Udviklings- og evalueringsarbejde (15 ECTS) Master i socialpædagogik modul 3

(1)

1 København, semester E2013

Udviklings- og evalueringsarbejde (15 ECTS)

Master i socialpædagogik modul 3

Koordinator: Søren Langager (langager@dpu.dk)

Modulansvarlig: Anna Kathrine Frørup (anka@dpu.dk)

Undervisere modul 3: Lektor Søren Langager (langager@dpu.dk) Adjunkt Anna Kathrine Frørup (anka@dpu.dk) Lektor Tine Fristrup (fristrup@dpu.dk) Lektor Janne Hedegaard Hansen (jhh@dpu.dk) Professor Peter Dahler-Larsen

Lektor Frank Bylov (fbyl@ucsyd.dk)

Adjunkt Bjørg Kjær (hbak@dpu.dk)

Lektor Kasper Kofoed (kako@dpu.dk)

Ekstern lektor Helle Rabøl Hansen (hrh@dpu.dk) Seniorforsker Inge Henningsen (inhe@dpu.dk) Vid. Ass. Christian Sandbjerg Hansen (csh@dpu.dk) Maya Thisted

Postdoc. Camilla Brørup Dyssegaard (cbd@dpu.dk) Professor Linda Lundgaard Andersen

Professor Monica Susanne Carlsson (monica@dpu.dk) Lektor Jens Erik Kristensen (jek@dpu.dk)

(2)

2

Modul 3: Udviklings- og evalueringsarbejde

Formål:

I dette modul undervises i udviklingsarbejde og evalueringsmetoder samt anvendelse af forskellige former for dokumentation, der ses både i forhold til de socialpædagogiske områder og i en bredere socialpolitisk sammenhæng.

Kompetencemål:

Efter gennemført modul kan den studerende på et videnskabeligt grundlag, forstået som et kritisk, systematisk, teoretisk og empirisk funderet grundlag:

 demonstrere overblik over og indsigt i teorier om og metoder i socialpædagogisk udviklings- og evalueringsarbejde

 diskutere problemstillinger i forhold til udviklings- og evalueringsarbejde inden for det social- pædagogiske område

 vurdere teorier om socialpædagogisk udviklings- og evalueringsarbejde

 formulere problemstillinger i forhold til udviklings- og evalueringsarbejde inden for det social- pædagogiske område

 formidle resultater af udviklings- og/eller evalueringsarbejde

 gennemføre empiriske undersøgelser.

Indhold:

I dette modul undervises i udviklingsarbejde og evalueringsmetoder samt anvendelse af forskellige former for dokumentation, der ses både i forhold til det socialpædagogiske område og i en bredere socialpolitisk sammenhæng.

Modulet omhandler:

 Dansk og international forskningsbaseret viden om socialpædagogisk udviklings- og evalueringsarbejde.

 Udviklings- og evalueringsarbejdets politiske og administrative betydning.

 Metoder og værktøjer i pædagogisk udviklingsarbejde.

 Evalueringsmodeller.

 Formidling af og opfølgning på udviklings- og/eller evalueringsarbejdet.

 Forskningsetik, herunder etiske problemstillinger i forhold til specifikke forskningsmetoder, formidling og anonymisering.

Grundbog:

Bryderup, Inge M. (Ed.) (2008): Evidence Based and Knowledge Based Social Work. Aarhus Uni- versity Press.

Dahler-Larsen, Peter (2008) Kvalitetens beskaffenhed. Odense: Syddansk Universitetsforlag

(3)

3

Eksamen:

Skriftlig opgave efterfulgt af mundtlig eksamination. Den skriftlige opgave kan udarbejdes individuelt eller af indtil tre studerende. Udarbejdes opgaven af en gruppe øges sidetallet. Den mundtlige eksamen aflægges individuelt. Der foretages individuel bedømmelse.

Undervisningsplan

Torsdag d. 19. september 2013

Kl. 10.00-12.30 Lokale A403

Fælles forelæsning: Innovation, nye styringsformer, de professionelle og socialt entreprenørskab i den offentlige sektor v/Linda Lundgaard Andersen

Mål:

Målet er at give indblik i styringsformer og udviklingslogikker i den offentlige sektor – med per- spektivering ift. det socialpædagogiske og specialpædagogiske felt. Hvad betyder dette for faglighed, ledelse, udvikling og samarbejde mellem professionelle, brugere og ledelse? Samtidig inddra- ges en ny tendens: det aktuelle fokus på social innovation og socialt entreprenørskab, som kort defi- neres og eksemplificeres – ligesom det diskuteres hvilke potentialer og problemer dette fænomen rummer.

Indhold:

Modernisering af den offentlig sektor, styringsformer, organisation og ledelse på det social- og spe- cialpædagogiske område med retning mod det sociale entreprenørskab, som historisk set har været

(4)

4

en del af de professionelles egen selvforståelse og som i disse år antager nye former – også i mødet med andre sociale entreprenører.

Forberedelse til undervisningen:

Læsning af de foreslåede kapitler fra to bøger.

Litteratur:

Andersen, L. L. (1999). Facader og facetter. Modernisering og læreprocesser i socialpædagogik og forvaltning. Roskilde Universitetsforlag. Kapitel 1 og 2

Kan købes som E-bog eller som almindelig bog her:

http://www.saxo.com/dk/item/linda-andersen-facader-og-facetter-haeftet.aspx Andersen, L. L., Hulgård, L. og Bager. T. (2010) Socialt entreprenørskab – en introduktion. I So- cialt entreprenørskab. (red) Linda Lundgaard Andersen; Lars Hulgård; Torben Bager. Odense:

Syddansk Universitetsforlag, s. 7-17 Kan købes her:

http://www.universitypress.dk/shop/socialt-entreprenoerskab-2762p.html

Supplerende litteratur:

Andersen, L. L., Fæster, M. & Rosenberg (2010) På vej mod nye horisonter. Innovation i det pæ- dagogiske felt. Nr. 53. København K.: Tidsskriftet Vera, s. 42-47.

Andersen, Lundgaard Linda (2013) Social innovation og socialt entreprenørskab. I

Socialrådgivning og socialt arbejde. (2.udgave) Nørrelykke, H, Posborg, R, og Antczak, H.

(ed) Hans Reitzels Forlag, p. 577-590

Frokost

12.30-13.30

Kl. 13.30-16.00 Lokale A100a

Introduktion til modulets ide og indhold

Forelæsning: Socialpolitiske og samfundsmæssige baggrunde for krav til dokumentation og udvik- lingsarbejde samt aktuelle problemstillinger i forhold til forskning i socialpædagogik/socialt arbej- de v/Anna Kathrine Frørup

Mål:

De studerende introduceres til modul 3 og vil blive præsenteret for en lang række af de problemstillinger, som vil blive diskuteret gennem dette modul.

Desuden skal de studerende overordnet præsenteres for dokumentationsbegrebet i et socialpolitisk, samfundsmæssigt og socialpædagogisk perspektiv.

Indhold:

I de sidste årtier er der i stigende grad stillet krav til dokumentation og udviklingsarbejder. Den statslige modernisering og målrationalitet har påvirket de socialpædagogiske områder og professio- nens udvikling, og der er inden for området et mere generelt behov for udvikling af forskning og

(5)

5

forskningsmetoder, der understøtter praksis og praksisudvikling. Disse temaer vil blive diskuteret i forelæsningen.

Læse de i litteraturlisten angivne tekster

Litteratur:

Bryderup, I. M. & Shaw, I. (2008) Introduction. In: I. M. Bryderup (ed.), Evidence Based and Knowledge based Social Work. Aarhus Universitetsforlag (I grundbogen)

Sommerfeld, P. (2005) Introduction. Evidence-Based practice – the end of professional social work or architect of a new professionalism? (s. 7-29). In: P. Sommerfeld (ed), Evidence-Based So- cial Work – Towards a New Professionalism? Peter Lang.

(6)

6

Fredag d. 20. september 2013

9.30-10.00: Kaffe

10.00-12.30: Fælles forelæsning for alle masterstuderende I festsalen: Evaluering i en pædago- gisk kontekst v/ Forskeruddannelsesprogramleder Monica Susanne Carlsson, Institut for uddannelse og pædagogik, IUP, Aarhus Universitet

Mål:

Målet er at de studerende efter denne session

 har et kendskab til overordnede evalueringsbegreber i relation til en pædagogisk kontekst

 har udviklet indsigt i forskellige formål og fokus indenfor dette område

 har viden om forskellige tilgange til evaluering indenfor dette område

Indhold:

 begreber og teorier om evaluering i en pædagogisk kontekst

 evalueringsbølger, tilgange og metoder

Læs de tilhørende tekster og overvej: Hvilken rolle mener du at evaluering har for udvikling af læ- ring og undervisning?

Litteratur:

Carlsson, M. og Hyrve, G. (2012) Evaluering indenfor sundhedspædagogik og sundhedsfremme. I:

Simovska, V, og Jensen, M.J. (red.). Sundhedspædagogik i sundhedsfremme. GADs forlag, s.

265-280.

Krogstrup, H.K. (2011) Kampen om evidens. Resultatmåling, effektevaluering og evidens. Kbh.:

Hans Reitzels Forlag, s. 21-38 (Fire evalueringsbølger – evalueringens historie).

Schwandt, T.A. (2003) Linking evaluation and education: Enlightenment and engagement. I: Haug, P. & Schwandt, T.A. (eds.). Evaluating Educational Reforms. Scandinavian Perspectives, Con necticut: Information Age Publishing, s. 169-188.

Frokost

12.30-13.30

(7)

7 Kl. 13.30-16.00

Lokale A100a

Forelæsning: Det beskyttede hverdagsliv – Reservatpædagogikkens symbolske magtformer?

v/Frank Bylov

Mål:

De studerende skal udvikle indsigt i en analytisk tilgang til ’de beskyttede livsformer’ og til det hverdagsliv, der kan udfoldes her – dels som det får betydning for ’de beskyttedes opretholdelse af egne livsværdier’ og dermed også som det får betydning for de professionelle ’beskyttelses-

indsatser og -formater’.

Indhold:

Som grundlagsteori gennemgås en kultursociologisk model for ’hverdagslivets symbolske økono- mi’. Ud fra denne model belyses støtte-relationen som en hverdagsliggjort udveksling, hvor spørgsmålet er, hvad ’de beskyttede’ egentlig kan præstere som modydelse for den hjælp, der for- håbentlig giver dem et bedre liv. Og med eksempler fra egne, lokale udviklingsprojekter i ’beskyt- telsesmiljøerne’ gives et bud på ’reservaternes lukkethed’ og de mulige vilkår og betingelser for

’åbninger’.

Gøre Jer overvejelser over, hvordan der dokumenteres på jeres institution (arbejdsplads), og hvilke vidensformer der trækkes på:

· hvordan præsenteres målet for arbejdet

· hvordan præsenteres målgruppen

· hvordan præsenteres arbejdsprocesserne (praksis, metoder, aktiviteter, etc.)

Gør desuden overvejelser om, hvordan der dokumenteres ens og forskelligt i lyset af 'modernise- ringsbestræbelser' og 'hverdagslivsværdsættelser'? Kan de to dokumentations-modi tænkes at sup- plere - eller modsige - hinanden??

Litteratur:

Bever, Søren & Faureholm, Jytte (1996): Den klientiserede livsform. I: Faureholm, Jytte (1996):

Fra livstidsklient til medborger. Kbh., Munksgård, p. 25-38.

Bylov, Frank & Nielsen, Anette (2009): Brugerundersøgelse blandt brugerne af bo- og værksteds- tilbud i varde Kommune. Rapporten kan downloades på www.nvie.dk – publikatio-

ner/rapporter.

Bylov, Frank (2013): Opkvalificering af medborgerskabet i de beskyttede livsformer. i: Langager, Søren (red)(2013): Perspektiver på pædagogisk faglighed i botilbud for voksne med udvik- lingshæmning. Institut for uddannelse og pædagogik, Aarhus Universitet

Bech-Jørgensen, Birthe (1994) Når hver dag bliver til hverdag. København, Akademisk Forlag.

Heller, Agnes (1984) Everyday Life. London, Routledge & Kegan Paul.

Mik-Meyer, Nanna & Villadsen, Kaspar (2007) Magtens former. Kbh., Hans Reitzel.

Solvang, Per (2002) Annerledes – uten variasjon, ingen sivilisasjon. Oslo, Aschehoug.

(8)

8

Torsdag d. 26. september 2013

Kl. 10-12.30 Lokale A403

Fælles forelæsning: Om at udarbejde et systematisk review v/Camilla Brørup Dyssegaard

Mål:

 De studerende får et indblik i, hvordan en systematisk forskningskortlægning udarbejdes

 De studerende får et indblik i, hvordan et systematisk review udarbejdes på baggrund af forskningskortlægningen

 Resultaterne fra det systematiske review Effekt og pædagogisk indsats ved inklusion af børn med særlige behov i grundskolen gennemgås.

Indhold:

Indholdsmæssigt bevæger forelæsningen sig indenfor en bred bestemmelse af pædagogik og uddan- nelsesforskning. I denne bestemmelse indgår: Fagfeltets informationsunivers, søgestrategier, refe- rencesoftware sammen med evidensteoretiske betragtninger, både hvad angår hvad der kan fæstes lid til, og hvad angår forskningssyntese (generalisering) på tværs af enkeltstudier.

Der gives et indblik i, hvad der karakteriserer en evidensinformeret praksis.

Litteratur:

Gough, D., Oliver, S. & Thomas, J. (2012) An Introduction to systematic Reviews. London, Sage.

Popay, J. et al. (2006) Guidance on the Conduct of Narrative Synthesis in Systematic Reviews. Lan caster, ESRC Methods Programme.

Frokost 12.20-13.30

Kl. 13.30-16.00 Lokale A100a

Forelæsning Socialpædagogisk udviklingsarbejde, empirinære forskningsmetoder og projektdesign v / Søren Langager

Mål:

At de studerende får indblik i potentialer og barrierer ved forskellige former for praksisnære forsk- ningsbaserede projektdesign og forskningstilknyttede udviklingsprojekter, blandt andet som mulig inspiration for overvejelser over metodevalg i projektarbejdet under modul 4

(9)

9 Indhold:

Med afsæt i forskellige gennemførte egne forskningsprojekter inden for det socialpædagogiske om- råde gennem de senere år spændende fra kvantitativt orienterede spørgeskemaundersøgelser over kvalitativt orienterede antropologiske studier til forskningstilknyttede udviklingsarbej-

der/aktionsforskning, eksemplificeres forskellige metodiske tilgange og overordnede mål i empiri- nære forskningsprojekter. Erfaringer med barrierer og åbenhed i praksismiljøerne reflekteres som oplæg til de studerendes overvejelser til mulige metodiske tilgange til ’forskning i egen praksis’

under modul fire. Afslutningsvist gås lidt mere teoretisk og metodisk i dybden med ’case study’

metoden og observationsstudier.

Udover at læse den tilknyttede litteratur sendes i august (sammen med en artikel) to små cases- opgaver forud for undervisningen.

Litteratur:

Flyvbjerg, B. (2010). Fem misforståelser om casestudiet. I: Brinkmann, S. og L. Tanggaard (red.).

Kvalitative metoder – en grundbog. Hans Reitzels Forlag (side 463-487).

Litteratur som udleveres senere:

Langager, S. (2013). ’Træghed uden modstand’ – om socialpædagogisk udviklingsarbejde i botilbud (artikel, 12 sider -udkommer august 2013).

Ramian, K. (2012). Casestudiet i praksis. Hans Reitzels Forlag (side 15-33).

Wadel, C. (1991). Feltarbeid I Egen Kultur. SEEK a/s Flekkefjord (side 7-24).

(10)

10

Fredag d. 27. september 2013

Kl. 10-12.30 Lokale A403

Fælles forelæsning: Profession og velfærdsstat v/ Christian Sandbjerg Hansen

Mål:

At de studerende erhverver sig indsigt i relationen mellem profession og stat, herunder indsigt i forskellige sociologiske teorier om professioner og i analytiske mulighede ift. studier af særligt pæda- gogiske professioners fremkomst og relation til (velfærds)staten.

Indhold:

Undervisningen tager udgangspunkt i en redegørelse for forskellige teorier om professioner og pro- fessionsideologier og – strategier, herunder uddannelsesstrategier, professionsetik, mv. Med udgangspunkt i nyere analyser af professionsidentitet og velfærdsreform lægges op til en diskussion af analytiske muligheder ift. relationen mellem stat og profession.

Læs teksterne og overvej 1) hvilke analytiske muligheder rejser teksterne, og 2) hvordan udfolder relationen mellem stat og profession sig ud ift. special- og socialpædagogik? Orienter dig i de pro- fessionsstrategier som forskellige organisationer anlægger via deres hjemmesider.

Litteratur:

Vitus, Kathrine (2012) Fortællinger og fantasier om socialpædagogiske identiteter i arbejdet med unge. I: Järvinen, Margaretha & Mik-Meyer, Nana (red.) At skabe en professionel. Ansvar og auto

nomi i velfærdsstaten. Hans Reitzels Forlag.

Hansen, Christian Sandbjerg (2011) At gøre en forskel. Socialt arbejde, socialarbejdere og margi naliserede børn og unge, 1945-. Ph.d.-afhandling, Afdeling for Pædagogik, Køben havns Universitet. Del V.

Brante, Thomas (2005): Staten og professionerne. I : Eriksen, Tine Rask & Jørgensen, Anne Mette (red.) Professionsidentitet i forandring. Akademisk Forlag.

Frokost

12.30-13.30

(11)

11 Kl. 13.30-16.00

Lokale A100a

Forelæsning: Modernisering i den offentlige sektor: styringsformer, organisation og ledelse i soci- ale organisationer v/Kasper Kofod

Mål:

At give et indblik i og en oversigt over hvilke styringsformer der anvendes i styringen af den offentlige sektor, og hvordan disse påvirker organisation og ledelse i sociale institutioner i Danmark.

Indhold:

De socialpædagogiske institutioner danner i mange tilfælde rammen om hele liv, og det gælder derfor om at skabe så gode rammer som muligt, for at beboerne kan leve så anstændige liv som muligt omstændighederne taget i betragtning. Samtidig er det institutioner, som er befolket med professionelle. Begge disse forhold er med til at stille særlige krav til organisering og ledelse af disse institutioner. Det analyseres, hvilke krav og forventninger der stilles til organisering og ledelse af disse institutioner

Overvej følgende spørgsmål:

• Hvordan har moderniseringen i den offentlige sektor påvirket jeres institutioner?

• Hvilke principper er jeres institutioner struktureret efter?

• Hvordan påvirker det professionaliteten i jeres arbejde

• Hvordan påvirker udviklingen de socialpædagogiske institutioners arbejde i praksis?

• Ledelsesmæssigt?

• For medarbejderne?

• For kerneydelsen?

Litteratur:

Kofod, K.K. (2005). Organisering og ledelse i socialpædagogiske institutioner. Tidsskrift for Soci- alpædagogik, nr. 16, s. 36-46.

Bevort, F. & Sundstrøm, J. (1995). En ny byttehandel mellem medarbejdere og virksomhed? I: F.

Bevort, P.E. Jensen & Prahl (eds.), Engagement i arbejdet. Involvering i organisationer. Kø- benhavn: Handelshøjskolens Forlag.

Kofod, K. K. (2007). Ledelse af sociale institutioner. Pædagogisk ledelse under forandring. Kø- benhavn: Børsen Offentlig.

(12)

12

Tirsdag d. 29. oktober 2013

Kl. 10-16.00 Lokale: A4003

Fælles forelæsning: Evalueringssituationer og evalueringsmodeller v/Peter Dahler-Larsen

Mål:

Målet er at give den studerende et overblik over de væsentligste dimensioner i evalueringssituationer, dvs. at få redskaber til at se, hvad der rører sig i en situation, hvor evaluering melder sig. Der- næst at få en fornemmelse for nogle forskellige evalueringsmodeller, og hvordan de kan ses som svar på de fordringer, der findes i forskellige evalueringssituationer. Det overordnede faglige blik, jeg ønsker at fremme, er dobbelt: Både at styrke den enkelte studerendes fornemmelse for god evalueringspraksis OG at betragte evalueringspraksis kritisk-analytisk.

Indhold:

Vi vil først gå ind i evalueringsteoriens rum for at finde ud af, hvad evalueringsteori handler om, og hvilke væsentlige dimensioner, der indgår i alle principielle overvejelser om evaluering. I den for- bindelse ser vi på nogle håndgreb man kan bruge, for at få ”hul” på at se på en given praktisk evalu- eringssituation. Så vil vi se på nogle almindelige evalueringsmodeller med relevans for det pædago- giske arbejde. For hver model vil vi kort diskutere styrker og svagheder. Til sidst vil vi se på et par overordnede samfundsmæssige tendenser, der påvirker de valg, der faktisk træffes, når evaluerings- systemer bliver udformet i praksis. Formen vil være forelæsning, diskussion og lidt arbejde med udvalgte praktiske spørgsmål.

Læs nedenstående litteratur.

Litteratur:

Dahler-Larsen, P. (2003): Evalueringernes anvendelsesformer. I: Magtudredningen

Dahler-Larsen, P. (2009): Kvalitetens Beskaffenhed. Syddansk Universitetsforlag.

Dahler-Larsen, P. (2012): The Evaluation Society. Stanford University Press. Især kap. 5, 6, og 7.

Dahler-Larsen, P. (2010). Evaluering. I: Brinkmann, S & Tanggaard, L.: Kvalitative Metoder – en grundbog. Hans Reitzels Forlag. (S. 165-180).

(13)

13

Masterugen

Der kører to parallelle workshops på hele dage den 30., 31. oktober og 1. november, som studerende på master i social- og specialpædagogik skal melde sig til på forhånd.

De fleste workshops kører fra kl. 10-16 med frokostpause fra kl. 12.30-13.30, men tiderne kan dog variere på de forskellige workshops, så kontroller tidspunkterne for dine workshops!) Lokaler udmeldes på et senere tidspunkt

Onsdag d. 30. oktober 2013

Workshop 1: Dokumentlæsning v/Anna Kathrine Frørup

Kl. 10-16.00

Mål:

Målet er, at de studerende får indblik i forskellige dokumentlæsningsteknikker og metoder og bliver i stand til selv at gennemføre dokumentlæsning samt kunne vurdere dokumentlæsnings relevans, muligheder og begrænsninger i konkrete undersøgelser.

Indhold:

Dokumentlæsning kan være en mulig måde at få adgang til viden om praksisfelter, såvel politiske, forvaltningsmæssige og pædagogiske. Dokumentlæsning kan både bygge på en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang som en diskursteoretisk tilgang. Vi skal se på ligheder, forskelle, muligheder og begrænsninger i de forskellige tilgange til tekstlæsning og analyse af dokumenter.

Gør Jer nogle overvejelser omkring det at arbejde med dokumentanalyser. Forsøg at arbejde med nogle af de strategier som er angivet i teksterne, som I skal læse, og prøv på den måde at blive lidt fortrolig med begreber og værktøjer.

Litteratur:

Phillips, Louise & Schrøder, Kim (2005) Diskursanalytisk tekstanalyse. I: Järvinen, Margaretha og Mik-Meyer, Nanna (red)(2005) Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Køben- havn: Hans Reitzels Forlag.

Petersen, L. K. (1998)Tekst- og diskursanalyse som sociologisk fremgangsmåde. Dansk Sociologi 2/98, s. 40-59

Järvinen, Margaretha og Mik-Meyer, Nanna (red)(2005). Kvalitative metoder i interaktionistisk perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag (Tedje del: Dokumenter)

(14)

14

Workshop 2: At tolke tællinger, og tælle tolkninger - Mixed methods i mobbeforskning v/ Helle Rabøl Hansen og Inge Henningsen

Kl. 10-16.00

Mål:

At de studerende får et såvel teoretisk som operativt kendskab til mixed methods her især kombina- tioner af kvantitative og kvalitative metoder.

Indhold:

Hvad er mixed methods? Og hvilke data får man, når kvantitative og kvalitative metoder krydses og kombineres? Hvad er de historiske, videnskabsteoretiske og pragmatiske begrundede forskelle mellem kvantitative og kvalitative analyser?

Disse spørgsmål gennemgås og forsøges besvaret ved dels teoretisk baserede oplæg, og dels ved gennemgang af analysemateriale fra eXbus-forskningsprojekt om skolemobning. Her trækkes der eksempler fra bearbejdning af spørgeskemaer, kvalitative interviews og observationer fra lærervæ- relser og klasseværelser. Der gives eksempler på, hvordan de to metoder kan berige hinanden og øge analysesensivitet på såvel generaliseringer som modsætninger i materialet.

Endvidere inviteres de studerende til kreative overvejelser over, hvordan mixed methods kan anvendes i undersøgelser af special- og socialpædagogiske problemstillinger, som de er interesseret i eller som de allerede har praksiserfaringer med.

Litteraturen læses.

Litteratur:

Henningsen, I. & Søndergaard, D.M. (2000) Forskningstraditioner krydser deres spor. Kvalitati-ve og kvantitative socio-kulturelle empiriske forskningsmetoder . I: Kvinder, Køn og Forskning (4), s. 26-38.

Rabøl Hansen, H. og Henningsen, I (2009). Lærerforståelser om mobning – En lærersurvey i Pæda gogisk, Psykologisk Tidsskrift (1)

Kvale, S. (2005). Interview. København. Hans Reitzels Forlag. Kapitel 5 (s. 68-82).

Hjarvad, S. (1997). Forholdet mellem kvantitative og kvalitative metoder. Nordisk medietids-skrift (2).

Torsdag d. 31. oktober 2013

(15)

15

Workshop 1: Biografiske, narrative metoder og praksisfortælling v/Janne Hedegaard Hansen

Kl. 10-16.00

Mål:

Målet er, at de studerende dels opnår viden om den narrative tilgang som grundlag for udforskning af praksis og af professionelles faglige selvforståelse. Dels at de studerende får indblik i metoden narrativ dokumentation, som er en metode til udvikling og kvalificering af pædagogisk praksis i skoler og institutioner.

Indhold:

Den narrative tilgang til iagttagelse af praksisfelter kan anvendes både som en interventionsmetode i praksisfelter og som praksisforskningsstrategi. Undervisningen vil give indblik i den narrative tilgang som dokumentations- og interventionsmetode og hvordan man kan arbejde med den i praksis som praktiker og med praktikere. Som praksisforskningsstrategi lægger den narrative tilgang vægt på at indfange de professionelles faglige selvforståelse ved at identificere herskende diskurser i praksis samt undersøge den konstruktion af mening og betydning, der finder sted i konkrete mø- der.

De studerende skal medbringe en fortælling fra egen praksis. På baggrund af litteratu-ren skal den studerende selv vurdere, hvilken slags fortælling, som er relevant at skrive i forhold til den studerendes praksis/arbejdsområde.

Litteratur:

Pedersen, A.R. (2005): Fortælling som analysestrategi. I: Åkerstrøm Andersen, N. m.fl.: Socialkon- struktivistiske analysestrategier. Roskilde Universitetsforlag

Bruner, J. (2004) At fortælle historier. Alinea.

Hansen, J.H. (2009) Narrativ dokumentation. Akademisk Forlag

Workshop 2: Forforståelser v/ Maya Thisted

(16)

16 KL. 10-16.00

Mål:

At kunne forholde sig reflekteret/kritisk til rollen som interviewer/observatør og dermed at kunne reflektere systematisk over egne forforståelser og disses betydninger for praksis med udgangspunkt i konkrete eksempler.

Indhold:

Dagen indledes med en forelæsning med udgangspunkt i mit eget feltophold på den beskyttede be- skæftigelse TV Glad. Jeg vil undervejs tydeliggøre min metodiske tilgang og vise hvordan man i arbejdet med empiri, kan bryde med egne forforståelser.

Efterfølgende præsenteres og udføres forskellige øvelser, der udfordrer deltagernes egne for- forståelser.

Efter pausen arbejdes der med deltagernes egen empiri.

Medbring egen empiri, enten i form af interviews, observationer, eller nedskrevne refleksioner.

Virksomhedsplaner og lignende materiale vil også være relevant.

Litteratur:

Forchhammer, Hysse(2001) Interviewet som handlesammenhæng. I: Nordiske Udkast (1), Dansk Psykologisk Forlag.

Bourdieu, Pierre (2007) Forståelse. I: Petersen, Karina Anna, m.fl. (2007) (Red.) Livshistorieforsk- ning og kvalitative interview.

Rønn, Edith Mandrup(2008) Det handicaphistoriske interview. I: Kirkebæk, Birgit (2010) Handi caphistorisk Tidsskrift (21). Almagt og afmagt. Akademisk Forlag

(17)

17

Fredag d. 1. november 2013

Workshop 1: Kvalitative interview, livshistorier, biografier og sociale strukturer v/ Christian Sandbjerg Hansen

Kl. 10-16.00

Mål:

Målet er at den studerende erhverver sig viden om kvalitative forskningsinterviews erkendelses- mæssige styrker og svagheder, samt opøver færdigheder i at forberede, gennemføre og analysere sådanne interviews.

Indhold:

Vi læser dele af Pierre Bourdieus nyklassiker omhandlende forholdet mellem social lidelse og sociale forandringer med særligt henblik på at forstå den interviewmetodik som Bourdieus forskerteam arbejdede med. Her fokuserer vi særligt på måden hvorpå velfærdsprofessionelles arbejdsbetingel- ser forandres som følge af statslige forandringer. Grundtematikker bliver således forholdet mellem biografi og historie, kunsten at stille spørgsmål, forholdet mellem forståelse og forklaring.

Læs litteraturen og overvej hvad der karakteriserer interviewmetodikken og hvilke styrker og svagheder den har. Overvej desuden hvilke forhold Bourdieu fremanalyserer som afgørende i statens forandring samt måden hvorpå samfundsmæssige strukturforandringer analytisk forbindes med in- dividuelle livshistorier. Overvej endelig hvorledes såvel metodik som indhold kan inspirere konkrete interviewanalyser i forhold til dit eget genstandsområde.

Litteratur:

Bourdieu, Pierre et al. (1999/1993) The Weight of the World – Social Suffering in Contemporary Society. Polity Press, pp. 181-212, 607-626

Glasdam, Stinne, Karin Anna Pedersen, Vibeke Lorentzen (2007)(red) Livshistorieforskning og kvalitative interviews. Forlaget PUC. (Særligt kapitlerne af Staf Callewaert, Stinne Glasdam, Ivor Goodson og Steinar Kvale)

Järvinen, Margaretha & Nanna Mik-Meyer (2005) Kvalitative metoder i et interaktionistisk perspektiv. Hans Reitzels Forlag (særligt kapitel 2,3 og 8).

(18)

18

Workshop 2: Fra evidensbaseret til evidensinformeret praksis v/ Camilla Brørup Dyssegaard

Kl. 10-16.00

Mål:

- De studerende får et indblik, hvor evidenstænkningen kommer fra både i forhold til special- pædagogiske sammenhænge og i forhold til uddannelsespolitiske sammenhænge.

- Hvad er evidens og hvad skal der til for at noget kan karakteriseres som evidens?

- Hvad er forskellen på en evidensbaseret undervisning og en evidensinformeret undervisning?

- Hvordan kan forskning og praksis kombineres?

Indhold:

Viden, praksis, teori og forskning, evidensbaseret praksis og evidensinformeret praksis.

Litteratur:

Doel, M. & Shardlow, S.M. (2005) Modern Social Work Practice: Teaching and learning in Practice Settings. Brookfield, VT, USA: Ashgate Publishing Group.

Hamersley, M. (2007) Educational Research and Evidence-based Practice. London, Sage.

Timperley, T. (2011) Realizing the Power of Professional Learning. Open University Press.

(19)

19

Torsdag d. 21. november 2013

Kl. 10-12.30 Lokale A403

Fælles forelæsning: Organisationsteoretiske perspektiver v/Tine Fristrup

Mål:

Undervisningen i organisationsteoretiske perspektiver skal give de studerende indsigt i, hvordan man kan forholde sig til kategorien ”organisation” ud fra forskellige perspektiver, der er indlejret i en tidslighed og derfor afspejler forskellige tiders artikulationer af fænomenet organisation.

Indhold:

Undervisningen tager afsæt i bogen: Mejlby, Peter; Nielsen, Kasper Ulf & Schultz, Majken (red.) (2008): Introduktion til organisationsteori – med udgangspunkt i Scotts perspektiver fra Samfunds- litteratur – og introducerer til forskellige organisationsteoretiske modeller og analyseniveauer med afsæt i Richard W. Scott (1981) udlægninger af det rationelle system, det naturlige system og det åbne system. For at nuancere Scotts tre perspektiver introduceres der til Joanne Martins (1992) tre organisationskulturelle perspektiver: integrationsperspektivet, differentieringsperspektivet og frag- menteringsperspektivet, som tillige udgør grundlaget for eftermiddagens workshop.

Den studerende forventes at sætte sig ind i Scotts organisationsteoretiske perspektiver og Martins organisationskulturelle perspektiver med udgangspunkt i litteraturhenvisningerne.

Litteratur:

Mejlby, Peter; Nielsen, Kasper Ulf & Schultz, Majken (red.) (2008): Introduktion til organisations- teori – med udgangspunkt i Scotts perspektiver, Samfundslitteratur.

Martin, Joanne (2004): Research Paper No. 1847: Organizational Culture, Research Paper Series, Standford Graduate School of Business, March 2004.

Frokost

12.20-13.30

(20)

20 Kl. 13.30-16.00

Lokale A403

Fælles workshop med afsæt i en konstrueret case v/Tine Fristrup

Mål:

Undervisningen skal give de studerende mulighed for at arbejde analytisk i en workshop, hvor de studerende får til opgave at anlægge forskellige perspektiver på en konstrueret case omhandlende strukturreformens nedslag i Ballerup Kommune i 2006, hvor forskellige interessenter bringes på banen med forskellige intentioner, værdier og perspektiver. Materialet analyseres ud fra Scotts organisationsteoretiske perspektiver og Martins organisationskulturelle perspektiver.

Indhold:

1. De studerende på de to hold inddeles i 3 grupper.

2. Hver gruppe får til opgave at foretage en analyse af den konstruerede case ud fra et af de tre organisationskulturelle perspektiver: Integrationsperspektivet (IP), Differentie- ringsperspektivet (DF) og Fragmentations perspektivet (FP)

3. På Blackboard vil der inden undervisningen ligge en konstrueret case, hvor der henvises til to artikler fra www.folkeskolen.dk (22.09.2006) samt diverse dokumenter hentet på nettet, der henviser til forskellige niveauer, interesser og involverede aktører i de to artikler.

4. Hver gruppe redegør for, hvordan de har arbejdet med casen og de øvrige dokumenter.

5. Hver gruppe redegør for, hvilke andre dokumenter eller interessenter de ville inddrage i deres analyse.

6. Hver gruppe redegør for de foreløbige analysefund.

7. Hver gruppe forholder sig til, hvordan det var at skulle foretage deres organisationskul turelle analyse.

Den studerende forventes at have sat sig ind i casens forskellige dokumenter, således at workshop- pen kan starte i diskussionen/analysen og ikke i en læsning af casens dokumenter. Casen ligger som pdf-fil på blackboard.

(21)

21

Fredag d. 22. november 2013

9.30-10.00: Kaffe

10.00-12.30: Fælles forelæsning for alle masterstuderende i festsalen: Læring og kompetenceud- vikling i et konkurrencestatsligt perspektiv v/ Jens Erik Kristensen, lektor, Institut for uddannelse og pædagogik, IUP, Aarhus Universitet

Mål:

At de studerende erhverver sig indsigt i aktuelle politisk-økonomiske, uddannelses- og beskæftigel- sespolitiske rammevilkår for læring og kompetenceudvikling generelt og voksenuddannelser i sær- deleshed, herunder i de globaliseringspolitiske betingelser, der kommer til udtryk i transformationen af velfærdsstaten til en national konkurrencestat og den nye beskæftigelsespolitiske betydning livslang læring og kompetenceudvikling har fået i denne.

Indhold:

’Livslang læring’ og ’kompetenceudvikling’ hører til de nye transnationale og universalistiske diskurser, der sammen med den generaliserede uddannelsesøkonomi i er opstået i kølvandet på globa- liseringen fra 1990’erne og frem. Det samme gør diskurserne om velfærdsstatens gradvise trans- formation til en national konkurrencestat. Foredraget vil redegøre for den konkurrencestatslige om- kalfatring af såvel uddannelsespolitikken som velfærdspolitikken generelt. Tesen er, at formålet og meningen med såvel ’uddannelse’ som ’velfærd’ generelt har ændret sig grundlæggende de seneste årtier. De betragtes begge som sociale og beskæftigelsespolitiske investeringer i nationens ’menne- skelige ressourcer’, der prioriteres ud fra deres afkast med hensyn til nationens konkurrencekraft og sammenhængskraft i den globaløkonomiske (uddannelses-)konkurrence. I et konkurrencestatsligt perspektiv handler det om ’at få alle med’, fordi alle skal bidrage. Derfor er læring og kompetenceudvikling i dag uadskilleligt forbundet med inklusion og forebyggelse af marginalisering – fra vug- gestue- til voksenpædagogik.

-Læs de angivne tekster.

Litteratur:

Ove K. Petersen (2011): Konkurrencestaten. København: Hans Reitzels forlag, kap 1 (s.11-39) Stefan Hermann og Jens Erik Kristensen(2003) Kompetenceudviklingens nye sociale spørgsmål –

det sociale som investeringsobjekt. Dansk Pædagogisk Tidsskrift ( 4), s. 48-65 Jens Erik Kristensen (2012): Viljen til inklusion – en samtidsdiagnostisk indkredsning af en ny

politisk-pædagogisk dagsorden. I: Dansk Pædagogisk Tidsskrift (4), s. 50-59.

Frokost

12.30-13.30

(22)

22 Kl. 13.30-15.00

Lokale: A403

Fælles forelæsning: Vidensformer i praksis – om forholdet mellem viden og dokumentation v/Anne Kathrine Frørup

Mål:

De studerende præsenteres for dokumentationsbegrebet såvel for de vidensformer, der afspejler sig i det socialpædagogiske arbejde med anbragte børn og unge for herigennem at kaste lys på forholdet mellem viden og dokumentation.

Indhold:

Moderniserings- og professionaliseringsbestræbelserne inden for den offentlige sektor har blandt andet medvirket til et øget fokus på synliggørelse og dokumentation med henblik på i højere grad at opnå viden om det arbejde, der udøves inden for disse professionsområder. Spørgsmålet er, hvordan forskellige perspektiver på viden og dokumentation kan anskueliggøre forskellige kundskabsambi- tioner?

Gøre Jer overvejelser over, hvordan der dokumenteres på jeres institution (arbejdsplads), og hvilke vidensformer der trækkes på:

 hvordan præsenteres målet for arbejdet

 hvordan præsenteres målgruppen

 hvordan præsenteres arbejdsprocesserne (praksis, metoder, aktiviteter, etc.) Litteratur:

Bryderup, I. M. (2005). Nødvendigheden af beskrivelser af socialpædagogisk arbejde – for praksisudvikling og for professionen. I: I. M. Bryderup (red.), Socialpædagogisk arbejde med børn og unge. Socialpædagogernes Landsforbund. s. 277-291

Garbrielsen, Tone Saugstad (2000) pædagogik mellem talesprogs- og skriftsprogskultur. Working Papers nr. 2, Network for Non-scholastic Learning (NNL), Aarhus Universitet

Hansen, H. F. & Rieper, O.(2007) Metodedebatten om evidens. København: AKF forlaget. Rappor- ten kan downloades på: http://www.akf.dk/udgivelser_en/container/2007/udgivelse_2445/

Hjort, Katrin (2005) Professionalisering i den offentlige sektor. Roskilde Universitetsforlag Launsø, L. & Rieper, O. (2005). Forskning om og med mennesker – forskningstyper og forsknings-

metoder i samfundsforskning. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck.

Kl. 15.15-16 Lokale A100a

Afrunding og evaluering med Anna Kathrine Frørup