S AMMENFATNING

De undersøgte fiskeforarbejdningsvirksomheder er generelt bevidste om miljøproblemer indenfor deres branche, og motiverede for at gøre noget, hvilket også fremgår af det omfattende arbejde med renere teknologi.

Grafisk illustreret kan virksomhederne opdeles i tre grupper efter deres incitament for miljøarbejdet (Figur 2.1).

Figur 2.1: Figuren illustrerer 3 grupper af virksomheder set i forhold til incitamentet for miljøarbejdet

De virksomheder, som er kommet længst med miljøarbejdet, fortroppen, skiller sig ud ved at tilhøre gruppen af virksomheder, der i højere grad er God økonomi som resultat

af miljøarbejde

Miljø som first-mover for-del

Problemforståelse og moti-vation

Holdninger Bagtrop

Økonomi Incitament

Midtertrop Fortrop

motiveret af holdninger og langsigtet, strategisk tænkning. Bagtroppen derimod fokuserer mere på de kortsigtede økonomiske aspekter.

Miljøforståelsen bærer præg af, at virksomhederne i først omgang foku-serer på deres egen produktion, herunder renere teknologi. Resultaterne fra spørgeskemaerne viser dog, at der er forståelse for miljøproblemer i hele produktkæden, når blot de konfronteres med konkrete spørgsmål hertil. Interviewene vidner desuden om, at livscyklustankegangen har vundet indpas, i hvert fald på det holdningsmæssige plan. I praksis bærer miljøarbejdet dog ikke præg af målrettet arbejde med livscyklustanke-gangen internt i virksomhederne.

Fiskeindustrien har en forståelse af bæredygtighed, som i første omgang hænger sammen med bevarelse af fiskebetandene, ligesom fiskerne i øv-rigt (jf. delrapport 3). Diskussionen om bæredygtighed bevæger sig hur-tigt i retning af kvoter og fiskeriregulering. Tankegangen synes at af-spejle fiskerierhvervets mangeårige tradition for at bruge begrebet i en praktisk sammenhæng, men der er nye toner på vej, fra FAO, Nordisk Ministerråd og andre internationale organisationer. Nogle danske politi-kere har fået øjnene op for emnet, og via pilotprojektet "fra hav til bord"

skal der bl.a. indhentes erfaringer med miljømærkning og markedsføring af fisk fanget efter regler for økologisk fiskeri udarbejdet af Landsfor-eningen Levende Hav (jf. delrapport 3). Der er i det hele taget et pres på fiskerisektoren som kommer til udtryk både i internationale sammenhæn-ge og fra lokale græsrodsorganisationer.

Undersøgelserne viser, at økologi som defineret indenfor landbruget er slået så meget igennem, at både primærproducenter, fiskeindustri og for-brugere generelt forbinder økologi med landbrugsprodukter, som ikke er sprøjtet.

Virksomhederne har svært ved at forestille sig økologiske fisk bl.a. fordi det er svært at kontrollere, hvor og hvordan fiskene er fanget. (sporbar-hedsproblematikken). Desuden fremhæves praktiske problemer som f.eks. adskillelse i forarbejdningsleddet. Enkelte nævner også, at fiskene kan være forurenet og dermed ikke kan kaldes økologiske.²⁴ Alt i alt ty-der det på, at virksomhety-derne ligesom forbrugerne fokuserer på kontrol-dimensionen og på sundhedsaspektet af økologi - i stedet for natur og miljø i bredere forstand.

Som det fremgår har en af de større fiskevirksomheder endda på eget initiativ eksperimenteret med fremstilling af økologiske fiskeprodukter.

Manglende regelsæt førte dog til at arbejdet blev sat i bero efter udviklen af en ”prøvekollektion”. Dette tages op i kapitel 8 om reguleringsnet-værk.

24 Man kan imidlertid heller ikke kontrollere den regn, der falder på landmandens marker. Dyr fra økologiske besætninger indeholder i nogle tilfælde mere dioxin end tilsvarende ikke økologiske dyr pga. luft- og regnbåren forurening (LØJ, 2000)

Miljø

Bæredygtighed

Økologi

3 Ledelsesform

Formålet med dette kapitel er at beskrive, hvorledes forarbejdningsvirk-somhederne organiserer miljøarbejdet, hvorfor og med hvilket resultat.

Desuden belyses, hvordan miljødebatten i samfundet har påvirket virk-somhedernes ledelsesform og tankegang.

3.1 Karakterisering

I tabel 3.1 er givet et overblik over virksomhedernes karakteristika i rela-tion til ledelsesform.

Tabel 3.1: Karakterisering af virksomhederne udfra centrale organisato-riske forhold.

Nr. Ledelsesform

1 Har miljøledelse inspireret af standarder, og er interesseret i miljøspørgsmål -men også kritisk overfor typen af miljøtiltag og eventuelle bieffekter heraf.

2 Ejerfællesskab med enkelte fiskefartøjer og virksomhed til videreforarbejd-ning. Har integreret miljø- og kvalitetsstyring (EMAS og ISO 9002). Deler miljø- og kvalitetschef med virksomhed 3.

3 Har miljøledelse (ISO 14001) og fremhæver holdninger, hensynet til medar-bejderne og medarbejderinddragelse som væsentlige faktorer. Har mange interne og eksterne projekter.

4 Har integreret miljø- og kvalitetsstyring (EMAS, ISO 14001 og ISO 9002²⁵).

Fremhæver medarbejderinddragelse og brug af interne ressourcer ved pro-cesudvikling. Er involveret i mange eksterne såvel som interne projekter. Ejer en række lastbiler til eksport.

5 Har integreret miljø- og kvalitetsstyring (ISO 14001 og ISO 9002). Fremhæ-ver intern kommunikation og medarbejderinddragelse som vigtige elementer i og resultater af miljøledelse.

6 Har miljøledelse inspireret af standarderne og har udarbejdet en detaljeret kortlægning af miljørelationer. Fremhæver hensynet til medarbejderne og medarbejderinddragelse. Satser kraftigt på renere teknologi.

7 Har miljøledelse inspireret af standarderne og kvalitetsstyring baseret ISO 9002. Har arbejdet med LCA via ekstern rådgiver. Ejer helt eller delvist flere not-både og lastbiler til eksport.

8 Ejer stor del af fangst-, distributions- og salgsled. Har miljøpolitik, men ikke miljøledelse og miljøchef.

9 Ejer lastbiler (transportled) - er del af en større koncern. Har ikke miljøledel-se, men en skriftlig miljøpolitik, som fremgår af det grønne regnskab.

10 Datterselskab (hovedselskab har også primærproduktion). Har ikke miljøle-delse, men har en skriftlig miljøpolitik, som fremgår af det grønne regnskab.

Begrænset ekstern kommunikation.

I ovenstående tabel er kvalitetsstyring kun nævnt når der er tale om certi-ficerede systemer, da det har været svært at skabe overblik over graden af kvalitetsstyring i øvrigt. Det skal understreges, at alle virksomhederne har HACCP²⁶ baseret egenkontrol, hvilket skyldes et lovkrav -

25 Virksomheden arbejder på at få en selvstændig certificering på HACCP jf. Dansk Standard. Dette indebærer bl.a. at der må reklameres med det.

26 HACCP står for Hazard Analysis and Critical Control Point, og indebærer etable-ring af kritiske kontrolpunkter mht. fødevaresikkerhed. Ved at følge en egenkontrol-plan og holde øje med de kritiske styringspunkter, sikres det at de produkter, der fremstilles lever op til regler, der gælder for fødevaresikkerhed (DIFTA, 2000).

se 922. HACCP kan betragtes som et væsentligt led i kvalitetsstyring (DIFTA, 2000).

Som det fremgår af tabellen har næsten halvdelen af virksomhederne en vis form for ejerskab frem eller tilbage i produktkæden - for enkeltes vedkommende dog i begrænset omfang. Det kan nævnes, at alle har en eller flere faste råvareleverandører.

Fire virksomheder har certificeret miljøledelse, hvilket også gælder certi-ficeret kvalitetsstyring - for tre virksomheders vedkommende er miljø- og kvalitetsstyring integreret. Det er bemærkelsesværdigt, at det kun er blandt de små- og mellemstore virksomheder at certificerede styringssy-stemer er udbredt (uddybes senere).