M ILJØFORSTÅELSE - OVERORDNET

I det følgende ser vi nærmere på virksomhedernes overordnede miljøfor-ståelse, herunder forståelsen af renere teknologi og livscyklusperspekti-vet.

2.3.1 Renere teknologi

De fleste af virksomhederne sætter i første omgang miljø i forbindelse med virksomhedens egne produktionsprocesser og deres indvirkning på det interne og eksterne miljø. De er vant til at tænke forebyggelse og re-nere teknologi. Dette skal dog ses i lyset af rere-nere teknologi indsatsen Danmark som

foregangsland

Miljø som procesforbed-ring og forebyggelse

indenfor branchen i Nordjylland siden slutningen af 80'erne. Virksomhe-derne er generelt vant til at arbejde med miljø udfra en tankegang, der handler om andet og mere end udledninger og rensning - uddybes i kapi-tel 3 (Andersen et al., 1994 og Andersen et al., 1996).

Som eksempel på forebyggelsestankegangen via renere teknologi kan nævnes tørtransport af indvolde og fiskeaffald, som er indført flere ste-der. Dette giver mindre udledning af organisk stof - forebyggelse ved kilden, samtidig med at der skabes et biprodukt, der kan sælges til en højere pris til på grund af et lavere vandindhold, hvorfor der ikke skal bruges så meget energi ved produktionen af fiskemel.

Virksomhedernes udsagn tyder generelt på, at arbejdsmiljø vægtes højt ved indførsel af renere teknologi. På virksomhed 3 er direktørens hold-ning:

" … hvis vi står overfor en situation, hvor vi har miljøet på den ene side og arbejdsmiljøet på den anden, så vælger vi arbejdsmiljøet… og hvis vi har kvalitet overfor miljø, jamen så vælger vi også kvaliteten" (Virksom-hed 3)

Det er ret vanskeligt at fastlægge det generelle billede, men indtrykket er, at kvalitet og arbejdsmiljø vægtes højere end ydre miljø – i specifikke valgsituationer.

I denne forbindelse fremgår det implicit, at virksomhederne skelner mel-lem miljø og kvalitet - det ses endda i nogle tilfælde som modsætninger.

Som vi skal se i næste kapitel har flere virksomheder dog integreret mil-jø- og kvalitetsstyring, hvilket må udgøre et potentiale for en samtænk-ning af miljø og kvalitet på produktsiden.

2.3.2 Livscyklusperspektivet

Når det gælder miljøproblemer andre steder i produktkæden, f.eks. fiske-riet¹⁶ er der en tendens til, at virksomhederne i mindre grad ser det som deres problem. Det skal dog nævnes, at overfiskning og overholdelse af kvoter var noget, som alle virksomhederne var opmærksomme på.

På virksomhed 8 udtalte vicedirektøren følgende som svar på et spørgs-mål om virksomhedens overvejelser om sammenhængen mellem miljø-belastning og energiforbrug i fangstleddet:

" ...det er vi jo tvunget til, en meget økonomisk synsvinkel på det spørgs-mål. Kan man tjene penge ved det her, er der penge i det og deri indgår selvfølgelig også beregninger af olieforbruget på trawleren" (Virksom-hed 8)

Den pågældende virksomhed opfattede ikke energiforbruget som et mil-jøproblem, men et økonomisk problem - i parentes skal det bemærkes, at virksomheden selv ejer en stor del af fartøjerne, og dermed har mulighed for indflydelse. Flere af de andre virksomheder erkendte, at det var et miljøproblem, men så sig tilsyneladende ude af stand til at påvirke det.

16 Som det blev fremhævet i delrapport 3 indebærer fiskeriet en lang række poten-tielle miljøbelastninger - ikke kun energiforbrug - men også miljøfremmede stoffer (TBT-holdig bundmaling), påvirkning af havbunden - dyr og planter, bly-lodder mv.

Arbejdsmiljø vægtes højt

Skelnen mellem kvalitet og miljø

Manglende miljøfokus på fiskeriet

Diskussionen kom i stedet ind på kvalitet flere steder. På virksomhed 4 udtalte direktøren f.eks.:

"… Jeg ved ikke, det er vel mere kvalitet, end det er miljø de skeler til, og det er nok også det, der dybest set interesserer os mest, for at være ærlig.

Altså kvaliteten skal sgu være i orden" (Virksomhed 4)

Generelt bar diskussionerne om fiskefartøjernes energiforbrug præg af, at det ikke var noget virksomhederne havde overvejet nævneværdigt. Nogle erkendte dog, at det var noget man burde interessere sig mere for, men kvalitetsdiskussionen var tilsyneladende mere interessant. Kvalitet og miljø kan gå hånd i hånd i fangstleddet. Skånsomme fangstmetoder som snurrevod og langliner eller not giver et mindre energiforbrug end f.eks.

trawl, samtidig med at disse fangstmetoder giver en høj kvalitet. Det gæl-der dog ikke i alle tilfælde og skal ses i lyset af typen af fisk, afstand fra kysten osv.

Med afsæt i konklusionerne fra delrapport 3 kan der peges på fire for-hold, som medvirkende årsag til manglende fokus på miljø i dialogen mellem fisker og fiskeindustri:

• Fiskeindustrien er ikke tilstrækkeligt opmærksom på miljøproblemer-ne relateret til fiskeriet.

• Fiskeindustrien er primært fokuseret på og afhængige af produkternes materielle kvalitet.

• Der har hidtil ikke været tradition for at stille krav til fiskerne, særligt ikke miljøkrav.

• Fiskerne er i en magtposition, fordi fisk er en begrænset ressource, som de ikke har problemer med at få afsat.

I nogle af virksomhederne (nr. 2, 4 og 7) arbejdes der på forskellig måde med afsæt i livscyklustankegangen. I virksomhed 2 og 7 er der foretaget en beregning af energiforbruget i forbindelse med lastbiltransporten, og i virksomhed 4 udsendes miljøauditskemaer til udvalgte underleverandører - dog ikke fiskere.

På en virksomhed har man haft en Ph.D. studerende og senere et rådgi-vende ingeniørfirma til at lave en livscyklusvurdering på forskellige be-handlingsmetoder af restprodukter og renseløsninger på spildevandssi-den. Miljø- og kvalitetschefen udtalte følgende i forbindelse med en dis-kussion om, hvad der satte livscyklusarbejdet i gang:

"Den kommunale ledning går 800 m ud i havet, på vestsiden af hav-nen…der foretog man nogle målinger. Hvis man bare kom nogle ganske få meter væk fra udløbet, kunne man overhovedet ikke måle noget som helst…Og så var et af vores argumenter - hvorfor skal vi til at bruge en masse anden form for energi, hver gang vi har en pumpe, kræves der energi.. (senere)… Vi syntes det er rigtigt, at vurdere det overordnede sigte - om man bruger en masse kræfter på at rense noget vand, som jo ikke i ordets rigtige forstand er forurenet idet vi kun forarbejder frisk fisk" (Virksomhed 7)

Livscyklusvurdering kan altså bruges som grundlag for nogle helhedsbe-tragtninger, som kan afveje miljøeffekten af forskellige typer løsninger og som kan bruges i en dialog med de regulerende myndigheder.

- mere fokus på kvalitet

- årsager

Brug af livscyklus-tankegangen

Virksomhedernes miljøfokus er hovedsageligt orienteret mod virksomhe-dernes egne produktioner. Der er dog tendenser til et øget produktkæde fokus på kvalitetsområdet ikke mindst i forbindelse med fødevaresikker-hed (uddybes senere). Interviewene viser også, at mange virksomfødevaresikker-heder indirekte benytter sig af livscyklustankegangen når de tænker miljø f.eks.

i diskussioner om renseløsninger, eller i forbindelse med overfiskning, transport osv.¹⁷ Der arbejdes dog ikke systematisk med livscyklustanke-gangen på nogle af virksomhederne - bortset fra en enkelt virksomhed.