Modul 3 Udviklings- og evalueringsarbejde (15 ECTS)

(1)

1 København, efteråret E2014

Modul 3

Udviklings- og evalueringsarbejde (15 ECTS)

Master i socialpædagogik

Koordinator: Søren Langager (langager@dpu.dk)

Modulansvarlig: Anna Kathrine Frørup (anka@dpu.dk)

Undervisere:

Lektor emeritus, Kasper Kofod (kako@dpu.dk)

Lektor Søren Langager (langager@dpu.dk)

Adjunkt, ph.d. Bjørg Kjær (hbak@dpu.dk)

Maya Thisted

Lektor Janne Hedegaard Hansen (jhh@dpu.dk) Jakob Wandall

Lektor Tine Fristrup (fristrup@dpu.dk)

Adjunkt, ph.d. Helle Rabøl Hansen (hrh@dpu.dk) Cand. stat., seniorforsker Inge Henningsen (inhe@dpu.dk) Postdoc. Camilla Brørup Dyssegaard (cbd@dpu.dk) Adjunkt, ph.d. Christian Sandbjerg Hansen (csh@dpu.dk ) Adjunkt, ph.d. Anna Kathrine Frørup (anka@dpu.dk) Professor emeritus, John Mcleod

Lektor Jeannette Magne (jema@dpu.dk)

(2)

2

Modul 3: Udviklings- og evalueringsarbejde

Formål:

I dette modul undervises i udviklingsarbejde og evalueringsmetoder samt anvendelse af forskellige former for dokumentation, der ses både i forhold til de socialpædagogiske områder og i en bredere socialpolitisk sammenhæng.

Kompetencemål:

Viden:

Den studerende har viden om teorier og metoder i socialpædagogisk udviklings- og evalueringsarbejde og kan på et videnskabeligt grundlag reflektere over udvalgte dele af dansk og international, forskningsbaseret viden og teorier om udviklings- og evalueringsarbejde.

Færdigheder:

Den studerende kan på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag

o Diskutere og anvende relevante problemstillinger i forhold til udviklings- og evalueringsarbejde inden for de socialpædagogiske områder.

o Diskutere teorier om og anvende socialpædagogisk udviklings- og evalueringsarbejde inden for de socialpædagogiske områder.

o Formidle resultater af udviklings- og/eller evalueringsarbejde.

Kompetencer:

Den studerende kan på selvstændig vis:

 Gennemføre empiriske undersøgelser under anvendelse af forskningsmetodiske værktøjer, herunder:

o Planlægge og udføre udviklings- og evalueringsarbejde inden for de socialpædagogi- ske områder.

o Kommunikere resultater af forskning.

• Håndtere komplekse udviklingssituationer og i den sammenhæng styre og udvikle arbejdssi- tuationer, herunder:

o Målrette og begrunde udvikling af socialpædagogisk praksis.

o Gennemføre og evaluere tiltag til kvalificering af socialpædagogikkens praksis, herunder dokumentationspraksis eller læringsmiljø.

o Tage ansvar for egen faglig udvikling.

 Igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde og påtage sig professionelt ansvar med afsæt i viden om socialpædagogisk udviklings- og evalueringsarbejde.

Indhold:

(3)

3

I dette modul undervises i udviklingsarbejde og evalueringsmetoder samt anvendelse af forskellige former for dokumentation, der ses både i forhold til det socialpædagogiske område og i en bredere socialpolitisk sammenhæng.

Modulet omhandler:

 Dansk og international forskningsbaseret viden om socialpædagogisk udviklings- og evalueringsarbejde.

 Udviklings- og evalueringsarbejdets politiske og administrative betydning.

 Metoder i pædagogisk udviklingsarbejde, herunder metodiske værktøjer til at foretage udviklingsarbejde.

 Evalueringsmodeller, herunder metodiske værktøjer til at foretage evalueringer.

 Gennemførsel af et udviklings- og/ eller evalueringsprojekt. De studerende vælger her problemstillinger således, at der bliver tale om en specialisering inden for et af kernefelterne:

 Børne- og ungeområdet, herunder daginstitutionsområde. Børn, unge og voksne med fysiske og psykiske funktionsnedsættelser samt socialt udstødte voksne.

 Formidling af og opfølgning på udviklings- og/eller evalueringsarbejdet.

 Forskningsetik, herunder etiske problemstillinger i forhold til specifikke forskningsmetoder, formidling og anonymisering.

Grundbog:

Bryderup, Inge M. (Ed.) (2008): Evidence Based and Knowledge Based Social Work. Aarhus Uni- versity Press.

Dahler-Larsen, Peter (2008) Kvalitetens beskaffenhed. Odense: Syddansk Universitetsforlag

Eksamen:

Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination. Indleveret skriftlig opgave på maksimalt 15 normalsider efterfulgt af mundtlig eksamination af 30 minutters varighed (inklusiv votering). Her behandles en problemstilling, som de(n) studerende har formuleret og som er godkendt af eksami- nator. Udarbejdes den skriftlige opgave af en gruppe øges sideantallet (to studerende: 20 normalsider; tre studerende: 25 normalsider). Bedømmelse sker på grundlag af en samlet vurdering af opga- ven og den studerendes mundtlige præstation ved eksaminationen.

Undervisningsformer:

forelæsninger, workshop, vejledning, selvstudium

Praktiske informationer:

Grundbøger til faget udleveres, mens kompendiet skal købes. Se nærmere her: studerende.au.dk/artsmaster

Undervisningen finder sted på Århus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 Køben- havn NV. Med hensyn til lokale, se nærmere på studieportalen http://studerende.au.dk/arts/ under

”Undervisning” og ”Timeplaner” (tidligst i juli måned).

Øvrig litteratur (Kan findes i kompendiet)

(4)

4 Undervisningsplan – oversigt

Dato Emne Underviser

1. seminar

Tirsdag 2. september, 10-16 Kasper Kofod Modernisering i den offentlige sektor: styringsformer, organisation og ledelse

Anna Kathrine Frørup Intro til modul 3 &

Socialpolitiske og samfundsmæs- sige baggrunde for krav til dokumentation og udviklingsarbejde samt aktuelle problemstillinger i forhold til forskning i socialpæda- gogik/socialt arbejde

Onsdag 3. september, 10-16 Bjørg Kjær Professionel identitet og pædago- gisk arbejde i kulturelt perspektiv Maya Thisted Forforståelser. Med TV-glad som

case.

2. seminar

Torsdag 18. september, 10-16 Janne Hedegaard Hansen Velfærdsstatens forvaltningsstruktur og organisering, dens logik og funktionsmåde.

Søren Langager Socialpædagogisk udviklingsarbejde, empirinære forskningsmetoder og projektdesign

Fredag 19. september, 10-16 Jakob Wandall Fælles i salen

Læring som uddannelsessystemets paradigme.

Anna Kathrine Frørup Anbragte børn og deres skolegang – en tilgang til et felt

3. seminar

Tirsdag 21. oktober, 10-16 Tine Fristrup Organisationsteoretiske perspektiver i det special- og socialpæda- gogiske felt.

Onsdag 22. oktober, 10-16 Helle Rabøl Hansen og Inge Hen- ningsen

At tolke tællinger og tælle tolkninger. Mixed methods i mobbeforskning.

Torsdag 23. oktober, 10-16 Janne Hedegaard Hansen Videnspolitik, evidens og effekt Camilla Brørup Dyssegaard Fra evidensbaseret til evidensin-

formeret praksis.

Fredag 24. oktober, 10-16 Christian Sandbjerg Hansen Kvalitative interviews - livshistorier, biografier og sociale strukturer.

4. seminar

Tirsdag 18. november, 10-16 Anna Kathrine Frørup Dokumentanalyse Onsdag 19. november, 10-16 John Mcloud

Fælles i salen

Qualitative research methods: A SWOT analysis of challenges in qualitative approaches

Jeannette Magne Evalueringssituationer og evalueringsmodeller.

Anna Kathrine Frørup Evaluering af modul 3

(5)

5

1. lektion: Modernisering i den offentlig sektor: styringsformer, organisation og ledelse

Fælles for social- og specialpædagogik

Tirsdag, 2. september kl. 10.-12.30 Underviser: Klaus Kasper Kofod

Mål:

At give et indblik i og en oversigt over hvilke styringsformer der anvendes i styringen af den offentlige sektor, og hvordan disse påvirker organisation og ledelse i social- og specialpædagogiske institutioner i Danmark.

Indhold:

Den offentlige sektor i de seneste 40 år været under konstant forandring, kaldet modernisering af den offentlige sektor. Denne modernisering stiller krav om konstante ændringer i styring, organisation og ledelse af og i de sociale organisationer. Forelæsningen vil indkredse centrale styringsformer, og hvilke konsekvenser disse har for ledelse og organisering i organisationerne på det sociale område.

Forberedelse til undervisningen:

Overvej følgende spørgsmål:

• Hvordan har moderniseringen i den offentlige sektor påvirket jeres institutioner?

•Hvordan påvirker det professionaliteten i jeres arbejde

• Hvordan påvirker udviklingen de socialpædagogiske institutioners arbejde i praksis?

• Ledelsesmæssigt?

• For medarbejderne?

• For kerneydelsen?

Litteratur:

Kofod, K.K. (2005). Organisering og ledelse i socialpædagogiske institutioner. Tidsskrift for Socialpædago gik, nr. 16, s. 36-46.

Supplerende litteratur:

Bevort, F. & Sundstrøm, J. (1995). En ny byttehandel mellem medarbejdere og virksomhed? I: F. Bevort, P.E. Jensen & Prahl (eds.), Engagement i arbejdet. Involvering i organisationer. København:

Handelshøj skolens Forlag.

Kofod, K. K. (2007). Ledelse af sociale institutioner. Pædagogisk ledelse under forandring. København:

Børsen Offentlig.

Pedersen, O. K. (2011) Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels forlag Weick, Karl E. (2001) Making sense of the organization. Oxford: Blackwell

Weick, Karl E: (2001) Leadership as the legitimation of doubt. In Bennis, Spreitzer & Cummings (eds) The Future Leadership. Today’s Leadership Thinkers Speak to Tomorrows Leaders. San

Fransisco: Jossy-Bass

(6)

6

2._lektion: Intro til modul 3 & Socialpolitiske og samfundsmæssige baggrunde for krav til dokumentation og udviklingsarbejde samt aktuelle problemstillinger i forhold til forskning i socialpæda- gogik/socialt arbejde

Tirsdag, 2. september kl. 13.30-16.00

Underviser: Anna Kathrine Frørup

Mål:

De studerende introduceres til modul 3 og vil blive præsenteret for en lang række af de problemstillinger, som vil blive diskuteret gennem dette modul.

Desuden skal de studerende overordnet præsenteres for dokumentationsbegrebet i et socialpolitisk, samfundsmæssigt og socialpædagogisk perspektiv.

Indhold:

I de sidste årtier er der i stigende grad stillet krav til dokumentation og udviklingsarbejder. Den statslige modernisering og målrationalitet har påvirket de socialpædagogiske områder og professio- nens udvikling, og der er inden for området et mere generelt behov for udvikling af forskning og forskningsmetoder, der understøtter praksis og praksisudvikling. Disse temaer vil blive diskuteret i forelæsningen.

Læse de i litteraturlisten angivne tekster og gør jer eventuelle overvejelser om, hvordan i arbejder med dokumentation og udviklingsarbejde på Jeres arbejdsplads, og hvilke potentialer og/eller udfordringer, det har aktiveret.

Litteratur:

Bryderup, I. M. & Shaw, I. (2008) Introduction. In: I. M. Bryderup (ed.), Evidence Based and Knowledge based Social Work. Aarhus Universitetsforlag

Sommerfeld, P. (2005) Introduction. Evidence-Based practice – the end of professional social work or architect of a new professionalism? (s. 7-29). In: P. Sommerfeld (ed), Evidence-Based So- cial Work – Towards a New Professionalism? Peter Lang.

(7)

7

3. lektion: Professionel identitet og pædagogisk arbejde i kulturelt perspektiv Fælles for social- og specialpædagogik

Onsdag, 3. september kl. 10-12.30

Underviser: Bjørg Kjær

Mål:

At give de studerende et kulturelt perspektiv på institution og profession. Med professionel identitet og kollegial kultur som omdrejningspunkter er det muligt at begrebsliggøre hvilke former for tavs – og talende - viden, som dominerer i en given organisation.

Indhold:

Forelæsningen bygger på egen forskning i det pædagogiske praksisfelt og vil introducere til en kul- turanalytisk tilgang til studiet af pædagogisk praksis og spørgsmålet om hvad professionelle deler med hinanden.

Læs den angivne litteratur. Beskriv på den baggrund kulturen i din organisation. Lav en overskrift som du synes bedst beskriver personalegruppens professionelle identitet/rolle.

Litteratur:

Kjær, B. (2007) Sårbare børn og deres familier. I: Mikkelsen, Peter & Holm-Larsen, signe (2007) (red) Individ, institution og samfund. Kroghs Forlag/Dafolo

Kjær, B. (2004) Den lille forskel? Om pædagogmedhjælperes billeder af os og dem. Fortællinger og forhandlinger om arbejdsmæssig identitet. I: Petersen og Bayer (2004) (red.): Midt imellem. Fortællinger om pædagogmedhjælperes arbejdsliv. Forlaget Børn og Unge.

Kjær, B. (2010) Inkluderende pædagogik – god praksis og gode praktikere. Akademisk Forlag.

Ehn, B. (2004) Skal vi lege tiger? Børnehaveliv set fra en kulturel synsvinkel. Klim, KÆP-hesten.

(8)

8 4. lektion: Forforståelser. Med TV-glad som case

Fælles workshop

Onsdag, 3. september kl. 13.30-16.00

Underviser: Maya Thisted

Mål:

At kunne forholde sig reflekteret/kritisk til rollen som interviewer/observatør og dermed at kunne reflektere systematisk over egne forforståelser og disses betydninger for praksis med udgangspunkt i konkrete eksempler.

Indhold:

Forelæsningen tager udgangspunkt i mit eget feltophold på den beskyttede beskæftigelse TV Glad.

Jeg vil undervejs tydeliggøre min metodiske tilgang og vise hvordan man i arbejdet med empiri, kan bryde med egne forforståelser.

Efterfølgende præsenteres og udføres forskellige øvelser, der udfordrer deltagernes egne for- forståelser.

Medbring egen empiri, enten i form af interviews, observationer, eller nedskrevne refleksioner.

Virksomhedsplaner og lignende materiale vil også være relevant.

Litteratur:

Bourdieu, Pierre (2007) Forståelse I: Petersen et al. (2007)(Red.) Livshistorieforskning og kvalitati ve interview.

Rønn, Edith Mandrup(2008)Det handicaphistoriske interview. Handicaphistorisk Tidsskrift (21)

Forchhammer, Hysse(2001) Interviewet som handlesammenhæng. Nordiske Udkast (1), 2001, Dansk Psykologisk Forlag.

Kirkebæk, Birgit (2010) Almagt og afmagt, Akademisk Forlag

(9)

9

5. lektion: Velfærdsstatens forvaltningsstruktur og organisering, dens logik og funktionsmåde

Torsdag, 18. september kl. 10-12.30

Underviser: Janne Hedegaard Hansen

Mål:

Formålet med forelæsningen er at give de studerende indsigt i velfærdsstatens organisering og funk- tionsmåde. En indsigt, der kan bidrage til at få en større forståelse for forvaltningslogikker og deres betydning for pædagogisk og didaktisk praksis i skoler og institutioner.

Viden om forholdet mellem forvaltningslogikker og omsorgsprofessioners praksislogikker kan bidrage til bedre at håndtere udfordringer i hverdagen, som kan føres tilbage til modsætninger og manglende sammenhænge mellem de forskellige niveauer.

Indhold:

Forelæsningen vil introducere til forvaltningsteori i relation til omsorgsprofessionernes opgaver, samt til teori om implementeringsprocesser, dokumentation og krav om evidens. Vi skal endvidere se på, hvordan New Public Management (NPM) og post-NPM på forskellige måder sætter betingel- ser for de krav og forventninger, som de forskellige professioner og institutioner skal efterleve.

Herunder hvordan styringsmekanismer og incitament strukturer påvirker skoler og institutioners virke og hverdag.

Forberedelse til undrvisningen:

De studerende bør læse opgivet litteratur samt gøre sig overvejelser over, hvilke forvaltningsmæssi- ge tiltag gennem de seneste to år, der har haft særlig betydning for egen praksis.

Litteratur:

Pedersen, O.K. (2011): Konkurencestaten, kap. 7 og 8 (s. 205-275)

Andersen, N.Å. (2003): Borgerens kontraktliggørelse, kap. 4, 5, 6 og 7 (s. 88-141)

Christen, J.G., Christiansen, P.M. & Ibsen, M. (2011): Politik og forvaltning, hans Reitzels Forlag (s. 111-129, 159-182)

(10)

10

6. lektion: Socialpædagogisk udviklingsarbejde, empirinære forskningsmetoder og projektdesign

Torsdag, 18. september kl 13.30-16

Underviser: Søren Langager

Mål:

At de studerende får indblik i potentialer og barrierer ved forskellige former for praksisnære forsk- ningsbaserede projektdesign og forskningstilknyttede udviklingsprojekter, blandt andet som mulig inspiration for overvejelser over metodevalg i projektarbejdet under modul 4

Indhold:

Med afsæt i forskellige gennemførte egne forskningsprojekter inden for det socialpædagogiske om- råde gennem de senere år spændende fra kvantitativt orienterede spørgeskemaundersøgelser over kvalitativt orienterede antropologiske studier til forskningstilknyttede udviklingsarbej-

der/aktionsforskning, eksemplificeres forskellige metodiske tilgange og overordnede mål i empiri- nære forskningsprojekter. Erfaringer med barrierer og åbenhed i praksismiljøerne reflekteres som oplæg til de studerendes overvejelser til mulige metodiske tilgange til ’forskning i egen praksis’

under modul fire. Afslutningsvist gås lidt mere teoretisk og metodisk i dybden med ’case study’

metoden og observationsstudier.

Udover at læse den tilknyttede litteratur to små cases-opgaver forud for undervisningen:

1. I marts 2013 udsendte OECD rapporten 'Mental health and work in Denmark'. I pressemeddelel- sen nævnes, at hver femte dansker i job er psykisk syg. En opsigtsvækkende nyhed, der kom i stort set alle nyhedsmedier sammen med udtalelser fra fagfolk om denne rapports resultater (eksempel fra Kr. Dagblad koieret sammen med en side fra OECD rapporten). Dagen efter beklagede bl.a. DR, at de havde bragt nyheden, da den ikke var korrekt. Hvorfor ikke? Hele rapporten kan downloades fra nettet.

2. I Flyvbjerg artiklen nævnes 'de sorte svaner' ifm. casestudie-metoden. Overvej om du har et eksempel på en 'sort svane' fra dit arbejdsområde. I kompendiet er også en kort tekst fra Lene Tang- gaard, og for interesserede i 'Black Swan Theory' (som er mere omfattende end 'case-metode') et uddrag fra Wikipedia.

Litteratur:

OECD (2013): 'Mental health and work in Denmark'. (case 1)

Flyvbjerg, B. (2010). Fem misforståelser om casestudiet. I: Brinkmann, S. og L. Tanggaard (red.).

Kvalitative metoder – en grundbog. Hans Reitzels Forlag (side 463-487)(case 2) Tanggaard, L. (2010). Casestudiets muligheder (uddrag). (case 2)

Taleb: Black swan theory WIKIPEDIA (case 2)

Ramian, K. (2012). Casestudiet i praksis. Hans Reitzels Forlag (side 15-33).

Wadel, C. (1991). Feltarbeid I Egen Kultur. SEEK a/s Flekkefjord (side 7-24).

(11)

11 7. lektion: Læring som uddannelsessystemets paradigme:

Hvilken betydning kan måling af learning outcomes få for den pædagogiske praksis? Hvilke erfaringer med tests og prøver er gjort i Danmark?

Fælles for alle i festsalen

Fredag den 19. september kl. 10.00-12.30

Morgenkaffe foran festsalen kl. 9.30-10.00 Frokost i aulaen kl. 12.30-13.30

Underviser: Jakob Wandall Sted: Festsalen

Formål:

Forelæsningen har til hensigt at give indføring i Globaliseringens betydning for dansk skolepolitik, paradigmeskiftet fra undervisning mod læring, om metoder til måling af læring og hvordan man i Danmark udnytter test og prøver i en pædagogisk kontekst med den engelsktalende verden som reference.

Mål:

At give den studerende overblik over og indsigt i:

Globaliseringens betydning for den Dansk uddannelsespolitik på skoleområdet Komparativ uddannelseslære med fokus på norden og de engelsktalende lande Måling af læring med forskellige psykometriske instrumenter og metoder Anvendelse af test og prøver i en pædagogisk og en styringsmæssig kontekst.

Indhold:

Forelæsningen omhandler globaliseringens gennemslag i dansk uddannelsespolitik med hensyn til fokusskiftet fra input (undervisning, curriculum) til output (learning outcome, målt læring) med med særligt henblik på anvendelse af og tænkemåder om test og prøver i den danske skole.

Forberedelse til undervisningen Evt. læsning af artikler

Litteratur:

Barr, R. B., & Tagg, J. (1995). From teaching to learning—A new paradigm for undergraduate education. Change: The magazine of higher learning, 27(6), 12-26 (Kan hentes her:

http://websvr.smith.edu/deanoffaculty/Barr%20and%20Tagg%201995.pdf )

Education, Testing, and Validity: A Nordic Comparative Perspective, chapter 8 in Chatterji, M.

(2013). Validity and Test Use: An International Dialogue on Educational Assessment, Ac- countability and Equity. Emerald Group Publishing Limited. (Kan hentes her:

http://nordicmetrics.com/Chapter%208_A%20Nordic%20Comparative%20Perspective.pdf)

(12)

12

8. lektion: Anbragte børn og deres skolegang – en tilgang til et felt

Fredag 19. september kl. 13.30-16

Mål:

At de studerende erhverver sig indsigt i forskellige forskningsprojekter, der fokuserer på anbragte børn og deres skolegang. De studerende får indblik i forskellige former for projektdesign med det formål at kunne diskutere relevante problemstillinger i forhold til udviklings- og evalueringsarbejde, herunder valg af metoder, inden for de socialpædagogiske områder.

Indhold:

Aktuel forskning viser, at en stor andel af alle tidligere anbragte børn og unge ikke får 9. klasses afgangseksamen, og at en stor andel af dem ikke får ungdomsuddannelser og spørgsmålet er, hvilke elementer der betragtes som afgørende for anbragte børn og unges læreprocesser og uddannelsesfor- løb og hvordan der i undersøgelser producers viden omkring dette. Undervisningen tager udgangspunkt i en redegørelse af forskellige forskningsprojekter, herunder igangværende projekter, og de forskningsdesign, der i den sammenhæng anvendes.

De studerende skal på baggrund af angivet litteratur, gøre sig overvejelser om, hvorfor forskellige tilgange er valgt og hvilken viden, der i den sammenhæng tilvejebringes

Litteratur

Andersen, Dines (2008) Anbragte børns undervisning – Sammenfatning af tre delrapporter. SFI.

Kan downloades på SFI’s hjemmeside:

http://www.sfi.dk/Default.aspx?ID=4454&NewsSearch=1&NewsQuery=&NewsAuth or=Dines+Andersen&NewsMetaSubCategory=7&NewsCategory=0&NewsDateYear

=2008

Andersen, Frank Ørsted (2014) Drengeakademiet. Århus Universitet

Supplerende litteratur

Bryderup, Inge M. & Andsager, Gry (2006). Skolegang for anbragte børn og unge. København:

Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag..

Bryderup, Inge M. & Trentel Q., Marlene (2011). Tidligere anbragte unge og uddannelse. Århus:

Klim.

(13)

13 9. lektion: Organisationsteoretiske perspektiver

Fælles workshop

Tirsdag, 21. oktober kl. 10-16

Underviser: Tine Fristrup

Mål:

Undervisningen i organisationsteoretiske perspektiver skal give de studerende indsigt i, hvordan man kan forholde sig til kategorien ”organisation” ud fra forskellige perspektiver, der er indlejret i en tidslighed og derfor afspejler forskellige tiders artikulationer af fænomenet organisation.

Indhold:

Undervisningen tager afsæt i bogen: Mejlby, Peter; Nielsen, Kasper Ulf & Schultz, Majken (red.) (2008): Introduktion til organisationsteori – med udgangspunkt i Scotts perspektiver fra Samfunds- litteratur – og introducerer til forskellige organisationsteoretiske modeller og analyseniveauer med afsæt i Richard W. Scott (1981) udlægninger af det rationelle system, det naturlige system og det åbne system. For at perspektivere Scotts tre perspektiver introduceres der til Joanne Martins (1992) tre organisationskulturelle perspektiver: integrationsperspektivet, differentieringsperspektivet og fragmenteringsperspektivet.

For at muliggør en omsætning af de analytiske kategorier skal de studerende arbejde med en kon- kretisering af stoffet ud fra en publikation af Hansen, Steen Juul (2009): Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori, der kan downloades på:

http://www.viauc.dk/socialraadgiver/Documents/F%C3%A6lles%20indhold%20til%20genbrug/So cial%20Skriftserie/Skriftserie%2012%20organisationsteori.pdf

Steen Juul Hansen skriver i sin introduktion:

Formålet med denne bog i skriftserien er at introducere de studerende til den neoinsti- tutionelle organisationsteori og samtidig give de studerende en forståelse for, at den neoinstitutionelle organisationsteori kun er en af mange forskellige teorier om, hvor- dan organisationer fungerer. Som en konsekvens heraf består bogen af to kapitler. Det første kapitel redegør for fire forskellige teoretiske perspektiver på, hvordan man kan forstå organisationer. Det andet kapitel redegør for en af flere teorier, som kan place- res i et af de fire perspektiver - det åbne naturlige

perspektiv. Denne teori er den neoinstitutionelle organisationsteori.

Eftermiddagens program søger således at konkretisere det åbne naturlige perspektiv ud i det sociale arbejdes felt, der ligeledes perspektiveres i forhold til det specialpædagogiske og det socialpædago- giske felt.

Den studerende forventes at sætte sig ind i Scotts organisationsteoretiske perspektiver og Martins organisationskulturelle perspektiver med udgangspunkt i litteraturhenvisningerne i forhold til for- middagens program samt Hansens publikation i forhold til eftermiddagens program.

(14)

14 Litteratur:

Mejlby, Peter; Nielsen, Kasper Ulf & Schultz, Majken (red.) (2008): Introduktion til organisations- teori – med udgangspunkt i Scotts perspektiver, Samfundslitteratur.

Martin, Joanne (2004): Research Paper No. 1847: Organizational Culture, Research Paper Series, Standford Graduate School of Business, March 2004.

Hansen, Steen Juul (2009): Organisationsteori med fokus på neoinstitutionel organisationsteori.

VIA University College, Socialrådgiveruddannelsen i Århus, Social skriftserie Social- rådgiveruddannelsen i Århus, nr. 12.

Downloades på:

http://www.viauc.dk/socialraadgiver/Documents/F%C3%A6lles%20indhold%20til%20genbr ug/Social%20Skriftserie/Skriftserie%2012%20organisationsteori.pdf

(15)

15

10. lektion: At tolke tællinger og tælle tolkninger. Mixed methods i mobbeforskning

Fælles workshop

Onsdag, 22. oktober kl. 10-16

Undervisere: Helle Rabøl Hansen og Inge Henningsen

Mål:

At de studerende får et såvel teoretisk som operativt kendskab til mixed methods her især kombina- tioner af kvantitative og kvalitative metoder.

Indhold:

Hvad er mixed methods? Og hvilke data får man, når kvantitative og kvalitative metoder krydses og kombineres? Hvad er de historiske, videnskabsteoretiske og pragmatiske begrundede forskelle mellem kvantitative og kvalitative analyser?

Disse spørgsmål gennemgås og forsøges besvaret ved dels teoretisk baserede oplæg, og dels ved gennemgang af analysemateriale fra eXbus-forskningsprojekt om skolemobning. Her trækkes der eksempler fra bearbejdning af spørgeskemaer, kvalitative interviews og observationer fra lærervæ- relser og klasseværelser. Der gives eksempler på, hvordan de to metoder kan berige hinanden og øge analysesensivitet på såvel generaliseringer som modsætninger i materialet.

Endvidere inviteres de studerende til kreative overvejelser over, hvordan mixed methods kan anvendes i undersøgelser af special- og socialpædagogiske problemstillinger, som de er interesseret i eller som de allerede har praksiserfaringer med.

Litteraturen læses.

Litteratur:

Henningsen, I. & Søndergaard, D.M. (2000) Forskningstraditioner krydser deres spor. Kvalitative og kvantitative socio-kulturelle empiriske forskningsmetoder i Kvinder, Køn og Forskning, 4, s. 26-38.

Rabøl Hansen, H. og Henningsen, I (2009). Lærerforståelser om mobning – En lærersurvey i Pæ dagogisk, Psykologisk Tidsskrift. 01/2010.

Kvale, S. (2005). Interview. Kapitel 5 (s. 68-82). København. Hans Reitzels Forlag.

Hjarvad, S. (1997). Forholdet mellem kvantitative og kvalitative metoder i Nordisk medietidsskrift 2/97.

(16)

16

11. lektion: Videnspolitik, evidens og effekt – et kritisk perspektiv

Torsdag, 23. oktober kl. 10-12.30

Underviser: Janne Hedegaard Hansen

Mål:

Formålet med forelæsningen er at give de studerende indsigt i de tendenser, logikker og forståelser, der ligger til grund for et stadig stigende krav om evidens og effekt af specifikke indsatser. En sådan forståelse kan bidrage til at modsvare kravene i praksis på en måde, der også kan skabe mening for de professionelle og bidrage til at kvalificere og udvikle praksis til gavn for brugerne.

Indhold:

Forelæsningen vil give et indblik i videnpolitikkens logikker og forståelser samt introducere til de bagvedliggende logikker og forståelser i forhold til evidensbølgen og effektkrav, som en måde at forsøge at styre udvikling og kvalitet på. Krav om evidens og effekt kan ses som en konsekvens af post-NPM, som en måde forvaltninger organiserer og strukturerer de forskellige politikområder på.

De studerende bør læse opgivet litteratur samt medbringe en historie fra egen praksis, hvor krav om evidens og effekt har sat sig igennem og påvirket måden at løse en specifik opgave på.

Litteratur:

Nielsen, V.L. (2011): Implementeringsteori. I Berg-Sørensen, A., Grøn, C.H. & Hansen, H.F.

(2011): Organiseringen af den offentlige sektor, Hans Reitzels Forlag (s. 319-356) Hansen, H.F. (2011): Styringsteori. I Berg-Sørensen, A., Grøn, C.H. & Hansen, H.F. (2011): Orga

niseringen af den offentlige sektor, Hans Reitzels Forlag (s. 229-244) Hansen, J.H. (2009): Narrativ dokumentation, Akademisk Forlag (s. 9-49)

(17)

17

12. lektion: Fra evidensbaseret til evidensinformeret praksis

Fælles workshop

Torsdag, 23. oktober kl 13.30-16

Underviser: Camilla Brørup Dyssegaard

Mål:

De studerende får et indblik i, hvor evidenstænkningen kommer fra både i forhold til specialpæda- gogiske sammenhænge og i forhold til uddannelsespolitiske sammenhænge.

- Hvad er evidens og hvad skal der til for at noget kan karakteriseres som evidens?

- Hvad er forskellen på en evidensbaseret undervisning og en evidensinformeret undervisning?

- Hvordan kan forskning og praksis kombineres?

Indhold:

Viden, praksis, teori og forskning, evidensbaseret praksis og evidensinformeret praksis.

Litteraturen læses

Litteratur:

Doel, M. & Shardlow, S.M. (2005): Modern Social Work Practice: Teaching and learning in Prac tice Settings. Brookfield, VT, USA: Ashgate Publishing Group.

Hamersley, M. (2007): Educational Research and Evidence-based Practice. London, Sage.

Timperley, T. (2011): Realizing the Power of Professional Learning. Open University Press.

(18)

18

13. lektion: Kvalitative interview, livshistorier, biografier og sociale strukturer

Fælles workshop

Fredag 24. oktober, kl. 10-16.00

Underviser: Christian Sandbjerg Hansen

Mål:

Målet er at den studerende erhverver sig viden om kvalitative forskningsinterviews erkendelses- mæssige styrker og svagheder, samt opøver færdigheder i at forberede, gennemføre og analysere sådanne interviews.

Indhold:

Vi læser om metodikken i Pierre Bourdieus nyklassiker omhandlende forholdet mellem social lidel- se og sociale forandringer, samt to forskellige analyser inspireret heraf. Her fokuserer vi særligt på måden hvorpå velfærdsprofessionelles arbejdsbetingelser forandres som følge af statslige forandringer. Grundtematikker bliver således forholdet mellem biografi og historie, kunsten at stille spørgsmål, forholdet mellem forståelse og forklaring samt om forholdet mellem teori og empiri.

Læs litteraturen og overvej hvad der karakteriserer interviewmetodikken og hvilke styrker og svagheder den har. Overvej desuden hvilke forhold der fremanalyseres som afgørende i statens forandring samt måden hvorpå samfundsmæssige strukturer og forandringer analytisk forbindes med individuelle livshistorier. Overvej endelig hvorledes såvel metodik som indhold kan inspirere konkrete interviewanalyser i forhold til dit eget genstandsområde.

Medbring gerne udkast til forskningsspørgsmål, interviewguide, samt evt. interviewudskrift, så det kan bruges i kollektiv diskussion og sparring.

Litteratur:

Bourdieu, Pierre et al. (2007 [1993]) Forståelse. I: Glasdam et al. (red.): Livshistorieforskning og kvalitative interviews, s. 52-78. Viborg: Forlaget PUC.

Hansen, Christian Sandbjerg (2011) At gøre en forskel. Socialt arbejde, socialarbejdere og margi- naliserede børn og unge, 1945–. Ph.d.-afhandling, afdeling for pædagogik, Københavns Univer- sitet. Del V: Socialarbejderen og staten.

Hansen, Christian Sandbjerg Hansen (2014) At være i mellem. Om socialarbejderens fag, identitet og klasse”. I. C.S. Hansen (red.): Socialt rum, symbolsk magt. Bourdieuske perspektiver på klas- se. København: Forlaget Hexis.

Bourdieu, Pierre et al. (1999 [1993]): The Weight of the World. Social Suffering in Contemporary Society. Polity Press. Særligt s. 181-212.

Glasdam, Stinne, Karin Anna Pedersen, Vibeke Lorentzen (red.) (2007): Livshistorieforskning og kvalitative interviews. Forlaget PUC. (Særligt kapitlerne af Staf Callewaert, Stinne Glasdam, Ivor Goodson og Steinar Kvale)

(19)

19 14. lektion: Dokumentanalyse

Fælles workshop

Tirsdag, 18. november kl. 10-16

Mål:

Målet er, at de studerende bliver i stand til selv at gennemføre dokumentlæsning samt kunne vurde- re dokumentlæsnings relevans, muligheder og begrænsninger i konkrete undersøgelser.

Indhold:

Dokumentlæsning kan være en mulig måde at få adgang til viden om praksisfelter, såvel politiske, forvaltningsmæssige og pædagogiske. Dokumentlæsning kan både bygge på en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang som en diskursteoretisk tilgang. Vi skal se på ligheder, forskelle, muligheder og begrænsninger i de forskellige tilgange til tekstlæsning og analyse af dokumenter.

Gør Jer nogle overvejelser omkring det at arbejde med dokumentanalyser. Forsøg at arbejde med nogle af de strategier som er angivet i teksterne, som I skal læse, og prøv på den måde at blive lidt fortrolig med begreber og værktøjer

Litteratur:

Phillips, L. & Schrøder, K. (2005). Diskursanalytisk tekstanalyse. I: Järvinen, M. & Mik-

Meyer, N. (red). Kvalitative metoder i interaktionistisk perspektiv. København. Hans Reitzels Forlag. (S. 275-202).

Petersen, L. K. (1998). Tekst- og diskursanalyse som sociologisk fremgangsmåde.

Dansk Sociologi 2/98.(S. 40-59).

Järvinen, M. og Mik-Meyer, N. (red)(2005). Kvalitative metoder i interaktionistisk perspektiv. København. Hans Reitzels Forlag (Tredje del: Dokumenter)

(20)

20

15. lektion: Qualitative research methods: A SWOT analysis of challenges in qualitative approaches

Fælles for alle I festsalen

Onsdag den 19. november kl. 10.00-12.30

Morgenkaffe foran festsalen kl. 9.30-10.00 Frokost i aulaen kl. 12.30-13.30

Underviser: John McLeod, professor emeritus, Abertay University, Scotland Sted: Festsalen

Content:

What is qualitative research? What is the potential value of this method of inquiry? Where is it of less use or even counterproductive? What assumptions underpin qualitative approaches in research?

What is its relation to creating evidence - and evidence practice and policy? Using a SWOT analysis framework, the lecture explores the Strengths, Weaknesses, Opportunities and Threats of qualitative approaches in research.

Approach:

Lecture, followed by Questions and Answers

Preparation:

No specific preparation is required. The material presented in the lecture will assume a general fa- miliarity with issues in research methodology

Literature:

McLeod, J. (2011) Qualitative Research in Counselling and Psychotherapy. London: Sage McLeod, J. (2013) Qualitative research: methods and contributions. In M.J. Lambert (ed.) Bergin

and Garfield's Handbook of Psychotherapy and Behavior Change, 5th edn (pp. 49-84). New York: Wiley

(21)

21

16. lektion: Strategier i udvikling og evaluering af pædagogiske interventioner

Onsdag, 19. november kl. 13.30-15.30

Underviser: Jeannette Magne Jensen

Mål:

Målet er at de studerende efter denne session

har den studerende tilegnet sig viden om strategier for udvikling og evaluering af pædagogiske

interventioner

har den studerende opnået kendskab til, hvordan pædagogiske interventioner i en europæisk

kontekst kan tilrettelægges, gennemføres og evalueres

kan den studerende diskutere forskellige tilgange til involvering af deltagere i pædagogiske

interventioner

kan den studerende overveje metodiske valg ved analyser af lære- og undervisningsprocesser i

pædagogiske interventioner

Indhold:

evalueringsbølger, tilgange og metoder

strategier for udvikling og evaluering af pædagogiske interventioner

tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering pædagogiske interventioner

tilgange til involvering af deltagere i pædagogiske interventioner

metodiske valg ved analyser af lære- og undervisningsprocesser i pædagogiske interventioner

Læs de tilhørende tekster og overvej:

Hvilken rolle mener du, at evaluering har for udvikling af læring og undervisning?

Hvordan kan du hensigtsmæssigt evaluere tiltag omkring pædagogik og læring i din egen praksis

Litteratur:

Carlsson, M. og Hyrve, G. (2012) Evaluering indenfor sundhedspædagogik og sundhedsfremme. I:

Simovska, V, og Jensen, M.J. (red.). Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. Gads forlag, s. 265-280.

Borgnakke, K. (2008) Evalueringsstrategier – i den pædagogiske kontekst. I: Borgnakke (red.) Eva lueringens spændingsfelter. Kbh.: Klim, s. 9-66.

Simovska, v. (2012): Deltaggelse et nøglebegreb, princip og strategi inden for sundhedspædagogik og sundhedsfremme. I: Simovska, v. & Jensen, JM (red.): Sundhedspædagogik i Sundhedsfremme, Gads Forlag, s. 85 - 105

17. lektion: Evaluering af modulet v/ Anna Kathrine Frørup

Onsdag, 19. november kl. 15.30-16