1 INDLEDNING
4.2 P ROCESUDVIKLING
I dette afsnit belyses omfanget og typen af procesudviklinger samt resul-taterne heraf. Desuden belyses drivkræfter og barrierer for procesudvik-lingen.
4.2.1 Omfanget af procesudviklinger
Virksomhederne er langt fremme med hensyn til procesudviklinger, hvil-ket stemmer med resultaterne fra andre undersøgelse (Fiskeriministeriet og Jordbrugsdirektoratet, 1994; Jøker et al., 1994). Procesudvikling vægtes højt ikke mindst blandt de små og mellemstore virksomheder. I det følgende belyses hvilke procesudviklinger, der er tale om, hvordan de gennemføres og hvilke resultater der er skabt.
32 I forbindelse med dambruget nævnes, at virksomheden er holdt op med at bruge medicin i 95, og ikke har oplevet et fald i indtjening siden. Dette budskab sendes videre til underleverandørerne, men det fine resultat skyldes formentligt også en lille bestandstæthed. Desuden er der eksperimenteret med forskellige rense- og bund-fældningsløsninger.
33 Hermed menes en metode til pakning af fersk fisk, hvor der anvendes modificeret atmosfære specielt tilpasset fiskeprodukter, således at der opnås en længere holdbar-hed.
4.2.2 Typen af procesudviklinger
I fiskevirksomhederne er procesudvikling ofte ensbetydende med indfø-relse af renere teknologi herunder bedre udnyttelse af energi, vand og råvarer. Virksomhederne i Nordjylland har udmærket sig ved at arbejde intenst med renere teknologi - specielt virksomheder, som forarbejder pelagiske fisk (sild og makrel).
Der er blevet satset på bedre husholdning - ændrede rengøringsprocedu-rer mv. Desuden er der opnået mærkbare resultater via
miljø-/procestekniske forbedringer, herunder genudnyttelse af restprodukter.
Udviklingen bliver skitseret af miljø- og kvalitetschefen på virksomhed 7:
"Derfor søgte vi plus 4 andre virksomheder særskilt udledningstilladelse, og fik den i 93. Første fase gik på renere teknologi… bedre husholdning indenfor virksomhedens fire vægge, reduktion af vandforbruget… redu-ceret forurening, blandt andet baseret på udsugning af afskær, i stedet for at "sejle" det ud i gulvrender …. Den næste fase var en yderligere nedbringelse af forureningsgraden. Vi havde oprindeligt regnet med, at kunne klare problematikken med membranfiltrering, men det viste sig, at der skulle en betydeligt bedre forrensning til…Der benyttede vi os her på virksomheden af termisk flotation……så manglede vi jo så den sidste del (membranfiltrering), for at leve op til myndighedernes krav… " (Virk-somhed 7)
Vedrørende bedre husholdning nævner virksomhederne eksempler som nye rengøringsprocedurer f.eks. højtryksspuling, brug af dyser og ændret adfærd hos personalet. Som nævnt i kapitel 3 fremhæver virksomheder med miljøledelse også større fokus på spild, mulighed for indgriben og procesoptimering generelt.
Vedrørende miljø-/procestekniske løsninger nævnes bl.a. udkratning og vakuum udsugning af indvolde, tør borttransport af affald, pulserende dyser til rensning af knive samt rensning, desinficering og genanvendelse af processpildevand.
På virksomhed 2 havde virksomheden installeret børster til transport af fiskene i stedet for vand, hvilket havde mindsket deres vandforbrug bety-deligt, samtidig med at udledningen af COD var faldet. Direktøren ud-talte:
"…på maskinerne er der kommet børster, der skubber fisken hen til kni-vene. Det gjorde vand før, og det fik vi en kæmpe besparelse ud af, så det er nok en af de store ting, hvor vi virkelig har kunnet mærke resultater-ne…" (virksomhed 2)
På virksomhed 6 havde man investeret over 200 mio. kr.34 i miljøforan-staltninger indenfor de sidste 14 år. Pengene var bl.a. brugt til biologiske rensningsanlæg, anlæg til udnyttelse af affaldsprodukter og afskindings-anlæg vha. kogende vand. Direktøren fortalte, at virksomhedens væsent-ligste procesudvikling har været fjernelse af alle kemikalier i
34 Dette tal skal ses i lyset af, at fabrikken var udsat for en brand i 1996, der betød at en stor del af maskinerne skulle udskiftes alligevel. Dette blev i et vist omfang betalt af forsikringsselskabet
Bedre husholdning
Tekniske forbedringer
- børster
- rensning, udnyttelse af affald og substitution
nen, herunder caustisk soda og syre, som tidligere var blevet anvendt i afskindingsprocessen.
Virksomheden var den første i Europa, som udviklede en ny metode ba-seret på gasflammer, der brændte skindet af de frosne fisk. Anlægget forårsagede imidlertid en brand i 1996, hvorfor virksomheden udviklede et system baseret på damp i stedet. Om udviklingsprocessen udtalte di-rektøren følgende:
"…som en del af hele måden vi udvikler på, så kom der så pludselig et par…ikke ude fra produktionen, men en elektriker her i huset. Han havde gået derhjemme og lavet nogle køkkenforsøg og taget nogle frosne fisk og stoppet i en gryde… Så gik vi jo så selvfølgeligt i gang… vi fik fat i Ca-binplant, som er en af vores store samarbejdspartnere på den tekniske side. I dag er gasafskindingen erstattet med….dampkogning…." (Virk-somhed 6).
Eksemplerne viser, at virksomhederne har arbejdet med mange forskellig renere teknologier. Udviklingen sker hurtigt og der er basis for, at der løbende samles op på ideer og resultater.
4.2.3 Resultat af procesudviklinger
Procesudviklingen på virksomhed 6 har betydet en lang række fordele, som virksomheden ikke havde overvejet på forhånd. Direktøren udtalte:
"Det fungerer ligeså godt… vi udnytter jo de her skindrester til vores fiskeolie … vi har en pænere, mere jævn kvalitet af olie og vi har minime-ret vores brandrisiko og mindsket vores energiforbrug … vores vandfor-brug ser også ud til at være faldet og vi har alt i alt fået en forfærdelig masse synergieffekter af en sjov lille ide?" (Virksomhed 6)
På virksomhed 4 havde man udviklet et nyt syrningsanlæg, som vi imid-lertid ikke kunne få så meget at vide om, da det var helt nyt. Anlægget havde dog en række oplagte fordele. Direktøren udtalte.
".. Vi har jo lige fået et nyt syrningsanlæg med stort set den dobbelte kapacitet og mere kvalitet indbygget og dermed også mere miljø. Vi kan have lidt mere i tønderne, så vi sparer truckkørsel og lagerplads og kø-ling af det" (Virksomhed 4)
I begge tilfælde har der altså været en lang række synergieffekter, som giver valuta for pengene.
Resultaterne af renere teknologi indsatsen er markante. I Nordjylland er der opnået væsentlige reduktioner i vandforbruget og udledningen af organisk materiale målt ved COD fra fiskeindustrien. Effekten viser sig i nøgletalsanalyser fra 1994 (Andersen et al., 1994) og forbedringerne fort-sætter frem til 1997 (Figur 4.1 og 4.2).
Undersøgelserne omfatter fem fiskevirksomheder, der forarbejder sild.
Det drejer sig om fire virksomheder i Skagen og en i Aalbæk (Nielsen, 2000).
- damp til afskinding
Bedre ressource-udnyttelse
Kapacitet, kvalitet og miljø
Spildevand
Figur 4.1: Udledning af organisk materiale pr. ton råvare. Nøgletal-sanalyse foretaget af Nielsen, Eskild Holm (2000), Aalborg Universitet.
Figur 4.2: Vandforbrug pr. ton råvare. Nøgletalsanalyse foretaget af Nielsen, Eskild Holm (2000), Aalborg Universitet.
Som det fremgår, er der tale om et generelt fald i både vandforbrug og udledninger af COD pr. ton råvare i perioden 1989 til 1997 for de pågæl-dende virksomheder. Det ville måske have været bedre om vandforbrug og udledninger var opgivet pr. ton færdigt produkt. I givet fald ville re-duktionerne dog antageligvis have været endnu større, fordi virksomhe-derne er blevet bedre til at udnytte affald til biprodukter (Nielsen, 2000).
Procesudviklingen har også givet de mest innovative virksomheder mu-lighed for at tjene penge på videresalg af deres opfindelser. På virksom-hed 4 udtalte direktøren således:
"… men det er først 1995-96, at maskinerne rigtig er der, og de er så i dag patentanmeldt, og vi får royality af hver eneste maskine der sælges"
(Virksomhed 4)
På virksomhed 6 har man ikke taget patent, men virksomheden har ud-viklet en masse nye ting, som øjensynligt giver nogle first mover fordele.
I denne forbindelse udtalte direktøren:
Patenter
Udledning af organisk materiale pr. ton råvare (kg COD/ton)
1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997
År
Vandforbruget pr. ton råvare (m3/ton)
0
1989 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997
År
"Vi har været med til udvikle utroligt meget forskelligt udstyr og maski-ner. Men vi har en aftale med Cabinplant om, at når det er den slags ny-vindinger, så sælger de ikke det samme udstyr til nogle andre i enten 5 eller 3 år" (Virksomhed 6).
4.2.4 Drivkræfter for procesudvikling
Fælles for mange af virksomhederne er, som nævnt i kapitel 2, at de an-giver holdninger som en væsentlig igangsættende faktor for procesudvik-ling, herunder arbejdet med renere teknologi. Dette fremgår både af spør-geskemaer og interview, samt gælder særligt de mest innovative virk-somheder.
I interviewene får man også indtryk af, at medarbejderinddragelse kom-bineret med ekstern ekspertviden er afgørende faktorer. Særligt i de somheder som var førende med hensyn til procesudvikling f.eks. virk-somhed 4 og 6.
På virksomhed 4 udtrykkes det, at medarbejderinddragelse er et led i en strategi, der går på ud på at skabe og beholde så meget viden som muligt indenfor murene. I denne forbindelse udtalte salgschefen:
"Der har været en masse personer involveret i det, men selvfølgelig pri-mært indenfor vores egne rækker. Og fordelen ved det er jo så, at det er jo så vores egne folk, der har fået den erfaring" (Virksomhed 4)
Værdien af de gradvise procesforbedringer, der udtænkes af egne folk, er tilsyneladende afgørende - dels for at få produktionsapparatet til at køre og dels for at skabe nyudviklinger.
Der nævnes også andre forhold, som direkte eller indirekte har været en drivkraft for procesudvikling og renere teknologi, f.eks.:
• Økonomisk gevinst pga. ressourcebesparelser mht. vand og energi (hænger også sammen med grønne afgifter)
• Økonomisk gevinst pga. bedre udnyttelse af fisken, herunder udnyt-telse af afskær og affald til produktion af fiskemel mv.
• Større kapacitet og hurtigere forarbejdning
• Bedre udnyttelse af arbejdskraft
• Samarbejde med myndigheder
• Krav fra myndigheder
Alt i alt er der tale om en mosaik af drivkræfter, som har påvirket pro-cesudviklingen. Det er svært at pege på den mest afgørende faktor.
4.2.5 Barrierer for fortsat procesudvikling
Nogle af virksomhederne oplever en række barrierer for fortsat miljøind-sats via interne procesforbedringer. Salgschefen i virksomhed 4 sagde f.eks.
"Salgschef: …Vi kan ikke komme ret meget længere i hvert fald på vand-besparelsesområdet, fordi på nogen produkter i dag, har vi faktisk fået et kvalitetsproblem, fordi vi har løst miljøproblemerne (Virksomhed 4)"
Holdninger
Medarbejderinddragelse
Andre drivkræfter
Miljø kontra kvalitet
Miljø kontra ydre miljø
Der er også virksomheder, der nævner øget strømforbrug og andre pro-blemer i forhold til det ydre miljø som konsekvens af renere teknologi og avancerede rensningsmetoder f.eks. nanofiltrering.
På virksomhed 2 nævner direktøren, at vakuumudsugning er blevet af-skaffet og erstattet med sibånd fordi affaldet blev for tørt således, at det ikke kunne udnyttes til fiskemel.
Direktøren på virksomhed 4 nævner også, at der er et skisma i forhold til arbejdsmiljø, idet yderligere forbedringer vedrørende ensidigt gentaget arbejde (EGA) kun kan opnås ved hjælp af maskiner, som tilgengæld giver et øget strømforbrug:
"Vores elforbrug, det kommer til at stige. Altså i takt med, at vi løser ar-bejdsmiljøproblemer, så giver det mere elforbrug. Den eneste måde vi kan gøre det på i den her branche, det er mere maskineri. Fordi det er jo tunge løft og EGA, altså ensidigt gentaget arbejde" (Virksomhed 4) I virksomhed 3 har der også været problemer mht. bi-effekter af miljø-forbedringer. Virksomheden er gået tilbage til mere vandforbrugende rengøringsprocedurer, fordi vandbesparende dyser, gav medarbejderne luftvejsproblemer pga. vandtåger. Direktøren nævner desuden nanofiltre-ring, som et eksempel på miljøtiltag, der er tvivlsomme miljømæssigt såvel som økonomisk. Øget elforbrug og brug af kemikalier til rensning af filter fremhæves som miljømæssige ulemper ved nanofiltrering.35