Uddannelse, uddannelsessystemer og læringsarenaer (15 ECTS)

(1)

Aarhus og Emdrup, efterårssemesteret 2015 Modul 1

Uddannelse, uddannelsessystemer og læringsarenaer (15 ECTS)

Bachelor i uddannelsesvidenskab

Fagansvarlige/modulkoordinatorer:

Lars Geer Hammershøj Tilknyttede undervisere:

Forelæsere: Lars Geer Hammershøj; Vibe Aarkrog; Maria Marquard; Dorethe Bjergkilde Holdundervisere:

- Aarhus: Heidi Ibsen Zuschlag; Charlotte Herold Lange; Søren Nørgaard Hougesen

- Emdrup: Vibeke Marie Smits; Ane Marie Nord Hansen; Martin Hauberg Lund Laugesen

Mål og udbytte:

Målet er, at den studerende:

 Opnår viden om uddannelse og uddannelsessystemer, specifikt det danske.

 Opnår teoretisk begrundet forståelse af opbygningen af og indholdet i uddannelsessystemet og af samspillet med samfundets andre læringsarenaer.

 Kan anvende forskningsbaseret viden, teori og metode til analyse af centrale og aktuelle forhold i uddannelsessystemet og samfundets andre læringsarenaer og på den baggrund diskutere relevante problemstillinger.

Som et særligt forskningsmetodisk aspekt er målet, at de studerende:

 Opnår kendskab til hvordan uddannelser og læringsarenaer kan beskrives og analyseres med kvantitative og kvalitative metoder.

Indhold og tilrettelæggelsesform:

Undervisningen er tilrettelagt således, at første fire session introducerer uddannelsesvidenskab, samspillet mellem læringsarenaer og det danske uddannelsessystem. Dernæst følger tre sessioner om centrale tendenser inden for pædagogik og uddannelse. De sidste fem sessioner vil omhandle uddannelsessystemet inden for erhvervsuddannelsesområdet og voksen- og efteruddannelse, og knytte an til centrale temaer inden for uddannelse og samspil mellem læringsarenaer.

Der introduceres til begrebet uddannelse og samspillet mellem læringsarenaer gennem læsning af klassiske tekster om uddannelse og ved at gennemgå problematikker i det danske uddannelsessystem fra daginstitution, folkeskole og

(2)

gymnasium. Endvidere betragtes samspillet mellem læringsarenaer fra individets perspektiv ved at introducere til begreber subjektivering og se på, hvordan vi skabes som lærende subjekter, og hvordan subjektiveringsprocesser spiller sammen og konflikter med hinanden i forskellige læringsarenaer.

Der introduceres derudover til uddannelsesfeltet ved at se på forskellige aktuelle tendenser i uddannelsesfeltet. Det gælder tendensen til et skift i fokus fra læring til undervisning, et skift fra holdningsbaseret til evidensbaseret undervisning samt tendensen til en styrkede opmærksomhed på den økonomiske betydning af uddannelse

i videnssamfundet.

Det danske uddannelsessystems forskellige funktioner gennemgås med særlig fokus på sikringen af kvalifikationer og kompetencer i forhold til videre uddannelse og arbejdsmarkedet. Endvidere gennemgås det danske uddannelsessystem fra erhvervsuddannelsesområdet til voksen- og efteruddannelse med nedslag i relevante temaer i et livslangt læringsperspektiv. Endelig betragtes samspillet fra systemets perspektiv ved at se på, hvordan undervisningen forholder sig til deltagernes forudsætninger og realkompetencer, og hvordan erfaringer anvendes i undervisningen.

Endvidere omhandles samspillet mellem tilegnelse og anvendelse af det lærte i en situation uden for læringssituationen.

Forelæsninger og holdundervisning

Undervisningen er tilrettelagt som holdundervisning og forelæsninger. Til holdundervisningen er der knyttet øvelser, opgaver eller spørgsmål til teksterne, som offentliggøres cirka en uge før på Black Board.

Eksamen:

Se Studieordningen:

http://www.au.dk/fakulteterinstituttermv/adm/registra/studieguide/studieordning /arts/studienaevn-ved-institut-for-uddannelse-og-paedagogik/

Datoer for aflevering af delprøver:

1. delprøve: 30. oktober 2. delprøve: 4. december

Link til nærmere information om aflevering af delprøver:

http://studerende.au.dk/studier/fagportaler/arts/eksamen/dato/uddannelsesvidens kab-eksamen/

Litteratur (pensum):

Se de enkelte sessioner.

Pensum antal sider i alt: ca. 750 Forberedelse

Til hver undervisningsgang læses de tilhørende tekster, og man orienterer sig ved opslag i centrale begreber og ved eventuelle links. Det forventes desuden, at den

(3)

studerende har deltaget i holdundervisningen eller på anden vis lavet øvelserne til den pågældende undervisningsgang.

Holdundervisningen

Holdundervisningen på modul 1 er målrettet de enkelte sessioners tekster, indhold og læringsmål gennem varierende aktiviteter, som primært er bygget op omkring gruppeøvelser. Undervisningen tilrettelægges i samråd med de studerende og organiseres som øvelser, diskussioner, debatter, eksempler, fremlæg, tekstgennemgange og værksteder, så de studerende får afprøvet og styrket deres akademiske færdigheder. Det er målet;

 At træne grundlæggende akademiske færdigheder og studieteknikker: Fx struktureret læsning, notatteknik, argumentation, analyse, diskussion, samarbejde, formidling og feedback.

 At Indføre i og kritisk bearbejde uddannelsesvidenskabens grundbegreber gennem modulets tekster og via kvalificerede diskussioner og analyser - individuelt, i grupper og i plenum.

 At vække undren og kritik gennem teoretiske perspektiver og omsætte disse til uddannelsesvidenskabelige problemstillinger.

 At kvalificere til eksamener ved at træne prøveformernes bestanddele som mundtligt og skriftligt referat, redegørelse, problemformulering, analyse, litteratursøgning og referencestandarder

Undervisningstidspunkt Aarhus:

- Forelæsninger: Tirsdage 13.15-16.00 - Holdundervisning: Tirsdage 9.30-12.15 Emdrup

- Forelæsninger: Mandage 13.15-16.00 - Holdundervisning: Mandage 9.15-12.00

(4)

Oversigt over uger for undervisningen:

Session Tema Uge Forelæsning Holdundervisning

1 Intro: uddannelse og videnskab 36 Lars

2 Det danske uddannelsessystem fra daginstitution til

ungdomsuddannelse

37 Lars

3 Subjektiveringen af det lærende individ

38 Dorethe

4 Subjektiveringsprocesser i samspil mellem uddannelse, arbejdsliv, samfunds- og familieliv

39 Dorethe

5 Fra undervisning til læring 40 Lars

6 Evidens og undervisning 41 Lars

7 Uddannelse og økonomi 43 Lars

8 Det danske uddannelsessystem:

erhvervsuddannelsesområdet

44 Vibe

9 Det danske uddannelsessystem:

voksen- og efteruddannelse

45 Maria

10 Kompetence og kvalifikation 46 Vibe

11 Anvendelsen af realkompetence i uddannelsessystemet

47 Vibe

12 Fra tilegnelse i uddannelse til anvendelse i andre sammenhænge

48 Vibe

Lokale vil fremgå af lokaleoversigten og kan ses her http://autumnschedule.au.dk/dk/default.aspx

Evaluering

På session 11 anvendes de sidste 20 minutter til evaluering af modul 1: Evalueringen foregår på følgende måde: De studerende får 7 minutter til at pege på elementer ved modulet, som de opfatter som positive for deres læringsproces og –udbytte samt 2-3 forslag til, hvordan modulet kan videreudvikles hvad angår såvel indhold som form.

Herefter nedskriver underviser de studerendes tilbagemeldinger i plenum (13 minutter).

(5)

Session 1

Titel: Intro: Uddannelse og videnskab Underviser(e): Lars Geer Hammershøj Mål:

Denne undervisningsgang skal bidrage til at give den studerende indsigt i og viden om begrebet og feltet uddannelse samt introducere til uddannelsesvidenskab som universitetsstudium.

Temaer/indhold:

Der introduceres til uddannelsesfeltet ved at se på forskellige perspektiver på uddannelsesfeltet. Forskellige definitioner af og perspektiver på begrebet uddannelse introduceres, og begrebet uddannelse diskuteres i forhold til andre begreber som dannelse, socialisering, opdragelse og læring. Der introduceres endvidere til, hvad der karakteriserer et universitetsstudium til forskel fra andre typer af uddannelse, og hvad det vil sige at forholde sig akademisk.

Der inddrages løbende aktuelt stof til at eksemplificere og perspektivere temaerne.

Litteratur knyttet til undervisningen [59]:

Dewey, J. (1916): Demokrati og uddannelse. Århus: Klim, s. 23-44 Durkheim, E. (1922): Opdragelse, uddannelse og sociologi, s. 31-51

Hammershøj, L. G. (2008): At forholde sig akademisk. Arbejdspapir:

www.dpu.dk/om/lgha, s. 1-18

Forberedelse til undervisningen:

Til undervisningsgangen læses de tekster, der er knyttet til undervisningen, og man orienterer sig ved opslag i centrale begreber mv..

Det forventes desuden, at den studerende har deltaget i holdundervisningen og lavet øvelserne til den pågældende undervisningsgang.

Øvelserne og eventuelt læsevejledning lægges på Blackboard en cirka uge før undervisningen.

(6)

Session 2

Titel: Det danske uddannelsessystem fra daginstitution til gymnasium Underviser(e): Lars Geer Hammershøj

Mål:

Denne undervisningsgang skal give den studerende viden om det danske uddannelsessystem samt bidrage til at lære den studerende at anvende forskningsbaseret viden og teori til at analyse centrale og aktuelle forhold i uddannelsessystemet i samspil med samfundets andre læringsarenaer.

Temaer/indhold:

Det danske uddannelsessystem fra daginstitution over folkeskole til gymnasium

gennemgås i store træk. Fokus er for det første på diskussioner om, hvad der skal læres – nærmere bestemt om læreplaner i daginstitution, tydeligere mål i folkeskolen (også alsidige mål) og bestemmelsen af almendannelse i gymnasiet. For det andet er fokus på samspillet mellem subjektiveringsformer (ny individkarakter) og skolen (nye

normalvanskeligheder) samt konsekvenser for undervisning og læring.

AKF et al. (2008): Evaluering af loven om pædagogiske læreplaner. Slutevaluering, Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender, s. 6-15, 120-122

Hammershøj, L. G. (2005):”Stoffet der danner – selvdannelse, almendannelse og det interessante” i Lieberkind & Bergstedt (red.): Dannelse mellem subjektet og det almene, p.

237-261, Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag.

Skolens Rejsehold (2010): Baggrundsrapport til fremtidens folkeskole – én af verdens bedste.

København: Skolestyrelsen, s. 57-79

Ziehe, T. (2004): Øer af intensitet i et hav af rutine. Nye tekster om ungdom, skole og kultur.

København: Forlaget politisk revy, s. 101-124 Forberedelse til undervisningen:

Særligt til denne gang:

Man orienterer sig om det ordinære danske uddannelsessystem, især folkeskole og gymnasiet, på:

http://www.uvm.dk/Uddannelse/Overblik%20over%20det%20danske%20uddannels essystem.aspx

(7)

samt orientere sig i “Lov om folkeskolen” om den danske folkeskolens formal, struktur og indhold (§1-19) på:

https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=125580

(8)

Session 3

Titel: Subjektiveringen af det lærende individ Underviser(e): Dorethe Bjergkilde

Mål:

Denne undervisningsgang skal bidrage til at give den studerende en teoretisk begrundet forståelse af subjektivering af det lærende individ. Undervisningen vil bidrage til, at den studerende kan anvende forskningsbaseret viden til analyse af centrale og aktuelle forhold ved subjektets tilblivelse i uddannelsessystemet og i andre læringsarenaer.

Det er ligeledes målet, at den studerende begynder at formulere problemstillinger i forholdet mellem individet og uddannelse/læringsarenaer, samt formulerer (spørgsmål om), hvordan man formes som individ af uddannelse og læringsprocesser og hvilke handlemuligheder det giver.

Temaer/indhold:

Undervisningen introducerer subjektivering som en måde at begrebsliggøre forholdet mellem individ og samfund. Vi skal arbejde med denne optik som en måde, man teoretisk og analytisk kan anskue, hvad ’det lærende individ’ er for en størrelse, set i forhold til forskellige læringsarenaer. Undervisningsgang nummer 3 og 4 hører sammen.

Hermann, Stefan (2000): Michel Foucault – pædagogik som magtteknologi. I Peter Møller Pedersen, Søren Gytz Olesen. Pædagogik i sociologisk perspektiv. Forlaget PUC. s.

80-109

Søndergaard, Dorte Marie (2003): Subjektivering og nye identiteter. I Kvinder, køn og forskning, 3, s. 31-47

Foucault, Michel (2002): Overvågning og straf. Fængslets fødsel. Frederiksberg: Det lille forlag, s. 186-245

(9)

Session 4

Titel: Subjektiveringsprocesser i samspil mellem uddannelse, arbejdsliv, samfunds og familieliv

Underviser(e): Dorethe Bjergkilde Mål:

At opnå teoretisk forståelse for hvordan subjektiveringsprocesser spiller sammen, samt hvordan de influerer på- og konflikter med hinanden på forskellige læringsarenaer.

At opnå kendskab til hvordan man kan producere kvalitativ empirisk forskning af subjektiveringsprocesser i og på tværs af læringsarenaer.

Fortsætte med at formulere problemstillinger i forholdet mellem individet og

uddannelse/læringsarenaer, samt formulere (spørgsmål om), hvordan man formes som individ af uddannelse og læringsprocesser og hvilke handlemuligheder det giver.

Temaer/indhold:

Undervisningen arbejder videre fra undervisningsgang nr. 3. Nu skal vi se på analyser af subjektiveringsprocesser, nærmere bestemt optikker på konkrete aktørers levede liv/levede subjektiveringsprocesser i og på tværs af forskellige læringsarenaer. På denne måde uddybes og konkretiseres indsigterne fra undervisningsgang nr. 3.

Litteratur knyttet til undervisningen:

McDermott, R.P. (1996) Hvordan indlæringsvanskeligheder skabes for børn. I: C.

Højholt & G. Witt (Re.) Skolelivets socialpsykologi. Unge Pædagoger., s. 81-116 Staunæs, Dorthe og Søndergaard, Dorte Marie (2006): Corporate Fictions. Norsk Tidsskrift for Kjønnsforskning 3., s. 1-13

Juelskjær, Malou og Plauborg, Helle (2013): Poststrukturalistiske perspektiver på læring og didaktik. M. Wiiberg og A. Quortrup (red). Lærebog om læringsteori og didaktik.

København: Hans Reitzel., s. MANGLER Forberedelse til undervisningen:

(10)

Session 5

Titel: Fra undervisning til læring Underviser(e): Lars Geer Hammershøj Mål:

Denne undervisningsgang skal bidrage til at give den studerende viden om tendenser inden for uddannelsesfeltet og bidrage til at den studerende kan anvende viden og teori til at analyse centrale og aktuelle problematikker i uddannelsessystemet.

Temaer/indhold:

En gennemgående tendens inden for uddannelse og pædagogik de seneste par årtier har været et skift i fokus fra (lærerens) undervisning og til (elevens) læring. Tendensen har en parallel i skiftet fra kvalifikationer (der opnås i kraft af uddannelse) til

kompetencer (der udvikles gennem læring). Begge skift udtrykker tendensen til et fornyet fokus på, at der læres andre steder end i det formelle uddannelsessystem, og på, at det afgørende hvordan den enkelte formår at anvende det lærte. Undervisningen forsøger at spore og indkredse samt analysere forskellige forklaringer på og

begrundelser af dette skift, ligesom konsekvenser af skiftet for uddannelse diskuteres.

DeSeCo (2005): The definition and selection of key competences. Executive summery. OECD:

http://www.oecd.org/dataoecd/47/61/35070367.pdf , s. 1-20

Herman, S. (2003): Et diagnostisk landkort over kompetenceudvikling og læring. København:

Learning Lab Denmark, s. 28-54

Illeris, K (2001): Læring – aktuel læringsteori i spændingsfeltet mellem Piaget, Freud og Marx.

Roskilde Universitets Forlag, s. 13-23

(11)

Session 6

Titel: Evidens og undervisning

Underviser(e): Lars Geer Hammershøj Mål:

Temaer/indhold:

En anden gennemgående tendens i uddannelse og pædagogik det sidste årti har været skiftet i fokus fra holdningsbaseret til evidensbaseret undervisning. Centralt står forestillingen om, at undervisning bør baseres på den bedst tilgængelige viden om, hvilke undervisningsformer og undervisningsmetoder, der virker bedst.

Undervisningen forsøger at indkredse evidensen for evidensbaseret undervisning, og bestemme hvilket lærings- og undervisningssyn denne forestilling opererer med.

Endvidere diskuteres hvorvidt skiftet til fokus på evidensbaseret undervisning er i modsætning til skift fra undervisning til læring eller ej.

Moos, L., Krejsler, J., Hjort, K., Laursen, P. F., Braad, K.B. (2005): Evidens i uddannelse?

København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag, s. 13-34, 35-51

Rasmussen, J., Kruse, S., og Holm, C. (2007): Viden om uddannelse. København: Hans Reitzels Forlag s. 13-25

Skolens Rejsehold (2010): Baggrundsrapport til fremtidens folkeskole – én af verdens bedste.

København: Skolestyrelsen, s. 49-56

Hattie, J. A. C. (2009): Visible Learning. A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement. London: Routledge, s. 1-21

(12)

Session 7

Titel: Uddannelse og vidensøkonomi Underviser(e): Lars Geer Hammershøj Mål:

Temaer/indhold:

En aktuel tendens er opmærksomheden på den forøgede økonomiske betydning af uddannelse. I diskursen om videnssamfundet italesættes uddannelse således som nøglen til øget produktivitet og konkurrencekraft og dermed velstand. Til grund for denne forestilling ligger forestillingen om en transformation af økonomien fra en

industri- til en vidensøkonomi. Centrale spørgsmål for undervisningen vil være: Hvilke forestillinger om vidensøkonomi gør sig gældende? Hvilke typer af uddannelse antages at blive de centrale? Hvad er vigtigt at lære i fremtidens vidensøkonomi?

Hammershøj, L. G. (2009): "Hvad er vigtigt at lære i videnssamfundet?" i Dansk Pædagogisk Tidsskrift 3, '09', September, p. 66-75.

OECD (1996): The Knowledge-based Economy, OECD: http://www.oecd.org/sti/sci- tech/1913021.pdf, p. 7-19.

Schleicher, A. (2006): The economics of knowledge: Why education is key for Europe’s success.

Lisbon Council Policy Brief: www.lisboncouncil.net, s. 1-16

(13)

Session 8

Titel: Det danske uddannelsessystem: erhvervsuddannelsesområdet Underviser(e): Vibe Aarkrog

Mål:

Denne undervisningsgang giver den studerende viden om det danske

uddannelsessystem samt kendskab til, hvordan uddannelser og læringsarenaer kan beskrives med og analyseres med kvantitative og kvalitative metoder tematiseret inden for erhvervsuddannelsesområdet.

Temaer/indhold:

Erhvervsuddannelsessystemets struktur og pædagogik med fokus på vekseluddannelserne, læring i skolen og læring i praktikken og samspillet herimellem.

Deltagere, gennemstrømning og frafald, herunder kvantitative og kvalitative beskrivelser og analyser af dette.

Denne undervisningsgang tager udgangspunkt i reformen af erhvervsuddannelserne i 2014 og behandler følgende spørgsmål: Hvilken funktion har erhvervsuddannelserne i det samlede uddannelsessystem? Hvad er de særlige kendetegn ved erhvervsuddannelserne og erhvervspædagogikken? Hvordan søger man i udvikling af curriculum og pædagogik at tackle de udfordringer, som såvel samspillet mellem teori- og praksis som den heterogene deltagergruppe rejser?

Jørgensen, C.H. (2011). En historie om hvordan frafald blev et problem. I Jørgensen, C.H. (red) Frafald i erhvervsuddannelserne. Roskilde Universitetsforlag (s.13-31)

Jørgensen, C.H. (2005) Erhvervsuddannelser. Den danske model for erhvervsuddannelser – et komparativt blik. I: Øje på uddannelse LO

Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser, 24. februar 2014

http://www.uvm.dk/~/media/UVM/Filer/Udd/Erhverv/PDF14/Feb/140224%20endelig

%20aftaletekst%2025%202%202014.pdf Forberedelse til undervisningen:

(14)

Session 9

Titel: Det danske uddannelsessystem: voksen- og efteruddannelse Underviser(e): Maria Marquard

Mål:

At give den studerende viden om det danske voksen- og efteruddannelsessystem kendskab til centrale begreber, områder og aktuelle temaer kendskab til hvordan uddannelser og læringsarenaer kan beskrives og analyseres med kvantitative og kvalitative metoder inden for voksen- og efteruddannelsesområdet

Indhold:

Det danske voksen- og efteruddannelsessystem – et indblik i historie, tradition og aktuelle prioriteringer og temaer. Voksen- og efteruddannelsessystemets formål og funktion, samt samspil med øvrige læringsarenaer, herunder arbejdsmarkeds behov for kompetence udvikling og samfundets behov for demokratiske borgere.

Målgruppen – den voksne deltager, karakteristika. Er der særlige

læringsforudsætninger og -behov og dermed krav til voksenuddannelsens pædagogik og indhold og til voksenlæreren?

Wahlgren, B. (2010). Voksnes læreprocesser: Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde.

København: Akademisk forlag. Kap. 1-3.

Ministeriet for Børn og Undervisning. (2011). Voksen- og efteruddannelsessystemet.

Lokaliseret den 25. marts 2014 på World Wide Web: kortlink.dk/uvm/c8cw

Ministeriet for Børn og Undervisning. (2011). Strategiske fokusområder. Lokaliseret den 25. marts 2014 på World Wide Web: kortlink.dk/uvm/c8d4

Marquard, M, Sørensen, S. H. ”Den nordiske voksenlærer – en kortlægning af kompetencekrav til voksenlærere og uddannelsesmuligheder inden for det voksenpædagogiske område i de nordiske lande”

http://nck.au.dk/fileadmin/nck/Den_nordiske_voksenlaerer__endelig.pdf

Supplerende litteratur

Orienter jer på sider fra Uddannelsesministeriet – Ministeriet for Forskning, Innovation og videregående uddannelser. Ministeriets forside http://fivu.dk/

Om efter- og videreuddannelse kortlink.dk/fivu/c8d5

Forberedelse til undervisningen

Læs og orienter jer i litteratur, henvisninger og links

(15)

Session 10

Titel: Kompetence og kvalifikation Underviser(e): Vibe Aarkrog

Mål:

Denne undervisningsgang skal bidrage til, at den studerende lærer at anvende

forskningsbaseret viden og centrale begreber til analyse af centrale og aktuelle forhold i uddannelsessystemet og samfundets andre læringsarenaer med fokus på begreberne kompetence og kvalifikation.

Temaer/indhold:

Uddannelsernes mål, outputstyring. Forskellige kompetenceniveauer og progressionen mellem dem. Nationale og internationale kvalifikationsrammer.

På femte undervisningsgang blev uddannelsessystemets forskellige funktioner tematiseret. En af de vigtige funktioner er at sikre kvalifikationer og kompetencer i forhold til (videre) uddannelse og arbejdsmarked. Kvalifikationsbegrebet og kompetencebegrebet har været et omdrejningspunkt i den uddannelsesvidenskabelige debat de sidste 30 år.

Denne undervisningsgang vil behandle følgende spørgsmål: Hvad er indholdet i disse begreber? Hvordan indgår disse begreber i uddannelsespolitik, uddannelsesplanlægning og uddannelsesvurdering?

Kapitel om definition af kvalifikation og kompetence, s. 21 ff i Kompetens, utbildning och lärande i arbetslivet. Problem, begrepp och teoretiska perspektiv (Ellström, 1992).

Introduktion til den danske kvalifikationsramme for livslang læring (Undervisningsministeriet, 2010). Findes på

http://www.uvm.dk/service/Publikationer/Publikationer/Uddannelse%20og%20und ervisning%20for%20voksne/2010/kvalifikationsramme%20-%20stor.aspx?fullpub=1.

Referencing the Danish Qualifications Framework for Lifelong Learning to the European Qualifications Framework (2011) EVA, kap. 1-3.

http://www.eva.dk/udgivelser/2011/referencing-the-danish-qualifications- framework-for-lifelong-learning-to-the-european-qualifications-

framework/view?searchterm=NQF

(16)

Session 11

Titel: Anvendelse af realkompetence i uddannelsessystemet Underviser(e): Vibe Aarkrog

Mål:

Denne undervisningsgang skal bidrage til at give den studerende en teoretisk begrundet forståelse af opbygningen af og indholdet i uddannelsessystemet og

samspillet med samfundets andre læringsarenaer, især med henblik på anvendelse af kompetencer tilegnet uden for uddannelsessystemet. Den skal bidrage til at den studerende kan anvende forskningsbaseret viden til analyse af centrale og aktuelle forhold i uddannelsessystemet.

Temaer/indhold:

Deltagerne i en undervisningssituation møder uddannelsessystemet med en række forudsætninger: faglige, personlige og sociale. Nogle er erhvervet i uddannelsessystemet, andre er erhvervet udenfor. I undervisningen skal der etableres et samspil mellem den læring, som foregår, og de allerede eksisterende kompetencer tilegnet i forskellige læringsarenaer. Hvordan er dette samspil? Dette spørgsmål rejser to centrale pædagogiske temaer: Et realkompetencetema og et erfaringspædagogisk tema.

Realkompetencetemaet omfatter forholdet mellem reale kompetencer og formelle kompetencer. Temaet omfatter flere dimensioner: en uddannelsespolitisk, en organisatorisk, en metrisk og en didaktisk. Hvorfor skal realkompetencer anerkendes i uddannelsessystemet? Hvordan anerkendes realkompetencer i uddannelsessystemet?

Hvordan måles reale kompetencer i forhold til formelle? Hvordan indgår reale og formelle kompetencer samtidigt i et uddannelsesforløb?

Det erfaringspædagogiske tema omfatter den klassiske problemstilling: Hvordan anvendes erfaringer i undervisningen? I tilknytning hertil: hvordan er forholdet mellem erfaringer og viden, hvordan er forholdet mellem det, man har erfaret, og den skolebaserede viden?

Realkompetencetemaet udfoldes i Realkompetencevurdering inden for voksen- og efteruddannelse (Undervisningsministeriet, 2008), side 11-44.

Eksempler på realkompetencevurderinger gives i: Aarkrog, V. & Wahlgren, B.

(2015) Assessment of prior learning in adult vocational education and training, in print.

Det erfaringspædagogiske tema udfoldes i Teori i praksis (Wahlgren & Aarkrog, 2004) i kapitlet Fra handling til teoretisk indsigt, side 38-79.

(17)

(18)

Session 12

Titel: Fra tilegnelse i uddannelse til anvendelse i andre sammenhænge Underviser(e): Vibe Aarkrog

Mål:

Denne undervisningsgang skal bidrage til at give den studerende en teoretisk begrundet forståelse af opbygningen af og indholdet i uddannelsessystemet og samspillet med samfundet andre arenaer, herunder overføring af kompetence fra en kontekst til en anden. Den skal bidrage til, at den studerende kan anvende

forskningsbaseret viden til analyse af centrale og aktuelle forhold i uddannelsessystemet.

Temaer/indhold:

Et moderne skift i uddannelsesperspektiv er skiftet fra fokus på tilegnelse til fokus på samspillet mellem tilegnelse og anvendelse. Processen fra tilegnelse til anvendelse betegnes transfer, overføring og anvendelse af det lærte til en situation uden for læringssituationen, fx på arbejdspladsen. Dette skift rejser pædagogiske og uddannelsesvidenskabelige spørgsmål i form af afklaring af forholdene om transfer.

Denne undervisningsgang vil behandle begrebet transfer og de forhold, som har indflydelse på transfer, herunder i hvilken udstrækning man kan og vil anvende det man lærer i uddannelsessystemet. Læring på arbejdspladsen, herunder samspillet mellem skolebaseret læring og praksisbaseret læring vil blive behandlet som eksempel på samspillet mellem læringsarenaer.

Voksnes læreprocesser – Kompetenceudvikling i uddannelse og arbejde (Wahlgren, 2010) kapitlet om Transfer, side 105-140. Refleksion og læring – Kompetenceudvikling i arbejdslivet (Wahlgren, 2002), side 65-75.