B ETYDNINGEN AF DEN OFFENTLIGE DEBAT

I dette afsnit vil vi belyse i hvilket omfang virksomhedernes ledelsesform og aktiviteter er blevet påvirket af den offentlige debat omkring fødeva-resikkerhed.

De sidste års skandaler omkring fødevaresikkerhed har været med til at sætte egenkontrol og HACCP²⁹ på dagsordenen i fiskeindustrien. Det har dermed haft en effekt på ledelsesformen og kvalitetsområdet. I hvilken grad effekten har gjort sig gældende i forhold til miljøarbejdet er dog svært at sige. Der kan dog peges på, at selve metoden i HACCP med for-del kan anvendes i forbinfor-delse med miljølefor-delse f.eks. ved kortlægning.

Dette blev bl.a. fremhævet af en række fødevarevirksomheder på en kon-ference om miljøledelse i fødevareindustrien (afholdt af DI i Kolding den 22/6, 2000).

Vores undersøgelser viser, at fiskevirksomhederne tilsyneladende er ble-vet påvirket mest direkte af dioxin- og GMO-problematikken. ³⁰ Det har dog ikke direkte påvirket ledelsesformen, men snarere sat nogle ting i gang på det praktiske plan, herunder øget kontakt til og samarbejde med underleverandører. Det har således været med til at bane vej for produkt-kædesamarbejde - også på miljøområdet (uddybes i kapitel 5).

3.6 Sammenfatning

Det kan konkluderes, at de virksomheder, der er kommet længst i fiske-industrien (fortroppen) har indført miljøledelse, og arbejder med renere teknologi i form af interne forbedringsaktiviteter. De er dog på vej til at brede miljøindsatsen ud i produktkæden, og dermed vende blikket mod selve produktet og dets miljøbelastning fra hav til bord (Figur 3.1).

29 Alle autoriserede virksomheder er forpligtet til at gennemføre egenkontrol baseret på HACCP jvf. Bekendtgørelse 922 af 14/12 1999. Det er en risikoanalyse for kriti-ske punkter tilpasset fødevarebranchen - nogle steder benævnt fødevaresektorens kvalitetsstyringssystem. (DIFTA, 2000).

30 GMO betyder Genetisk Modificerede Organismer, og kan være et problem i for-hold til hjælpestoffer og halvfabrikata i fiskeindustrien.

Manglende viden

Egenkontrol baseret på HACCP

Dioxin og GMO

Bæredygtighed

Ressourcer og udlednigner

Bagtrop

Mellemtrop

Fortrop

Ad-hoc Systematisk

Livscyklusperspektivet (renere produkter)

Løbende forbedringer (miljøledelse)

Miljøforståelse/aktiviteter

Ledelsesform (miljø)

Figur 3.1: Opdeling af virksomhederne i tre grupper afhængigt af deres ledelsesform og miljøforståelse/-aktivitet

Udfordringen for fortroppen er at bevare systematikken i miljøarbejdet, men samtidig udvide perspektivet også ledelsesmæssigt til at omfatte produktet og dets miljøbelastning fra hav til bord.

D

ette indebærer krav til øget (miljø-)kommunikation med leverandører og kunder, dataindsamling, indtænkning af miljødimensionen i produktud-viklingen og marketing mv. For mellemtroppen er udfordringen både relateret til systematik og udvidet perspektiv, mens bagtroppen i første omgang bør etablere en mere systematisk miljøindsats, baseret på miljø-ledelse eller tankerne bag.

Undersøgelsen viser en overvægt af virksomheder, som arbejder med en eller anden form for miljøledelse (7 virksomheder), heraf fire har et certi-ficeret miljøledelsessystem efter ISO 14001 og/eller EMAS. De mindste virksomheder indenfor det pelagiske område (sild og makrel) udgør for-troppen på miljøområdet, både teknisk og ledelsesmæssigt.

En eksklusiv klub af miljøbevidste virksomheder er beliggende i Skagen, hvor miljøindsatsen er sat i gang ud fra et mix af myndighedskrav i for-bindelse med vandmiljøhandlingsplanen, udviklingsstøtte og et dynamisk samarbejde både lokalt og i forhold til rådgivere og videncentre.

Indenfor kvalitetsstyring er der også fire virksomheder, som er certifice-ret (ISO 9002), men heraf er der ingen blandt de 3 største virksomheder.

Noget tyder på, at det ligesom i landbruget er de små enheder, der er firstmoverne på miljøområdet. Det skal dog med, at nogle af virksomhe-derne har opnået støtte til miljøindsatsen fra offentlige miljøstøtteordnin-ger gennem 90'erne. Omvendt burde de store virksomheder have ressour-cerne til at gennemføre udviklingsprojekter på egen hånd.

Undersøgelsen viser, at udbyttet af miljøledelse bl.a. omfatter ressource-besparelser, miljøforbedringer, øget kommunikation og medarbejderind-dragelse samt markedsfordele.

Der opleves dog også en række barrierer for fortsat miljøindsats i de virk-somheder, der er kommet længst. Det mangler tilsyneladende muligheder for nye interne tiltag, som ikke går ud kvaliteten af produkterne eller som blot skaber andre miljøproblemer.

Flere forhold peger således på, at fortoppen af fiskevirksomheder er modne til at gå ud i produktkæden for at opnå nye miljøforbedringer, og skabe det image på kundesiden, der sikrer markedsføringsmæssige for-dele af miljøarbejdet. I denne forbindelse ser det ud til, at de seneste års fokus på fødevaresikkerhed allerede har givet erfaringer med produktkæ-desamarbejde omkring sporing og kvalitetssikring (uddybes i kapitel 5) Miljøledelse

Kvalitetsstyring

First movere

Resultat af miljøledelse

4 Proces- og produktudvikling

"Den danske fiskeindustri har et moderne, rationelt og kvalitetsorienteret produktionsapparat og en stor ekspertise i at levere uforarbejdede og mediumforarbejdede produkter til udenlandske aftagere" hedder det i en analyse (Fiskeriministeriet og Jordbrugsdirektoratet, 1994).

Men hvad er omfanget af proces- og produktudvikling³¹, hvordan integre-res miljø- og kvalitetshensyn i overvejelserne, og hvilke barrierer og po-tentialer er der på dette område? Dette er nogle af de spørgsmål der tages op i dette kapitel.

4.1 Karakterisering

Det er svært at sammenligne omfanget af proces- og produktudviklinger i de forskellige virksomheder. Vi har alligevel foretaget en grov vurdering baseret på en blanding af interviews, spørgeskemaer, grønne regnskaber, virksomhedsbeskrivelser og forudgående viden om virksomhederne (Ta-bel 4.1).

Overordnet må virksomhederne betegnes som innovative og opfindsom-me indenfor procesudvikling bl.a. i form af renere teknologi, opfindsom-mens pro-duktudviklingen går lidt mere trægt, især hvis der sammenlignes med andre brancher, f.eks. mejeribranchen. Der er en tendens til at virksom-hederne 6-10 adskiller sig ved at have fokuseret mere på produktudvik-ling end virksomhederne 1-5. De produktudvikproduktudvik-linger, som nævnes er udnyttelse af restprodukter til skabelse af nye produkter, færdigretter/højt forarbejde produkter, produkter fremstillet efter gamle håndværkstraditi-oner og fersk fisk pakket i modificeret atmosfære, som betyder øget til-gængelighed via supermarkeder.

31 Hvor procesudviklinger hovedsageligt henfører til ændringer i virksomhedens interne produktion, henfører produktudvikling til ændringer af selve produktet. I denne sammenhæng vil vi, som nævnt, begrænse analysen til at karakterisere inno-vationer som inkrementelle eller radikale. Ved inkrementelle innoinno-vationer forstås en forbedring af kvaliteten, designet eller anvendelsen af eksisterende produkter eller midler til at reducere producentens omkostninger – hvorimod radikale innovationer er udtryk for direkte nyskabelser på markedet (Christensen, 1992).

Tabel 4.1: Karakterisering af virksomhederne udfra proces- og produkt-udvikling.

Nr. Væsentlige udviklingsaktiviteter

1 Indenfor slagteanlægget nævnes ikke deciderede procesudviklinger³². Mht.

produktudvikling var der et mindre projekt med færdigretter i 92.

2 Nævner nye rengøringsprocedurer, sibånd og tørtransport (er dog afskaffet).

Har ikke haft egentlig produktudvikling.

3 Nævner sibånd, dyser, nye rengøringsprocedurer og udkratning af indvolde via roterende hjul. Har udviklet en del produktvarianter, men ikke egentlige nye produkter.

4 Nævner fuldautomatisk sorteringsmaskine, nyt syrningsanlæg og automatisk rognudtagning. Har også udviklet en del produktvarianter, men ikke egentlige nye produkter - bortset fra udnyttelse af biprodukter f.eks. rogn.

5 Nævner udvikling af anlæg til syrning af sild, avanceret forrensning af spil-devand og nye rengøringsprocedurer (vandbesparelser). Mht. produktudvik-ling er der sket et skift fra salg af fersk fisk til salg af syrnede produkter.

6 Har udviklet mange nye teknologier bl.a. anlæg til damp afskinding og – optøning, anlæg til forarbejdning af afskær til fiskemel og -olie. Har desuden eget rensningsanlæg. Der er ikke sket det store indenfor produktudvikling, men virksomheden har dog fremstillet en prøveserie af økologiske produkter.

7 Nævner tørtransport via vakuum og sibånd. Har desuden udviklet avanceret forrensningsanlæg med henblik på senere filtrering (som virksomhed 4). På produktsiden er sortimentet udvidet med laks.

8 Nævner ikke direkte nogle procesudviklinger, men har tilgengæld udviklet mange nye produkter med fokus på færdigretter og convenienceprodukter.

9 Nævner udvikling af anlæg til pakning af fersk fisk i modificeret atmosfære og driftoptimeringer med henblik på vandbesparelser. Mht. produktudvikling har virksomheden foruden færdigretter, introduceret et helt nyt produkt på markedet, i form af ferskpakkede³³ fisk, som sælges i supermarkeder.

10 Nævner at virksomheden blot køber maskiner og anlæg færdige. Mht. pro-duktudvikling er virksomheden begyndt, at producere tørsaltede fisk, vaku-umpakkede fisk og laksesteaks i en række portionsvarianter.

Det fremgår, at procesudvikling generelt er mere udbredt end både pro-duktudvikling.