INNOVATION, MILJØ OG KVALITET I FISKEINDUSTRIEN

(1)

INNOVATION, MILJØ OG KVALITET I FISKEINDUSTRIEN

- caseanalyse af 10 fiskeforarbejdningsvirksomheder

POET's projektserie om

fødevaresektoren Aalborg Universitet

(2)

(3)

(4)

Mikkel Thrane

Innovation, miljø og kvalitet i fiskeindustrien - caseanalyse af 10 fiskeforarbejdningsvirksomheder

POET

Aalborg Universitet

Projektledelse: Arne Remmen

(5)

POET - Delrapport 4:

Udgiver: Aalborg Universitet Tryk: Centertrykkeriet

Trykt på Svanemærket papir Layout: Mikkel Thrane

Distribution: Sophie Vestergaard Fibigerstræde 13 9220 Aalborg Øst E-mail: sv@i4.auc.dk Tlf.: 96 358448 Illustration: Mikkel Thrane

(6)

Forord

Denne rapport er udarbejdet som en del af projektet POET, der står for Product innovation, Organic food, Environment and Technology.¹ PO- ET-projektet blev etableret den 1. juli 1999 med det overordnede formål at undersøge nordjyske fødevarevirksomheders aktuelle situation og behov i relation til fremme af en kvalitetsorienteret og miljøbevidst pro- duktion fra jord/hav til bord. Se i øvrigt POETs hjemmeside på www.socsci.auc.dk/poet.

Denne rapport (delrapport 4) omhandler caseundersøgelser af 10 fiskevirksomheder. Der ses bl.a. på virksomhedernes interne dynamik og eksterne betingelser for proces- og produktudvikling med fokus på miljø og kvalitet.²

Resultatet af POET projektarbejdet er formidlet i en rapportserie, der består af en hovedrapport og 4 delrapporter, som er baggrundsmateriale med uddybende beskrivelser. Rapportserien består af følgende rapporter.

Hovedrapport indeholdende centrale beskrivelser, konklusioner og per- spektivering.

1. Beskrivelse af den økologiske landbrugssektor, dens miljøbelastning og reguleringsmæssige forhold.

2. Case-undersøgelse af økologiske mejerier med fokus på mejeriernes miljø- og økologiforståelse, ledelsesform, proces- og produktudvikling samt netværkssamarbejde i forbindelse med udveksling af produkter, viden og aftaler/regler.

3. Beskrivelse af fiskerisektoren, den miljøbelastning og regulerings- mæssige forhold.

4. Case-undersøgelse af proaktive fiskeforarbejdningsvirksomheder med fokus på deres miljø- og økologiforståelse, ledelsesform, proces- og produktudvikling samt netværkssamarbejde i forbindelse med udveksling af produkter, viden og aftaler / regler.

I hovedrapporten diskuteres mulighederne for og relevansen i et vi- denscenter, der kan understøtte en omstillingsproces indenfor begge sek- torer, der fremmer udviklingen af en konkurrencedygtig, kvalitetsorienteret og miljøbevidst fødevaresektor i Nordjylland.

Målgruppen for nærværende rapport er fiskevirksomheder, brancheorga- nisationer og andre aktører i fiskerisektoren. Derudover kan rapporten på lige fod med POETs andre rapporter, med fordel læses af personer med interesse i og indflydelse på udviklingen indenfor fødevaresektoren.

1 På dansk: Produktudvikling, Økologiske fødevarer, Miljø og Teknologi.

2 Kvalitet opfattes her som bestående af produkternes umiddelbare egenskaber (de synlige) og produkternes skjulte egenskaber. Sidstnævnte omhandler den måde produkterne er blevet produceret på. Miljødimensionen indgår i begge kategorier og opfattes dermed som et delelement af kvalitet.

Baggrund og formål

Indholdet i projektserien

Perspektiv

Målgruppe

Hovedrapport

3. Fiskeri- sektoren 1. Landbrugs-

sektoren

4. Fiske- industri 2. Mejerier

CASES

(7)

Kildehenvisninger foregår via Harward metoden³.

Mikkel Thrane har stået for det praktiske arbejde med udarbejdelse af rapport udkast og efterfølgende redigering.

Nærværende rapport skal ses som et led i POET-gruppens fælles arbejde, da alle i POET har bidraget til rapportens endelige indhold og form.

POET gruppen består af Arne Remmen, Jan Holm Ingemann, Per Chri- stensen, Jesper Lassen, Eskild Holm Nielsen, Mikkel Thrane, Bolette Abrahamsen, Jette Egelund Holgaard, Carla Smink og Sophie Vester- gaard.

POET-gruppen vil gerne rette en varm tak til samtlige interviewede fiskevirksomheder samt øvrige personer, der har været behjælpelige un- dervejs. Heriblandt har studentermedhjælp Mette Mosgaard været til uvurderlig hjælp med udskrivning af interviews. I forbindelse med gen- nemlæsning og kritik rettes en varm tak til og miljø- og kvalitetschef Alex Rasmussen fra Fiskevirksomheden P. Anthonisen A/S i Skagen.

Aalborg Universitet, 2000.

3 I parentes angives efternavn på forfatter efterfulgt af udgivelsesåret f.eks. (Jørgen- sen, 1997). Hvis der er to forfattere nævnes begge f.eks. (Jørgensen og Pedersen, 1999). Er der tre eller flere angives kun hovedforfatteren f.eks. (Hansen et al., 1998).

Når der angives to forskellige kilder til det samme benyttes semikolon f.eks. (Jør- gensen, 1997; Hansen et al., 1997). Når kildehenvisningen placeres indenfor et punktum henvises til teksten i foregående afsnit, medmindre der er andre henvisnin- ger. Hvis henvisningen derimod er placeret udenfor et punktum refereres til foregå- ende tekst, der ikke er omfattet af andre kildehenvisninger, også selvom det omfatter flere afsnit.

Kildehenvisning Medvirkende

(8)

(9)

Indholdsfortegnelse

1 INDLEDNING ... 11

1.1 PROBLEMSTILLINGEN OG DENS BAGGRUND... 11

1.2 UNDERSØGELSESOMRÅDER... 13

1.3 METODE... 15

2 MILJØFORSTÅELSE OG -HOLDNINGER ... 23

2.1 KARAKTERISERING... 23

2.2 MOTIVATION FOR MILJØARBEJDET... 24

2.3 MILJØFORSTÅELSE - OVERORDNET... 25

2.4 FORSTÅELSE AF BEGREBET BÆREDYGTIGHED... 28

2.5 FORSTÅELSE AF BEGREBET ØKOLOGI... 30

2.6 MILJØ OG ØKONOMI... 33

2.7 SAMMENFATNING... 34

3 LEDELSESFORM ... 36

3.2 BAGGRUNDEN FOR MILJØINDSATSEN... 37

3.3 VIRKSOMHEDER MED MILJØLEDELSE... 38

3.4 VIRKSOMHEDER UDEN MILJØLEDELSE... 40

3.5 BETYDNINGEN AF DEN OFFENTLIGE DEBAT... 42

4 PROCES- OG PRODUKTUDVIKLING... 45

4.2 PROCESUDVIKLING... 46

4.3 PRODUKTUDVIKLING... 51

5 FORRETNINGSNETVÆRK... 62

5.2 PRODUKTKÆDESAMARBEJDE... 63

5.3 MARKEDSFORHOLD... 71

6 VIDENSNETVÆRK... 80

6.2 VIDENSUDVEKSLING I PRODUKTKÆDEN... 81

6.3 VIDENSFORMIDLERE UDENFOR PRODUKTKÆDEN... 81

7 REGULERINGSNETVÆRK ... 87

7.2 TRADITIONEL REGULERING... 88

7.3 MARKEDSREGULERING... 90

7.4 SELVREGULERING... 95

8 KONKLUSION ... 98

REFERENCER... 107

B 1: INTERVIEWGUIDE ... 110

(10)

(11)

1 Indledning

Denne rapport har til formål at belyse fiskevirksomhedernes innovationer med fokus på miljøforbedringer. Dette sker ud fra en caseundersøgelse af 10 fiskevirksomheder.⁴

I det følgende vil problemstilling, undersøgelsesområder og metodemæs- sige overvejelser blive uddybet. Denne rapport (nr. 4) skal ses som en pendant til delrapport 2, der omhandler caseundersøgelser af økologiske mejerier.

1.1 Problemstillingen og dens baggrund

Forbrugerne er igennem de senere år begyndt at efterspørge levnedsmidler fremstillet under hensyntagen til miljø, etiske og sociale forhold.⁵ Det traditionelle kvalitetsbegreb som omhandler smag, konsistens, holdbar- hed mv. udvides, idet forbrugerne begynder at interessere sig for den måde, produkterne er produceret på. Dette viser sig bl.a. gennem stigende efterspørgsel på økologiske levnedsmidler. Udviklingen støttes af et skift i miljøpolitikken i retning af øget produktfokus med afsæt i livscyklustankegangen (Nielsen og Kristensen, 1996).

Der kan med andre ord tales om et dobbelt kvalitetsbegreb, hvor kvalitet set fra forbrugerens side ikke kun er forbundet med karakteristika ved det endelige produkt, men også den for produktet bagvedliggende proces. Set fra forbrugerens side er kvalitet derved ikke mere begrænset til det materielle, men bliver også i høj grad forbundet med immaterielle forhold – der for forbrugeren ikke umiddelbart kan lugtes, smages eller ses, når emballeringen er fjernet.⁶

Flere undersøgelser viser, at detailhandlen og til en vis grad forbrugerne er blevet mere centrale aktører i produktkæden, og at denne udvikling antageligt vil fortsætte (Nordisk Ministerråd, 1998a; Mandag Morgen, 1997; Rådet for Teknologisk Service, 2000).

Dette stiller krav om en styrkelse af koblingen mellem forbrugerne, produkter og producenter såvel som en øget forståelse af, hvorledes aktører i

4 For yderligere information om fiskeindustrien se delrapport 3 i POET´s serie, hvor der foretages en analyse af fiskerisektorens udvikling, miljøforhold og regulering.

5 En undersøgelse der omfatter interview med 65 indkøbschefer indenfor fisk og svinekød, viser også at detailhandlen tilsyneladende er ved at ændre holdning til deres leverandører. De ellers velkendte 4 P’er (price, product, place, promotion) er ikke længere så vigtige for indkøberne, som de var før i tiden. I dag vægtes tillid, troværdighed og langtidsorientering i samarbejdet med leverandører og detaillister langt højere end tidligere (MAPP, 2000).

6 Ved et bredt kvalitetsbegreb omfattende både materielle og immaterielle parametre vil der være en meget snæver relation mellem udviklingen i den teknologi, der ligger bag produktet, og produktkvaliteten (Lassen, 1996).

Udvidet kvalitetsbegreb

Bort fra

produktionsfokus

Produktkædesamarbejde

(12)

produktkæden opfatter og arbejder med problemstillinger indenfor bl.a.

miljø, etik og kvalitet⁷.

Mens delrapport 3 omhandlede hele fiskesektoren og miljøbelastningen fra hav til bord fra et overordnet perspektiv - fokuseres her på, hvorledes verden ser ud fra fiskevirksomhederne – altså forarbejdningsleddet.

Med afsæt i den skitserede problemstilling, arbejdes med følgende problemformulering:

Hvilke interne og eksterne forhold har fremmet eller vanskeliggjort innovation med fokus på miljø og kvalitet i nordjyske fiskevirksomhe- der?

Ved besvarelsen af problemformuleringen foretages en typologisering af virksomhederne udfra deres innovationsevne, miljøforståelse og holdninger. Desuden er det målet at pege på virksomhedernes behov i forbindelse med en styrket indsats på miljø- og kvalitetsområdet, herunder øget produktorientering og livscyklustankegangen. Problemformuleringen er udmøntet i følgende forskningsspørgsmål:

• Hvordan arbejder fiskevirksomhederne med miljøforbedringer og hvilken miljøforståelse gør sig gældende?

• Hvilken betydning tillægges miljødimensionen på produktsiden, og hvordan ses det i forhold til kvalitet?

• Hvad kendetegner innovationsaktiviteterne, herunder arbejdet med proces- og produktudvikling?

• Kan virksomhederne, udfra ovenstående, opdeles i nogle grupper (typologisering) - i givet fald hvordan.

• Hvad kendetegner virksomhedernes netværksrelationer?

• Hvilken rolle spiller produktkædesamarbejde og andre former for samarbejde med eksterne aktører?

• Hvad kendetegner markedsforholdene og virksomhedernes markeds- relationer, herunder forholdet til detailhandlen og forbrugerne?

• Hvad kendetegner vidensnetværket, og hvad er virksomhedens relationer til vidensinstitutioner og andre aktører, der kan bidrage med ny forskning og udvikling?

• Hvordan opfattes reguleringen, med fokus på miljøområdet, og hvilke relationer har virksomhederne til decentrale og centrale myndighe-

• der?Kan virksomhederne, udfra ovenstående, opdeles i nogle grupper (typer) - i givet fald hvordan og med hvilket resultat

I det følgende redegøres for rapportens undersøgelsesområder.

7 Som nævnt opfattes kvalitet som bestående af produkternes umiddelbare egenskaber (de synlige) og produkternes skjulte egenskaber. Sidstnævnte omhandler den måde produkterne er blevet produceret på. Miljødimensionen indgår i begge kategorier og opfattes dermed som et delelement af kvalitet.

Problemformulering

- internt

- eksternt

(13)

1.2 Undersøgelsesområder

Delprojektets undersøgelsesområder kan relateres til fiskevirksomhedernes interne og eksterne relationer. De interne relationer omfatter deres miljøforståelse, ledelsesform og innovationer (proces- og produktudvikling). De eksterne relationer omhandler fiskevirksomhedernes samspil med andre aktører. Inspireret af Søndergård et al., (1997) er det valgt at opdele disse i forretnings-, videns- og reguleringsnetværk (figur 1.1).

Figur 1.1: Skitsering af undersøgelsesområder, med fokus på fiske- virksomhederne, deres innovationer og netværk

Ifølge Søndergård et al. (1997) er forretningsnetværket karakteriseret ved at omhandle udveksling af bytteværdi f.eks. varer, mellem virksomheden og eksterne aktører. Dette kan være leverandører og kunder, men også investorer, forsikringsselskaber mv. Vidensnetværket er tilsvarende ken- detegnet ved udveksling af viden, mens reguleringsnetværket omhandler udveksling af aftaler og regler.

Undersøgelsesområderne, der er skitseret på figur 1.1, vil blive præciseret i det følgende.

Det første undersøgelsesfelt omhandler forståelse af og holdning til miljø og forskellige miljøbegreber med fokus på bæredygtighed og økologi.

Formålet er at klarlægge, hvilken problemforståelse virksomhederne har, og hvilke holdninger de repræsenterer. Desuden belyses det f.eks. om de har en snæver eller bred opfattelse af bæredygtighed, i hvilken grad de indtænker livscyklustankegangen - om de evt. udarbejder livscyklusvur- deringer, og i hvilket omfang de kan forestille sig økologiske fiskeprodukter.

Miljøforståelsen kan anskues som en trappe, hvor perspektivet gradvis udvides (Figur 1.2).

Miljøforståelse og -holdninger

Reguleringsnetværk Vidensnetværk

Forretningsnetværk

Samfund Natur

><(((>

Miljø- og økologiforståelse

Ledelsesform Innovation

Ressourcer og

Løbende forbedringer (miljøledelse)

Livscyklusperspektivet (renere produkter)

Bæredygtighed

2. Trin

3. Trin

4. Trin

(14)

Figur 1.2: Miljøforståelsen anskuet som en 4. trins trappe (Holgaard et al., 1999)

På 1. trin fokuseres typisk på input, output og renseløsninger. På 2. trin udvides forståelsen til at omfatte virksomhedernes interne aktiviteter og løsninger tager afsæt i principperne indenfor miljøledelse.⁸ På 3. trin udvides forståelsen til at omfatte produktkæden, og løsninger tager udgangspunkt i livscyklustankegangen. På det 4. trin er forståelsen knyttet til et bæredygtighedsperspektiv, hvor produktkædens aktiviteter ses i relation til social, økonomisk og økologisk bæredygtighed - lokalt og globalt (Holgaard et al., 1999).

Det andet undersøgelsesområde omhandler ledelsesformen, hvor hensigten er at belyse, hvorvidt fiskevirksomhederne har inddraget miljøhensyn på en systematisk måde. Det vigtigste er ikke, at virksomhederne kan fremvise en skriftlig miljøpolitik, men at de har planlagte og igangværen- de aktiviteter, der initierer en målrettet, systematisk og fortløbende proces. Udover organiseringen af miljøarbejdet undersøges, hvordan miljø- debatten i samfundet har påvirket virksomhedernes ledelsesform og tankegang.

Innovation er det tredje undersøgelsesområde, hvor der skelnes imellem produkt- og procesinnovation. Det belyses, hvad omfanget af proces- og produktudvikling er, hvordan miljø- og kvalitetshensyn inddrages i over- vejelserne og hvilke barrierer og potentialer, der er på dette område. Der skelnes imellem forskellige grader af innovation, altså henholdsvis inkrementelle eller radikale.

Ved inkrementelle innovationer forstås en forbedring af kvaliteten, de- signet eller anvendelsen af eksisterende produkter eller midler til at reducere producentens omkostninger – hvorimod radikale innovationer er udtryk for direkte nyskabelser på markedet (Christensen, 1992).

Det fjerde undersøgelsesområde omfatter fiskevirksomhedernes forret- ningsnetværk, herunder samarbejde med leverandører og kunder mv.

Produktkædesamarbejde kan både rumme udveksling af bytteværdi, viden og aftaler. Af hensyn til overskueligheden i rapporten er produktkæ- desamarbejde, som selvstændigt emne, kun behandlet detaljeret indenfor dette undersøgelsesområde.

Desuden belyses fiskevirksomhedernes syn på markedsudviklingen, herunder nuværende og forventet efterspørgsel efter levnedsmidler fremstillet under hensyntagen til etik, miljø og kvalitet.

Det femte undersøgelsesområde er vidensnetværket, der foruden fiskevirksomhederne ligeledes kan bestå af leverandører og kunder, men også myndigheder, teknologiske centre, sektorforskningsinstitutioner og uni-

8 Miljøledelse sætter fokus på den organisatoriske del af virksomhedens miljøind- sats, og kan omfatte en certificering, f.eks. EMAS eller ISO 14001. Førstnævnte er mest krævende mht. kortlægning, ekstern kommunikation og revision. Miljøledelse kan også indebære, at en virksomhed blot arbejder med tankegangen og delelemen- ter fra kravene til et certificeret system - dette benævnes ofte som husmandsmodel- len

Ledelsesform

Innovationer

Forretningsnetværk

Vidensnetværk

(15)

versiteter. Formålet er at belyse fiskevirksomhedernes hidtidige kontakt til og brug af vidensnetværket, men også deres fremtidige behov.

Det sidste undersøgelsesområde fokuserer på virksomhedernes syn på og ønsker til reguleringen fra hav til bord, herunder deres kontakt til regule- ringsnetværket - kommune, amt, styrelser mv. Der fokuseres på den nor- mative regulering, markedsorienteret regulering (mærkning) og selvregulering, f.eks. miljøledelse og diverse aftaler, regler og kontrol i pro- duktkæden.

Nærværende delrapport omhandler således: miljø- og økologiforståelse, ledelsesform, innovationer (proces- og produktudvikling), samt forretnings-, videns- og reguleringsnetværket.

1.3 Metode

I dette afsnit uddybes metodevalget til empiri indsamlingen, altså be- grundelsen for valg af interviewform og respondenter samt en beskrivelse af processen omkring empiri indsamling og behandling. Desuden redegø- res for, hvorledes interview bruges i rapporten, herunder i forhold til ind- dragelse af andre undersøgelser. Afslutningsvist gives en kort beskrivelse af strukturen i denne rapport.

I dette del-projekt har vi valgt kvalitative interviews, da der herved er mulighed for at opnå den ønskede dybde i analysen af, hvordan de enkelte fiskevirksomheder har gennemgået ændringer i deres forståelser, ledelsesform og produktionsmæssige udvikling.⁹

I det følgende beskrives, hvorledes undersøgelsesfeltet er udvalgt, samt hvilke begrundelser, der ligger til grund herfor.

Hovedundersøgelsesfeltet er valgt af flere årsager. Antallet af forarbejd- ningsvirksomheder er gennem de senere år blevet reduceret kraftigt blandt andet pga. prispres og svigtende råvaregrundlag. Flere ting peger på, at denne udvikling vil fortsætte, medmindre virksomhedernes innovationsevne øges samtidig med, at der satses på den kvalitetsorienterede del af markedet (jf. delrapport 3).

Erhvervets omstilingsbehov forstærkes af, at der er mange arbejdspladser på spil, som typisk er placeret i sårbare udkantsområder, hvor fiskerisektoren udgør en væsentlig del af erhvervsgrundlaget.

Rent miljømæssig er fiskeindustrien interessant, fordi den sammen med detailhandlen er bindeleddet mellem primærproducenterne og forbrugerne (Figur 1.3).

9Undersøgelsen kan som udgangspunkt være kvantitativ eller kvalitativ. Dette valg afhænger blandt andet af ønsket om bredde og dybde i undersøgelsen. En fordel ved den kvantitative indfaldsvinkel er muligheden for generaliserbare konklusioner og at besvare ”hvor mange”. Den kvalitative metode er imidlertid langt bedre til at besvare spørgsmål som ”hvordan” og ”hvorfor”, jf. evt. (Andersen et al, 1994).

Reguleringsnetværk

Valg af metode

Valg af undersøgelsesfelt

Kontrol og påvirkning af miljøpåvirkning andre steder i

produktkæden

Binding Binding

(16)

Figur 1.3: Fiskeindustrien som bindeled mellem primærproducenter og detailhandlen og forbrugere.

Foruden eget forureningsbidrag er fiskeindustrien placeret centralt i pro- duktkæden mht. kontrol og påvirkning af miljøpåvirkninger andre steder i kæden.

Undersøgelsesfeltet omfatter 10 fiskeforarbejdningsvirksomheder, som på nær to er beliggende i Nordjyllands amt¹⁰ (Tabel 1.1):

10To virksomheder er placeret udenfor Nordjyllands amt. Det drejer sig om en virksomhed (nr. 6), der beskæftiger sig med opdræt og slagtning af dambrugsfisk og en, der forarbejder konsumfisk (nr. 5). Sidstnævnte har afdelinger indenfor Nordjyllands amt. Begge virksomheder er beliggende i den øverste halvdel af Jylland.

Valg af virksomheder

(17)

Tabel 1.1: Præsentation af virksomhederne. Pelagiske fisk er sild og ma- krel. Konsumfisk er f.eks. torsk, ørreder og laks. Fladfisk er f.eks. rød- spætter, skrubber og hellefisk. *symboliserer at der er tale om produkt- varianter, som kun afviger lidt fra hinanden.

Nr. Respondent Lands-

del

Ansatte Hoved- produkt

Produkt varianter

1 Direktør NJ 10-20 Opdrætsfisk Næsten

ingen 2 Direktør og miljø- og

kvalitetschef¹¹

NJ-amt 20-50 Pelagisk Næsten ingen

Små

3 Direktør NJ-amt 20-50 Pelagisk Få*

4 Direktør, salgschef og miljø- og kvalitetschef

NJ-amt 50-100 Pelagisk Få*

5 Miljø- og kvalitetschef NJ-amt 50-100 Pelagisk Få*

6 Direktør NJ-amt 100-200 Pelagisk Få*

Mellem-store

7 Miljø- og kvalitetschef NJ-amt 100-200 Pelagisk og hvidfisk

Nogen 8 Vicedirektør (Salgs-

chef)

NJ-amt 200- Skaldyr og hvidfisk

Mange

9 Kvalitetschef Østjyl-

land

200- Hvidfisk Mange

Store

10 Produktionschef NJ-amt 200- Opdrætsfisk Få*

Virksomhederne er som udgangspunkt valgt indenfor kategorien af proaktive virksomheder. Dette skal forstås som virksomheder, der har været innovative og initiativrige med hensyn til proces- og produktudvikling med fokus på miljø og/eller kvalitet. Det er ikke nødvendigvis de 10 mest proaktive virksomheder, idet valget af virksomheder har været baseret på vores oprindelige og umiddelbare kendskab til branchen.

Som det fremgår har 7 ud af de 10 virksomheder under 200 ansatte. Disse benævnes hhv. små og mellemstore virksomheder. To virksomheder adskiller sig ved udelukkende at forarbejde opdrætsfisk (nr. 1 og 10). Seks virksomheder er i kategorien små- og mellemstore virksomheder indenfor det pelagiske område (sild og makrel). Denne skævhed i undersøgelses- feltet afspejler, at denne del af branchen har været innovative særligt indenfor miljøområdet. En del af forklaringen er, at de har været aktivt involveret i renere teknologi-¹² og miljøstyringsprojekter i løbet af 1990'erne (Andersen et al, 1996).

Virksomhederne kan udvælges efter mange kriterier, herunder størrelse, placering, produkttyper, markeder, dynamik, strategi, succes osv. Vi har som nævnt udvalgt virksomheder, der repræsenterer den proakti- ve/innovative del af branchen med hensyn til miljø og/eller kvalitet, her- under hører frontløbervirksomheder.¹³ Dette matcher undersøgelserne indenfor landbrugssektoren (delrapport 2), hvor de udvælges økologiske

11 Miljø- og kvalitetschef er én person, hvilket også gælder de andre virksomheder.

12 Renere teknologi er nærmere defineret i delrapport 4, kapitel 4. Renere teknologi kan omfatte bedre miljøhusholdning, indførsel af ressourcebesparende teknologier, substitution af stoffer og materialer, arbejdsmiljøforbedringer og udvikling af mere miljøvenlige produkter. Begrebet er led i en forebyggelsesstrategi, hvor rense- og fortyndingsløsninger prioriteres i anden række. Hidtil har fokus hovedsageligt været på teknologiske forbedringer på det enkelte produktionssted, mens fokus i stigende grad bliver på hele produktets livscyklus.

13 Benævnes også first mover virksomheder og forstås som virksomheder, der har været med i forreste række mht. afprøvning, udvikling og spredning af nye processer og produkter.

- begrundelse

(18)

mejerier udgør en succeshistorie med hensyn til innovation i relation til miljø og kvalitet.

Baggrunden for valget af proaktive virksomheder er grundlæggende et ønske om at belyse, hvilke barrierer og drivkræfter virksomhederne har oplevet med hensyn til innovation med fokus på miljø, altså et fokus på de konkret opnåede erfaringer på området.

Med hensyn til størrelse repræsenterer de udvalgte virksomheder såvel små, mellemstore som store virksomheder. Angående typen af produkter er udvalgt virksomheder indenfor forskellige hovedområder i branchen, herunder pelagiske fisk (sild og makrel), hvidfisk og skaldyr (torskefisk, fladfisk og rejer mv.) samt akvakultur (havbrug og dambrug).

Der er primært tale om virksomheder i Nordjyllands amt, idet fokus også er på samarbejdsmønstre i de forskellige typer netværk, som virksomhederne indgår i. Endelig er virksomhederne fordelt så de repræsenterer de største produktionsområder i amtet (Skagen, Hirtshals og Aalborg).

I 5 ud af 10 virksomheder har direktøren været tilstede ved interviewet - i to tilfælde sammen med miljø- og kvalitetschefen. Derudover har respondenterne været en vicedirektør (et tilfælde), en miljø- og kvalitetschef (to tilfælde), en kvalitetschef (et tilfælde) og en produktionschef (et tilfælde). Respondenterne er gjort anonyme.

Interviewet var semi-struktureret. Der blev taget udgangspunkt i en te- matiseret interviewguide, men respondenterne fik lov til at afgøre, hvad der skulle tales om indenfor de opstillede temaer. Årsagen til denne interviewform er, at undersøgelsen skal afdække virksomhedernes ønsker og behov. Havde vi valgt et struktureret interview kunne vi i højere grad risikere at nogle af de, for virksomheden, centrale ønsker eller tanker, ikke kom frem i lyset.

Interviewene er blevet optaget på bånd, hvilket er sket med henblik på at benytte citater, og for at undgå tab af centrale informationer. Inter- viewguide fremgår af bilag 1.¹⁴

Databehandlingen blev foretaget ved at udskrive interviewene i hele deres længde, hvorefter udtalelserne blev kategoriseret og enkelte citater blev frasorteret, eksempelvis på grund af virksomhedsspecifikke oplys- ninger. Derefter blev alle interviews struktureret som en samlet enhed indenfor undersøgelsesområderne, således at de forskellige fiskevirksomhedernes udtalelser kunne sammenholdes, hvorved variationer og lighe- der i svarene fremgik tydeligere.

Tyngden i undersøgelserne er på de kvalitative interviews, men derudover er caseundersøgelserne blevet suppleret på to måder. For det første blev der udleveret spørgeskemaer til de 10 virksomheder ved afslutnin-

14Der har for enkelte spørgsmål været tale om lidt andre formuleringer for fiske- sektorens vedkommende end for mejerisektorens, men i store træk er de fælles.

Adresseliste påsamtlige fiskeforarbejdningsvirksomheder i Nordjylland, beskrivelse af de virksomheder, der indgår af undersøgelsen - samt bånd og udskrift heraf - er, af hensyn til respondenternes anonymitet, interne arbejdspapirer i POET.

Empiri indsamling

Databehandling

Supplement til kvalitative interviews

(19)

gen af hvert besøg. Herved er der åbnet mulighed for at krydstjekke svarene fra interviewet og få belyst nogle af emnerne mere detaljeret. For det andet har vi foretaget telefoninterview med Miljø- og økologichefen i FDB, Informationschefen i Dansk Supermarked og Informationschefen i Dagrofa.

Interviewene og de foretagne tolkninger giver ikke nødvendigvis et dæk- kende billede af alle virksomhedens aktiviteter - dette har dog heller ikke været hensigten. Formålet har været at få ledelsens meninger, da disse har afgørende betydning for virksomhedens fremtidige dispositioner. Dette indebærer dog en metodisk svaghed som særligt kommer udtryk i de mere holdningsprægede spørgsmål, da svarene kan være meget personlige.

I forsøg på at reducere muligheden for misfortolkninger er interviewene sammenlignet med svarene i spørgeskemaerne, og citater er desuden blevet forelagt virksomhederne. Endelig har de forskellige medlemmer af POET gruppen gennemlæst rapporten og justeret tolkningerne udfra for- udgående kendskab til de pågældende virksomheders generelle miljøar- bejde og -præstationer. Projektdeltagerne i POET gruppen har tilsammen en stor viden om miljøarbejdet indenfor sektoren, herunder de nordjyske virksomheders individuelle karakteristika.

Virksomhederne er altså ikke udvalgt med henblik på at opnå et repræ- sentativt billede af branchen, men snarere med henblik på, at gå i dybden med de virksomheder, der har været med i forreste række med hensyn til innovation og herunder miljøarbejde.

Rapporten er opdelt i to dele, hvor den første del omhandler fiskevirksomhedernes interne forhold herunder: Miljø- og økologiforståelse (kap.

2), Ledelsesform (kap. 3), Produkt- og procesudvikling (kap. 4). Den anden del indeholder virksomhedernes eksterne relationer herunder For- retningsnetværket (kap. 5), Vidensnetværket (kap. 6) og Reguleringsnet- værk (kap. 7). I kapitel 8 foretages en samlet konklusion, der går på tværs af del I og II. Desuden er der udarbejdet et bilag, som indeholder spørge- guide (bilag 1).

Fortolkning og generalisering

Overordnet om metoden

Formidling

(20)

(21)

Ledelsesform

Proces- og produktudvikling

Miljøforståelse og -holdninger Kap. 2

Kap. 3

Kap. 4

Del I

Virksomhedsinterne forhold

(22)

(23)

2 Miljøforståelse og -holdninger

Formålet med dette kapitel er belyse virksomhedernes motivation for miljøarbejdet samt deres holdninger til og forståelse af miljø. Det belyses bl.a. om de har en snæver eller bred opfattelse af bæredygtighed, om de indtænker livscyklustankegangen i miljøarbejdet, og i hvilken grad de kan forestille sig økologiske fiskeprodukter.

2.1 Karakterisering

I dette afsnit karakteriseres virksomhederne kort, således at læseren kan få overblik over de undersøgte virksomheder (Tabel 1.1).

Tabel 1.1: Virksomhedernes holdninger og miljøforståelse

Nr. Holdninger og miljøforståelse

1 Mener dansk miljøpolitik er præget af løsninger, der skaber nye miljøproble- mer. Negativ overfor ord som bæredygtighed, økologi og renere teknologi (RT). Går ind for rationalitet, stordrift og mest miljø for pengene – i nogen grad bevidst om livscyklustankegangen. Negativ overfor økologiske fisk.

2 Miljøpositiv og fremadstræbende (EMAS og RT), men mener også, at for store miljøkrav kan forringe konkurrenceevnen. Arbejder lidt med LCA – lastbiltransport. Er umiddelbart positiv overfor tanken om økologiske fisk.

3 Som ovenfor (ISO 14001 og RT), men ikke begejstret for centrale myndigheder og deres håndtering af spildevandsområdet (renseløsninger før RT). Har forbehold over for avancerede RT-løsninger f.eks. nanofiltrering - set udfra en livscyklusbetragtning. Mener holdninger er det helt centrale. Negativ overfor økologiske fisk.

4 Som ovenfor (EMAS og RT). Har kendskab til livscyklustankegangen, og sender miljøauditskemaer til udvalgte underleverandørerne. Vaklende holdning i forhold til økologiske fisk.

5 Som ovenfor (ISO 14001 og RT). Fremhæver store ressourcebesparelser ved miljøinvesteringer samtidig med, og at den interne kommunikation forbedres ved miljøledelse. Godt kendskab til LCA - metoden. Vaklende holdning til økologimærkning af fisk, men fremhæver i stedet mærkning om virksomhedens etik.

6 Miljøpositiv og stærkt engageret i renere teknologi og ressourcebesparelser.

Har kendskab til livscyklustankegangen, og har som den eneste virksomhed selv eksperimenteret med fremstilling af økologiske fisk.

7 Miljøpositiv, men mener ligesom virksomhed 3, at implementeringen på spildevandsområdet har været dårlig. Har en bred miljøforståelse, og har haft rådgivende firma til at udarbejde LCA på restprodukter og rensningsmetoder til spildevand. Negativ overfor økologiske fisk.

8 Fokus på økonomiske forhold. Umiddelbart snæver miljøforståelse. Mang- lende indsigt i livscyklustankegangen. Holdningen til økologiske fiskeprodukter er afventende, men positiv forudsat kriterierne bliver fornuftige.

9 Miljøpositiv – har en bred miljøforståelse og en stor viden om miljøproble- matikker. Har været meget involveret i dioxin og GMO-debatten og derigen- nem haft stor dialog med leverandører. God forståelse for livscyklustankegangen. Umiddelbart positiv overfor økologiske fisk, men tror ikke det kan give merpris.

10 I nogen grad miljøpositiv, men der er fokus på økonomi. Har en reaktiv holdning til miljøspørgsmål og efterlyser at myndighederne stiller større krav. Er ikke bekendt med livscyklustankegangen. Er umiddelbart positiv overfor økologiske opdrætsfisk, men mener ikke det kan give merpris.

(24)

Generelt er virksomhederne vaklende overfor en eventuel økologi mærk- ning af fisk, hvilket overvejende begrundes med, at det er svært at kontrollere og håndtere i praksis bl.a. i forbindelse med adskillelse af mær- kede og ikke mærkede produkter i forarbejdningsleddet.

Som det fremgår er alle virksomhederne principielt enige om, at der skal gøre et stykke arbejde på miljøområdet. De er dog ikke lige proaktive og ikke lige enige om virkemidlerne. Der er stor forskel på virksomhederne, både når det gælder viden om miljø, organisering af miljøindsatsen og igangsættelse af miljøtiltag.¹⁵

2.2 Motivation for miljøarbejdet

Siden den første miljøbeskyttelseslov trådte i kraft i 1974 er fiskeindustrien blevet stillet overfor miljøkrav (belyses også i delrapport 3 kapitel 4).

Danske industrivirksomheder har generelt været gode til at tilpasse sig de nye miljøkrav og opfylde de målsætninger, der er blevet udstukket fra miljøpolitisk side f.eks. reduktion i kvælstof og fosforbelastningen. Taget over ét opfyldte industrien vandmiljøplanens krav i 1995. Fiskeindustrien har været bagefter, men er efterhånden kommet med på grund af renere teknologi og tilslutning til rensningsanlæg (Miljø- og Energiministeriet, 1995; Miljø- og Energiministeriet, 1999).

Interviewene og udviklingen i fiskeindustriens miljøpræstationer viser, at der har bredt sig en erkendelse af branchens miljøproblemer, hvilket i mindre grad synes at være tilfældet i fiskeriet (jf. delrapport 3).

I en undersøgelse om spredning af renere teknologi i den danske fiskeindustri fra 1994 konkluderes det, at der generelt var stor interesse for at udvikle renere teknologi blandt fiskevirksomhederne, særligt i Nordjyl- land. Den væsentligste årsag til interessen var foruden diverse støtteord- ninger, at investeringerne kunne betale sig rent økonomisk (Andersen et al., 1994).

Vores undersøgelser peger imidlertid på, at virksomhederne i dag også handler med afsæt i holdninger - særligt de mest innovative virksomheder.

Interviews og spørgeskemaer gav et billede af, at virksomhederne generelt anså holdninger blandt ledelse og ansatte som en væsentlig drivkraft både mht. procesudvikling og miljøforbedringer. Direktøren på virksomhed 6 udtalte:

"…altså hverken jeg eller nogen andre her på stedet er troende, men vi har nok alle sammen et meget bevidst forhold til det at producere, og i det hele taget det vi gør" (Virksomhed 6)

På virksomhed 3 udtrykte direktøren følgende i forbindelse med en diskussion om miljøindsatsen i fiskerisektoren fra hav til bord:

15Selvom alle virksomheder er udvalgt til at repræsentere den proaktive del af branchen er det ikke alle der er proaktive indenfor miljøområdet.

Erkendelse af miljøproblemer

Interesse for miljø pga. økonomi

Holdninger som grundlæg- gende motivation

(25)

" ... når vi snakker fødevaresektoren i det hele taget, har vi et meget stør- re problem omkring etik og moral, end noget som helst andet. Vi skal kigge på det i en helhed, og det skal ikke bare være den økonomiske eller den miljømæssige side" (Virksomhed 3)

På denne virksomhed fremhæves det holdningsmæssige i særlig grad frem for det, der kan måles og vejes. Virksomheden havde udarbejdet et værdifundament på 10-20 sider, der fortæller medarbejdere og omverden om virksomhedens holdninger og indstilling til kvalitet, arbejdsmiljø og udvikling mv. I øjeblikket er oplægget ikke endeligt vedtaget, hvorfor det ikke kan kommenteres yderligere; men det tyder på, at den værdibaserede ledelsesform i stigende grad vinder indpas også i fiskeindustrien.

Langt de fleste havde i større eller mindre grad gjort moralske og etiske overvejelser om det at producere fødevarer. Miljødimensionen var desuden blevet en integreret del af virksomhedernes tænkemåde og dermed en brik i et større puslespil omkring kvalitet, sikkerhed, holdninger og økonomi.

De fleste af virksomhederne gav som nævnt udtryk for, at de var positive overfor miljøkrav, og så det som en udfordring at løfte deres del af opga- ven. Nogle fremhævede dog, at udenlandske virksomheder ikke har de samme miljøkrav og miljøudgifter som danske, hvilket opfattes som konkurrenceforvridende. Direktøren på en virksomhed udtalte f.eks.

"Prøv at kigge på de virksomheder i Italien og Spanien, Portugal… altså det ligner svinestier. Vi er jo et foregangsland… og jeg synes altså ikke, at man skal gå så hårdt frem indenfor vores miljøpolitik, som vi gør, når de andre sakker agterud. For det er konkurrenceforvridende" (Virksom- hed 4)

På virksomhed 10 udtalte produktionschefen:

"Jeg syntes, at Danmark på visse områder skal passe lidt på, at de ikke går for vidt i forhold til de lande vi skal konkurrere med. Jeg syntes at det er godt, at man er foran med tingene, men man skal passe på, at man ikke belaster for meget"

(Virksomhed 10)

Hvorvidt virksomhederne faktisk ønsker kravene reduceret er mindre entydigt, da de samtidig er stolte over resultaterne på miljøområdet i Danmark.

Alt i alt er virksomhedernes miljøforståelse præget af en erkendelse af, at der skal gøres noget ved miljøproblemerne. Motivationen hentes dels i en interesse for besparelser og dels i holdninger.

2.3 Miljøforståelse - overordnet

I det følgende ser vi nærmere på virksomhedernes overordnede miljøfor- ståelse, herunder forståelsen af renere teknologi og livscyklusperspektivet.

2.3.1 Renere teknologi

De fleste af virksomhederne sætter i første omgang miljø i forbindelse med virksomhedens egne produktionsprocesser og deres indvirkning på det interne og eksterne miljø. De er vant til at tænke forebyggelse og renere teknologi. Dette skal dog ses i lyset af renere teknologi indsatsen Danmark som

foregangsland

Miljø som procesforbed- ring og forebyggelse

(26)

indenfor branchen i Nordjylland siden slutningen af 80'erne. Virksomhe- derne er generelt vant til at arbejde med miljø udfra en tankegang, der handler om andet og mere end udledninger og rensning - uddybes i kapitel 3 (Andersen et al., 1994 og Andersen et al., 1996).

Som eksempel på forebyggelsestankegangen via renere teknologi kan nævnes tørtransport af indvolde og fiskeaffald, som er indført flere steder. Dette giver mindre udledning af organisk stof - forebyggelse ved kilden, samtidig med at der skabes et biprodukt, der kan sælges til en højere pris til på grund af et lavere vandindhold, hvorfor der ikke skal bruges så meget energi ved produktionen af fiskemel.

Virksomhedernes udsagn tyder generelt på, at arbejdsmiljø vægtes højt ved indførsel af renere teknologi. På virksomhed 3 er direktørens holdning:

" … hvis vi står overfor en situation, hvor vi har miljøet på den ene side og arbejdsmiljøet på den anden, så vælger vi arbejdsmiljøet… og hvis vi har kvalitet overfor miljø, jamen så vælger vi også kvaliteten" (Virksom- hed 3)

Det er ret vanskeligt at fastlægge det generelle billede, men indtrykket er, at kvalitet og arbejdsmiljø vægtes højere end ydre miljø – i specifikke valgsituationer.

I denne forbindelse fremgår det implicit, at virksomhederne skelner mellem miljø og kvalitet - det ses endda i nogle tilfælde som modsætninger.

Som vi skal se i næste kapitel har flere virksomheder dog integreret mil- jø- og kvalitetsstyring, hvilket må udgøre et potentiale for en samtænk- ning af miljø og kvalitet på produktsiden.

2.3.2 Livscyklusperspektivet

Når det gælder miljøproblemer andre steder i produktkæden, f.eks. fiskeriet¹⁶ er der en tendens til, at virksomhederne i mindre grad ser det som deres problem. Det skal dog nævnes, at overfiskning og overholdelse af kvoter var noget, som alle virksomhederne var opmærksomme på.

På virksomhed 8 udtalte vicedirektøren følgende som svar på et spørgs- mål om virksomhedens overvejelser om sammenhængen mellem miljø- belastning og energiforbrug i fangstleddet:

" ...det er vi jo tvunget til, en meget økonomisk synsvinkel på det spørgs- mål. Kan man tjene penge ved det her, er der penge i det og deri indgår selvfølgelig også beregninger af olieforbruget på trawleren" (Virksom- hed 8)

Den pågældende virksomhed opfattede ikke energiforbruget som et mil- jøproblem, men et økonomisk problem - i parentes skal det bemærkes, at virksomheden selv ejer en stor del af fartøjerne, og dermed har mulighed for indflydelse. Flere af de andre virksomheder erkendte, at det var et miljøproblem, men så sig tilsyneladende ude af stand til at påvirke det.

16 Som det blev fremhævet i delrapport 3 indebærer fiskeriet en lang række poten- tielle miljøbelastninger - ikke kun energiforbrug - men også miljøfremmede stoffer (TBT-holdig bundmaling), påvirkning af havbunden - dyr og planter, bly-lodder mv.

Arbejdsmiljø vægtes højt

Skelnen mellem kvalitet og miljø

Manglende miljøfokus på fiskeriet

(27)

Diskussionen kom i stedet ind på kvalitet flere steder. På virksomhed 4 udtalte direktøren f.eks.:

"… Jeg ved ikke, det er vel mere kvalitet, end det er miljø de skeler til, og det er nok også det, der dybest set interesserer os mest, for at være ærlig.

Altså kvaliteten skal sgu være i orden" (Virksomhed 4)

Generelt bar diskussionerne om fiskefartøjernes energiforbrug præg af, at det ikke var noget virksomhederne havde overvejet nævneværdigt. Nogle erkendte dog, at det var noget man burde interessere sig mere for, men kvalitetsdiskussionen var tilsyneladende mere interessant. Kvalitet og miljø kan gå hånd i hånd i fangstleddet. Skånsomme fangstmetoder som snurrevod og langliner eller not giver et mindre energiforbrug end f.eks.

trawl, samtidig med at disse fangstmetoder giver en høj kvalitet. Det gæl- der dog ikke i alle tilfælde og skal ses i lyset af typen af fisk, afstand fra kysten osv.

Med afsæt i konklusionerne fra delrapport 3 kan der peges på fire forhold, som medvirkende årsag til manglende fokus på miljø i dialogen mellem fisker og fiskeindustri:

• Fiskeindustrien er ikke tilstrækkeligt opmærksom på miljøproblemer- ne relateret til fiskeriet.

• Fiskeindustrien er primært fokuseret på og afhængige af produkternes materielle kvalitet.

• Der har hidtil ikke været tradition for at stille krav til fiskerne, særligt ikke miljøkrav.

• Fiskerne er i en magtposition, fordi fisk er en begrænset ressource, som de ikke har problemer med at få afsat.

I nogle af virksomhederne (nr. 2, 4 og 7) arbejdes der på forskellig måde med afsæt i livscyklustankegangen. I virksomhed 2 og 7 er der foretaget en beregning af energiforbruget i forbindelse med lastbiltransporten, og i virksomhed 4 udsendes miljøauditskemaer til udvalgte underleverandører - dog ikke fiskere.

På en virksomhed har man haft en Ph.D. studerende og senere et rådgi- vende ingeniørfirma til at lave en livscyklusvurdering på forskellige be- handlingsmetoder af restprodukter og renseløsninger på spildevandssi- den. Miljø- og kvalitetschefen udtalte følgende i forbindelse med en diskussion om, hvad der satte livscyklusarbejdet i gang:

"Den kommunale ledning går 800 m ud i havet, på vestsiden af hav- nen…der foretog man nogle målinger. Hvis man bare kom nogle ganske få meter væk fra udløbet, kunne man overhovedet ikke måle noget som helst…Og så var et af vores argumenter - hvorfor skal vi til at bruge en masse anden form for energi, hver gang vi har en pumpe, kræves der energi.. (senere)… Vi syntes det er rigtigt, at vurdere det overordnede sigte - om man bruger en masse kræfter på at rense noget vand, som jo ikke i ordets rigtige forstand er forurenet idet vi kun forarbejder frisk fisk" (Virksomhed 7)

Livscyklusvurdering kan altså bruges som grundlag for nogle helhedsbetragtninger, som kan afveje miljøeffekten af forskellige typer løsninger og som kan bruges i en dialog med de regulerende myndigheder.

- mere fokus på kvalitet

- årsager

Brug af livscyklus- tankegangen

(28)

Virksomhedernes miljøfokus er hovedsageligt orienteret mod virksomhedernes egne produktioner. Der er dog tendenser til et øget produktkæde fokus på kvalitetsområdet ikke mindst i forbindelse med fødevaresikker- hed (uddybes senere). Interviewene viser også, at mange virksomheder indirekte benytter sig af livscyklustankegangen når de tænker miljø f.eks.

i diskussioner om renseløsninger, eller i forbindelse med overfiskning, transport osv.¹⁷ Der arbejdes dog ikke systematisk med livscyklustankegangen på nogle af virksomhederne - bortset fra en enkelt virksomhed.

2.4 Forståelse af begrebet bæredygtighed

Når virksomhederne blev konfronteret med spørgsmålet om, hvad de forbandt med ordet bæredygtighed¹⁸, var svaret ofte noget med kvoter, udnyttelse af fiskebestande og bifangst.

På virksomhed 9 udtalte kvalitetschefen følgende i forbindelse med en diskussion af begrebet bæredygtighed:

"… nu er jeg også jæger, og der kører man jo meget med bæredygtighed

… man har et jagtareal og må kigge på, hvad man kan tillade sig at fjer- ne fra det område, for at den naturlige bestand kan vedligeholdes. Og der kan tales om bæredygtighed, det må være lidt det samme med fisk" (Virk- somhed 9).

På virksomhed 7 kom miljø- og kvalitetschefen også ind på kvoter i forbindelse med bæredygtighed:

"Ordet bæredygtighed bruger vi jo om fiskeriet - at det er bæredygtigt, vil sige, at man overholder de kvoter, som bliver vedtaget, først på ver- densplan med TAC, som så bliver fordelt på de enkelte lande, og kan forhandles landene imellem" (Virksomhed 7)

Begrebet bæredygtighed blev generelt defineret snævert. Spørge- skemaundersøgelsen viste dog, at forståelsen var betydeligt bredere når det omhandlede "bæredygtige fiskeprodukter" og der samtidig var kon- krete spørgsmål til de forskellige livscyklus faser. Virksomhedernes for- ståelse er altså en anden når det bliver mere konkret og virksomhedernes øjne åbnes for andre problemer end overfiskning. Dette er meget centralt og tyder på, at øget viden og konkretisering af bæredygtighedsdebatten vil kunne motivere og skabe forståelse i sektoren, som tilsyneladende allerede har de holdninger der skal til.

I fiskerisektoren er der begyndt en diskussion af bæredygtighed med et bredere sigte. Dette foregår bl.a. i regi af FAO, WWF, Nordisk Minister- råd og Landsforeningen Levende hav (se delrapport 3). På en konference

17 Dette underbygges af spørgeskemaundersøgelsen, som omfattede spørgsmål om, hvilke typer af krav, der i givet fald skal gælde for bæredygtige fiskeprodukter. De fleste virksomheder mente, at det skal omfatte krav til såvel miljø, kvalitet som dyrevelfærd i fiskeri-, forarbejdnings-, distributions- og detailled. Dette viser at de er bevidste om miljøbelastningen i andre led i produktkæden.

18 Bæredygtighedsbegrebet er meget rummeligt og kan efterhånden benyttes til snart sagt alt. Der er dog en kerne. Essensen i bæredygtighedsbegrebet er ifølge Brundt- landrapporten, at der skal tænkes i helheder (i tid og rum) både mht. økonomi, øko- logi og sociale dimensioner¹⁸ (FN-forbundet og mellemfolkeligt Samvirke, 1987).

Indirekte brug

livscyklustankegangen

Fokus på kvoter og over- fiskning

Bæredygtighed med brede- re sigte

(29)

om bæredygtigt fiskeri, afholdt af Nordisk Ministerråd i 1998, var der en række oplæg af udvalgte eksperter. Essensen af oplæggene var, at bære- dygtighed, indenfor fiskeriet alene, kan omhandle mange aspekter relateret til såvel økologi, økonomi og sociale aspekter (Nordisk Ministerråd, 1998a).

For at sætte virksomhedernes forståelse af bæredygtighed i perspektiv har vi videreudviklet på pointerne fra oplægsholderne, og opstillet følgende overblik over forhold, der kan og måske bør overvejes i forbindelse med diskussionen om bæredygtigt fiskeri (Tabel 2.2).

(30)

Tabel 2.2: Forskellige bud på, hvad et bæredygtigt fiskeri kan indebære - videreudviklet på baggrund af Nordisk Ministerråd (1998b)

Målsætning

Marine ressourcer: Mindst muligt overfiskeri, bifangst og udsmid, skånsom fangstbehandling og så vidt muligt levende udsmid (benævnes nogle steder biologisk bæredygtighed)

Marine miljøforhold – marinøkologi: Mindst mulig påvirkning af hav og hav- bund, såvel fysisk som kemisk/biologisk

Ikke marine ressourcer: Mindst muligt forbrug af ressourcer (materialer, energi og kemikalier) f.eks. fiskegrejer, olie, bundmaling og rengøringsmidler - samt brug af de mest miljøvenlige produkter.

Økologisk bæredygtighed

Ikke marine miljøforhold: Mindst mulig luftforurening f.eks. udledning af driv- husgasser og mindst mulig jordforurening f.eks. spild af kemikalier, olie og frem- bringelse af affald, som efterlades på land

Arbejdsmiljø: Bedst muligt arbejdsmiljø fysisk og psykisk

Kvalitet og fødevaresikkerhed: Skånsom fangstbehandling og bevarelse af fiske- nes friskhed og kvalitet

Bevarelse af arbejdspladser: Flest mulige arbejdspladser/størst mulig aktivitet Lokalsamfund: Bevarelse og udvikling af dynamiske lokalsamfund, med socialt liv, kultur og miljø.

Social bæredygtighed

Fødevareetik: Størst muligt bidrag til verdens fødevareforsyning/-sikkerhed - her- under fornuftigt brug og fordeling af fangsterne/ressourcerne.

Driftsøkonomi: Det skal kunne betale sig at bedrive fiskeri for den enkelte, og give en indtjening, der modsvarer indsatsen.

Samfundsøkonomi: Det skal i videst muligt omfang kunne betale sig for samfun- det. De udgifter, der bruges på kontrol, forvaltning og støtte skal være mindre end den merværdi, der skabes direkte eller indirekte i erhvervet – fratrukket omkostninger til negative eksterne effekter på mennesker og miljø.

Økonomisk bæredygtighed

Global-fordelingsøkonomi: Det skal også kunne betale sig for det internationale samfund ligesom indenfor det samfundsøkonomiske område.¹⁹ Fiskeriet skal i videst muligt omfang medvirke til økonomisk stabilitet bl.a. ved at bidrage til stabil økonomisk fremgang for 3. verdens lande

Ovenstående tabel viser, at bæredygtighed indenfor fiskeriet også diskuteres mere bredt, og at spørgsmålet om bevarelsen af fiskeressourcen kun er en brik i større puslespil omkring bæredygtighed på en lang række fronter.

2.5 Forståelse af begrebet økologi

På flere virksomheder bliver økologi²⁰ primært forbundet med land- brugsprodukter dyrket uden sprøjtemidler, kunstgødning mv., og i denne

19 FAO vurderer, at verdens fiskeri er en underskudsforretning på 54 mia. Dollars (Vedsmand, 1998)

20 Økologibegrebet betragtes i litteraturen på to måder - som et natursyn med fokus på helhedsbetragtninger (biologisk disciplin) - og/eller som synonym med miljøven- lige produktionsformer, bæredygtighed osv. Ifølge den første anskuelse fokuserer økologi på biologiske systemer over organisme niveau. Det omhandler en flerhed af arter (dyr og planter), deres indbyrdes samspil, samspillet med stoffer (f.eks. i jord, luft og vand) og energi - og samspillet med mennesker/samfundet. Det er særligt samspillet, helhedsbetragtningerne og inddragelsen af mennesket/samfundet i natur- synet, der adskiller økologi fra andre biologiske discipliner (Riisgård, 1986). I den sidstnævnte betydning omhandler det også helhedsbetragtninger, men refererer mere til ordets grundbetydning "husholdning med naturen". Her omhandler økologi pro- duktion i harmoni med og respekt for naturgrundlaget (Wier og Calverley, 1999).

Økologi som landbrug - uden sprøjtemidler

(31)

forstand indebærer økologi "fjernelse" af en eller anden form for forure- ning.²¹

De fleste af virksomhederne har svært ved at forestille sig økologiske fisk eller fiskeprodukter. Argumenterne er bl.a., at fiskene kan være forurenet, og at det ikke kan kontrolleres, hvor de kommer fra. På virksomhed 4 udtalte direktøren:

"Vi ville jo gerne have, at vore kunder kunne føre sig frem på, at de ting der kommer herfra er tilvirket under skyldig hensyntagen til miljøet. Et regulært Ø-mærke… jeg ved ikke rigtigt... man ved jo bare aldrig rigtigt, hvor fiskene har været henne, hvilke der har været i Østersøen med kvik- sølv, og hvilke der har været i nærheden af et kloakudløb" (Virksomhed 4).

På virksomhed 7 udtalte miljø- og kvalitetschefen:

Miljø- og kvalitetschef: "Ordet miljø, ja hvordan definerer man det, det er jo alt omkring os…"

(Spørger: "Hvad hvis man siger økologi, er det noget andet, eller hvordan ser du det?")

Miljø- og kvalitetschef: "Ja økologi er noget ganske andet, det vil jo sige, at man undgår fremmedstoffer i produkterne… " (Virksomhed 7)

Senere i interviewet viser det sig at miljø- og kvalitetschefen er negativ overfor udtrykket økologisk fisk, idet alle fisk er økologiske og forbliver dette medmindre, der er tale om tilsætningsstoffer. Produkternes renhed er central. Andre virksomheder benytter en lignende argumentation.

Nogle steder fremhæves også, at det kan være problematisk at udnævne nogle til at være mere økologiske end andre. At alle fisk nærmest pr. de- finition er økologiske bruges, som vi skal se senere både som et argument for og imod økologiske fisk.

I interviewene bevægede diskussionen sig typisk ind på problemerne vedrørende manglende mulighed for at udøve kontrol med om fiskene rent faktisk er økologiske. I denne forbindelse udtalte direktøren på virksomhed 3:

"…hvis du skal bruge ordet økologi, som det folk i dag forstår ved økolo- gi, så har det ingen mening, og så kan du begynde at diskutere, Marine Stewardship Council²² … hvordan vil du kontrollere sådan noget på hvidfisk og blokfisk. Det udgør en meget stor del af verdens fiskeforbrug og det ville være umuligt at kontrollere, hvordan fisken er fanget og hvor

" (Virksomhed 3)

Det store fokus på kontroldimension viser indirekte, at virksomhederne lægger vægt på, at der er tale om kontrollerede produktionsprocesser, og

21 Økologibegrebet er blevet institutionaliseret i Danmark på initiativ af Landsfor- eningen Økologisk Jordbrug (LØJ). Landbruget har mere eller mindre fået patent på ordet, hvilket bl.a. skyldes vedtagelsen af Økologiloven fra 1987 og det røde stats- kontrollerede Ø-mærke, som kom frem i 1990 (jf. delrapport 2).

22 Marine Stewardship Council er en selvejende organisation, oprettet på initiativ af WWF og Unilever. MSC har udarbejdet kriterier for bæredygtigt fiskeri med dertil- hørende certificeringsprocedure og mærkning. Dette er nærmere beskrevet i delrapport 4.

Økologi som kontrol

(32)

at forbrugerne kan have tillid til produkterne, når det handler om økologi.

Dermed ikke sagt, at virksomhederne ikke lægger vægt på naturlighed, men snarere at naturligheden kan dokumenteres. En undersøgelse fra MAPP centret viser i øvrigt, at danske og tildels tyske forbrugere i højere grad ligger vægt på kontrol dimensionen i forhold økologi, mens de span- ske forbrugere fokuserer mere på naturlighed (Søndergaard, 1998).

I virksomhed 9 havde kvalitetschefen en pointe vedrørende økologiske fisk fra henholdsvis akvakultur og fiskeriet. Han udtalte følgende:

"… fisk ude i havet, de må jo på en eller anden måde være økologiske…

fordi du har jo ikke rigtigt haft nogen indflydelse på det. Det eneste man kunne gøre, det var at kigge på noget med fangstredskaber og fangstme- toder, sker det på en skånsom måde? Pløjer man hele havbunden op, så alt livet er gået ud på de fiskebanker de næste mange år, så kan man må- ske diskutere om man har forbrugt naturen eller gjort så stor indgreb i det økologiske system, at man måske ikke kan kalde det økologisk" (Virk- somhed 9).

Her ses fisk godt nok som økologiske, men det erkendes samtidig, at fiskenes økologiske kvalitet kan tages fra dem ved den måde, hvorpå der fiskes. Hermed vendes argumentationen på hovedet, idet fiskenes ind- byggede økologi opfattes som et potentiale i stedet for en barriere for mærkning.

Virksomhed 6 var positiv overfor økologimærkning og havde selv på eget initiativ eksperimenteret med fremstilling af økologisk fiskekonser- ves. Projektet blev imidlertid stoppet, da det gik op for den interesserede aftager i form af Dansk Supermarked, at selve fiskeproduktet ikke kunne opnå en mærkning (se kapitel 7).

I interviewet fremgik det, at direktøren var frustreret over, at økologiske dambrugsfisk var tættere på at opnå en mærkning²³ fordi der er tale om en større miljøbelastning - her lød kommentaren.

"… jeg synes det er noget af det værste sludder, jeg nogensinde har hørt, at opdrætsfisk på nogen som helst måde kan opfattes som mere økologi- ske end vildtfangede fisk. Er zoologisk haves løver økologiske når de får økologiske gulerødder… Nej, sikke noget sludder (Virksomhed 6)"

Her forbindes naturlighed tilsyneladende tæt med økologi. I parentes kan det nævnes, at et af problemerne med økologiske dambrugsfisk bl.a. er, at der i øjeblikket ikke findes økologisk fiskemel/-olie.

Produktionschefen på virksomhed 10 så mere økologi som noget, der omhandlede dyrevelfærd:

Produktionschef: "Jeg vil ikke sige at økologi siger mig så meget. Økolo- gisk knytter jeg mere til nogle arter eller nogle dyr, der skal have det bedre - nogle bedre omstændigheder at leve i"

(Spørger: "Kunne du forestille dig det ord brugt i forhold til fiskesektoren?")

Produktionschef: "Sagtens, jeg tror bare det er et spørgsmål om tid, så kommer det frem hvordan laks bliver opdrættet … du presser en masse mængder af fisk ned i et bur, og så holder du dem der" (Virksomhed 10).

23 jf. delrapport 3

Økologi som fiskemetode (proces)

Økologi som naturlighed

Økologi som dyrevelfærd

(33)

I virksomhed 1, der både opdrætter og slagter dambrugsfisk lød svaret, at økologi var noget fup, ligesom bæredygtighed og miljø generelt. Hold- ningen var, at ordene blev misbrugt til at skabe et positivt image omkring dette eller hint - og at tingene var mere komplekse i virkelighedens verden. Direktøren udtalte:

"… jo mere du ved om det, jo mere syntes man, det er bluff, fordi det er så komplekst, netop den der mellem økologi, miljø og kvalitet… Det er umuligt at sige, hvad der er den bedste løsning. Jeg har hele tiden be- tragtet økologi som en overgangssituation. Vores landbrug var blevet så kemikaliseret, at der måtte komme en modvægt til det " (Virksomhed 1).

Den nuværende romantiske holdning, er ifølge direktøren ikke nødven- digvis mere miljørigtig - tværtimod. Det blev flere gange fremhævet, at det ville være mere økologisk at lave nogle store svinefarme, og herved producere så meget gylle, at det kan betale sig at have et lokalt bio- gasanlæg.

Som det er fremgået opfattes økologibegrebet meget forskelligt. Alle refererer dog til, at det grundlæggende har noget med naturlighed at gøre.

Kontrolelementet er dog et dilemma fordi produktionen baseret på frit- fangede fisk (den mest naturlige proces sammenlignet med akvakultur) er svær at kontrollere.

2.6 Miljø og økonomi

Som tidligere beskrevet har der generelt været en stor interesse for renere teknologi blandt fiskevirksomhederne i starten af 90erne, hovedsageligt pga. de økonomiske besparelser, der kunne opnås.

Miljø og økonomi hænger i vid udstrækning sammen for virksomhederne, men der er generelt enighed om, at økonomi også er en forudsætning for en miljøindsats, da det ofte kræver store investeringer - på virksomhed 6 lød kommentaren fra direktøren:

"… jeg kan godt forstå, hvis de små virksomheder synes det kan være svært…. vi har en meget large kreds af aktionærer, som ikke stiller krav til så og så mange procent i overskud. ..vi kunne godt have haft et større overskud, men så havde vi nok heller ikke haft den virksomhed vi har i dag" (Virksomhed 6)

Økonomi som forudsætning for miljøarbejdet fremhæves også i virksomhed 2:

Direktør: "… Altså jeg har begge ting for øje … for at klare et miljøpro- blem skal der også en fornuftig økonomi til…"

Miljø- og kvalitetschef: "… der er mange udgifter forbundet med det, men vi har så heller aldrig gjort op, hvor meget vi egentlig har sparet på de ting, som vi har lavet. Det har jo så også noget at sige" (Virksomhed 2)

Virksomheden er altså ikke helt klar over, hvor meget der Økologi som storskalapro-

duktion

God økonomi som forud- sætning for miljø