i det pædagogiske sociologiske felt. Det omfatter forholdet teori/praksis i undersøgelser af børns socialisering og identitetsdannelse i senmoderne samfund

Marx, K. (1888). Teser om Feuerbach, [se under session 4]

Elias, N. (2000/1968). The Civilizing Process (s. 452-483). Oxford: Blackwell *

Nagbøl, S. (2012). Norbert Elias and the Frankfurter Traditions. Campio, 2(4), 99-107.*

Nagbøl, S. (1999). Om idræt, sociologi og historie i oplevelsessamfundet. I: J. Hansen &

T. Skovgård, Folkekultur og finkultur, Idrætshistorisk Årbog 1999 (s. 157-194). Odense:

Odense Universitetsforlag

Der kommer evt. flere tekster på blackboard.

(18)

Andersen, H. & Kaspersen, L. B. (2007). Klassisk og moderne samfundsteori (kap. Om An- thony Giddens), København: Hans Reitzels forlag

Giddens, A. (1994). Modernitetens konsekvenser (s. 38-51). København: Hans Reitzels For- lag

Spørgsmål til gruppedrøftelser:

- Reflekter og gør jer overvejelser over sammenhængen mellem Marx Feuerbachte- ser, kritisk teori og figurationssociologiens magtpolitiske aspekter.

- Diskuter Elias’ opfattelse af og forståelse for sociologiens genstandsområde.

- Diskuter forskellen mellem det etnocentriske menneskebillede og modellen en figuration af interdependente mennesker.

- Giv bud på hvorledes man kan anvende Elias’ spillemodeller i et pædagogisk Sociologisk forskningsregi.

(19)

Session 8

Titel: Michel Foucault og den pædagogiske sociologi Underviser: Jens Erik Kristensen

Sted:

Mål:

Forelæsningen introducerer til de dele af Foucaults forfatterskab, der særligt har bidra- get til den pædagogiske sociologi, herunder hans institutionshistoriske og genealogiske analyser af social- og specialpædagogiske grundtemaer som udstødelse, eksklusion og integration, afvigelse og normalitet samt af forholdet mellem marginalisering, normalisering og inklusion. Det vil ske med afsæt i uddrag af Galskabens Historie (1961), af Overvågning og straf - fængslets fødsel (1975) samt et uddrag af hans forelæsninger om Be- folkning, sikkerhed og territorium (1978). Målet er at bibringe de studerende en historisk- sociologisk og magtanalytisk sans for moderne pædagogiske institutioners tilblivelse, samt analytiske og teoretiske værktøjer til at forstå og reflektere over deres egen praksis i et historisk, sociologisk og magtanalytisk perspektiv.

Temaer/indhold:

Michel Foucault har ikke skrevet særligt meget om pædagogik og uddannelse. Til gen- gæld har han i detaljer synliggjort og analyseret den type af institutioner og normalise- rende såvel som individualiserende magt- og ledelsesteknologier, som også moderne pædagogiske institutioner og praktikker i rigt har betjent sig af – og stadig gør. Det sker i forbindelse med hans historiske studier af udelukkelse og indespærring af de gale og afvigende, og hans studier af den moderne verdens disciplinære og biopolitiske magt- teknologier og normaliseringsformer. I Foucaults analyser forbindes et historisk- genealogisk blik for den sociale ordens transformationer med analyser af, hvordan vi- den, magt, disciplinering, normalisering og individualisering udspiller sig relationelt og produktivt ikke mindst i institutionelle og professionelle praksissammenhænge, hvor man har med mennesker at gøre, herunder i pædagogiske sammenhænge. Tesen er endvidere, at Foucaults historiske studier af den humanvidenskabelige rationalisme og det moderne samfunds marginaliserings- og normaliseringsmagter har fået fornyet aktualitet med det seneste årtis udvikling inden for pædagogik og socialpolitik – og ikke mindst i tilknytning til den generelle ambition om inklusion og forebyggelse, der er blevet krumtappen i konkurrencestatens nye former for velfærdspolitisk guvernemen-

(20)

Foucault, M. (2003/1961). Galskabens Historie (s. 68-100). København: Det lille forlag * Foucault, M. (2002/1975). Overvågning og Straf. Fængslets fødsel (s. 211-244, 244-330). Kø-

benhavn: Det lille forlag *

Foucault, M (2005/1978). Befolkning, sikkerhed og territorium (s. 7-34). København: Hans Reitzels Forlag

Kristensen, J. E. & Hermann, S. (2009). Michel Foucaults studier af magt og politiske rationaliteter. I: L.B. Caspersen & J. Loftager (red.), Klassisk og moderne politisk teori, bind 2 (s. 797-821). København: Hans Reitzels Forlag

Kristensen, Jens Erik & Hermann, Stefan (2009): Michel Foucaults studier af magt og politiske rationaliteter. I: Caspersen, L.B. og Loftager, J. (red.): Klassisk og moderne po- litisk teori, bind 2, Kbh. Hans Reitzels Forlag, 2009,( s. 797-821)

(21)

Session 9

Titel: Pierre Bourdieu: samfund, uddannelse og opdragelse Underviser: Marianne Høyen

Sted:

Mål:

- At få indblik i de grundlæggende begreber, ontologiske antagelser og epistemologiske principper, som kendetegner Bourdieus sociologi.

- At erhverve sig grundlag for at diskutere disse forholds betydning for opdragelses- og uddannelsesrelaterede spørgsmål, herunder måden opdragelse/uddannelse og sam- fundsmæssig differentiering er relateret.

- At erhverve sig indsigt i samspillet mellem teoretisk refleksion og empirisk materiale, herunder også grundlag for at tænke videre med Bourdieus værktøjskasse og de teoretiske, empiriske og analytiske muligheder den indeholder.

Temaer/indhold:

Sessionen sætter fokus på grundlæggende begreber, antagelser og analyser i Pierre Bourdieus sociologi med særligt henblik på at fremhæve og diskutere de analytiske muligheder i forhold til pædagogik og uddannelse. Begreber som habitus, felt, kapital vil blive præsenteret og diskuteret, men også ontologiske standpunkter og epistemologiske principper inddrages mhp. at kunne se de empiriske og analytiske muligheder i denne sociologiske værktøjskasse.

Vi læser 3 tekster, der alle belyser forskellige aspekter af Bourdieus sociologiske ar- bejdsmåde. Teksten ”Symbolsk kapital og socialklasser” er en kondenseret præsenta- tion af de vigtigste principper i værket Distinction og introducerer i hvert fald 3 aspekter:

den sociale verdens dobbelte eksistens, betydningen af symbolsk magt i den sociale pro- duktion af kollektiver og den grundlæggende refleksive indstilling, der kendetegner Bourdieus sociologi. Teksten om ”Bodily Knowledge” angår habitusbegrebet og har fokus på den sociale frembringelse af ’individet’, på krop og handling. Teksten ”Types of Capital...” er fra Bourdieus analyse af det franske universi- tetsfelt og analyserer dette felts struktur med brug af kapitalbegrebet.

Bourdieu, P. (2014 [1978]). Symbolsk kapital og socialklasser. I: C. S. Hansen (red.), So-

(22)

ty Pressv*

Bourdieu, P. (1988/1984). Homo Academicus (s. 73-127). Stanford: Stanford University Press *

Bourdieu om uddannelse:

Bourdieu, P. (1997). Af praktiske grunde (s. 37-56). København: Hans Reitzels Forlag.

Bourdieu, P. (1996/1989). The State Nobility. Elite Schools in the Field of Power (s. 71-123, 129-229). Cambridge: Polity Press

Bourdieu, P. & Champagne, P. (1999/1993). Outcasts on the Inside. I: P. Bourdieu et al., The Weight of the World. Social suffering in Contemporary Society (s. 421-426). Cambridge: Poli- ty Press. Læs også de efterfølgende interviews til dette kapitel (s. 427-506 med vægt på s.

441-462).

Læs teksterne med henblik på, 1) at forstå de vigtigste begreber hos Bourdieu (socialt rum, habitus, kapital, felt). 2) At begribe den grundlæggende for- ståelse af relationen mellem samfund og individ, samt de vigtigste differentieringsprincipper i moderne samfund og de mekanismer, der vedligeholder og/eller forandrer disse. 3) At forstå hvordan uddannelsessystemet virker i diffe- rentierede samfund. 4) At indfange hvordan Bourdieu sætter sine begreber på arbejde i en konkret empirisk analyse.

(23)

Session 10

Dato og klokkeslæt: 19.11.2015, 10:15-14:00 Titel: Judith Butler

Underviser: Sebastian Mohr Sted:

Mål: Den sociologiske kønsforskning har sæt sit præg på social- og samfundsvidenska- berne siden 1970erne og etableret køn som en central analysekategori. Målet med undervisningen er at få indblik i, hvordan køn kan forstås og anvendes som en analysekategori på forskellige problemfelter inden for den pædagogisk sociologiske forskning.

Med udgangspunkt i den amerikanske kønsteoretiker Judith Butlers værk vil de studerende lære at diskutere køn som en hverdagskategori, der gør sig gældende i vores tænkning og praksis. Centrale begreber inden for Butlers teori – doing gender, perfor- mativity, norm – bruges til at reflektere køn som en kontinuerlig dannelsesproces, der både udspiller sig i og har indflydelse på samspillet mellem samfundet, dens socialise- rende institutioner og individet.

Temaer/indhold: Undervisning vil skitsere kønsteoriens udviklingen siden 1970erne ved at kigge på genders (det sociale køn) historie inden for medicin, antropologi og sociologi. Judith Butlers bidrag til kønsteori diskuteres på denne baggrund og i forhold til pædagogisk sociologiske genstandsfelter. Samtidigt perspektiveres kønsteoriens og Butlers bidrag gennem at kortlægge forbindelser til andre teoretikere som Simmel, Goffman, Foucault og Bourdieu. Kønsteoriens bidrag til det teoretiske felt diskuteres kritisk og dens epistemologiske og metodologiske præmisser reflekteres.

Butler, J. (1988). Performative acts and gender constitution: an essay in phenomenology and feminist theory. Theatre Journal, 40 (4), 519-531.

(http://www.jstor.org/stable/3207893?seq=1#page_scan_tab_contents) [Download]

Butler, J. (1990). Gender trouble: feminism and the subversion of identity (s. 128-141). New York: Routledge *

Butler,J. (1993). Bodies that matter: on the discursive limits of sex (s. 121-140). New York:

Routledge *

Lykke, N. (2008). Kønsforskning: en guide til feministisk teori, metodologi og skrift (s. 60-66).

Frederiksberg: Samfundslitteratur *

Salih, S. (2010). Judith Butler (s. 43-71). New York: Routledge *

(24)

kutere litteraturen tekstnær. Mindst en uge inden undervisningsgangen, offentliggøres vejledende spørgsmål på BB til læsningen af litteraturen.

(25)

Session 11

Dato og klokkeslæt: Dagene 25-27. november Titel: Studenterkonference

Mål:

Målet med modulets studenter konferencen er at opøve de studerendes evner til at fremstille så- vel skriftlige og mundtlige oplæg. De studerende skal på baggrund af undervisningen og de teoretiske positioner, som er blevet præsenteret på modulet, udarbejder en midtvejsopgave (se studieordningen) og præsentere denne på konferencen. Forberedelsen til konferencen skal ske lø- bende over semestret med henblik på, at de studerende lærer at kondensere teoretiske tekster, perspektivere teori i forhold til en konkret tematik samt at diskutere aktuelle problemstillinger på baggrund af teori.

Temaer/indhold:

Studenterkonferencens tema er ”Radikalisering i et pædagogisk sociologisk perspek- tiv”

Der vil komme mere information på BlackBoard (se filen Midtvejsopgave og studenterkon- ference Radikalisering PST E2015) samt til undervisningsgangen d. 17.09.15.

Se ”Forberedelse og studieaktiviteter” side 3 her mht. midtvejsopgave og studenterkonference.

På studenterkonferencen skal de studerende i individuelt eller grupper præsenterer deres midtvejsopgave mundtligt. Derudover skal man indgår i en opponent gruppe, som skal diskutere an- dres studerendes oplæg (se filen på Blackboard: Midtvejsopgave og studenterkonference Radika- lisering PST E2015)

(26)

Dato og klokkeslæt: 05.12.15 kl. 10.15-14.00 Titel: Værklæsning I

Mål:

Målet er, at præsentere en af socialvidenskabernes helt nye, anderledes og radikale positioner. Derudover diskuterer værket løbende teorihistorien, og tilbyder dermed en re- fleksionsrammer for den øvrige undervisning på PST. Værklæsningen fordrer, at de studerende læser hele værket tæt, og at de opøver deres akademiske læsefærdigheder.

Det skal understreges, at værket er vanskeligt, og at det kræve tålmodighed. Værket skal således læses langsomt, ligesom der skal sættes rigeligt med tid af til læsningen. En god idé er at tage noter til værket, mens man læser.

Undervisningen vil som udgangspunkt tage afsæt i oplæg fra de studerende og i en diskussion af værket, hvilket skal styrke de studerende mundtlige fremstillingsevner.

Ranciere, J. (2007). Den uvidende lærer – fem lektioner i intellektuel emancipation (s. 7-86). År- hus: Philophia

Bogen skal I selv anskaffe, den kan købes som e-bog her:

https://www.saxo.com/dk/den-uvidende-laerer_jacques-ranciere_pdf_9788793041172

Forberedelsen vil bestå i, at forberede en tekstnær fremlæggelse af dagens tekststykke fra ’Mo- dulets værk’. En vigtig del af forberedelsen vil være at slå svære begreber op og at gå vigtige teoretiske problemer efter med henblik på at fremlægge dem i undervisningen.

Organiseringen af oplæggene vil der komme mere om i undervisningen forinden og på Blackboard.

(27)

Session 13

Bemærk: Lang dag; introduktion til de mundtlige eksamener.

Titel: Den pædagogiske sociologis idé- og teorihistorie Underviser: Jonas Lieberkind

Sted:

Mål:

Målet er at skabe et overblik over den pædagogisk sociologis teori- og idéhistorie med henblik på at sætte de studerende i stand til at diskutere og forstå teoretiske perspektiver og konkrete pæ- dagogisk sociologisk problemstillinger i et sammenhængende og bredere historisk lys.

Temaer/indhold:

Modulet forskellige teoretiske positioner er fordelt over tre perioder, som beskrives som klassiske, moderne og nye. Her på denne næst sidste session skal vi i undervisningen diskutere alle tre perioder fra oplysningstiden til i dag med henblik på for det første at skabe et teorihistorisk overblik og for det andet med henblik på at identificere vigtige teoretiske hovedstrømme og forskyd- ninger, som den dag i dag stadig står centralt. Undervisningen vil på baggrund det historiske rids diskutere tidens aktuelle pædagogisk sociologiske udfordringer.

Lieberkind, J. (2005). Den originale attitude. I: J. Lieberkind & B. Bosse (red.), Dannelse mellem subjektet og det almene (s. 183-206). Købehavn: Danmarks Pædagogiske Uni- versitets Forlag *

Kant, I. (1996/1784). Besvarelse af spørgsmålet: Hvad er oplysning?. I: M. H. Jeppesen (red.), Oplysning, historie, fremskridt (s. 71-80). Århus: Slagmarks Skyttegravsserie * Durkheim, E. (2014). Opdragelse, uddannelse og sociologi (s. 78-102). København: Forlaget

Mindspace *

Boltanski, L. (2011). Pragmatisk sociologi (s. 201-250). København: Hans Ritzels Forlag*

Læs dagens tre forskellige tekster fra forskellige tider: Kant, Durkheim og Boltanski. Diskuter i studiegrupperne teorihistorisk forskydning dels på baggrund af teksterne til i dag og dels i lyset af hele modulet. Hvordan ser tidens aktuelle pædagogisk sociologiske problemstillinger ud i et teorihistorisk lys, og hvordan forholde sig kritisk til dem?

(28)

Dato og klokkeslæt: 17.12.15 kl. 10.15-14.00 Titel: Værklæsning II

Mål:

Se session 12

Ranciere, J. (2007). Den uvidende lærer – fem lektioner i intellektuel emancipation (s. 87-158).

Århus: Philophia

Forberedelsen vil bestå i, at forberede en tekstnær fremlæggelse af dagens tekststykke fra ’Mo- dulets værk’. En vigtig del af forberedelsen vil være at slå svære begreber op og at gå vigtige teoretiske problemer efter med henblik på at fremlægge dem i undervisningen.

Organiseringen af oplæggene vil der komme mere om i undervisningen forinden og på Black- board.