1 INDLEDNING
1.3 M ETODE
I dette afsnit uddybes metodevalget til empiri indsamlingen, altså be-grundelsen for valg af interviewform og respondenter samt en beskrivelse af processen omkring empiri indsamling og behandling. Desuden redegø-res for, hvorledes interview bruges i rapporten, herunder i forhold til ind-dragelse af andre undersøgelser. Afslutningsvist gives en kort beskrivelse af strukturen i denne rapport.
I dette del-projekt har vi valgt kvalitative interviews, da der herved er mulighed for at opnå den ønskede dybde i analysen af, hvordan de en-kelte fiskevirksomheder har gennemgået ændringer i deres forståelser, ledelsesform og produktionsmæssige udvikling.9
I det følgende beskrives, hvorledes undersøgelsesfeltet er udvalgt, samt hvilke begrundelser, der ligger til grund herfor.
Hovedundersøgelsesfeltet er valgt af flere årsager. Antallet af forarbejd-ningsvirksomheder er gennem de senere år blevet reduceret kraftigt blandt andet pga. prispres og svigtende råvaregrundlag. Flere ting peger på, at denne udvikling vil fortsætte, medmindre virksomhedernes inno-vationsevne øges samtidig med, at der satses på den kvalitetsorienterede del af markedet (jf. delrapport 3).
Erhvervets omstilingsbehov forstærkes af, at der er mange arbejdspladser på spil, som typisk er placeret i sårbare udkantsområder, hvor fiskerisek-toren udgør en væsentlig del af erhvervsgrundlaget.
Rent miljømæssig er fiskeindustrien interessant, fordi den sammen med detailhandlen er bindeleddet mellem primærproducenterne og forbruger-ne (Figur 1.3).
9Undersøgelsen kan som udgangspunkt være kvantitativ eller kvalitativ. Dette valg afhænger blandt andet af ønsket om bredde og dybde i undersøgelsen. En fordel ved den kvantitative indfaldsvinkel er muligheden for generaliserbare konklusioner og at besvare ”hvor mange”. Den kvalitative metode er imidlertid langt bedre til at besva-re spørgsmål som ”hvordan” og ”hvorfor”, jf. evt. (Andersen et al, 1994).
Reguleringsnetværk
Valg af metode
Valg af undersøgelsesfelt
Kontrol og påvirkning af miljøpåvirkning andre steder i
produktkæden
Binding Binding
Figur 1.3: Fiskeindustrien som bindeled mellem primærproducenter og detailhandlen og forbrugere.
Foruden eget forureningsbidrag er fiskeindustrien placeret centralt i pro-duktkæden mht. kontrol og påvirkning af miljøpåvirkninger andre steder i kæden.
Undersøgelsesfeltet omfatter 10 fiskeforarbejdningsvirksomheder, som på nær to er beliggende i Nordjyllands amt10 (Tabel 1.1):
10To virksomheder er placeret udenfor Nordjyllands amt. Det drejer sig om en virk-somhed (nr. 6), der beskæftiger sig med opdræt og slagtning af dambrugsfisk og en, der forarbejder konsumfisk (nr. 5). Sidstnævnte har afdelinger indenfor Nordjyllands amt. Begge virksomheder er beliggende i den øverste halvdel af Jylland.
Valg af virksomheder
Tabel 1.1: Præsentation af virksomhederne. Pelagiske fisk er sild og ma-krel. Konsumfisk er f.eks. torsk, ørreder og laks. Fladfisk er f.eks. rød-spætter, skrubber og hellefisk. *symboliserer at der er tale om produkt-varianter, som kun afviger lidt fra hinanden.
Nr. Respondent
1 Direktør NJ 10-20 Opdrætsfisk Næsten
ingen 2 Direktør og miljø- og
kvalitetschef11
NJ-amt 20-50 Pelagisk Næsten ingen
Små
3 Direktør NJ-amt 20-50 Pelagisk Få*
4 Direktør, salgschef og miljø- og kvalitetschef
NJ-amt 50-100 Pelagisk Få*
5 Miljø- og kvalitetschef NJ-amt 50-100 Pelagisk Få*
6 Direktør NJ-amt 100-200 Pelagisk Få*
Mellem-store
7 Miljø- og kvalitetschef NJ-amt 100-200 Pelagisk og hvidfisk
10 Produktionschef NJ-amt 200- Opdrætsfisk Få*
Virksomhederne er som udgangspunkt valgt indenfor kategorien af pro-aktive virksomheder. Dette skal forstås som virksomheder, der har været innovative og initiativrige med hensyn til proces- og produktudvikling med fokus på miljø og/eller kvalitet. Det er ikke nødvendigvis de 10 mest proaktive virksomheder, idet valget af virksomheder har været baseret på vores oprindelige og umiddelbare kendskab til branchen.
Som det fremgår har 7 ud af de 10 virksomheder under 200 ansatte. Disse benævnes hhv. små og mellemstore virksomheder. To virksomheder ad-skiller sig ved udelukkende at forarbejde opdrætsfisk (nr. 1 og 10). Seks virksomheder er i kategorien små- og mellemstore virksomheder indenfor det pelagiske område (sild og makrel). Denne skævhed i undersøgelses-feltet afspejler, at denne del af branchen har været innovative særligt in-denfor miljøområdet. En del af forklaringen er, at de har været aktivt involveret i renere teknologi-12 og miljøstyringsprojekter i løbet af 1990'erne (Andersen et al, 1996).
Virksomhederne kan udvælges efter mange kriterier, herunder størrelse, placering, produkttyper, markeder, dynamik, strategi, succes osv. Vi har som nævnt udvalgt virksomheder, der repræsenterer den proakti-ve/innovative del af branchen med hensyn til miljø og/eller kvalitet, her-under hører frontløbervirksomheder.13 Dette matcher undersøgelserne indenfor landbrugssektoren (delrapport 2), hvor de udvælges økologiske
11 Miljø- og kvalitetschef er én person, hvilket også gælder de andre virksomheder.
12 Renere teknologi er nærmere defineret i delrapport 4, kapitel 4. Renere teknologi kan omfatte bedre miljøhusholdning, indførsel af ressourcebesparende teknologier, substitution af stoffer og materialer, arbejdsmiljøforbedringer og udvikling af mere miljøvenlige produkter. Begrebet er led i en forebyggelsesstrategi, hvor rense- og fortyndingsløsninger prioriteres i anden række. Hidtil har fokus hovedsageligt været på teknologiske forbedringer på det enkelte produktionssted, mens fokus i stigende grad bliver på hele produktets livscyklus.
13 Benævnes også first mover virksomheder og forstås som virksomheder, der har været med i forreste række mht. afprøvning, udvikling og spredning af nye processer og produkter.
- begrundelse
mejerier udgør en succeshistorie med hensyn til innovation i relation til miljø og kvalitet.
Baggrunden for valget af proaktive virksomheder er grundlæggende et ønske om at belyse, hvilke barrierer og drivkræfter virksomhederne har oplevet med hensyn til innovation med fokus på miljø, altså et fokus på de konkret opnåede erfaringer på området.
Med hensyn til størrelse repræsenterer de udvalgte virksomheder såvel små, mellemstore som store virksomheder. Angående typen af produkter er udvalgt virksomheder indenfor forskellige hovedområder i branchen, herunder pelagiske fisk (sild og makrel), hvidfisk og skaldyr (torskefisk, fladfisk og rejer mv.) samt akvakultur (havbrug og dambrug).
Der er primært tale om virksomheder i Nordjyllands amt, idet fokus også er på samarbejdsmønstre i de forskellige typer netværk, som virksomhe-derne indgår i. Endelig er virksomhevirksomhe-derne fordelt så de repræsenterer de største produktionsområder i amtet (Skagen, Hirtshals og Aalborg).
I 5 ud af 10 virksomheder har direktøren været tilstede ved interviewet - i to tilfælde sammen med miljø- og kvalitetschefen. Derudover har re-spondenterne været en vicedirektør (et tilfælde), en miljø- og kvalitet-schef (to tilfælde), en kvalitetkvalitet-schef (et tilfælde) og en produktionkvalitet-schef (et tilfælde). Respondenterne er gjort anonyme.
Interviewet var semi-struktureret. Der blev taget udgangspunkt i en te-matiseret interviewguide, men respondenterne fik lov til at afgøre, hvad der skulle tales om indenfor de opstillede temaer. Årsagen til denne in-terviewform er, at undersøgelsen skal afdække virksomhedernes ønsker og behov. Havde vi valgt et struktureret interview kunne vi i højere grad risikere at nogle af de, for virksomheden, centrale ønsker eller tanker, ikke kom frem i lyset.
Interviewene er blevet optaget på bånd, hvilket er sket med henblik på at benytte citater, og for at undgå tab af centrale informationer. Inter-viewguide fremgår af bilag 1.14
Databehandlingen blev foretaget ved at udskrive interviewene i hele de-res længde, hvorefter udtalelserne blev kategoriseret og enkelte citater blev frasorteret, eksempelvis på grund af virksomhedsspecifikke oplys-ninger. Derefter blev alle interviews struktureret som en samlet enhed indenfor undersøgelsesområderne, således at de forskellige fiskevirksom-hedernes udtalelser kunne sammenholdes, hvorved variationer og lighe-der i svarene fremgik tydeligere.
Tyngden i undersøgelserne er på de kvalitative interviews, men derud-over er caseundersøgelserne blevet suppleret på to måder. For det første blev der udleveret spørgeskemaer til de 10 virksomheder ved
14Der har for enkelte spørgsmål været tale om lidt andre formuleringer for fiske-sektorens vedkommende end for mejerifiske-sektorens, men i store træk er de fælles.
Adresseliste påsamtlige fiskeforarbejdningsvirksomheder i Nordjylland, beskrivelse af de virksomheder, der indgår af undersøgelsen - samt bånd og udskrift heraf - er, af hensyn til respondenternes anonymitet, interne arbejdspapirer i POET.
Empiri indsamling
Databehandling
Supplement til kvalitative interviews
gen af hvert besøg. Herved er der åbnet mulighed for at krydstjekke sva-rene fra interviewet og få belyst nogle af emnerne mere detaljeret. For det andet har vi foretaget telefoninterview med Miljø- og økologichefen i FDB, Informationschefen i Dansk Supermarked og Informationschefen i Dagrofa.
Interviewene og de foretagne tolkninger giver ikke nødvendigvis et dæk-kende billede af alle virksomhedens aktiviteter - dette har dog heller ikke været hensigten. Formålet har været at få ledelsens meninger, da disse har afgørende betydning for virksomhedens fremtidige dispositioner. Dette indebærer dog en metodisk svaghed som særligt kommer udtryk i de me-re holdningsprægede spørgsmål, da svame-rene kan væme-re meget personlige.
I forsøg på at reducere muligheden for misfortolkninger er interviewene sammenlignet med svarene i spørgeskemaerne, og citater er desuden ble-vet forelagt virksomhederne. Endelig har de forskellige medlemmer af POET gruppen gennemlæst rapporten og justeret tolkningerne udfra for-udgående kendskab til de pågældende virksomheders generelle miljøar-bejde og -præstationer. Projektdeltagerne i POET gruppen har tilsammen en stor viden om miljøarbejdet indenfor sektoren, herunder de nordjyske virksomheders individuelle karakteristika.
Virksomhederne er altså ikke udvalgt med henblik på at opnå et repræ-sentativt billede af branchen, men snarere med henblik på, at gå i dybden med de virksomheder, der har været med i forreste række med hensyn til innovation og herunder miljøarbejde.
Rapporten er opdelt i to dele, hvor den første del omhandler fiskevirk-somhedernes interne forhold herunder: Miljø- og økologiforståelse (kap.
2), Ledelsesform (kap. 3), Produkt- og procesudvikling (kap. 4). Den anden del indeholder virksomhedernes eksterne relationer herunder For-retningsnetværket (kap. 5), Vidensnetværket (kap. 6) og Reguleringsnet-værk (kap. 7). I kapitel 8 foretages en samlet konklusion, der går på tværs af del I og II. Desuden er der udarbejdet et bilag, som indeholder spørge-guide (bilag 1).
Fortolkning og generalisering
Overordnet om metoden
Formidling
Ledelsesform
Proces- og produktudvikling
Miljøforståelse og -holdninger Kap. 2
Kap. 3
Kap. 4
Del I
Virksomhedsinterne forhold
2 Miljøforståelse og -holdninger
Formålet med dette kapitel er belyse virksomhedernes motivation for miljøarbejdet samt deres holdninger til og forståelse af miljø. Det belyses bl.a. om de har en snæver eller bred opfattelse af bæredygtighed, om de indtænker livscyklustankegangen i miljøarbejdet, og i hvilken grad de kan forestille sig økologiske fiskeprodukter.