Danish University Colleges
Lovende perspektiver
Kvalificeret arbejdskraft til produktionsvirksomheder i Region Sjælland - hvidbog Petersen, Lene Ekholm
Publication date:
2017
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Petersen, L. E. (2017). Lovende perspektiver: Kvalificeret arbejdskraft til produktionsvirksomheder i Region Sjælland - hvidbog. Biopeople.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Lovende perspektiver
Kvalificeret arbejdskraft
til produktionsvirksomheder i Region Sjælland
HVIDBOG
Indholdsfortegnelse
Introduktion
...4
Generel beskrivelse af projektet, overordnede konklusioner
...7
Konklusioner og anbefalinger til virksomheder
...11
Konklusioner og anbefalinger til uddannelsesinstitutioner
...12
Konklusioner og anbefalinger til studerende
...13
Afsluttende bemærkninger
...15
CASES vedr. projektforløb 1. DBI Plastics & Multimedie Design, EASJ
...16
2. Novo Nordisk og PHA Gæstelærerforløb
...18
3. Novo Nordisk & Produktionsteknologer, EASJ – Innovation camp
...20
4. Royal Unibrew og RUC
...22
5. Statoil Refining Denmark og RUC
...24
6. The Whole Company & Innovation & Entrepreneurship, EASJ
...26
HVIDBOG · Region Sjælland
Produceret af Biopeople, oktober 2017 Produceret af
Projektgruppen vedr. Kvalificeret arbejdskraft til produktionsvirksomheder i Region Sjælland Erhvervsakademi Sjælland (EASJ)
Professionshøjskolen Absalon (PHA) Roskilde Universitet (RUC)
Novo Nordisk
Statoil Refining Kalundborg Biopeople
Redaktion: Biopeople Grafik: FruFarrington Tryk: Hermann & Fischer Trykt i 300 eksemplarer Publiceret på www.biopeople.dk
Hvidbog KAP-projektet Introduktion til projektet
Projektet Kvalificeret arbejdskraft til produktionsvirksomheder i Region Sjælland (fremadrettet: KAP-projektet) er en udløber af Region Sjællands regionale Vækst- og Udviklingsstrategi, Kompetenceparat 2020. Projektet skal bidrage til en stærkere sammenhæng mellem uddannelse, kompetencer, beskæfti- gelse og virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft.
KAP-projektet blev afviklet i perioden 1. marts 2015 til 31.
oktober 2017. Det involverer tre uddannelsesinstitutioner, en life science klynge og seks produktionsvirksomheder belig- gende i Region Sjælland. I perioden blev en række samar- bejder, projekter og forløb, der involverede virksomheder og studerende fra de tre uddannelsesinstitutioner, gennemført.
Det drejer sig om 10 gæstelærerforløb, som i alt involverede 436 studerende og 11 virksomhedsrettede aktiviteter, der bestod af refleksions/innovation camps, projektsamarbejde og praktiksamarbejde med i alt 92 deltagende studerende (+ et virksomhedsprojekt for 40 studerende, der starter efter KAP-projektets ophør).
Generel beskrivelse af projektet, overordnede konklusioner
Denne hvidbog er udarbejdet i regi af KAP-projektet og i sam- menhæng med rapporterne: “Mulighedernes Region – Region Sjælland” og “ Samarbejdets Region – Region Sjælland”.
Hvidbogen er projektets afslutningsrapport, der opridser kon- klusionerne og giver en række anbefalinger.
Med Biopeople Denmark’s Life Science Cluster som projekt- leder deltager uddannelsesinstitutionerne Erhvervsakademi Sjælland [EASJ], Roskilde Universitet [RUC] og Professions- højskolen Absalon [PHA] samt virksomhederne Novo Nordisk og Statoil Refining i Kalundborg, der giver input som aftager- virksomheder samt sikrer første indgang til virksomhedsprak- sis i uddannelsesforløbene. Derudover deltager Royal Unibrew, DBI Plastics, The Whole Company samt TechNordic i udvalgte projektforløb. Virksomhederne har bidraget til projektet via deltagelse i camps, workshops, kurser, virksomhedsbesøg, praktik og gæsteforelæsninger.
Model for levering af kvalificeret arbejdskraft
Formålet med KAP-projektet er at etablere en model for levering af kvalificeret arbejdskraft til regionens produkti- onsvirksomheder. Dette skal ske igennem en integreret og vedvarende indsats fra både uddannelsesinstitutionerne og virksomhederne. Et af målene med projektet er at udvikle nye uddannelsessamarbejder mellem virksomheder og ud- dannelsesinstitutioner i Region Sjælland med henblik på at øge tilgængeligheden af kvalificeret arbejdskraft. Det skal tilrettelægges på en måde, så projektet kan bidrage til, at et stigende antal medarbejdere med en videregående uddan- nelse bliver ansat i regionens virksomheder – dels som følge af projektets gennemførelse, dels som en efterfølgende implementering af de opnåede resultater.
Sigtet med hvidbogen er at give
Konklusioner på projektet, herunder hvilke erfaringer projektets forskellige aktiviteter har givet i forhold til, hvordan virksomheder i Region Sjælland og uddannelses- institutioner (herunder studerende) kan samarbejde om at løse udfordringer i virksomhederne.
Anbefalinger i forhold til, hvad virksomheder og uddannel- sesinstitutioner konkret kan gøre for at sikre, at virksom- heder kan rekruttere den nødvendige kvalificerede arbejds- kraft.
Grundlaget for hvidbogen er rapporterne: “Mulighedernes region – Region Sjælland” og “Samarbejdets Region – Region Sjælland”. Rapporterne er publiceret undervejs i KAP-projek- tet og peger på en række udfordringer, som påvirker regio- nens udvikling og vækst som helhed.
Mulighedernes Region
Datagrundlaget for “Mulighedernes Region – Region Sjæl- land” er en række sekundære analyser, rapporter og andet relevant materiale [Desk Research] fra en række aktører på området. Rapporten har fem anbefalinger til indsatsområder, som kan bidrage til øget vækst i hele Region Sjælland, med adgang til kvalificeret arbejdskraft som omdrejningspunkt:
1. Demografi – udnyttelse af stigende tilbageflytningstal til regionens kommuner, profilering og branding af kommuner og virksomheder, Greater Copenhagen rolle, udbygning af infrastruktur og ansættelse af medarbej- dere med videregående uddannelser.
2. Gensidigt kendskab mellem uddannelser og virk- somheder, matchning af job og kompetencer, større sammenhæng i uddannelsessystemet, nye virksom- hedsrettede uddannelser/kurser, koordinering og kvali- ficering af praktikindsatsen, iværksætteri og innovation på dagsorden.
3. Innovation som vækstdriver via netværk, rådgivning, vejledning, sparring og hjælp.
4. Behov for øget samarbejde mellem uddannelses- institutioner og virksomheder, udgangspunkt i kon- krete behov og udfordringer, direkte inddragelse af de studerende.
5. Internationalisering af regionens virksomheder og eksport, eksport medfører ofte højere produktivitet og værdiskabelse, eksistens af vækstvirksomheder og vækstlag i regionen. At udfolde potentialet kræver sær- lige ambitioner, initiativer og værktøjer, samt specifikt fokus på internationalisering i virksomhederne.
Samarbejdets Region
“Samarbejdets Region – Region Sjælland” undersøger, hvorvidt produktionsvirksomheder i Region Sjælland mangler kvalificeret arbejdskraft, samt det nuværende og fremtidige behov for at rekruttere kvalificeret arbejdskraft. Rapporten peger på en række muligheder for vækst, som bedst realise- res igennem tværgående samarbejder mellem alle involvere- de parter – offentlige myndigheder, erhvervsområdet, uddan- nelsesområdet og arbejdsmarkedets parter. Datagrundlaget er en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt 124 regionale virksomheder.
Andre datakilder
Hvidbogens datagrundlag rummer desuden interview med praktikkoordinatorer på uddannelsesinstitutionerne EASJ, RUC og PHA, en nulpunktsmåling af uddannelsers og virk- somheders kendskab til hinanden samt evalueringer af hvert af de gennemførte samarbejdsforløb mellem virksomheder og studerende i KAP-projektet.
Overordnede konklusioner
Herværende hvidbog bidrager med udgangspunkt i konkrete anbefalinger til at skabe opmærksomhed om muligheder og udfordringer i Region Sjælland, når det gælder rekruttering af kvalificeret arbejdskraft. Dette sker ikke mindst ved at belyse behovet for, at samtlige aktører samarbejder om at løfte opgaven.
Det kræver særlige forudsætninger at skabe øget samarbejde og udveksling imellem uddannelsesinstitutioner og produkti- onsvirksomheder, det viser evaluering af projektet som helhed samt af projektets enkelte aktiviteter i særdeleshed. En for- udsætning er, at det gensidige kendskab mellem virksomhe- der, uddannelser og studerende skal øges. Projektet viser, at interesse og motivation for at indgå i forpligtende samarbej- der er en forudsætning for at øge dette kendskab, samt at det både kræver en håndholdt indsats og ansvarlige koordinatorer og initiativtagere/kontaktpersoner.
Veletableret finansieret platform
En veletableret platform, fælles mindset, formidlingskanaler og mødefora er en forudsætning for at øge bevidstheden om nødvendigheden af at samarbejde. Alle muligheder skal være synlige og bidrage til at skabe det fornødne incitament til en fælles indsats. En fast forankret funktion som fx huses af en institution bør have ansvar for og kontakten til og mellem uddannelsesinstitutioner, studerende og virksomheder. Dette kræver en særskilt finansieringsmodel, da det er ressource- krævende både tidsmæssigt og økonomisk.
Motivation, engagement og udvikling
Uddannelsesinstitutionerne får gennem et veletableret sam- arbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner mulighed for at berige undervisningen og derved kvalificere de studerende, som vil opnå et højere fagligt niveau. Et for undervisningen relevant samarbejde vil skabe motivation og engagement og udvikle de studerendes kompetencer.
Det er primært underviseren, der bør udvise interesse for og tage initiativ til et studierelevant samarbejde med en privat virksomhed.
I projektet har især uddannelser inden for det merkantile, tekniske, kommunikative samt innovation/entreprenørskab været i spil. Disse uddannelser har til forskel fra fx uddan- nelser målrettet det offentlige arbejdsmarked udvist større interesse i samarbejde med produktionsvirksomheder. Ud- dannelser målrettet det offentlige arbejdsmarked har også interesse i samarbejde med private virksomheder, men da jobmulighederne primært findes i offentlige institutioner, er det dem, interessen er rettet imod
Forhåndskendskab
Produktionsvirksomhederne skal kunne se meningen med at få tættere kontakt med studerende gennem fx praktikforløb eller gæsteforelæsninger. De studerende kan fx komme med et nyt syn eller en ny vinkel i forhold til at udvikle et produkt, en proces eller en praksis. Virksomhederne kan dermed få et konkret bud på en løsning, og de kan generelt kan få øget ind- blik i, hvad en dimittend ville kunne bidrage med i et potentielt ansættelsesforhold. Hvis samarbejdet mellem uddannel- sesinstitutioner og private virksomheder skal være givende for begge parter, skal virksomhederne på forhånd vide, hvad de studerende potentielt byder ind med. Virksomheden skal kunne se potentialet i at få idéer, produkt- eller ydelsesforslag og evt. nye og innovative løsninger.
Kontakt etableres
Den største udfordring i et potentielt samarbejde er at etablere kontakten mellem virksomheden og uddannelses- institutionen, så begge parter kan se nytten og udbyttet af et potentielt samarbejde. De bedste resultater får man i et samspil, hvor facit ikke nødvendigvis er givet på forhånd.
Uddannelsesinstitutionen kan have svært ved på forhånd at vide, hvilket udbytte virksomheden potentielt kan få af et samarbejde. Det er derfor vigtigt, at virksomheden forstår, at et samarbejde rummer udviklingsmuligheder uden, at institutionen tilbyder et færdigt produkt på forhånd. For at sikre, at projektet skaber værdi for alle parter bør et sam- arbejde mellem en uddannelsesinstitution og en virksomhed følges tæt af en nøgleperson.
Uddannelsesinstitutionen i.e. underviserne, skal også kunne se potentialet i form af en spændende, motiverende og virk- somhedsnær undervisning. Formålet er at øge den studeren- des viden og kompetencer, hvilket til gengæld stiller øgede krav til de studerendes engagement.
Etableringen af et samarbejde mellem uddannelsesinstitution og virksomhed sker i en længere proces med flere møder, løbende koordinering og opfølgning både før, under og efter samarbejdet foregår.
En virksomheds drift og prioritering i forhold til økonomi og tidsforbrug kan skabe barrierer for etablering af samarbejde med en uddannelsesinstitution. I en virksomhed kan der opstå potentielt vanskelige situationer i form af markeds- mæssige udfordringer, evt. omstrukturering, afskedigelser, IT problemer og lignende, hvilket kan begrænse virksomhedens ressourcer til at indgå i uddannelsessamarbejder. En proble- matik, der blev tydelig i projektets samarbejdsaktiviteter.
Virksomhedssamarbejder bør derfor tilrettelægges under hensyntagen til virksomhedens drift og mulighed for at afsætte tid og medarbejderressourcer. Tilrettelæggelse af virksomhedsnær undervisning på en uddannelsesinstitution bør tilsvarende ske under hensyntagen til semesterplanlæg- ning, studieordninger, projektperioder, praktikperioder med mere. Et samarbejde skal derfor planlægges og aftales i god tid, gerne 1/2-3/4 år, før det initieres.
Platform/fora
Fremadrettet er der behov for en platform eller mødefora, der kan skabe og vedligeholde forbindelsen mellem initiativtagere på både uddannelsesinstitutionerne og i virksomhederne.
KAP-projektet anbefaler, at enten Væksthuset, Vækstfabrik- kerne eller Region Sjælland etablerer en fælles platform (i form af fx en database, blog, og/eller Facebook side, hvor virksomheder og institutioner kan etablere kontakt og samar- bejder om potentielle projekter).
Koordinering af praktik
Der eksisterer allerede eksempler på platforme og forskellige mødefora. Ernæring og Sundhed på PHA har fx ansat en prak- tikkoordinator, Leisure Management uddannelsen på PHA har en fuldtidsansat praktikkoordinator, som tager sig af spørgs- mål om virksomheds- og anden praktik samt anden kontakt med omverdenen. Én af underviserne er fx koordinator for eksterne relationer og har særligt fokus på skabe relationer til omverdenen.
Løbende projekter med eksterne parter
EASJ har praktikkoordinatorer, studievejledere og studieko- ordinatorer på hver uddannelse. Derudover er det et krav, at alle uddannelser i hvert semester har gæsteforelæsninger og projektsamarbejde med virksomheder. En del af EASJs strategi er, at underviserne forpligter sig til at have relationer til omverdenen. Fx indebærer den såkaldte “Hånd i hanke”
ordning, at underviserne en gang årligt udarbejder opgørelser over virksomhedssamarbejder, herunder hvilke virksomhe- der, der har bidraget med gæstelærere. De Studerendes Råd (DSR) på EASJ arrangerer “Studerendes topmøde”. DSR er et studiemiljø, tilknyttet arbejdsmarkedet, som inducerer en innovativ tankegang hos ledere og undervisere. Endelig har uddannelsesinstitutionen en tværgående innovationsuge i uge 46, deltager i Kulturnatten i oktober samt i forskningens døgn i uge 17. EASJ har desuden løbende projektsamarbejder med eksterne parter, for eksempel Interreg-projekter.
Undervisere spiller en vigtig rolle
Der er behov for, at uddannelsesinstitutionernes politikker, ledelse, koordinatorer og undervisere helhjertet understøtter fortløbende kontakt og samarbejde med virksomhederne i regionen.
Underviserne spiller en vigtig rolle. De skal sikre kontakt og samarbejde mellem studerende og virksomheder. De har til opgave at motivere de studerende og kontakte virksomhe- der samt facilitere samarbejdet. Uddannelsesinstitutionerne bør derfor have en incitamentsstruktur med stærkt fokus på virksomhedsnær undervisning.
For at få skabt interesse for et samarbejde med uddan- nelsesinstitutionerne og studerende, skal virksomhederne præsenteres for de muligheder og det potentiale, der ligger i et nært samarbejde – fx i form af nye idéer og vinkler på løsning af konkrete udfordringer/opgaver, idéer til udvikling af kommunikation, proces eller produkt, konkret igangsætning/
udvikling af skuffeprojekter, som virksomheden ikke har tid til at komme i gang med, konkrete forslag til et nyt produkt eller en ny proces etc.
Herved kan virksomhederne opnå kendskab til uddannelserne og de studerendes kompetencer med henblik på en eventuel praktik (hvor de for eksempel kan videreudvikle eller imple- mentere idé, produkt eller proces) – eller med henblik på fremtidig rekruttering. De studerende vil få øjnene op for nye jobmuligheder i andre typer af virksomheder eller i en anden branche end den, de hidtil har fokuseret på.
Virksomhederne bør samtidig være opmærksomme på ud- dannelsesinstitutionernes tilbud i form af projektudbud, karri- eredage mv.
Begge parter skal kort sagt kunne se potentialet i at de gen- sidigt kan få et nytte/udbytte af at samarbejde på forskellig måder.
Bredt kompetencebehov
Virksomhederne i projektet fik øje på uddannelser, som de ikke kendte til i forvejen, og hvor de studerendes kompeten- cerne måske matcher stillingsområder, hvor virksomhederne har svært ved at få arbejdskraft. Fremover vil virksomhederne måske hverve produktions- eller procesteknologer frem for maskinmestre og plastteknikere. De ser derfor samarbejde med uddannelsesinstitutionerne som en mulighed for at hverve og kvalificere kommende arbejdskraft.
Projektforløbet viste også, at virksomhederne ikke altid havde interesse i og behov for samarbejde med de uddannelser, der i projektgruppens øjne ville være de mest naturlige.
Virksomhedernes kompetencebehov viste sig at være bredt.
For eksempel var forventningen initialt, at Statoil Refining Kalundborg og Royal Unibrew ville være mest interesserede i studerende fra kemi, medicinalbiologi eller molekylærbiologi.
Men projektforløbene blev gennemført i samarbejde med studerende fra kommunikationsuddannelsen på RUC.
Forløbet mellem DBI Plastics og Multimedie Design, EASJ er et andet eksempel (se case nr. 1 side 16).
Konklusioner og anbefalinger til virksomheder
Virksomhedsrettede forløb
(praktik, projektsamarbejde og innovation camps) Af virksomhedernes evaluering af de virksomhedsrettede forløb fremgår, at de har fået et nyt syn på forskellige pro- blemstillinger ved at præsentere dem for studerende. Det har givet nye perspektiver på problemstillinger og input til kon- krete løsninger på udfordringer. Virksomhederne har desuden fået bedre kendskab til de uddannelser, som har deltaget i forløbene.
Virksomhederne er generelt glade for at have praktikanter, projektsamarbejde eller innovation camps med studerende.
Udover at de i en periode har fået ekstra arbejdskraft, der kan løse opgaver, som der ellers ikke var ressourcer til, har virksomhederne set samarbejdet som en mulighed for at få nye idéer, tanker og løsninger.
De studerende har fået mulighed for at løse virkelighedsnære problemer i virksomheden. De har oplevet at gøre en forskel og at kunne levere et stykke arbejde. De studerende ønsker at føle sig værdsatte og respekterede og kunne vise, hvad de kan.
Projektet anbefaler, at virksomhederne lader de studerende indgå som ligeværdige medarbejdere i projektperioden og inddrager dem i nødvendige arbejdsgange.
Studerende i praktik-, i et projekt- eller i et innovationsforløb, der løser opgaver i en virksomhed, skal have opfyldt uddan- nelsens læringsmål.
Når de studerende er i virksomhedspraktik, er det vigtigt på forhånd at afstemme forventningerne. Virksomhederne bør sætte sig ind i, hvad de studerende kan tilbyde, og hvilke læringsmål, der er for praktikforløbet. Dette vil øge forudsætningerne for at inddrage de studerende optimalt i virksomheden.
De studerende skal også kunne bruge praktik-, projekt- eller innovationsforløbet til at opbygge deres eget netværk.
Det vil være gavnligt, hvis virksomheden tænker ind, hvordan de kan hjælpe en studerende til at skabe et netværk. Frynsegoder og gode arbejdsforhold er vigtige forhold, når de studerende f.eks. skal i praktik, men det er primært muligheden for at få faglige udfordringer og få anvendt deres viden, der vejer tungest, når de skal vælge praktiksted.
Afstanden til virksomheden kan have forholdsvis stor betydning for de studerende. De betaler selv transport og vil samtidig gerne etablere netværk i nærheden af, hvor de bor i forhold til fremtidig ansættelse.
Virksomheder, der ligger lidt længere væk fra de studeren- des bopæl vil kunne tiltrække studerende fra uddannelses- stederne, hvis de tilbyder at dække transportudgifterne i praktik- eller projektperioden.
Udfordringen i forhold til en fremtidige kandidats ønske om en arbejdsplads nær bopælen er sværere at løse umiddelbart.
Hvis virksomhederne har held til at åbne de studerendes øjne for de spændende muligheder, virksomheden tilbyder, kan dette måske medvirke til at øge de studerendes mobili- tet. Og virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft vil samtidig blive optimeret.
Konklusioner og anbefalinger til studerende
Konklusioner og anbefalinger til uddannelsesinstitutioner
Virksomhedsrettede forløb
(praktik, projektsamarbejde, innovation camps)
Igennem virksomhedsrettede forløb har de studerende fået større kendskab til virksomhederne, både branchen generelt, virksomheden generelt og specifikke problemstillinger. De har fået et andet indblik i, hvad deres uddannelse kan bruges til, og de har brugt deres viden og kompetencer på en ny måde i løsningen af virksomhedsnære problemstillinger. Samtidig har de fået tydeliggjort koblingen mellem teori og praksis, og deres kendskab til regionens virksomheder er øget. Dette giver fundament for et fremtidigt netværk og kendskab til evt.
alternative jobmuligheder Virksomhedsrettede forløb
(praktik, projektsamarbejde, innovation camps)
Virksomhedsnær undervisning er en metode, som kan an- befales. De studerende tager undervisningen mere seriøst, når de skal præsentere et slutprodukt for en virksomhed og hvorfor? Sidegevinsten er, at de studerende får direkte kon- takt med virksomheder med henblik på fremtidig praktikplads eller jobs.
De studerende skal have opfyldt uddannelsernes læringsmål.
Derfor er forventningsafstemning en vigtig del af et samar- bejde.
Det er er vigtigt, at de studerende får afklaret forvent- ninger med de virksomheder, de skal samarbejde med, herunder skal i praktikforløb hos.
Lærer/vejleder/koordinator bør bistå med at konkretisere, hvilke læringsmål de studerende har og hvad de kan tilbyde virksomheden.
De studerende anbefales at være fleksible og åbne med hensyn til virksomhedens lokalitet. således at transport- tiden har mindre betydning, end det virksomheden reelt tilbyder af ansvar og faglige udfordringer.
Projektet anbefaler uddannelsesinstitutionerne at sikre, at de studerende afstemmer forventninger med virksom- hederne. På den måde vil de blive inddraget i virksomheden på den optimale måde og i den rigtige sammenhæng.
Praktikvejleder, projektvejleder eller studie- og karrierevej- leder (som findes på de fleste uddannelser) kan facilitere forventningsafstemning.
Uddannelsesinstitutionen opfordres til at udarbejde Informationsmateriale, som kortfattet beskriver, hvad en studerende på den specifikke uddannelse har behov for at lære under praktik- eller projektforløbet og dermed kan tilbyde en virksomhed.
Praktikforløbet bør følges tæt af en underviser, så der ved behov kan ske justeringer.
Det er vigtigt, at underviserne faciliterer kontakten mellem studerende og virksomheder, og at de fx bruger deres eget netværk til at identificere praktikpladser. Det er nødvendigt med en løbende kontakt til virksomheder med henblik på at skabe interessere for at få studerende i virksomhedsret- tede forløb.
Virksomheder og uddannelsessteder er generelt glade for at samarbejde, men der er plads til forbedring.
Der bør være mere undervisertid til via opsøgende arbejde at kunne optimere kontakten med virksomhederne.
Underviserne mangler for nuværende tid til at opdyrke og holde kontakt med virksomheder.
Afsluttende bemærkninger
Hvidbogens konklusion er
At det er vigtigt at sikre økonomiske ressourcer til
etablering af platform/mødefora/netværk, som kan sikre et kontinuerligt øget indbyrdes kendskab og samarbejde mel- lem uddannelsesinstitutioner, studerende og virksomheder
Samarbejdet mellem uddannelsesinstitutioner, studerende og virksomheder:
1. Kræver mod og åbenhed –inddragelse af og kommunikation med alle parter i hele processen (projektledelse – gensidig forpligtelse, relevans).
2. Kræver løbende initiativ, kontakt, møder, opfølg- ning – i forhold til såvel uddannelsesinstitution/stude- rende (guide studerende) som til virksomhederne.
3. Giver et grundlag for at matche, hvor der mangler arbejdskraft nu og fremadrettet.
4. Giver virksomheden en aktiv rolle – brugbarhed af virksomhedens viden og kompetencer i forhold til uddannelserne.
5. Bevirker, at der er mulighed for at få nye input, idéer og løsninger i såvel virksomhed som i undervisning.
6. Bevirker, at der er potentiale til at tilføre et produkt, en proces eller et kundesegment en merværdi.
7. Skaber mulighed for varierede og praksisnære forløb i undervisningen – varieret tilrettelæggelse.
(Dette skaber også potentiale for uddannelses- udvikling).
8. Gør at underviseren kan følge med i udviklingen i virksomhederne og på arbejdsmarkedet – bruge faglighed til at kvalificere virksomhedens udfordring samt mod til at udfordre virksomheden med ny viden og inspirere til handling.
9. Skaber praksisnær undervisning og kompetence- udvikling hos de studerende – bringer de studerendes innovative kompetencer i spil.
10. Skaber motivation hos de studerende, når de får
’fingrene’ i ’virkeligheden’ og oplever, at den løsning, de kommer med rent faktisk kan anvendes til noget i virksomheden (praksisnær udfordring).
11. Kræver løbende tilpasning af uddannelserne, så de matcher behov og krav på arbejdsmarkedet.
12. Giver mulige indgange til (relevante) praktikpladser til de studerende.
Case 1:
DBI Plastics & Multimedie Design, EASJ
“Jeg har fået nye idéer til, hvordan et projektsam- arbejde kan tilrettelægges og målrettes en praksinær
problemstilling. Projektsamarbejder er en god ’ice- breaker’ til kontakt og kendskab mellem studerende og arbejdspladser. Det er også vigtigt at virksomhe- derne får indblik i i uddannelsen og de studerende kompetencer.”
Underviser, Multimedie Design, EASJ
Udfordringer
Det er vigtigt, at forløbene tilrettelægges, så det kræver minimal tidsforbrug og indsats (ressourcetræk). Derudover kan det være en udfordring, hvis der er mange studerende til stede på samme tid i virksomheden, af hensyn til såvel plads som sikkerhed. Det er som i flere andre forløb i projek- tet vigtigt at tage hensyn til de studerende og de ansattes sikkerhed på produktionsstedet, når de studerende færdes på virksomheden.
Anbefalinger
Det giver et stort udbytte at indgå i tværgående samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner, studerende og virksom- heder, men der er behov for et initierende, vedholdende og koordinerende ’mellemled’ samt en håndholdt indsats for at få samarbejdet etableret og gennemført. Indledende møder med virksomhed og uddannelsesinstitution er meget vigtigt med det formål at skabe klarhed over mål, forventningsaf- stemme og etablere kontakt og relation mellem undervisere og virksomhedsrepræsentanter.
Projektsamarbejde
Hvor, hvem, hvad?
Projektsamarbejdet mellem virksomheden DBI Plastics, Stenlille/Haslev og 40 studerende, samt 2 undervisere fra Multimedie Design uddannelsen på Erhvervsakademi Sjæl- land, Campus Slagelse (EASJ) startede med indledende møder og planlægning mellem projektleder, virksomhed og undervisere på uddannelsen.
Samarbejde og mål
Formålet med samarbejdet var, at studerende fra Multimedie Design på Erhvervsakademi Sjælland, i grupper skulle udvikle hhv. præsentationsvideo om virksomheden og 2-3 instrukti- onsvideoer målrettet de ansatte i produktionen i DBI Plastics.
Præsentationsvideoen vil virksomhedens anvende som en del af sin branding strategi, og instruktionsvideoerne skal ind- drages som en del af undervisning/oplæring af nye medarbej- dere fx batch-processer, momentmåling, fejlrapportering og kvalitetskontrol.
“Vi har haft, og vi er ikke i tvivl om, at vi vil indgå i et eller flere lignende samarbejder med studerende og uddannelsesinstitutioner igen. Vi får jo så meget ny inspiration og idéer foræret lige ind af døren på virk- somheden. Det forpligter til at give noget igen.
Vi tager også gerne ud og holder en gæsteforelæs- ning på uddannelsesinstitutionerne.”
Claus Christensen, Produktionschef, DBI Plastics
INFORMATION OM UDDANNELSEN
En kandidat fra Multimedie Design kan arbejde med digital kommunikation, medier, visuel design, interaktivt design og webudvikling. De kan typisk arbejde inden for IT- og medie- området og den grafiske branche, men kan også bidrage til strategisk online markedsføring, brugeroplevelser, innovation, konceptudvikling, design og visualisering, videoproduktion, webudvikling og databaser.
KONTAKTINFORMATION DBI Plastics
Produktionschef Claus Christensen claus.christenseno@dbiplastics.dk
Erhvervsakademi Sjælland Campus Slagelse
Adjunkt Hanne Carden haca@easj.dk LINKS
www.regionsjaelland.dk www.kap-sjaelland.dk www.easj.dk
www.absalon.dk www.ruc.dk
www.dbiplastics.com
www.kompetenceparat2020.dk
Struktur og proces
Forløbet blev etableret som en projektopgave på 2. seme- ster af uddannelsen og foregik over 3 uger i foråret 2017.
De studerende var opdelt i 2 hold af 20 personer. Der var 2 konfrontationsdage programsat af virksomhed og undervi- serne i samarbejde. Første dag foregik på virksomheden, hvor de studerende blev undervist og introduceret til virksomhe- den og de case-områder, som videoerne skulle rette sig imod.
Der blev også arbejdet med de første idéoplæg. De følgende 2 uger arbejdede de studerende skiftevis med oplæg, opta- gelser og redigering på hhv. DBI Plastics og på uddannelses- institutionen. Afslutningsvist blev der afholdt en dag med de studerende fremlæggelse af forslag for et panel af 3 repræ- sentanter fra virksomheden.
Udbytte
Forløbet har givet virksomheden bedre indblik i uddannelsens indhold og de studerendes kompetencer, og hvilke kompeten- cer og opgaver studerende fra Multimedie Design kan bidrage med i en produktionsvirksomhed. Virksomheden udtrykker at samarbejdet og løsningsforslagene har givet virksomheden nye idéer og vinkler på virksomhedens udfordringer, så de selv kan arbejde videre med idéoplæggene. Udbyttet for de studerende er, at praksisnære samarbejder mellem uddan- nelsen og en virksomhed udvikler og motiverer til at anvende viden og teori i praksis. De har fået kendskab til produktions- virksomhed og et større perspektiv på jobmuligheder, også i brancher som de ikke kender eller har tænkt på tidligere. De fleste oplever at de får brugbare kompetencer til at varetage fremtidige jobs i en produktionsvirksomhed. Underviserne får aktuel viden om arbejdsmarked og virksomheder (cases), og kan på det grundlag give en varieret og involverende under- visning, der er knyttet tæt til det arbejdsliv, som de stude- rende skal ud og anvende deres kompetencer i efter endt uddannelse.
Case 2:
Gæstelærerforløb mellem Novo Nordisk og PHA
Hvor, hvem, hvad?
Gæstelærerforløbet bestod af 2 undervisningsgange, hvor bioanalytikeruddannelsen fik besøg af en gæstelærer fra Novo Nordisk. Første undervisningsgang handlede om produktion af insulin og anden undervisningsgang om hvilke typer af job, som Novo Nordisk har til bioanalytikere.
Samarbejde og mål
Formålet var at skabe mere kendskab til Novo Nordisk blandt studerende på bioanalytikeruddannelsen så de bliver op- mærksomme på jobmuligheder.
Udbytte
De studerende fik mere viden om, hvad en bioanalytiker kan i forhold til jobmuligheder hos Novo Nordisk. De studerende fik endvidere mere viden om insulinproduktion.
Udfordringer
Det kan være en udfordring at få den praktiske tilrettelæg- gelse af uddannelsen til at matche virksomhedernes mu- lighed for give en gæsteforelæsning. Undervisningen følger et stramt skema, som forudsætter, at gæsteunderviseren kan komme på det helt rigtige tidspunkt. Her er det vigtigt at koordinere under hensyntagen til virksomhedens øvrige aktiviteter.
Anbefalinger
Anbefalingen er at invitere gæstelærere fra virksomheder. De studerende oplever det meget berigende at få kendskab til, hvad deres uddannelse kan bruges til, når de er færdiguddan- nede. De finder det ligeledes interessant at blive præsenteret for virkelige problemstillinger.
KONTAKTINFORMATION Novo Nordisk Kalundborg
HR & træningskonsulent Karina Holmbo kaho@novonordisk.com
Professionshøjskolen Absalon Adjunkt Lene Ekholm Petersen lepe@pha.dk
LINKS
www.regionsjaelland.dk www.kap-sjaelland.dk www.easj.dk
www.phabsalon.dk www.ruc.dk
www.novonordisk.dk www.kompetenceparat.dk
Case 3:
Novo Nordisk & Produktionsteknologer, EASJ
“Jeg tror at Novo Nordisk har fundet ud af, hvad en produktionsteknolog er og kan bruges til, og for-
håbentlig fører det til flere projekter, praktikpladser og i sidste ende jobs hos dem fremover. Og jeg tror at vores studerende har lært meget af at blive kastet ud i noget, hvor de ikke umiddelbart har svaret, men skal bruge forskellige metoder til at komme frem til en brugbar løsning. Det vil de komme til at prøve jævnligt i vores branche.”
Henrik Lund, Underviser, EASJ
Udfordringer
Der var to væsentlige udfordringer i forløbet: Initiering af for- løb og planlægning/koordination i forhold til tid og ressourcer hos virksomhed og uddannelsesinstitution. Initiering hand- ler om, at partnerne kan se mening med samarbejdet, og dermed hvilken nytteværdi det har. Koordination vedrører at få tilrettelagt et forløb, der både tager hensyn til virksomhedens driftsplan og til uddannelsesinstitutionens semesterplan. Det er vigtigt, at forløbene tilrettelægges, så det kræver minimalt tidsforbrug og indsats (ressourcetræk). Derudover kan det være en udfordring, at de studerende ikke altid kan komme på produktionsstedet af sikkerheds – eller andre hensyn i virksomheden.
Anbefalinger
Det giver et stort udbytte at indgå i tværgående samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner, studerende og virksom- heder, men der er behov for et initierende, vedholdende og koordinerende ’mellemled’ samt en håndholdt indsats for at få samarbejdet etableret og gennemført.
Innovationscamp
Hvor, hvem, hvad?
En innovation camp indledte et længere projektsamarbejdet mellem virksomheden Novo Nordisk, Kalundborg og 13 stude- rende, samt 4 undervisere fra produktionsteknolog-uddannel- sen på Erhvervsakademi Sjælland, Campus Slagelse (EASJ).
Samarbejde og mål
Formålet med samarbejdet var at studerende fra produktions- teknolog på Erhvervsakademi Sjælland skulle udvikle et ander- ledes modtageanlæg til Novo Nordisk Kalundborg, der gennem forløbet fik kreative og løsningsorienterede idéer og et større indblik i de studerendes kompetencer. De studerendes opgave var, at forbedre konstruktionen og udvide kapaciteten ved Novo Nordisk prøveudtagningstårn af råstoffer, der ankommer i lastbiler til Novo Nordisks produktionsanlæg. Det konkrete mål med samarbejdet var, at de studerende skulle give virk- somheden et bud på, hvordan den kan ud- eller ombygge et modtageanlæg/prøveudtagningstårn, med henblik på at ud- vide tårnets kapacitet og effektiviteten af prøveudtagningen.
“På den korte bane kan de studerende give input til opgaveløsningen af de specifikke cases, de arbejder,
med, på baggrund af opdateret teoretisk viden fra studiet. På den lange bane håber vi, at flere af dem vil blive ansat hos os og på den måde bidrage med de produktionstekniske kompetencer, vi har stort behov for.”
Michael Hallgren, Produktionsdirektør, Novo Nordisk
INFORMATION OM UDDANNELSEN
En produktionsteknolog lærer at planlægge og styre udvik- lingsprocesser fra idé til det færdige produkt og kan både arbejde på tegnestuen og i produktionen. De kan eksempelvis få job som maskintekniker, projektleder, produktionsplanlæg- ger og produktudvikler.
KONTAKTINFORMATION Novo Nordisk Kalundborg
HR & træningskonsulent Karina Holmbo kaho@novonordisk.com
Erhvervsakademi Sjælland, Campus Slagelse Adjunkt Henrik Lund
helu@easj.dk LINKS
www.regionsjaelland.dk www.kap-sjaelland.dk www.easj.dk
www.absalon.dk www.ruc.dk
www.novonirdisk.com
www.kompetenceparat2020.dk
Struktur og proces
Forløbet foregik over en måned i foråret 2016 og var bygget op omkring to konfrontationsdage programsat af underviser- ne, men med deltagelse af 2-3 virksomhedsrepræsentanter.
En innovation camp indledte forløbet og foregik på første dag i perioden. Herefter arbejdede de studerende i fire grupper med idé- og løsningsforslag til Novo Nordisk. Projektet blev understøttet af, at de studerende var på virksomhedsbesøg.
Her besigtigede de området og prøveudtagningstårnets aktuelle faciliteter. Derudover var de studerende i dialog med virksomheden om ønsker, behov og udfordringer, som gerne skulle indgå i løsningsforslagene. Afslutningsvis præsente- rede fire grupper løsningsforslag for et panel af repræsentan- ter fra Novo Nordisk. Novo Nordisk var særligt begejstret for to af projekterne, og ville præsentere disse for Novo Nordisk øverste ledelse.
Udbytte
Forløbet gav virksomheden bedre indblik i uddannelsens indhold, de studerendes kompetencer, og hvor disse mat- cher virksomhedens behov for arbejdskraft. Virksomheden fik ligeledes nye idéer og inspiration til at udvikle deres produkt.
De studerendes udbytte er, at praksisnære samarbejder mel- lem uddannelsen og en virksomhed udvikler og motiverer til at anvende viden og teori i praksis. De får større perspektiv på jobmuligheder, også i brancher som de ikke kender eller har tænkt på tidligere. De studerende oplever, at de får brugbare kompetencer til at varetage fremtidige jobs i en produktions- virksomhed. Underviserne får aktuel viden om arbejdsmarked og virksomheder (cases) og kan på det grundlag give en va- rieret og involverende undervisning, der er knyttet tæt til det arbejdsliv, som de studerende møder efter endt uddannelse.
Case 4:
Projektsamarbejde mellem Royal Unibrew og RUC
KONTAKTINFORMATION Royal Unibrew
Produktionschef Keld Norup Lauridsen Keld.Lauridsen@royalunibrew.com
Roskilde Universitet
RUC Studie- & Karrierevejledning karriere@ruc.dk
LINKS
www.regionsjaelland.dk www.kap-sjaelland.dk www.easj.dk
www.absalon.dk www.ruc.dk
www.royalunibrew.com
Hvor, hvem, hvad?
I efteråret 2016 gennemførte Royal Unibrew et projektsam- arbejde med fire bachelorstuderende fra den humanistisk- teknologiske bacheloruddannelse på RUC med specialisering i Informatik og virksomhedsstudier. Udgangspunktet var et ønske fra Royal Unibrew om hjælp til at styrke den interne kommunikation i virksomheden.
Samarbejde og mål
Virksomheden havde selv gennem længere tid arbejdet med området, men de ønskede at få nye perspektiver. Oplæg- get fra Royal Unibrew til de studerende var at arbejde med kommunikation og information med henblik på instruktioner.
Virksomheden ønskede at få bud på redskaber til at arbejde strategisk og motiverende med virksomhedens interne kommunikation. Samtidig fik Royal Unibrew mulighed for at profilere virksomheden og tage socialt ansvar ved at hjælpe studerende i deres uddannelsesforløb. De studerendes mo- tivation for at indgå i samarbejdet var at komme ud i praksis og sætte teoretiske perspektiver i anvendelse i forhold til en konkret problemstilling.
Struktur og proces
Royal Unibrew formulerede et projektforslag, som de lagde i RUC job- og projektbank. Derved blev de synlige for stude- rende på RUC. En gruppe studerende fik øje på muligheden og tog kontakt til RUC Studie- og Karrierevejledning, som formidlede kontakten mellem studerende og virksomhed.
Efter dialog mellem virksomheden og de studerende, valgte de at indgå samarbejde, og de tilrettelagde sammen den videre proces med møder og virksomhedsbesøg. Samarbejdet forløb fra september til december.
Udbytte
De studerende har vurderet, at samarbejdet har været beri- gende. De har fået ny viden om både virksomheden og bran- chen. Personligt har de sat deres egen viden og kompetencer i spil på nye måder, og de har fået et andet blik på, hvad de kan bruge deres uddannelse til. Virksomhedssamarbejdet har dermed beriget deres uddannelse, givet dem konkret indsigt, og det har åbnet deres øjne for nye muligheder, herunder interesse for at søge job i Region Sjælland. Virksomheden har også været glade for samarbejdet, som har fået ny input til et konkret problem, ligesom de har fået skabt interesse for Royal Unibrew som en attraktiv arbejdsplads.
Udfordringer
Der er dog også plads til forbedring, og virksomheden peger på, at det er et kort forløb, hvilket gør det vanskeligt at samle og involvere de studerende i en tilfredsstillende grad. Det har haft betydning for, hvor langt de er nået i forhold til løsning af den konkrete problematik.
Anbefalinger
Det er en klar anbefaling at gennemføre sådanne projekt- samarbejder i fremtiden, da det er fagligt berigende og befordrende for kendskab og kontakt. De studerende får blik for dels hvad deres uddannelse kan bruges til, og dels hvilke muligheder de har for at søge job efter endt uddannelse.
Virksomheden får viden om uddannelsen og de studerendes kompetencer og input til en konkret problematik. For at få det fulde udbytte af samarbejdet, er en anbefaling dog også, at der skabes rammer for forventningsafstemning og aftaler om konkret output.
“Det er en win-win. Hvis vi kan få løst et problem og skabe interesse for os som arbejdsplads hos de stu- derende.”
Keld Norup Lauridsen
Produktionschef Royal Unibrew
“Når man arbejder med en virksomhed som Royal Unibrew, så kommer man ud og ser, at der er et rigtig
stort netværk af ting, der sker, som er rigtig interes- sante. Så jeg ser mig bestemt søge arbejde uden for København.”
Christian Banja
Studerende på den humanistisk-teknologiske bachelor-uddannelse på RUC
Case 5: Projektsamarbejde
mellem Statoil Refining Denmark og RUC
KONTAKTINFORMATION Statoil Refining Denmark
Seniorkonsulent Niels Helge Hansen d01nhh@statoil.com
Roskilde Universitet
RUC Studie- & Karrierevejledning karriere@ruc.dk
LINKS
www.regionsjaelland.dk www.kap-sjaelland.dk www.easj.dk
www.absalon.dk www.ruc.dk www.statoil.com
Hvor, hvem, hvad?
Projektsamarbejdet var en udløber af et længere forløb. For det første en projekt-release, hvor Statoil Refining Denmark sammen med en række andre virksomheder var blevet invi- teret til at præsentere deres virksomhed og de problemstil- linger, som de ønskede at samarbejde med RUC-studerende om. Derefter blev der gennemført en gæsteundervisning og camp, hvor Statoil præsenterede en specifik udfordring, som de søgte at få svar på. Herefter tog en projektgruppe på fire studerende fra kommunikationsuddannelsen kontakt til Statoil og tilbød at komme med et bud på en løsning af det specifikke problem.
Samarbejdet og mål
Statoil efterspurgte følgende: Hvordan kan vi formidle en række budskaber til vores medarbejdere for at skabe bedre intern sammenhængskraft og fastholdelse og implementere begrebet bæredygtighed som en grundfortælling?
Struktur og proces
Det konkrete samarbejde centrerede sig om de studerendes projektarbejde, som forløb fra september 2015 til januar 2016. Indfaldsvinklen var bæredygtighed, men de studerende pegede på, at der måske var tale om et trivselsproblem. Sam- men med en HR-ansvarlig og Seniorkonsulent Niels Helge Hansen fra Statoil Refining Denmark lagde de studerende en plan for, hvordan projektet skulle gribes an. Det mundede ud i, at de studerende blandt andet gennemførte en trivselsunder- søgelse blandt medarbejderne. Statoil Refining Denmark invi- terede de studerende inden for, og de boede på virksomheden i en uge, hvor de kunne komme og gå, som de ville. De var både i værkstederne og med på skifteholdet om aftenen, og de kom rundt og talte med mange forskellige medarbejdere.
Udbytte
Både virksomheden og de studerende er meget tilfredse med samarbejdet og angiver, at det har været både konstruktivt og berigende. Virksomheden har fået et andet blik på og konkrete løsninger i forhold til deres udfordring, som har en høj relevans og realiserbarhed. Samtidig har virksomheden fået øje på nye samarbejdsmuligheder mellem virksomhed og uddannelsesinstitution. Projektet har således skabt bro til yderligere samarbejde med studerende. De studerende an- giver, at det har været meget relevant og at de brugte deres viden og kompetencer på en ny måde. De fik endvidere et nyt blik på, hvad deres uddannelse kan bruges til. Og flere af de studerende har fået øjnene op for muligheder både i region Sjælland og hos Statoil.
Anbefalinger
Det kan kun anbefales at gennemføre sådanne projektsamar- bejder i fremtiden, da det er fagligt berigende og befordrende for kendskab, kontakt, yderligere samarbejde og jobåbninger.
De studerende får et andet blik på, hvad deres uddannelse kan bruges til og virksomheden får viden om uddannelsen og de studerendes kompetencer samt nye perspektiver og konkrete løsningsforslag. En særlig styrke ved samarbejdet har ifølge de studerende været, at virksomheden var så åben, velforberedt og dedikeret, og at der var en løbende dialog med virksomheden under hele forløbet.
“Hvis vi skal fremhæve nogle forhold i forbindelse med projektet, så var det rigtig godt at der skete en
forventningsafstemning før vi gik i gang og også undervejs i projektet. […] Der var åbenhed og trans- parens og Statoil stod til rådighed gennem hele forløbet.”
Emil Frost Andersen, Kim Adrian Kandler og Nina Helene Damgaard Pedersen Kandidatstuderende på Kommunikation på Roskilde Universitet
“Vi fik ny indsigt i organisationen pga. de studerende, og vi gør det gerne igen, og det skal være på samme
måde – kun ét projekt ad gangen, det sikrer en god proces og et resultat, vi kan bruge.”
Niels Helge Hansen
Seniorkonsulent Statoil Refining Denmark
“Vi oplevede at de lyttede og tog os alvorligt.”
Emil Frost Andersen, Kim Adrian Kandler og Nina Helene Damgaard Pedersen Kandidatstuderende på Kommunikation på Roskilde Universitet
Case 6: The Whole Company &
Innovation & Entrepreneurship, EASJ
Udfordringer
Det er vigtigt at der etableres et kendskab, tillidsforhold og forventningsafstemning mellem virksomhed og underviser/
uddannelsesinstitution, så alle parter er klar på rolle, indsats og mål med samarbejdet. Forløbet skal tilrettelægges så det kræver minimal tidsforbrug og indsats (ressourcetræk).
Det samme gælder undervejs i samarbejdet, hvorfor det er vigtigt at studerende og virksomhed mødes 2-3 gange under forløbet.
Anbefalinger
Det giver et stort udbytte at indgå praksisnære samarbej- der mellem studerende og virksomheder, Der er behov for et initierende, vedholdende og koordinerende ’mellemled’, samt en håndholdt indsats for at få samarbejdet etableret og gennemført. Indledende møder mellem virksomhed og uddannelsesinstitution er meget vigtig med det formål at skabe klarhed over mål, forventningsafstemme og etablere kontakt og relation mellem undervisere og virksomhedsre- præsentanter. Ofte er det uddannelsesinstitutionen, der skal tage det indledende skridt til et samarbejde mellem uddan- nelse, studerende og virksomhed. Det er derfor vigtigt, at både uddannelsesstedet og den enkelte underviser bruger virksomhedskontakter og netværk til at få projektsamarbejder etableret og gennemført.
“Projektet indeholder tværfaglighed, projektledelse og samarbejde. Det er et godt eksempel på resultatet
af den undervisning og de processer, som vi arbejder med på denne uddannelse, hvor vi både har fokus på start af egen virksomhed og innovation i eksisterende virksomheder.”
Underviser Stine Mortensen, EASJ
Gæsteforelæsning
Hvor, hvem, hvad?
Gæsteforelæsningen var startskuddet til et 10 uger langt pro- jektsamarbejdet mellem virksomheden The Whole Company, Køge og 13 studerende, samt en underviser fra Innovation
& Entrepreneurship uddannelsen (BIE) på Erhvervsakademi Sjælland, Campus Næstved (EASJ) Gæsteforelæsningen introducerer virksomheden for de studerende og skabte over- blik over de muligheder og udfordringer branchen står overfor, samt hvilke behov for udvikling og innovation såvel virksom- hed som branche er nødt til at forholde sig til og arbejde med. Der blev indledningsvist aftalt oplæg og koordineret via telefon og mail. Underviseren udarbejdede forløb og program i samarbejde med virksomheden.
Samarbejde og mål
Formålet med projektsamarbejdet er todelt. De studerende skulle med udgangspunkt i fagene projektledelse, foran- dringsledelse og vækst skabe en projektorganisation, fast- sætte mål og fordele roller, opgaver og styring af projektet.
De skulle gennemføre en innovationsproces, der sigter mod et eller flere nye produkter eller produktkoncepter for The Whole Company, De nødvendige forandringer i virksomheden og hvordan de gennemføres skulle overvejes og præsente- res, sammen med redegørelse for produkternes potentiale, målgruppe, distributions- og markedsføringsmuligheder.
Virksomheden ønskede, at de studerende så på deres pro- dukter og komme med innovative bud på nye produkter med udgangspunkt i virksomhedens eksisterende kompetencer og forretningsmodel.
“Jeg er imponeret og synes, at de er nået meget længere, end man kunne forestille sig. De to koncept-
er vil komme til at ligge og spøge i vores afdeling for produktudvikling, og de er så spændende og sjove, at enten arbejder vi videre med dem i den nuværende form, eller også bliver de indarbejdet i noget af det, som vi allerede er i gang med. “
Lars Uglebjerg Olsen,
Sales Manager, The Whole Company
INFORMATION OM UDDANNELSEN
En professionsbachelor fra innovation & Entrepreneurship har kompetencer inden for innovation, udvikling og vækstDe kan analysere, vurdere og anvende relevante kreative og in- novative processer, samt styre og lede projekter fra idé-fase til færdigt produkt. De kan arbejde med ledelse, projekter, netværk, produkt- og proces udvikling, markedsføring, salg og praktisk virksomhedsdrift.
KONTAKTINFORMATION The Whole Company
Salgsdirektør Niels Svendsen nus@twc.dk
Erhvervsakademi Sjælland Campus Næstved
Lektor Stine Mortensen stmo@easj.dk
LINKS
www.regionsjaelland.dk www.kap-sjaelland.dk www.easj.dk
www.absalon.dk www.ruc.dk
www.www.thewholecompany.dk www.kompetenceparat2020.dk
Struktur og proces
Forløbet blev etableret som en projektopgave på 2. semester af uddannelsen og foregik over 10 uger i foråret 2016. Opstart var intro med gæsteforelæsning og virksomhedsbesøg, Derefter 4-5 uger med kick-off, planlægning, informations- søgning, markedsanalyser, kreative innovationsprocesser, konceptudvikling og validering. Præsentation af første udkast for virksomheden og dernæst videreudvikling og fintuning af koncepter. I uge 10 blev de færdige produkter/koncepter præsenteret for et panel af repræsentanter fra The Whole Company. Resultatet blev et produkt ’GO’MORGEN BID’, en mættende morgenbar og et sundere alternativ til andre typi- ske morgensnacks til mænd mellem 25-55 år på farten, samt
’T-SPOON’ en te-pind der ikke drypper eller griser til på anden vis, en erstatning for teposen.
Udbytte
Forløbet har givet virksomheden bedre indblik i uddannelsens indhold og de studerendes kompetencer, og en opgaveløsning over forventet niveau. Forløbet har eksplicit givet virksom- heden nye konkrete idéer og produkter, som de forventer at arbejde videre med. Udbyttet for de studerende er, at prak- sisnære samarbejder mellem uddannelsen og en virksomhed udvikler og motiverer til at anvende viden og teori i praksis;
det gør stoffet mere meningsfyldt og anvendelsesoriente- ret. De har fået kendskab til en produktionsvirksomhed, ny branche og har fået et andet billede af, hvad deres uddan- nelse kan anvendes til. Underviserne oplever, at ud over viden om virksomheden og branchen, så giver det de studerende et kvalitativt løft på motivation og kompetencer, fordi de får mu- lighed for at afprøve deres viden og færdigheder på praksis og en opgave, som de vil kunne møde i fremtidige job eller egen virksomhed.
“Det har overrasket mig, hvor meget vi har fået lov til at styre processen selv. Det giver noget andet at komme ud i virkeligheden. At en virksomhed sig: Løs det her, for det kan vi bruge., fremfor at arbejde med en fiktiv virksomhed og et teoretisk projekt. Det her er praksisnært, og vi lærer sindssyg meget af, at det er praksisnær og skal bruges.”
Studerende Morten Jørgensen & Daniel Mahler, BIE EASJ
BIE studerende præsenterer produktforslag for virksomheden Visuel præsentation af produktkoncept Et produktforslag, The Whole Company
Samarbejdets region:
Sekretariat:
Biopeople
Universitetsparken 2 2100 København Ø
Niels Westergaard
Projektleder, Biopeople
Mail: niels.westergaard@biopeople.ku.dk Tlf.: +45 2383 9939
Randi Krogsgaard
Communications Manager, Biopeople Mail: randi.krogsgaard@biopeople.ku.dk Tlf.: +45 2381 1453
